Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration"

Transkript

1 Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

2 Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at give folkeskolen et fagligt løft, og reformen indeholder mange nye og ambitiøse tiltag, heriblandt indførelsen af en længere og mere varieret skoledag, ny tid til understøttende undervisning, inddragelse af andre fagligheder i undervisningen mv. En af de største nyskabelser og mest visionære tiltag i reformen er, at alle børn i den danske folkeskole fremover og til gavn for deres læring og trivsel skal have mindst 45 minutters daglig idræt, motion og bevægelse og at alle skoler skal samarbejde med det lokale foreningsliv Landet over arbejder kommunerne og skolerne hårdt på planlægningen af hvordan reformen skal implementeres lokalt. Vi ved, at det er et omfattende arbejde og at der i processen er mange spørgsmål, der skal besvares. Vi ved også at der lokalt er behov for at træde nye veje når visionen for reformen skal realiseres særligt med henblik på at skabe et gensidigt frugtbart samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger. Fra Idrættens organisationers side vil vi med denne pjece gerne give vores inspiration til, hvordan kommunerne og skolerne landet over griber arbejdet an. Vi håber og tror på, at vi fra idrættens side kan være med til at løfte den danske folkeskole og skabe en varieret og læringsstimulerende skoledag, hvor alle elever er fysisk aktive, dyrker idræt motion og bevægelse og får et endnu bedre kendskab til de mange muligheder i idrætsforeningerne landet over. Niels Nygaard Formand DIF Søren Møller Landsformand DGI

3

4 Overordnet om samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Brobygningen mellem den enkelte folkeskole og foreningslivet er et afgørende element i den nye folkeskolereform. Hver enkelt skole er nu forpligtet til at søge samarbejde med foreningerne, og kommunerne skal sikre, at det sker. Samarbejdet skal nødvendigvis baseres på en gensidig respekt for og anerkendelse af de forskellige kulturer, det frivillige foreningsliv og folkeskolen repræsenterer. DIF og DGI anbefaler, at kommunen påtager sig ansvaret for den indledende koordination for at sikre mødet mellem skoler og foreninger. Der findes flere gode eksempler på, at der i kommunerne er ansat foreningskonsulenter/playmakere, der kan formidle et konstruktivt samarbejde med foreningerne. Hvordan processen konkret gribes an, må besluttes i en dialog mellem skole, forvaltning og foreningsliv i hver enkelt kommune. Under alle omstændigheder skal det sikres, at enkelte foreninger ikke overbebyrdes med henvendelser eller føler sig tvunget ind i et samarbejde. Indledningsvis foreslår DIF og DGI, at hver enkelt kommune skal kortlægge i hvilket omfang der er konflikt mellem eksisterende aktiviteter i idrætsforeningerne og den udvidede skoledag (hvornår har idrætsforeningerne allerede træning indenfor den nye skoletid). De steder, hvor der er konflikt, skal idrætsforeningernes aktiviteter integreres i den udvidede skoledag. Endvidere bør hver enkelt kommune tilvejebringe foreningsoversigter, som muliggør dialogen mellem skoler og foreninger. I udgangspunktet har skolen initiativpligten for samarbejdet. Med udgangspunkt i de pædagogiske planer kan skolen udbyde opgaver til relevante foreninger, og foreningerne kan herefter byde ind alt efter lyst og muligheder. Samarbejdet skal i øvrigt baseres på nogle grundlæggende elementer, som skal gælde for samarbejdet mellem skole og idrætsforening: Samarbejdet skal være et tilbud ikke en forpligtelse for foreningerne Samarbejdet skal kun gælde foreninger som ønsker at bidrage og må ikke tage ressourcer fra foreningernes normale aktiviteter Det skal være nemt for foreningerne at deltage i samarbejdet Det skal være nemt for lærere og skoler at samarbejde med foreningerne Foreningerne skal inddrages tidligt i forløbet Hvis foreningernes trænere og instruktører inddrages i undervisningen eller den understøttende undervisning skal der medfølge finansiering til aflønning af foreningernes instruktører og indkøb materiel, så foreningernes økonomi ikke belastes. Kommunen skal sikre koordination mellem skoler og foreninger og mellem skoleforvaltning og kultur- og fritidsforvaltning. Anbefalinger til modeller for samarbejde DIF og DGI peger på, at det konkrete samarbejde på de enkelte skoler tager udgangspunkt i en eller flere af nedenstående otte modeller: 1. Partnerskabsmodel 2. Profilskolemodel 3. Trænermodel 4. Indsatsmodel 5. Talentmodel 6. Intromodel 7. Karavanemodel 8. Inspirationsmodel Det vil være naturligt, at de forskellige modeller tilpasses de lokale forhold for skolerne og foreningerne ude i kommunerne, men for DIF og DGI er udgangspunktet de otte modeller.

5

6 1. Partnerskabsmodellen I partnerskabsmodellen indgår en eller flere skoler et decideret partnerskab med en forening, der sigter på, at foreningen kan levere idrætsaktiviteter for hele årgange, hvor eksempelvis alle sjetteklasser kommer igennem et bestemt forløb i løbet af en periode. Partnerskabsmodellen er altså mere kontinuerlig end, hvad man kan betegne som almindelige foreningsbesøg. Målsætningerne, rammerne og de gensidige forventninger til skole og forening bør i denne model være nedskrevet i en decideret partnerskabsaftale mellem skolen/kommunen samt foreningen. En aftale der ligeledes sætter rammerne for den kompensation, som foreningen skal modtage for enten at stille trænere, materiel eller faciliteter til rådighed. Der findes ikke mange konkrete eksempler på partnerskabsaftaler mellem skole og forening defineret som i ovenstående. De initiativer, som Svendborg Kommune har taget i forhold til Svendborg modellen, viser dog, at det allerede nu kan lade sig gøre at skabe rum for mere idræt og bevægelse i folkeskolen. Vi ser derfor en partnerskabsmodel, der sigter mod hele årgange som realistisk i en længere skoledag med understøttende undervisning inkluderet. I arbejdet med Partnerskabsmodellen vil det på sigt være hensigtsmæssigt at kommune, skoler og idrætsforeninger samarbejder om deciderede kombinationsansættelser, hvor særligt kompetente trænere ansættes delvis til at forestå træningen i idrætsforeninger og delvis forestå samarbejde om undervisning i skolen. 2. Profilskolemodel Modellen rummer et 1 års udviklingsforløb, hvor en skole skal igennem 6 moduler, hvor der arbejdes med idræt, leg og bevægelse ved hjælp af forskellige temaer. Forløbet afsluttes med, at den pågældende skole udnævnes som skole med en særlig bevægelses- og aktivitetsprofil. Grundfilosofien er at der på skolen skal markant mere bevægelse og fysisk aktivitet ind i hverdagen end før. Det betyder, at alle er nødt til at tage et ejerskab og at alle skal involvere sig. For at blive profilskole er det et krav, at alle lærere, ledelse og pædagoger skal med i modul 1. Det er ligeledes et krav, at der omkring de enkelte temaer, sættes bevægelsesinitiativer i gang på både indskoling, mellemtrin, udskolingen samt skolefritidsordningen. På den måde sikres, at alle såvel voksne som børn, stifter bekendtskab med den store ændring det er, at være en profilskole. Det er de voksne (lærere, pædagoger og ledelse) der er centrale aktører i forløbet, forstået på den måde, at det er de voksne der beslutter, hvilke bevægelsesinitiativer der skal igangsættes samt hvilke værdier og målsætninger, der skal ligge til grund. Det er ligeledes de voksne der via de nye initiativer sikrer, at der genereres bevægelse og aktivitet i skoletiden. Her er alle muligheder åbne. Fx kunne nævnes mere bevægelse ind i fagene, hvor der arbejdes med at integrere bevægelse som en naturlig del af undervisningen, for at fremme læringen. Endelig er de voksne vigtige i forhold til at være gode rollemodeller. 3. Trænermodellen I trænermodellen foregår samarbejdet eller udvekslingen mellem skolen og foreningen mere på individniveau. Samarbejdet mellem skole og forening består i, at en forening kan stille eksempelvis dygtige børnetrænere til rådighed for skolen efter nærmere aftale. Disse trænere indgår herefter som undervisningsassistenter i såvel idrætsundervisningen som i den understøttende undervisning. Et tættere samarbejde mellem skole og foreninger på individniveau vil få den positive effekt for eleverne, at de vil blive undervist i forhold til seneste viden, som eksisterer i forhold til undervisning og træning af børn i forskellige idrætter. Ligeledes har denne model den fordel, at trænerne i idrættens regi er uddannet til at motivere til fysisk aktivitet og bevægelse, mens lærerne i højere grad repræsenterer de pædagogiske kompetencer og erfaringer, som er nødvendig i undervisningen. Som udgangspunkt vil især trænere og instruktører, der har gennemført kurser og uddannelsesforløb i idrættens regi være særligt velegnede til at påtage sig nogle af disse opgaver som undervisningsassistenter i folkeskolen.

7 Konkret vil et samarbejde inden for denne model foregå på den måde, at de foreninger der har kvalificerede børnetrænere kan stille disse trænere/instruktører til rådighed for et samarbejde med skolen i et antal aktivitetstimer. Skolen vil i denne model skulle aftale med foreningen og træneren, hvorledes indsatsen honoreres. 4. Indsatsmodel Der er evidens for, at deltagelse i idræt og fysisk aktivitet kan have en gavnlig effekt i forhold til udvikling af motorisk svage børn, social og kulturel inklusion, overvægtige børn, børn med opmærksomhedsforstyrrelser m.v. I et samarbejde mellem skolen, DIF/DGI og lokale foreninger vil der i mange tilfælde kunne skræddersys særlige indsatser og særlige aktiviteter til disse grupper af børn. DIF og DGI har mange vellykkede erfaringer med projekter, der kan tilpasses lokale forhold. Man kunne f.eks. etablere Skolesport på skolen. Til skolesport kan alle være med, da det tager udgangspunkt i de idrætsusikre og foreningsløse børn. I Skolesport bliver der også uddannet junioridrætsledere. Det er klasses elever, som får en teoretisk og praktisk ballast, der sætter dem i sat i stand til at planlægge, udvikle og igangsætte lege og aktiviteter. Junioridrætslederne kan efterfølgende indgå som ressourcer på skolerne til at sikre de 45 minutters idræt, motion og bevægelse om dagen. 5. Talentmodel Modellen retter fokus på de talenter, der efter idrættens mening får stor glæde af den længere skoledag, hvor der er adgang til den fleksible tilgang, der kan sikre, at talenterne får adgang til træne i deres respektive foreninger om morgenen eller kan bruge en del af undervisningspligten om eftermiddagen til en ekstra træning enten sammen med andre talenter, der er samlet på skolen eller ude i deres forening. hvis fremtidens danske idrætsstjerne skal have bedre mulighed for at kombinere deres store passion for deres idræt men en fornuftig skolegang, der ruster dem til at komme videre i uddannelsessystemet. Den store forskel i forhold til i dag er, at man nu får mulighed for at gøre noget for de allerbedste talenter i samtlige danske kommuner og folkeskoler. 6. Intromodel Skolen tager kontakt til et bredt udsnit af idrætsforeninger i lokalområdet. Foreningerne inviteres til på skift at introducere foreningen og dens aktiviteter over for børnene. 7. Karavanemodel DGI s landsdelsforeninger og DIF s specialforbund har udviklet forskellige former for karavaner. Der er tale om et tilbud om besøg af større eller længere varighed typisk 1-5 dage med mulighed for nye og spændende former for idræt, leg og fysisk aktivitet til børnene. I flere tilfælde kan besøget suppleres med inspirationskursus for skolens lærere. 8. Inspirationsmodel Det er et vigtigt element i intentionerne bag forslaget til folkeskolereform, at fysisk aktivitet skal integreres i alle fag i skolen. Mange foreninger råder over trænere og instruktører, der vil kunne supplere undervisningen i disse fag med sparring, udvikling, ideer og inspiration, ligesom DIF og DGI har udviklet en række koncepter og undervisningsmateriale, der kan tages i brug. Modellen med fokus på de bedste eksisterer allerede i vidt omfang på de idrætsskoler, som er oprettet i de 18 elitekommuner, som Team Danmark har lavet en aftale med. Her har man altså uden en reform fundet plads til den fleksible tilgang, som er nødvendig,

8 Kontakt Modellerne repræsenterer forskellige grader af kompleksitet og formel organisering. Nogle kan etableres ved en direkte kontakt til det lokale foreningsliv. Andre modeller kan med fordel udvikles ved at kontakte DIF s specialforbund eller DGI s landsdelsforeninger. Er man i tvivl kan man kontakte: DGI Katja Bødtger (konsulent) Tlf , Troels Rasmussen (chef for DGI Lab) Tlf , DIF Gitte Minor Petersen (Projektkonsulent) Tlf , Mikkel Nørtoft Magelund (politisk konsulent) Tlf ,

Skolereformen. håndbold i skolen alle børn i spil. Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne

Skolereformen. håndbold i skolen alle børn i spil. Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne Skolereformen håndbold i skolen alle børn i spil Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne 2 INDHOLD SIDE 5 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 15 Dansk Håndbold Forbund og skolereformen

Læs mere

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport.

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere Rikke Lindskov Simonsen Lise Sohl

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune. Idræts SFO 22.05.12 Idrætskonsulent Kurt Curth, Hillerød Kommune

Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune. Idræts SFO 22.05.12 Idrætskonsulent Kurt Curth, Hillerød Kommune Idræt med kommunen som boldjonglør Idræts SFO i Hillerød Kommune Præsentation Bolde i luften Idræts SFO Udfordringer Vision Idræts foreninger Idræts SFO Skoler Team Danmark Hillerød Kommune Breddeidræt

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport.

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport. Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport.dk Baggrund for elitesamarbejde www.holstebroelitesport.dk

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Starter ledelsesprocesser i alle led hensigtsmæssigt for at opnå størst mulig. Får solgt Skolesport til alle lærings- og trivselseffekt.

Starter ledelsesprocesser i alle led hensigtsmæssigt for at opnå størst mulig. Får solgt Skolesport til alle lærings- og trivselseffekt. Kommune Drømmescenarie Hvad gør vi nu? Hvordan når vi dertil? Motion og bevægelse i mindst 45 min hver dag Vi søger fondsmidler for alle elever med høj kvalitet, placeret Starter ledelsesprocesser i alle

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Ordrup Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Ordrup Skole Grønnevænge 16 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 59 59 www.ordrupskole.dk

Læs mere

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE - den sundhedsmotoriske grundskole. (0. 6. Klasse) handling og holdning Rantzausminde Skole en skole i bevægelse - Rantzausminde Skole er en skole med ca. 509 elever i 0.

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

ELITEIDRÆTSKLASSER 7.-9. KLASSE. olen.indd 1 06/11/13 12.03

ELITEIDRÆTSKLASSER 7.-9. KLASSE. olen.indd 1 06/11/13 12.03 ELITEIDRÆTSKLASSER 76 81 37 00 7.-9. KLASSE olen.indd 1 06/11/13 12.03 VEJLE ER ELITEKOMMUNE1 VELKOMMEN: Velkommen som ny elev og forælder på NOVAskolen. Vi glæder os til at have jer på holdet, der vægter

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

At der skal sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteidrætsudøvere, fysisk, personligt

At der skal sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteidrætsudøvere, fysisk, personligt Team Danmark og Randers Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Randers

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Afdeling Muligheder Udfordringer Playmakerfunktion der skaber bånd

Afdeling Muligheder Udfordringer Playmakerfunktion der skaber bånd Afdeling Muligheder Udfordringer Playmakerfunktion der skaber bånd Halinspektørerne er ikke positive over øget brug Profilskoleforløb via DGI rne har andet at tænke på end foreningerne Samarbejde mellem

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Svendborgkurserne. - Kroppen i læring

Svendborgkurserne. - Kroppen i læring Svendborgkurserne - Kroppen i læring SVENDBORGKURSERNE - KROPPEN I LÆRING Er du i tvivl om, hvordan du skal implementere bevægelse i undervisningen og hvorfor? Kan det gøres, så det giver mening? Kan

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Formål Formålet med nærværende rammebeskrivelse er at optegne

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere