Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration"

Transkript

1 Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

2 Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at give folkeskolen et fagligt løft, og reformen indeholder mange nye og ambitiøse tiltag, heriblandt indførelsen af en længere og mere varieret skoledag, ny tid til understøttende undervisning, inddragelse af andre fagligheder i undervisningen mv. En af de største nyskabelser og mest visionære tiltag i reformen er, at alle børn i den danske folkeskole fremover og til gavn for deres læring og trivsel skal have mindst 45 minutters daglig idræt, motion og bevægelse og at alle skoler skal samarbejde med det lokale foreningsliv Landet over arbejder kommunerne og skolerne hårdt på planlægningen af hvordan reformen skal implementeres lokalt. Vi ved, at det er et omfattende arbejde og at der i processen er mange spørgsmål, der skal besvares. Vi ved også at der lokalt er behov for at træde nye veje når visionen for reformen skal realiseres særligt med henblik på at skabe et gensidigt frugtbart samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger. Fra Idrættens organisationers side vil vi med denne pjece gerne give vores inspiration til, hvordan kommunerne og skolerne landet over griber arbejdet an. Vi håber og tror på, at vi fra idrættens side kan være med til at løfte den danske folkeskole og skabe en varieret og læringsstimulerende skoledag, hvor alle elever er fysisk aktive, dyrker idræt motion og bevægelse og får et endnu bedre kendskab til de mange muligheder i idrætsforeningerne landet over. Niels Nygaard Formand DIF Søren Møller Landsformand DGI

3

4 Overordnet om samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Brobygningen mellem den enkelte folkeskole og foreningslivet er et afgørende element i den nye folkeskolereform. Hver enkelt skole er nu forpligtet til at søge samarbejde med foreningerne, og kommunerne skal sikre, at det sker. Samarbejdet skal nødvendigvis baseres på en gensidig respekt for og anerkendelse af de forskellige kulturer, det frivillige foreningsliv og folkeskolen repræsenterer. DIF og DGI anbefaler, at kommunen påtager sig ansvaret for den indledende koordination for at sikre mødet mellem skoler og foreninger. Der findes flere gode eksempler på, at der i kommunerne er ansat foreningskonsulenter/playmakere, der kan formidle et konstruktivt samarbejde med foreningerne. Hvordan processen konkret gribes an, må besluttes i en dialog mellem skole, forvaltning og foreningsliv i hver enkelt kommune. Under alle omstændigheder skal det sikres, at enkelte foreninger ikke overbebyrdes med henvendelser eller føler sig tvunget ind i et samarbejde. Indledningsvis foreslår DIF og DGI, at hver enkelt kommune skal kortlægge i hvilket omfang der er konflikt mellem eksisterende aktiviteter i idrætsforeningerne og den udvidede skoledag (hvornår har idrætsforeningerne allerede træning indenfor den nye skoletid). De steder, hvor der er konflikt, skal idrætsforeningernes aktiviteter integreres i den udvidede skoledag. Endvidere bør hver enkelt kommune tilvejebringe foreningsoversigter, som muliggør dialogen mellem skoler og foreninger. I udgangspunktet har skolen initiativpligten for samarbejdet. Med udgangspunkt i de pædagogiske planer kan skolen udbyde opgaver til relevante foreninger, og foreningerne kan herefter byde ind alt efter lyst og muligheder. Samarbejdet skal i øvrigt baseres på nogle grundlæggende elementer, som skal gælde for samarbejdet mellem skole og idrætsforening: Samarbejdet skal være et tilbud ikke en forpligtelse for foreningerne Samarbejdet skal kun gælde foreninger som ønsker at bidrage og må ikke tage ressourcer fra foreningernes normale aktiviteter Det skal være nemt for foreningerne at deltage i samarbejdet Det skal være nemt for lærere og skoler at samarbejde med foreningerne Foreningerne skal inddrages tidligt i forløbet Hvis foreningernes trænere og instruktører inddrages i undervisningen eller den understøttende undervisning skal der medfølge finansiering til aflønning af foreningernes instruktører og indkøb materiel, så foreningernes økonomi ikke belastes. Kommunen skal sikre koordination mellem skoler og foreninger og mellem skoleforvaltning og kultur- og fritidsforvaltning. Anbefalinger til modeller for samarbejde DIF og DGI peger på, at det konkrete samarbejde på de enkelte skoler tager udgangspunkt i en eller flere af nedenstående otte modeller: 1. Partnerskabsmodel 2. Profilskolemodel 3. Trænermodel 4. Indsatsmodel 5. Talentmodel 6. Intromodel 7. Karavanemodel 8. Inspirationsmodel Det vil være naturligt, at de forskellige modeller tilpasses de lokale forhold for skolerne og foreningerne ude i kommunerne, men for DIF og DGI er udgangspunktet de otte modeller.

5

6 1. Partnerskabsmodellen I partnerskabsmodellen indgår en eller flere skoler et decideret partnerskab med en forening, der sigter på, at foreningen kan levere idrætsaktiviteter for hele årgange, hvor eksempelvis alle sjetteklasser kommer igennem et bestemt forløb i løbet af en periode. Partnerskabsmodellen er altså mere kontinuerlig end, hvad man kan betegne som almindelige foreningsbesøg. Målsætningerne, rammerne og de gensidige forventninger til skole og forening bør i denne model være nedskrevet i en decideret partnerskabsaftale mellem skolen/kommunen samt foreningen. En aftale der ligeledes sætter rammerne for den kompensation, som foreningen skal modtage for enten at stille trænere, materiel eller faciliteter til rådighed. Der findes ikke mange konkrete eksempler på partnerskabsaftaler mellem skole og forening defineret som i ovenstående. De initiativer, som Svendborg Kommune har taget i forhold til Svendborg modellen, viser dog, at det allerede nu kan lade sig gøre at skabe rum for mere idræt og bevægelse i folkeskolen. Vi ser derfor en partnerskabsmodel, der sigter mod hele årgange som realistisk i en længere skoledag med understøttende undervisning inkluderet. I arbejdet med Partnerskabsmodellen vil det på sigt være hensigtsmæssigt at kommune, skoler og idrætsforeninger samarbejder om deciderede kombinationsansættelser, hvor særligt kompetente trænere ansættes delvis til at forestå træningen i idrætsforeninger og delvis forestå samarbejde om undervisning i skolen. 2. Profilskolemodel Modellen rummer et 1 års udviklingsforløb, hvor en skole skal igennem 6 moduler, hvor der arbejdes med idræt, leg og bevægelse ved hjælp af forskellige temaer. Forløbet afsluttes med, at den pågældende skole udnævnes som skole med en særlig bevægelses- og aktivitetsprofil. Grundfilosofien er at der på skolen skal markant mere bevægelse og fysisk aktivitet ind i hverdagen end før. Det betyder, at alle er nødt til at tage et ejerskab og at alle skal involvere sig. For at blive profilskole er det et krav, at alle lærere, ledelse og pædagoger skal med i modul 1. Det er ligeledes et krav, at der omkring de enkelte temaer, sættes bevægelsesinitiativer i gang på både indskoling, mellemtrin, udskolingen samt skolefritidsordningen. På den måde sikres, at alle såvel voksne som børn, stifter bekendtskab med den store ændring det er, at være en profilskole. Det er de voksne (lærere, pædagoger og ledelse) der er centrale aktører i forløbet, forstået på den måde, at det er de voksne der beslutter, hvilke bevægelsesinitiativer der skal igangsættes samt hvilke værdier og målsætninger, der skal ligge til grund. Det er ligeledes de voksne der via de nye initiativer sikrer, at der genereres bevægelse og aktivitet i skoletiden. Her er alle muligheder åbne. Fx kunne nævnes mere bevægelse ind i fagene, hvor der arbejdes med at integrere bevægelse som en naturlig del af undervisningen, for at fremme læringen. Endelig er de voksne vigtige i forhold til at være gode rollemodeller. 3. Trænermodellen I trænermodellen foregår samarbejdet eller udvekslingen mellem skolen og foreningen mere på individniveau. Samarbejdet mellem skole og forening består i, at en forening kan stille eksempelvis dygtige børnetrænere til rådighed for skolen efter nærmere aftale. Disse trænere indgår herefter som undervisningsassistenter i såvel idrætsundervisningen som i den understøttende undervisning. Et tættere samarbejde mellem skole og foreninger på individniveau vil få den positive effekt for eleverne, at de vil blive undervist i forhold til seneste viden, som eksisterer i forhold til undervisning og træning af børn i forskellige idrætter. Ligeledes har denne model den fordel, at trænerne i idrættens regi er uddannet til at motivere til fysisk aktivitet og bevægelse, mens lærerne i højere grad repræsenterer de pædagogiske kompetencer og erfaringer, som er nødvendig i undervisningen. Som udgangspunkt vil især trænere og instruktører, der har gennemført kurser og uddannelsesforløb i idrættens regi være særligt velegnede til at påtage sig nogle af disse opgaver som undervisningsassistenter i folkeskolen.

7 Konkret vil et samarbejde inden for denne model foregå på den måde, at de foreninger der har kvalificerede børnetrænere kan stille disse trænere/instruktører til rådighed for et samarbejde med skolen i et antal aktivitetstimer. Skolen vil i denne model skulle aftale med foreningen og træneren, hvorledes indsatsen honoreres. 4. Indsatsmodel Der er evidens for, at deltagelse i idræt og fysisk aktivitet kan have en gavnlig effekt i forhold til udvikling af motorisk svage børn, social og kulturel inklusion, overvægtige børn, børn med opmærksomhedsforstyrrelser m.v. I et samarbejde mellem skolen, DIF/DGI og lokale foreninger vil der i mange tilfælde kunne skræddersys særlige indsatser og særlige aktiviteter til disse grupper af børn. DIF og DGI har mange vellykkede erfaringer med projekter, der kan tilpasses lokale forhold. Man kunne f.eks. etablere Skolesport på skolen. Til skolesport kan alle være med, da det tager udgangspunkt i de idrætsusikre og foreningsløse børn. I Skolesport bliver der også uddannet junioridrætsledere. Det er klasses elever, som får en teoretisk og praktisk ballast, der sætter dem i sat i stand til at planlægge, udvikle og igangsætte lege og aktiviteter. Junioridrætslederne kan efterfølgende indgå som ressourcer på skolerne til at sikre de 45 minutters idræt, motion og bevægelse om dagen. 5. Talentmodel Modellen retter fokus på de talenter, der efter idrættens mening får stor glæde af den længere skoledag, hvor der er adgang til den fleksible tilgang, der kan sikre, at talenterne får adgang til træne i deres respektive foreninger om morgenen eller kan bruge en del af undervisningspligten om eftermiddagen til en ekstra træning enten sammen med andre talenter, der er samlet på skolen eller ude i deres forening. hvis fremtidens danske idrætsstjerne skal have bedre mulighed for at kombinere deres store passion for deres idræt men en fornuftig skolegang, der ruster dem til at komme videre i uddannelsessystemet. Den store forskel i forhold til i dag er, at man nu får mulighed for at gøre noget for de allerbedste talenter i samtlige danske kommuner og folkeskoler. 6. Intromodel Skolen tager kontakt til et bredt udsnit af idrætsforeninger i lokalområdet. Foreningerne inviteres til på skift at introducere foreningen og dens aktiviteter over for børnene. 7. Karavanemodel DGI s landsdelsforeninger og DIF s specialforbund har udviklet forskellige former for karavaner. Der er tale om et tilbud om besøg af større eller længere varighed typisk 1-5 dage med mulighed for nye og spændende former for idræt, leg og fysisk aktivitet til børnene. I flere tilfælde kan besøget suppleres med inspirationskursus for skolens lærere. 8. Inspirationsmodel Det er et vigtigt element i intentionerne bag forslaget til folkeskolereform, at fysisk aktivitet skal integreres i alle fag i skolen. Mange foreninger råder over trænere og instruktører, der vil kunne supplere undervisningen i disse fag med sparring, udvikling, ideer og inspiration, ligesom DIF og DGI har udviklet en række koncepter og undervisningsmateriale, der kan tages i brug. Modellen med fokus på de bedste eksisterer allerede i vidt omfang på de idrætsskoler, som er oprettet i de 18 elitekommuner, som Team Danmark har lavet en aftale med. Her har man altså uden en reform fundet plads til den fleksible tilgang, som er nødvendig,

8 Kontakt Modellerne repræsenterer forskellige grader af kompleksitet og formel organisering. Nogle kan etableres ved en direkte kontakt til det lokale foreningsliv. Andre modeller kan med fordel udvikles ved at kontakte DIF s specialforbund eller DGI s landsdelsforeninger. Er man i tvivl kan man kontakte: DGI Katja Bødtger (konsulent) Tlf , Troels Rasmussen (chef for DGI Lab) Tlf , DIF Gitte Minor Petersen (Projektkonsulent) Tlf , Mikkel Nørtoft Magelund (politisk konsulent) Tlf ,

Dialogmøde om skolereform. Onsdag den 2. april 2014

Dialogmøde om skolereform. Onsdag den 2. april 2014 Dialogmøde om skolereform Onsdag den 2. april 2014 Program Kl. 18.30: Velkomst Kl. 18.40: Orientering om skolereformen Kl. 18.55: Orientering om understøttende undervisning og Fælles mål for idrætsfaget

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 26. november 2013 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 068 mødelokale på Rådhuset Birgit Skytte (formand), Sonja Fladstrand,

Læs mere

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra

Læs mere

KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE

KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE VIA University College 2 SÆT DIN SPORT PÅ SKOLESKEMAET 3 Med den seneste reform af folkeskolen er bevægelse, idræt og fysisk aktivitet for alvor kommet på skoleskemaet.

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Eksempler på mulige konkrete samarbejder

Eksempler på mulige konkrete samarbejder Drømmefanger Emneuger/valgfag/understøttende undervisning/fagdage/undervisning Foreningstilbud, eksempelvis Rideundervisning Idræt Billedskole Professionelle forløb, eksempelvis Udvidet kulturel rygsæk

Læs mere

Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen

Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen - Idrætsforeningernes muligheder med den nye reform Idrætsforum Brøndby 2014 Den åbne skole Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur-

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Skolereformen. håndbold i skolen alle børn i spil. Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne

Skolereformen. håndbold i skolen alle børn i spil. Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne Skolereformen håndbold i skolen alle børn i spil Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne 2 INDHOLD SIDE 5 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 15 Dansk Håndbold Forbund og skolereformen

Læs mere

Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform

Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform kvalitet ved inddragelse af idrætsforeningerne Dagsorden Partnerskabsmodellen Baggrund Partnere Krav til klubber Krav til skolen Logistik Samarbejde

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen 45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune Udviklingskonsulent Julie Katlev Visionen og virkeligheden Mit oplæg 1) Visionen Hvordan ser fremtiden ud fra Christiansborg? Hvordan

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Forberedelse Fællesmøder

Forberedelse Fællesmøder Læringsreformen Idræt, motion og bevægelse skal sikres kvalitet i den nye læringsreform ved at sikre bevidsthed om hvilke kvaliteter forskellige aktører kan bidrage med. Den nye folkeskolereform lægger

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen ) PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder

15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder 15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder 15.1 - Bilag: Reviderede procesplaner for Fritidsrådets indsatsområder DokumentID: 4123664 Procesplaner for prioriterede indsatsområder: Indsatsområde

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Sundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune

Sundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune lg mere aktiv kommune Sundhedsidræt Den danske sundhedsprofil viser, at 29 pct. af voksne er mindst moderat fysisk aktive i fritiden. Potentialet for at styrke befolkningens sundhed gennem øget motions-

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Ny bevægelse i Hillerød kvalitet ved inddragelse af idrætsforeningerne

Ny bevægelse i Hillerød kvalitet ved inddragelse af idrætsforeningerne Ny bevægelse i Hillerød kvalitet ved inddragelse af idrætsforeningerne Dagsorden Præsentation Baggrund Ny bevægelse i Hillerød Læringsreformen Netværk Forberedelse Fælles møder Matrix Afklaring af forventninger

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

OM Playmakerordningen. Skolerne og de professionelle i foreningerne

OM Playmakerordningen. Skolerne og de professionelle i foreningerne OM Playmakerordningen Skolerne og de professionelle i foreningerne Hvilke potentialer rummer den nye folkeskolereform? OG Hvad gør vi i Aalborg for at understøtte effektueringen? OG Hvilken rolle kan foreninger

Læs mere

Inklusion af fysisk og psykisk Handicappede. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Inklusion af fysisk og psykisk Handicappede. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Inklusion af fysisk og psykisk Handicappede Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 61 Indhold 1. Introduktion....... 62 2. Projektets aktiviteter......... 63 3. Projektets resultater..... 63 4. Projektets

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Forventningsafstemning i centrum

Forventningsafstemning i centrum Forventningsafstemning i centrum Kommunen spiller en afgørende rolle i skole-foreningssamarbejdet og er med til at etablere det første møde mellem skole og foreninger. Der bliver lagt klare rammer for,

Læs mere

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag

1. Organisation. Den nærmere organisering af Holstebro Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag Team Danmark og Holstebro Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for talentudvikling og eliteidræt i Holstebro Kommune. Parterne som

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

HVORFOR EN FORENINGS SFO? FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2015-18 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Skoler og kulturinstitutioner Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvordan samarbejde? 6 Eksempler på aktivitetstyper 7 Hvad med

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Talent, bevægelse og samarbejde

Talent, bevægelse og samarbejde Talent, bevægelse og samarbejde Skoler og lokale idrætsforeninger går sammen om at styrke børnenes udvikling og trivsel Baggrund Idrætsskolerne skal gøre det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge

Læs mere

Idrætsskoler, elitekommuner og Team Danmark

Idrætsskoler, elitekommuner og Team Danmark Idrætsskoler, elitekommuner og Team Danmark TOPMØDE om PROJEKT SKOLESPORT 15. april 2008 Idrættens Hus, Brøndby Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk Tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 (mobil)

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Business case Projekttitel Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Skolebestyrelse, forældrebestyrelse, A-med i skolen og på Puk samt ledelse på Puk og Hornbæk Skole, ønsker en ny organisering,

Læs mere

1. Organisation. Den nærmere organisering af Fredericia Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag

1. Organisation. Den nærmere organisering af Fredericia Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag Team Danmark og Fredericia Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for talentudvikling og eliteidræt i Fredericia Kommune Parterne

Læs mere

Samarbejdsaftale. 1 Målsætninger. 2 Organisation

Samarbejdsaftale. 1 Målsætninger. 2 Organisation Samarbejdsaftale Team Danmark og Københavns Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidrætten og herunder i særdeleshed talentudviklingen

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

MODUL 1 B: IDRÆTSFORENINGEN KLAR PARAT

MODUL 1 B: IDRÆTSFORENINGEN KLAR PARAT KURSUSMODULER TIL EN FORENINGS USFH MODUL 1 A FORENINGS USFH KLAR PARAT 9. ARRIL KL. 17.00 19.00 DELTAGERE: MEDARBEJDERE LYNGBJERGHUS OG NAUR SIR SKOLE MODUL 1 B: IDRÆTSFORENINGEN KLAR PARAT 9. APRIL KL.

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere