Programoplæg Kapacitetstilpasning Højgårdområdet Center for Børn og Læring, Herning Kommune 03. April 2017

Transkript

1 Programoplæg Kapacitetstilpasning Højgårdområdet Center for Børn og Læring, Herning Kommune 03. April 2017 UD side 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Projektets baggrund Indledning Fælles pædagogisk profi l Programoplæggets formål Byggeopgaven Arkitektur, rum og indretning Byggeriets kvalitet 9 2 Organisation Bygherre Bygherrerådgiver Brugere Byggeudvalg Arbejdsfordeling og ansvar Styre- og arbejdsgruppe 10 3 Byggegrunden Byggegrunden Lokalplanramme Disponering af byggegrunden Adgangsforhold P-pladsforhold Forsyningsmæssige forhold 12 4 Forundersøgelser Arkæologiske undersøgelser Geotekniske undersøgelser Miljøundersøgelser Kloakundersøgelser Bygningsmæssig førsynsrapport, eksist. bygningsmasse PCB og abestundersøgelse, eksist. bygningsmasse Bygningernes generelle tilstand 12 5 Projektet Byggeriets omfang og indhold Fritidshjem Rumprogram 14 6 Økonomi Projektøkonomi Overordnet skøn projektøkonomi Hovedtidsplan 15 7 Udbudsform Udbud af rådgiverydelsen Udbud af byggeopgaven Tildelingskriterier 15 8 Placering af eksisterende institutioner 16 9 Forslag til scenarie 1 og Forslag til scenarie Forslag til opdeling i faser 19 side 2

3 1 Projektets baggrund 1.1 Indledning Højgårdområdet består af daginstitutionen Højgård Børnehus og Højgårdskolen. Højgård Børnehus har børnhave og fritidshjem 1 (0.1. og 2. klasse) Når børnene skal i fritidshjem 2 samles de med fritidshjem 2 børnene i Børneoasen Lind med deres fritidshjem 2 børn. Børneoasen Lind er den anden institution i Lind og er beliggende i Lind skoledistrikt. Denne løsning har fungeret til alles tilfredshed i mange år. Højgårdskolen er en 2 sporet skole med 260 elever fra 0. til 6. klasse. Skolen er bygget i 1977 og er ved at være slidt på mange områder. Der mangler faglokaler for at kunne leve op til kravene efter skolereformen. Se også afsnit 4. Fakta om Højgård Børnehus Højgård Børnehus er en selvejende institution, der har børn på 3 lokaliteter: Anne-Maries Vej (ejes af Højgård Børnehus): børnehavebørn og fritidshjemsbørn. Ingridsvej 4 (ejes af Herning Kommune): børnehavebørn Højgårdskolen: børnehavebørn og fritidshjemsbørn Lige nu benytter børnehavebørnene på Højgårdskolen skolens Håndværk og design lokale. Dette er ikke en optimal løsning, da skolen har brug for en større udnyttelse af lokalet. Institutionen har oplevet en øget tilgang af børn de sidste år. Børnetalsprogosen for viser desuden en øget tilgang af børn de kommende år. Både bygningerne på Anne-Maries Vej og Ingridsvej er velholdte og fremstår i god stand. Højgård Børnehus og Højgårdskolen har således allerede i dag dobbelt udnyttelse af mange lokaler på skolen. Med beskrivelsen i dette programoplæg vil der være mulighed for endnu bedre udnyttelse af lokalerne og samtidigt give skolen mulighed for at kunne leve op til kravene efter folkeskolereformen. 1.2 Fælles pædagogisk profil for Højgård Børnehus og Højgårdskolen Inklusion gennem inkluderende læringsfællesskaber Den fælles pædagogiske profi l bygger overordnet på Herning Kommunes inklusionsstrategi, hvor målet er, at alle børn og unge er en del af fællesskabet. Der er et tæt samarbejde om overgangen fra daginstitution til skole, og børnene starter i skole med en følelse af tryghed og påbegyndte relationer, som gør dem læringsparate. Der anvendes den anerkendende tilgang, som handler om at fokusere på det, der virker, og lade det være inspiration til en endnu bedre pædagogisk tilgang. Højgård Børnehus og Højgårdskolen har en lang historik i forhold til samarbejde. Der har været et udvidet samarbejde siden 1998 og det kan bl.a. nævnes: Årlige fælles foredrag bl.a. om leg og læring, fælles værdier, mobning. Overgang fra daginstitution til skole bl.a. med såkaldte rystesammendage, hvor 0. klasses børn og kommende skolebørn har fælles aktiviteter på tværs. Udarbejdelse af en fælles folder Skolestart i Lind, som udleveres til kommende skolebørns forældre. Fællesmøder vedrørende skolestart for pædagoger og 0. klasse ledere i hele Lind området, hvor sprogkoordinator deltager. Pædagoger har deltaget i skole/hjem samtale i 0.klasse, hvor det er fundet relevant, og ligeledes været med børnene i skole den første uge i 0. klasse. Kroppen bygger bro og friluftsliv, som pædagoger og læ- side 3

4 rere i samarbejde har planlagt og udført. Et godt samarbejde mellem skole og fritidshjem omkring fælles børn, hvor lærere og pædagoger gensidigt kontakter hinanden ved vigtig info om børn. Fælles lokaler til førskolebørn og fritidshjemsbørn siden SSP samarbejde i en velfungerende Lind - gruppe. Inklusion førskolegruppen til skolestart mm. Det ses som en stor vigtighed at relationerne børn/børn og voksen/barn er i fokus. Faglig Trivsel Faglig trivsel går hånd i hånd med børnenes sociale trivsel, og som børnehus og skole er der opstået endnu et fælles fokusområde. Højgård Børnehus har i gang sat processen i at blive en sangprofi l institution. Dette er bevidste valg, da sang og musik kan fremme børnenes sprogudvikling og indlæring samt socialt fællesskab. Højgårdskolen har mange børn, som deltager på frivillig basis i kor, stomp og samspil, hvilket giver et ekstra fokus på musik i skolen og hvor musik får lov at fylde undervisningen på alle klassetrin både som obligatorisk og frivillig musik. Herning Modellen Personalet i Højgård Børnehus har gennemført den evidensbaserede Herning Model dagtilbud, som er implementeret i den pædagogiske praksis. Personalet på Højgårdskolen skal i gang med den evidensbaserede Herning Model i august 2017, så alle er i forsat udvikling. Disse programmer er med til at understøtte den anerkendende tilgang, som er nødvendig for at inkludere alle børn, hvilket både daginstitutionen og skolen er kendt for at have succes med. Teamsamarbejde Højgård Børnehus og Højgårdskolen har blandt andet tradition for, at have udviklet teamsamarbejde omkring Børnehus og skole - stuer/årgange, hvor blandt andet børnenes trivsel er i fokus. Der samarbejdes omkring overlevering af børn i forhold til de forskellige overgange. Ex. fra børnehave til førskolegruppen og Antimobbestrategier Der er udarbejdet antimobbestrategier og der arbejdes aktivt med diverse antimobbe programmer, hvor der lægges vægt på forældreinddragelse. I Højgård Børnehus arbejdes der med Fri for mobberi Højgårdskolen arbejder med Drop mob, hvor skolebestyrelsen indtil videre har været i gang. side 4

5 Vejlederfunktioner På Højgård Børnehus og Højgårdskolen er der blandt andet lokale AKT-vejledere uddannet, så børnenes sociale og faglige udvikling kan styrkes. Der er ligeledes ressourceteams, hvor børnenes trivsel og udvikling er i centrum. PLC er et nyt tiltag på kommuneplan, hvor både børnehus og skole skal i gang med implementeringen. Pladsaftale I pladsaftalen mellem Højgård Børnehus og Herning Kommune gældende pr. 1. februar 2017 er det aftalt, at Anne-Mariesvej 12, Ingridsvej 4 samt lokaler på skolen tilsammen kan rumme 125 børnehavebørn og 150 fritidshjemsbørn. Børnene er pt. fordelt således: Anne-Mariesvej 12: 50 børnehavebørn og 35 fritidshjemsbørn Ingridsvej 4: 46 børnehavebørn Højgårdskolen: 30 børnehavebørn (førskole) 78 fritidshjemsbørn 1.3 Programoplæggets formål Programoplægget danner basis for projektets omfang, indhold, økonomi og tidsplan, og er således grundlaget for det videre arbejde med byggeriet, herunder udbud af rådgiverarbejdet, udarbejdelse af byggeprogram samt afholdelse af udbud og licitation. Nærværende programoplæg er udarbejdet i samarbejde mellem Kommunale Ejendomme, Center for Børn og Læring, Højgård Børnehus og Højgårdskolen. Den 28. april 2016 ansøgte Højgård Børnehus og Højgårdskolen Herning Kommune om tilbygning til Højgård Børnehus 1.4 Byggeopgaven Projektet omfatter 3 scenarier med kapacitetstilpasning på Højgårdområdet med tilbygning og ombygning i nødvendigt omfang. Programoplægget tager udgangspunkt i at det nuværende Højgård Børnehus sammentænkes endnu mere med Højgårdskolen, så forholdende optimeres i forhold til kapaciteten. Scenarie 1: Beskriver institution med børnehave og Fritidshjem 1: Børnehave: 170 børn Fritidshjem 1: 120 børn Ialt: 290 børn Kort beskrivelse af scenariet: 85 børnehavebørn i nuværende lokaler på Anne-Maries Vej børnehavebørn i nuværende lokaler på Ingridsvej 4 35 børnehavebørn i nye indrettede lokaler på Højgårdskolen 120 fritidshjemsbørn samles på Højgårdskolen. side 5

6 Scenarie 2: Beskriver institution med vuggestue, børnehave og Fritidshjem 1: Vuggestue: 12 børn Børnehave: 170 børn Fritidshjem 1: 120 børn Ialt: 302 børn Kort beskrivelse af scenariet: 12 vuggestuebørn i nuværende lokaler på Ingridsvej 4 85 børnehavebørn i nuværende lokaler på Anne-Maries Vej børnehavebørn i nuværende lokaler på Ingridsvej 4 60 børnehavebørn i nye indrettede lokaler på Højgårdskolen 120 fritidshjemsbørn samles på Højgårdskolen Fælles for scenarie 1 og 2: Tilbygning til Højgårdskolen med mindre lokale til fritidshjemmet (øvrige lokaler er fælles med Højgårdskolen) Ændring af lokaler, så der bliver plads til børnehavebørn i eget lokale. Etablering af faglokaler på skolen Nybyggeri af PLC, samling af ledelsen, lærerforberedelse og møde faciliteter. Tilbygning til gymnastiksal med nyt musiklokale/ scene. Tagene på skolen udskiftes, og der foretages overdækning af det fl ade tag midt på bygningerne. Eksisterende glasgange nedbrydes, og der opbygges nye opvarmede glasgange med sikkerhedsglas. Scenarie 3: Beskriver institution med børnehave og Fritidshjem 1: Børnehave: 170 børn Fritidshjem 1: 120 børn Ialt: 290 børn 85 børnehavebørn i nuværende lokaler på Anne-Maries Vej 50 børnehavebørn på Ingridsvej 4 i nuværende bygning 35 børnehavebørn i ny tilbygning på Ingridsvej fritidshjemsbørn samles på Højgårdskolen side 6

7 Dette betyder at: Eksisterende Håndværk/ Designlokale udnyttes bedre af skolen Musiklokalet renoveres så støjgenerne fjernes Skolens tag renoveres, efterisoleres og ny tagkonstruktion over det fl ade tag mellem bygningerne. Nye opvarmede glasgange med sikkerhedsglas Der er ikke børnehavebørn på skolen mere Der oprettes ikke vuggestuepladser For både scenarie 1,2 og 3 gælder, at der skal tages udgangspunkt i 2 m2 pr. børnehavebarn og 3 m2 pr. vuggestuebarn i basislokalerne. Der er over 60 ansatte ialt, heraf 30 fra Højgård Børnehus og 33 fra Højgårdskolen. For alle scenarier er gældende, at alle fritidshjemsbørn samles på skolen Ledelsen på Højgård Børnehus og Højgårdskolen anbefaler, at scenarie 1 eller 2 vælges, da børnehaven integreres på skolen, og optimering af arealerne vil bevirke, at rummene udnyttes fuldt ud. Udvikling i børnetal: Ifølge Børnetalsprognosen vil der i Højgårdområdet ske en udvikling i børnetallet. Højgård Børnehus har allerede i dag ikke pladskapacitet til de børn, som bor i Højgård skoledistrikt. For at følge Børnetalsprognosen skal antal børnehavebørn udvides med 45 børn. Der er i dag ingen vuggestuepladser i Højgård Børnehus. Der opleves et stort pres på vuggestuepladser i Lind generelt, og den nuværende vuggestuekapacitet er ikke nok til at efterkomme efterspørgslen. Derfor foreslås der i scenarie 2 også udbygget med en vuggestuegruppe på 12 børn. I henhold til Elevtalsprognosen 2016/ /2030 vil Højgårdskolen fortsat være en 2-sporet skole. Dog vil der ske en svag stigning i elevtallet. Til orientering er der i skoleåret 2017/2018 indskrevet klassebørn mod 48 ifølge Elevtalsprognosen. Fremtidig fysisk fælleshed for Højgård Børnehus og Højgårdskolen Fælles udnyttelse af rum på Højgårdskolen: Klasselokaler til kl. 14 og derefter fritidshjemslokaler Personalerum/lærerværelse/ administrationsgang/mødelokaler Personalekøkken og personaletoiletter Forberedelsesrum (lærerarbejdspladser) pæd. forberedelse Gymnastiksal/ PLC/ Madkundskabskøkken/ Musiklokale Læringsfællesskaber i Højgård Børnehus/ Højgårdskolen På ledelsesplan giver det god mening i at sidde i samme lokaler - i forvejen er der et godt samarbejde, med fælles børn, deltager i fælles netværksmøder og personalet bor i forvejen delvist under side 7

8 samme tag. Samarbejdet kan kun blive tættere og kvaliteten bedre, hvis dialogen kan styrkes i det daglige arbejde lederne imellem. På det administrative plan kan skolens sekretær, som pt. er ansat 25 timer ugentligt overtage de administrrative opgaver i Børnehuset. Skolens TSM vil også kunne vedligeholde de 3 matrikler. Mødelokaler kan med fordel være fælles for både børnehus og skole personale - det er tit på forskellige tidspunkter at de to institutioner har behov for mødeaktiviteter. Forberedelsesrum kan også deles, da skolens personalearbejdspladser kan benyttes af børnehusets pædagoger, når lærerne underviser. Personalerummet vil kunne være fælles. Igen er der forskellige rytmer mht. mødeaktivitet, da personalemøder afholdes på forskellige tidspunkter på dagen. Som ledelse ses kun fordele ved, at pauser holdes på tværs af børnehus/skole. Når der er fælles pædagogiske indsatser vil det være oplagt at oplæg/dele af processen foregår samlet i fælles personalerum, hvor ingen er på udebane. Faglokalerne er der undervisningsmæssigt forskellige tryk på. Pr. 1. oktober 2016 kunne skolen indvie det nye håndværk og designlokale. Pt bruger skolen lokalerne 4 timer om ugen og førskolegruppen bruger lokalet resten af tiden. Lokalet kan skolen sagtens bruge selv, da al undervisning i billedkunst Pt foregår i de enkelte klasselokaler. Med 2 billedkunsttimer pr. uge pr. klasse giver det inkl. timerne i håndværk og design 30 timers undervisning, hvilket vil give en optimal udnyttelse af lokalerne. Der ønsket et nyt madkundskabslokale, da al madkundskab i dag foregår i de små værksteder, der kun har et komfur hver. Efter skolereformen er alle på skolen hele tiden, hvilket besværliggør brugen af værkstederne. Pædagogisk er det svært at undervise i, da lærerne skal rundt i 4 forskellige lokaler for at undervise eleverne, der arbejder i grupper ved hvert køkken. Hygiejnisk er det en udfordring, da værkstederne blandt andet også bruges til natur og teknologi, billedkunst, gruppearbejder, understøttende undervisning med praktiske undervisningsformer. Der ønskes et Natur/Teknologi lokale, da der ses udfordringer i forbindelse med undervisningen i faget. Pt står materialerne til lokalet forskellige steder på skolen, da Natur/teknik foregår i de forskellige værksteder, der hører til klasselokalerne. Med de krav, der er til faget, er det svært at opfylde alle faglige mål. Det kræver specielt udstyr i forbindelse med forskellige aktiviteter i faget. Af udstyr kan f.eks. nævnes udsugning i lokalet ved brug af bunsenbrændere mm. Musiklokalet ønskes placeret i forbindelse med gymnastiksalen. Pt ligger musiklokalet ved siden af PLC, hvilket giver støjgener i forbindelse med den undervisning, der foregår. Lærerne er generet af støj i deres forberedelsestid, da arbejdsrummene er placeret i samme bygning. Med en sang og musikprofi l som daginstitution og skole ses en stor udnyttelse i at placere musik i forbindelse med den eksisterende gymnastiksal, da skolen har mange musiske projekter i løbet af skoleåret. Her kan nævnes skolefestens skuespil, hvor eleverne også spiller musik til, forårskoncerten, de mange elever, der har interesse for den frivillige musik 3, stk. 6, samt prioritering af musiktimer i det daglige. En ny bygning, evt. i 2 plan, som vil blive hjerterummet for både børnehus og skole vil nederst kunne rumme bibliotek/plc for alle, hvilket vil give god mening ift. den kommende vision, strategi og handleplan for PLC. Det vil blive et område, som alle børnegrupper/klasser har kort afstand til og som derved vil blive brugt som arbejdspladser for små grupper af børnehavebørn og elever. En etage op kan der etableres ledelses- og administrations kontorer, forberedelsesrum og mødelokaler. 1.5 Arkitektur, rum og indretning De fysiske rammer, arkitektur, rum og indretning skal tydeligt signalere Højgårdområdets værdigrundlag, samt temaerne fra den pædagogiske læreplan. Højgårdområdet har fokus på, at de fysiske rammer skal afspejle inklusion, nærvær, tryghed og overskuelighed. En værdi, der kan synliggøres fx ved at børn og forældre møder en lille institution, selv om der bag kulissen er en stor institution med mange børn og ansatte. De fysiske rammers udtryk skal signalere tryghed, overskuelighed, åbenhed, tilgængelighed, funktionalitet og bæredygtighed. De fysiske rammer skal i sin arkitektur, rum og indretning ligeledes have en klar orientering, side 8

9 kodning og formidling af adgang til de forskellige børnegrupper, læringsrum og øvrige faciliteter. Værdierne tryghed og overskuelighed kan yderligere omsættes til fysisk form gennem byggemæssig genkendelighed og gennemsigtighed, hvor der i det formmæssige design er indlagte æstetiske koder som rytme, form, farve, lyd og lys, som barnet kan orientere sig gennem. Samt en byggemæssig gennemsigtighed, så det pædagogiske personale kan orientere sig bredt og med godt visuelt udsyn til de forskellige rum, som de har deres daglige arbejdsgange i. En tydelig rumidentitet gør, at barnet kan afl æse, hvilke muligheder, der er i rummet. Rummene kan med fordel inddeles i små lege/læringszoner rum i rum, fx med tæpper, skillevægge, plateauer osv. Zonerne skal være fl ytbare og fl eksible og skal løbende kunne ændres til nye spændende rum, der gør børnene nysgerrige på nye samværsformer, lege, bevægelsesmønstre, sanseindtryk og aktiviteter. Rum og indretning skal gennem deres fl eksibilitet også være med til at fremtidssikre Højgårdområdet som et tidssvarende dagtilbud, da fl eksibiliteten kan sikre, at rum og indretning kan ændres alt efter behovet for pladser i området, så institutionen kan tilpasses områdets og eventuelt kommunens behov i forhold til både almenog specialpladser samt døgntilbud og afl astningsmuligheder. Arkitektur, rum og indretning skal understøtte hverdagens pædagogiske praksis fx i forhold til udvikling af selvhjulpenhed; alle rum, indretning og møbler skal tage afsæt i barnets skala og indrettes til, at børnene selv i videst muligt omfang kan udføre og mestre opgaver i dagligdagen. Hertil er det også særligt vigtigt, at de fysiske rammer skaber gode og ergonomiske arbejdsgange og stillinger for det pædagogiske personale. Byggeriets æstetik skal udtrykke et tidstypisk byggeri med overtoner af innovation, udført i godt dansk håndværk og design, foruden at repræsentere og gengive de signaler og virkemidler der traditionelt forbindes med den lyse nordiske arkitektur. 1.6 Byggeriets kvalitet Der ønskes et byggeri af god kvalitet, således at byggeriet også i fremtiden bevarer sin værdi. I materialevalg og håndværksmæssig udførelse skal projektet være gedigent og udtrykke arkitektonisk høj kvalitet. I forbindelse med disponeringen af byggeriet og valg af materialer skal der lægges stor vægt på, at drifts- og vedligeholdelsesudgifter begrænses mest muligt. Nybyggeriet skal bygge på bæredygtige principper og være mindst en energiklasse bedre end bygningsreglementet standart krav. Ved konstruktion og materialevalg skal følgende prioriteres højt: Indeklima Lydforhold Lav miljøbelastning Lang levetid Lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger side 9

10 2 Organisation 2.1 Bygherre Børn og Unge, Herning Kommune Kontaktperson: Pia Elgetti, tlf Bygherrerådgiver Kommunale Ejendomme, Herning Kommune Kontaktperson: Curt Lynge, tlf Brugere Højgård Børnehus - kontaktperson Susanne Illum Højgårdskolen - kontaktperson: Morten Uhrenholt 2.5 Arbejdsfordeling og ansvar I henhold til Herning Kommunes Byggestyringsregler af 2011 for Herning Kommune påhviler det fagforvaltningen at påse at alle nødvendige myndighedsgodkendelser foreligger samt at anlægsbevillingen ikke overskrides. I dette projekt har Teknik og Miljø det myndighedsmæssige og økonomiske ansvar. Børn og Unge har de øvrige ansvarsområder jf. byggestyringsreglerne. Teknik og Miljø har via Kommunale Ejendomme ansvaret for gennemførelsen af programoplægsfasen. Kommunale Ejendomme har med assistance fra fagforvaltningen ansvaret for udarbejdelse af rumbeskrivelser samt udbuds-, kontraherings, forslags-, projekt-, og udførelsesfasen. 2.4 Byggeudvalg - programoplæg Til udarbejdelse af nærværende programoplæg har følgende gruppe været nedsat: Pia Elgetti, Centerleder for Børn og Læring Lone Hessellund Abildskov, Center for Børn og Læring Susanne Illum, Konstitueret Leder Højgård Børnehus Lise Danielsen, Pædagogisk Leder Højgård Børnehus Morten Uhrenholt, Skoleleder Højgårdskolen Christine Buhl Johannsen, Viceskoleleder Højgårdskolen Curt Lynge, Kommunale Ejendomme 2.6 Styre- og arbejdsgruppe - Højgårdområdet Til udarbejdelse af byggeprogram foreslås nedsat følgende arbejdsgruppe: Pia Elgetti, Centerleder for Børn og Læring Lone Hessellund Abildskov, Center for Børn og Læring Susanne Illum, Konstitueret Leder Højgård Børnehus Lise Danielsen, Pædagogisk Leder Højgård Børnehus Morten Uhrenholt, Skoleleder Højgårdskolen Christine Buhl Johannsen, Viceskoleleder Højgårdskolen 1 bestyrelsesrepræsentant fra Institutionen og 1 fra skolen 1 arbejdsmiljørepræsenant fra Institutionen og 1 fra skolen Curt Lynge, Kommunale Ejendomme side 10

11 3 Byggegrunden Matrikelnr: 6t Ejerlav: Lind By, Rind Vej/gade: Ingridsvej 2 og 4 By: 7400 Herning Kommune: Herning Kommune Ejer: Herning Kommune Grundareal ialt: m2 3.2 Lokalplanramme Der er udarbejdet lokalplanramme for området. Byplanafdelingen har oplyst, at der ikke skal udarbejdes lokalplan for hverken scenarie 1, 2 eller Disponering af byggegrunden Tilbygning skal disponeres under hensyntagen til det i lokalplanrammerne angivne anvendelse og bebyggelsesforhold. 3.4 Adgangsforhold Adgangen til daginstitutioner og skole sker via eksisterende adgangsveje. 3.1 Byggegrunden Kapacitetstilpasningen skal tilvejebringes på den nuværende skole med tilbygning og ombygning. 3.5 P-pladsforhold Adgangsforholdene samt krav til p-pladser, udløst af det tilbyggede areal, tilpasses de betingelser for adgang til byggegrunden, samt krav til p-pladser, som lokalplanrammerne anviser. side 11

12 3.6 Forsyningsmæssige forhold Målsætningen er, at alle ressourcer i form af vand, varme og energi udnyttes på den mest optimale og hensigtsmæssige måde. Udstyr og komponenter skal derfor vælges ud fra hensynet om lavest muligt energi- og ressourceforbrug, og ventilationsanlæg skal forsynes med effektive varmegenvindingssystemer til udnyttelse af energiindholdet fra luft som udledes fra bygningerne. Fjernvarme: Eniig, Herning Industrivej Nord 9 B, Birk Brugsvand: Herning Vand Ålykkevej 5, 7400 Herning 4.4 Kloakundersøgelse Der er ikke foretaget undersøgelser 4.5 Bygningsmæssig førsynsrapport, eksisterende bygningsmasse Der vil blive foretaget undersøgelser, da de eksisterende bygninger vil indgå i den nye institution. 4.6 Asbest- og PCB undersøgelse, eksisterende bygningsmasse Der vil blive foretaget undersøgelse i nødvendigt omfang, da der skal ombygges i eksisterende lokaler. EL: Eniig, Herning Industrivej Nord 9 B, Birk Afl øb: Herning Vand Ålykkevej 5, 7400 Herning 4 Forundersøgelser 4.1 Arkæologiske undersøgelser Der er ikke foretaget undersøgelser 4.2 Geotekniske undersøgelser Der vil blive foretaget undersøgelser i forbindelse med nybyggeri. 4.3 Miljøundersøgelser I henhold til Herning Kommunes kort er der ikke registreret jordforurening på grunden. 4.7 Bygningernes generelle tilstand Højgårdskolen Højgårdskolen er bygget i 1977, og derfor er bygninger og installationer ved at være slidte. De fl ade tage er utætte mange steder, og i alle bygninger bryder vandet jævnligt gennem tagkonstruktionen, når det regner. På tagene med hældning er eternittet meget mør og er begyndt at smuldre, så også her regner det af og til ned. Taget på glasgangen er sunket på midten, så der står altid blankt vand. Solafskærmningen er fl ere steder blæst i stykker eller helt væk. De nyligt opsatte ventilationsanlæg på de fl ade tage skal overdækkes. Højgårdskolens varmesystem er fra skolens start. Rørene, der er trukket under gulvene, er at metal. De er meget rustne og 2 gange indenfor det sidste 3 år, har der været store rørsprængninger - med vandskader og opgravning af gulv til følge. Selve varmesystemet har i de koldeste måneder svært ved at opvarme skolen til en behagelig temperatur, og fl ere steder er der varmeblæsere kørende for at kunne arbejde her. Udfordringerne med rustne varmerør i gulvet løses efterhånden som utæthederne opstår. Glasgangen, som forbinder de 3 bygninger er ikke isoleret, og der er iskoldt om vinteren. Glasset i vinduerne er ikke sikkerhedsglas, så når børnenes leg en gang imellem resulterer i en smadret rude, bliver det farligt, så glasgangen bør fornyes og opvarmes. side 12

13 Skolens elevtoiletter trænger til nyt sanitet og armaturer - fl ere steder er f.eks. vandhaner så irrede og slidte, at børnene ikke kan tænde/slukke for vandet. I mellem alle skolens klasselokaler er der værksteder, der er indrettet med et lille køkken og stålborde. Før skolereformen er det tænkt som stedet, hvor Natur-Teknik, billedkunst og madkundskab skulle foregå. Der er helt sikkert også et hygiejnemæssigt aspekt i, at der på de samme borde foregår både Natur-Teknik, forsøg og madlavning. Der er ingen Natur-Teknik lokale og ingen Madkundskabslokale, som savnes rigtig meget, for at kunne leve op til kravene efter folkeskolereformen. Omklædningsrummene i gymnastiksalen er nedslidte, og der er ofte dårlig lugt fra kloakken. Opbevaringsplads er generelt en stor mangelvare i alle bygninger. Hver morgen og eftermiddag er der et større kaos ude på skolens p-plads. Der har brug for fl ere p-pladser og en ny organisering af området. er velholdte og fremstår i god stand. Alle lån i disse bygninger er indfriet. Bygningerne på Anne-Mariesvej rummer pt. 50 børnehavebørn og 35 fritidshjemsbørn. Det planlægges i alle scenarier, at lokalerne på Anne-Mariesvej fremover kun skal rumme børnehavebørn, og at alle fritidshjemsbørn skal samles i lokalerne på skolen. På Ingridsvej 4 forefi ndes en bygning indeholdende 2 stuer med 24 børnehavebørn på hver stue. Disse bygninger er opført i år 2000 og er i god stand. Den ene stue kan omdannes til vuggestuegruppe med børn, da arealerne, rumopdelingen og puslefaciliteterne er idelle. Der forefi ndes et skur udenfor, som pt. bruges til legeredskaber, men dette kan omdannes og. evt. udvides, så det kan bruges til krybberum. Der anbefales en vuggestue uden madordning, så der ikke skal bygges om i forhold til køkkenet. 5 Projektet 5.1 Byggeriets omfang og indhold Projektet omfatter opførelsen af en ny tilbygning med fælles Pædagogisk Læringcenter, fælles kontorer, fælles mødelokaler og fælles personalerum. Byggeriet ønskes opført i 2 etager. Projektet omfatter også ønske om nyt multirum til gynmastiksalen samt fælles musiklokale. Derudover ønskes indrettet et Natur/Tekniklokale samt et lokale til Madkundskab, så kravene kan overholdes efter folkeskolereformen. 5.2 Fritidshjem 2 I forhold til fritidshjem 2 er det fornuftigt at bibeholde den nuværende løsning, hvor børnene fl ytter i Børneoasen på Kollundvej. Her møder børnene de børn fra Lind Skole, som de skal gå i 7. klasse med, og samtidigt kan de selv gå i hallen, når diverse sportsaktiviteter starter. Dette er en ordning, som både børn og forældre er yderst tilfredse med. Beskrivelse af bygningerne i Højgård Børnehus På Anne-Mariesvej 12 forefi ndes en hovedbygning og en fritstående bygning, kaldet sommerhuset. Disse bygninger består henholdsvis af et stuehus fra en bondegård, hvor der i 1986 blev bygget nyt til. I 1993 blev der opført en pavillon, som siden er moderniseret med nye vinduer og døre samt isoleret og beklædt med Ivarplanker, og derfor kaldes det sommerhuset. Bygningerne side 13

14 5.3 Rumprogram side 14

15 6 Økonomi 6.1 Projektøkonomi Der er medregnet udgifterne til nybyggeri og ombygning samt etablering af ny legeplads og parkeringsplads. 6.2 Overordnet skøn - samlet projektøkonomi 6.3 Hovedtidsplan 7 Udbudsform 7.1 Udbud af rådgiverydelsen Der indhentes 2-3 tilbud på rådgivning. 7.2 Udbud af byggeopgaven Byggeopgaven udbydes i hovedentreprise. 7.3 Tildelingkriterie Tildelingskriteriet vil være det billigste honorartilbud side 15

16 8 Placering af eksisterende institutioner side 16

17 9 Forslag til scenarie 1 og 2: I scenarie 1 og 2 placeres hhv. 35 og 50 børnehavebørn på skolen, hvilket betyder, at Håndværk/ Design udnyttes med bedre mulighed for længere varende projekter, og giver bedre plads for førskolegruppen og eleverne, når det ikke konstant er et delelokale. I scenarie 2 placeres 12 vuggestuebørn på Ingridsvej 4. Eksisterende bygning ombygges til børnehave og 2 faglokaler (grøn) Ny tilbygning med administration/ PLC/ lærerarbejdspladser i 2 etager (grøn) Ny tilbygning af musiklokale (grøn), hvorved nuværende støjgener fjernes. Nye opvarmede glasgange med sikkerhedsglas og ny tilbygning til fritter (grøn) Der foretages arealoptimering af fællesområder for institution og skole, hvorved pladsforholdene forbedres for både institution og skole, hvilket kommer børnene til gode (blå) Eksisterende skoleområde bibeholdes til undervisning og fritidshjem (rød) Højgårdskolens tag renoveres og overdækkes Ledelsen på Højgård Børnehus og Højgårdskolen foretrækker, at scenarie 1 eller 2 vælges, da børnehaven integreres på skolen, og optimering af arealerne vil bevirke, at rummene udnyttes fuldt ud. side 17

18 10 Forslag til scenarie 3: Ved scenarie 3 udføres tilbygning på 280 m2 til eksisterende daginstitution med plads til 35 børn på Ingridsvej 4. (grøn) I samme forbindelse udvides eksisterende legeplads, hvor adgangsforhold og parkeringsforholdene forbedres. Eksisterende bygning med nuværende børnehave benyttes til Håndværk og Design (blå) Eksisterende musiklokale ombygges, hvorved nuværende lydgener fjermes. (grøn) Nye opvarmede glasgange med sikkerhedsglas (grøn) Højgårdskolens tag renoveres og det fl ade tag midt på bygningen overdækkes Der foretages arealoptimering af fællesområder for institution og skole, hvorved pladsforholdene forbedres for både institution og skole, hvilket kommer børnene til gode (blå) Eksisterende skoleområde bibeholdes til undervisning og fritidshjem (rød) Ledelsen på Højgård Børnehus og Højgårdskolen foretrækker, at scenarie 1 eller 2 vælges, da børnehaven integreres på skolen, og optimering af arealerne vil bevirke, at rummene udnyttes fuldt ud. side 18

19 11 Forslag til opdeling i faser: side 19