EUROPA-PARLAMENTET BETÆNKNING. Mødedokument ENDELIG A5-0008/ januar 2001

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET 1999 Mødedokument 2004 ENDELIG A5-0008/ januar 2001 BETÆNKNING om Den Europæiske Unions fælles strategi for Middelhavsområdet, som blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i Feira den 19. juni 2000 (C5-0510/ /2247(COS)) Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik Ordfører: Cristiana Muscardini RR\ doc PE

2 PE /24 RR\ doc

3 INDHOLD Side PROTOKOLSIDE... 4 FORSLAG TIL BESLUTNING... 5 BEGRUNDELSE UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRIPOLITIK, EKSTERNE ØKONOMISKE FORBINDELSER, FORSKNING OG ENERGI RR\ doc 3/24 PE

4 PROTOKOLSIDE Med skrivelse af 23. oktober 2000 meddelte Parlamentets formand, at Det Europæiske Råds erklæring om den fælles strategi for Middelhavsområdet af 19. juni 2000 var henvist til Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik som korresponderende udvalg (C5-0510/ /2247(COS)). På mødet den 17. november 2000 meddelte Parlamentets formand, at den fælles strategi var henvist til Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi som rådgivende udvalg. På mødet den 12. oktober 2000 havde Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik valgt Cristiana Muscardini til ordfører. På møder den 27. november, 7 december 2000 og 16. januar 2001 behandlede udvalget Det Europæiske Råds erklæring om den fælles strategi for Middelhavsområdet af 19. juni 2000 og udkastet til betænkning. På sidstnævnte møde vedtog det forslaget til beslutning (for: 41; imod: 1; hverken/eller: 0). Til stede under afstemningen var: Elmar Brok (formand), Baroness Nicholson of Winterbourne (1. næstformand), Catherine Lalumière (3. næstformand), Cristiana Muscardini (ordfører), Alexandros Baltas, Bastiaan Belder, Gunilla Carlsson, John Walls Cushnahan, Rosa M. Díez González, Pere Esteve I Abad, Magdalene Hoff, Jan Joost Lagendijk, Pedro Marset Campos, Hugues Martin, Emilio Menéndez del Valle, Philippe Morillon, Sami Naïr, Pasqualina Napoletano, Raimon Obiols i Germa, Jacques F. Poos, Luís Queiro, Jannis Sakellariou, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jürgen Schröder, Elisabeth Schroedter, Ioannis Souladakis, Francesco Enrico Speroni, Hannes Swoboda, Johan Van Hecke, Gary Titley, Geoffrey Van Orden, Jan Marinus Wiersma, Matti Wuori, Christos Zacharakis, Danielle Auroi (for Daniel Marc Cohn-Bendit), Marie-Arlette Carlotti (for Klaus Hänsch), Olivier Dupuis (for Emma Bonino), Vitalino Gemelli (for Silvio Berlusconi), Willi Görlach (for Mário Soares), Mariotto Segni (for Jean-Charles Marchiani), Maj Britt Theorin (for Freddy Thielemans), Demetrio Volcic (for Linda McAvan). Udtalelsen fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi er vedføjet denne betænkning. Betænkningen indgivet den 22. januar Fristen for ændringsforslag til denne betænkning vil fremgå af forslaget til dagsorden for den mødeperiode, hvor den skal behandles. PE /24 RR\ doc

5 FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentets beslutning om Den Europæiske Unions fælles strategi for Middelhavsområdet, som blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i Feira den 19. juni 2000 (C5-0510/ /2247(COS)) Europa-Parlamentet, der henviser til erklæring af 19. juni 2000 fra Det Europæiske Råd i Feira om den fælles strategi for Middelhavsområdet (C5-0510/ ), der henviser til artikel 13, 14, 15, 16, 17, 18, 21, 23, 27 og 28 i traktaten om Den Europæiske Union, der henviser til sluterklæringen fra det første møde i Det Parlamentariske Euro- Middelhavsforum den oktober 1998 i Bruxelles, der henviser til sin beslutning af 11. oktober 1995 om Den Europæiske Unions Middelhavspolitik med henblik på konferencen i Barcelona 2, der henviser til beslutning af 14. december 1995 om Euro-Middelhavskonferencen i Barcelona 3, der henviser til beslutning af 13. marts 1997 om den fælles beretning fra Rådets formandskab og Kommissionen om Middelhavspolitikken: opfølgning af Barcelonakonferencen 4, der henviser til beslutning af 11. marts 1999 om Den Europæiske Unions rolle i fredsprocessen og dens fremtidige bistand til Mellemøsten 5 og til henstilling til Rådet om EU's Middelhavspolitik 6, der henviser til sin beslutning af 30. marts 2000 om Middelhavspolitikken 7, der henviser til sin beslutning af 15. november 2000 om Unionens Middelhavspolitik forud for det fjerde møde mellem udenrigsministrene i Euro-Middelhavsområdet i Marseille 8, der henviser til Barcelona-erklæringen og det arbejdsprogram, som blev vedtaget på denne konference den 28. november 1995, der henviser til konklusionerne fra konferencen på Malta den april 1997, 1 EFT L 183 af , s EFT C 287 af , s EFT C 17 af , s EFT C 115 af , s EFT C 175 af , s EFT C 175 af , s EFT C 378 af , s Protokollen fra mødet den 11. november 2000, PE RR\ doc 5/24 PE

6 der henviser til konklusionerne fra konferencen i Palermo den juni 1998, der henviser til konklusionerne fra konferencen i Stuttgart den april 1999, der henviser til konklusionerne fra konferencen i Marseille den november 2000, der henviser til konklusionerne fra Malta, Napoli, Stuttgart og Marseille, der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik om meddelelse fra Kommissionen om forbindelserne mellem EU og Middelhavsområdet: Styrkelse af Barcelona-processen (A5-0009/2001), der henviser til betænkning fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik og udtalelse fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi (A5-0008/2001), A. der henviser til, at det stigende antal aktiviteter, EU udøver i international sammenhæng som en global aktør med globale interesser, kræver udarbejdelse og anvendelse af fælles strategier, som på sammenhængende vis skal bygge på de fremgangsmåder, målsætninger og instrumenter, EU anvender over for bestemte geografiske områder, B. der henviser til, at den historiske og politiske udvikling i begyndelsen af 90'erne, navnlig Murens fald og den efterfølgende anmodning om EU-medlemskab fra mange central- og østeuropæiske lande, taler for en ny balance og en styrkelse af EU's forbindelser sydover, ligesom det har vist sig at være nødvendigt at skabe et Euro-Middelhavsområde med fred og stabilitet, C. der henviser til, at Rådet på baggrund af den historiske udvikling har udarbejdet en ny fælles strategi for Euro-Middelhavsområdet, især for de 27 lande, der har iværksat Barcelona-processen, D. der henviser til, at Euromiddelhavspolitikken har udviklet sig til et højt prioriteret område inden for EU's eksterne forbindelser som en konsekvens af den voksende betydning, Middelhavsområdet er ved at få for Europa i forbindelse med globaliseringen og de store udfordringer og problemer i området, når det gælder sikkerhed og fred, uligheder og udviklingsbehov, demokrati og menneskerettigheder, migration og demografisk balance, og at der ikke er nogen vished om eventuelle fremtidige scenarier for området, hvis EU ikke fører en meget aktiv og energisk strategi over for det, E. der henviser til Middelhavsområdets strategiske betydning på grund af dets kulturelle, religiøse, sociale og økonomiske rigdom og mangfoldighed og dets civilisationers historie, F. der henviser til de vanskeligheder, der i de seneste år har været med at gennemføre initiativerne under Euro-Middelhavspartnerskabet, men at politikken for dette partnerskab skal ses i et langsigtet perspektiv, og at kontinuiteten er af afgørende betydning; der desuden henviser til, at vanskelighederne i forbindelse med fredsprocessen i Mellemøsten ikke på afgørende vis bør få indflydelse på partnerskabspolitikken, PE /24 RR\ doc

7 G. der dog anerkender værdien af selve iværksættelsen af og de grundlæggende instrumenter i Euro-Middelhavspartnerskabet, og at der er behov for en afvejet, ny og forbedret indsats, H. der henviser til, at selv om der ikke blev opnået større resultater på konferencen i Marseilles, gav den dog mulighed for på ny at sætte gang i Barcelona-processen, I. der mener, at der er behov for en grundig analyse af samtlige årsager til den manglende effektivitet i gennemførelsen af partnerskabet og for en efterfølgende ændring af ordninger og mekanismer, bl.a. fordi der muligvis skal gennemføres en ny generation af programmer, J. der endvidere henviser til behovet for at koncentrere Euro-Middelhavspartnerskabet om realistiske målsætninger for at forbedre rækkevidden og samtidig sikre større effektivitet i partnerskabet, K. der henviser til, at andelen af ikke anvendte midler under Meda-programmet i perioden udgjorde 74%, og håber, at Kommissionen vil indføre gennemførelsesbestemmelser, så det bliver muligt at anvende hele det afsatte beløb, L. der påpeger, at integrationen af miljøanliggender i den fælles strategi er en forudsætning for en sund social og økonomisk udvikling i betragtning af de alvorlige problemer, som regionen står over for med hensyn til vandmangel og kvalitet, ørkendannelse, klimatiske ændringer og en tilbagegang i den biologiske mangfoldighed, M. der mener, at resultaterne af Meda-programmet med hensyn til bistanden til den økonomiske reform og den sociale udvikling bør ligge til grund for gennemførelsen af partnerskabsaftalen og ikke omvendt, N. der mener, at gennemførelsen af et generelt Euro-Middelhavspartnerskab udgør en passende modvægt til den igangværende udvidelse af EU, og at der skal tages hensyn hertil, når Barcelona-processen skal evalueres og styrkes, idet der fastsættes prioriterede målsætninger og instrumenter, O. der henviser til, at EU's politik over for Middelhavsområdet og navnlig over for parterne i Mellemøstkonflikten og målsætningerne i den fælles strategi helt og holdent har været orienteret mod, at fredsprocessen skulle lykkes og mod situationen efter fredsprocessen; efter de dramatiske begivenheder i Mellemøsten må EU tage sin rolle op til fornyet overvejelse i politisk henseende over for konfliktens parter og i sin konkrete indsats for at mildne det palæstinensiske folks lidelser og fremme en ny tilnærmelse og den gensidige tillid mellem parterne, P. der endnu engang understreger, at demokratiet, respekten for menneskerettighederne og retsstatsprincipperne er de grundlæggende principper for en videreudvikling af Euro- Middelhavspartnerskabet som fastlagt i Barcelona i 1995, Q. der gentager sit krav til Rådet og Kommissionen om udarbejdelse af en årsberetning om menneskerettighederne i de lande, der deltager i Barcelona-processen, som en inspiration for den fremtidige udvikling af deres forbindelser med EU og dens medlemsstater, RR\ doc 7/24 PE

8 R. der påpeger, at den rolle, som den parlamentariske dialog mellem Euro- Middelhavslandene spiller, bør anerkendes som et af de væsentlige elementer i den fælles strategi, og beklager, at Europa-Parlamentet ikke er blevet inddraget i den konkrete udarbejdelse af den fælles strategi, S. der udtrykker håb om, at der tages hensyn til holdningerne i Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i Middelhavsområdet, når de forskellige foranstaltninger og konkrete initiativer med henblik på gennemførelse af den fælles strategi, som Rådet og Kommissionen har truffet afgørelse om, skal omsættes til virkelighed, 1. glæder sig over, at der på Det Europæiske Råds møde i Feira blev vedtaget en fælles EUstrategi for Middelhavsområdet, som Parlamentet anser for at være i overensstemmelse med indholdet i sin beslutning af 30. marts 2000 om genoptagelsen af det Euro- Middelhavspartnerskab, som blev etableret i 1995; 2. tager konklusionerne fra topmødet i Feira vedrørende Middelhavsområdet til efterretning; udtrykker sin bekymring over tekstens uklarhed, men bemærker med tilfredshed, at de alt for vage formuleringer i mellemtiden er blevet mere konkrete; 3. anmoder Rådet om at efterleve de forpligtelser, der blev indgået på konferencen i Barcelona, og træffe de afgørelser, der er nødvendige for at gennemføre en politik, der stemmer overens med de mål, der er fastlagt som led i den fælles strategi for Middelhavsområdet; 4. beklager, at Parlamentet ikke har været draget mere ind i udarbejdelsen af den strategi, der blev vedtaget i Feira, og forventer en mere åben holdning fra Kommissionens og Rådets side i fremtiden, således at partnerskabet og dialogen kan få en konkret betydning som grundlag for Middelhavsstrategien; 5. udtrykker sin tilfredshed med, at der er truffet afgørelse om afholdelse af det andet møde i Det Parlamentariske Euro-Middelhavsforum i Bruxelles den februar 2001 med det sigte at oprette en permanent struktur med deltagelse af medlemmer af Europa- Parlamentet og parlamentarikere fra de associerede lande, når omstændighederne tillader det; EU's visioner om Middelhavsområdet 6. tilslutter sig målsætningen om, at EU skal etablere et omfattende partnerskab med Middelhavsområdet, som bygger på indeholdet i Barcelona-erklæringen, og hvor der tages hensyn til parternes gensidige interesser; mener, at det i denne forbindelse er vigtigt at der for Euro-Middelhavspartnerskabet gælder en global vision, og at forhandlingerne føres ud fra et virkeligt strategisk perspektiv; 7. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at undgå at styrke følelsen af, at Den Europæiske Union kun er interesseret i Middelhavsområdet af sikkerhedsmæssige årsager, og at formålet med dens økonomiske intervention kun er en åbning af markederne i de sydlige lande; 8. opfordrer Rådet og Kommissionen til ikke at gøre adgangen til Meda-programmet PE /24 RR\ doc

9 afhængigt af underskrivelsen af partnerskabsaftalerne, idet dette ikke er i overensstemmelse med Meda-programmets oprindelige målsætning, som består i at yde bistand til virksomhederne i de sydlige partnerskabslande og at gennemføre reformer, så de bliver konkurrencedygtige på det fremtidige frihandelsområde; 9. beklager, at både landbrugsprodukterne og den organiserede bevægelighed for personer udelukkes fra associeringsaftalerne; 10. understreger behovet for at sikre finansieringen af Den Europæiske Unions Middelhavspolitik, hvor forholdet mellem midlerne til de central- og østeuropæiske lande og midlerne til partnerne i Middelhavet kan genoprettes i overensstemmelse med den afgørelse, der blev truffet på Det Europæiske Råds møde i Cannes; 11. kræver, at Unionen spiller en langt mere aktiv rolle i fredsforhandlingerne i Mellemøsten i overensstemmelse med dens betydelige økonomiske interesser i dette område, dens indflydelse og dens politiske og økonomiske vægt samt dens traditionelle rolle som en mægler, der tilstræber ligevægt og fred; 12. forventer en meget mere aktiv indsats fra EU's side med henblik på at genoprette freden i Mellemøsten, idet hele strategien for Middelhavsområdet ellers vil blive bragt i fare; beklager, at konferencen i Marseille ikke har bidraget til en aftrapning af konflikten i Palæstina; 13. henstiller til, at de bilaterale aftaler, som allerede er trådt i kraft, får en multilateral dimension, som virker befordrende for både den regionale integration og for Syd-Sydsamhandelen; 14. påpeger i denne forbindelse betydningen af grænseoverskridende projekter, der tager sigte på at forbedre og styrke det regionale samarbejde; 15. understreger, at Kommissionen og Rådet bør undersøge de forskellige muligheder for gældssanering og så vidt muligt at konvertere gælden, så den bliver til gavn for en overordnet udviklingspolitik i samarbejde med EU's Middelhavspartnere, idet der med den lokale valuta finansieres private udviklingsprojekter til fordel civilsamfundet, miljøbeskyttelse, uddannelse og beskæftigelse for unge; Målsætningerne i den fælles strategi 16. tilslutter sig målsætningerne i anden del af Unionens fælles strategi, som tager udgangspunkt i Barcelona-erklæringen; mener, at Den Europæiske Euro- Middelhavsstrategi skal prioritere følgende målsætninger: på det politiske område: fremme af demokrati og menneskerettigheder, økonomiske og sociale fremskridt og fremskridt på miljøområdet samt afskaffelse af den forskelsbehandling, som kvinder fortsat udsættes for på det økonomiske og finansielle område: forbedring af ordningen for finansiering af Den Europæiske Unions Middelhavspolitik for fremme af direkte investeringer i tredjelande i Middelhavsområdet, styrkelse af dialog og forhandling om associeringsaftaler og fremme af regionale Syd-Syd-projekter RR\ doc 9/24 PE

10 på det sociale og kulturelle område: etablering af et sociokulturelt Euro- Middelhavsområde, som skal sætte gang i dialogen og samarbejdet om kultur og samfundet i Middelhavsområdet; 17. tilslutter sig den præcise og bindende henvisning til fremme af de grundlæggende værdier, som Den Europæiske Union og dens medlemsstater går ind for (menneskerettighederne, demokrati, god regeringsførelse, retsstatsprincippet, beskyttelse af religiøse mindretal, gennemsigtighed, beskyttelse af sundhed, værdige arbejdsforhold, beskyttelse af barnets rettigheder); 18. understreger, at det er vigtigt med et decentraliseret samarbejde, som er et symbol på det civile samfunds rigdom og opfindsomhed, og som bidrager til en tilnærmelse af befolkningen i Middelhavsområdet; understreger, at dets bidrag til et fornyet opsving i partnerskabet er blevet bekræftet under den seneste Euro-Middelhavskonference i Marseille; 19. kræver, at de regionale og lokale myndigheder i forbindelse med det decentraliserede samarbejde knyttes tættere til Middelhavspartnerskabet, således som det understreges i sluterklæringen fra den tredje konference i Stuttgart i april 1999; 20. mener, at disse værdier bør styrkes i det senest udviklede demokrati i Republikken Yemen, idet Yemen inddrages som en observatør i Barcelona-processen, og håber, at de nærmere bestemmelser for en sådan ordning vil blive drøftet; 21. er enig i, at nye vigtige samarbejdsområder skal medtages som f.eks. samarbejde om retlige og indre anliggender, en mere målrettet støtte til omstilling, liberalisering og åbning af økonomierne, sikkerhed baseret på regionalt samarbejde og deltagelse i fredsprocessen i Mellemøsten; Aktionsområder og de særlige initiativer i den fælles strategi 22. glæder sig over, at Rådet er fast besluttet på at etablere et partnerskab, bl.a. på sikkerhedsområdet, og på at skabe et fælles område med fred og stabilitet; 23. beklager, at pagten for fred og stabilitet ikke blev vedtaget på konferencen i Marseille; kræver, at denne pagt vedtages så hurtigt som muligt, og at den fører til etablering af et atomfrit Middelhavsområde; 24. tilslutter sig de initiativer, der er blevet foreslået som led i den nye strategi for demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet, men håber, at de bebudede forpligtelser også rent faktisk vil blive betragtet som hovedelementer ved gennemførelsen af partnerskabet, og bekræfter komplementariteten mellem respekten for menneskerettighederne og den økonomiske og sociale udviklingsproces; 25. bekræfter sin modstand mod anvendelse af dødsstraf og opfordrer de associerede lande i Middelhavsområdet til at iværksætte et moratorium for dødsstraf; anmoder endvidere Kommissionen om at tage initiativ til at støtte de oplysningskampagner, hvis mål er at sikre et moratorium for dødsstraffen; PE /24 RR\ doc

11 26. beklager, at den fælles strategi ikke indeholder garantier på miljøområdet og opfordrer Rådet til at fastlægge de strategiske aktioner for miljøet i Middelhavsområdet på kort og mellemlang sigt; 27. mener, at en bæredygtig forvaltning af vandet som et fælles gode og bevarelsen af biodiversiteten er af afgørende betydning i regionen og fortjener en særlig opmærksomhed, som bør fastlægges i strategien; 28. understreger vigtigheden af en seriøs og tilbundsgående strategi for miljøområdet som et tværgående område og kræver vedtagelse af konkrete initiativer, da en sådan strategi er en betingelse for, at Euro-Middelhavspartnerskabet kan føre til resultater; 29. opfordrer indtrængende Rådet, Kommissionen og Euro-Middelhavslandene til at fremme et tættere og regelmæssigt samarbejde og samråd om handlingsplanen for Middelhavsområdet og Middelhavskommissionen for en bæredygtig udvikling; Instrumenter og midler til gennemførelse af den fælles strategi 30. kritiserer, at afsnit IV i den fælles strategi om fastlæggelse af instrumenter og midler til dennes gennemførelse, er holdt i generelle vendinger, er utilstrækkeligt og især er koncentreret om behovet for en koordinering af de bestående strukturer og instrumenter; 31. gør opmærksom på, at der ikke forekommer en eneste henvisning til Meda-programmet, og håber, at en revision af programmet vil gøre det mere effektivt, samtidig med at fleksibiliteten og decentraliseringen øges; håber, at ændringen af Meda-forordningen i form af en forenkling af procedurerne vil føre til en kvantitativ og kvalitativ forbedring af bevillingerne og være til større gavn for den regionale dimension og Syd-Syddimensionen af Euro-Middelhavspartnerskabet; opfordrer Kommissionen og Rådet til at undersøge, om revisionen opfylder kravene; 32. opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at på ny at se på, forenkle og øge ngo'ernes, sammenslutningernes og arbejdsmarkedets parters adgang til beslutningsmekanismerne og forvaltningen af programmerne; 33. støtter forslaget om at udarbejde og føre en vejledende oversigt over Unionens, Fællesskabets og medlemsstaternes ressourcer, som skal danne grundlag for den fælles strategi, men må dog samtidig fremhæve, at forslaget er holdt i generelle vendinger og ikke er formuleret, så det kan gennemføres i praksis; 34. kritiserer den risiko for forvirring, som kan opstå, når de eksisterende EF-, nationale og mellemstatslige ordninger og midler skal samordnes, og kræver derfor en effektiv koordinering af disse midler; opfordrer desuden Rådet til at være konsekvent ved valget af ordningerne til gennemførelse for at sikre denne synergi; 35. anser det for uacceptabelt, at strategien ikke indeholder nogen henvisning til den generelle budgetramme for finansieringen af den nye strategi; 36. beklager, at der i strategien ikke henvises til de budgetmæssige rammer, og opfordrer til, at denne strategi for Middelhavsområdet orienteres mod gennemførelse af en politik med RR\ doc 11/24 PE

12 økonomisk åbning og liberalisering internt i partnerlandene, ledsaget af en bæredygtig lokal udviklingspolitik, som skal etablere et produktivt samfundsmæssigt grundlag og infrastrukturer, som tager højde for behovene i Middelhavslandene, og at prioriteringerne i projekterne skal være i overensstemmelse med de målsætninger og prioriteringer, som er fælles for EU og tredjelandene i Middelhavsområdet, og ikke blot økonomiske kriterier baseret på eksportøkonomiske hensyn; 37. noterer sig afgørelsen om at bevilge 5,35 mia. EUR til Meda II ( ) og kræver et større beløb til Meda, da støtten til Balkanlandene ikke må gennemføres på bekostning af Middelhavsområdet; Forslag og initiativer 38. mener, at etableringen af et frihandelsområde ikke må være begrænset til fri bevægelighed for varer og kapital, men også bør omfatte udveksling af personer, især studerende og faglærte arbejdstagere; understreger målet med Euro-Middelhavssamarbejdet, som er at stabilisere økonomien og samfundet i partnerlandene; 39. kræver som et første skridt hen imod en bæredygtig Middelhavspolitik, at der gennemføres bæredygtighedsundersøgelser med henblik på at vurdere de sociale og miljømæssige konsekvenser af de økonomiske foranstaltninger, der er fastsat for frihandelsområdet; 40. er af den opfattelse, at omstruktureringen af Middelhavslandenes økonomi, fremme af handel med varer og tjenesteydelser mellem Middelhavslandene samt fremme af eksportøkonomier bør forløbe parallelt; 41. kræver større opmærksomhed på Syd-Sydpartnerskabet og den regionale integration, hvilket bør give sig udtryk i en styrkelse af det decentraliserede samarbejde, grænseoverskridende projekter og en investeringspolitik, der sigter mod lokal udvikling; 42. bekræfter nødvendigheden af, at det civile samfund gøres til en central del af partnerskabet, og opfordrer til, at der gennemføres en endogen udviklingspolitik i Middelhavspartnerlandene, som skal have til formål at skabe et frugtbart og produktivt socialt mønster, der kan fungere som et incitament for yderligere udvikling, og som bidrager til, at befolkningen ikke tvinges til at forlade hjemlandet, idet den enkelte frit skal kunne vælge, om han vil udvandre eller blive; 43. mener, at en effektiv anvendelse af ME-demokratiprogrammet er grundlæggende for udviklingen af et stærkt civilt samfund i Middelhavslandene; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at finde frem til måder, hvorpå man kan styrke de uafhængige ngo'er, således at støtten ikke forelægges de relevante regeringer til godkendelse; 44. kræver, at EU's delegationer i partnerlandene stiller viden og erfaringer til rådighed og ønsker, at der ydes støtte til fordel for uddannelse af den lokale arbejdskraft med særligt henblik på kvinders kvalifikationer, samtidig med at der lægges vægt på en koordineret indvandringspolitik; PE /24 RR\ doc

13 45. anmoder om, at der både i Bruxelles og i Kommissionens delegationer i Middelhavslandenes hovedstæder foretages en realistisk forøgelse af antallet af tjenestemænd for at befordre og fremskynde anvendelsen og gennemførelsen af Medaprogrammerne; der bør desuden iværksættes et program for at modtage de tjenestemænd fra tredjelande i Middelhavsområdet, som beskæftiger sig med udarbejdelsen af sagsakterne i forbindelse med Meda-programmet, svarende til, hvad der er tilfældet for tjenestemænd fra medlemsstaterne; 46. foreslår, at der tilvejebringes midler til faglig integrering af unge i Middelhavspartnerlandene, som ønsker at gøre brug af de kvalifikationer, de har erhvervet under studieophold i Europa, i deres hjemlande; 47. mener, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger til at støtte de private investeringer, idet disse er en afgørende faktor for en vellykket gennemførelse af Euro- Middelhavspartnerskabet; 48. håber, at der opstår en reel "Euromiddelhavslandbrugspolitik", hvor produktionen i det sydlige Europa og i Middelhavspartnerlandene supplerer hinanden under hensyntagen til den fundamentale rolle, som landbruget spiller i de pågældende lande for samfundsøkonomien, en afbalanceret udvidelse af territoriet og beskyttelse af miljøet; 49. opfordrer Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse af en "trekantshandel", hvor tredjelande kan drage fordel af den bistanden, som er opnået af andre tredjelande, hvis eksport allerede er omfattet af toldnedsættelser; 50. anmoder dog om beskyttelse af karakteristiske europæiske varer ved at der tages afstand fra enhver eftergørelse, og ved at kvalitetsmærker beskyttes, ligesom der skal arbejdes for klare forbindelser med de europæiske virksomheder til beskyttelse af disse mærkevarer, samtidig med at der også i partnerlandene i Middelhavsområdet iværksættes en udvikling og skabes kvalificeret beskæftigelse; 51. fordømmer enhver form for narkotikahandel, udnyttelse af prostitution og børnearbejde og går ind for, at de arbejdsmarkedsmæssige rettigheder finder anvendelse for arbejdstagerne med anvendelse af programmer og midler under Euro-Middelhavspartnerskabet; 52. minder om, at såvel dokumentet fra Barcelona-konferencen og associeringsaftalerne indeholder bestemmelser om udvikling af retsstatsforhold og af menneskerettighederne; beklager på denne baggrund, at Rådet ikke altid tager hensyn hertil, heller ikke i de tilfælde, hvor Parlamentet henleder dets opmærksomhed herpå; går ind for, at anvendelsen af midlerne til Middelhavspartnerne sker kontrolleret og sikkert, så der ydes et bidrag til, at menneskerettighederne overholdes; 53. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med aftalerne at være særligt opmærksom på ordningerne for behandling af dyr, miljøbeskyttelse, bortskaffelse af giftigt affald og kontrol med eventuel ibrugtagning af atomkraftværker; 54. henstiller, at der træffes alle de forholdsregler, som er nødvendige for at undgå uregelmæssigheder ved bortskaffelse af affald, især affald, som påvirker miljøet kraftigt, til skade for den økologiske balance i Middelhavspartnerlandene; RR\ doc 13/24 PE

14 55. anmoder om, at der oprettes en bulletin, der skal udbrede kendskabet til Fællesskabets programmer, henlede offentlighedens opmærksomhed på Euro-Middelhavspartnerskabet og skabe forståelse for problemerne i forbindelse med indvandringen, og kræver desuden, at indvandringen i alle dens sociale og økonomiske, kulturelle og sikkerhedsmæssige aspekter indgår i Middelhavspartnerskabet; anmoder i denne sammenhæng om, at det overvejes at oprette et observationscenter for migrationen i Middelhavsområdet; 56. anmoder om, at der udarbejdes særlige programmer for bekæmpelse af ørkendannelse og for at fremskaffe drikkevand samt for at beskytte og udvikle håndværksmæssigt fremstillede specialiteter; 57. håber, at der vil blive udarbejdet fælles pilotprojekter for forsøg med anvendelse af vedvarende energikilder; 58. kræver, at alle Middelhavstredjelande deltager i det kommende sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, og at en række EU-programmer med sigte på grænseoverskridende samarbejde åbnes for Middelhavslandene i den nærmeste fremtid; 59. opfordrer til, at særlige uddannelseskurser på turistområdet fremmes i samarbejde med fagskoler i Middelhavslandene og kvalificeret personale fra EU; 60. anmoder om, at de lokale arkitektoniske traditioner respekteres i forbindelse med investeringer fra Europa, og at der i Europa anvendes normer og en adfærdskodeks for at undgå, at privatpersoner eller virksomheder fra Europa udnytter den lokale arbejdskraft; 61. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, til regeringer og parlamenter i medlemsstaterne og i de Middelhavslande, der har undertegnet Barcelona-erklæringen. PE /24 RR\ doc

15 BEGRUNDELSE Indledning 1. På Det Europæiske Råds møde i Feira den 19. juni blev der vedtaget en fælles strategi for Middelhavsområdet, som ifølge Rådet skal være retningsgivende for Unionens politik og initiativer med henblik på at videreudvikle det Euromiddelhavspartnerskab, som blev til på grundlag af Barcelona-erklæringen. 2. Gennemførelsen af denne strategi viser, at Unionen er fast besluttet på fortsat aktivt at føre en sammenhængende politik i Middelhavsområdet. Desuden er den fælles strategi et vidnesbyrd om Unionens vilje til fortsat at støtte parterne i deres bestræbelser på at nå frem til og føre fredsaftalerne i Mellemøsten ud i livet. 3. Der er betydelige forskelle med hensyn til den økonomiske, sociale, kulturelle og politiske udvikling i Middelhavsområdet i sammenligning med EU-landene. Derfor har Den Europæiske Union forpligtet sig til sammen med sine Middelhavspartnere at gøre en indsats for at indtage en fælles holdning og gennemføre et fælles projekt for udvikling og for et økonomisk opsving med udgangspunkt i nære Nord/Syd- og Syd-Sydforbindelserne, etablering af et fælles område med velstand, udryddelse af fattigdom, fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, demokratiet, god regeringsførelse og retssamfundet, fremme af kulturel og religiøs tolerance, udbygning af samarbejdet med civilsamfundet og ngo'erne samt tilvejebringelse af et klima i hele Middelhavsområdet, især i Mellemøsten, som er karakteriseret ved fred. 4. Fredsprocessen i Mellemøsten er af største betydning for sikring af fred og stabilitet i hele Middelhavsområdet, men denne proces må ikke stå i vejen for en udvikling af Nord/Sydog Syd-Syd-samarbejdet i det vestlige Middelhavsområde. 5. I den fælles strategi gentages og integreres de overordnede målsætninger for Middelhavspolitikken delvis, således som de fastlagdes i Barcelona, og de indeholder samtidig en mere præcis definition af interventionsområderne og de særlige initiativer, der skal vedtages, om end strategien er mangelfuld, når det gælder definitionen af midlerne til gennemførelse. 6. Det største fremskridt i forbindelse med den fælles strategi i forhold til Barcelonaprocessen er, at EU bliver i stand til at vedtage fælles holdninger og aktioner med kvalificeret flertal frem for med enstemmighed, hvilket muliggør en større dynamik i partnerskabet. EU's visioner for Middelhavsområdet 7. Den fælles strategi indeholder ikke noget særligt nyt, når det gælder EU's visioner for området. Disse indskrænker sig for det første til en anerkendelse af Middelhavsområdets strategiske betydning for EU og til at fastslå, at området fortsat står over for opgaver af enhver art (politiske, økonomiske, sociale, retlige og miljømæssige). For det andet fastslås RR\ doc 15/24 PE

16 partnerskabsprincippet som hjørnestenen i EU's Middelhavspolitik, idet der eksplicit tages udgangspunkt i Barcelona-processen. 8. Strategien beskæftiger sig ikke med behovet for en nyformulering af modellen med de tosidede aftaler, som hidtil har været anvendt, og for at erstatte disse med en flersidet aftale med Unionen, som samtidig virker fremmende for Syd-Syd-samhandelen. 9. I den fælles strategi bekræftes princippet om, at fredsprocessen i Mellemøsten og løsningen af alle andre konflikter i området er vigtige forudsætninger for fred og stabilitet i Middelhavsområdet, men strategien indeholder ikke forslag til en reel styrkelse af Unionens nuværende position som andenrangsmagt i forbindelse med fredsforhandlingerne. 10. Der er en klar mangel på henvisninger til Unionens udvidelse mod øst og de virkninger, dette vil få for Middelhavsområdet. 11. I de udtalelser, som Rådet fremsætter, understreges det ikke i tilstrækkelig grad, at den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som EU har udarbejdet for Middelhavsområdet, er et af de få eksempler på, at Unionen har ført en virkelig og selvstændig udenrigspolitik, som klart adskiller sig fra den amerikanske, og at denne selvstændighed fra EU's side i fremtiden bør fastholdes og styrkes, hvilket er hensigtsmæssigt i betragtning af EU's stigende betydning på den internationale scene. Målene for den fælles strategi 12. De målsætninger, som Det Europæiske Råd har opstillet i EU's strategi for Middelhavsområdet, er fuldt ud acceptable; her fastslås på ny gyldigheden af de strukturer der blev vedtaget under Barcelona-processen, ligesom spektret af aktioner og supplerende områder af meget stor betydning blev udvidet. 13. Man kan dog nære frygt for, at der kun er tale om en hensigtserklæring uden bindende virkninger for deltagerne og de berørte aktører eller forpligtelser for disse. Det er desuden åbenlyst, at del IV, som omhandler instrumenter og midler til gennemførelse af strategien, er usammenhængende og mangelfuld. 14. Der var også behov for fornyede overvejelser om prioriteringen af målsætningerne for Barcelona-processen. Det forekommer desuden nødvendigt i det mindste at stille spørgsmålet, om det var nødvendigt for enhver pris at videreføre og opretholde Barcelona-processens ikke alene supplerende, men ligefrem afhængige karakter i forhold til fredsprocessen i Mellemøsten. Aktionsområder og særlige initiativer i den fælles strategi 15. De konkrete initiativer, som Det Europæiske Råd har fremlagt i den fælles strategi, kræver en særlig kommentar: a) Det er fuldt ud acceptabelt indledningsvis at rejse spørgsmålet om sikkerhed og dets mange aspekter (retligt samarbejde, konfliktforebyggelse, krisestyring, indsats mod personelminer og ratificering af ikke-spredningsaftalerne) og at fastslå, at dette er en PE /24 RR\ doc

17 nødvendig forudsætning for enhver form for yderligere samarbejde, integration og liberalisering. b) Det er på den anden side ikke tilstrækkeligt "at arbejde for, at Mellemøsten bliver frit for masseødelæggelsesvåben, nukleare, kemiske og biologiske våben og disse fremføringssystemer", således som Rådet fastslår, når det er ganske klar over, at der foregår konstant spredning og salg af konventionelle våben i området, herunder i betydeligt omfang våben, som sælges fra EU-landene. Denne kategori af våben fører til et konstant våbenkapløb i området, hvormed der til stadighed gives næring til konflikten i Mellemøsten, hvis løsning netop er en grundlæggende forudsætning for, at Barcelonaprocessen kan føre til positive resultater. Der er ingen tvivl om, at samarbejde på sikkerhedsområdet ikke kan adskilles fra områdets sociale, kulturelle, økonomiske og handelsmæssige udvikling. c) Det er prisværdigt, at der i Barcelona-processen er blevet indføjet henvisninger til demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet. Det foreslås således i strategien, at EU skal fremme en styrkelse de demokratiske institutioner og retsstatsprincippet, god regeringsførelse, beskytte menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og tiltræde internationale menneskerettighedsinstrumenter, f.eks. bestemmelserne om afskaffelse af dødsstraffen. Heller ikke på dette område er der dog fundet en løsning på spørgsmålet om, hvilke midler der vil være egnede til at føre disse principerklæringer ud i livet. Således overholdes menneskerettighedsklausulerne i Euro-Middelhavsaftalerne ikke på nuværende tidspunkt. Øjeblikket er derfor kommet, hvor alle Den Europæiske Unions institutioner påtager sig deres ansvar i forbindelse med denne klausul og tager spørgsmålet om menneskerettighederne op både under de flersidede og de tosidede forhandlinger med landene i området. Den nye strategi kunne have indeholdt en bestemmelse om udarbejdelse af en årsberetning om menneskerettighederne i de lande, der deltager i Barcelona-processen, som grundlag for den videre udvikling af de tosidede forbindelser. d) Med hensyn til initiativerne vedrørende fred i Mellemøsten er det af største vigtighed at hæve ambitionsniveauet for målsætningerne og kræve, at Unionen behandles på en passende og værdig måde, som er i overensstemmelse med dens tiltagende betydning og anseelse på den internationale scene; dette gælder også Unionens økonomiske bistand og dens meget store og legitime interesser af enhver art i området, f.eks. den livsvigtige energi- og olieforsyning og transporten heraf. e) Når det gælder initiativerne i forbindelse med økonomiske og finansielle anliggender, må det siges, at disse er yderst ambitiøse og lovende. Sigtet med initiativerne er generelt at sørge for en bedre indgåelse og gennemførelse af Euro-Middelhavs-associeringsaftalerne, at tiltrække flere investeringer til området, at fremme det subregionale samarbejde, at øge Syd-Syd-handelen, snarest muligt at få kapitalbevægelserne fuldt liberaliseret, at skabe en markedsøkonomi med en social dimension, herunder de centrale arbejdstagerrettigheder og fremme af lighed mellem kønnene. Derudover vil EU tilskynde til, at samtlige partnere bliver medlemmer af WTO. EU vil også maksimere virkningen af det det finansielle samarbejde gennem EU's budget, ligesom den vil fremme en bedre integrering af strategier for vandforsyningen og politikken for vandforvaltning. f) Til gengæld er der overhovedet ingen initiativer på Miljøområdet, eftersom Rådet begrænser sig til at erklære, at EU vil sikre, at behovet for en bedre integrering af RR\ doc 17/24 PE

18 miljøspørgsmål tages i betragtning i bestræbelserne på at opnå en bæredygtig økonomisk udvikling. Der er efter ordførerens opfattelse tale om en uantagelig skødesløs holdning fra Rådets side, som hurtigst muligt bør afhjælpes ved en ændring af den nye strategi. Europa-Parlamentet vil med henblik herpå stille konkrete og gennemførlige forslag. g) Det gælder også for initiativerne vedrørende de sociale og kulturelle anliggender, at deres indhold er af begrænset rækkevidde. Rådet nøjes med at fastslå, at alle nødvendige foranstaltninger vil blive fremmet med henblik på at lette og tilskynde til inddragelse af det civile samfund, støtte bestræbelserne på at fremme samarbejde på det sociale område, og at forbedre undervisning og erhvervsuddannelse, navnlig for unge mænd og kvinder, så de i højere grad kan blive integreret på arbejdsmarkedet. Der er naturligvis tale om helt igennem prisværdige initiativer, men den kulturelle og sociale dimension i Euro- Middelhavsforbindelserne er en af de vigtigste nyskabelser i Barcelona-processen og kunne derfor indtage en vigtigere plads i strategien. h) Med hensyn til initiativerne om retlige og indre anliggender kan ordføreren uden forbehold tilslutte sig den realistiske holdning, som Rådet har indtaget: at modvirke ukontrolleret illegal indvandring og at tilgodese den lovlige, lige som Rådet forpligter sig til at skærpe bekæmpelsen af kriminalitet. i) Endelig er der en række andre konkrete initiativer, som Det Europæiske Råd ikke har forelagt, men som ikke desto mindre på et senere tidspunkt kunne indgå i en senere fase af den nye fælles strategi i forbindelse med en forventet revision. For eksempel kunne en fremtidig koordinering af landbrugspolitikken i Middelhavsområdet tages op til overvejelse under hensyntagen til reformen af den fælles landbrugspolitik og landbrugssektorens mange funktioner. Dette kunne indledes med en Euro- Middelhavskonference om landbruget, eventuelt med deltagelse af repræsentanter for institutionerne, erhvervsdrivende inden for fødevaresektoren og repræsentanter for landbrugs- og forbrugersammenslutningerne. Instrumenter og midler til gennemførelse af den fælles strategi 16. Overraskende nok ledsages den lange liste over initiativer, som den nye fælles strategi indeholder tilsagn om at gennemføre, af et begrænset antal bestemmelser om instrumenter og institutioner. I disse nævnes i øvrigt hverken den rolle, som Europa-Parlamentet eller parlamenterne i de lande, som deltager i Barcelona-processen skal spille. Det kunne give indtryk af, at parlamenternes deltagelse i processen ikke er relevant og heller ikke interesserer Rådet til trods for, hvad der blev opnået enighed om på Barcelonakonferencen. 17. Hvad helt konkret de nye aspekter af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik angår, anerkendes den rolle, som Rådets højtstående FUSP-repræsentant skal spille, ligesom Kommissionen skal tilknyttes fuldt ud i henhold til artikel 18 og 27 i unionstraktaten. Det fastslås i øvrigt, at den nye strategi ikke skal berøre nuværende ordninger, hvorefter medlemsstaterne anerkender stater eller tager stilling til, om en stat skal være medlem af internationale organisationer, eller til, om bilaterale eller andre forbindelser (såsom politiske, sportslige og kulturelle bilaterale forbindelser) skal opretholdes og på hvilken måde. PE /24 RR\ doc

19 18. Der optræder i den nye strategi to konkrete forslag til gennemførelse af disse vidtfavnende målsætninger. For det første skal Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne i overensstemmelse med deres beføjelser og muligheder revidere aktionerne, programmerne, instrumenterne og den aktuelle politik jævnsides med Barcelonaerklæringen og de akter, der vedrører deres gennemførelse for at sikre, at de er i overensstemmelse med den nuværende strategi. For det andet skal de eksisterende instrumenter og fremgangsmåder og alle relevante programmer, som er udarbejdet af EU og medlemsstaterne, anvendes uindskrænket og hensigtsmæssigt; der skal navnlig udarbejdes og føres en vejledende oversigt over de af Unionens, Fællesskabets og medlemsstaternes ressourcer, der anvendes til gennemførelse af den fælles strategi. Der tilvejebringes derfor ikke med den nye strategi nye instrumenter eller ressourcer, men den er baseret på en mere effektiv og samordnet anvendelse af de eksisterende, som der skal udarbejdes en oversigt over. Finansiering af den nye fælles strategi 19. Der forekommer ingen henvisning til, hvordan aktionerne og instrumenterne i den nye strategi skal finansieres. I betragtning af de seneste tilpasninger af finansieringen af programmerne i dette område, kan man med rette tvivle på, at Unionens Middelhavspolitik vil få den styrke, som iværksættelsen af den fælles strategi lader formode. Europa-Parlamentet vil imidlertid fortsat opfordre Rådet og Kommissionen til at sikre finansieringen af Den Europæiske Unions Middelhavspolitik, så forholdet mellem omfanget af midlerne til hhv. de central- og østeuropæiske lande og til Middelhavspartnerne genoprettes i medfør af den afgørelse, der blev truffet af Det Europæiske Råd i Cannes (et forhold på 5:3,5). RR\ doc 19/24 PE

20 11. januar 2001 UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRIPOLITIK, EKSTERNE ØKONOMISKE FORBINDELSER, FORSKNING OG ENERGI til Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Den Europæiske Unions fælles strategi for Middelhavsområdet vedtaget af Det Europæiske Råd i Feira den 19. juni 2000 (C5-0510/ /2247(COS)) Rådgivende ordfører: Yves Piétrasanta PROCEDURE På mødet den 13. september 2000 valgte Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi Yves Piétrasanta til rådgivende ordfører. På møder den 23. november 2000 og 9. januar 2001 behandlede det udkastet til udtalelse. På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt nedenstående konklusioner. Til stede under afstemningen var: Carlos Westendorp y Cabeza (formand), Renato Brunetta og Peter Michael Mombaur (næstformænd), Gordon J. Adam (for Elena Valenciano Martínez- Orozco), Konstantinos Alyssandrakis, Maria del Pilar Ayuso González (for Alejo Vidal- Quadras Roca), Guido Bodrato, Felipe Camisón Asensio (for Werner Langen), Massimo Carraro, Gérard Caudron, Luciano Emilio Caveri (for Astrid Thors), Giles Bryan Chichester, Nicholas Clegg, Willy C.E.H. De Clercq, Claude J.-M.J. Desama, Harlem Désir, Concepció Ferrer, Francesco Fiori (for Umberto Scapagnini), Colette Flesch, Christos Folias, Glyn Ford, Jacqueline Foster (for Angelika Niebler), Neena Gill (for François Zimeray), Norbert Glante, Alfred Gomolka (for Konrad K. Schwaiger), Lisbeth Grönfeldt Bergman (for Christian Foldberg Rovsing), Michel Hansenne, Philippe A.R. Herzog, Hans Karlsson, Bernd Lange (for Rolf Linkohr), Peter Liese (for W.G. van Velzen), Caroline Lucas, Eryl Margaret McNally, Nelly Maes, Erika Mann, Elizabeth Montfort, Hervé Novelli (for Paul Rübig), Reino Kalervo Paasilinna, Elly Plooij-van Gorsel, John Purvis, Godelieve Quisthoudt- Rowohl, Imelda Mary Read, Mechtild Rothe, Ilka Schröder, Esko Olavi Seppänen, Claude Turmes (for Nuala Ahern), Jaime Valdivielso de Cué, Dominique Vlasto, Anders Wijkman, Joachim Wuermeling (for Marjo Tuulevi Matikainen-Kallström) og Myrsini Zorba. PE /24 RR\ doc

21 KORT BEGRUNDELSE Indledning Det Europæiske Råd vedtog den 19. juni 2000 i Feira en fælles EU-strategi for Middelhavsområdet med henblik på at udvikle det Euro-Middelhavspartnerskab, der blev oprettet ved Barcelona-erklæringen i Efter denne konference i Barcelona mødtes Euro- Middelhavsudenrigsministrene i Malta i 1997 og i Stuttgart i Bilag V til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Santa Maria de Feira indeholder Den Europæiske Unions fælles strategi for Middelhavsområdet, som omfatter fem dele vedrørende: EU's visioner for Middelhavsområdet, mål, aktionsområder og særlige initiativer (politiske og sikkerhedsmæssige anliggender, demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet, freden i Mellemøsten, økonomiske og finansielle anliggender, miljø, sociale og kulturelle anliggender, retlige og indre anliggender) instrumenter og midler og gyldighedsperiode. Bemærkninger Denne strategi er blevet vedtaget uden forudgående høring af de pågældende lande (ikkeeuropæiske Middelhavstredjelande), som har undertegnet Barcelona-erklæringen. Selv om problemerne i forbindelse med fredsprocessen er en beklagelig politisk forhindring, må vi ikke bringe fortsættelsen af Barcelona-processen i fare. Tværtimod bør de nye impulser og den nye dynamik i processen bidrage til fredsprocessen i Mellemøsten. Af hensyn til homogeniteten bør en sammenhængende strategi for Middelhavspolitikken omfatte de forskellige igangværende processer: bilaterale forbindelser med ansøgerlandene Malta, Cypern og Tyrkiet, udvidelsen og EU's politik vedrørende Balkanlandene. Mål Ordføreren understreger og gentager de mål, der allerede klart er redegjort for i hans tidligere betænkning om årsprogrammet om Meda-programmet 1998, som blev vedtaget af Europa- Parlamentet den 5. september 2000: - fremhjælpe det civile samfund, - øge effektiviteten af aktionerne gennem en bedre koordinering og komplimentaritet mellem Euromed og EU's sektorpolitikker, - koncentrere aktionerne på de områder, som har en afgørende social og miljømæssig indvirkning, som f.eks. vandforvaltning, landbrug og udvikling af landdistrikter, bevarelse af naturarven, infrastrukturerne, turisme, og fysisk planlægning, - en bæredygtig udvikling er ikke nævnt blandt målsætningerne for denne strategi, hvilket er i modstrid med ånden i Barcelona-erklæringen, - det mål, der er fastsat for det kulturelle og sociale samarbejde, er for begrænset. RR\ doc 21/24 PE

22 Aktionsområder og specifikke initiativer - Den årlige vurdering af overholdelsen af menneskerettighederne, som ordføreren foreslog i sin tidligere betænkning, bør være en betingelse for fortsat økonomisk støtte. - Der henvises i strategien ikke til behovet for at udarbejde bæredygtighedsundersøgelser, som på grundlag af forsigtighedsprincippet skal gøre det muligt at vurdere de sociale og miljømæssige indvirkninger af de økonomiske foranstaltninger, der er fastsat for frihandelsområdet. - Den korte og indholdsløse henvisning til miljøet viser manglende politisk vilje, hvilket har bremset udviklingen af SMAP-programmet. Der bør være udtrykkelige henvisninger til behovet for at integrere miljøet i alle partnerskabsaktiviteterne, således som det allerede blev foreslået i Stuttgart i april Det civile samfunds og især de ikke-statslige organisationers deltagelse på det sociale og kulturelle område er en forudsætning for, at partnerskabet kan lykkes, og derfor bør denne deltagelse defineres bedre. - Ordføreren understreger, at det er nødvendigt, at EU fortsat opfordrer Middelhavstredjelandene til at tilslutte sig de internationale konventioner om terrorisme og menneskerettigheder samt miljø og understreger desuden, at der bør etableres en miljøbetingelsesklausul. - Samarbejdet med Middelhavstredjelandene bør gå ud over associeringsaftalerne, og der bør udarbejdes multilaterale og subregionale aftaler for at udligne forskellene i associeringsaftalerne. KONKLUSIONER Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende i det beslutningsforslag, det vedtager: 1. tager konklusionerne fra topmødet i Feira vedrørende Middelhavsområdet til efterretning; udtrykker sin bekymring over tekstens uklarhed, men bemærker med tilfredshed, at de alt for vage formuleringer i mellemtiden er blevet mere konkrete; 2. anmoder Rådet om at efterleve de forpligtelser, der blev indgået på konferencen i Barcelona, og træffe de afgørelser, der er nødvendige for at gennemføre en politik, der stemmer overens med de mål, der er fastlagt som led i den fælles strategi for Middelhavsområdet; PE /24 RR\ doc