EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET 1999 Mødedokument 2004 ENDELIG A5-0009/ januar 2001 BETÆNKNING om meddelelse fra Kommissionen om forbindelserne mellem EU og Middelhavsområdet: Styrkelse af Barcelona-processen (KOM(2000) 497 C5-0630/ /2294(COS)) Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik Ordfører: Sami Naïr RR\ doc PE

2 PE /32 RR\ doc

3 INDHOLD Side PROTOKOLSIDE... 4 FORSLAG TIL BESLUTNING... 5 BEGRUNDELSE UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRIPOLITIK, EKSTERNE ØKONOMISKE FORBINDELSER, FORSKNING OG ENERGI UDKAST TIL UDTALELSE FRA UDVALGET OM KULTUR, UNGDOM, UDNNELSE, MEDIER OG SPORT RR\ doc 3/32 PE

4 PROTOKOLSIDE Med skrivelse af 8. september 2000 fremsendte Kommissionen sin meddelelse om forbindelserne mellem EU og Middelhavsområdet: Styrkelse af Barcelona-processen (KOM(2000) /2294(COS)) til Parlamentet. På mødet den 29. november 2000 meddelte Parlamentets formand, at denne meddelelse var henvist til Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik som korresponderende udvalg og til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik, Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport og Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender som rådgivende udvalg (C5-0630/2000). På mødet den 7. november 2000 valgte Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik Sami Naïr til ordfører. På møder den 4. december 2000 og 16. januar 2001 behandlede udvalget meddelelsen fra Kommissionen og udkastet til betænkning. På sidstnævnte møde vedtog det forslaget til beslutning (for: 32; imod: 2; hverken/eller: 1). Til stede under afstemningen var: Elmar Brok (formand), Baroness Nicholson of Winterbourne (1. næstformand), Catherine Lalumière (3. næstformand), Sami Naïr (ordfører), Alexandros Balta, Bastiaan Belder, Gunilla Carlsson, John Walls Cushnahan, Rosa M. Díez González, Pere Esteve I Abad, Bertel Haarder, Magdalene Hoff, Jan Joost Lagendijk, Pedro Marset Campos, Hugues Martin, Emilio Menéndez del Valle, Philippe Morillon, Cristiana Muscardini, Pasqualina Napoletano, Raimon Obiols i Germa, Jacques F. Poos, Luís Queiro, Jannis Sakellariou, José Ignacio Salafranca Sánchez- Neyra, Jürgen Schröder, Elisabeth Schroedter, Ioannis Souladakis, Francesco Enrico Speroni, Ursula Stenzel, Hannes Swoboda, Johan Van Hecke, Geoffrey Van Orden, Jan Marinus Wiersma, Matti Wuori, Christos Zacharakis, Danielle Auroi (for Daniel Marc Cohn-Bendit), Marie-Arlette Carlotti (for Klaus Hänsch), Vitalino Gemelli (for Silvio Berlusconi), Willi Görlach (for Mário Soares), Maj Britt Theorin (for Freddy Thielemans). Udtalelserne fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi og Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport er vedføjet denne betænkning; Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vedtog henholdsvis den 23. november 2000, 25. oktober 2000, 9. januar 2001 og 16. januar 2001 ikke at afgive udtalelse. Betænkningen indgivet den 22. januar Fristen for ændringsforslag til denne betænkning vil fremgå af forslaget til dagsorden for den mødeperiode, hvor den skal behandles. PE /32 RR\ doc

5 FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om forbindelserne mellem EU og Middelhavsområdet: Styrkelse af Barcelona-processen (KOM(2000) 497 C5-0630/ /2294(COS)) Europa-Parlamentet, der henviser til meddelelse fra Kommissionen (KOM(2000) 497 (C5-0630/ ), der henviser til EU-traktatens artikel 13, 14, 15, 16, 17, 18, 21, 23, 27 og 28, der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1, der henviser til Den Europæiske Unions fælles strategi for Middelhavsområdet, vedtaget af Det Europæiske Råd i Feira den 19. juni , der henviser til sluterklæringen fra det første møde i Det Parlamentariske Euro- Middelhavsforum den oktober 1998 i Bruxelles, der henviser til sin beslutning af 11. oktober 1995 om Den Europæiske Unions Middelhavspolitik med henblik på konferencen i Barcelona 3, der henviser til sin beslutning af 14. december 1995 om Euro-Middelhavskonferencen i Barcelona 4, der henviser til sin beslutning af 13. marts 1997 om den fælles beretning fra Rådets formandskab og Kommissionen om Middelhavspolitikken: opfølgning af Barcelonakonferencen 5, der henviser til sin beslutning af 14. maj 1998 om Euro-Middelhavsaftalerne 6, der henviser til sin beslutning af 11. marts 1999 om Kommissionens meddelelse om Den Europæiske Unions rolle i fredsprocessen og dens fremtidige bistand til Mellemøsten 7 og til sin henstilling til Rådet om EU's Middelhavspolitik 8, der henviser til sin beslutning af 30. marts 2000 om Middelhavspolitikken 9, der henviser til sin beslutning af 15. november 2000 om Unionens Middelhavspolitik forud for det fjerde møde mellem udenrigsministrene i Euro-Middelhavsområdet i 1 EFT. 2 EFT L 183 af , s EFT C 287 af , s EFT C 17 af , s EFT C 115 af , s EFT C 167 af , s EFT C 175 af , s EFT C 175 af , s EFT C 378 af , s. 71. RR\ doc 5/32 PE

6 Marseille 1, der henviser til sine mange beslutninger om konflikten i Mellemøsten, herunder navnlig beslutning af 5. oktober , der henviser til Barcelona-erklæringen og arbejdsprogrammet af 28. november 1995, som blev vedtaget på denne konference, der henviser til konklusionerne fra Malta-konferencen den april 1997, der henviser til konklusionerne fra Palermo-konferencen den juni 1998, der henviser til konklusionerne fra Stuttgart-konferencen den april 1999, der henviser til konklusionerne fra Marseille-konferencen den november 2000, der henviser til konklusionerne fra de civile fora i Malta, Napoli, Stuttgart og Marseille, der henviser til betænkning fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Den Europæiske Unions fælles strategi for Middelhavsområdet, som blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i Feira den 19. juni 2000 (A5-0008/2001), der henviser til betænkning fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik og udtalelse fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi og fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport (A5-0009/2001), A. der påpeger, at den nye, reviderede Barcelona-proces først og fremmest bør bygge på gensidig tillid, en demokratisk parlamentarisk dialog, solidaritet og retfærdighed, B. der henviser til, at den usikre situation i Mellemøsten under Marseille-konferencen har svækket den proces, der blev iværksat i Barcelona, men at hovedparten af deltagerne på trods heraf har bekræftet betydningen af denne proces, C. der ikke desto mindre konstaterer, at der er tale om et uacceptabelt misforhold i Unionens politiske og økonomiske program mellem den absolutte prioritet, der gives udvidelsen i Nord-, Øst- og Centraleuropa, og den vægt, der tillægges Barcelona-processen, hvor der i de seneste år så godt som ikke er sket betydelige fremskridt, D. der finder det nødvendigt at tage Unionens status i fredsforhandlingerne i Mellemøstkonflikten op til fornyet overvejelse og tildele den en egentlig politisk rolle, E. der påpeger, at en positiv udvikling i Mellemøst-fredsprocessen er af grundlæggende betydning for en konsolidering, styrkelse og fornyet iværksættelse af Euro- Middelhavspartnerskabet, 1 Protokollen fra mødet den 15. november 2000, s. 1 (PE ). 2 Protokollen fra mødet den 5. oktober 2000, s. 105 (PE ). PE /32 RR\ doc

7 F. der henviser til sine anmodninger om, at der iværksættes et interregionalt og tværnationalt samarbejdsprogram, som tager sigte på komplementaritet og økonomisk og social integration, træffes effektive foranstaltninger med henblik på at nedbringe/konvertere udlandsgælden for partnerlandene i Euro-Middelhavsområdet samt ydes en faglig bistand til disse lande, som tager bistanden til de central- og østeuropæiske lande som udgangspunkt, med det formål at opnå en investeringsfremmende harmonisering af Middelhavslandenes lovgivninger, G. der endnu en gang slår til lyd for, at der fastlægges en ambitiøs samlet strategi for Middelhavsområdet, og at alle Middelhavspartnere viser en fælles politisk vilje til at gennemføre de igangværende programmer for regionalt samarbejde, og således på ny sætte gang i og fremme bl.a. samhandelen syd-syd, H. der henviser til, at partnerskabet bør udvikles gennem en åben parlamentarisk dialog, især om de grundlæggende spørgsmål, som f.eks. landbrug, fiskeri og fri bevægelighed for personer, I. der beklager, at undertegnelsen af associeringsaftalerne, der omfatter en bestemmelse om demokrati og personers rettigheder, ikke forhindrer, at situationen i visse lande i tiltagende grad forværres, J. der konstaterer, at der i partnerskabets samlede aktiviteter mangler dimensioner, såsom en bæredygtig udvikling og miljøet, K. der ser den parlamentariske dialog på Euro-Middelhavsplan som en af nøglerne til den nye Barcelona-proces, og som derfor er indstillet på at gøre alt, hvad der står i dets magt for at sikre, at det andet møde i Det Parlamentariske Euro-Middelhavsforum afholdes snarest muligt, L. der påpeger, at finansieringsrammen vedtaget i Marseille for perioden (5,35 mia. ) er utilstrækkelig, M. der endvidere er af den opfattelse, at Euro-Middelhavspartnerskabet lider under både manglende politisk vilje fra EU's side, en manglende strategisk vision og et svagt og overbebyrdet institutionelt system, 1. forlanger, at EU iværksætter en ekstern politik for Middelhavsområdet, som lever op til de store ambitioner, og henviser til, at medlemsstaterne i Barcelona-erklæringen understregede Middelhavets strategiske betydning og de særlig tætte bånd, som har baggrund i naboskabet og områdets historie; 2. gentager sin overbevisning om, at Barcelona-processen tilsigter etableringen af et fælles område, der er baseret på respekten for menneskerettighederne, den enkeltes frihed og de demokratiske principper; 3. understreger, at målsætningerne i Barcelona-processen skal fastholdes til trods for de vanskeligheder, man står over for i forbindelse med fredsprocessen i Mellemøsten, og betoner vigtigheden af at opretholde partnerskabsånden ved at udbygge det økonomiske samarbejde, forenkle procedurerne og fortsætte dialogen om en række temaer, f.eks. RR\ doc 7/32 PE

8 overholdelse af menneskerettighederne, personlig sikkerhed og forbedring af levevilkårene, bæredygtig udvikling og decentraliseret samarbejde; 4. bekræfter, at en løsning på Mellemøstkonflikten er en væsentlig forudsætning for, at der kan skabes fred og stabile forhold i Middelhavsområdet, hvilket vil sige retten til sikkerhed for Israel og for alle andre stater i dette område, især anerkendelse af det palæstinensiske folks legitime ret til en levedygtig stat og det israelske folks ligeledes legitime ret til sikkerhed; 5. anmoder Rådet og Kommissionen om på lidt længere sigt at tage op til overvejelse at oprette en sammenslutning af Euro-Middelhavsstater, der skal kunne indgå et mere bindende partnerskab, forvalte de afsatte midler, fastlægge de store retningslinjer samt iværksætte og følge udviklingsprojekterne; 6. anmoder om, at der i forbindelse med revisionen af Barcelona-processen ikke fastlægges et hierarki i målenes prioritering, således at sociale aspekter (f.eks. sundhed, almen og erhvervsrettet uddannelse, kvinders og børns rettigheder, bevarelse af et bæredygtigt miljø og infrastrukturprojekter), kulturelle aspekter og indvandringsspørgsmål tillægges samme vægt som de økonomiske, kommercielle og sikkerhedsmæssige spørgsmål; 7. understreger, at Euro-Middelhavspagten for fred og stabilitet bør vedtages rettidigt; 8. gentager sin anmodning om på lidt længere sigt at erstatte associeringsaftalerne med en fælles multilateral aftale; 9. ønsker, at associeringsaftalerne med de lande, som der stadig forhandles med, indgås snarest muligt, og at alle parterne samarbejder, så forhandlingerne kan afsluttes i løbet af kort tid; 10. anbefaler, at alle lande, som undertegner en associeringsaftale med EU, inden fem år indgår frihandelsaftaler med samtlige øvrige underskrivere af en associeringsaftale; 11. henleder opmærksomheden på målsætningen fra mødet i Marseille, hvorefter der skal etableres et frihandelsområde, der dækker alle sektorer og bidrager til at forbedre livskvaliteten i samtlige associerede lande, og kræver, at der gennemføres analyser af de sociale og miljømæssige følger for begge sider af Middelhavsområdet; 12. ønsker gennemførelse af en bæredygtighedsundersøgelse med henblik på at vurdere de sociale og miljømæssige virkninger af de økonomiske foranstaltninger, der er vedtaget inden for frihandelsområdet med henblik på at få bedre kontrol med de problemer og farer, som regionen står over for, f.eks. vedrørende folkesundheden, vandforvaltningen, forureningen, ørkendannelsen, den hurtige udvikling i turismen samt befolkningspresset; 13. mener, at de erfaringer, der er høstet i forbindelse med gennemførelsen af det indre marked, bør udnyttes til fastsættelse af regler for Euro-Middelhavsfrihandelsområderne, og at der inden 2002 bør opstilles en tidsplan for harmoniseringsforanstaltninger inden for en række prioriterede sektorer (oprindelsesbestemmelser, toldspørgsmål, standarder og intellektuel ejendomsret), og at denne tidsplan bør fastlægges i nært samarbejde med de ansvarlige myndigheder i de pågældende lande; PE /32 RR\ doc

9 14. henleder Kommissionens opmærksomhed på, at gennemførelsen af programmer om strukturel tilpasning, der er medtaget i associeringsaftalerne, alt for ofte medfører negative økonomiske (især for de små og mellemstore virksomheder) og sociale (øget arbejdsløshed) følger, og at det er nødvendigt at beskytte sig imod sådanne følger; 15. henstiller til Rådet og Kommissionen på baggrund af afgørelserne truffet i Nice at overveje at indlede forhandlinger om revision af ordningerne for landbrugsprodukters adgang til markedet, hvor muligheden for at ændre frihandelsområdet til et reelt "fælles marked" omfattende alle varer, tages op til behandling; 16. understreger betydningen af kumulativ oprindelse for navnlig at fremme indførelsen af identiske oprindelsesbestemmelser i frihandelsaftalerne, så det bliver muligt i højere grad at anvende diagonal kumulering og etablere et subregionalt samarbejde mellem partnerne; ønsker en mere udstrakt anvendelse af systemet med diagonal kumulering mellem alle de partnere, som indfører indbyrdes frihandel og anvender de samme oprindelsesbestemmelser; 17. håber, at der hurtigt vil opstå en omfattende samhandel syd-syd, som vil give mulighed for en større integration mellem økonomierne i Middelhavsområdet og en stadig vækst i investeringerne; 18. anser det for særligt påkrævet at opfordre partnerlandene til at føre en konvergenspolitik i forhold til euroen og en politik med henblik på at samordne lovgivningerne i Middelhavslandene; 19. anmoder Kommissionen og Rådet om at overveje udarbejdelsen af en "landbrugsorienteret udviklingspolitik for Euro-Middelhavsområdet", hvori der tages hensyn til, at landbruget har vigtige sociale, territoriale og miljømæssige dimensioner; 20. anmoder om, at Barcelona-processen baseres på en samhørighedspolitik for hele Euro- Middelhavsområdet, hvor der i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Nice tages hensyn til behovet for særlige foranstaltninger til fordel for øområder og ugunstigt stillede områder som følge af de strukturelle ulemper, som hæmmer disse områders økonomiske og sociale udvikling; 21. anser det for nødvendigt, at der gøres en øget indsats for etablering af en tilstrækkelig fri og seriøs dialog om spørgsmål som f.eks. menneskerettigheder, forebyggelse af terrorisme og indvandring; mener endvidere, at der bør ske en intensivering af kontakterne på det sociale og kulturelle område og gøres fortsatte fremskridt på det handelmæssige område, idet der sættes skub i liberaliseringen af Middelhavspartnernes økonomiske systemer og i gennemførelsen af de strukturreformer, der skal til for at kunne konkurrere på mere åbne markeder på grundlag af gensidighed og respekt for sociale rettigheder; 22. henstiller endvidere til Rådet og Kommissionen at indlede en omfattende debat med deltagelse af såvel de offentlige myndigheder i de femten medlemsstater som de repræsentative sammenslutninger og organisationer samt Europa-Parlamentet med henblik på at finde de retlige midler og instrumenter, der skal til for at gennemføre en harmonisering af lovgivningen i samtlige medlemsstater vedrørende styring af migrationsstrømmene; RR\ doc 9/32 PE

10 23. mener, at denne debat som mål bør have en fælles styring af migrationsstrømmene (herunder bekæmpelse af ulovlig indvandring og de mafiabevægelser, der drager fordel af denne praksis), fastlæggelse af en politik for tidsbegrænset indvandring (uden ret til familiesammenføring eller permanent ophold), indførelse af et særligt indrejse- og opholdsvisum for Euro-Middelhavspartnerskabets aktører, mulighed for indvandring til gavn for udviklingen i hjemlandet (bistand til indvandreres projekter i hjemlandet) og en klart defineret integrationspolitik i modtagerlandene for lovligt etablerede indvandrere; 24. ønsker, at Kommissionen følger udkastet til et regionalt program om retlige og indre anliggender op specielt med henblik på samarbejde om bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel for at skabe en bedre forståelse af forbindelsen mellem den økonomiske og handelsmæssige globalisering og migration samt fastlægge fælles udviklingsstrategier. 25. opfordrer Euro-Middelhavsforummet til at oprette et udvalg med ansvar for migration; 26. foreslår Kommissionen at oprette et observationsorgan for migration, der sammen med det ansvarlige udvalg i Euro-Middelhavsforummet skal sikre en vedvarende og detaljeret opfølgning af alle spørgsmål i forbindelse med migrationsstrømmene i Middelhavsregionen; 27. henstiller til Rådet og Kommissionen udtrykkeligt at anerkende de store Middelhavsbyers rolle, at støtte forbindelserne mellem dem og gennem decentraliserede programmer vedrørende specifikke byproblemer forsyning, vandring fra land til by, transport- og kommunikationsnet, sundheds- og boligpolitik, beskyttelse af kulturelle rigdomme, forureningsbekæmpelse - at fremme udvekslingen af erfaringer mellem Middelhavsbyerne, uanset om de ligger ved den nordlige eller sydlige Middelhavskyst; 28. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til som led i de forskellige aktioner og projekter i forbindelse med regionalt samarbejde at lette integreringen af såvel EUlandenes som partnerlandenes øområder i Middelhavet; 29. henstiller til Rådet og Kommissionen at sikre en effektiv og varig genoptagelse af det decentraliserede samarbejde og stille forslag til, hvilke midler der kan tages i brug for at fremme dialogen mellem de forskellige civile samfund og deltagelsen af de lokale myndigheder og institutioner, samt til inden for en rimelig frist at finde frem til klare og gennemskuelige alternative løsninger, der kan supplere eller træde i stedet for de Medaprogrammer, der for øjeblikket befinder sig i et dødvande; 30. anbefaler at forbedre Den Europæiske Unions strategi for Middelhavsområdet gennem styrkelse af grænseoverskridende projekter og det decentraliserede samarbejde med vægten lagt på en bæredygtig udvikling; 31. glæder sig over forslaget om at udvikle programmer for regionalt samarbejde med et begrænset antal medlemsstater og Middelhavslande og opfordrer Kommissionen til at sikre, at proceduren gennemføres på en åben og gennemskuelig måde, således at de partnere, der ønsker det, sikres mulighed for at deltage; 32. understreger i forbindelse med forslaget om et subregionalt samarbejde betydningen af at PE /32 RR\ doc

11 sikre og bevare et afbalanceret forhold mellem den vestlige og østlige del af Middelhavsområdet; 33. opfordrer til, at det regionale samarbejde kommer til at bygge på de nødvendige miljøhensyn og en bæredygtig udvikling; opfordrer partnerlandene til at træffe de nødvendige forholdsregler, hvad angår en samlet forvaltning af vandressourcerne, bortskaffelse af affald, kritiske punkter (forurenede områder og risici for den biologiske mangfoldighed), samlet forvaltning af kystområder og bekæmpelse af ørkendannelse, idet man udnytter EU's viden og lange erfaring; 34. opfordrer Kommissionen til i de regionale programmer at tage højde for det sociale område ved at lægge særlig vægt på de faglige organisationers deltagelse på såvel nationalt plan i de pågældende stater som på overnationalt plan, ved at samordne uddannelsespolitikken med behovene på arbejdsmarkedet og ved at oprette netværk for social sikring og moderne metoder for samarbejde inden for de sociale sikringssystemer; 35. opfordrer Rådet og Kommissionen til at støtte mikroprojektpolitikken og fremsætte forslag til bestemmelser for deres gennemførelse, da deres betydning, især hvad angår demokratiseringen, bør støttes og stimuleres af det civile samfund på lokalt plan; 36. finder det hensigtsmæssigt at fremme investeringer, der er absolut nødvendige for den økonomiske udvikling, idet der drages fordel af erfaringerne med Meda-programmet og den finansielle støtte, der er blevet ydet herunder, såvel som i samarbejde med EUlandenes handelskamre at ajourføre vejledningerne for investorerne; 37. opfordrer Rådet, Kommissionen og de associerede Middelhavslande til at prioritere støtten til privat investering, som er af altafgørende betydning for, hvorvidt Barcelona-processen og den gensidige økonomiske udvikling bliver en succes; 38. understreger i særdeleshed, hvor vigtigt det er, at der sker en tilnærmelse af de respektive lovgivninger om direkte udenlandske investeringer, og at bestemmelserne vedrørende de igangværende programmer for industriel udvikling anvendes på korrekt og gennemskuelig vis; 39. anser det for hensigtsmæssigt at fremme investeringer med henblik på jobskabelse og en socialt bæredygtig udvikling, som er en helt nødvendig forudsætning for den økonomiske udvikling, og i denne forbindelse udnytte de erfaringer, der er indhentet med Medaprogrammet og den finansielle bistand i forbindelse hermed; mener, at Kommissionen bør kunne yde faglig bistand til potentielle investorer og forsyne dem med vejledninger, der er ajourført i samarbejde med handelskamrene i EU-landene; 40. anmoder Kommissionen og Rådet om at undersøge de forskellige muligheder for en omlægning af gælden, som i stor udstrækning hindrer udviklingsbestræbelserne i partnerlandene i Middelhavsområdet; mener, at denne omlægning vil gøre det muligt at finansiere ethvert projekt, der forener investeringer og beskæftigelse, især af unge; 41. opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af Euro-Middelhavssamarbejdet at udvikle mekanismer, der kan fremme erhvervsaktiviteterne gennem indførelse af lovgivningsbestemmelser og administrative bestemmelser med henblik på ved hjælp af RR\ doc 11/32 PE

12 gennemskuelige og tillidsskabende procedurer at skabe et gunstigt miljø for investeringer og det private initiativ; 42. ønsker, at små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder indrømmes en særstilling i styrkelsen af det industrielle Euro-Middelhavspartnerskab; kræver, at der udvikles særlige programmer for faglig og finansiel bistand til små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder i Middelhavslandene for at øge spredningen i disse landes industristrukturer; 43. anmoder Rådet og Kommissionen om som led i Meda at sikre en effektiv udnyttelse af de finansielle forpligtelser, bl.a. gennem fastlæggelse af bindende tidsplaner for hvert enkelt finansieret projekt; 44. opfordrer Kommissionen til som led i Meda-programmet at gøre det lettere at etablere de nødvendige infrastrukturer til udvikling af Euro-Middelhavssamarbejdet; 45. opfordrer Kommissionen til at foreslå regionale samarbejdsprogrammer inden for erhvervsuddannelse og faglig omskoling ved at støtte udveksling af erfaringer og personale i forbindelse med reform og modernisering af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, især i forhold til migrationen; 46. anbefaler Kommissionen og medlemsstaterne at forfølge målsætningerne om forskning og teknologisk udvikling i landene syd for Middelhavet; ønsker i den forbindelse indførelse af synergier og udvekslinger mellem universiteter, som kan fremme oprettelsen af videnscentre i disse lande ved, at de deltager i den europæiske forskning og i det sjette rammeprogram for forskning, som er ved at blive gennemført; 47. understreger betydningen af innovation som en udviklingsfaktor i Middelhavslandene; mener, at der bør tilskyndes til opbygning og udvikling af innovationscentre og sektorspecifikke tekniske centre og disses tilslutning til et netværk; henviser til, at den gode praksis, der findes i visse lande, bør støttes, og at samarbejdet med laboratorier, forskningscentre og teknologiske centre i Den Europæiske Union bør styrkes; 48. henstiller til Rådet og Kommissionen hele tiden at henlede Middelhavspartnernes opmærksomhed på behovet for at respektere den enkeltes rettigheder og eventuelt gøre brug af de procedurer, der er fastsat i associeringsaftalerne, for at håndhæve dem; 49. opfordrer regeringerne i EU til at respektere de rettigheder, som indvandrere, der har arbejde i Den Europæiske Union, har (fri bevægelighed inden for EU, uddannelse, erhvervsuddannelse); 50. understreger sin modstand mod anvendelsen af dødsstraf og opfordrer de associerede Middelhavslande til at indføre et stop for henrettelser; anmoder ligeledes Kommissionen om at tage initiativer til støtte for de oplysningskampagner, der sigter mod at få indført et stop for henrettelser; 51. kræver, at det civile samfund (indvandrere, lokale organer, virksomheder, universiteter, sammenslutninger) kommer til at spille en langt mere aktiv rolle for derigennem at sikre, at hele samfundet i højere grad engagerer sig i de aktiviteter og fordele, Barcelona- PE /32 RR\ doc

13 processen indebærer; 52. er i den forbindelse overbevist om, at der bør gøres en større indsats for at udvikle og støtte de virkelig uafhængige ngo'er, herunder muligheden for, at internationale ngo'er kan etableres og operere frit i alle Barcelona-processens 27 lande; 53. opfordrer Kommissionen til blandt de prioriterede områder at medtage a) en samlet forvaltning af den kulturelle turisme for at sikre beskyttelse af kultur- og naturarven; b) mobilitetsprogrammer og uddannelse af lærerkræfter; c) samarbejds- og uddannelsesprogrammer mellem universiteterne indbyrdes i Middelhavslandene; d) sprogundervisning og undervisning i den fælles Middelhavskultur; e) undervisning i ny teknologi og indførelse af den nødvendige infrastruktur på læreanstalterne; f) de fælles Euromed-initiativer vedrørende sportsaktiviteter; g) udvikling af sport for piger og drenge som emancipationsfaktor; 54. opfordrer Kommissionen til at fremme Euromed Heritage-programmet med særligt henblik på etablering af partnerskaber og netværk inden for arkæologi, forskning og identificering af fortidens kulturarv, herunder formidling af fortidens store forfattere, og af forskning og teknologi til beskyttelse af ruinbyer eller historiske byer i ørkenen; 55. opfordrer Kommissionen til at udarbejde et program for uddannelse af kvinder og disses integration på universiteterne, i arbejdslivet og i virksomhederne; 56. slår i den forbindelse til lyd for, at samarbejdet mellem universiteterne i Middelhavsområdet styrkes, og at der på forhånd afsættes tilstrækkelige finansielle midler til dette formål; 57. opfordrer Kommissionen til at prioritere undervisning og uddannelse, hvis det er ønsket, at befolkningen i Middelhavslandene skal kunne føle sig frie og være ansvarlige for deres egen fremtid; 58. opfordrer Kommissionen til at sørge for, at bistanden ikke ydes til organer, virksomheder eller kredse, som udøver forskelsbehandling af kvinder inden for uddannelse, samfundsliv og sport; 59. opfordrer Kommissionen til at reaktivere Med-Media-programmet og kræve, at det skal være åbent for alle lande i Middelhavsområdet; 60. opfordrer Kommissionen til at fremme programmer og initiativer vedrørende decentraliseret samarbejde, som tilskynder til udveksling mellem alle de aktører, der deltager i udviklingsarbejde, således som det fastslås i Barcelona-erklæringens kapitel om partnerskab på det sociale, kulturelle og menneskelige område, for at liberalisere systemet og sikre større dynamik og dermed skabe yderligere kulturel udvikling på flere områder; 61. er af den opfattelse, at information og dialog med borgerne er væsentlige elementer for at give Barcelona-processen gennemslagskraft; anmoder Kommissionen om at medtage et kapitel om partnerskabet med Euro-Middelhavsområdet i sin meddelelse om Den Europæiske Unions informations- og kommunikationsstrategi; RR\ doc 13/32 PE

14 62. anmoder Kommissionen om hurtigt at iværksætte et oplysnings- og kommunikationsprogram for at motivere borgerne i EU og i partnerlandene; 63. kræver, at der iværksættes oplysningskampagner, der er rettet mod såvel erhvervskredse som f.eks. handelskamre og berørte sociale organer, for at gøre potentielle investorer opmærksomme på mulighederne for langsigtede investeringer i produktionssektorerne i Middelhavsområdet; 64. opfordrer Kommissionen til at fremme informationssamfundet og navnlig den elektroniske handel for at modernisere økonomien i områderne syd for Middelhavet ved at skabe kvalificerede arbejdspladser; 65. kræver, at der gennemføres de mest hensigtsmæssige foranstaltninger til udvikling af informationssamfundet og anvendelsen af Internettet samt alle de nye elektroniske kommunikationssystemer, og at partnerlandene opfordres til at investere i erhvervsuddannelse og almindelig skoleuddannelse; 66. opfordrer Kommissionen til i fremtiden at gøre en indsats for at tilpasse indkaldelser af tilbud og programmer til forholdene i lande, som har tradition for familievirksomheder og et gruppemønster i samfundet, som adskiller sig stærkt fra det europæiske; 67. opfordrer i betragtning af vanskelighederne ved at sikre en god forvaltning af programmerne Kommissionen til at indføre de specifikke kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for at garantere, at de støttemodtagende sammenslutninger og organisationer er rodfæstede i samfundsmønstret og overholder deres forpligtelser; 68. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med gennemførelsen af bistandsprogrammerne og især Meda-programmet at støtte universiteter, museer og kulturcentre i landene selv, idet disse institutioner spiller en rolle i civilsamfundet og derfor har nær tilknytning til samfundsmønstret og produktionssystemet, og gennem formidling af teknologi og forvaltnings- og innovationsmodeller vil kunne udvikle sig til nære samarbejdspartnere; 69. ønsker, at Euro-Middelhavsforummet virkelig bliver et sted, hvor parlamentarikere fra EU og Middelhavslandene kan udveksle synspunkter med henblik på at sætte fornyet gang i og udvikle Euro-Middelhavspartnerskabet; 70. foreslår endvidere, at der etableres en permanent struktur, som omfatter medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af parlamenterne i de associerede lande; 71. henstiller til Rådet og Kommissionen, at de som led i de reformer, der er ved at blive gennemført i delegationstjenesten, styrker de menneskelige ressourcer til associering, etablerer en specifik struktur i Kommissionen samt arbejder videre med dekoncentrationen af bistandsforvaltningen, hvor der overdrages ansvar fra hovedkvarteret til delegationerne, og ligeledes med decentraliseringen, hvor der overdrages ansvar fra Kommissionen til modtagerlandene (således som Kommissionen helt generelt har forpligtet sig til i sin meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om udvikling af delegationstjenesten KOM(00) 456); 72. glæder sig over den handlingsplan, EU har udarbejdet for Marokko, og henviser til, at PE /32 RR\ doc

15 målsætningen for denne handlingsplan er fælles udvikling, men påpeger samtidig, at der hurtigt må findes konkrete løsninger på de uløste spørgsmål; anmoder derfor Rådet og Kommissionen om at sørge for, at programmet holder sig til denne målsætning; 73. anmoder Rådet om at udøve det nødvendige pres for at opnå en politisk ændring, og henstiller til Rådet og Kommissionen at arbejde for, at Unionen kommer til at spille en mere omfattende politisk rolle i Middelhavsområdet; 74. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og de Middelhavspartnerlande, der har undertegnet Barcelona-erklæringen. RR\ doc 15/32 PE

16 BEGRUNDELSE Indledning 1. Kommissionens meddelelse om styrkelse af Barcelona-processen tjener et dobbelt formål, nemlig at gøre status over Barcelona-processen og rette henstilling med henblik på ministerkonferencen i Marseille (november 2000). 2. Denne betænkning er Europa-Parlamentets reaktion på Kommissionens meddelelse. Denne blev oprindeligt udarbejdet med henblik på at forberede EU's holdning på det fjerde møde mellem udenrigsministrene i Euro-Middelhavsområdet, men på grund af den sene forelæggelse af meddelelsen, har Parlamentet valgt at behandle denne og de resultater, Rådet opnåede i Marseille, sideløbende. I øvrigt vedtog Det Europæiske Råd en fælles strategi for Middelhavsområdet den 19. juni 2000 i Feira, som behandles i en anden betænkning fra Udvalget om Udenrigsanliggender. Bemærkninger til Kommissionens meddelelse 3. Kommissionen gør på ny rede for de tre hovedmål for EU's Middelhavspolitik, nemlig: - at skabe et område med fred og stabilitet baseret på respekten for menneskerettighederne og demokrati, - at skabe et område, hvor velstanden fordeles ligeligt gennem gradvis indførelse af frihandel med henblik på oprettelse af et frihandelsområde i Euro-Middelhavsregionen inden 2010, - at skabe øget gensidig forståelse mellem folkeslag og udvikle et aktivt civilt samfund. 4. De til dato opnåede resultater, Kommissionen fremhæver (den omtaler Barcelonaprocessen som det eneste forum, hvor arabere og israelere kan mødes, og peger på oprettelsen af nye regionale net, indgåelsen af associeringsaftaler, EU's tilvejebringelse af over 9 mia. til bistand og lån osv.), forekommer i realiteten langt mindre iøjnefaldende, end Kommissionen synes at mene. Ordføreren vil imidlertid her hellere koncentrere sig om de vanskeligheder, der har været undervejs, idet det er den eneste måde, hvorpå der kan drages konklusioner med henblik på fremtiden. For det første er vi enige med Kommissionen i, at vanskelighederne i fredsprocessen i Mellemøsten har lagt store hindringer i vejen for de muligheder, Barcelona-processen giver, men det bør tilføjes, at dette i mange tilfælde skyldes den adfærd og ringe forhandlingsvilje, som nogle partnerlande der deltager i begge processer har lagt for dagen. For det andet har forhandlings- og ratificeringsprocessen i forbindelse med associeringsaftalerne ligeledes helt klart været langsommere end forventet, hvilket hovedsageligt skyldes, at de associeringsaftaler, der undertegnes mellem EU og Middelhavslandene, i realiteten er særskilte bilaterale aftaler mellem hver enkelt af de 15 PE /32 RR\ doc

17 EU-medlemsstater og den enkelte Middelhavsstat. Dette medfører uligheder samt langsommelige og på det nærmeste ydmygende procedurer for de sydlige lande. En aftale undertegnet af et Middelhavsland kan først træde i kraft efter en periode på gennemsnitligt tre år, og i løbet af denne periode turnerer aftalen mellem de europæiske hovedstæder med henblik på ratificering. F.eks. er aftalen med Jordan undertegnet i november 1997 endnu ikke trådt i kraft, fordi der er fire lande, der endnu ikke har ratificeret den. Det ville være hensigtsmæssigt at lade associeringsaftalerne erstatte af én enkelt multilateral aftale, hvilket Europa-Parlamentet i øvrigt har foreslået gentagne gange. Det står ligeledes klart, at der hidtil ikke har været ført en tilstrækkelig åben og seriøs dialog om spørgsmål som f.eks. menneskerettigheder, bekæmpelse af terrorisme og migration, hvilket Kommissionen også erkender. Endvidere er den økonomiske omstilling i flere Middelhavspartnerlande ikke foregået hurtigt nok, samhandelen syd-syd er stadig alt for lille, og EU's investeringer i området er fortsat meget beskedne. Gennemførelsen af Meda-programmet er i høj grad mangelfuld, og dette skyldes ikke udelukkende de komplicerede procedurer, hvilket Kommissionen synes at mene. Kommissionen har en tendens til at være meget kritisk over for Middelhavspartnerne. Visse partnerlande har ganske vist haft vanskeligheder med at absorbere den lovede støtte på grund af en mangelfuld administrativ eller logistisk infrastruktur, men det står dog fast, at Kommissionen bør påtage sig hovedparten af ansvaret. Underudnyttelsen af Medamidlerne skyldes kun delvis mangler i partnerlandene. Den er først og fremmest resultatet af Kommissionens manglende evne til at forvalte disse midler (personalemangel, tunge administrative procedurer) og til at støtte sig til aktører, som er i stand til dette på stedet (lokale organer, økonomiske aktører, sammenslutninger, uddannelsesinstitutter). 5. Af Barcelona-processens tre mål kan kun oprettelsen af et frihandelsområde mellem de europæiske lande og Middelhavslandene inden 2010 siges at have taget sin faktiske begyndelse, hvorimod man for de øvrige aspekters vedkommende ikke er kommet meget længere end til at afholde møder. Frihandelsområdet er ikke så meget et oprindeligt projekt, men snarere en uundgåelig følge af den globale dynamik, der er forbundet med liberaliseringen i Europa på grund af det fælles marked og i verden som helhed på grund af GATT og WTO. Imidlertid vil liberaliseringen alene under forhold præget af store uligheder hverken kunne sikre økonomisk udvikling eller integration af samfund med helt nedbrudte strukturer, og i endnu mindre grad kunne bidrage til at skabe et område, hvor velstanden er ligeligt fordelt. Der er her endvidere tale om et frihandelsområde på Europas betingelser. På nuværende tidspunkt omfatter det ikke industriprodukter, hvor de europæiske lande er langt mere konkurrencedygtige end Middelhavslandene. Frihandelsområdet tager kun delvis de udfordringer op, som skyldes skellene i Middelhavsområdet, men er til gengæld en konjunkturbestemt reaktion med henblik på varetagelse af europæiske interesser. Ét tal alene er nok til at underbygge dette: EU's samlede overførsler til Middelhavslandene beløber sig til 1 mia. om året, medens tallet for Middelhavslandenes handelsunderskud i forhold til EU beløber sig til 34 mia. om året. Sagt på en anden måde udgør EU's økonomiske indsats over for Middelhavslandene RR\ doc 17/32 PE

18 mindre end en tredivtedel af de fordele, frihandelsområdet indebærer for Europa 1 6. På det strategiske plan er det påkrævet, at EU opgiver sin hidtidige skinhellige politik i hele regionen og tager de nødvendige skridt til at gøre sig politisk gældende, fordi mange af områderne er ramt af konflikter og vil kunne bringe Barcelona-processen som helhed i fare. 7. Det er endvidere klart, at den generelle bevidstgørelse af offentligheden om Barcelonaprocessen desværre stadig er utilstrækkelig. Den hidtidige mangel på mobilisering og interesse i samfundet, for så vidt angår Barcelona-processen, er helt tydelig, og generelt kan det siges, at de personer, som Meda-programmerne rent faktisk når ud til, først og fremmest er dem, som allerede i forvejen har kontakter til Europa, eller som har stærke bånd til regeringerne. Men det er nødvendigt, at Meda-programmerne slår igennem også i den øvrige del af det civile samfund, og i den henseende er der næsten intet sket. De decentraliserede samarbejdsprogrammer (Med-Urbs, Med-Campus, Med-Media), som menes at ville give aktørerne i det civile samfund på begge sider af Middelhavet mulighed for at mødes med henblik på i fællesskab at udarbejde projekter, har været afbrudt siden 1995 på grund af dårlig intern forvaltning. Kommissionen synes i dag at være fast besluttet på at opgive dem med den begrundelse, at det er overordentlig vanskeligt at forvalte mikroprojekter, fordi de kræver betydelige ressourcer både på det menneskelige og finansielle plan. Der er i øvrigt nogle, der frygter, at disse betænkeligheder er udtryk for et ønske om at lade projekterne gå over regeringerne og uden om det civile samfund. De programmer, Kommissionen foreslår som erstatning herfor, f.eks. Med-Heritage (kulturarv), har helt klart ikke samme funktion som de decentraliserede samarbejdsprogrammer. Konklusioner 8. De globale visioner for det Euro-Middelhavspartnerskab, der blev indstiftet i november 1995 i Barcelona, er i dag blevet afløst af en forhandling uden egentligt strategisk perspektiv. Det er, som om Europa kun interesserer sig for Middelhavsområdet af sikkerhedsmæssige grunde (Mellemøstkonflikten, migrationsstrømme) og kun overvejer økonomiske tiltag for at åbne markederne i de sydlige Middelhavslande. Kommissionen foreslår mere konkret at kæde adgangen til Meda-programmerne og undertegnelsen af associeringsaftaler sammen. Det betyder helt konkret at opnå åbning af markeder for derefter at yde bistand til den økonomiske og sociale omstilling. Meda-programmernes oprindelige mål var at bistå samfundene i de sydlige lande med at gennemføre de reformer, de havde brug for for at blive konkurrencedygtige i det fremtidige frihandelsområde. I modsætning hertil er det imidlertid resultaterne af Medaprogrammernes bistand til den økonomiske omstilling og sociale udvikling, der bliver forudsætningen for undertegnelsen af associeringsaftaler, og ikke omvendt. Og der er her ikke taget hensyn til, at disse aftaler hverken omfatter landbrugsprodukter eller styring af personers bevægelighed. Ændring af frihandelsområdet 1 Jean-Claude PASTY, "Bilan et perspectives du processus de Barcelone: les relations entre l 'Union européenne et les pays tiers méditerranéens, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, oktober PE /32 RR\ doc

19 9. For Europa er det overordnede spørgsmål, der må stilles i forbindelse med hele denne frihandelsproblematik, om formålet blot er at øge de umiddelbare komparative fordele for Europa, samtidig med at de sydlige landes konkurrencemuligheder undertrykkes, eller om det er at skabe grundlaget for et fælles associeret marked, der evner at gøre sig positivt gældende i den europæiske økonomi. Den første mulighed indebærer, at EU kommer til at lide under de sociale følger af en strengt kommerciel tilgang, og den anden at EU bør tage hensyn til de indre parametre for udviklingen i de sydlige Middelhavslande. Det er denne anden mulighed, der bør forsvares. Man må holde fast ved tanken om en ændring af frihandelsområdeprojektet i retning af et egentligt "fælles marked" omfattende alle goder, herunder også fra den sektor, hvor de sydlige lande er konkurrencedygtige, nemlig landbruget. Et sådant marked forudsætter en langt mere omfattende ledsagepolitik (produkterne skal gøres teknisk og sundhedsmæssigt forsvarlige, modernisering og omstilling i visse sektorer osv.). 10. Den første henstilling går ud på at ændre prioriteringen af Barcelona-processens mål, således at sociale og kulturelle aspekter samt indvandringsspørgsmål tillægges samme vægt som de økonomiske, kommercielle og sikkerhedsmæssige spørgsmål. Det er nødvendigt, at EU engagerer sig langt mere i den sociale udvikling, f.eks. sundhed, uddannelse, kvinders og børns rettigheder, bevarelse af miljøet og infrastrukturprojekter. Her er tre områder af afgørende betydning, nemlig transport, energi og vandbygning, da disse vil kunne spille en væsentlig rolle med henblik på nedbringelse af ledigheden og fremme af den økonomiske integration syd-syd. Indvandring i udviklingens centrum 11. Der vil ikke være tale om et egentligt partnerskab mellem aktørerne på de to sider af Middelhavet, så længe der ikke sker en styring af personers bevægelighed. At undlade at beskæftige sig med spørgsmålet om behovet for personers bevægelighed er i realiteten det samme som at fremme den illegale indvandring. Derfor bør indvandringsspørgsmålet placeres centralt i samarbejdet, og der må udformes en indvandringspolitik, som direkte kædes sammen med behovene som led i de fælles udviklingsprojekter. Denne politik bør være baseret på: - en gensidig forpligtelse mellem de nordlige og sydlige partnerlande til i fællesskab at styre migrationsstrømmene, herunder bekæmpe ulovlig indvandring; - indførelse af en politik for tidsbegrænset indvandring gældende for begge sider af Middelhavet. Tyskland kan i øvrigt tjene som model, idet det er et af de få europæiske lande, der har tradition for at styre arbejdstagernes mobilitet. Arbejdstagere kan opnå indrejsetilladelse på grundlag af en midlertidig arbejdskontrakt (maksimalt to år) og skal rejse ud igen ved kontraktens udløb. De kan få en ny kontrakt på betingelse af, at de har opholdt sig mindst to år i deres hjemland. Andre former for arbejdskontrakter giver mulighed for kortere og hyppigere ophold. Indvandrere kan således udnytte deres mobilitet til at forbedre deres kvalifikationer og deres liv i oprindelseslandet. Disse tidsbegrænsede indvandringer giver under ingen omstændigheder ret til familiesammenføring eller til permanent ophold; - indførelse af et særligt indrejse- og opholdsvisum for partnerskabets aktører dette RR\ doc 19/32 PE

20 visum kan ikke erhverves af enkeltpersoner, men derimod af samarbejdsorganer ngo'er, lokale organer, sammenslutninger der har engageret sig i forhold til europæiske myndigheder; - mulighed for indvandring til gavn for udviklingen i hjemlandet ved hjælp af en bistandspolitik for indvandreres projekter i hjemlandet, programmer for erhvervsrettet uddannelse af studerende som led i ordninger, der fremmer deres ansættelsesmuligheder i hjemlandet, samt ansættelse af unge praktikanter i europæiske virksomheder på tidsbegrænsede kontrakter, indførelse af et finansielt instrument med henblik på bedre at kunne dirigere indvandreres opsparing over i produktive sektorer i hjemlandet; og - en klart defineret integrationspolitik i modtagerlandene med henblik på at styrke lovligt etablerede indvandreres rettigheder. 12. På denne baggrund bør der oprettes et interparlamentarisk observationsorgan for migration, der skal have til opgave at foretage en vedvarende og detaljeret opfølgning af alle spørgsmål i forbindelse med migrationsstrømmene i Middelhavsregionen sammen med Euro-Middelhavsforummets ansvarlige udvalg. Det decentraliserede samarbejde i den fælles udviklings tjeneste 13. Politikken vedrørende den fælles udvikling tager som noget nyt udgangspunkt i det civile samfund, idet den omfatter permanent indvandring, en del af de kommende migrationsstrømme, arbejdstagere og studerende, hvilket oprindelseslandene har behov for for at kunne tage udviklingens udfordringer op, men den omfatter også andre aktører i det civile samfund, f.eks. virksomheder, uddannelsesinstitutter, sammenslutninger, ngo'er, lokale organer. 14. De lokale organer bør bl.a. af følgende tre årsager ligeledes spille en fremtrædende rolle i Euro-Middelhavssamarbejdet: - de kan fremme reelt lokale udviklingsprojekter, - de er en absolut forudsætning for en styrkelse af retsstaten, og - de spiller en vigtig rolle med hensyn til at gøre offentligheden mere bevidst ved hjælp af udveksling mellem virksomheder, valgte, unge osv. Oprettelse af en snævrere sammenslutning mellem de Euro-Middelhavsstater, der måtte ønske det 15. Euro-Middelhavspartnerskabet lider både under den manglende politiske vilje fra EU's side og den svaghed, der præger et overbebyrdet centraliseret, institutionelt system. For at afhjælpe dette forhold må der tænkes helt om med hensyn til partnerskabets institutioner, og der må overvejes konkrete reformer. 16. Euro-Middelhavsrelationerne ville kunne omstruktureres gennem en snævrere associering mellem de stater omkring Middelhavet, der måtte ønske det. De medlemsstater, der er mest direkte involveret i Middelhavsområdet, og som måtte ønske at uddybe samarbejdet, PE /32 RR\ doc

21 kunne eventuelt gennem et "styrket samarbejde" på lidt længere sigt foreslå de partnerlande i den sydlige del, som måtte ønske det, en snævrere associering med henblik på at forny partnerskabet med udgangspunkt i øget solidaritet og at give det en mere udpræget strategisk og politisk dimension. Dette er i øvrigt i tråd med Kommissionens forslag om i højere grad at udnytte de regionale samarbejdsprogrammers flerårige karakter ved at udarbejde projekter med et mindre antal medlemslande og Middelhavspartnere. Kommissionens medlem med ansvar for eksterne forbindelser, Chris Patten, har i øvrigt erklæret, at visse regionale projekter burde være tilgængelige for et skiftende antal direkte interesserede medlemsstater og Middelhavspartnere, hvor sammensætningen kan ændre sig fra projekt til projekt Denne snævrere sammenslutnings opgaver kunne være af politisk art og bl.a. omfatte: - fastlæggelse af generelle retningslinjer (vejledende nationale/regionale programmer), - forvaltning af midler afsat til Euro-Middelhavspartnerskabet (fordeling af den bilaterale/regionale bistand), - opfølgning af projekter med henblik på at koordinere EU-bistanden og den bilaterale bistand, - indførelse af en permanent politisk og kulturel dialog, der tager sigte på at styrke sikkerheden i hele regionen og knytte alle landene langs Middelhavet til et sikkerhedssystem for Euro-Middelhavsområdet. Reform af Meda-programmets forvaltning 18. Den første reform med henblik på at afhjælpe de funktionelle problemer vil være fastlæggelse af bindende tidsplaner for de forskellige procedurer for gennemførelse af Meda-finansierede projekter. 19. Der bør ligeledes ske en styrkelse af de menneskelige ressourcer, der er tilknyttet partnerskabet, og etableres en egen struktur i Kommissionen med henblik på at undgå, at forvaltningen af programmer og finansierede projekter som led i Euro- Middelhavspartnerskabet uddelegeres til kontorer for faglig bistand. 20. Styrkelsen af Direktoratet for Middelhavsområdet kunne følges op af en uddelegering af bistandsforvaltningen. Den nuværende centraliserede forvaltning gør det ikke muligt hurtigt at tilpasse projekterne og de dertil afsatte beløb til udviklingen på stedet. Kommissionen har i den forbindelse foreslået, at Den Fælles Tjeneste for Eksterne Forbindelser (RELEX) får status som samarbejdsorgan. Fællesskabets delegationer i tredjelande vil således kunne fungere som underordnet ledelsesorgan for RELEX- Tjenesten. Imidlertid ser det ud til, at dette samarbejdsorgan først vil komme til at fungere om to år. Det er meget beklageligt, at det er nødvendigt at vente så længe. Kommissionen foreslår i sin meddelelse, at lægge gennemførelsen af programmet ud til Kommissionens delegationer i partnerlandene. Det vil være hensigtsmæssigt i så høj grad 1 Le Monde af , Chris PATTEN: "Relancer le partenariat euro-méditerranéen". RR\ doc 21/32 PE