1) Studieplanen for studieområdet del 3 (DIO), som er udleveret i folder-form til eleverne.

Transkript

1

2 Forord Denne undervisningsbeskrivelse består af to elementer: 1) Studieplanen for studieområdet del 3 (DIO), som er udleveret i folder-form til eleverne. 2) En beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb, der indgår i studieområdet del 3 (DIO). Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 2

3 Indholdsfortegnelse Studieområdet del 3 - Det Internationale Område 4 Oversigt over Det Internationale Område 5 1. Enkeltfaglige forløb 6 2. Introduktion og forberedelse af det internationale projekt 6 3. Det internationale projekt 6 4. Vejledningsperioden frem mod udarbejdelse af synopsis 7 5. Udarbejdelse af synopsis 7 6. Eksamen 8 Råd og Vink 9 A. Formkrav til gruppesynopsis 9 B. Gruppeprøven i uge C. Formkrav til den individuelle synopsis 13 D. Eksamensforløb 14 Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 3

4 Studieområdet del 3 - Det Internationale Område Studieområdet del 3 afvikles på 3. år af hhx-uddannelsen og omfatter fagene international økonomi, samtidshistorie, dansk og fremmedsprogene. I Det Internationale Område arbejdes med analyser og vurderinger af udviklingen i menneskesyn, værdigrundlag og samfundsøkonomiske forhold. Dette belyses i et internationalt perspektiv under anvendelse af relevant kultur-, historisk og samfundsfaglig teori og metode især fra fagene dansk, samtidshistorie, international økonomi og fremmedsprog. Det Internationale Område er på linje med øvrige fag eksamensfag. Eksamen er en flerfaglig prøve på grundlag af en synopsis. Synopsis udarbejdes med udgangspunkt i 2 af de involverede fag. Området er en del af den almindelige udtrækning. Dog gælder følgende: Du skal aflægge mindst 1 eksamen i studieområdet del 2 og 3 (Erhvervscase og Det internationale Område) Hvis du ikke har været til eksamen i erhvervscase, skal du til eksamen i det internationale område. Hvis du har været til eksamen i erhvervscase, kan du komme til eksamen i det internationale område. Vi har valgt at organisere Det internationale Område i samarbejde med de øvrige SYNERGI-skoler. Det betyder, at der i studieområdet del 3 er indlagt tilbud om et omfattende rejseprogram. Dvs. at dele af det internationale område kan afvikles i udlandet. Hver enkelt skole vælger et overordnet tema for Det internationale Område. På Det Blå Gymnasium er det overordnede tema i skoleåret 2018/2019: Globalisering Ulighed i verden Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 4

5 Oversigt over Det Internationale Område Undervisningsforløb 1. I tilknytning til DIO gennemføres enkeltfaglige forløb i fagene samtidshistorie, dansk, fremmedsprog og evt. international økonomi. Faglærerne redegør for fagenes rolle i DIO. 2. Introduktion og forberedelse af Det internationale projekt uge Tidsramme og aktivitet I løbet af august og september 2 dage i uge 38 (tirsdag og onsdag) Fagenes rolle præsenteres af faglærerne, VIGTIGT at du afleverer dit valg på denne dato, da dette skal indberettes til Undervisningsministeriet Aflevering af valget af de 2 fag er senest onsdag d. 19/ kl Afleveres ved studiekontoret. 3. Det internationale projekt 2 ugers kurser for elever, der ikke rejser i uge og 4 ugers kurser i ugerne for elever der er på studierejser Aflevering af gruppesynopsis senest tirsdag d. 9/ kl Vejledningsperioden frem mod synopsisudarbejdelse Afleveres i 2 eksemplarer ved studiekontoret. 1 dag i uge 43 (tirsdag) Aflevering af foreløbig problemformulering i 2 eksemplarer senest tirsdag d. 23/ kl Afleveres i kasser foran studiekontoret. Deadline for aflevering af den godkendte og underskrevne problemformulering er senest fredag d. 2/ kl Afleveres ved studiekontoret. 5. Synopsen 3 dage Mandag, tirsdag og onsdag i uge 45. Synopsen skal afleveres i 4 eksemplarer senest onsdag d. 7/ kl Afleveres ved studiekontoret. 6. Eksamen Uge 51 Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 5

6 1. Enkeltfaglige forløb I fagene samtidshistorie, dansk, fremmedsprog og evt. international økonomi gennemføres forløb, der lægger op til det tema, som skolen har valgt som ramme for det internationale område. I disse forløb vil der også blive arbejdet med fagenes metoder. I sammenhæng hermed udarbejdes der skriftlige opgaver, som indgår i fastsættelsen af den afsluttende standspunktskarakter. 2. Introduktion og forberedelse af det internationale projekt Der gennemføres kurser, som introducerer de forskellige værktøjer som indgår i DIOforløbet. Det vil bl.a. sige globaliseringsbegrebet, metode og videnskabsteori fra de enkelte fag, så eleverne er forberedte til det internationale projekt i uge I forløbet foretages valg af, hvilke fag eleven ønsker at udarbejde synopsis i. Formålet med forløbet er, at: sikre forståelse for globaliseringsbegrebet ud fra forskellige faglige synsvinkler historisk, kulturelt og økonomisk få et overblik over det internationale område repetere relevante kulturteorier og teorier til beskrivelse, analyse og vurdering af globaliseringen i et historisk perspektiv sikre kendskab til studiemetoder, herunder f.eks. kildekritik og informationssøgning sikre forståelse af fagenes metoder og videnskabsteoretiske udgangspunkt 3. Det internationale projekt Det internationale projekt gennemføres i uge enten på en af SYNERGI-skolernes udenlandske samarbejdsskoler eller på hjemskolen. I det internationale projekt gennemføres der kursusforløb, der illustrerer forskellige faglige perspektiver på globaliseringen og det enkelte tema, som den enkelte skole har valgt at fokusere på. Formålet med forløbet er at: eleven indsamler, bearbejder og formidler centrale problemstillinger vedrørende globaliseringen og det overordnede tema eleven kan demonstrere evne til at analysere og vurdere væsentlige problemstillinger i et flerfagligt perspektiv eleverne formidler deres arbejde som en gruppesynopsis eleverne gennem gruppesynopsen får inspiration til udgangspunktet for den individuelle synopsis Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 6

7 4. Vejledningsperioden frem mod udarbejdelse af synopsis Vejledningen frem mod synopsisudarbejdelsen i uge Formålet med forløbet er: Systematisering af dine: o Noter o Opgaver/opgaveløsninger o Referater af besøg og lign. o mv. Refleksion i relation til teorier/modeller Valg af emne under det overordnede tema Udarbejdelse af foreløbig problemformulering Efter aflevering af den foreløbige problemformulering bliver du tildelt en eller flere vejledere. I perioden frem til udarbejdelsen af synopsen er det dit ansvar at kontakte vejlederen/vejlederne for vejledning. Den endelige problemformulering skal være godkendt og underskrevet senest fredag d. 2/ kl Udarbejdelse af synopsis I uge 45 er der afsat tre dage til at udarbejde synopsis. Her er der mulighed for overordnet vejledning. Dvs. vejlederen tager ikke stilling til det konkret skrevne, men til overordnede problemstillinger. Synopsen skal afleveres senest onsdag d. 7/ kl Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 7

8 6. Eksamen Skriftlig del Mundtlig del Synopsis (oplæg i tekstform) Forberedt mundtlig fremstilling (Elevoplæg) Diskussion (Eksamination/samtale)) Den individuelle synopsis danner grundlag for den mundtlige eksamination. Eleven bedømmes alene ud fra den mundtlige præsentation. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Eksaminationen består af elevens præsentation og fremlæggelse af centrale problemstillinger rejst i synopsen samt en efterfølgende samtale mellem elev, lærer og censor. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang elevens præstation lever op til de faglige mål for studieområdet. Eleven skal herunder kunne: Selvstændigt formulere og analysere samfundsøkonomiske, kulturelle og historiske problemstillinger Argumentere fagligt, herunder forholde sig kritisk og perspektiverende til egne konklusioner Forholde sig kritisk til metodeanvendelse Reflektere over fagenes bidrag til emne og problemformulering Søge og behandle faglig information med relevans for den valgte problemstilling. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 8

9 Råd og Vink A. Formkrav til gruppesynopsis Gruppesynopsis Gruppesynopsis er et redskab for eleverne til den mundtlige gruppeprøve som afslutning på det internationale projekt (uge 40+41). Gruppesynopsen er styrende for, hvad samtalen kommer til at handle om. Det er en detaljeret disposition, der består af hovedpunkter (afsnitsoverskrifter) og underpunkter (alle oplysninger og kommentarer, I vil komme med under hvert enkelt hovedpunkt). Underpunkterne må ikke være i stikordsform, men skal på den anden side heller ikke være sammenhængende formulering. De består typisk af hovedsætninger. Husk, at gruppesynopsen ikke kun skal indeholde facts, men også analyse og vurdering. I skal dokumentere jeres kilder med fodnoter. Krav til gruppesynopsis Formalia: 1. Forside indeholdende titel, navne, skole, afleveringsdato 2. Indholdsfortegnelse 3. Indledning herunder problemformulering og metode 4. Behandling af de faglige elementer og metoder (analyse og vurdering) 5. Kort konklusion 6. Litteratur- og kildefortegnelse 7. Eventuelle bilag Omfang: 3-5 sider eksklusive forside, indholdsfortegnelse, bilag og litteraturliste. Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 9

10 Skabelon til gruppesynopsen Titel Indledning herunder Skriv titlen på din gruppesynopsis her Her laver I en kort præsentation af jeres skoles overordnede emne. Herefter skriver I kort om forskellige problemstillinger indenfor jeres valgte emne Sammenhængende tekst Problemstillinger og Her skriver I præcis, hvad I har tænkt jer at redegøre for/analysere/diskutere/undersøge eller lignende i jeres synopsis Sammenhængende tekst Find inspiration i studiehåndbogen Taksonomiske niveauer: se studiehåndbogen Metode Her skriver I, hvordan de forskellige fag har bidraget til opgaven altså hvad fra fagene har I brugt for at kunne skrive jeres synopsis. I skal også reflektere over og forholde jer kritisk til anvendt materiale. Sammenhængende tekst Redegørelse/Analyse/ Vurdering (Behandling af de faglige elementer og metoder) Her skriver I selve indholdet i opgaven. Husk! I skal ikke kun skrive, hvad I har tænkt jer at gøre, men I skal gøre det. Stikord/hovedsætninger 3-4 problemstillinger under skolens overordnede tema for DIO (en problemstilling pr. gruppemedlem) For elever på studierejser: En karakteristik af destinationslandet 3-4 problemstillinger under skolens overordnede tema for Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 10

11 Konklusion Litteratur- og kildefortegnelse DIO i relation til destinationslandet (en problemstilling pr. gruppemedlem) Her skriver I, hvad I har fundet ud af med hensyn til problemstillingerne i jeres gruppesynopsis faktisk laver I en kort opsummering af hele opgaven Her skriver I alle de kilder, I har brugt Websites, titler på artikler samt udgiver + dato + årstal, titler på bøger samt navn på forfatter, udgiver og årstal Sammenhængende tekst Se studiehåndbogen Bilag Her vedlægger I bilag Se studiehåndbogen Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 11

12 B. Gruppeprøven i uge 41 Der skal IKKE laves et oplæg. Underviserne stiller spørgsmål til gruppesynopsen. Alle gruppemedlemmer er ansvarlige for hele gruppesynopsen. Spørgsmålene kan omhandle: Uddybning af problemstillingerne Metode Litteratur Kildesøgning Hvordan I kommer videre med problemstillingerne Der gives individuelle karakterer. Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 12

13 C. Formkrav til den individuelle synopsis Den individuelle synopsis Den individuelle synopsis er et redskab for eleven til den mundtlige eksamen som afslutning på DIO. Den individuelle synopsis er styrende for, hvad eleven vælger at inddrage ved det mundtlige oplæg. Dvs. den individuelle synopsis fungerer som et talepapir ved fremlæggelsen. Det er en detaljeret disposition, der består af hovedpunkter (afsnitsoverskrifter) og underpunkter (alle oplysninger og kommentarer, du vil komme med under hvert enkelt hovedpunkt). Underpunkterne må ikke være i stikordsform, men skal på den anden side heller ikke være sammenhængende formulering. De består typisk af hovedsætninger. Husk, at synopsen ikke kun skal indeholde facts, men også analyse og vurdering. Du skal dokumentere dine kilder med fodnoter. Krav til den individuelle synopsis Formalia: 1. Forside indeholdende titel, navn, skole, afleveringsdato 2. Indholdsfortegnelse 3. Indledning og problemformulering (se studiehåndbogen) 4. Behandling af de faglige problemstillinger 5. Metodeovervejelser og -refleksion 6. Konklusion 7. Litteratur- og kildefortegnelse 8. Eventuelle bilag Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 13

14 Ad. 4 Behandlingen af de faglige problemstillinger bør indeholde: Analyse, diskussion og vurdering af den/de problemstilling(er) du har arbejdet med for at svare på problemformuleringen Ad. 5 Metodeovervejelser og refleksion En kort diskussion af de materialer, metoder og teorier du har anvendt En perspektivering til metoder og teorier du har arbejdet med i andre faglige sammenhænge (f.eks. dansk/historieopgaven, erhvervscase) Ad. 6 Konklusion En samlet konklusion, der klart besvarer problemformuleringen, og som kan munde ud i nye spørgsmål og nye forslag til videre undersøgelser indenfor emnet. Synopsens omfang skal være 3-5 sider eksklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Synopsen skal IKKE skrives i kasseskabelonen. D. Eksamensforløb Den individuelle synopsis danner udgangspunkt for det mundtlige oplæg. Du bør forberede et oplæg på ca. 10 minutter. Oplægget kan støttes af PowerPoint, cue cards, elektronisk tavle eller lignende hjælpemidler. Forslag til disponering af oplægget: Præsentation af oplæggets disposition Diskuter synopsens centrale faglige problemstillinger Reflekter kritisk over litteratur- og metodeanvendelse Herefter foregår resten af eksaminationen som en samtale mellem vejleder, censor og elev. Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 14

15 BILAG VEDRØRENDE DE ENKELTE UNDERVISNINGSFORLØB 1. Enkelt faglige forløb ENGELSK 3A + 3C Inequality in the world (DIO 2018) Indhold Introduction: - The world Bank renews drive against inequality (The Guardian, 2 Oct. 2016) - OECD-chef advarer: Moderne kapitalisme avler uligheder (DR Nyheder, 6. juni 2017) - OECD Opening remarks 2017 (OECD.org 2017) - Democracy Anthony Giddens: Runaway World, Profile Books, 2002 USA - Is the American Dream dead? (The Conversation, 1 April 2016) - Wealth inequality in America: - The American Dream meets Central American nightmare (The New York Times, April 5, 2017) - Inequality for all (documentary) UK - Inequality, not personalities drove Britain to Brexit (Politico, 28 June 2016) - Deadly tower blaze highlights London s rich-poor divide (Reuters, 15 June 2017) - Did the Grenfell Tower tragedy change Britain? - Grenfell tower, June 2017 (poem by Ben Okri) - Written assignment: Eksamensopgave Maj 2017: Opgave 5A: Social mobility in the UK South Africa - From dompas to democracy (Karen Bente Holmgaard Andersen og Birger Axen, Gyldendal, 2015) - The state of the Rainbow Nation by Jeff Cangialosi Nelson Rolihlahla Mandela and apartheid - Comrades by Nadine Gordimer Why South Africa s born-free generation is not happy (BBC News, 26 Oct ) Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 15

16 - Apartheid s urban legacy, in striking aerial photos (21 June 2016, Citylab) - Mandela Long walk to freedom (2013) Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Væsentligt indhold : Begrebet Ulighed i verden er blevet behandlet bredt med fokus på forskellige konsekvenser i UK, USA og Sydafrika. Der har været fokuseret på en række specifikke problemstillinger som social, økonomisk og kulturel ulighed samt ulige adgang til ressourcer og menneskerettigheder. Herunder mulige konsekvenser af Brexit. Dette forløb indeholder bevidst en del dokumentar og videoklip så eleverne får kendskab til det udvidede tekstbegreb. Væsentlige faglige mål Terminologi, afsender-modtager forhold, sproglig analyse, varierede former for autentisk engelsk, tekstanalyse af sagprosatekster, perspektivering af tekster, analyse af dokumentarprogrammer og viden om emnet. Forløbet er afviklet forud for DIO, og har dermed styrket elevernes begrebsapparat mht. at analysere de problemstillinger, der diskuteres og berøres i skolens DIO forløbet, og de skal kunne redegøre for og samtale om ulighed i det globale samfund og de problemstillinger dette medfører Individuelt arbejde, skriftlighed, gruppearbejde 3B Inequality in the world (DIO 2018) Indhold Introduction: The world Bank renews drive against inequality (The Guardian, 2 Oct. 2016) Democracy Anthony Giddens: Runaway World, Profile Books, 2002 OECD-chef advarer: Moderne kapitalisme avler uligheder (DR Nyheder, 6. juni 2017) OECD Opening remarks 2017 (OECD.org 2017) USA Is the American Dream dead? (The Conversation, 1 April 2016) Texts + videos (Skr. Eksamen maj 2018, opgave 5A) ligger på It s Learning -> informationer -> tidligere eksamensopgaver Inequality for all (documentary the first 20 minutes only) Bernie Sanders: Youth unemployment is epidemic in America (mic.com, Aug. 1, 2017) UK Inequality, not personalities drove Britain to Brexit (Politico, 28 June 2016) Brexit is a disaster (The Guardian, 29 May 2018) Written assignment: Eksamen Maj 2017: Opgave 5A: Social mobility in the UK South Africa From dompas to democracy (Karen Bente Holmgaard Andersen og Birger Axen, Gyldendal, 2015) Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 16

17 The state of the Rainbow Nation by Jeff Cangialosi 2012 Nelson Rolihlahla Mandela and apartheid Comrades by Nadine Gordimer 1991 Why South Africa s born-free generation is not happy (BBC News, 26 Oct. 2015) Kanelo Piso: Youth will force change on their terms if leaders dither (Mail& Guardian, South Africa, 30 Oct. 2015) Inequality index: Where are the world s (The Guardian, 26 April 2017) Apartheid s urban legacy, in striking aerial photos (21 June 2016, Citylab) Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Væsentligt indhold : Begrebet Ulighed i verden er blevet behandlet bredt med fokus på forskellige konsekvenser i UK, USA og Sydafrika. Der har været fokuseret på en række specifikke problemstillinger som social, økonomisk og kulturel ulighed samt ulige adgang til ressourcer og menneskerettigheder. Herunder mulige konsekvenser af Brexit. Dette forløb indeholder bevidst en del dokumentar og videoklip så eleverne får kendskab til det udvidede tekstbegreb. Væsentlige faglige mål Terminologi, afsender-modtager forhold, sproglig analyse, varierede former for autentisk engelsk, tekstanalyse af sagprosatekster, perspektivering af tekster, analyse af dokumentarprogrammer og viden om emnet. Forløbet er afviklet forud for DIO, og har dermed styrket elevernes begrebsapparat mht. at analysere de problemstillinger, der diskuteres og berøres i skolens DIO forløbet, og de skal kunne redegøre for og samtale om ulighed i det globale samfund og de problemstillinger dette medfører Individuelt arbejde, skriftlighed, gruppearbejde 3D, 3E Titel Inequality in the world (DIO 2018/2019) Indhold Introduction: - Introduction to globalization, Aware of the World, E. Schlüssen og J. Schlüssen, Systime The world Bank renews drive against inequality (The Guardian, 2 Oct. 2016) - OECD-chef advarer: Moderne kapitalisme avler uligheder (DR Nyheder, 6. juni 2017) - OECD Opening remarks 2017 (OECD.org 2017) USA Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 17

18 - Everyone in Denmark is working for the government: Trish Regan, Fox Business, 10 August 2018, - Notes on a Butter Republic, Paul Krugman (The New York Times, 5 August 2018) - Fast Car (song lyrics by Tracy Chapman) - Is the American Dream dead? (The Conversation, 1 April 2016) - Inequality for all (documentary) - Bernie Sanders: Youth unemployment is epidemic in America (mic.com, Aug. 1, 2017) UK - Inequality, not personalities drove Britain to Brexit (Politico, 28 June 2016) - Deadly tower blaze highlights London s rich-poor divide (Reuters, 15 June 2017) - Grenfell Tower, June, 2017: a poem by Ben Okri (Financial Times, 23 June 2017) - Grenfell Tower, poem read by Ben Okri - Professor Green: Living in poverty UK, BBC, 6 June Written assignment: Eksamen Maj 2017: Opgave 5A: Social mobility in the UK South Africa - From dompas to democracy (Karen Bente Holmgaard Andersen og Birger Axen, Gyldendal, 2015) The state of the Rainbow Nation by Jeff Cangialosi 2012 Nelson Rolihlahla Mandela and apartheid Comrades by Nadine Gordimer Why South Africa s born-free generation is not happy (BBC News, 26 Oct. 2015) - Kanelo Piso: Youth will force change on their terms if leaders dither (Mail& Guardian, South Africa, 30 Oct. 2015) Omfang August til oktober Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 18

19 Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Væsentligt indhold : Begrebet Ulighed i verden er blevet behandlet bredt med fokus på forskellige konsekvenser i UK, USA og Sydafrika. Der har været fokuseret på en række specifikke problemstillinger som social, økonomisk og kulturel ulighed samt ulige adgang til ressourcer og menneskerettigheder. Dette forløb indeholder bevidst en del dokumentar og videoklip så eleverne får kendskab til det udvidede tekstbegreb. Væsentlige faglige mål Terminologi, afsender-modtager forhold, sproglig analyse, varierede former for autentisk engelsk, tekstanalyse af sagprosatekster, perspektivering af tekster, analyse af dokumentarprogrammer og viden om emnet. Forløbet er afviklet forud for DIO, og har dermed styrket elevernes begrebsapparat mht. at analysere de problemstillinger, der diskuteres og berøres i skolens DIO forløbet, og de skal kunne redegøre for og samtale om ulighed i det globale samfund og de problemstillinger dette medfører. Klasseundervisning, virtuelt arbejde, gruppearbejde, skriftligt arbejde. Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 19

20 INTERNATIONAL ØKONOMI hhb3iø18 Titel Indhold DIO forløb: Globalisering samt lighed/ulighed i den globale verden og udviklingsteorier Kernelitteratur: International Økonomi A-niveau (i-bog) af Henrik Kureer, forlag: Systime 2015, kapitel 25 og 30. Indhold: Hvad er globalisering, herunder økonomisk globalisering? Økonomisk globalisering, herunder global varehandel, global handel med valuta og værdipapirer, globale forsyningskæder og transnationale selskaber Globaliseringens årsager Globaliseringens forside og bagside Globaliseringsbølger Rodriks trilemma Danmark og globaliseringen Lighed og ulighed i verden, såvel økonomisk som socialt Udviklingsteorier Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Uge 33 til 39: 10 moduler á 80 minutter I dette forløb har vi haft fokus på følgende faglige mål: Eleverne skal kunne anvende viden om økonomisk teori og metode til analyse af samfundsøkonomiske sammenhænge og af samspillet mellem de økonomiske delsektorer. Eleverne skal kunne foretage databehandling, herunder søge og vurdere samfundsøkonomisk integration. Eleverne skal kunne analysere og vurdere forskelle i levevilkår samt gøre rede for forskellige udviklingsteorier og former for udviklingsbistand. Eleverne skal kunne analysere, perspektivere og vurdere nationale og globale samfundsøkonomiske problemstillinger. Klasseundervisning. Mindre øvelsesopgaver, herunder parvist samarbejde Mundtlige præsentationer Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 20

21 3B Titel Indhold DIO forløb: Globalisering samt lighed/ulighed i den globale verden og udviklingsteorier Kernelitteratur: International Økonomi A-niveau (i-bog) af Henrik Kureer, forlag: Systime 2015, kapitel 25 og 30 Supplerende litteratur: nordisk/worldmap.html#map= ; ;2 Elevernes egen informationssøgning Lærertilvirkede notater Joseph Stieglitz: Why globlization fails Dani Rodrik: The globalization Paradox: Om skattely: Transnationale og politisk magt: Indhold: Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 21

22 Hvad er globalisering, herunder økonomisk globalisering? Økonomisk globalisering, herunder global varehandel, global handel med valuta og værdipapirer, globale forsyningskæder og transnationale selskaber Globaliseringens årsager Globaliseringens forside og bagside Globaliseringsbølger Rodriks trilemma Danmark og globaliseringen Lighed og ulighed i verden, såvel økonomisk som socialt Udviklingsteorier Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Uge 33 til 39: 11 moduler á 80 minutter I dette forløb har vi haft fokus på følgende faglige mål: Eleverne skal kunne anvende viden om økonomisk teori og metode til analyse af samfundsøkonomiske sammenhænge og af samspillet mellem de økonomiske delsektorer. Eleverne skal kunne foretage databehandling, herunder søge og vurdere samfundsøkonomisk integration. Eleverne skal kunne analysere og vurdere forskelle i levevilkår samt gøre rede for forskellige udviklingsteorier og former for udviklingsbistand. Eleverne skal kunne analysere, perspektivere og vurdere nationale og globale samfundsøkonomiske problemstillinger. Klasseundervisning CL med mindre øvelsesopgaver, herunder parvist samarbejde Mundtlige præsentationer Produktion af video om globalisering og globaliseringens konsekvenser overfor hele 3.G i uge 38 Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 22

23 SAMTIDSHISTORIE 3A Titel Indhold Imperialisme og afkolonisering Indhold: Syskind og Söderberg (2003): Det 20. århundredes verdenshistorie, s , Carl Johan Bryld (2012): Verdenshistorie HHX: - Imperialismen - Europæernes tilbagetog Afkoloniseringens faser Kolonimagternes svaghed At skabe en nation Morten Hillingsø Munk (2016): Afrikas historie mødet mellem sorte og hvide (ebog), Systime. Kapitel 7: National drøm eller mareridt Kilder: Bender & Gade (1994): Imperialismen og 1. verdenskrig Kilde nr: 19: Cecil Rhodes koncession 20: Lobengulas klage 21: Dronning Victorias svar Hergé: Tintin i Congo (2002, 9. oplag uddrag) Morten Hillingsø Munk (2016): Afrikas historie mødet mellem sorte og hvide (ebog): Lomumbas tale ved Congos selvstændighedsceremoni 30. juni 1960 Skæmmet. Lumumbas krænkende tale i kongens tilstedeværelse, The Guardian, 1. juli 1960 Foto fra selvstændighedsceremonien. Central Press/Stringer/Getty Images Andet materiale: Dommens dag: Er Tintin racist. Politiken, maj 2010 Magdorff s center-periferi teori. Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 23

24 Har du også glemt hvorfor det hedder kolonialvarer. Information, januar 2015 Eksempler på dagligvarer, som kan bruge til at diskutere, hvorvidt racestereotyper lever videre i kraft af emballagen: Tørsleffs Vaniljesukker, Atamon. Film: Blood Diamond, Beskrivelse På baggrund af en gennemgang af industrialiseringen belyser forløbet årsagerne til imperialismen og udviklingen af denne. Forløbet beskæftiger sig bl.a. med sammenspillet mellem imperialismen og industrialiseringen. Herefter ser forløbet på afkoloniseringsprocessen og imperialismens betydning for især Afrikas problemer i dag. Faglige mål - Demonstrere indsigt i den nationale, europæiske og globale udvikling og reflektere over samfundenes udviklingsmuligheder på baggrund af samspillet mellem disse niveauer - Demonstrere indsigt i menneskerettigheder - Redegøre for center-periferi-problemet og forholde sig til visioner for udviklingen i den globale velstand - Anvende kulturteorier i en analyse af kulturmøder inden for og mellem forskellige samfundsformer i tid og rum, herunder forholde sig til dansk og europæisk kultur og tankegang i relation til ikkeeuropæisk kultur og tankegang - Anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, analysere og vurdere andres brug af historie og reflektere over egen brug af historie. 3B Imperialisme, afkolonisering og den tredje verden 3b/AS Indhold Danmarkshistorien.dk: Trankebar, Guldkysten og Dansk Vestindien Syskind og Söderberg (2003): Det 20. århundredes verdenshistorie, s , Carl Johan Bryld (2012): Verdenshistorie HHX: - Imperialismen (hele kapitlet) - Europæernes tilbagetog Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 24

25 Afkoloniseringens faser Kolonimagternes svaghed At skabe en nation - Den tredje verden Vagn Berthelsen om udviklingsproblemer i den tredje verden. Magdorff s center-periferi teori. Kilder: Bender & Gade (1994): Imperialismen og 1. verdenskrig Kilde nr: 19: Cecil Rhodes koncession 20: Lobengulas klage 21: Dronning Victorias svar Inge Adriansen m-fl (2007): Fra oplysningstid til imperialisme, s Kilde nr: 3: Hvid mands byrde Andet materiale: Hergé: Tintin i Congo (2002, 9. oplag uddrag) Dommens dag: Er Tintin racist. Politiken, maj 2010 Beskrivelse På baggrund af en gennemgang af industrialiseringen belyser forløbet årsagerne til imperialismen og udviklingen af denne. Forløbet beskæftiger sig bl.a. med sammenspillet mellem imperialismen og industrialiseringen. Herefter ser forløbet på afkoloniseringsprocessen og imperialismens betydning for især Afrikas problemer i dag. Forløbet indgår som forberedelse til DIO Omfang Ca 20 lektioner Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 25

26 Faglige mål - Demonstrere indsigt i den nationale, europæiske og globale udvikling og reflektere over samfundenes udviklingsmuligheder på baggrund af samspillet mellem disse niveauer - Demonstrere indsigt i menneskerettigheder - Redegøre for center-periferi-problemet og forholde sig til visioner for udviklingen i den globale velstand - Anvende kulturteorier i en analyse af kulturmøder inden for og mellem forskellige samfundsformer i tid og rum, herunder forholde sig til dansk og europæisk kultur og tankegang i relation til ikke-europæisk kultur og tankegang - Anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, analysere og vurdere andres brug af historie og reflektere over egen brug af historie. 3C Titel Indhold Imperialisme og afkolonisering Indhold: Lars Koch: Vi drukner i ulighed, Syskind og Söderberg (2003): Det 20. århundredes verdenshistorie, s ,36 Carl Johan Bryld (2012): Verdenshistorie HHX: - Imperialismen (- Imperierne i Asien, Frankrigs planer og Fashado, Den væbnede kamp) - Europæernes tilbagetog Afkoloniseringens faser Kolonimagternes svaghed De international magtforhold At skabe en nation Kilder: Bender & Gade (1994): Imperialismen og 1. verdenskrig Kilde nr: 19: Cecil Rhodes koncession 20: Lobengulas klage 21: Dronning Victorias svar Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 26

27 Andet materiale: Hergé: Tintin i Congo (2002, 9. oplag uddrag) Dommens dag: Er Tintin racist. Politiken, maj 2010 verdenidanskperspektiv.systime.dk: Den tredje verden. - Magdorff s center-periferi teori. Beskrivelse På baggrund af en gennemgang af industrialiseringen belyser forløbet årsagerne til imperialismen og udviklingen af denne. Forløbet beskæftiger sig bl.a. med sammenspillet mellem imperialismen og industrialiseringen. Herefter ser forløbet på afkoloniseringsprocessen og imperialismens betydning for især Afrikas problemer i dag. Faglige mål - Demonstrere indsigt i den nationale, europæiske og globale udvikling og reflektere over samfundenes udviklingsmuligheder på baggrund af samspillet mellem disse niveauer - Demonstrere indsigt i menneskerettigheder - Redegøre for center-periferi-problemet og forholde sig til visioner for udviklingen i den globale velstand - Anvende kulturteorier i en analyse af kulturmøder inden for og mellem forskellige samfundsformer i tid og rum, herunder forholde sig til dansk og europæisk kultur og tankegang i relation til ikkeeuropæisk kultur og tankegang - Anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, analysere og vurdere andres brug af historie og reflektere over egen brug af historie. 3D+3E Titel Imperialismen og afkoloniseringen (3d og 3e) Indhold På baggrund af en gennemgang af industrialiseringen belyser forløbet årsagerne til imperialismen og udviklingen af denne. Herefter beskæftiger forløbet sig med afkoloniseringsprocessen og imperialismens betydning for især Afrikas problemer i dag. Forløbet indgår som forberedelse til DIO. Grundbog: Syskind og Söderberg Det 20.århundredes verdenshistorie. Systime : Industrialiseringsprocessen : Formel og uformel imperialisme. Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 27

28 Grundbog: I-bog: Bryld, Carl Johan Verdenshistorien HHX. Systime. Om Imperialismen: - I-bog: Kap. 3.Imperialismen - Vestens dominans. - Ekspansionen 1840 til Kina underlægges imperialismen. - Delingen af Afrika Motiverne bag imperialismen. Om Afkoloniseringen: - I-bog: Kap. 9. Europæernes tilbagetog. - Afkoloniseringens faser. - Kolonimagternes svaghed. - De internationale magtforhold. Grundbog: I-bog: Munk, Morten Hilligsø. Afrikas historie Mødet mellem sorte og hvide. Systime. - I-bog: Kap. 7: National drøm eller mareridt. - Skabelsen af en nation. - Udfordringer fra nationalstaten. - Fra skrøbeligt demokrati til diktatur. - I-bog: Kap. 8: Mangel på udvikling. - Status. - Årsager til manglende udvikling. - Dansk Ulandsbistand. Kilder, artikler, filmklip og billeder: - Vi drukner i ulighed - Cecil Rhodes koncession. - Lobengulas klage. - Dronning Victorias svar. - Tintin i Congo (uddrag) - Dommens dag: Er Tintin racist (Politikken, maj 2010) - Kipling: Hvid mands byrde. - Magdoffs center-periferi-teori. - Så rydder vi op! (Politikken 2014) - Lumumbas tale ved Congos selvstændighedsceremoni. Omfang Særlige fokuspunkter 12 moduler Faglige mål: Eleverne skal kunne demonstrere indsigt i den nationale, europæiske og globale udvikling og reflektere over samfundenes udviklingsmuligheder Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 28

29 inden for kulturelle og sociale forhold på baggrund af samspillet mellem disse niveauer. Eleverne skal kunne forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem brud og kontinuitet. Eleverne skal kunne demonstrere indsigt i menneskerettighederne. Demonstrere forståelse af konflikters opståen, internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering. Eleverne skal kunne anvende kulturteorier i en analyse af kulturmøder inden for og mellem forskellige samfundsformer i tid og rum, herunder forholde sig til dansk og europæisk kultur og tankegang i relation til ikkeeuropæisk kultur og tankegang. Eleverne skal kunne anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, analysere og vurdere andres brug af historie og reflektere over egen brug af historie. Eleverne skal demonstrere indsigt i udviklingen i kulturelle og sociale forhold, nationalt og globalt. Kernestof: Væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. århundrede. Forholdet mellem rige og fattige regioner og udviklingen i den globale arbejdsdeling. Kultur og levevilkår i nationale og globale sammenhænge. Industrialiseringsprocessen. Imperialisme-begrebet. Koloniseringen og dens metode og motiver (fokus på Asien og Afrika) Konsekvenser af imperialismen på kort og lang sigt. Kulturmission og racisme. Afkoloniseringen og den tredje verden. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning: I form af formidlingsorienterede læreroplæg med præsentationer og oversigter. Gruppearbejde/projektarbejde: I form af opgaveløsning, der skal træne elevernes selvstændighed, hvor underviser har rollen som opgavestiller og responsgiver. Enkeltarbejde: Hvor eleven arbejder med en selvstændig case. Dialogisk undervisning: Hvor underviser fungere som ordstyrer og strukturformidler under klassediskussion. Kreative arbejdsformer: Hvor især skriftligt arbejde inkorporeres eksempelvis ved små opgaver, fremlæggelser eller IT (Popplet, SmarArt, Powerpoint, Kahoot). Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 29

30 Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 30

31 DANSK 3A Titel Indhold Globalisering og ulighed repræsentationer af virkeligheden Teoretisk materiale: - Larsen, Ole Schultz (2015): Håndbog til Dansk - Kapitel 1: Intro Litterært materiale: - Billedet Ceci n'est pas une pipe af René Magritte (1929) - Dokumentarfilmen Ambassadøren af Mads Brøgger (2011) Desuden har eleverne I faget Dansk på tværs af hele årgangen arbejdet med dokumentarfilmen Ingenmandsland (2013) af Michael Graversen. Omfang Særlige fokuspunkter 4 moduler á 80 minutter (hvilket svarer til 5,33 klokketimers undervisning) Tematisk har undervisningen naturligvis centreret omkring hovedemnerne globalisering og ulighed. Men DIO-undervisningen i Dansk i 3.e har også fokuseret på at give eleverne en forståelse af danskfagets tre kerneområder: litteratur, sprog og medier. Eleverne har fået en forståelse for danskfagets akademiske identitet. Desuden har eleverne aktivt reflekteret over fiktionslitteraturens muligheder og begrænsninger i forhold til at arbejde med virkelighedsnære problemstillinger. Danskfaget arbejder ofte med repræsentationer og fortolkninger af virkeligheden snarere end selve virkeligheden. Væsentligste arbejdsformer Brainstorm, læreroplæg, gruppearbejde, individuel skriftligt arbejde, matrixgruppearbejde 3B Titel Indhold Dansk i DIO Globalisering Ulighed I verden Tekster: - Grundbog til historie: Fra kold krig til globalisering. Side Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 31

32 Kilder heri: Fukuyama: Den historiske udvikling er afsluttet, Huntington: Civilisationernes sammenstød?, Martin A Husted: Er globaliseringen ny? Fra: Globaliseringen Håndbog til Dansk (Systime), kap. 3.1, 3.2, 3.3, 3.6, 4.6., 4.9, 4.10, 5.1, Gusstavsson m.fl.: Litteratur med udsyn 1, s. 4-8, 13-18, Hassan Preisler: Brun mands byrde (uddrag) - Alen Meškovic: Af Enmandstelt. (uddrag) - Yahya Hassan: BARNDOM - Tarek Omar: Jeg er fucking vred på mine forældres generation, Politiken, Flugtrute Danmark. Jyllands-Posten (Fortællende journalistik). - Pernille Skippers 1. maj tale Dokumentar: En vej to verdener (afsnit 1) 10 moduler Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Kompetencer, læreplanens mål, progression Klasseundervisning Pararbejde/gruppearbejde Læreroplæg 3C+3D Titel Globalisering og ulighed (3c og 3d) Indhold Globaliseringen er ikke blot virkelighed for en økonomisk og kulturel elite. Det er et vilkår, der på forskellig vis og på godt og ondt er konkret hverdagserfaring for os alle. Vores telefoner, t-shirts, arbejde, mad, viden, sociale medier, musik, internet, netværk, tanker og måske endda fremtidsdrømme er formet af globaliseringens bevægelser. Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 32

33 En tidssvarende litteraturundervisning må kunne medtænke globaliseringen, hvis litteraturlæsning og litteraturanalyse skal være en vej til at forstå, hvad det vil sige at være et moderne menneske. Vi læser, fordi skønlitteratur kan gøre os klogere på globaliseringen, men samtidig gælder det, at globaliseringen kan gøre os klogere på skønlitteraturen (Fra Litteratur med udsyn 1. side 4) Forløbet indgår som forberedelse til DIO. Grundbog: Thor Gustafsson, Rasmus Urup Kjeldsen og Anders Hedegaard Kristiansen. Litteratur med udsyn. Bind 1. Globale perspektiver i danskundervisningen. Dansklærerforeningen. - Side 4-8: Globale perspektiver i danskundervisningen. - Side 13-16: Migration og globalisering. - Side 16-18: Turister og vagabonder. - Side 20-27: Hvad er migrationslitteratur. Grundbog: Peter Frederiksen og Olaf Søndberg. Grundbog til historie Fra Kold krig til Globalisering. Systime - Side : En ny verdensorden? Grundbog: Mikael Skou Jørgensen. Dansk og historie: Provins, storby og derimellem. Systime. - Forstaden og ghettoen. - Forstaden og ghettoens historie. - Forstaden og ghettoen som motiv i litteraturen. - Adgang til livet bag facaden. Grundbog: Brian Andersen m.fl. De seneste fem års litteratur. Systime - Kulturmøder. Dertil er der brugt forskellige metoder og teorier fra håndbog til dansk inden for de forskellige genrer. Primær materiale: - Fukuyama: Den historiske udvikling er afsluttet, Huntington: Civilisationernes sammenstød?, model. - Martin A Husted: Er globaliseringen ny? - Flugtrute Danmark. Jyllands-Posten (Fortællende journalistik). - Varfie og den voldskomme vej til Vesteuropa. Jyllands-Posten Hassan Preisler: Af Brun mands byrde. Uddrag side uddrag fra systime. Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 33

34 - Alen Meškovic: Af Enmandstelt. Uddrag side Yahya Hassan: Jeg er fucking træt af mine forældres generation. - Yahya Hassan: BARNDOM. - Pernille Skippers 1. maj tale Dokumentar: En vej to verdener (afsnit 1). - Joachim B. Olsen: Den økonomiske ulighed er selvforskyldt. (Berlingske ). - Morten Pape: Planen (uddrag). Omfang Særlige fokuspunkter 12 moduler Faglige mål: Eleverne skal: - Selvstændigt udføre metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige litterære tekster, såvel mundtligt som skriftligt - Analysere trykte og elektroniske medietekster og vurdere disse som led i en kommunikationssituation, såvel mundtligt som skriftligt - Perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge - Demonstrere kendskab til danske og internationale strømninger inden for litteratur og medier og samspillet med kultur og samfund - Navigere i store tekstmængder og analytisk fokuseret kunne udvælge og dokumentere. Kernestof: - Tekster med betydning for dansk, nordisk eller europæisk kultur og tankegang - Sprog-, medie- og litteraturvidenskabelige begreber, redskaber og metoder. - Mangfoldige litterære genrer. - Mediehistorie - Sprog og kommunikation - Tendenser i samtiden Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning: I form af formidlingsorienterede læreroplæg med præsentationer og oversigter. Gruppearbejde/projektarbejde: I form af opgaveløsning, der skal træne elevernes selvstændighed, hvor underviser har rollen som opgavestiller og responsgiver. Enkeltarbejde: Hvor eleven arbejder alene med sit materiale. Dialogisk undervisning: Hvor underviser fungere som ordstyrer og strukturformidler under klassediskussion. Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 34

35 Kreative arbejdsformer: Hvor især skriftligt arbejde inkorporeres eksempelvis ved små opgaver, fremlæggelser eller IT. 3E Titel Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Dansk i DIO Globalisering Ulighed I verden Tekster: - Dorte Nors, Vadehavet (2008) - Grandmaster Flash and the Furious Five, The message, (1982) - Jacob Holdt, Amerikanske Billeder, s , , , , (2011) - Lou Reed, Walk on the Wild Side (1972) 6 moduler Kompetencer, læreplanens mål, progression Klasseundervisning Pararbejde/gruppearbejde Læreroplæg Elevpræsentationer Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 35

36 TYSK A Kernestof: TYSK 3. ÅR DIO - Globalisierung eine ungleiche Welt Fokus: Ulighed mht mænd / kvinder, mindsteløn, udlændinge 1. Unfair: Frauen zahlen mehr als Männer Laura 25/ Wer in Frauen investiert, gestaltet die Zukunft! Focus 27/ Wenn das Geld nicht mehr reicht Der Nordschleswiger Flaschen sammeln für den Urlaub ibid Irgendwann ist man ganz unten ibid So wirkt der Mindestlohn Focus 9/ Von wegen ein Jobkiller Stern Wanderarbeiter Presse und Sprache April Flüchtlinge als Fachkräfte Der Nordschleswiger Supplerende stof: Globalisierung Grundbegriffe der Wirtschaft Die Ärzte: Männer sind Schweine Arbejdsformer: Klasseundervisning, elevfremlæggelser, tekstanalyse, ordforrådøvelser Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 36

37 SPANSK A Titel Indhold DIO: Desigualdad en el mundo España y Colombia (Ulighed i verden Spanien og Colombia) Kompendium bestående af følgende overskrifter og tekster Desigualdad en España: el caso de los jóvenes Desigualdad y pobreza en España (10 de marzo del 2018, el Periódico Mediterráneo), España no es país para jóvenes (1 de marzo del 2017, El Boletin) Seis de cada 10 jóvenes españoles en paro están en riesgo de exclusión: "Mi futuro va de peor a lo peor" (27 de febrero del 2018, lasexta.com) Film: Perdiendo el norte (2015, Nacho G. Velilla) Desigualdad en Colombia El país de Mario: Colombia (La identidad contrastada, jóvenes en Latinoamérica) Mario: un estudiante internacional (La identidad contrastada, jóvenes en Latinoamérica) Canción para un niño en la calle Desigualdad social (4:14): Canción para un niño en la calle (Mercedes Sosa y René Pérez de Calle 13) Omfang Ca. 14 moduler á 80 min (aug-sep 2018). Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Der fokuseres på ulighed, særligt mht. alder, hvor de unge er mere udsatte. Begrebet ungdomsarbejdsløshed og hjerneflugt er bearbejdet. Der fokuseres ligeledes på ulighed i Colombia, hvor problemer som ekstrem fattigdom, narkohandel og terrorisme/vold (FARC) resulterer i stor social ulighed i befolkningen Gruppearbejde, klasseundervisning, pararbejde. Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 37

38 2. Introduktion og forberedelse af det internationale projekt Titel 1 Elevoplæg om IØ-emne i uge 38 Indhold Kernelitteratur: Henrik Kureer: International Økonomi A, Systime, i-bog, kapitel 25 Supplerende litteratur: 4 videoer tilvirket af hhh3b16 om globalisering Læreroplæg af Torben Skov: Dansk økonomi i et globalt perspektiv med inddragelse af en videokonference med Lars Rohde Fagligt kernestof: - globaliseringen årsager og indvirkning på samfundet, virksomheder og enkelt individer, herunder ulighed - dansk økonomi netop nu, herunder påvirkninger på dansk økonomi fra global side - Den udenlandske rente, inflation, kronens styrke, arbejdsmarkedet, Betalingsbalancen Omfang Særlige fokuspunkter 2 moduler á 80 min Der arbejdes med følgende af læreplanens mål: Eleven skal gennem arbejde med problemstillinger foranlediget af globaliseringen opnå større grad af forståelse for de komplekse forhold, som møder samfundet, virksomhederne og det enkelte individ Faglige mål anvende viden om handelsteorier og det internationale økonomiske samarbejde til at analysere og vurdere udviklingen i Danmarks udenrigshandel, den globale handel og den internationale arbejdsdeling anvende viden om globaliseringen Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Kort læreroplæg Video oplæg af elever + tilhørende refleksioner Videokonference Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 38

39 Titel 2 Indhold Metode + fagene i DIO Oplæg om metode og fagenes rolle i DIO indenfor følgende områder: IØ/Samfundsfaglig metode Dansk-faglig metode Fremmedsproglig metode Historisk metode Omfang 1 modul á 80 min Særlige fokuspunkter anvende teori og metode fra studieområdets fag reflektere over og vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger Væsentligste arbejdsformer Oplæg fra faglærere Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 39

40 Titel 3 Indhold Globaliseringens historie Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Lærerforedrag baseret på: - Morten Winther Bülow Nielsen & Lene Feldstein: Globalisering og afkolonisering, s in: Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, Syskind & Söderberg: Det 20. århundredes verdenshistorie, Systime, , s Kilder: Samuel Huntington: Civilisationernes sammenstød ; - Tariq Ali: Moderen til alle fundamentalismer : Den amerikanske imperialisme in: Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 2007 Omfang Særlige fokuspunkter 2 moduler á 80 min Kompetencer, læreplanens mål, progression At sikre forståelse for globaliseringsbegrebet ud fra forskellige faglige synsvinkler historisk, kulturelt og økonomisk Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Lærerforedrag Gruppearbejde klassediskussion Studieområdet del 3 Undervisningsbeskrivelse Side 40