PAF-projekt nr Version 1.3 Pilotprojekt om herkomstkontrol i Georgien 2003

Transkript

1 PAF-projekt nr Version 1.3 Pilotprojekt om herkomstkontrol i Georgien 2003 Plantedirektoratet og Dansk Juletræsdyrkerforening Marts 2004

2 Forord Ved læsning af nærværende rapport er det vigtigt at huske på, at der er tale om et øjebliksbillede. 8 dages moniteringsarbejde kan ikke give et fuldstændigt indtryk af en proces, der strækker sig over 4 måneder. Rapporten omtaler så neutralt som muligt de forhold, vi har observeret. Men samtidig er der specielt fokuseret på forhold, som forekommer mindre tilfredsstillende. Dette er ikke gjort for at kritisere, men for at henlede opmærksomheden på, hvor det efter forfatternes mening er muligt at forbedre sikkerheden i koglernes og frøets mærkning og kvalitet. Som det bliver beskrevet i rapporten har vi været noget begrænsede i vores bevægelsesfrihed, og det kan have medført, at der er aspekter af indsamlingen og opbevaringen, som ikke er blevet observeret. Da høsten af kogler sker i et andet land end Danmark, har Plantedirektoratet ikke mulighed for at optræde som myndighed, men kan kun henstille, at de lokale myndigheder og aktørerne i skoven sammen etablerer et kontrolsystem, som giver Plantedirektoratet en solid og troværdig basis for en dansk certificering af det importerede frø. Alle parter i handlen med nordmannsgranfrø har samme interesse at producere frø, som giver gode juletræer. Det er vores indtryk, at det fremtidige udviklingsarbejde vil fortsat vil ske i et positivt samspil mellem branchen og myndighederne i Georgien og Danmark. Vi vil gerne takke for den store velvilje og hjælpsomhed vi er blevet mødt med, både hos de georgiske myndigheder, hos de georgiske firmaer, og hos de danske importører. Samtidig skal der lyde en stor tak for mange konstruktive bidrag fra de danske importører. Vi ser frem til et fortsat frugtbart samarbejde på at bibringe danske juletræsproducenter frø af en høj genetisk kvalitet og med troværdige oplysninger om oprindelsen. Anne Bülow-Olsen og Bent K. Christensen Marts

3 Indhold: 1. ORGANISATORISKE FORHOLD FORMÅLET MED TUREN KOGLESÆTNING OG FRØUDBYTTE ADMINISTRATIVE FORHOLD KOGLETÆLLING I SKOVEN FRØTÆLLING I KOGLER FRØ PR. TRÆ DEN LOKALE HÅNDTERING AF KOGLERNE PLUKNING I SKOVEN: SÆKKE OG MÆRKNING KOGLELADERNE LOKAL ADMINISTRATION KONTROL I KLÆNGERIER KONKLUSION PERSPEKTIVERING

4 1. Organisatoriske forhold Tidspunkt: 30. september 3. oktober 2003 (inkl. enkelte oplysninger fra OECD-besøg september). Deltagere: Bent K. Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening og Anne Bülow-Olsen, Plantedirektoratet. Vi mødte: Børge Klemmesen, Abies Frø Jens Stevn, Bredal Planteskole Søren Overgaard, Bredal Planteskole Taras Nijaradze, AN Jadvari Ltd. Skovrideren i Ambrolauri/Tlugi 1 Lederen af det lokale kontor for Miljøministeriet i Ambrolauri 2 Den daglige leder af firmaet Flora Nuksari, arbejdsleder ved AN Jadvaris klængeri Lokale embedsmænd i Borshomi samt en lang række lokale medarbejder som deltog i indsamling og lagring af koglerne. 2. Formålet med turen Turens formål var at monitere, hvad der skete i skoven og koglelagrene samt at få et indblik i de forhold, hvorunder indsamlingen og oparbejdningen af kogler sker. Under en kort besøgsperiode som den gennemførte, er udbyttet af turen meget afhængig af, at det er muligt at møde de ansvarlige personer. Samtidig er timingen i forhold til de enkelte arbejdsprocesser i den ca. 4 måneder lange arbejdsperiode afgørende for hvilke resultater der kan indhentes. De indsamlede resultater er derfor øjebliksbilleder, hvorfra vi har forsøgt at drage generelle konklusioner om plukning og oparbejdning af kogler og frø. Lokale uroligheder omkring frøhøsten gav en væsentlig begrænsning i funktionsvilkårene for det danske moniteringsteam. Det var således ikke muligt at bevæge sig frit i området, og af den grund måtte field-controls i vid udstrækning henlægges til sikre afdelinger. Sikkerhedsmæssigt skulle vi således være i følge med enten skovrideren eller den lokale repræsentant for miljøministeriet, når vi færdedes i nærheden af skråningen. Vi havde således ikke fri bevægelighed under moniteringen. Det var ikke muligt entydigt at klarlægge, om urolighederne skyldtes, at et nyt frøfirma var begyndt at operere i området, eller om der vitterligt var tale om mafiaaktiviteter. Ifølge samtaler med velunderrettede georgiere var det sidste tilfældet, men som kontrollanter blev vi ikke konfronteret med mafialignende folk. Vi oplevede et enkelt mobilt check-point samt hvordan danske repræsentanter, af deres georgiske samarbejdspartnere, kraftigt blev tilrådet til at rejse ud af Ambrolauri-regionen snarest. Efterfølgende har vi modtaget beretninger om, at danske firmaer via deres georgiske samarbejdspartnere har været nødsaget til at betale for at få lov at fragte frø væk fra området. 1 2 Skovrideren har opsyn med skovene omkring Ambrolauri og giver f.eks. tilladelse til fældning af tømmer og (indtil videre) også til indsamling af sekundærprodukter, dvs. mos, svampe, kogler o.l. Miljøministeriets repræsentant har ansvaret for, at der ikke sker skader på skoven, og er i denne forbindelse ansvarlig for at rapportere, hvis der er knækket grene af under kogleplukningen. 4

5 Delkonklusion: Udbyttet af besøget ville have været forbedret, hvis det i større omfang havde været muligt at være til stede under den væsentligste del af høsten. Urolighederne gav dels begrænsninger i vores fri bevægelighed, og kan også have haft betydning for, hvordan frøene i praksis blev fragtet til kogleladerne i området, da det af sikkerhedsmæssige hensyn ikke har været muligt at anvende indarbejdede rutiner. Det er ikke acceptabelt, at høsten skal ske under sikkerhedsmæssige problemer som i det aktuelle tilfælde; slet ikke set i perspektivet af, at de enkelte firmaer hos Skovbrugsmyndig-hederne har opnået 5 år lange licenser til høst i bestemte afdelinger. Såfremt kogleplukkerne bliver forment adgang til bestemte områder, vil der være en risiko for, at de vælger at plukke koglerne i andre områder for på denne måde at sikre deres indtjening. En mere aktiv indsats fra de lokale myndigheder i sådanne situationer er nødvendig hvis der skal skabes tillid til det georgiske kontrolsystem. Det skal fremhæves: At alle georgiske aktører og myndigheder i Ambrolauri har vist os meget stor venlighed og imødekommenhed under besøget. Uden denne velvillighed til at fremvise lokaliteter og fortælle om arbejdsmetoder på næsten alle tider af døgnet, ville udbyttet af moniteringen have været yderst begrænset. Moniteringens enkelte dele er naturligvis præget af, hvilke firmaer, der har opereret i området under opholdet samt hvor opsøgende disse har været. Det skal påpeges: At en eventuelt fremtidig monitering skal times i forhold til frøhøsten. At indsatsen fra de lokale eller centrale myndigheder m.h.t. at dæmme op for firmaer eller organisationer, som vælger at anvende mafialignende arbejdsmetoder overfor de virksom-heder, der har indhentet georgiske licenser til frøhøst, ikke fremstod som effektiv. 3. Koglesætning og frøudbytte 3.1. Administrative forhold Forestry Department oplyste at høsten i 2003 var anslået til 3 ud af en skala på 5. Med den baggrund var den samlede høst fastsat til kg kogler. Dette blev dog modificeret flere gange, når vi spurgte om detaljer det var nok kg fra visse litra i Ambrolauri. Desværre var det ikke muligt at få data for, hvordan denne koglesætning var vurderet. Mens høsttilladelsen bliver angivet i kilo kogler, er enheden i eksporttilladelserne kilo frø. Derfor er faktoren for omsætning fra kilo kogler til kilo frø yderst væsentlig. Forestry Department (Makvala Kucheva) oplyste, at man regnede med 10 % frø i forhold til friskvægten af koglerne. Tilladelsen til at høste kogler blev givet ud fra denne antagelse, dvs. hvis man fik eksporttilladelse til1 t frø, svarede det til 10 t kogler i skoven. De Georgiske frøfirmaer oplyste samstemmende, at 10 % ikke er realistisk. Frømængden har visse år været nede på ca. 4 %, og er oftere omkring 8 %. Vi hørte tal på 6,5 % (Borjomi) og omkring 8 % (Ambrolauri) for 2003 fra de lokale frøfirmaer. Disse tal er fremkommet ved at gennemskære et 5

6 stort antal kogler for at vurdere frøudbyttet, så man ikke skal betale kogleplukkerne for at høste unødvendigt mange kogler. Hvis den faktiske udbytteprocent (frømængden) er væsentligt lavere end den, der er brugt ved fastsættelse af størrelsen på koglehøsten, vil man naturligvis ikke kunne opnå den ønskede frømængde indenfor rammen af den tilladte mængde høstede kogler. På grund af usikkerheden i estimatet af udbytteprocenten af frø i forhold til friskvægt af koglerne, udtrykte Mana s repræsentant (Makvala Kucheva) under OECD-besøget, at der blev høstet conditional cones, dvs. kogler, som kunne bringes ind i frøpartiet, hvis der ikke var kogler nok til at opfylde eksporttilladelsen. Det blev ikke oplyst, hvor disse kogler blev høstet eller registreret Kogletælling i skoven Som referencemål, med henblik på fremtidige vurderinger, talte vi kogler i henholdsvis en høstet og uhøstet afdeling. En sådan stikprøvevis optælling med en yderst lav samplingsintensitet er naturligvis forbundet med stor udsikkerhed, og skal her udelukkende tjene det formål at illustrere, hvordan en vurdering af frøsætningen vil kunne finde sted. De lokale aktører har stor ekspertise i dette arbejde, og metoder samt erfaringer herfra vil med fordel kunne inddrages i en eventuel fremtidig monitering. Ved hver prøveflade optalte vi fra jorden kogler i 10 synlige toppe i et område på omkring 50 x 50 m. I den høstede afdeling blev der udlagt 5 prøveflader og kun talt på træer med kogler. På det uhøstede areal blev der udlagt 4 prøveflader. Ved optælling fra jorden, er det muligt at tælle ca. 1/3 af det faktiske antal kogler (Østergård pers. meddel. 2003). Der var en klar tendens til, at træer med kogler i det høstede område havde få sidegrene op ad stammen. Høstet bevoksning Uhøstet bevoksning Antal kogler pr. træ talt fra jorden Gns sd Antal kogler pr. træ talt fra jorden Prøveflade Gns sd Prøveflade 1a. Ved tælling fra jorden i et høstet areal blev der fundet mellem 6 og 20 kogler pr. træ (gns. af 10 træer). Spredningen var stor. 1b. Ved tælling fra jorden i et uhøstet areal blev der fundet mellem 11 og 22 kogler pr. træ (gns. af 10 træer). Spredningen var stor Frøtælling i kogler I det uhøstede område blev antallet af fyldte frø talt i 5 kogler fra 7 forskellige træer, som var fældet, samt 5 enkeltkogler. Koglerne blev i modsætning til normal praksis - skåret igennem aksen for at standardisere tællingen. Der var tendens til, at de længste kogler indeholdt flere frø pr. cm kogle, men der var en del spredning, formentlig på grund af insektangreb i koglerne. Der blev ikke gjort forsøg på at vurdere om de enkelte frø var små eller store. 6

7 Antal frø i forhold til koglelængde Antal frø per kogle (en kogle pr. træ) Fyldte frø pr. kogle y = 2,0932x - 5, R 2 = 0, ,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 Fyldte frø pr. kogle y = 1,8616x - 1, R 2 = 0, ,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 Koglelængde, cm Koglelængde cm 2a. Antallet af fyldte frø i en gennemskåret kogle blev talt på 48 kogler fra 11 træer. Sammenhængen mellem koglens længde og antal fyldte frø var rimeligt god. 2b. Sammenhængen mellem koglelængde og antal fyldte frø var stærk, også når der kun indgik en kogle fra hvert træ. Frø pr. cm kogle Antal frø pr. cm i forhold til antal frø i koglen y = 0,0411x + 0,7375 3,0 R 2 = 0,6441 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Antal frø i koglen 2c. Antal frø pr. cm kogle viste, at der måske er større variation i frøsætningen i de længste kogler Frø pr. træ Variationen i antallet af frø pr. cm kogle var relativt stor. I gennemsnit var der (s.d.) frø i den gennemsnitlige kogle på 13,5 cm, og der var ca (s.d.) synlige kogler pr. træ i det uhøstede område og ca. 12 kogler pr. træ i det høstede område. Antages det, at der er 3 gange så mange kogler som det er muligt at se fra jorden, og at vi ved gennemskæringen så frø, som dækkede ca. 1/20 af hele koglens indhold (dvs. vi antager at et frø dækker 20 grader ud af den samlede omkreds af koglen på 360 grader), kan vi beregne den samlede frøsætning pr. gennemsnitstræ til (frø pr. kogle) * 20 (andel af frøene som vi ser ved gennemskæring af koglen) * (kogler pr. træ) * 3 (synlighedsfaktor) = frø pr. gennemsnitstræ. Usikkerheden på antal frø pr. træ (s.d.) beregnes som c 2 x1+c 2 x2, hvis x 1 er antal frø pr. kogle og x 2 er antal kogler pr. træ, og c er standardafvigelsen på gennemsnittet.. Det må på denne basis antages at der var ca frø på hvert uhøstet koglebærende træ i Der er i dette estimat ikke taget hensyn til koglernes størrelse. 7

8 Med kendskab til stamtallet, som det i dag i nåletræsbevoksninger er muligt at skønne ud fra luftfoto, vil det være muligt at beregnet udbyttet af frø pr. hektar. I dette estimat skal der muligvis indlægges en reduktionsfaktor, så man finder det høstmæssige effektive stamtal. Delkonklusion om kogle- og frøsætning: Fra jorden er det muligt at udarbejde et estimat for størrelsen af kogle- og frøsæt-ningen med en standardafvigelse på omkring 30 % og 60 % for estimatet af henholdsvis frø pr. kogle og kogler pr. træ. En bedre estimering af frøudbyttet kræver, at der er adgang til at gennemskære høstede kogler fra den aktuelle bevoksning. Estimeringen af koglesætningen bygger på erfaring om, at man kan se ca. 1/3 af koglerne fra jorden. Dette afhænger blandt andet af hvilken vinkel toppen ses under og vil kunne forbed-res ved enten at følge et plukkehold og sammenligne optælling fra jorden med det faktisk plukkede antal eller alternativt enten selv foretaget plukningen eller have et plukkehold til rådighed. Det skal fremhæves: At praktikkerne må formodes at have en stor viden og evne til at forudsige frøudbyttet fra koglerne, da deres økonomiske gevinst afhænger af at de høster netop den mængde kogler, som giver frø, der svarer til eksportlicensen. Det skal påpeges: At koglesætningens størrelse bør vurderes on location af de lokale myndigheder, hvis der skal være en faglig grund til en eksportlicens, som varierer i størrelse fra år til år. At det ikke har været muligt at få klarlagt, hvordan Forestry Department har vurderet omfanget af koglesætningen i år At Forestry Department s vurdering af frøudbyttet (baseret på Mrs. Kuchevas estimat) er væsentligt højere end praktikkernes vurderinger. Det er vigtigt at få udviklet et ensartet værktøj/optællingsmetode til estimering af både koglemængden, og især den samlede frømængde. Med et estimat for frømængden, vil man få et billede af, hvilke år der er problematiske årgange særligt hvis der bliver eksporteret frømængder, der væsentligt overstiger det estimerede. At frøsætningen i gode år er rigelig til at dække de danske firmaers ønske om frø; kun i år med dårlig koglesætning er der grund til at gennemføre en mere nøjagtig vurdering af frøsætningen i de enkelte litra. At en oppsupplering af frø med ukendt oprindelse er uacceptabel fra dansk side, og i værste fald kan nødvendiggøre, at der må opstilles krav om, at klængningsprocessen skal finde sted i Danmark. 8

9 4. Den lokale håndtering af koglerne 4.1. Plukning i skoven: På grund af sikkerhedssituationen var det ikke muligt at bevæge sig frit rundt i området, og der kan være sket en styring af, hvilke punkter vi har set. Samtidig har det ikke været muligt egenhændigt at kontrollere oplysninger fra lokale embedsmænd og frøhandlere. Ifølge frøfirmaernes oplysninger blev koglehøsten afsluttet ugen før vores ankomst til Ambroulauri, og det kunne konstateres, at der var kogler i alle 3 firmaers koglelader. Firmaet AN Jadvari var dog fortsat i gang med plukningen på grund af forsinkelse som følge af lokale uroligheder, hvor firmaets kogleplukkere var blevet frarådet at udføre deres arbejde. AN Jadvari var det eneste firma, som demonstrerede en egentlig frøhøst. Her forcerede en arbejder det første stykke af stammen ved hjælp af en stige og klatrede videre op i træet for at smide kogler ned til en anden mand på jorden. På den aktuelle lokalitet (afdeling 10) blev koglerne samlet op i en spand, og blev derefter hældt over i en sæk, men ikke den endelige netsæk. Når sækken var fyldt, blev den båret til hjemmet umiddelbart nedenfor plukkestedet og her fyldt i netsække, lukket og mærket for til sidst at blive kørt til kogleladen. AN Jadvari oplyste, at det er almindelig praksis at bruge en anden type sæk som mellemled, før koglerne bliver fyldt i den endelige sæk, hvis opsamlingsstedet er i nærheden. Det blev forklaret, at arbejdsbrigader, som plukker i bevoksninger, der ligger længere fra et opsamlingssted, lukker og mærker netsækkene på skovbunden umiddelbart efter opsamling af koglerne. Koglehøsterne brugte andre steder i skoven kløer til at klatre i de træer, som ikke har grene på stammen. Vi så ikke dette, mens så spor af kløerne på stammerne. Sikkerhedsudstyr blev ikke set i brug (harness og tov). Det må formodes, at plukkere uden kløer og harness fortrinsvis plukker fra træer, som har mange grene på stammen, dvs. træer som er lidt større end gennemsnittet. Plukkerne synes at foretrække træer med grene næsten til jorden, fordi de så ikke er nødt til at bruge kløer og andet klatremateriel. Under kontrolbesøget så vi ikke kogler bliver fyldt i netsække, som efterfølgende blev lukket og afmærket med labels på stedet. Det er derfor firmaernes interne kontrol - som varierer fra firma til firma - der i den nuværende situation sikrer, at koglerne i laderne vitterligt kommer fra det område, som er anført på labelen. Kogleplukkerne bliver aflønnet på akkord efter antal kilo plukkede kogler. Dette er et væsentligt incitament til at levere mange kogler hurtigt (inden andre når at levere, så licensen er opbrugt). På vejen fra skråningen og ned mod landsbyerne mødte vi gentagne gange oksekærrer og lastbiler med plukkehold samt kogler i sække uden labels. Sækkene adskilte sig fra de netsække, som frøfirmaerne bruger, men det er klart, at der høstes kogler i området af flere end de tre firmaer, der arbejder sammen med de danske importører. Der er således rig mulighed for at supplere den høst, som sker under de danske firmaers opsyn. Delkonklusion: Kontrollen i Ambroulauri skete efter afslutning på hovedparten af koglehøsten, og derfor er moniteringen af denne del begrænset. 9

10 Det er ikke observeret, hvordan det enkelte firma i praksis fører intern kontrol med kogle-plukkerne under høsten, og på den måde sikrer sig mod tilførsel af fremmede frø. Ganske få kørsler på ruten fra skråningen til landsbyerne klarlagde, at der sker en væsentlig transport af kogler udenfor firmaernes etablerede ruter. Det er uklart, hvor disse kogler sælges. Det skal fremhæves: At firmaet, som fortsat plukkede, havde et nøje kendskab til, hvor plukkeholdet befandt sig i skoven, og hurtigt kunne finde frem til det. At ud fra, hvad et dansk firma fremviste i skoven, sker der i dette firma en omfattende og daglig intern kontrol af plukkerne, hvor såvel de georgiske samarbejdspartnere som den danske repræsentant er synlig overfor plukkeholdene. Det skal påpeges: At der sker en væsentlig høst og transport af kogler ned fra skråningen af andre end de tre georgiske firmaer, som arbejder tæt sammen med danske frøhandlere. 3a. Kogleplukkeren klatrede op ved hjælp af træets visne grene. Der var en stige på de nederste meter. 10

11 3b. Koglerne samledes op i en spand og blev derfra hældt i en sæk (ikke den endelige sæk). Koglerne blev overført til den endelige sæk senere, og den mærkes og lukkes i kogleladen 3c. Transport af kogler, som ikke blev høstet til de danske firma-kontakter 4.2. Sække og mærkning Der blev set to typer netsække en produceret i Danmark og en lidt mindre sæk, som firmaet oplyste, kom fra Tyrkiet. Der blev benyttet gule og røde sække. 11

12 Plantedirektoratet har tidligere henstillet til de danske frøfirmaer, at der bliver anvendt dansk producerede sække for på denne måde at kunne afstemme mængden af udleverede og returnerede fyldte sække og således forebygge forurening med kogler fra andre områder. Konstateringen af høst af kogler af andre end de firmaer, som samarbejder med de danske firmaer, understreger behovet for dette. Under besøget kunne vi konstatere, at alle firmaer anvendte netsække, som samtidig også giver en bedre tørring af koglerne end ved brug af lukkede sække. Tørringen er med til at sikre koglerne mod angreb af svampe, som kan medføre nedsat spireprocent. Netsække af samme kvalitet og farve som den danske, men med lidt mindre volumen, kan købes i Tyrkiet, og disse blev set i området. Det har ikke været muligt at få belyst nærmere, hvordan der bliver holdt regnskab med antallet af udleverede og returnerede sække. Et firma har efterfølgende fremsendt skema for Harvest control Georgia, hvor hver enkelt sæk er nummereret, dato for høst, dato for vægt og den aktuelle vægt af den fyldte sæk anføres for hvert høstområde. Under besøget blev det ikke konstateret, om disse skemaer blev anvendt i praksis. At kunne spore koglerne tilbage til den enkelte bevoksning er afgørende for at kunne vurdere frøets genetiske kvalitet. Derfor har Plantedirektoratet foreslået, at den enkelte sæk blev afmærket med angivelse af høstområde - for eksempel afdelings- eller litrabetegnelse i overensstemmelse med den georgiske høsttilladelse, men som minimum med angivelse af regionen. Under besøget kunne vi konstatere, at alle lukkede sække var afmærket 3 typisk med sløjfeetiketter. Detaljeringsgraden i angivelsen af høststedet varierede fra firma til firma afhængigt af, hvilken detaljeringsgrad man har valgt at arbejde med. Nogle firmaer har valgt at arbejde med en sløjfeetiket, mens andre syr mærket fast direkte på sækken. Mærkningen alene giver i dag ikke Plantedirektoratet mulighed for at certificere frøet med nøjagtigere lokalitetsbestemmelse end den nuværende praksis på regionsniveau, da detaljeringsgraden er fastsat af de georgiske myndigheder. En yderligere detaljering kræver at de georgiske myndigheder ændrer definitionen på de områder, der angives på de georgiske certifikater. Endelig har Plantedirektoratet henstillet, at sækkene bliver lukket på en sådan måde, at det ikke er muligt at åbne dem, uden at dette er synligt. Hidtil har de danske firmaer anvendt neutrale elektrikerstrips, men det er muligt at indkøbe sådanne lokalt i Georgien. Muligheden for at anvende en anden type lukkemekanisme skal undersøges nærmere, så hensigten med at plombere sækkene kan opfyldes. Under besøget kunne vi konstatere, at de enkelte firmaer bruger forskellige lukkemekanismer i flere tilfælde snor. Med muligheden for indkøb af strips lokalt i Georgien må det også konstateres, at strips ikke giver en bedre sikkerhed end snor for at sækken ikke efter-følgende er blevet åbnet. Et firma, Bredal Planteskole, har efterfølgende fremsendt eksempel på lukkemekanisme til sækkene. Det synes kun muligt at åbne denne dansk fremstillede mekanisme ved at skære den op. Under moniteringen så vi dog ikke denne lukkeanordning i brug. 3 I et enkelt tilfælde i henholdsvis Manas og AN Jadvaris koglelader blev der dog konstateret sække uden mærker. Repræsentanter for de enkelte firmaer forklarede i hvert tilfælde, hvorfor der var afveget fra den normale praksis. Hændelserne er beskrevet nærmere andet steds i rapporten. 12

13 I forhold til herkomstkontrollen er det afgørende ikke, at formkrav om anvendelse af korrekte sække, lukkemekanismer og afmærkning, bliver opfyldt. Det altafgørende er, at koglerne vitterligt kommer fra det beskrevne område. Her kan sække, lukkemekanismer og afmærkning hjælpe til en strukturering og sikring af arbejdet; så det også er muligt at kontrollere for en udefrakommende instans både ved kogleladerne, men ikke mindst on location i skoven under plukningen. Med fare for gentagelser er registreringer fra opholdet samlet for det enkelte firma nedenfor: Mana: Røde netsække fra Danmark med sløjfeetiketter med oplysning om firmaet og håndskrevet litranummer. Sækkene var syet sammen med seglgarn. I kogleladen i Ambroulauri blev der på loftet fundet et større antal åbne sække, der ikke var afmærket med labels. Skovrideren oplyste, at sækkene endnu ikke var lukket, da det havde regnet under plukningen og koglerne således skulle tørre. Imidlertid stod sækkene skulder ved skulder, hvorfor den tørrende effekt vurderes at være begrænset. AN Jadvari: Sækkene var gule netsække fra Danmark, og alle var forsynede med fortrykte sløjfeetiketter med litranummer og firma. Sækkene var lukket med en ledningsstrip. I Borjomi anvender firmaet dog røde netsække for at kunne adskille de to områder. Samtidig havde man til kogler indsamlet for Bredal syet et fortrykt mærke på den enkelte sæk, for på denne måde at eliminere risikoen for, at en sløjfeetiket skulle forsvinde fra sækken, hvorved afdelingsinformationerne ville gå tabt. Denne påsyning af mærker på sækkene vurderes som den mest sikre metode mod, at der efterfølgende opstår tvivl om sækkens indhold. I én koglelade i Ambrolauri blev der fundet enkelte sække, som ikke var afmærket. En repræsentant forklarede, at dette ikke var normal praksis, men den foregående dag, havde det sikkerhedsmæssigt ikke været muligt at lukke og mærke de sække, som blev indleveret sidst på dagen. Det skyldes at koglerne var blevet plukket i en af de sikkerhedsmæssigt usikre afdelinger. Flora: Sækkene var grønne, og bar sløjfeetiket med angivelse af region. Sækkene var ikke forseglede, men lukket med en knude. Flora anvender et dobbelt labelsystem, hvor hver enkelt sæk er forsynet med en label udvendig. Samtidig ligger der en label inde i sækken i tilfælde af, at den ydre mærkat skal blive rykket af. Flora lagde stor vægt på, at man ikke rører ved indholdet af sækken fra det øjeblik, hvor sækken bliver lukket ude i bevoksningen. 13

14 4a. Mana s koglelade ved Tlugi 4b. Koglesæk i Mana s lager i Ambrolauri; sækken er mærket med litra og firma. 4c. Jadvari s koglelade ved Tlugi. 4d. Koglesæk i Jadvari s lade ved Tlugi; sækken er mærket med litra og år. 4e. Flora s koglelade ved Tlugi. 4f. Lukning af sæk i Flora s koglelade ved Tlugi. Sækken er mærket med Hedeselskabet. 14

15 4g. Forsegling af sække i kogleladen (AN Jadvari for Bredal) 4h. Sække med entydig mærkning. Delkonklusion: Med få undtagelser var alle sete sække lukket og mærkede ved ankomst til kogleladen. Lukningen var i alle tilfælde med strips, snor, ståltråd eller en knude. Alle er lukkemeka-nismer, som let kan erstattes, og sækkene kan derfor ikke anses for at være forseglede. Der bør arbejdes videre for at finde en brugbar forseglingsmetode. Lukkemekanismen, som Bredal Planteskole har fremsendt, synes at være en mulighed. Hovedparten af koglerne blev opbevaret i dansk producerede netsække. Et firma leverede danske sække med påsyet identifikation af region, distrikt og afdeling. Resten blev opbevaret i georgiske netsække. Alle sække i kogleladerne var med de nævnte undtagelser mærket med høstområdet (enten regionen eller mere detaljeret). Det vurderes, at der gennem udvikling af mærknings-systemerne - og specielt mærkning af sækkene straks efter høsten fra træet - vil kunne opnås en højere grad af validitet for, at mærkningen af sækkene også er korrekt. Trods forespørgsel hos de enkelte firmaer, om der blev ført kontrol med antallet af udleverede sække til de enkelte brigader og indlevering til kogleladerne, fik vi ikke forevist et sådant regnskab. Det skal fremhæves: At brugen af dansk producerede netsække er vidt udbredt. At mærkning af sække blev gennemført, så det som uvildig iagttager umiddelbart var muligt at orientere sig om, hvor indholdet af koglesækken kom fra. 15

16 At mærkningen af sækkene indeholdt for flere firmaer mere information end der anføres på det endelige certifikat (litra nummer, distrikt). At koglesækkene som hovedregel var lukket ved ankomst til kogleladen. Det skal påpeges: At en mere gennemskuelig praksis for internt regnskab med antallet af udleverede og ind-everede sække og mærkesedler vil være ønskeligt. At der skal findes en anden ubrydelig lukkemekanisme end strips. Hvis man ønsker at snyde, giver anvendelsen af strips ikke en større sikkerhed end snor, som ligeledes vil kunne erstattes. At mærkningssystemet yderlige vil kunne udbygges, så man sikre sig mod, at der kommer et forkert mærke på en sæk eller mærket går tabt under den senere håndtering af sækken. At det under opholdet ikke ved selvsyn har været muligt at gennemføre en kontrol af selve afmærkningen af sækkene. At den fysiske kontrol i skoven er helt afgørende for at forebygge forkert mærkning af sækkene. En kontrol ved indlevering til kogleladen vurderes at ligge for sent i forløbet og vil kun klarlægge at formalier omkring lukning og afmærkning af sækken er i orden, men ikke om indholdet af sækken er i overensstemmelse med det, der fremgår af etiketten Kogleladerne Fra de georgiske myndigheders side er der ikke for tiden nogen kontrol med kogleladerne, men skovrideren og miljørepræsentanten kendte lagrenes placering. Mana: Kogleladen var placeret i et hus under opførsel. Der var lagt tag på huset, men endnu ikke sat vinduer i, hvilket sikrede en generel luftgennemstrømning. Imidlertid var en stor del af koglesækkene stillet på betongulvet skulder ved skulder og muligheden for lufttørring var således yderst begrænset. Dette var også tilfældet for en del åbne sække, som blev fundet på loftet. Skovrideren oplyste, at disse sække ikke var lukket, fordi koglerne skulle tørre. Ved besøget var der ingen bemanding ved kogleladen, men skovriderne viste efter aftale med Mana rundt. AN Jadvari: Kogleladerne var opbygget som overdækkede lader uden sider. I laderne var der bygget åbne reoler, hvor sækkene blev lagt, så der blev sikret en luftgennemstrømning omkring sækkene. Ved hvert besøg var der bemanding ved de fyldte koglelader. Flora: I kogleladen i Ambroulauri stod sækkene skulder ved skulder i en overdækket lade med åbne sider, der var lukket af med trådhegn. Laden synes at have funktion som opsamlingssted, indtil koglerne kunne blive transporteret videre til Tbilisi. 16

17 Ved vores første besøg den 30. september udtrykte Floras repræsentant betænkeligheder ved, om det var muligt at få sækkene transporteret til Tbilisi. Mandskabet havde afventet lastbilen hele dagen. 1. oktober kunne vi konstatere, at kogleladen var tømt, og ved senere kontakt oplyste Floras repræsentant, at der ikke havde været problemer. I Tbilisi blev koglerne opbevaret på gulvet i en tidligere sportshal, hvor åbne døre sikrede en luftgennemstrømning. For at sikre en tilfredsstillende tørring af koglerne, blev sækkene manuelt vendt to gange i døgnet frem til november. Herefter bliver de stillet på bunden, da det letter den senere pakning i lastbilen forud for transport til Danmark, hvor klængningen sker. Ved hvert besøg var der bemanding ved kogleladen. Delkonklusion: I alle koglelader herskede der god orden og systematik. Der blev ikke set tegn på at der foretages en kontrol af de lokale myndigheder i kogleladerne. Det skal fremhæves: At kogleladerne generelt var opbygget eller arbejdet tilrettelagt således, at der blev sikret en god tørring af koglerne. Det skal påpeges: At der bør sikres en god luftgennemstrømning i kogleladen; specielt hvis koglerne har været fugtige under plukning. Om nødvendigt må man hyppigt vende sækkene. At ved brug af netsække vurderes tørringen af kogler at være uafhængig af, om sækken er lukket.. 5. Lokal administration Med baggrund i urolighederne i Ambrolauri fik vi en demonstration af skovriderens funktion. Et dansk firma opfordrede til, at skovrideren skulle træde i aktion og sikre, at de georgiske firmaer, som havde fået tilladelse til at høste, også fik deres tilkendte rettigheder og kogler. Skovrideren svarede, at det ville han ikke blandes ind i. Ved et besøg i Borjomi d. 24. september blev den lokale skovrider spurgt, om han vidste, hvor der blev samlet kogler. Han kendte det område, hvor Mana samlede, men kendte ikke området, hvor AN Jadvari samlede. Ukendskabet skyldtes til dels, at den bil (Niva), som blev brugt, ikke syntes at var klassificeret til at køre over vanskeligt terræn, og vejen til høstområdet var opkørt og mudret. Desuden havde det georgiske firma ikke anmeldt indsamlingen til skovriderens kontor. Det var ikke muligt at få kopier af kontrolrapporter fra indsamlingsinspektioner, hverken i Borjomi eller i Ambrolauri. Samtidigt blev skovkort betragtet som militært klassificeret materiale, og kunne end ikke udleveres til OECD-repræsentanter. Rapporter vedrørende tømmer-høst kunne dog forevises af skovriderens kontor. 17

18 Delkonklusion: De lokale myndigheder synes ikke at være udfarende i deres kontrol med frøindsamlingerne eller have indgående kendskab til, hvem der opererer i deres ansvarsområder. Det skal fremhæves: Stor venlighed og imødekommenhed fra de lokale myndigheder, der ifølge eget udsagn er bundet af en række restriktioner. Det skal påpeges: At den lokale myndighed trods direkte henvendelse fra en dansk frøimportør ikke ønskede at bruge sin autoritet til at sikre og håndhæve erhvervede rettigheder til høst af kogler. 6. Kontrol i klængerier Miljøministeriet og Forestry Department har i forbindelse med OECD-besøget oplyst, at der ikke udføres kontrol med mængderne i lagre eller ved ekstraktionen. Vi besøgte Manas frø-ekstraktor i Ambrolauri og AN Jadvaris klængeri i Tbilisi. Det var ikke muligt at komme til at besøge Manas rensefaciliteter i Tbilisi, og Floras kogler blev sendt til Danmark inden klængning. Mana: Maskinen var af ældre dato og stod i kogleladen. Umiddelbart så der ikke ud til at være plads i huset til en håndtering af frøet efter klængning, men det er uvist i hvor stort omfang klængningen sker her. Vores guide, Skovrideren, synes at have et noget begrænset kendskab til selve klængningsprocessen. AN Jadvari: Den lokale arbejdsleder, Nuksari, som har opbygget og tilrettet en stor del af maskineriet, viste rundt og forklarede med stor ekspertise. Kort efter vores ankomst dukkede den lokale vagtmand op for at kontrollere, hvad vi foretog os der, men da vi var sammen med repræsentanter fra AN Jadvari, var der ingen problemer. Der sker en løbende udvikling af klængeriet for at tilrettelægge arbejdsprocedurerne mere hensigtsmæssigt, og det tilstræbes til stadighed, at maskinerne bliver fremstillet lokalt, så de ved nedbrud også kan repareres lokalt. Mandskabet består af 2 brigader á 3 mand, som går igen fra år til år for at bevare ekspertisen. Mandskabet arbejder i toholdsskift, mens Luxor oplyste, at han er til stede hele arbejdsdagen for at kontrollere, at der ikke opstår fejl. Klængeriet ligger i en gammel maskinhal, hvor det er muligt at fjerne en del af vægbeklædningen for at fremme luftcirkulationen. Hallen var udstyret med koglereoler svarende til reolerne i kogleladerne. Når koglesækkene ankommer, bliver de under streng kontrol lagret partivis i hver enkelt række, og ligger til yderligere tørring i ca. 20 dage. Klængningen sker med en dansk produceret Damas. Efter klængningen bliver koglerne lagret i et tørreri, der er opbygget som et almindeligt korntørreri; dog med et antal skillevægge således, at det er muligt at holde de enkelte frøpartier adskilt under den yderligere nedtørring. Efter klængningen af et parti, bliver Damas en grundigt renset, før det næste parti kommer igennem. 18

19 Devingerne er konstrueret lokalt og bliver ligeledes rengjort mellem hvert frøparti. Det kunne konstateres, at der endnu forestod et rengøringsarbejde, forud for årets klængning, idet en af maskinerne indeholdt frø fra sidste år. Efter devingningen bliver frøene sorteret størrelsesmæssigt, og her har Luxor udviklet et antal sold i forskellige maskestørrelser, som kan udskiftes meget hurtigt for herved også at lette rengøringsarbejdet. Delkonklusion: Lederen af det besigtigede klængeri udviste stor viden og engagement i arbejdet, og for-klarede grundigt, hvordan de enkelte arbejdsprocesser bliver gennemført og ikke mindst, hvordan man undgår en sammenblanding af frøpartier. Det vil dog være ønskeligt ved selvsyn at monitere, hvordan arbejdet i klængeriet sker. Det skal fremhæves: Stort lokalt engagement i arbejdet med klængningen i det besøgte klængeri. Stor entusiasme omkring arbejdet med at udvikle metoder og redskaber i AN Jadvari s klængeri; for dels at sikre en effektiv arbejdsproces, hvor længere driftsstop bliver forhindret, og dels at der ikke kan ske sammenblanding af de enkelte frøpartier Det skal påpeges: At klængerierne er ikke set, mens de arbejder. At kontrol af klængningsprocessen bør indgå i overvejelserne om en generel kontrol af frøene. Det har ikke noget formål at kontrollere frøhøsten, hvis der er risiko for en forurening under klængningen 5a. Kogletørring i Tblisi (Flora) 19

20 5b. Frø-ekstraktor i Mana s lager i Ambrolauri. 5c. Ekstraktoren fungerede ved at koglerne blev kastet ned fra loftet, kogleskællene blev sigtet fra i det øverste sold, og vingerne blev revet af i det nederste sold. 5d. Devinger hos AN Jadvari med rester fra sidste års høst. 5e. Rensemaskine i Tblisi (AN Jadvari) 7. Konklusion De danske firmaer og deres georgiske samarbejdspartnere har vist en god vilje til at udvikle og implementere systemer i skoven, som sikrer, at de høstede kogler mærkes hurtigt og entydigt efter høsten i henhold til den detaljeringsgrad det enkelte firma arbejder med. Firmaerne har tilsvarende iværksat mærkning og forsvarlig lukning af alle sække enten inden indsamling, i skoven eller i kogleladen. Under besøget har det dog ikke været muligt at gennemføre en uvildig kontrol af de enkelte firmaers rutiner. 20

21 De georgiske myndigheders kontrol i skoven er endnu ikke fuldt implementeret. Efter høst er den danske kontrol med kogler eller frø meget begrænset. Det overlades til de georgiske firmaer at sikre, at kun frø fra de udpegede litra medtages i det rensede frø. Der er ingen lokal myndighedskontrol i lagre og under rensning af frøet. Der er konstateret en stor velvilje hos både de danske firmaer og deres georgiske partnere i forbindelse med udvikling af interne kontrolmetoder, som sikrer at der ikke sker en opblanding af frøene med frø fra andre kilder. 8. Perspektivering Ligesom i andre lande, er det enkelte firma (her de georgiske samarbejdspartnere, i samarbejde med deres danske partnere) ansvarlige for at det høstede materiale mærkes korrekt og ikke blandes med frø fra andre områder. De georgiske myndigheder har, ligesom myndighederne i f.eks. Danmark, ansvar for at etablere et certificeringssystem, som gennem et stikprøvesystem eller ved anden kontrol, sikrer, at virksomhedernes oplysninger er sporbare. Det er de georgiske myndigheders beslutning, hvilken detaljeringsgrad de ønsker at benytte i certificeringen. Den danske certificering kan ikke være mere detaljeret end den georgiske, men danske firmaer kan give supplerende oplysninger om de enkelte partiers oprindelse. I betragtning af frøimportens vigtighed for den danske juletræsproduktion, bør indsatsen specielt sikre følgende: At alt frø af Abies nordmanniana, der høstes i Georgien, har været under et tillidsvækkende kontrolsystem som minimum svarer til det nuværende regionsniveau, og som sikrer at der ikke sker opblanding med frø fra andre kilder. At de georgiske samarbejdspartnere (frøfirmaer og myndigheder) opfordres til og støttes i at etablerer kontrolsystemer, som kan accepteres som troværdige af de danske samarbejdspartnere (frøfirmaer, juletræsproducenter og myndigheder). I forhold til en udefrakommende kontrol vil det være en fordel, at arbejdsrutinerne er beskrevet i en manual. Dette kan konkret gøres på en eller flere af følgende måder (uprioriteret liste): De danske import-firmaer etablerer et kvalitetsstyringssystem for samarbejdet med deres georgiske partnere. Der etableres en uafhængig (dansk) monitering af frøsætningen i Georgien, evt. med bidrag fra lokale (uafhængige) specialister. Der etableres en uafhængig, punktvis inspektion af høsten af kogler i Georgien. Tidspunktet for besøget bør koordineres i forhold til, hvornår og hvor de enkelte aktører gennemfører høsten. Der etableres en uafhængig, punktvis inspektion af lagre og renserier i Georgien; afhængigt af, hvornår og hvor den enkelte aktør gennemfører arbejdsprocesser i landet. Der stilles krav om at kogler tages til Danmark, inden ekstraktion af frøet; såfremt der måtte opstå tvivl om arbejdsrutinerne under klængningen. 21

22 Der etableres et samarbejde med de georgiske myndigheder, som styrker det lokale arbejde med at implementere et kontrolsystem, som er i overensstemmelse med OECD s krav eller mere. Anne Bülow-Olsen og Bent K. Christensen Marts