Evaluering af sociale normeringer 2015 En undersøgelse blandt personale og forældre i 10 daginstitutioner

Transkript

1 Click here to enter text. Dokument: Neutral titel «edocaddresscivilcode» Evaluering af sociale normeringer 2015 En undersøgelse blandt personale og forældre i 10 daginstitutioner

2 Indhold Indledning... 3 Indsatser... 6 Børn... 8 Forældre... 9 Personalets pædagogiske praksis Interaktionen vigtigst af alt Alternativer til social normering Effektindikatorer på sigt Kolofon: Heidi Mortensen, Kvalitetsenheden 30. april / /15

3 Indledning Familie- og Socialudvalget godkendte i februar 2015 et løft af dagtilbudsområdet de sociale normeringer. De sociale normeringer tildeles daginstitutioner beliggende i boligområder med en større andel af familier med behov for en supplerende indsats. Det samlede antal sociale normeringer er nu 36 fuldtidsstillinger, svarende til 14 mio. kr. Der er fordelt 31 sociale normeringer på daginstitutionsområdet, 3 til dagplejen og 2 socialrådgiverstillinger til et étårigt projekt. Formålet med de sociale normeringer er bl.a. at: Styrke den daglige pædagogiske praksis Øge udviklings- og læringsbetingelser Bedre mulighed for at bryde med uligheder Understøtte en bedre overgang til skole Flest mulige børn indgår i de almindelige fællesskaber Styrke forældresamarbejdet Bedre tværfagligt arbejde Bedre arbejdsmiljø De første sociale normeringer blev i 2014 tildelt 10 udvalgte daginstitutioner: Børnehuset Løvbakken, Vuggestuen Tornhøjvej, Børnehaven Hans Egede, Børnehaven Lille Tornhøj, Børnehaven Fyrkildevej, Daginstitutionen Bisgården, Børnehuset Løvvangen, Vuggestuen Smedegården, Børnehaven Feggesundvej og Børnehaven Skallerupvej. Denne evaluering sætter spot på, hvilke erfaringer daginstitutionerne har gjort sig i det forgangne år med brugen af de sociale normeringer. Disse erfaringer er interessante for kommunen set i lyset af, at de sociale normeringer er blevet et vigtigt redskab til at løfte indsatsen med at sikre børn mere lige vilkår. Erfaringerne kan også virke som inspiration for de daginstitutioner, der i 2015 har fået tildelt sociale normeringer. Hver af de 10 daginstitutioner har beskrevet mål og indsats i deres respektive handleplaner. På tværs af de 10 daginstitutioner er der udarbejdet denne fælles evaluering af resultaterne. Evalueringen består af spørgeskemaer, der er drøftet i personalegrupperne samt spørgeskemaer, der er drøftet i forældrebestyrelserne i de 10 daginstitutioner. Tak til de 10 daginstitutioner for at bidrage til denne evaluering! I bilagsmaterialet fremgår alle 10 daginstitutioners besvarelser. De er fyldt med beskrivelser af indsatsen og eksempler fra praksis, som kan fungere som gensidig inspiration for daginstitutionerne. 3/15

4 I spørgeskemaet vurderer personalet følgende 10 spørgsmål, hvor 7 betyder Ja absolut/helt enig og 1 betyder Nej slet ikke/helt uenig. Personalets besvarelser Formålet med de sociale normeringer er tydelig for os 6,6 Den sociale normering er med med til at til styrke at styrke lige vilkår for børn 3. børnenes betingelser for læring 4. inklusion af børn 5. børnenes fysiske og/eller mentale sundhed 6. overgange (f.eks. til børnehave, til skole) 7. forældresamarbejdet 8. vores daglige pædagogiske praksis (f.eks. arbejdet med udviklingsplanens 4 spor, 9. vores arbejdsmiljø 10. vores tværfaglige samarbejde (f.eks. med andre daginstitutioner, dagpleje, skoler, 6,4 6,6 6,4 6,4 6,8 6,3 6,7 6,2 6 Gennemsnit Personalets vurderinger fordeler sig alle gennemsnitligt mellem 6 og 7, som er de højest mulige vurderinger. Dette vidner om, at personalet i meget høj grad ser værdien af den sociale normering og er bevidste om, at den er med til at styrke den pædagogiske indsats for børnene, forældresamarbejdet samt arbejdsmiljøet for medarbejderne. Forældrene har også deltaget i evalueringen gennem forældrebestyrelserne i de 10 daginstitutioner. Dels fordi forældrenes oplevelse og stemme i sig selv er vigtig, dels for at spejle resultaterne i øjnene udefra, idet der i personalets vurderinger er tale om selvvurderinger. Fælles for personale og forældre er dog, at der med den sociale normering er givet en ekstra indsats, som alle selvfølgelig er tilfredse med. Forældrebestyrelserne har flere steder været udfordret i forhold til at vurdere den sociale normering; særligt fordi der i foråret er valgt nye bestyrelser, og nogle steder også, fordi ikke alle har børn, der har gået i daginstitutionen i tiden før den sociale normering. Forældrenes besvarelser fordeler sig som gengivet nedenfor, hvor 7 betyder Ja absolut/helt enig og 1 betyder Nej slet ikke/helt uenig. 4/15

5 Forældrenes besvarelser 1. Formålet med de sociale normeringer er tydelig for os 2. Det er tydeligt for os, hvordan daginstitutionen bruger den sociale normering 3. Vi oplever, at den sociale normering styrker det pædagogiske arbejde med børnene 4. Vi oplever, at den sociale normering er med til at styrke inddragelsen af forældrene ,5 5,7 6,3 4,9 5. Vi oplever, at den sociale normering giver personalet mere tid og overskud i hverdagen Gennemsnit 6,5 Forældrene giver udtryk for, at formålet med den sociale normering er tydeligt. De oplever, at den sociale normering styrker det pædagogiske arbejde med børnene og giver personalet mere tid og overskud i hverdagen. Det er mindre tydeligt for forældrene, hvordan den sociale normering konkret bliver brugt i daginstitutionen dette kan evt. hænge sammen med, at den ansatte i social normering i udgangspunktet indgår i arbejdet på lige fod med de øvrige pædagoger og varetager de samme opgaver. Forældrene bemærker også til spørgsmålet, at det ikke er vigtigt for dem at vide præcist, hvordan normeringen bliver brugt den konkrete udmøntning overlader de trygt til personalet, hvilket også er intensionen i forældrebestyrelsesarbejdet. Forældrene oplever i mindre grad end personalet, at den sociale normering er med til at styrke inddragelsen af forældrene. Forældreinddragelse har heller ikke i samtlige 10 daginstitutioner været i fokus for den sociale normering, men der er flere daginstitutioner, hvor forældreinddragelse ikke opleves styrket i forældrebestyrelsen. I bilag fremgår alle resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt personale og forældre. I det følgende dykker vi ned i forskellige temaer omkring de sociale normeringer, som personale og forældre har udfoldet i kvalitative, åbne kommentarer og eksempler fra hverdagen. 5/15

6 Indsatser De 10 daginstitutioner har haft frihed til selv at vælge og tilrettelægge, hvordan den sociale normering skal bruges. Der har ikke været krav om, at der med den sociale normering skulle igangsættes særlige projekter mv., men lige så meget et formål om at styrke det eksisterende pædagogiske arbejde. Daginstitutionerne kan dog fortælle om mange forskellige indsatser, som de har iværksat eller styrket med den sociale normering. Næsten alle gør i højere grad end tidligere brug af opdeling af børnene i mindre grupper (relationsgrupper, venskabsgrupper), men mange andre indsatser er også i spil. Her er et billede på de mange forskellige indsatsområder, som den sociale normering er brugt til: Udviklingsplaner på alle børn Sprogstimulering og sprogtest Faglig fordybelse Råd og vejledningsforløb for forældre Forældresamarbejde Tid til dialog Opdeling i mindre grupper Tid til nærvær Projekter Faglig sparring Overgang til skole Modtagelse af nye børn Blæksprutte - funktion Skriftligt arbejde Træning af motorik Ture ud af huset De 6 læreplanstemaer 6/15

7 Alle ovenstående indsatsområder lever i høj grad op til de formål, der er opstillet for de sociale normeringer og bidrager også på forskellig vis til at styrke arbejdet med udviklingsplanen Dagtilbud for fremtiden. Daginstitutionerne har typisk fulgt deres indledningsvise målbeskrivelser med mindre justeringer undervejs. Det kan f.eks. være i forbindelse med fravær af medarbejdere, eller hvis noget andet har vist sig mere hensigtsmæssig. Her følger et par eksempler. Om erfaringerne med målbeskrivelserne Vores helt store sats var arbejdet med relationsgrupper. Det har dog vist sig, at den bedre normering i sig selv har betydet en fantastisk dagligdag, hvor børnene trives, og konfliktniveauet er meget lavt. Derfor har vi fået plads til flere andre målrettede aktiviteter knyttet til læreplanen. Vi har som udgangspunkt været tro mod vores målbeskrivelse. Vi har erfaret, at der konstant er behov for justeringer/ændringer i indsats. Dette er i forhold til, at vi er placeret i et område med socialt udfordrede familier, hvor dagsform og dagsorden kan ændre sig konstant. Dette bevirker, at vi oplever et konstant krydspres i forhold til arbejdsmiljøet/opgaveafklaring. Omstændighederne for at arbejde efter målbeskrivelsen kan i perioder ændre sig (f.eks. hvis der mangler flere af det faste personale). Der er meget stor forskel på, hvilke arbejdsopgaver den medarbejder har, som er ansat i den sociale normering. I nogle daginstitutioner indgår medarbejderen på lige fod med alle andre medarbejdere og varetager de samme opgaver. Men i mindst halvdelen af daginstitutionerne er medarbejderen i social normering friholdt opgaverne som primærpædagog, forældresamtaler, underretninger mv. Her har den ansatte flest mulige timer blandt børnene. Pædagogen i social normering bliver også mange steder brugt som blikket udefra, der er nysgerrig, observerende og stiller spørgsmål til den pædagogiske praksis, som kan danne udgangspunkt for fælles refleksion i personalegruppen. Nedenfor gives eksempler på forskelligheden i de arbejdsopgaver, som den ansatte i social normering varetager. 7/15

8 Om opgaverne for den ansatte i social normering Den sociale normering indgår på lige fod med det øvrige personale og har samme opgaver og muligheder. Vi har prioriteret, at den ansatte i stillingen har mødetider, der ligger midt på dagen, hvor belægningen er højest. Socialnormeringspædagogen er tilknyttet gruppen af de yngste børn, hvor de nye børn og forældre hører til. Pædagogen i social normering er ikke primærvoksen for nogen af børnene, deltager ikke i forældresamtaler osv. Det er det faste personale, der har den tætte kontakt til forældrene, men har formået at have en god kontakt på rette niveau med samtlige forældre. Vores sociale normeringspædagog er god til at introducere fysiske aktiviteter. Børnene er glade for, at vores sociale normering er en mandlig pædagog, som kan tilbyde noget andet end resten af personalegruppen. Børn Både personale og forældre vurderer meget samstemmende, at den sociale normering i meget høj grad er til gavn for og styrker det pædagogiske arbejde med børnene. Oplevelsen er, at den sociale normering er med til at fremme børnenes trivsel og udvikling på mange områder. Der arbejdes på forskellig vis med inklusion og læring, bl.a. via relationsgrupper, fælles oplevelser og en voksen til at guide børnene i at få øje på nye venskaber. Den ansatte i social normering kan enten selv være med til at initiere disse aktiviteter, eller kan tage sig af andre børnegrupper eller praktiske opgaver, så der er tid og plads til, at kollegaerne er fordybet i aktiviteter med børnene. Erfaringerne er, at den sociale normering muliggør, at der tilrettelægges aktiviteter, der i højere grad tilgodeser det enkelte barns behov. Det kan også være indsatser af forebyggende karakter for børn med behov for støtte i kortere eller længere tid. Daginstitutionerne bemærker typisk, at der er kommet mere ro omkring både børn og voksne, og der er større mulighedsrum for at mindske konflikterne mellem børnene. I flere daginstitutioner taler man om en bedre stemning med mindre skæld-ud og mere anerkendende råd og vejledning/guidning i pædagogernes interaktion med børnene. Mange steder er den sociale normering også brugt til at styrke arbejdet med børnenes overgange enten til eller fra daginstitutionen. Dette i form af f.eks. forbesøg for forældre, dagplejere mv., grundige opstartssamtaler, besøg hos de lokale skoler forud for skolestart mv. Personalet har givet mange eksempler, hvor et barn eller en børnegruppe har profiteret af den sociale normering. Her er 3 udvalgte eksempler: 8/15

9 3 eksempler på udbytte for børn: Vi modtog en to-kulturel pige, som havde haft nogle meget turbulente første 4 år. Hun havde ingen erfaring med det sociale samspil med andre børn. Kunne intet dansk og indeholdt megen vrede og var udadreagerende. Den sociale normering gav os bedre betingelser for at kunne arbejde meget fokuseret fra starten, dels på at gøre barnet tryg ved os og de andre børn, men også i forhold til, at de andre børn fik hjælp til at kunne få en inkluderende adfærd/tilgang over for det nye "udsatte barn". Forældresamarbejdet blev også prioriteret med daglige dialoger, dels i forhold til barnets dag i børnehaven, men også i forhold til, hvad de som forældre kunne gøre for at hjælpe deres barn til bedre at kunne omgås andre. Her tre måneder efter har vi stadig en stor opgave i forhold til barnet/familien, men vi har også et barn, som trives, og som er inkluderet, og som nu i meget højere grad kan være en del af dagligdagen i børnehaven. Vi har haft stor succes med at arbejde med børneyoga. En pædagog har to gange om ugen haft hold, som bl.a. var sammensat ud fra enkelte børns behov. Det har haft stor værdi for rigtig mange børn, men særligt i forhold til tre børn, som tidligere har været meget ukoncentrerede og vist tegn på "en stresset hjerne" har børneyoga været med til at ændre deres dagligdag. Vi oplever nu, at de har meget bedre betingelser for at indgå på mere lige fod, når vi f.eks. arbejder i forhold til læreplanen. Deres betingelser for læring har ændret sig radikalt. Samtidig har de også udviklet sig positivt i forhold til samspillet med de andre børn. Vi har arbejdet med en gruppe 3 årige drenge, som har været særligt udfordret på sproget. Der har været mange børn i gruppen med forskellige nationaliteter, og der har ikke været et fælles sprog. SN-pædagogen har arbejdet med at få drengene til at lege sammen - været der til at løfte sproget og skabe en fælles forståelsesramme. Udrede konflikter og skabe gode sociale fællesskaber. Forældre Forældrene i forældrebestyrelserne lægger også vægt på, at den sociale normering er til stor fordel for børnene. Det er synligt for forældrene, at der er blevet bedre mulighed for at dele børnene op i mindre grupper og mere overskud til at tage sig af det enkelte barn og dets behov. Dette vel at mærke uden at det tager tid væk fra de øvrige børn. Forældrene lægger vægt på, at børnene får flere oplevelser med spændende aktiviteter eller ture ud af huset. Der er også forældre, der fortæller, at personalet har mere tid til dialogen med forældrene, f.eks. til en snak i garderoben om, hvad de har lavet i børnehaven i løbet af dagen. Forældreinddragelse er dog også det område, som forældrene jf. spørgeskemaundersøgelsen oplever relativt mindst styrket med den sociale normering. Flere forældrebestyrelser beskriver, at der er mere ro på i daginstitutionen, og de oplever en mindre stresset hverdag og en bedre stemning i daginstitutionen. 9/15

10 Om forældrenes oplevelse: Vi ser det ved, at der er mere overskud til at tage sig af det enkelte barn og dets behov. Den sociale normering giver ligeledes mulighed for, at flere af børnene kommer med på udflugter, hvor temaer som sprog, natur og generelt sundhed bliver gjort interessant for børnene. Pædagogen, som er ansat i social normering, er altid til stede i de tidsrum, hvor der er flest børn i institutionen. Derved har vi en oplevelse af kontinuitet i løbet af dagen. Pædagogen er altid i gang med relevante aktiviteter med børnene. Der skabes endnu flere muligheder for læringsrum, og de faste aktiviteter i huset bibeholdes, selv om der er mange arbejdsopgaver, der skal udføres. Jeg tænker ikke over, at der er social normering, men bare at det er fedt, at der er en ekstra pædagog, - det mangler der. Personalet oplever i lighed med forældrene, at der er mere tid til dialogen med forældrene, f.eks. når de afleverer eller henter deres barn. Personalet oplever, at de i højere grad får overbragt information om, hvordan barnets dag er gået, og hvad de har lavet. Nogle daginstitutioner har også arbejdet med dokumentation, hvor de i skrift og billeder viser forældrene, hvad der sker i løbet af dagen. Der er familier, som daginstitutionerne har behov for mere kontakt med, for at understøtte barnets trivsel og udvikling. Oplevelsen er, at der er bedre tid til dette forældresamarbejde eller at det i mindre grad tager tid fra arbejdet med de øvrige børn. Flere daginstitutioner fortæller, at de med en mere indgående kontakt har opnået et bedre kendskab til familien som et godt fundament for samarbejdet. Personalet giver også eksempler på, hvordan forældresamarbejdet er styrket, dels i forhold til alle familier, dels i forhold til udsatte familier specifikt. Her er 3 udvalgte eksempler: 10/15

11 3 eksempler på udbytte for forældre: Vi havde et barn, som vi i børnehaven havde en begyndende bekymring for. Af andre blev der lavet en akut underretning, hvilket rystede familien rigtig meget. Her havde vi mulighed for at indkalde dem til en samtale samme dag, så vi kunne hjælpe med at perspektivere sagen og samtidig forholde det til vores bekymringer. Forældrene gik hjem med noget konkret, og de havde selv været med til at komme med deres bud på, hvad de ville gøre for at støtte op om barnets udvikling og trivsel. Efterfølgende har det været med til at styrke forældresamarbejdet med den pågældende familie. Sådanne episoder har vi også tidligere været nødt til at prioritere, også akut, men med en social normering går det meget mindre ud over den øvrige dagligdag i børnehaven. Støtte i forhold til forældrene, hvor en voksen bidrager til, at forældrene får mere tid til samtale ved aflevering og afhentning. Vi oplever, at der er mere tid til at lytte og til at tage sig tid til at informere om barnet og om de praktiske ting, eks. tøj, mad, sovetider mm. Vi har haft råd- og vejledningsforløb for forældre. Desuden i højere grad mulighed for at gå fra i 10 min. og tage en forældresnak frem for snak med forældre i garderoben, mens børn og andre forældre suser rundt. Vi har deltaget i UCN projekt, hvor vi har inviteret forældre til at deltage i projekter efter lukketid. Med fokus på at forældrene danner netværk med hinanden og sammen får sat nogle af alle de mange ressourcer, de har, i spil. Personalets pædagogiske praksis Personale og forældre er meget enige om, at den sociale normering er en klar styrkelse ift. personalets pædagogiske praksis og den tid, personalet har til nærvær og læring i børnegruppen. Personalet oplever bedre mulighed for faglig sparring og fordybelse. Der er bedre tid til det nødvendige skriftlige arbejde, forberedelse, planlægning af aktiviteter, dokumentation, møder, forældresamtaler mv. Dette har ifølge institutionerne styrket det pædagogiske arbejde omkring bl.a. læreplaner og udviklingsplanens fire spor. Der er ligeledes bedre tid til samarbejdet med andre relevante faggrupper omkring et barn/familie som f.eks. talepædagog, myndighedsrådgiver, pædagogisk familierådgiver mv. Personalet er samtidig mere lettet ift. den dårlige samvittighed, der før har været forbundet ved at gå fra til disse opgaver. Nærværet med resten af børneflokken kan stadig varetages pga. den sociale normering. Flere daginstitutioner fortæller om øget arbejdsglæde og faglig stolthed ved at kunne klare et godt stykke pædagogisk arbejde uden samme tidspres. Samtidig er daginstitutionen mindre sårbar ved uforudsete hændelser som f.eks. sygdom. 11/15

12 3 eksempler på udbytte ift. personalets pædagogiske praksis: Det, vi sætter os for, har vi større muligheder for at gennemføre, og vi aflyser meget sjældent. Det giver arbejdsglæde, at der er en større forudsigelighed. Samtidig undgår vi den dårlige samvittighed. Vi gennemfører teammøder hver 14. dag, og vi har kollegial coaching. Disse fora for faglig refleksion er med til at sikre kvaliteten i fagligheden og i den daglige pædagogiske praksis. De sikrer overvejelser og dermed overblik frem for tilfældigheder. Vi har aldrig tidligere haft så gode betingelser for at arbejde målrettet i forhold til udviklingsplanens spor/læreplaner m.m. Herunder også dokumentationen af arbejdet og af børnenes læring. Generelt har vi en del børn med sociale og kulturelle udfordringer. Den sociale normering er en medvirkende faktor til, at vi kan udføre vores pædagogiske praksis med øget kvalitet. Dvs. at vi har mere tid og ro til at udføre vores arbejde. Vi kan have et bedre fokus på det enkelte barn og familie. Vi kan gå fra til forskellige møder, sprogvurderinger osv. Færre primærbørn pr. voksne. Leder som sparringspartner. Mere kvalitet i pædagogisk praksis pga. bedre tid til forberedelse. Mere målrettet pædagogisk praksis pga. udviklingsplaner for alle børn. Mest af alt flere børn der er i god udvikling og trives, fordi de voksne har bedre tid til nærvær. Styrkelse af den faglige stolthed - til gavn for børn og forældre. Interaktionen vigtigst af alt SFI rapporten Daginstitutionernes betydning for børns udvikling udkom i Rapporten gennemgår dansk og international forskning på området og giver os følgende klare hovedkonklusion: Kvaliteten af interaktionen mellem voksen og barn er den mest betydningsfulde enkeltfaktor i børneinstitutionen for barnets intellektuelle udvikling. Daginstitutionerne har forholdt sig til, hvordan den sociale normering understøtter interaktionen mellem voksen og barn. Daginstitutionerne fortæller, at der er mere tid til det enkelte barn og rum til, at en pædagog kan bruge ekstra tid på kontakt og omsorg for et sårbart barn. Dette vel at mærke mens en anden pædagog kan være nærværende for de øvrige børn. Opdelingen i mindre grupper af børn vurderes også at forbedre interaktionen mellem voksen og barn, samtidig med at der er et inkluderende sigte i at sammensætte grupper af mindre børnefællesskaber. Flere steder vurderes fagligheden højnet, bl.a. på grund af de fora medarbejderne har til at drøfte faglige problemstillinger og iagttagelser blandt børnene samt muligheden for fordybelse. Der fortælles bl.a. om, at personalet får reflekteret over de faglige udfordringer, og at der bliver tættere sammenhæng mellem de faglige refleksioner og den efterfølgende handling. Nogle steder udarbejdes der udviklingsplaner for alle børn, ligesom der arbejdes med barnets nærmeste udviklingszone. 12/15

13 Alternativer til social normering Der er ingen tvivl om, at både forældre og ansatte ser de sociale normeringer som en kæmpe fordel og et vigtigt redskab i at sikre alle børn lige vilkår. Der er tale om en ekstra normering, og der er næsten pr. definition ingen kritiske vurderinger heraf. Daginstitutionerne har gennem det seneste år gjort sig vigtige erfaringer med de sociale normeringer og er opfordret til at overveje, om de kan pege på alternativer til de sociale normeringer, som ville være mere virkningsfulde til at sikre børn lige vilkår. Alle 10 daginstitutioner vurderer samstemmende, at sociale normeringer er det bedste redskab til at understøtte børn og familier i socialt udsatte områder og tilbyde en solid pædagogfaglig, forebyggende indsats. Forslagene fra daginstitutionerne går altså på at videreføre de sociale normeringer og evt. at bygge videre herpå, f.eks. med en udvidelse af institutionens egne initiativer eller med brug af andre faggrupper, som der også er lagt vægt på med tildelingen af sociale normeringer i 2015 i form af socialrådgivere. Én foreslår også som supplement til de sociale normeringer, at personalet tilbydes kompetenceudvikling til at varetage særlige opgaver ligesom indsatspædagogerne (ICDP gives som eksempel). Som led i et projekt med midler fra Ministeriet for By Bolig og Landdistrikter har nogle af daginstitutionerne i Aalborg Øst også tilknyttet en børne- og familiepædagog samt ergoterapeut. Om alternativer til social normering: Det er absolut de bedste betingelser, vi nogensinde har haft til at sikre udvikling og trivsel for alle børn i vores børnehave. Jeg har ingen bedre alternativer. Vi ser, at det er meget virkningsfuldt med ekstra pædagoger i et socialt belastet boligområde som Aalborg Øst. Vi kan kun kvittere ved at sige, at det er en måde, hvorpå vi kan arbejde målrettet med den forbyggende indsats omkring barnet og familien. Vi oplever en betydningsfuld effekt i vores forbyggende pædagogiske praksis. Vi hilser de nye sociale normeringsstillinger velkommen. Der skal bare være så mange som muligt - det gør en forskel. Spændende med at ansætte en socialrådgiver tættere på institutionerne og familierne. Vi håber, at social normering bliver permanent samt opkvalificering af normeringer generelt i socialt udsatte boligområder. Børne-/familiepædagog, ergo/fys., socialrådgiver i området - andre faggrupper som supplement til social normering. Vi har kun roser til de sociale normeringer. Og er overbeviste om, at det er det mest virkningsfulde i forhold til at sikre lige vilkår. Det er efter vores klare overbevisning den helt rigtige beslutning, at der ikke kan søges om social normering, men tildeles på baggrund af demografi. 13/15

14 Effektindikatorer på sigt I denne evaluering er der fokuseret på de oplevede resultater blandt personale og forældrebestyrelser, og det er endnu tidligt at sige noget om egentlige effekter af de sociale normeringer, når dette forstås som effekter på sigt. Forvaltningen har ved tildelingen af de sociale normeringer forpligtet sig på at følge resultaterne, og i en længere tidsramme kan det være hensigtsmæssigt at undersøge virkningerne ift. effektindikatorer såsom: Sprogvurderinger Personalets sygefravær Klimamålinger ( ) Skoleudsættelser Forældretilfredsundersøgelser Støtteindsatser Der er til denne evaluering indhentet data, der kan sige noget om den foreløbige udvikling på nogle af ovenstående parametre. Sprogvurderinger: Flere daginstitutioner beskriver, at de har brugt den sociale normering til bl.a. at løfte sprogarbejdet, og det er tydeligt, at de gennemfører væsentligt flere sprogvurderinger end tidligere, særligt i et par af børnehaverne en tendens der ses i hele Aalborg Kommune. Antallet af sprogvurderinger er steget med 49 % fra 2013 til 2014 i daginstitutionerne med social normering i hele Aalborg Kommune steg antallet med 28 % i samme periode. De 8 daginstitutioner med sociale normeringer stod i 2014 for 9,1 % af kommunens samlede sprogvurderinger (sprogvurderingerne udføres som udgangspunkt kun i børnehavealderen og derfor ikke i de 2 vuggestuer med social normering, som arbejder med sprog på andre måder). Gevinsten ved at flere børn sprogtestes er, at børnenes behov for indsats kan opdages tidligt og følges op med relevant indsats. Resultaterne af sprogvurderingerne viser desuden, at behovet for sprogarbejde i de 10 daginstitutioner er relativt stort. Både blandt de 3-årige børn og blandt de børn, der er testet inden skolestart. 3 årige børn 2014 Daginstitutioner med social normering Hele Aalborg Kommune Særlig indsats 27,3 % 15,2 % Fokuseret indsats 19,3 % 13,4 % Generel indsats 51,1 % 70,5 % Ikke placeret 2,3 % 0,8 % I alt 100 % 100 % Børn inden skolestart 2014 Daginstitutioner med social normering Hele Aalborg Kommune Særlig indsats 18,5 % 14,3 % Fokuseret indsats 29,6 % 12,9 % Generel indsats 46,3 % 71,3 % Ikke placeret 5,6 % 1,6 % I alt 100 % 100 % Generel indsats: Børn med alderssvarende sproglig udvikling. Fokuseret indsats: Børn der kan have sproglige vanskeligheder og med behov for en indsats indenfor mindst ét sprogområde. Særlig indsats: Børn med behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Medfører ofte indstilling til støtte. 14/15

15 Personalets sygefravær: Ét af formålene med de sociale normeringer er også en forbedring af arbejdsmiljøet for de ansatte. En måde at måle dette på kan være ved at sammenligne resultaterne fra Klimamålingerne i 2013 og En anden måde er at se på sygefraværet, om end der blandt 10 daginstitutioner skal meget lidt til (f.eks. én langtidssygemelding), før det bevirker store udsving i sygefraværet. En opgørelse af sygefraværet viser da også et broget billede. Samlet falder sygefraværsprocenten fra 6,78 til 6,33 i daginstitutionerne. Det dækker over, at sygefraværet falder i nogle daginstitutioner, mens det stiger i andre. Forældretilfredshedsundersøgelser: Forældreperspektivet er i denne evaluering repræsenteret ved forældrebestyrelsen. En anden mulighed er også at se på tilfredsheden i den samlede forældregruppe, som det er sket i forældretilfredshedsundersøgelserne i 2015 og De 10 daginstitutioner ligger som resten af kommunen meget højt ift. forældretilfredshed. Der ses ikke nogen entydig udvikling i forældrenes tilfredshed, som har været høj i både 2015 og i Samtidig var svarprocenten i de fleste af disse daginstitutioner meget lav i 2012, også lavere end kommunen generelt, hvilket vanskeliggør en sammenligning. Støtteindsatser: Ifølge opgørelser fra Udviklingsafsnittet for børn, unge og familier har de 10 daginstitutioner alle modtaget flere støtteindsatser over de senere år, og de fleste af dem har af samme årsag tidligere deltaget i projekt Differentieret støttenormering. Daginstitutionerne modtager i vid udstrækning fortsat støtte, både individuelle indsatser for enkeltbørn og helhedsindsatser for hele daginstitutionen. Bortset fra måske 2 daginstitutioner synes behovet for støtteindsatser ikke at være faldet i det første år med sociale normeringer. Det skal dog bemærkes, at en nedbringelse af omfanget af støtteindsatser heller ikke har været målet med sociale normeringer. 15/15