Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.
|
|
- Bente Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt J. nr D Projektets samlede demonstrationseffekt Samlede antal deltagere ved demonstrationerne: 260 Samlede antal hits på dokumentationsmaterialet: Projektets titel Holdbarhed og kvalitet af løg og gulerødder 2. Formålet med projektet Mange grønsager høstet i løbet af efteråret sættes på lager til anvendelse i løbet af vinteren og det tidlige forår. Efter lagring er der ofte en meget stor andel, som må kasseres, og formålet med demonstrationsprojektet er derfor at undersøge, hvorledes holdbarheden af gulerødder og løg kan forbedres. Ved at forbedre holdbarheden, kan tabet ikke alene mindskes, men udnyttelsen af tilførte indsatsfaktorer øges. Formålet er således at optimere næringsstofforsyningen og dyrknings- og høstbetingelser af spiseløg og gulerødder, således at kvaliteten og holdbarheden optimeres. 3. Gennemførte aktiviteter og resultater A. Reduceret næringsstofforbrug i spiseløg Aktiviteter I 2012 blev startgødningerne PowerStart-Food (0-19-6) og Løgstart (0-19-6) samt Triplesuperfosfat (0-20-0) tilført i sårækken (5 kg P pr ha) enten alene eller kombineret med Di-ammonium-fosfat ( ) placeret i 4 x 3 cm (afstand under frøet x afstand til siden for frøet) fra frøene. Ved kombineret placering blev der tilført enten 22 eller 44 kg P pr ha i alt. I de første 8 uger efter såning blev der i udvalgte behandlinger endvidere vandet med 2 mængder: Hyppig vanding med små vandmængder (8 mm) eller ingen vanding. Her blev hele startgødningsmængden placeret i 4 x 3 cm afstand fra frøene. Di-ammonium-fosfat blev sammenlignet med Triplesuperfosfat og en blanding af Triplesuperfosfat og Kalkammonsalpeter (27-0-0) således at der blev tilført samme mængde N og P som ved Di-ammonium-fosfat. I den tidlige vækst blev gødningernes effekt på fremspiring bestemt ved vækstanalyse. Løgene blev høstet ved 80% topfald. Efter mark-vejring i 10 dage og tørring ved 25 C i 3-4 uger blev virkningen af startgødskningen registreret ved opgørelse af produktion og størrelsesfordeling af løgene. Sammenligninger af de forskellige startgødninger (typer, mængder og kombinationer) i fugtig og tør jord blev gennemført på en sandblandet lerjord. Resultater Det største udbytte blev opnået ved placering af 44 kilogram P per hektar. Udbyttet var ikke påvirket af om en del af denne mængde blev placeret i sårillen eller om hele mængden blev placeret i god afstand fra frøene (Figur 1). Antallet af høstede løg blev registreret og resultatet viste at de forskellige behandlinger ikke havde påvirket plantebestanden. Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 1 af 9
2 Figur 1. Udbytte og størrelsesfordeling af salgbare såløg i relation til forskellige kombinationer og mængder (kg P per ha) af startgødninger placeret i sårækken og startgødninger placeret i 4x3 cm afstand fra frøene. Tidligere i væksten havde en måling af plantevægte vist at tilførsel af 5 kilogram P per hektar i sårillen øgede tilvæksten sammenlignet med at der ikke blev tilført startgødning. Og såfremt denne P- mængde i sårillen blev kombineret med ammoniumfosfat placeret i god afstand fra frøene blev tilvæksten øget sammenlignet med at hele P-mængden blev tilført i god afstand fra frøene. Denne positive effekt af Powerstart, Løgstart og TSP på tilvæksten af unge planter i juni måned kunne dog ikke genfindes ved høst i september. Tilførsel af 8 millimeter vand under fremspiringen resulterede i et øget udbytte når der blev anvendt TSP eller en blanding af TSP og kalkammonsalpeter. I gennemsnit over de fire behandlinger med startgødning blev der opnået et merudbytte på 7 procent ved startvanding. Startvanding resulterede i et øget udbytte af løg større end 60 millimeter i diameter. Dette er i overensstemmelse med en reduceret plantebestand (9 procent) ved startvanding. Det er uvist om denne reduktion skyldes øget skorpedannelse forårsaget af startvandingen på 8 millimeter vand. B. Reduceret næringsstofforbrug i gulerødder Aktiviteter I gulerødder blev der gennemført flere del-aktiviteter: a) I tidlige gulerødder blev startgødskning (44 kg/ha P i diammoniumfosfat) enten placeret eller bredstrøet på to forskellige lokaliteter (Løvskal og Årslev). Ved placering blev NP-gødningen lagt i 5-7 cm afstand fra frøene. Udbytte og kvalitet blev registreret ved høst. b) I tidlige gulerødder blev der endvidere sprøjtet med bor på tre forskellige tidspunkter (tidligt, middeltidligt og sent) på to forskellige lokaliteter (Løvskal og Allingåbro). Bor blev tilført ved udsprøjtning af 6 kg/ha Solubor ad to gange. Udbytte og kvalitet blev registreret ved høst. c) I sene gulerødder til lagring blev 9 kg/ha Solubor tilført til jorden eller sprøjtet på bladene. Solubor tildelt ad tre gange med tre ugers interval. Behandlingen fandt sted i to marker, Fiskbæk og Solbjerg. d) Efter halmdækkede gulerødder blev 60 tons/ha halm indarbejdet i jorden og efterfølgende blev der etableret forskellige arter af N-fikserende planter: lucerne, rødkløver, lupin, hestebønne, ært og soyabønne for at producere mobil grøngødning. Produktionen af biomasse og næringsstoffer blev Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 2 af 9
3 registreret. e) I sene gulerødder blev N-forsyningen, på to forskellige lokaliteter (Fiskbæk og Årslev), påvirket ved tilførsel af forskellige mængder N-gødning. I Fiskbæk blev der tilført 0, 34, 68, 34+34, eller kg/ha N. I Årslev blev der tilført 0, 40 og 80 kg/ha N. I løbet af vækstperioden blev der løbende udtaget jordprøver til analyse for nitrat ved hjælp af nitratstrips og håndholdt reflektometer (RQ Easy nitrattester). Ved høst blev udbytte og kvalitet registreret. Resultater a) Tilførsel af NP-gødning til tidlige gulerødder dyrket på lerjord i Årslev øgede udbyttet. Placering af NP-gødning i 5-7 cm afstand fra frøene (startgødskning) øgede dog ikke udbyttet sammenlignet med bredstrøet NP-gødning. Tilførsel af NP-gødning til tidlige gulerødder dyrket på sandjord i Løvskal resulterede i en reduceret plantebestand og i et reduceret udbytte, formodentlig pga. upræcis placering. b) Resultaterne viste at produktionen af hverken top eller gulerødder var påvirket af om der blev sprøjtet med bor eller hvornår der blev sprøjtet (Tabel 1). Der blev heller ikke set nogen mangelsymptomer eller kvalitetsproblemer. Bor-tilførsel øgede koncentrationen af bor i både top og rødder, og den højeste koncentration og det største optag blev fundet i planter der blev sprøjtet senest. Tabel 1. Produktion (friskvægt) og koncentration af bor i tørstof af top og rødder, samt total optag, Løvskal Bor-tilførsel Top t/ha Rødder t/ha Middelvægt g/rod B i top mg/kg B i rod mg/kg B optag Ingen Tidlig Middeltidlig Sen Allingåbro Ingen Tidlig Middeltidlig Sen g/ha c) I sene gulerødder til lagring blev der udtaget prøver til vurdering af kvalitet og til analyse for bor. Resultaterne viste at der ikke var symptomer for B-mangel og at der ikke var kvalitetsproblemer. Bortilførsel øgede koncentrationen af bor i både top og rødder uanset om bor blev tilført bladene eller til jorden. Der kan derfor konkluderes at bor bliver optaget i både top og rod uanset om bor-gødningen tilføres til jorden eller til bladene. d) Indarbejdning af omkring 60 tons/ha halm resulterede på begge lokaliteter i dårlig fremspiring og tilvækst. I Årslev blev halmen indarbejdet i en lille dybde med det resultat at koncentrationen af halm i jorden var høj. Immobiliseringen af N var derfor ligeledes høj, hvilket medførte at såvel fremspiringen som tilvæksten var utilfredsstillende. Ved Hald blev lupin, lucerne, rødkløver og soyabønne angrebet af skadedyr. Kun ært og hestebønne udviklede sig tilfredsstillende. I disse arter blev der produceret henholdsvis 180 og 110 kg/ha N i grønhøst og henholdsvis 60 og 50 kg/ha N i frø. e) Tilførsel af N-gødning til sene gulerødder dyrket på lerjord (Årslev) øgede udbyttet med et maksimum ved 40 kg N pr ha. Tilførsel af N-gødning til gulerødder på sandjord (Fiskbæk) grundgødet med 80 kg N pr ha øgede ikke udbyttet; snarere tværtimod, idet salgbart udbytte blev reduceret. Hyp- Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 3 af 9
4 pige analyser af jordens indhold af nitrat afspejlede N-tilførsel og N-optag i løbet af afgrødens vækstperiode. Det kan konkluderes at et nitrat-indhold på omkring 70 kg/ha N i 0-25 cm dybde midt i juni er passende. Niveauet må herefter gerne falde til omkring 50 kg/ha N midt i juli måned. I starten af august skal nitrat-indholdet ligge på omkring 15 kg/ha N, mens der i september måned ikke er behov for nævneværdig N. C. Forbedret holdbarhed af løg og gulerødder Aktiviteter I løg og gulerødder blev der gennemført flere del-aktiviteter: m) I løg blev der gennemført undersøgelser af hvorledes holdbarhed og kvalitet af økologisk dyrkede løg (Brande) påvirkedes af tørre-temperaturen og -varighed anvendt lige før lagring. Tre forskellige tørre-temperaturer: 20, 25 og 30 C blev kombineret med tre forskellige tørringsvarighed således at temperatursummen gav 210, 420 og 630 dag-grader. Både før og efter tørring blev der udtaget prøver af løgene til analyse for svampesygdomme. Prøver udtaget fra løghalsen blev på et anerkendt laboratorium analyseret ved hjælp af ELISA-metoden. Efter endt tørring blev temperaturen sænket til 1 C. Under opbevaring var luftens fugtighed omkring 70 %. Temperatur og luftfugtighed blev løbende registreret. Før og efter tørring blev løgene analyseret for svampesygdomme. Løgene blev opbevaret på kølelager indtil januar måned n) I løg blev der i Årslev gennemført undersøgelser af hvorledes holdbarhed og kvalitet påvirkedes af plantetoppens (bladenes) sundhed før indlagring. Plantetoppens sundhed påvirkedes ved at tilføre følgende gødninger / værnemidler: Magnesium, Mangan, Zink, Kobber og Signum/Acrobat. Disse behandlinger sammenlignedes med ubehandlet. Løgene blev opbevaret på kølelager indtil marts måned o) I gulerødder blev der i Hørve gennemført undersøgelser af hvorledes holdbarhed og kvalitet påvirkedes af plantetoppens (bladenes) sundhed før indlagring. Plantetoppens sundhed påvirkedes ved at tilføre følgende gødninger: Magnesium, Mangan, Zink, Kobber og Ammonium. Disse behandlinger sammenlignedes med ubehandlet. Gulerødderne blev opbevaret på kølelager indtil februar måned p) I gulerødder blev der gennemført undersøgelser af hvorledes holdbarhed og kvalitet påvirkedes af plantetoppens (bladenes) sundhed før indlagring. Plantetoppens sundhed påvirkedes ved lateral klipning af blade mellem rækker for at øge luftcirkulationen og dermed mindske luftfugtigheden og risikoen for udvikling af svampeangreb. På tre forskellige lokaliteter (Hørve, Kjellerup og Tjele) blev de ældste og mindst oprette blade klippet på forskellige tidspunkter (9, 6, og 3 uger) før høst eller før halmdækning. Sammenlignes med gulerødder hvor gamle blade mellem rækker ikke klippes. Udviklingen af svampesygdomme registreres efter opbevaring på kølelager indtil marts måned Resultater m) Resultaterne viste at ved 20 og 25 øgedes udviklingen af råd med stigende tørringsvarighed. Ved 30, derimod, var det muligt at bekæmpe svampesygdomme, og udviklingen af råd aftog med stigende tørringsvarighed (Figur 2). De væsentligste årsager til frasortering var halsråd, gråskimmel og penselskimmel. Analyse af løgene ved indlagring viste en svag tendens til mindre svampeinfektion ved 30. Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 4 af 9
5 Figur 2. Frasortering efter tørring ved 20, 25 og 30 til T-sum på 210, 420 og 630 dag og efterfølgende opbevaring i 3.8 mdr. af Summit dyrket økologisk i n) Løgene tilført forskellige næringsstoffer i sensommeren for at sikre en sund top og dermed sunde løg blev udtaget fra kølelager i slutningen af marts Resultaterne viste at der ikke var nogen sikker forskel mellem behandlingerne, men der var dog en tendens til at det største udbytte blev opnået når der blev sprøjtet med Acrobat og Signum mod løgskimmel (Tabel 2). Her var der færrest rådne og færrest bløde løg. Tabel 2. Udbytte og de væsentligste årsager til frasortering efter køleopbevaring af Hytech, dyrket ved forskellige bladgødskninger. Salgbart Små Fra- Behandling udbytte < 40 mm sorteret Råd Bløde t/ha % % % % Ubehandlet 51 1,2 4,7 1,0 3,6 Magnesium-sulfat 58 1,2 2,3 0,6 1,3 Zink-sulfat 51 1,4 3,0 1,0 1,8 Mangan-sulfat 52 1,1 3,2 1,2 1,8 Kobber-sulfat 52 1,6 2,2 0,5 1,5 Fungicider 63 1,3 0,7 0,4 0,3 o) Gulerødder bladgødsket med magnesium-, mangan-, zink-, kobber- eller ammonium-sulfat blev udtaget fra kølelager i januar måned. Resultaterne viste at bladgødskning ikke havde nogen indflydelse på udvikling af svampesygdomme under lagring (Tabel 3). De væsentligste frasorteringsårsager var gulerodsflueangreb, skæve og grenede gulerødder. Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 5 af 9
6 Tabel 3. Effekt af bladgødninger på svampeangreb på gulerodstop ved høst (skala 1-9 hvor 9 er størst angreb), bruttoudbytte ved høst, slagbart udbytte, små gulerødder under 50 gram og procent frasorteret på grund af sygdomsangreb, gulerodsflue og deforme gulerødder (grenede og skæve) dyrket i 2012 og opbevaret på kølelager indtil januar Andelen af svampesygdomme på gulerødderne er en del af den samlede frasorteringsprocent. Behandling Salgbart udbytte Små Knoldbæger Bladplet Bruttoudbytte Frasorteret Svampesygdomme t/ha t/ha % % % Magnesium-sulfat 7,3 2, Zink-sulfat 7,0 5, Mangan-sulfat 7,7 2, Kobber-sulfat 7,7 4, Ammonium-sulfat 7,7 3, Ubehandlet 7,3 3, Tabel 4. Bruttoudbytte i tons per hektar og karakter (1-9) for svampeangreb af gulerodstop ved høst i relation til vertikal klipning i Skala 1-9 hvor 9 er størst angreb. Klipning Hørve Tjele Vium Uger før høst 4. Projektets effekter ,0 3,3 99 2,0 2, ,5 3, ,0 4,3 82 2,0 2, ,5 2, ,3 3,0 97 2,3 2, ,3 2,5 Ingen 101 8,0 4, ,0 2, ,0 2,0 4.1 Udbredelsespotentialet Den primære målgruppe er professionelle løg- og gulerodsavlere i især Danmark, men også avlere i Sverige og Norge udnytter resultaterne. Til målgruppen hører endvidere repræsentanter for frø- og gødningsfirmaer. p) Tilsvarende blev der i 2012, undersøgt om det var muligt at reducere angreb af svampesygdomme ved vertikal beskæring af plantetoppen, således at luftfugtigheden mellem planterækkerne nedsættes. Resultaterne viste at vertikal klipning reducerede angreb af knoldbægersvamp på gamle og henfaldne blade ved jordoverfladen, men reducerede samtidig bruttoudbyttet med op til 10 procent (Tabel 4). Holdbarheden blev gjort op i marts måned 2013, hvor resultaterne viste at vertikal klipning derimod ikke påvirkede udviklingen af svampesygdomme under kølelagring eller det salgbare udbytte. Bruttoudbytte Knoldbæger Bladplet Bruttoudbytte Knoldbæger Bladplet Bruttoudbytte Knoldbæger Bladplet 4.2 Gennemslagskraft a. Generelt Projektets resultater er relevante for alle avlere med forskellige produktionsformer såvel konventionelle som økologiske producenter. Demonstrationsprojektet er demonstreret og resultaterne fra 2011 og 2012 er forelagt og offentliggjort: Sørensen JN, Møller L & Jørgensen H Toppleje i gulerødder. Frugt & Grønt (indsendt). Kynde PM, Møller L & Sørensen JN Kvælstofgødskning af gulerødder. Frugt & Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 6 af 9
7 Grønt (indsendt). Sørensen JN Tørring af løg. Dansk Løgavl 59(2):4-6. Sørensen JN og Møller L Borgødskning af gulerødder. Frugt & Grønt 12(5): Sørensen JN Startgødskning af såløg. Dansk Løgavl 59(1):4-7. Sørensen JN & Bjørn GK Skimmelresistente løgsorter. Dansk Løgavl 58(3): Sørensen JN & Bjørn GK Sorter af rødløg. Dansk Løgavl 58(3): Sørensen JN & Bjørn GK Sorter af gule spiseløg. Dansk Løgavl 58(3):4-9. Sørensen JN, Møller L & Jørgensen H De bedste gulerødder efter lagring. Frugt & Grønt 11(10): Sørensen JN Dobbelt startgødskning af såløg. Dansk Løgavl 58(1):4-7. Sørensen JN, Møller L & Jørgensen H Danmark rundt med gulerødder. Frugt & Grønt 11(1): b Det samlede antal demonstrationer, der er gennemført i projektet: 32 c. Det samlede antal deltagere, der har været til demonstrationsprojektet: 260 d. Det samlede antal hits på dokumentationsmaterialet: 369 e. Link til hjemmeside med artikler og dokumentationsmateriale: htm f. Seminar, kongres, åbent hus, erfagruppe, kursus o. lign.: Arrangement Dato Sted Antal deltagere Årsmøde i Avlerforeningen af danske spiseløg Økologisk Inspirationsdag Temadag om kompost, mobil grøngødning og sædskifte Årsmøde i Avlerforeningen af danske spiseløg Vejle Gefion, Sorø Den Holistiske Højskole, Gram Vejle 50 Lökkonferens Bäckaskog Slott, Kristianstad Effekt på specifikke indsatsområder a. Skabelse og sikring af arbejdspladser Enhver form for rationalisering, herunder øget udnyttelse af indsatsfaktorer og dermed reduceret forbrug af gødning eller mindre lager-tab af indlagret produkt, vil forbedre producenternes dækningsbidrag og konkurrenceevne og dermed medvirke til skabelse og sikring af arbejdspladser i landdistrikterne. Nærværende demonstrationsprojekt vedrører indsats til forbedring af holdbarhed af grønsager (løg og gulerødder) ved hjælp af både pre-harvest metoder og indlagringsbetingelser. Demonstrationsprojektet har vist at det er muligt at øge udbyttet af løg og dermed øge udnyttelsen af tilførte indsatsfaktorer (gødning og pesticider) ved at optimere forsyningen Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 7 af 9
8 med vandingsvand i løbet af fremspiringsperioden. Tilførsel af vand i fremspiringsperioden praktiseres normalt ikke idet der er risiko for tilslæmning af jordoverfladen. I produktionen af gulerødder er det normal praksis at gødske med bor. Resultater har imidlertid vist at det kun er nødvendigt at gødske med bor når jorden er i underskud for bor, dvs. ved B-tal under 4. Gulerødder er ikke næringsstofkrævende planter. Resultater har vist at der vil kunne spares på tilførslen af N-gødning, uden at det påvirker udbyttet eller kvaliteten. Demonstrationsprojektet har endvidere vist, at det er muligt at forbedre holdbarheden af løg ved at øge tørringstemperaturen under halstørringen. Vertikal beskæring af gulerodstop resulterede i reduceret angreb af knoldbægersvamp på bladene. Vertikal klipning reducerede udbyttet med op til 10% og vil dermed også kunne anvendes til styring af udbytte og størrelsesfordeling. Vertikal klipning påvirkede dog ikke holdbarheden af gulerødder. Bladgødskning med magnesium-, mangan-, zink-, kobber- eller ammonium-sulfat påvirkede heller ikke udviklingen af svampesygdomme under lagring. Demonstrationsprojektet har således vist at produktionen af grønsager kan forbedres ved dels at optimere indsatsfaktorer under dyrkning og dels at forbedre lagringsevnen hvilket kan bidrage til skabelse og sikring af arbejdspladser i landdistrikterne. b. Styrkelse af konkurrenceevnen En forbedret holdbarhed antages at kunne opnås ved at sikre sunde planter i marken således at der ikke føres angrebne produkter med ind på lager. Alternativt kan produkterne, som f.eks. løg, behandles umiddelbart inden indlagring for at bekæmpe svampesygdomme. En reduceret frasorteringsprocent, ved udtagning fra lager, vil alt andet lige vægte mere end udgifter til gødning eller pesticider. Såvel en reduceret frasorteringsprocent som færre udgifter til gødning og pesticider er dog væsentlige for driftsregnskabet og vil kunne bidrage til en øget konkurrenceevne og dermed sikring af arbejdspladser (se ovenfor). c. Formindskelse af ammoniakfordampning og lugtgener - d. Formindskelse af næringsstofudvaskningen En reduceret næringsstofudvaskning er ikke et direkte mål for nærværende projekt. Frasorterede produktdele havner imidlertid ofte på marken igen som affald og indgår ikke i gødningsregnskabet. Er frasorteringen stor kan næringsstofferne heri dog medvirke til en øget næringsstofudvaskning når næringsstofferne frigives fra det organiske affaldsmateriale. En bedre holdbarhed vil via en reduceret frasorteringsprocent derved medvirke til en mindre næringsstofudvaskning. e. Reduktion af energiforbrug eller omlægning til grøn energi - f. Udvikling af det geografiske område eller det faglige område, herunder sikring af et robust produktionsmiljø I forhold til samfundet er projektet relevant idet en bedre holdbarhed vil, som nævnt ovenfor, bidrage til en bedre udnyttelse af indsatsfaktorer. Her tænkes ikke kun på arbejdskraft, men også på gødning, pesticider, brændstof og energi til lagring. Tab af salgsprodukt er ensbetydende med tab af gødning, sprøjtemidler, energi og andre indsatsfaktorer. Med andre ord vil samme salgbare udbytte kunne opnås ved et lavere Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 8 af 9
9 forbrug af disse indsatsfaktorer når holdbarheden efter lagring forbedres. g. Reduktion af pesticidforbruget eller reduktion af miljøbelastningen fra anvendelse af pesticider For avlere af grønsager har projektet demonstreret at der er forskelle med hensyn til angreb af sygdomme under væksten og efter opbevaring. Det vil sige at det ved anvendelse af robuste sorter og dyrkningstekniske metoder er muligt at reducere forbruget af pesticider. 5. Deltagere og kontakter i projektet Navn Adresse Adresse Postnr. og by Dorrit Andersen GartneriRådgivningen Hvidkærvej Odense SV Jan Jensen Hass GartneriRådgivningen Hvidkærvej Odense SV Peder Krogsgaard GartneriRådgivningen Hvidkærvej Odense SV Lars Møller GartneriRådgivningen Hvidkærvej Odense SV Henrik Jørgensen GartneriRådgivningen Hvidkærvej Odense SV Jørn Nygaard Sørensen Aarhus Universitet Kirstinebjergvej Årslev 6. Eventuelle yderligere oplysninger - Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 9 af 9
Sorter af økologiske spiseløg 2013
Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres
Læs mereForbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader
Status 28 Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader Projektperiode: 1-1-28-31-12-28 Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)
Læs mereSorter af gule spiseløg 2010
er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under
Læs mereSorter af økologiske spiseløg
Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser
Læs mereMangantest & Bladgødskning
Avlerforeningen af danske spiseløg Årsmøde den 28.-29. januar 2014 Mangantest & Bladgødskning Jørn Nygaard Sørensen AU-Årslev Bladgødskning i 2013 Formål at sikre en sund plantetop og derigennem sygdomsfrie
Læs mereSorter af gule spiseløg
Sorter af gule spiseløg Resultaterne fra to års afprøvning af 14 sorter af gule løg viste, at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring.
Læs mereSorter af gule løg i 2014
Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mereRapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.
Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren Demonstrationsprojekt J nr 3663-D-11-00500 Projektets samlede demonstrationseffekt
Læs mereSorter af gulerødder til økologisk dyrkning
Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser udviste gulerodssorterne forskelle i deres tolerance over for sygdomme. De fleste sorter opnåede acceptable
Læs mereResultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)
Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereRapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.
Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren Demonstrationsprojekt J nr 2101-D-1-00581 Projektets samlede demonstrationseffekt
Læs mereGamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010
Gamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010 I 2009 og 2010 blev dyrkningsværdien af gamle danske sorter af hvidkål sammenlignet i et demonstrationsprojekt. Resultaterne viste at
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereGamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet
Gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet - 2010 I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 21 gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet. Resultaterne viste
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereKalium til gulerødder
Kalium til gulerødder Formål: kan eftergødskning med kalium øge udbytte og kvalitet/holdbarhed i gulerødder til halmdækning? Baggrund: For 20 år siden var udbyttet i gulerødder markant lavere end det er
Læs mereKepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle
Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereRapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.
Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt J. nr. 3663-D-09-00373 Projektets samlede demonstrationseffekt
Læs mereBeretning 2008. Projektperiode: 01-01-2008-31-12-2008. Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)
Beretning 2008 Projekt nr. 3. Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning uden spiringsskader - Hurtigmetoder til vurdering af jordens N-status Projektperiode: 01-01-2008-31-12-2008
Læs mereRapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.
Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt 1. Projektets titel Reduceret miljøbelastning med introduktion
Læs mereErfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene
Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereGamle danske sorter af hvidkål
Gamle danske sorter af hvidkål I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 38 gamle danske sorter af hvidkål sammenlignet. Resultaterne viste at der i det genetiske materiale findes dyrkningsværdige
Læs mereJorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Læs mereKrydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform
Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereSkabelon til slutrapport for demonstrationsprojekter under landdistriktsordningen Erhvervsudvikling
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Skabelon til slutrapport for demonstrationsprojekter under landdistriktsordningen Erhvervsudvikling Skabelonen benyttes til projekter
Læs mereForskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereDyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereAvlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Læs mereJordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst
Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed
Læs mereAfgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter
21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi
Læs mereProjektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.
Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING
Ukrudtsbekæmpelse - generelt i bønner & ærter Bønner og ærter er mere følsomme overfor ukrudtsmidler end korn og raps. Der er færre alternativer til bekæmpelse af ukrudt. Færre alternativer i bønner sammenlignet
Læs mereAnvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016
Anvendelse af bladanalyser i praksis Rapport 2015 og 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen, Svend Bøgh Larsen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereUdplantning af persillerod
Udplantning af persillerod Kan man plante gulerødder? I flere andre grønsagskulturer har man løst udfordringerne med ukrudtbekæmpelse i økologisk produktion ved at skifte fra såning til udplantning. Generelt
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning
Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010
Læs mereGamle danske sorter af kålroe
Gamle danske sorter af kålroe I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 21 gamle danske sorter af kålroe sammenlignet. Resultaterne viste at der i det genetiske materiale findes dyrkningsværdige
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereVed Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen.
Projektopdatering, kommer erhvervets midler avleren til gavn? Ved Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen. Projekterne er finansieret af: Danske Bær Promilleafgiftsfonden for frugtavlen
Læs mereFaglig flaskehals - gødskning. Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen
Faglig flaskehals - gødskning Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen Faglig flaskehals - gødskning Hvor meget N efterlader broccoli? Hvilke efterafgrøder
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mere...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige
...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereDelt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40
2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg
Læs mereUovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side
2014 INDHOLD: Uovertruffen kvalitet.... side 3 Din egen gødning.... side 4 Emballage.... side 5 BioCrop Opti.... side 6 BioCrop Opti XL... side 7 BioCrop Møldrup XL... side 8 BioCrop Opti ML... side 9
Læs mereHøst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?
Høst-vejledning Haver til Mavers guide til høst i skolehaven Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Hvordan kan du høste på en god måde? Målgruppe: Elever 3.-6.klasse Læringsmål: Eleven
Læs mereSådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Læs mereFakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi
Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling
Læs mereSådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt
Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereKernemajs dyrkning og fodring i praksis
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mereSlutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.
Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-
Læs mereSatellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning
Satellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning Den rette mængde kvælstof til gulerødder kan være vanskeligt at forudsige, når der gødes. Det vil variere meget mellem
Læs mereGennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.
ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereG ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning
G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereOpera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere
Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales
Læs mereSådan dyrker du økologiske GULERØDDER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt
Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kulhydrat Kalium Det er godt for os at spise gulerødder. Vi bliver mere sunde af det. Gulerødder indeholder meget
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
217 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 217 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereKMC områdemøder vedr. nye sorter
KMC områdemøder vedr. nye sorter Marts 2014 Bjarne Thisgaard Scanax A/S KMC Granules områdemøde Dyrkningsteknik Verdi Gødskning Mikronærring Modenhed Optagning Opbevaring Opformering Gødskning N min 160-180kg,
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
215 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 215 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mereØkologisk jordbærproduktion
Grøn Viden Økologisk jordbærproduktion Holger Daugaard A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJ F H av e b r u g n r. 177 m a r t s 20 09 2 Produktionsmuligheder Der
Læs mereDe vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu.
De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu. Lars Bødker TOPKVALITET I ØKOLOGISKE SPISEKARTOFLER, Gram Slot den 16. august 2018 Projektet Topkvalitet i Økologiske Spisekartofler
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs mereSIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?
SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
26 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning 2012/2013
Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Denne statistik er udarbejdet af Ministeriet
Læs mereRapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.
Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt J. nr. 32101-D-13-00579 Projektets samlede demonstrationseffekt
Læs mereTIL GAVN FOR GARTNERE
Projektet er støttet af: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. 7/2 2012 Nordisk Frugt og Bær Konference 2012 Hvem er jeg? OLE
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mere6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør
NR. 11 // NOVEMBER 2015 KÅLBROKRESISTENTE rapssorter får nu også kålbrok VM i Raps: 6 ton klubben sår tidligt og gødsker og høster sent Få del i kagen - dyrk Tækkerør Intelligent såning giver MINDRE SPILD
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mere