Study-guide for modul B9: Hjerne og sanser (E08)

Transkript

1 Study-guide for modul B9: Hjerne og sanser (E08) Jens Zimmer/John Chemnitz, August 2008 Om studieguiden...2 Formålet med denne studieguide...2 Om Modul 9: Hjerne og Sanser...3 Generelt om skemaet for modul B9...3 Undervisere...3 Undervisningssekretær...4 Modulbestyrer...4 Modulets varighed...4 Lærebøger...4 Kompetencetermer...5 Kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer...5 Kompetenceniveauer for praksiskompetencer...5 Niveau Niveau Niveau Mål for modul B9...6 Ugeplaner...8 Biomedicinsporet uge (36) uge (uge 37) uge (uge 38) uge (uge 39) uge (uge 40) uge (uge 41) uge (uge 43) uge (uge 44)...27 Prøveform...29 Samlet læringsmål for modul B9 s biomedicinspor...30 Professionssporet biomekanik uge (36) uge (37) uge (38) uge (39) uge (40) uge (41) uge (43) uge (44)...42 Prøveform...42 Samlet læringsmål for professionssporet (biomekanik)...43 Professionssporet for medicin uge (37) uge (38-41 og 43)...46 Samlet læringsmål for professionssporet (medicin)

2 Om studieguiden Formålet med denne studieguide Denne studieguide fortæller dig, hvordan modul B9 afvikles og evalueres. Guiden indledes med en samlet generel information om biomedicin-sporet og professionsporene for medicin og klinisk biomekanik. Derefter præsenteres biomedicin-sporet og de to profesionsspor hver for sig med ugeplaner og detaljerede læringsmål. Almindelige studyguide-oplysninger, som du har fået i foregående moduler, gentages ikke her. 2

3 Om Modul 9: Hjerne og Sanser Biomedicin-sporet er fælles for medicin- og biomekanik-studerende og samtidig det mest omfattende spor i modulet (10 ECTS point). Sporet er opbygget som et integreret neurobiologisk kursus med fokus på centralnervesystemets, d.v.s. rygmarvens og hjernens struktur og funktion, suppleret med makroskopisk anatomi vedr. kraniet og kranienerver. Det, som du i foregående moduler har lært om det perifere nervesystem og den sensoriske og motoriske innervation af kroppens og ekstremiteternes muskler og de indre organer, skal nu udvides med en forståelse af rygmarven og hjernen som overordnede integratorer af menneskets sensoriske, motoriske og viscerale funktioner, suppleret med nødvendig makroskopisk viden om neurokraniet, kranienerverne og de specielle sanser (syn, hørelse, ligevægt, smag og lugt). Hertil kommer erhvervelse af viden om højere mentale, emotionelle og kognitive funktioner, - altsammen med det formål at skabe et medicinsk neurobiologisk videngrundlag for klinisk diagnostik og behandling. - I professionssporet i medicin (5 ECTS point) indøver de medicinstuderende teoretiske og praktiske færdigheder i medicinsk interview og læge-patient kommunikation. - I professionssporet i klinisk biomekanik (3 ECTS point) udvikler de studerende gennem instruktion og praktiske øvelser en række diagnostiske og behandlings-mæssige færdigheder med fokus på lænd og bækken. Generelt om skemaet for modul B9 Undervisningen gives som forelæsninger (F), holdtimer (5 hold) (H) og gruppetimer (15 grupper) (G). Ugeplaner for de forskellige spor findes i de efterfølgende afsnit af studyguiden, opdelt i biomedicin-spor og professionsspor for medicin og klinisk biomekanik. På e-learn findes desuden et detaljeret excel-skema for både forelæsninger og holdtimer for alle spor. Dette skema vil typisk blive hurtigere opdateret end det personlige skema på nettet. Dit eget skema finder du på student selvbetjening. Du kan ikke deltage i undervisningen på andre hold eller i andre grupper. Undervisere Biomedicin-sporet Jens Zimmer Rasmussen, professor, Anatomi og Neurobiologi (IMB) jzimmer@health.sdu.dk John Chemnitz, lektor, Anatomi og Neurobiologi (IMB) jchemnitz@health.sdu.dk Undervisningsasistenter og instruktorer ved hold- og gruppeundervisning, inkl. klinisk casus og demonstrationer. Professionsspor klinisk biomekanik Janni Bang (tovholder), jannibang@hotmail.com. John Sandsberg, ekstern lektor, Institut for Idræt og Biomekanik Mikkel Konner, ekstern lektor, Institut for Idræt og Biomekanik Sanni Madsen, ekstern lektor, Institut for Idræt og Biomekanik Professionsspor - medicin Søren Cold, klinisk lektor, afd. R, OUH, soeren.cold@ouh.regionsyddanmark.dk læger ved OUH, ansatte som kliniske lektorer og lærere. 3

4 Undervisningssekretær Rigmor Jepsen, IMB-Anatomi og Neurobiologi, Campus Telefon: ; Åbningstid: 9:30 13:00 Modulbestyrer Jens Zimmer, IMB-Anatomi og Neurobiologi, Winsløwparken 21 Telefon: ; Modulets varighed Modul B9 begynder i uge 36 og slutter i uge 44. Eksamen finder sted i uge 45. Lærebøger Biomedicinsporet Per Brodal: Sentralnervesystemet, 4. udg., 2007, Universitetsforlaget, Oslo, eller Per Brodal: The Central Nervous System, 3. udg., 2003, Oxford Unviersity Press (Der kan frit vælges mellem den norske og den engelske udgave af Brodal. Vejledende læselister for begge bøger lægges på e-learn) Netter: Atlas of Human Neuroscience, 1. udg. 2003, Icon Learning Systems. Netter: Atlas der Anatomie des Menschen. 3. oplag, 2006, Thieme (den tyske udgave med normal latinsk nomenklatur anbefales). Rostgaard, Tranum-Jensen: De indre organers anatomi, 10. udg. 2006, Munksgaard. T. W. Sadler: Langmans Embryologi, 2. udgave, 3. oplag 2007, Munksgaard F. Geneser; Histologi på molekylærbiologisk grundlag, 1. udg., 7. oplag. 2007, Munksgaard. Medicinsk Biofysik I (Grundbog) og II (Opgavebog), 5. udg. 2005, Aarhus Universitetsforlag. Et opgavehæfte for medicinsk neurobiologi og kursus-relevante dele af den makroskopiske anatomi m. v. bestående af tidligere opgaver ordnet efter emne, sælges i trykt udgave. Supplerende litteratur Gray s Anatomy for Students, Elsevier, Nørgaard: Anatomiens navne, Nyt Nordisk Forlag Nørgaard: Medicinske fagudtryk, Nyt Nordisk Forlag Professionsspor - medicin Noter på e-learn Supplerende litteratur Silverman J, Kurtz S & Draper J ; Skills for Communicating with Patients, 2. udg. 2005, Radcliffe 4

5 Professionsspor klinisk biomekanik T.F. Bergmann, D.H. Peterson & D.J. Lawrence: Chiropractic Technique, 2. udg. 2002, Mosby D. Byfield: Chiropractic Manipulative Skills, 2. udg. 2005, Elsevier Churchill Livingstone Kompetencetermer Som studerende på modulet forventes du at opnå viden og færdigheder (kompetencer). Kompetencerne kan opdeles i 3 niveauer, beskrevet med en række såkaldte kompetencetermer (se skemaet). For professionssporet i klinisk biomekanik findes yderligere kompetencetermer, som beskrevet separat i biomekanik-delen af studieguiden. Kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer Kompetenceniveauer for praksiskompetencer Niveau 1 Angive/navngive/ have kendskab til/ Deltage/assistere definere/beskrive/diagnosticere Niveau 2 Forklare/anvende/beregne/redegøre for Udføre under vejledning (fx inspektion, palpation, perkussion, undersøgelse) Niveau 3 Analysere/diskutere/vurdere Udføre selvstændigt (fx inspektion, palpation, perkussion, undersøgelse) Kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer Niveau 1: Angive/definere etc. På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive hvad man ser/ har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. Niveau 2: Forklare/anvende/beregne/redegør for På dette niveau skal den studerende kunne forklare årsagssammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. Niveau 3: Analysere/diskutere/vurdere På dette niveau skal den studerende kunne forholde sig til og diskutere divergerende oplysninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse sammenhænge, kunne begrunde valg af metode etc. Kompetenceniveauer for praksiskompetencer Niveau 1: Deltage/assistere 5

6 På dette niveau skal den studerende kunne medvirke ved udførelse af bestemte opgaver og procedurer uden selvstændigt ansvar for den samlede opgaves varetagelse. Niveau 2: Udføre under vejledning (fx inspektion, palpation, perkussion og undersøgelse) På dette niveau skal den studerende kunne udføre bestemte opgaver eller funktioner under vejledning, typisk af en mere erfaren person. Niveau 3: Udføre selvstændigt (palpation, perkussion, inspektion og objektiv undersøgelse) På dette niveau skal den studerende kunne varetage evt. planlægning og udførelse af bestemte funktioner, således eksempelvis kunne optage en fuldstændig anamnese, kunne gennemføre en objektiv undersøgelse etc. Mål for modul B9 Biomedicin-sporet Målet med dette modul er, at den studerende lærer, hvorledes menneskets centralnervesystem (hjerne og rygmarv) er opbygget og fungerer, som grundlag for at kunne følge almindelige diagnostiske og behandlingsmæssige ræsonnementer vedr. nervesystemet funktion og sygdomme i de efterfølgende kliniske fag. kritisk at kunne vurdere nuværende og ny klinisk neurobiologisk viden og stimulere til fortsat uddannelse og forskning. Som studerende skal du efter afslutning af modulet kunne beskrive og diskutere, hvordan hjerne og rygmarv modtager sanseindtryk fra kroppen selv og omgivelserne, hvordan disse indtryk på bevidst og ubevidst niveau bearbejdes og fortolkes i centralnervesystemet, samt hvordan ny eller lagret information sammen med de motoriske og autonome dele af nervesystemet indgår i reguleringen af kroppens indre miljø og styrer de ydre motoriske funktioner. Du skal som studerende på grundlag af din viden om de normale forhold, herunder også viden om hjernens emotionelle og kognitive funktioner, kunne analysere enkle kliniske casus, og på basis af beskrevne symptomer kunne identificere de områder/strukturer, som er beskadigede eller sygdomsramte. Du skal tilsvarende forstå betydningen af stimulation, samspil og plasticitet i de neuronale kredsløb under hjernens udvikling, samt hvilke neurobiologiske forhold, der er af betydning for reparation af hjerneskade. (Læringsmålene som formuleret i studieordningen findes sammen med den samlede oversigt til delmål på side 25.) Professionsspor for medicin Formålet med det medicinske professionsspor er, at du som lægestuderende lærer at kommunikere med patienter, så du selvstændigt kan optage en medicinsk journal. I professionssporet lærer du elementær spørgeteknik med henblik på at indhente de for anamnesen relevante oplysninger. 6

7 at kunne erkende patientens og/eller den pårørendes sindstilstand med henblik på at kommunikere adækvat i forhold hertil. at strukturere og styre optagelsen af anamnese. (Læringsmålene som formuleret i studieordningen findes sammen med den samlede liste af delmål på side 37.) PROFESSIONSSPOR FOR KLINISK BIOMEKANIK Med fokus på lænd og bækken er formålet, at du som studerende i klinisk biomekanik opnår teoretisk viden og praktiske færdigheder i såvel optagelse af anamnese som manuel behandling, d.v.s. at du lærer at kombinere din viden i anatomi, teoretisk og klinisk biomekanik i udredning og behandling af lænd og bækken. (Læringsmålene som formuleret i studieordningen findes sammen med den samlede oversigt til delmål på side 33.) 7

8 Ugeplaner Der henvises til ugeplaner for de enkelte spor. Et detaljeret excel-skema vil være tilgængelig på e-learn. Dette skema skal sammenholdes med studyguiden. Excel-skemaet bliver løbende opdateret. Tidspunkter, sted og holdnr. fremgår af dit personlige skema på student selvbetjening og excel-skemaet under biomedicinsporet. 8

9 Biomedicinsporet UNDERVISNING Undervisningen gives som forelæsninger (F; for alle), holdtimer (H; 5 hold) med og uden kliniske casus som oplæg, og gruppetimer (G; 15 grupper) omfattende kliniske casus som oplæg, demonstrationer baseret på præparater på studiesal, og digitalt billedmateriale. TEMAER Kraniets anatomi med særlig henblik på neurokraniet, kranienerver og specielle sanser. Cellulær neurobiologi, inkl. synaptisk neurotransmission (transmittere, receptorer) Centralnervesystemets (CNSs) generelle organisation og udvikling. Hjernen og rygmarvenshinder og kar, cerebrospinalvæsken og blod-hjerne barrieren. Det somatosensoriske system. Det motoriske system, inkl. basalganglier og cerebellum. Hjernestammen, inkl. kranienerver. De specielle sanser, inkl. syn og øjenbevægelser, hørelse, ligevægt, lugt og smag. Hypothalamus og somatovisceral integration. Det limbiske system, inkl. emotionelle reaktioner, indlæring og hukommelse. Hjernebarken (cortex cerebri), inkl. højere mentale og kognitive funktioner. Bevidsthed, søvn, stress og afhængighed (addiction). Løsning af kliniske casus (patienthistorier) med sygdomme og beskadigelser i CNS. Billeddannelse af CNS, eksemplificeret ved, CT-, MR-, fmr- og PET scanninger. UGEPLANER Her beskrives undervisningen på ugebasis. For hver uge angives Ugens forelæsninger med kort angivelse af emner. Ugens hold-og/eller gruppetimer med kort angivelse af emner. for undervisningen = kompetencer medbragt fra andre moduler, d.v.s. viden som forudsættes bekendt, og hvor brush-up læsning derfor anbefales. Tal i parentes angiver kompetenceniveau. (hjemmeopgaver) til de enkelte aktiviteter. Læringsmål - beskrevet i kompetencetermer. 1. uge (36) FORELÆSNINGER Introduktion og Cellulær neurobiologi 1 1) Modul B9 introduceres med særlig fokus på biomedicin-sporet. 2) Der gives en kort oversigt over centralnervesystemet, hvorefter der fokuseres på den cellulære opbygning, herunder de forskellige celletypers (neuroner, astroglia, oligodendroglia og mikroglia) strukturelle og funktionelle egenskaber. 9

10 fra andre moduler (kompetenceniveau i parentes) Fra biomedicinsporet modul B1 Liv, sundhed og sygdom : Cellemembraners basale egenskaber, receptorbegrebet og ionkanaler (1), og excitable mebraner og elektrokemisk energi samt aktiv transport (2). Fra biomedicinsporet modul B2 Fra celle til individ : Forskellige typer af cellulær kommunikation (1), samt nervesystemets celletyper, inklusiv mikroskopi (1). Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst om nerve- og gliacellers strukturelle og funktionelle egenskaber, eksempelvis: Brodal: Sentralnervesystemet, 2007, ss , eller Brodal: The Central Nervous System, 2003, ss. xi-xv, (der kan frit vælges mellem den norske og den engelske version af Brodal) Netter s Atlas of Human Neuroscience, 2003, ss Supplér event. med Geneser: Histologi, 2007, ss Cellulær neurobiologi 2 I denne forelæsning fokuseres på neurotransmission (generering og propagering af aktionspotentiale, den synaptiske transmission, neurotransmittere og modulatorer og receptorer, samt regulation (intern/ekstern) af den neuronale aktivitet, inkl. ubalancer ved sygdomme og behandling heraf. fra andre moduler Fra biomedicinsporet modul B1 Liv, sundhed og sygdom : Cellemembraners basale egenskaber, receptorbegrebet og ionkanaler (1), og excitable mebraner og elektrokemisk energi samt aktiv transport (2). Fra biomedicinsporet modul B2 Fra celle til individ : Forskellige typer af cellulær kommunikation (1), samt nervesystemets celletyper, inklusiv mikroskopi (1). Fra biomedicinsporet af modul B7 Regulation og kommunikation : Det autonome nervesystem, inkl. farmakologisk påvirkninger heraf (2), binyremarven og biosyntesen af adrenalin og noradrenalin (2), basal farmakologisk redegørelse for receptorer, dopaminerg og serotonerg transmission samt farmakologisk påvirkning heraf (2), peptider og aminosyrer som mediatorer (2). Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst om nervecellers funktionelle egenskaber, eksempelvis: Brodal: Sentralnervesystemet, 2007, ss Brodal: The Central Nervous System, 2003, ss Netter s Atlas of Human Neuroscience, 2003, ss. 4-20, Supplér event. med Geneser: Histologi, 2007, ss Centralnervesystemets organisation og udvikling I denne forelæsning gennemgås først den makroskopiske opbygning af CNS, inkl. overfladestrukturer og markante tværsnit, efterfulgt af en introduktion til CNS udvikling. 10

11 Fra biomedicinsporet modul B4 Bevægelse og Arbejde : Rygmarv og spinalnerver (1), og den sensoriske og motoriske innervation af skeletmuskulatur via perifere nerver (1,2). Fra biomedicinsporet modul B2 Fra celle til individ : Neuroektodermens udvikling (2). Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst om CNS makroskopiske opbygning og udvikling, eksempelvis: Brodal: Sentralnervesystemet, 2007, ss , Brodal: The Central Nervous System, 2003, ss Langmans Embryologi, 2007, ss Netter s Atlas of Human Neuroscience, 2003, ss , HOLDUNDERVISNING Ana 1 Kraniet 1 Hvert hold inddeles i tre grupper, og der udleveres kranier. Derpå demonstration og gennemgang af kraniet med inddeling af basis cranii og identifikation af kraniets huller og kanaler. Fra modul B5, Energi og vitale funktioner : Respirationssystemets mikro- og makroskopiske anatomi, opgavehæfte 2, noter og opgaver vedr. kraniet. Den studerende forventes inden holdundervisningen at have læst: Rostgaard et al., 2006: Kap. 3, eller Gray s Anatomy, 2005: Kap. 8, ss Langmans Embryologi, 2006: Kap. 12. Netter s Atlas der Anatomie, 2006, ss. 2-11, 34-35, 92-93, Ana 2 Kraniet 2 Holdundervisning opdelt grupper fortsætter med gennemgang af kraniet og fokus er på orbita og pars petrosa. Fra modul B5, Energi og vitale funktioner : Respirationssystemets mikro- og makroskopiske anatomi, opgavehæfte 2, noter og opgaver vedr. kraniet. Den studerende forventes inden holdundervisningen at have læst: Rostgaard et al., 2006: Kap. 3, kap 5 (s , 75-78) og kap 6 (s ), eller Gray s Anatomy, 2005: Kap 8 (s og ). Netter s Atlas der Anatomie, 2006, ss. 2-11, 34-35, 92-93, CNS GRUPPEARBEJDE 1 Emne: Generel organisation og udvikling af CNS 11

12 Opdelt i grupper og med instruktion gennemgås den generelle opbygning af CNS med brug af præparater og billedmateriale, inkl. CT og MR scanninger. Fra biomedicinsporet modul B4 Bevægelse og Arbejde : Rygmarv og spinalnerver (1), og den sensoriske og motoriske innervation af skeletmuskulatur via perifere nerver (1,2). Fra biomedicinsporet modul B2 Fra celle til individ : Neuroektodermens udvikling (2). Svarende til forelæsning 3 Centralnervesystemets organisation og udvikling. LÆRINGSMÅL 1. UGE, BIOMEDICINSPORET beskrive neurokraniets struktur og angive væsentlig træk af dets udvikling analysere og diskutere den cellulære struktur og de funktionelle og molekylære processer, herunder den synaptiske transmission, der karakteriserer nerveceller, gliaceller i centralnervesystemet (CNS) og det perifere nervesystem beskrive den generelle makroskopiske opbygning af centralnervesystemet og det perifere nervesystem beskrive grundlæggende træk i rygmarvens og hjernens tidlige udvikling 2. uge (uge 37) FORELÆSNINGER Hjernens og rygmarvens hinder og kar Efter en gennemgang af hjernens og rygmarvens tre lag af hinder (meninges), samt mellemliggende rum og potentielle spalterum, gennemgås cerebrospinalvæskens dannelse og passage til venesystemet, efterfulgt af hjernens og rygmarvens kar og blodforsyning, herunder blod-hjerne barrierens opbygning og funktion. Forelæsningen slutter med en præsentation af typiske cerebrovaskulære skader. Regulering af det cerebrale kredsløb fra biomedicinsporet modul B5 Energi og vitale funktioner Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst: Brodal: Sentralnervesystemet, 2007, ss Brodal: The Central Nervous System, 2003, ss Netter s Atlas of Human Neuroscience, 2003, ss Rygmarven, somatosensoriske sanser, primære motorneuroner og reflekser I forelæsningen redegøres for den generelle cellulære, forbindelsesmæssige og funktionelle organisation af rygmarven, spinalnerverne og dertil knyttede reflekser. Sensoriske receptorer for de forskellige somatosensoriske sansekvaliteter og begrebet adaptation 12

13 præsenteres, ligesom en motorisk enhed ( motor unit ) defineres og sammenholdes med ændringer i muskelaktivitet og kraft. Forelæsningen fungerer derved som oplæg til de efterfølgende undervisningsaktiviteter vedr. de centrale sensoriske og motoriske nervebaner. Konsekvenser af lokaliserede beskadigelser diskuteres. Fra biomedicinsporet modul B4 Bevægelse og Arbejde : Rygsøjlen (1,2), rygmarv og spinalnerver (1), den sensoriske og motoriske innervation af skeletmuskulatur via perifere nerver (1,2). Fra modul B4 s professionsspor i klin. biomekanik: Neurologisk test af columna lumbalis og underekstremitet (2,3). Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst: Brodal: Sentralnervesystemet, 2007, ss , Brodal: The Central Nervous System, 2003, ss , Netter s Atlas of Human Neuroscience, 2003, ss , 101, HOLDUNDERVISNIG CNS 1 Cellulær neurobiologi På holdene gennemgås og diskuteres den cellulære struktur og de funktionelle egenskaber, inkl. bagvedliggende molekylære processer, der karakteriserer de forskellige typer af nerveceller og gliaceller i centralnervesystemet (CNS) og det perifere nervesystem. I tilslutning til holdundervisningen indgår analyse af histologiske præparater. Fra biomedicinsporet modul B1 Liv, sundhed og sygdom : Cellemembraners basale egenskaber, receptorbegrebet og ionkanaler (1), og excitable mebraner og elektrokemisk energi samt aktiv transport (2). Fra biomedicinsporet modul B2 Fra celle til individ : Forskellige typer af cellulær kommunikation (1), samt nervesystemets celletyper, inklusiv mikroskopi (1). Fra biomedicinsporet af modul B7 Regulation og kommunikation : Det autonome nervesystem, inkl. farmakologisk påvirkninger heraf (2), binyremarven og biosyntesen af adrenalin og noradrenalin (2), basal farmakologisk redegørelse for receptorer, dopaminerg og serotonerg transmission samt farmakologisk påvirkning heraf (2), peptider og aminosyrer som mediatorer (2). Brush-up læsning af forudsætninger, og ellers svarende til de to forelæsninger i Cellulær neurobiologi. CNS 2 Hjernens og rygmarvens hinder og kar Med udgangspunkt i forelæsningen, præparater og billedmateriale på studiesalen samt brug af atlas gennemgås og diskuteres struktur og funktion af hjernens hinder og kar, 13

14 samt cerebrospinalvæskens dannelse og passage gennem ventrikelsystemet, ud i subarachnoidalrummet og videre til venesystemet. Se tilsvarende forelæsning. Brush-up læsning svarerende til og den forudgående forelæsning i Hjernen og rygmarvens hinder og kar, samt angive kar på billedmateriale fremlagt på e- learn. CNS 3 Rygmarven, reflekser og baner Med udgangspunkt i forelæsningen gennemgås rygmarvens makroskopiske og histologiske opbygning, de primære sensoriske og motoriske forbindelser til periferien, samt væsentlige reflekser, inkl. strækrefleksen, knyttet hertil. Generelle begreber vedrørende funktion og klassificerring af sansereceptor og motor units diskuteres. Fra biomedicinsporet modul B4 Bevægelse og Arbejde : Rygsøjlen (1,2), rygmarv og spinalnerver (1), den sensoriske og motoriske innervation af skeletmuskulatur via perifere nerver (1,2). Fra modul B4 s professionsspor i klin. biomekanik: Neurologisk test af columna lumbalis og underekstremitet (2,3). Svarende til forelæsningen Rygmarven, somatosensoriske sanser, primære motorneuroner og reflekser. 14

15 Læringsmål for 2. uge, biomedicinsporet beskrive den makroskopiske opbygning af hjerne og rygmarv med omgivende hinder og karforsyning. redegøre for blodhjerne-barrierens struktur og funktion. redegøre for cerebrospinalvæskens dannelse, drænage og diagnostisk anvendelse, samt konsekvenser af blokkering af drænagen. redegøre for den generelle cellulære, forbindelsesmæssige og funktionelle (motoriske og sensoriske) organisation af rygmarven, spinalnerverne og dertil knyttede reflekser, samt diskutere konsekvenser af lokaliserede beskadigelser. analysere og diskutere den cellulære struktur og de funktionelle egenskaber af somatosensoriske receptorer i det perifere nervesystem. 3. uge (uge 38) FORELÆSNINGER Central somatosensoriske baner inkl. thalamus, cortex og smerteregulering. I forelæsningen gennemgås de somatosensoriske baner fra rygmarven til hjernebarken med samtidig redegørelse for typen af sensorisk information, topografisk forløb og synaptiske forbindelser. Vedrørende hjernebarken præsenters og diskuteres den kortikale repræsentation og samkøring af de forskellige sansekvaliteter som grundlag for den kortikale perception (bevidst opfattelse og analyse af sanseindstryk). I forbindelse med smertesansen diskuteres det neuronale grundlag for smerteregulering. Forudgående undervisning i modulet med særlig fokus på relevante strukturer i CNS (rygmarv, hjernestamme, thalamus, capsula interna og cortex cerebri), samt forudgående forelæsning om rygmarven. Fra biomedicinsporet af modul B7 Regulation og kommunikation : Smerte og smerte-regulering (1,2). Brodal: Sentralnervesystemet, 2007, ss Brodal: The Central Nervous System, 2003, ss Netter s Atlas of Human Neuroscience, 2003, ss. 214,

16 Centrale motoriske baner I forelæsnigen beskrives oprindelse, forløb og endeområder for descenderende motoriske baner til rygmarven. Begreberne øvre og nedre motorneuron præsenteres og diskuteres i sammenhæng de forskelle i symptomer, der ses ved beskadigelse af henholdsvis øvre og nedre motorneuron. Fra biomedicinsporet modul B4 Bevægelse og Arbejde : Den sensoriske og motoriske innervation af skeletmuskulatur via perifere nerver (1,2), samt neural plasticitet ved træning (2). Brodal: Sentralnervesystemet, 2007, ss Brodal: The Central Nervous System, 2003, ss Netter s Atlas of Human Neuroscience, 2003, ss , 176, HOLDUNDERVISNING CNS 4 Øvre og nedre motorneuron og reflekser Grundlæggende begreber fra forelæsningen repeteres og diskuteres. Forudgående undervisningsaktiviteter i modulet vedr. rygmarvens organisation og tilknyttede sensoriske og motoriske funktioner. Fra biomedicinsporet modul B4 Bevægelse og Arbejde : Den sensoriske og motoriske innervation af skeletmuskulatur via perifere nerver (1,2), samt neural plasticitet ved træning (2). Svarende til forelæsningerne vedr. rygmarvens organosation og somatosensoriske og motoriske baner, inkl. Brodal: Sentralnervesystemet, 2007, ss., ss , Brodal: The Central Nervous System, 2003, ss , Netter s Atlas of Human Neuroscience, 2003, ss. ss , 101, , CNS 5 Klinisk casus rygmarv Introduktion til klinisk casus-opgaver Denne form for holdundervisning er baseret på fremlæggelse af et klinisk casus (en patienthistorie). I de valgte casus har patienten typisk en række symptomer forårsaget af en traumatisk, vaskulær eller neurodegenerativ sygdomsbetinget beskadigelse/læsion et sted i CNS. Symptomerne er typisk angivet som tidligere akutte symptomer og symptomer, som de optræder f. eks. 8 uger senere. Ved brug af din paratviden om nervesystemets opbygning og funktion samt den viden, som du forventes at skaffe dig i forbindelse med løsning af casus, skal du så ud fra beskrivelsen af de neurologiske 16

17 symptomer og eventuelt andre oplysninger først angive og begrunde hvilke strukturer, nervebaner m.v., der formodes at være inddraget. Herefter skal du som løsning på opgaven - ud fra en helhedsvurdering og med begrundelse - angive den sandsynlige placering af en, som regel lokaliseret, beskadigelse af centralnervesystemet. I løsning af casus, herunder læsionens omfang, er det vigtig at notere sig afgrænsningen af symptomerne og hvilke funktioner, der er intakte (eller må formodes at være intakte, da de ikke er nævnt i casus). Samtidig skal du være opmærksom på, at nogle symptomer ikke kommer til udtryk, da de maskeres af andre. Som eksempel kan nævnes, at en lammelse af arm og ben på den ene side af kroppen kan maskere forekomsten af rystelser, betinget af en samtidig påvirkning af lillehjernen. Generelt gælder for løsning af casusbaserede opgaver, at det er processen frem mod det rigtige svar og begrundelserne for svarene, der er vigtige, - ikke at man umiddelbart og uden yderligere begrundelse kan sige at læsionen må sidde dér eller dér. Til den aktuelle holdundervisning baseret på kliniske casus, vil 2-3 patienthistorier, lagt på e-learn, fungere som oplæg for repetition og yderligere fordybelse i rygmarvens og dens sensoriske og motoriske forbindelsers funktion. Løsningen af de kliniske casus med begrundelser forventes at ske ved fremlæggelse for holdet. Hjemmeopgaver Løsning af 2-3 klinisk casus-baserede opaver, som efter aftale med holdlæreren/instruktor forudgående er tilgængelige på e-learn. CNS gruppearbejde 2 Kombination af gruppe-baseret løsning af kliniske casus, som fremlægges af underviser, og brug af billedmateriale og præparater til identifikation af CNS strukturer m.h.p. at opnå en 3-dimensionel forståelse af hjernens opbygning. Læringsmål for 3. uge, biomedicinsporet beskrive og analysere det somatosensoriske system fra krop og ekstremiteter til hjernebark og diskutere principper for smertemodulation, somatosensorisk perception og integration i hjernebarken, og konsekvenser af lokaliserede beskadigelser. redegøre for samspil mellem det sensoriske og motoriske system, herunder vigtige reflekser som stræk- og afværgereflekser, analysere og diskutere den strukturelle og funktionelle organisation af de centrale motoriske baner til rygmarven. diskutere samspillet mellem muskulatur, nedre motorneuroner (rygmarv) og øvre moterneuron forbindelser, samt effekten af lokaliserede beskadigelser og sygdomme. analysere og dikutere placeringen af lokaliserede skader i rygmarv og på ascenderende somatosensoriske og descenderende motoriske nervebaner på basis af beskrivelser af typiske motoriske, sensoriske og eventuelt andre symptomer hos patienter (kliniske casus). 17

18 4. uge (uge 39) Forelæsninger Hjernestammen og kranienerverne XII, XI, X I forelæsningen gives først en generel introduktion til hjernestammens opbygning og funktion, samt kranienerverne. Derefter gennemgås n. hypoglossus, n. accessorius og n. vagus. Der lægges i fremstillingen vægt på nervernes motoriske og sensoriske fiberindhold og kvaliteteter og dermed perifere funktioner, de centrale kerners beliggenhed, vigtige reflekser og tilknyttede centrale sensoriske og motoriske baner. Fra biomedicinsporet af modul B5 Energi og vitale funktioner : Neurale elementer i kardiopulminale reguleringsmekanismer (1,3). Fra biomedicinsporet af modul B6 Vækst og Ernæring : Opbygning og funktion af splanchnokraniet, tunge, svælg, oesophagus og mave-tarmkanal med tilknyttede kirtler, inkl. de nederste hjernenervers og det autonome systems innervation af disse organer (1). Brodal: Sentralnervesystemet, 2007, ss , , 409, Brodal: The Central Nervous System, 2003, ss , , 331, Langmans Embryologi, 2007, , Netter s Atlas of Human Neuroscience, 2003, ss. 25, 35, 44, 78-81, , , Hjernestammen og kranienerverne IX, VII, V I forelæsningen gennemgås n. glossopharyngeus, n. facialis og n. trigeminus.. Der lægges i fremstillingen vægt på nervernes motoriske og sensoriske fiberindhold og kvaliteteter og dermed perifere funktioner, de centrale kerners beliggenhed, vigtige reflekser og tilknyttede centrale sensoriske og motoriske baner. Fra biomedicinsporet af modul B5 Energi og vitale funktioner : Neurale elementer i kardiopulminale reguleringsmekanismer (1,3). Fra biomedicinsporet af modul B6 Vækst og Ernæring : Opbygning og funktion af splanchnokraniet, tunge, svælg, oesophagus og mave-tarmkanal med tilknyttede kirtler, inkl. de nederste hjernenervers og det autonome systems innervation af disse organer (1). Brodal: Sentralnervesystemet, 2007, ss Brodal: The Central Nervous System, 2003, ss Langmans Embryologi, 2007, ss , Netter s Atlas of Human Neuroscience, 2003, ss , , ,

19 Holdundervisning Ana 3 Kranienerverne XII, XI, X Holdundervisning med inddeling i tre grupper - gruppe 1 (n. hypoglossus), gruppe 2 (n. accessorius, og gruppe 3 (n. vagus). Præparatdemonstration af de nævnte hjernenervers forløb fra deres apparente udspring til endegrenenes innervation. Hjernenervernes indhold af nervefibre (funktionelle trådkomponenter) og disses forbindelser til de respektive kerner i hjernestammen gennemgås. Digitalt billedmateriale kombineret med klinisk relevante opgaver vil være tilgængelig på e-learn. Fra biomedicinsporet af modul B5 Energi og vitale funktioner : Neurale elementer i kardiopulminale reguleringsmekanismer (1,3). Fra biomedicinsporet af modul B6 Vækst og Ernæring : Opbygning og funktion af splanchnokraniet, tunge, svælg, oesophagus og mave-tarmkanal med tilknyttede kirtler, inkl. de nederste hjernenervers og det autonome systems innervation af disse organer (1). Rostgaard et al., 2006: Kap. 4 (side 62-64) og Kap. 14 (side ) eller Gray s Anatomy, 2005: Kap. 8 (side , , , , , ), Netter s Atlas der Anatomie, 2006, ss samt svarende til forelæsningen i Hjernestammen og kranienerverne XII, XI og X. Ana 4 Kranienerverne IX, VII, V Holdundervisning med inddeling i tre grupper gruppe 1 (n. glossopharyngeus), gruppe 2 (n. facialis) og gruppe 3 (n.trigeminus). Præparatdemonstration af de nævnte hjernenervers forløb fra deres apparente udspring til endegrenenes innervation. Hjernenervernes indhold af nervefibre og disses forbindelser til de respektive kerner i hjernestammen gennemgås. Digitalt billedmateriale kombineret med klinisk relevante opgaver vil være tilgængelig på e-learn. Fra biomedicinsporet af modul B5 Energi og vitale funktioner : Neurale elementer i kardiopulminale reguleringsmekanismer (1,3). Fra biomedicinsporet af modul B6 Vækst og ernæring : opbygning og funktion af splanknokraniet, tunge, svælg, oesophagus og mave-tarmkanal med tilknyttede kirtler, inkl. de nederste hjernenervers og det autonome systems innervation af disse organer (1). 19

20 Rostgaard et al. 2006: Kap. 4 (side 62-64), kap. 5 (side 73-75), kap. 6 (side 92-93), kap. 7 (side ), kap. 8 (side ) og kap. 14 (side ) eller Gray s Anatomy, 2005: Kap. 8 (side , , 827, 833, , 855, 857, 861, 864, , , , , 912), Netter s Atlas der Anatomie, 2006, ss , 119. samt svarende til forelæsningen Hjernestammen og kranienerverne IX, VII og V. Læringsmål for 4. uge, biomedicinsporet redegøre for central oprindelse, perifert forløb og sensoriske og motoriske kvaliteter og funktionelle endemråder for n. trigeminus, n. facialis, n. glossopharyngeus, n. vagus, n. accessorius og n. hypoglossus. redegøre for centrale somatosensoriske og almindelig visceral sensoriske forbindelser tilknyttet n. trigeminus, n. facialis, n. glossopharyngeus, n. vagus, n. accesorius og n. hypoglossus, samt modsvarende central motorisk input til nervernes motoriske kerner. redegøre for vigtige reflekser tilknyttet kranienerverne V, VII, MX-XII. analysere konsekvenser af lokaliserede beskadigelser af de perifere nerver, nervekernerne og tilknyttede centrale sensoriske og motoriske baner for kranienerverne V, VII, IX-XII. 5. uge (uge 40) Forelæsninger Hjernestammen og kranienerverne III, IV, VI, øjenmuskler I forelæsningen gennemgås de motoriske øjenmuskelnerver, n. oculomotorius, n. trochlearis og n. abducens. og de innerverede ydre og indre øjenmuskler. Der lægges i fremstillingen vægt på såvel den enkelte nerves betydning for øjet stilling og bevægelse som nervernes koordinerede funktioner af betydning for synet, de centrale motoriske og visceromotoriske kerners beliggenhed, vigtige reflekser og den centrale styring af de motoriske kerners aktivitet. Styring af øjenbevægelser indgår også i forelæsningen om ligevægtsansen. Viden om øjenhulen, orbita, fra holdundervisningen ana 1 og 2 først i modulet. Brodal: Sentralnervesystemet, 2007, ss ,

21 Brodal: The Central Nervous System, 2003, ss , Netter s Atlas of Human Neuroscience, 2003, ss , 251. Høresansen og ligevægtssansen I forelæsningen gennemgås det strukturelle og funktionelle grundlag for høresansen og ligevægtsansen. Sanserne tilhører de såkaldte specielle sanser, og har begge deres receptororgan placeret i det indre øre, men er ellers som sanser vidt forskellige. For begge sanser fokuseres på receptororganets opbygning, typen af sensoriske stimuli, der registreres, forbindelserne gennem n. vestibulocochlearis (n. VIII) til de primære sensoriske (cochleære og vestibulære) kerner i hjernestammen, de tilhørende reflekser, samt centrale sensoriske forbindelser til hjernebarken via thalamus. Kendskab til beliggenhed af pars petrosa ossis temporalis i kraniet fra holdundervisning (ana 2) først i modulet. Brodal: Sentralnervesystemet, 2007, ss Brodal: The Central Nervous System, 2003, ss Netter s Atlas of Human Neuroscience, 2003, ss PATIENTDEMONSTRATION Efter aftale med neurofagene på Odense Universitetshospital arrangeres en patientdemonstration, hvor klassiske neurologiske symptomer vil blive vist og diskuteret. Yderligere oplysning om patiendemonstrationen gives på e-learn, når tidspunktet nærmer sig. Holdundervisning Ana 5 Øjet, det ydre øre, mellemøret og det indre øre (pars petrosa) Holdundervisning med inddeling i grupper til skiftevis arbejde med a) ydre øre, ydre øregang og mellemøret og b) indre øre (labyrinten og cochlea) og indre øregang. Det ydre øre, ydre øregang, mellemøret med indhold og relationer, de ossøse og hindede dele af det indre øre (labyrinten og cochlea) demonstreres på model og udvalgte præparater. Digitalt billedmateriale kombineret med klinisk relevante opgaver vil være tilgængelig på e-learn. Som del af holdundervisningen laver de studerende simple undersøgelser for høretab og vestibulært udløst nystagmus. Rostgaard et al., 2006: Kap. 5 og 6. Gray s Anatomy, 2005: Kap 8. (side ) samt svarende til forelæsningen i Hjernestammen og kranienerverne III, IV, VI samt øjenmuskler. Supplér event. med figurer og tekst fra Geneser: Histologi, 2007, ss Hjemmearbejde/selvstudium Med udgangspunkt i kapitlet om Lydlære i lærebogen Medicinsk Biofysik I (Grundbogen ss ) og tilhørende opgaver i Opgavebogen (Medicinsk Biofysik II) lægges

22 opgaver om lydlære på e-learn til løsning som hjemmearbejde. Opgavegennemgang sker i forbindelse med den efterfølgende undervisning, og fremlæggelse af opgavebesvarelse på e-learn. CNS 6 Klinisk casus hjernestamme 1 Konceptet for brug af klinisk casus er beskrevet under uge 3. Til den aktuelle holdundervisning baseret på kliniske casus, vil 2-3 patienthistorier, lagt på e-learn, fungere som oplæg for repetition og yderligere fordybelse i hjernestammen, kranienerverne og de ascenderende og descenderende, centrale sensoriske og motoriske baner. Løsningen af de kliniske casus med begrundelser sker ved fremlæggelse for holdet. Hjemmeopgaver Løsning af 2-3 klinisk casus-baserede opaver, som efter aftale med holdlæreren/instruktor forudgående er gjort tilgængelige på e-learn. Læringsmål for 5. uge, biomedicinsporet beskrive indholdet af orbita, herunder øjets makroskopiske opbygning, de tilknyttede ydre og indre øjenmuskler og deres funktioner, øjenlåg og tårekirtel, samt orbitas nærmeste relationer. beskrive for den ydre og indre struktur af tindingebenets pars petrosa, herunder de ossøse og hindede dele af labyrinten og cochlea, samt nerver og kar. beskrive for den histologiske opbygning af sanseorganerne for hørelse og ligevægt, og diskutere disse sansers funktion og forbindelsesmæssige og funktionelle repræsentation i CNS, samt analysere konsekvensen af lokaliserede beskadigelser. analysere konsekvenser af lokaliserede beskadigelser af de perifere nerver, nervekernerne og tilknyttede centrale sensoriske og motoriske baner for kranienerverne III, IV og VI. 6. uge (uge 41) Forelæsninger Cerebellum og basalganglier Forelæsningen gennemgår den strukturelle og funktionelle opbygning af cerebellum og basalganglierne, der som integrerede dele af det overordnede motoriske (og sensoriske) system gennem hver deres neuronale kredsløb er i funktionelt samspil med motoriske centre og store dele af hjernebarken. Konsekvenser af neurodegenerative sygdomme og beskadigelser af cerebellum og basalganglier (f. eks. Parkinsons sygdom) diskuteres i lyset af eksisterende viden om neuronale kredsløb og transmitterforhold. Fra biomedicinsporet i modul B7 Regulation og kommunikation : Basal farmakologisk redegørelse for receptorer, dopaminerg og serotonerg transmission samt farmakologisk påvirkning heraf (2). 22

23 Forudgående undervisningsaktiviteter vedr. transmittersystemer, CNS generelle struktur, motoriske og sensoriske systemer, hjernestamme og rygmarv. Brodal: Sentralnervesystemet, 2007, ss , , Brodal: The Central Nervous System, 2003, ss , 86-89, Netter s Atlas of Human Neuroscience, 2003, ss. 29, 36, , , , , 208, Synssansen På baggrund af foregående forelæsninger og holdundervisning om øjenhule, øje og øjenbevægelser fokuserer forelæsningen på synsopfattelsen i nethinden, de centrale synsbaners oprindelse, forløb og synaptiske endeområder, samt synsområderne i hjernebarken og deres bearbejdning af synsindtryk. Det sidste bruges samtidig som eksempel på samspil mellem hjernebarkens forskellige områder og dermed hjernebarkens højtudviklede funktion. Udviklingen af synsbanerne vil blive brugt til illustration af begreberne neuronal plasticitet og kritisk periode. Kendskab til øjets anatomi, øjenmuskler og øjenmuskelnerver samt hjernens generelle opbygning fra foregående dele af modulet. Brodal: Sentralnervesystemet, 2007, ss Brodal: The Central Nervous System, 2003, ss Netter s Atlas of Human Neuroscience, 2003, ss , 176, , Supplér event. med figurer og tekst fra Geneser: Histologi, 2007, ss Holdundervisning CNS gruppearbejde 3 Kombination af a) gruppediskussion af basalganglernes neurobiologi belyst ved Parkinsons sygdom og Chorea Huntington, suppleret med studie af billedmateriale og præparater til opnåelse af en 3-dimensional forståelse af den indbyrdes placering af thalamus, basalganglier og capsula interna med dens forskellige dele i hjernen. Materiale og henvisning til materiale lægges på e-learn med henblik på forudgående forberedelse, og derudover svarende til forelæsningen om Basalganglier. CNS 7 Klinisk kasus hjernestamme 2 Konceptet for brug af klinisk casus er beskrevet under uge 3. Til den aktuelle holdundervisning vil 2-3 patienthistorier, som forud lægges på e-learn, fungere som oplæg for repetition og yderligere fordybelse i hjernestammen, kranienerverne, cerebellum og ascenderende og descenderende, centrale sensoriske og motoriske baner. Løsningen af de kliniske casus med begrundelser sker ved fremlæggelse for holdet. 23

24 Hjemmeopgaver Løsning af 2-3 klinisk casus-baserede opaver, som efter aftale med holdlæreren/instruktor forudgående er gjort tilgængelige på e-learn. CNS 8 Cerebellum Da basalganglierne behandles i særskilt gruppearbejde, fokuserer denne holdundervisning primært på cerebellum og dens opbygning, tilførende (afferente) og fraførende (efferente) forbindelser og funktioner, belyst genenm de forskellige in- og output kredsløb. Der lægges vægt på, at du som studerende opnår en neurobiologisk forståelse af, hvorfor læsioner af forskellige dele af cerebellum giver forskellige symptomer. Svarende til forelæsningen om Cerebellum. CNS 9 Øjet og synssansens nerveforbindelser og reflekser. I holdundervisningen arbejdes der i grupper med emner fra den foregående forelæsning om synssansen. Det sikres, at det neuronale grundlag for øjets lysrefleks (pupilrefleksen) og akkomodationsrefleksen og den funktionelle betydning af disse reflekser er forstået. I den forbindelse udfører de studerende praktiske øvelser vedr. bestemmelse af synsfelt og udløsning af reflekser. I holdundervisningen indgår desuden demonstration af orbitas indhold, inkl. øjeæblets opbygning, øjeæblets muskler, øjenlåg, tåreapparatet samt kar og nerver, der passerer fissura orbitalis superior og inferior, på model og udvalgte præparater. Viden om øjets anatomi, synsbanerne og capsula internas forskellige dele fra forudgående dele af dette modul. Svarende til forelæsningen om Synssansen og forudgående undervisning vedr. orbita, øjet og øjets muskler. Hjemmearbejde/selvstudium Med udgangspunkt i kapitlet om Øjet som optisk instrument i lærebogen Medicinsk Biofysik I (Grundbogen ss ) og tilhørende opgaver i Opgavebogen (Medicinsk Biofysik II) lægges 2-3 opgaver om øjets optik på e-learn til løsning som hjemmearbejde. Opgavegennemgang sker i forbindelse med den efterfølgene undervisning og fremlæggelse af opgavebesvarelse på e-learn. Læringsmål for 6. uge, biomedicinsporet beskrive den makroskopiske opbygning af cerebellum, basalganglier, thalamus og capsula interna og identificere disse strukturer på præparater samt i respræsentative tværsnit og strukturelle og funktionelle scanningsbilleder af hjernen. analysere og diskutere det motoriske systems strukturelle og funktionelle organisation, og diskutere samspillet mellem rygmarv, supraspinale motoriske centre, cerebel- 24

25 lum, basalganglier og hjernebark, samt effekten af lokaliserede beskadigelser og sygdomme. beskrive øjets makroskopiske opbygning, de tilknyttede ydre og indre øjenmuskler. beskrive den histologiske og cellulære opbygning af øjets nethinde, retina. beskrive de centrale synsbaners oprindelse i retina, banernes topografiske forløb og synaptiske forbindelser undervejs fra retina til synscortex, og analysere konsekvensen af lokaliserede beskadigelser for synet og synsfeltet. redegøre for det neuronale grundlag og funktion af øjets lys- og akkomodationsrefleks, samt diskutere deres anvendelse i diagnostik af læsioner. redegøre for opbygningen af synscortex, herunder synsbanernes synaptiske endeområder i primær synscortex og udviklingen af disse, samt begrebet kritisk periode. redegøre for behandlingen af synsstimuli i hjernebarken med lokalisationen af væsentlige synsfunktioner, og diskutere de funktionelle konsekvenser af lokaliserede læsioner eller sygdomsprocesser. 7. uge (uge 43) Forelæsninger Lugtesansen og smagssansen; hypothalamus I forelæsningen gennemgås først det neuronale grundlag for de to specielle sanser, lugtesansen og smagssansen, fra receptorcelle til repræsentation i hjernebarken, samt sansernes funktionelle betydning, inkl. tilknyttede reflekser. Herefter gennemgås den strukturelle opbygning af hypothalamus, inkl. dens væsentlige afferente og efferente nerveforbindelser og funktioner. Som oplæg til forlæsningen om det limbiske system præsenteres hypothalamus endelig som bindeled mellem organismens somatiske og viscerale funktioner. Vedrørende hypothalamus: Fra biomedicinsporet modul B6 Vækst og Ernæring : Opbygning og funktion af splanchnokraniet, tunge, svælg, oesophagus og mave-tarmkanal med tilknyttede kirtler, inkl. de nederste hjernenervers og det autonome systems innervation af disse organer (1), samt psyko-social appetitregulering (1,2). Fra biomedicinsporet modul B5 Energi og vitale funktioner : Neurale elementer i kardiopulminale reguleringsmekanismer (niveau 1, 3). Fra biomedicinsporet modul B7 Regulation og kommunikation : Hormonel regulering fra hypothalamus, inkl. neurohypophysen og dens hormoner (2), det autonome nervesystem, inkl. farmakologisk påvirkninger heraf (2), binyremarven og biosyntesen af adrenalin og noradrenalin (2), innervation og neural og hormonel regulering af kønsorganers funktion (1,2) og amning (1). Fra biomedicinsporet modul B8 Homeostase : Neuroendokrin regulering af kredsløbet (3), og det antidiuretiske hypofysære baglapshormon vasopressin (2). Brodal: Sentralnervesystemet, 2007, ss , , , Brodal: The Central Nervous System, 2003, ss , ,

26 Netter s Atlas of Human Neuroscience, 2003, ss , 210, , , Det limbiske system Efter definition af det limbiske system fokuseres på amygdala og hippocampus. For begge strukturer gennemgås beliggenhed, intern opdeling og afferente og efferente forbindelser, samt funktioner. For amygdala fokuseres på betydningen for emotionel kodning/vægtning af sanseindtryk og amygdalas rolle i social adfærd. For hippocampus fokuseres på områdets betydning for indlæring og hukommelse. I denne sammenhæng diskuteres de neurofysiologiske fænomener long term potentiation (LTP) og long term depression (LTD). Forudgående dele af modulet med identifikation af limbiske strukturer (amygdala, hippocampus, gyrus cinguli, septum, ventrale striatum og corpora mamilaria på hjernepræparater og scanningsbilleder. Brodal: Sentralnervesystemet, 2007, ss , , 507, Brodal: The Central Nervous System, 2003, ss , 55, , Netter s Atlas of Human Neuroscience, 2003, ss. 25,30, 32-33, 181, , 209, 263. Holdundervisning CNS 10 Klinisk casus Konceptet for brug af klinisk casus er beskrevet under uge 3. Til den aktuelle holdundervisning vil 2-3 patienthistorier, fremlagt på e-learn, fungere som oplæg for repetition, yderligere fordybelse og diskussion af hjernens, hjernestammens og rygmarvens opbygning og funktioner. Løsningen af de kliniske casus med begrundelser sker ved fremlæggelse for holdet. Hjemmeropgaver Løsning af 2-3 klinisk casus-baserede opaver, som efter aftale med holdlæreren/instruktor forudgående er gjort tilgængelige på e-learn. CNS 11 Klinisk kasus Konceptet for brug af klinisk casus er beskrevet under uge 3. Til den aktuelle holdundervisning vil 2-3 patienthistorier, fremlagt på e-learn, fungere som oplæg for repetition, yderligere fordybelse og diskussion af hjernens, hjernestammens og rygmarvens opbygning og funktioner. Løsningen af de kliniske casus med begrundelser sker ved fremlæggelse for holdet. Hjemmeopgaver Løsning af 2-3 klinisk casus-baserede opaver, som efter aftale med holdlæreren/instruktor forudgående er gjort tilgængelige på e-learn. 26