Title Studie-guide for Medicin og klinisk Biomekanik Modulnavn 9B Hjerne og sanser Author B. Finsen, J. Chemnitz Version 1 Date
|
|
- Kaj Johnsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Title Studie-guide for Medicin og klinisk Biomekanik Modulnavn 9B Hjerne og sanser Author B. Finsen, J. Chemnitz Version 1 Date Indhold: 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide... 2 Opbygningen af denne studie-guide Om modulet... 2 Biomedicinsporet... 2 Skema... 3 Underviserne... 3 Undervisningssekretær... 4 Modulbestyrer... 4 Undervisningslokaler... 4 Modulets varighed... 4 Lærebøger Bogindkøb Kompetencetermer... 5 Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer... 5 Beskrivelse af kompetenceniveauer for kliniske færdigheder: Studieordningens mål for modulet Evaluering af modulet Ugeplaner... 7 Moduluge 1 (uge 5)... 7 Moduluge 2 (uge 6)... 9 Moduluge 3 (uge 7) Moduluge 4 (uge 8) Moduluge 5 (uge 9) Moduluge 6 (uge 10) Moduluge 7 (uge 11) Moduluge 8 (uge 12) Eksamen Appendix 1... Samlet læringsmål for modul B9 s biomedicinspor... 27
2 1. Om studieguiden Formålet med denne studie-guide Studie-guiden er dit orienteringskort til din uddannelse dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Studie-guiden hjælper dig også til at finde det rette udstyr (anbefaler litteratur og andre læringsressourcer). Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Opbygningen af denne studie-guide Denne studieguide fortæller dig, hvordan modul B9 afvikles og evalueres. Guiden indledes med en samlet generel information om biomedicin-sporet. Der er udarbejdet en særskilt studie-guide for klinisk biomekanik. Derefter præsenteres biomedicinsporet med ugeplaner og detaljerede læringsmål. Almindelige studie-guide-oplysninger, som du har fået i foregående moduler, gentages ikke her. Biomedicin-sporet er fælles for medicin- og biomekanik-studerende og samtidig det mest omfattende spor i modulet (10 ECTS point). Sporet er opbygget som et integreret neurobiologisk kursus med fokus på centralnervesystemets, d.v.s. rygmarvens og hjernens struktur og funktion, suppleret med makroskopisk anatomi vedr. kraniet og hjernenerver, samt neurofarmakologi. Det, som du i foregående moduler har lært om det perifere nervesystem og den sensoriske og motoriske innervation af kroppens og ekstremiteternes muskler og de indre organer, skal nu udvides med en forståelse af rygmarven og hjernen som overordnede integratorer af menneskets sensoriske, motoriske og viscerale funktioner, suppleret med nødvendig makroskopisk viden om neurokraniet, hjernenerverne og de specielle sanser (syn, hørelse, ligevægt, smag og lugt). Hertil kommer erhvervelse af viden om højere mentale, emotionelle og kognitive funktioner, - altsammen med det formål at skabe et medicinsk neurobiologisk videngrundlag for klinisk diagnostik og behandling. Fra foråret 2016 har kurset også omfattet visse dele af neurofarmakologien. - I professionssporet i klinisk biomekanik (3 ECTS point) udvikler de studerende gennem instruktion og praktiske øvelser en række diagnostiske og behandlingsmæssige færdigheder med fokus på lænd og bækken. 2. Om modulet Biomedicinsporet UNDERVISNING Undervisningen gives som forelæsninger (F; for alle), holdtimer (H; 5-6 hold) med og uden kliniske casus som oplæg, og gruppetimer (G; grupper) omfattende kliniske casus som oplæg, demonstrationer baseret på præparater på studiesal, og digitalt billedmateriale. TEMAER Kraniets anatomi med særlig henblik på neurokraniet, hjernenerver og specielle sanser. Cellulær neurobiologi, inkl. synaptisk neurotransmission (transmittere, receptorer). Farmakologisk modulering af nervesystemets funktion. Centralnervesystemets (CNSs) generelle organisation og udvikling. Hjernens og rygmarvens hinder og kar, cerebrospinalvæsken og blod-hjerne barrieren. Det somatosensoriske system. 2
3 Det motoriske system, inkl. basalganglier og cerebellum. Hjernestammen, inkl. hjernenerver. De specielle sanser, inkl. syn og øjenbevægelser, hørelse, ligevægt, lugt og smag. Hypothalamus og somatovisceral integration. Det limbiske system, inkl. emotionelle reaktioner, indlæring og hukommelse. Hjernebarken (cortex cerebri), inkl. højere mentale og kognitive funktioner. Bevidsthed, søvn, stress og afhængighed (addiction). Løsning af kliniske casus (patienthistorier) med sygdomme og beskadigelser i CNS. Billeddannelse af CNS, eksemplificeret ved CT-, MR-, fmr- og PET scanninger. UGEPLANER Her beskrives undervisningen på ugebasis. For hver uge angives Ugens forelæsninger med kort angivelse af emner. Ugens hold-og/eller gruppetimer med kort angivelse af emner. for undervisningen = kompetencer medbragt fra andre moduler, d.v.s. viden som forudsættes bekendt, og hvor brush-up læsning derfor anbefales. Tal i parentes angiver kompetenceniveau. (hjemmeopgaver) til de enkelte aktiviteter. Læringsmål - beskrevet i kompetencetermer. Skema Undervisningen gives som forelæsninger (F), holdtimer (5-6 hold) (H) og gruppetimer (15-18 grupper) (G). Ugeplaner for de forskellige spor findes i de efterfølgende afsnit af studie-guiden, opdelt i biomedicin-spor og professionsspor for medicin og klinisk biomekanik. Dit personlige skema finder du via MitSkema. Du kan ikke deltage i undervisningen på andre hold eller i andre grupper. Underviserne Biomedicin-sporet Bente Finsen, professor, Neurobiologisk Forskning (IMM) bfinsen@health.sdu.dk John Chemnitz, lektor, Neurobiologisk Forskning (IMM) jchemnitz@health.sdu.dk Jens D. Mikkelsen, læge, dr.med., Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet, d239097@dadlnet.dk Kate Lykke Lambertsen, lektor, Neurobiologisk Forskning (IMM) klambertsen@health.sdu.dk Morten Meyer, lektor, Neurobiologisk Forskning (IMM) mmeyer@health.sdu.dk Nasrin Asgari, overlæge, Neurologisk Afdeling, Vejle Sygehus & ekstern lektor, Neurobiologisk Forskning, IMM nasgari@health.sdu.dk Jens Zimmer, professor emeritus, Neurobiologisk Forskning (IMM), jzimmer@health.sdu.dk Bettina Hjelm Clausen, adjunkt, Neurobiologisk Forskning (IMM), bclausen@health.sdu.dk Ph.D. studerende, læger, undervisningsassistenter, og instruktorer ved holdog gruppeundervisning, inkl. klinisk casus og demonstrationer. Professionsspor klinisk biomekanik Miriam Ørnebjerg ansvarlig for klinik mboernebjerg@health.sdu.dk Lise Kæmsgaard Kirkedal klinikregistrering lkirkedal@health.sdu.dk 3
4 Undervisningssekretær Rigmor Jepsen, Institut for Molekylær Medicin, Neurobiologisk Forskning, Campus Telefon: ; Åbningstid: 9:30 13:00 Modulbestyrer Bente Finsen, Institut for Molekylær Medicin, Neurobiologisk Forskning, J.B. Winsløwsvej 25 Telefon: ; Undervisningslokaler Klik på lokalet på dit personlige skema for at se lokalets placering. Modulets varighed Modul B9 begynder i uge 5 og slutter i uge 12. Eksamen finder sted i uge 14. Lærebøger Bogindkøb J. Nolte: Nolte s The Human Brain, Mosby/Elsevier, 7. Udg. 2016, eller Per Brodal: Sentralnervesystemet, 5. udg. 2017, Universitetsforlaget, Oslo, eller Per Brodal: The Central Nervous System, 5. udg., 2016, Oxford University Press (Der kan frit vælges mellem den norske udgave 6 og den engelske 5. udgave af Brodal. Vejledende læselister for begge bøger er indeholdt i Studyguide) Netter's Atlas of Neuroscience, 3. udg., Elsevier, Netter's Atlas der Anatomie des Menschen. 3. oplag, 2006, Thieme (den tyske udgave med normal latinsk nomenklatur anbefales). Rostgaard, Tranum-Jensen: De indre organers anatomi, 10. udg. 2006, Munksgaard.eller Tranum-Jensen et al.: De indre organers anatomi, 11. udg., 2017, Munksgaard T. W. Sadler: Langmans Embryologi, 3. udgave, 2010, Munksgaard eller T.W. Sadler: Langmans Embryologi 4. udgave, 2016, Munksgaard Brüel A. et al. Genesers Histologi, 1. udgave, 1. oplag, 2012, Munksgaard Kim Brøsen et al: Basal og klinisk farmakologi. 5. Udgave, 2014 eller Rang and Dale's Pharmacology, 8. udg. 2016, Elsevier. B9 - Hjerne og Sanser, Centralnervesystemet, Medicinsk Neurobiologi og neuroanatomi, Efterår Supplerende litteratur D.E. Haines: Neuroanatomy. An atlas of structures, sections and systems. Lippincott Williams & Wilkins, 9. udg Gray s Anatomy for Students, Elsevier, 3. udg J.R. Nørgaard: Anatomiens navne, Nyt Nordisk Forlag, 8. udg J.R. Nørgaard: Medicinske fagudtryk, Nyt Nordisk Forlag, 2. udg Professionsspor klinisk biomekanik Se særskilt studie-guide for Klinisk Biomekanik Professionsspor medicin Se særskilt studyguide for Diagnostiske Metoder 4
5 3. Kompetencetermer Denne studie-guide beskriver lidt mere detaljeret, hvad vi forventer du skal kunne dine kompetencer. Kompetencerne inddeles i 3 niveauer, og vi har anvendt følgende kompetencetermer: Kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer Kompetenceniveauer for praksiskompetencer Niveau 1 Angive/definere/beskrive/identificere Deltage/assistere Niveau 2 Forklare/anvende/redegøre for Udføre under vejledning Niveau 3 Analysere/diskutere/vurdere Udføre selvstændigt Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer Niveau 1: Angive, definere etc. På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive hvad han/hun ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. Niveau 2: Forklare/anvende/redegøre for På dette niveau skal den studerende kunne forklare (årsags)sammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. Niveau 3: Analysere/diskutere/vurdere På dette niveau skal den studerende kunne forholde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse (biologiske) sammenhænge, kunne begrunde valg af metode etc. Såfremt andre verber end de nævnte anvendes i beskrivelsen, skal niveauet angives. Ex.: Orientere sig i kurser og content system på e-learn (Niveau 1). Beskrivelse af kompetenceniveauer for kliniske færdigheder: Niveau 1: Deltage/assistere etc På dette niveau skal den studerende kunne medvirke ved udførelse af bestemte opgaver og procedurer, uden selvstændigt ansvar for den samlede opgavevaretagelse, eksempelvis assistere ved vaginal fødsel Niveau 2: Udføre under vejledning etc På dette niveau skal den studerende kunne udføre bestemte opgaver eller funktioner under vejledning, typisk af en mere erfaren person Niveau 3: Udføre selvstændigt etc På dette niveau skal den studerende kunne varetage evt. planlægning og udførelse af bestemte funktioner, således eksempelvis kunne optage en fuldstændig anamnese, kunne gennemføre en objektiv undersøgelse, kunne foretage steril håndvask etc. 5
6 4. Studieordningens mål for modulet Biomedicin-sporet Målet med dette modul er, at den studerende lærer, hvorledes menneskets centralnervesystem (hjerne og rygmarv) er opbygget og fungerer, som grundlag for at kunne følge almindelige diagnostiske og behandlingsmæssige ræsonnementer vedr. nervesystemet funktion og sygdomme i de efterfølgende kliniske fag. kritisk at kunne vurdere nuværende og ny klinisk neurobiologisk viden og stimulere til fortsat uddannelse og forskning. Som studerende skal du efter afslutning af modulet kunne beskrive og diskutere, hvordan hjerne og rygmarv modtager sanseindtryk fra kroppen selv og omgivelserne, hvordan disse indtryk på bevidst og ubevidst niveau bearbejdes og fortolkes i centralnervesystemet, samt hvordan ny eller lagret information sammen med de motoriske og autonome dele af nervesystemet indgår i reguleringen af kroppens indre miljø og styrer de ydre motoriske funktioner. Du skal som studerende på grundlag af din viden om de normale forhold, herunder også viden om hjernens emotionelle og kognitive funktioner, kunne analysere enkle kliniske casus, og på basis af beskrevne symptomer kunne identificere de områder/strukturer, som er beskadigede eller sygdomsramte. Du skal tilsvarende forstå betydningen af stimulation, samspil og plasticitet i de neuronale kredsløb under hjernens udvikling, samt hvilke neurobiologiske forhold, der er af betydning for reparation af hjerneskade. (Læringsmålene som formuleret i studieordningen findes sammen med den samlede oversigt til delmål bagest i studyguiden). PROFESSIONSSPOR FOR KLINISK BIOMEKANIK OG MEDICIN Se særskilte studyguides. 5. Evaluering af modulet Alle moduler på bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet og det enkelte modul vil blive justeret på baggrund af evalueringerne primært til glæde for de studerende, der kommer efter dig! Det er derfor vigtigt at alle studerende deltager i dette arbejde evalueringer udsendes via e-learn og er anonyme. 6
7 6. Ugeplaner Der henvises til ugeplaner for de enkelte spor. Tidspunkter, sted og holdnr. fremgår af dit personlige skema. Moduluge 1 (uge 5) FORELÆSNINGER CNS 1 - Introduktion og Centralnervesystemets organisation og udvikling (BF) I denne forelæsning gennemgås først den makroskopiske opbygning af CNS, inkl. overfladestrukturer og markante tværsnit, efterfulgt af en kort gennemgang af CNS udvikling. Fra biomedicinsporet modul B2 Bevægeapparatet : Neuroektodermens udvikling og Rygmarv og spinalnerver, og den sensoriske og motoriske innervation af skeletmuskulatur via perifere nerver. Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst om CNS makroskopiske opbygning og udvikling, eksempelvis: Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 2, ss , Kap. 3, ss , eller Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss , , , eller Brodal: The Central Nervous System, 2016, xi-xv, , Ved læsning i Brodal anbefales suppl. Langmans Embryologi, 4. udgave, kap. 18. Netter s Atlas of Neuroscience, 2016, ss , , CNS 2 - Cellulær neurobiologi 1 (MM) 1) Modul B9 introduceres med særlig fokus på biomedicin-sporet. 2) Der gives en kort oversigt over CNS, hvorefter der fokuseres på den cellulære opbygning, herunder de forskellige celletypers (neuroner, astroglia, oligodendroglia og mikroglia) strukturelle og funktionelle egenskaber. fra andre moduler (kompetenceniveau i parentes) Fra biomedicinsporet modul B1 Celler og væv : Cellemembraners basale egenskaber, receptorbegrebet og ionkanaler, og excitable membraner og elektrokemisk energi samt aktiv transport. Forskellige typer af cellulær kommunikation, samt nervesystemets celletyper, inkl. mikroskopi (1). Fra biomedicinsporet modul B3 Molekylær medicin : Cellers biokemiske byggesten og molekylære opbygning. Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst om nerve- og gliacellers strukturelle og funktionelle egenskaber, eksempelvis: Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 1, ss. 2-38, eller Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss , eller Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss Ved læsning i Brodal anbefales suppl. Geneser: Histologi, 2012, ss Netter s Atlas of Neuroscience, 2009, ss. 3-25; 2016, ss
8 CNS 3 - Cellulær neurobiologi 2 (MM) I denne forelæsning fokuseres på neurotransmission (generering og propagering af aktionspotentiale, den synaptiske transmission, neurotransmittere og modulatorer og receptorer, samt regulation (intern/ekstern) af den neuronale aktivitet, inkl. ubalancer ved sygdomme og behandling heraf. fra andre moduler Fra biomedicinsporet modul B1 Celler og væv : Cellemembraners basale egenskaber, receptorbegrebet og ionkanaler, og excitable membraner og elektrokemisk energi samt aktiv transport. Fra biomedicinsporet modul B1 Celler og væv : Forskellige typer af cellulær kommunikation (1), samt nervesystemets celletyper, inkl. mikroskopi. Fra biomedicinsporets andre af modul B7 Reproduktion og farmakodynamik : Det autonome nervesystem, inkl. farmakologisk påvirkninger heraf, binyremarven og biosyntesen af adrenalin og noradrenalin, basal farmakologisk redegørelse for receptorer., dopaminerg og serotonerg transmission samt farmakologisk påvirkning heraf, peptider og aminosyrer som mediatorer. Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst om nervecellers funktionelle egenskaber, eksempelvis: Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 7, ss , Kap. 8, ss , eller Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss , eller Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss Ved læsning i Brodal anbefales suppl. Geneser: Histologi, 2012, ss Netter s Atlas of Neuroscience, 2009, ss. 3-25, ; 2016, ss. 3-44, HOLDUNDERVISNING ana 1 Kraniet 1 Hvert hold inddeles i tre grupper, og der udleveres kranier. Derpå demonstration og gennemgang af kraniet med inddeling af basis cranii og identifikation af kraniets huller, kanaler og impressioner. Fra modul B5, Energi og vitale funktioner : Respirationssystemets mikro- og makroskopiske anatomi, opgavehæfte 2, noter og opgaver vedr. kraniet. Den studerende forventes inden holdundervisningen at have læst: Rostgaard et al., 2006: Kap. 3; Tranum-Jensen et al: 2017, kap. 3 eller Gray s Anatomy, 2005: Kap. 8, ss ; 2010: kap. 8, ss udg. 2015: ss Langmans Embryologi, 4. Udgave kap. 10. Netter s Atlas der Anatomie, 2006, ss. 2-11, 34-35, 92-93, ana 2 Kraniet 2 Holdundervisning opdelt grupper fortsætter med gennemgang af kraniet og fokus er på orbita og pars petrosa. Fra modul B5, Energi og vitale funktioner : Respirationssystemets mikro- og makroskopiske anatomi, opgavehæfte 2, noter og opgaver vedr. kraniet. Den studerende forventes inden holdundervisningen at have læst: Rostgaard et al., 2006: Kap. 3, kap 4 (s ), kap 5 (s , og kap 6 (s ); Tranum-Jensen et al: 2017, kap. 3 og kap. 4 (s ), kap. 5 (s , 78-82) og kap. 6 (s ) eller Gray s Anatomy, 2005: Kap 8 (s og ); 2010: kap. 8, ; 3. udg. 2015: ss
9 Netter s Atlas der Anatomie, 2006, ss. 2-11, 34-35, 92-93, Langman 3. Udgave kap. 9,16, 18 og 19; 4. udg. 10, 17, 18 og 19 cns gruppearbejde 1 Emne: Generel organisation og udvikling af CNS Opdelt i grupper og med instruktion gennemgås den generelle opbygning af CNS med brug af præparater og billedmateriale, inkl. CT og MR scanninger. Fra biomedicinsporet modul B2 Bevægeapparatet : Rygmarv og spinalnerver, og den sensoriske og motoriske innervation af skeletmuskulatur via perifere nerver. Neuroektodermens udvikling. Svarende til forelæsning om Centralnervesystemets organisation og udvikling. LÆRINGSMÅL 1. UGE, BIOMEDICINSPORET beskrive neurokraniets struktur og angive væsentlig træk af dets udvikling analysere og diskutere den cellulære struktur og de funktionelle og molekylære processer, herunder den synaptiske transmission, der karakteriserer nerveceller, gliaceller i centralnervesystemet (CNS) og det perifere nervesystem beskrive den generelle makroskopiske opbygning af centralnervesystemet og det perifere nervesystem beskrive grundlæggende træk i rygmarvens og hjernens tidlige udvikling Moduluge 2 (uge 6) FORELÆSNINGER CNS 4 - Hjernen og rygmarvens hinder og kar (KLL) (videooptagelse ikke tilladt) Efter en gennemgang af hjernens og rygmarvens tre lag af hinder (meninges), samt mellemliggende rum og potentielle spalterum, gennemgås cerebrospinalvæskens dannelse og passage til venesystemet, efterfulgt af hjernens og rygmarvens kar og blodforsyning, herunder blod-hjerne barrierens opbygning og funktion. Forelæsningen slutter med en præsentation af typiske cerebrovaskulære skader. Regulering af det cerebrale kredsløb fra biomedicinsporet modul B5 Kredsløb og respiration. Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst: Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 4, ss , Kap. 5, ss , Kap. 6, ss , Kap. 11, Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss , eller Brodal: The Central Nervous System, 2016 ss , Ved læsning i Brodal anbefales suppl. Rostgaard et al., 2006: Kap.4. ss , eller Gray, 2015; ss Netter s Atlas of Neuroscience, 2016, Kap. 2, 6 og 7. CNS 5 - Rygmarven, somatosensoriske sanser, primære motorneuroner og reflekser (BF) I forelæsningen redegøres for den generelle cellulære, forbindelsesmæssige og funktionelle organisation af rygmarven, spinalnerverne og dertil knyttede reflekser. Sensoriske receptorer for de forskellige somatosensoriske sansekvaliteter og begrebet 9
10 adaptation præsenteres, ligesom en motorisk enhed ( motor unit ) defineres og sammenholdes med ændringer i muskelaktivitet og kraft. Forelæsningen fungerer derved som oplæg til de efterfølgende undervisningsaktiviteter vedr. de centrale sensoriske og motoriske nervebaner. Konsekvenser af lokaliserede beskadigelser diskuteres. Fra biomedicinsporet modul B2 Bevægeapparatet : Rygsøjlen, rygmarv og spinalnerver, den sensoriske og motoriske innervation af skeletmuskulatur via perifere nerver. Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst: Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 9, ss , Kap. 10. ss , , eller Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss , , , eller Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss , Netter s Atlas of Neuroscience, 2009, ss , , 155, , Netter s Atlas of Neuroscience, 2016, ss , , 180, 77-84, Supplér event. med Langmans Embryologi, 3. udgave, kap. 17; 4. udgave, kap. 18, ss CNS 5A - Cortex cerebri struktur og funktioner (BF) Forelæsningen gennemgår hjernebarkens makroskopiske fremtræden og opdeling, hjernebarkens udvikling og generelle cellulære og forbindelsesmæssige opbygning, samt de typiske forskelle mellem forskellige områder, som er udtrykt ved Brodmann s cyto-arkitektoniske inddeling. Metoder til funktionel lokalisation i hjernebarken præsenteres og diskuteres, som indledning til gennemgang af hjernebarkens funktioner, inkl. udvalgte mentale og kognitive funktioner. Forudgående dele af dette modul vedr. hjernens generelle og 3-dimensionale opbygning, sensoriske, motoriske og andre forbindelser til og fra hjernebarken. Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 22, ss Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss , , Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss , , Netter s Atlas of Neuroscience, 2016, ss , 132, , Langman s Embryology, 3. udgave ss ; 4. udgave ss CNS 6 - Centrale somatosensoriske baner inkl. thalamus, cortex og smerteregulering (BF) I forelæsningen gennemgås de somatosensoriske baner fra rygmarven til hjernebarken med samtidig redegørelse for typen af sensorisk information, topografisk forløb og synaptiske forbindelser. Vedrørende hjernebarken præsenteres og diskuteres den kortikale repræsentation og samkøring af de forskellige sansekvaliteter som grundlag for den kortikale perception (bevidst opfattelse og analyse af sanseindstryk). I forbindelse med smertesansen diskuteres det neuronale grundlag for smerteregulering. Forudgående undervisning i modulet med særlig fokus på relevante strukturer i CNS (rygmarv, hjernestamme, thalamus, capsula interna og cortex cerebri), samt forudgående forelæsning om rygmarven. Fra biomedicinsporet af modul B7 Reproduktion og farmakodynamik : Smerte og smerte-regulering. 10
11 Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst: Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 10. ss , Kap. 16, ss , ss (inkl. Fig og Table 16-2 og ekskl (afsnittet 'Thalamic projection neurons have two physiological states'), ss Kap. 22, ss Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss , Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss , Netter s Atlas of Neuroscience, 2016, ss , (placering af sensoriske baner i hjernestamme-tværsnit) 290, Repræsentative tværsnit af rygmark med baner, se Netter's 3. udg. 2016, s. 83, og repræsentative tværsnit af hjernestamme med baner og kerner, Netter's 3. udg. 2016, s HOLDUNDERVISNING cns 1 Cellulær neurobiologi På holdene gennemgås og diskuteres den cellulære struktur og de funktionelle egenskaber, inkl. bagvedliggende molekylære processer, der karakteriserer de forskellige typer af nerveceller og gliaceller i CNS og det perifere nervesystem. I tilslutning til holdundervisningen vil kunne indgå analyse af histologiske præparater. Fra biomedicinsporet modul modul B1 Celler og væv : Cellemembraners basale egenskaber, receptorbegrebet og ionkanaler, og excitable membraner og elektrokemisk energi samt aktiv transport.forskellige typer af cellulær kommunikation, samt nervesystemets celletyper, inkl. mikroskopi. Fra biomedicinsporets andre af modul B7 Reproduktion og farmakodynamik : Det autonome nervesystem, inkl. farmakologisk påvirkninger heraf, binyremarven og biosyntesen af adrenalin og noradrenalin, basal farmakologisk redegørelse for receptorer., dopaminerg og serotonerg transmission samt farmakologisk påvirkning heraf, peptider og aminosyrer som mediatorer. Brush-up læsning af forudsætninger, og ellers svarende til de to forelæsninger i Cellulær neurobiologi. cns gruppearbejde 2 Hjernens og rygmarvens hinder og kar Med udgangspunkt i forelæsningen, præparater og billedmateriale på studiesalen samt brug af atlas demonstreres og diskuteres struktur og funktion af hjernens hinder og kar, samt cerebrospinalvæskens dannelse og passage gennem ventrikelsystemet, ud i sub-arachnoidalrummet og videre til venesystemet. Der opstilles stande med præparater, og uddeles lister med strukturer, som de studerende selv bør kunne identificere. Se tilsvarende forelæsning. Brush-up læsning svarerende til og den forudgående forelæsning i Hjernen og rygmarvens hinder og kar. Medbring Netter s Atlas of Neuroscience og hansker. Læringsmål for 2. uge, biomedicinsporet beskrive den makroskopiske opbygning af hjerne og rygmarv med omgivende hinder og karforsyning. redegøre for blodhjerne-barrierens struktur og funktion. 11
12 redegøre for cerebrospinalvæskens dannelse, drænage og diagnostisk anvendelse, samt konsekvenser af blokkering af drænagen. redegøre for den generelle cellulære, forbindelsesmæssige og funktionelle (motoriske og sensoriske) organisation af rygmarven, spinalnerverne og dertil knyttede reflekser, samt diskutere konsekvenser af lokaliserede beskadigelser. analysere og diskutere den cellulære struktur og de funktionelle egenskaber af somatosensoriske receptorer i det perifere nervesystem. beskrive og analysere det somatosensoriske system fra krop og ekstremiteter til hjernebark og diskutere principper for smertemodulation, somatosensorisk perception og integration i hjernebarken, og konsekvenser af lokaliserede beskadigelser. redegøre for samspil mellem det sensoriske og motoriske system, herunder vigtige reflekser som stræk- og afværgereflekser. Moduluge 3 (uge 7) FORELÆSNINGER CNS 7 - Centrale motoriske baner (BF) I forelæsningen beskrives oprindelse, forløb og endeområder for descenderende motoriske baner til rygmarven. Begreberne øvre og nedre motorneuron præsenteres og diskuteres i sammenhæng med de forskelle i symptomer, der ses ved beskadigelse af henholdsvis øvre og nedre motorneuron. De klinisk anvendte begreber 'direkte' og 'indirekte' aktiveringsbaner introduceres. Fra biomedicinsporet modul B2 Bevægeapparatet : Den sensoriske og motoriske innervation af skeletmuskulatur via perifere nerver, samt neural plasticitet ved træning. Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst: Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 10, ss , Kap. 18, ss , eller Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss , eller Brodal: The Central Nervous System, 2016, Netter s Atlas of Neuroscience, 2016, ss (baner og kerner i rygmarven), ss. 141, (placering af centrale motoriske baner i hjernestamme-tværsnit), CNS 9 - Hjernestammen og hjernenerverne XII, XI, X (NA) I forelæsningen gennemgås n. hypoglossus, n. accessorius og n. vagus. Der lægges i fremstillingen vægt på nervernes motoriske og sensoriske fiber-indhold og kvaliteter og dermed perifere funktioner, de centrale kerners beliggenhed, vigtige reflekser og tilknyttede centrale sensoriske og motoriske baner. Fra biomedicinsporet af modul B5 Kredsløb og respiration : Neurale elementer i kardiopulminale reguleringsmekanismer. Fra biomedicinsporet af modul B6 Ernæring og vækst : Opbygning og funktion af splanchnokraniet, tunge, svælg, oesophagus og mave-tarmkanal med tilknyttede kirtler, inkl. de nederste hjernenervers og det autonome systems innervation af disse organer. Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst: Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 12, ss , , Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss , 149, 408,
13 Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss , 143, 444, Evt. læses Langmans Embryologi, 3. udgave, kap. 17, , ; 4. udgave, kap. 17, , Netter s Atlas of Neuroscience, 2016, ss , 88-89, 141, , 218, 222, , Se også forberedelse til ana 3. CNS 10 - Hjernestammen og hjernenerverne IX, VII, V (NA) I forelæsningen gennemgås n. glossopharyngeus, n. facialis og n. trigeminus. Der lægges i fremstillingen vægt på nervernes motoriske og sensoriske fiberindhold og kvaliteter og dermed perifere funktioner, de centrale kerners beliggenhed, vigtige reflekser og tilknyttede centrale sensoriske og motoriske baner. Fra biomedicinsporet af modul B5 Kredsløb og respiration : Neurale elementer i kardiopulminale reguleringsmekanismer. Fra biomedicinsporet af modul B6 Ernæring og Vækst : Opbygning og funktion af splanchnokraniet, tunge, svælg, oesophagus og mave-tarmkanal med tilknyttede kirtler, inkl. de nederste hjernenervers og det autonome systems innervation af disse organer (1). Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst: Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 12, ss , eller Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss , eller Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss Evt. læses Langmans Embryologi, 3. udgave, kap. 17, , ; 4. udg. kap. 18. Netter s Atlas of Neuroscience, 2016, ss , 88-81,176, 205, , , , 276, 365. Se også forberedelse til ana 4. HOLDUNDERVISNING cns 2 Rygmarven, reflekser og baner Med udgangspunkt i forelæsningen gennemgås rygmarvens makroskopiske og histologiske opbygning, de primære sensoriske og motoriske forbindelser til periferien, samt væsentlige reflekser, inkl. strækrefleksen, knyttet hertil. Generelle begreber vedrørende funktion og klassificerring af sansereceptor og motor units diskuteres. Fra biomedicinsporet modul B2 Bevægeapparatet : Rygsøjlen, rygmarv og spinalnerver, den sensoriske og motoriske innervation af skeletmuskulatur via perifere nerver. Svarende til forelæsningen Rygmarven, somatosensoriske sanser, primære motorneuroner og reflekser. cns 3 Øvre og nedre motorneuron og reflekser Grundlæggende begreber fra forelæsningen repeteres og diskuteres. Forudgående undervisningsaktiviteter i modulet vedr. rygmarvens organisation og tilknyttede sensoriske og motoriske funktioner. Fra biomedicinsporet modul B2 Bevægeapparatet : Den sensoriske og motoriske innervation af skeletmuskulatur via perifere nerver, samt neural plasticitet ved træning. 13
14 Svarende til forelæsningerne vedr. rygmarvens organisation og somatosensoriske og motoriske baner, inkl.: Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 9, ss (fra proprio-), Kap. 10. ss , , Kap. 18, ss Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss (fra proprio-), Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss (fra proprio-), ss Netter s Atlas of Neuroscience, 2016, ss (baner og kerner i rygmarven), 141, (placering af sensoriske baner i hjernestammetværsnit) 290 (thalamocorticale projektioner), (motor systems). Læringsmål for 3. uge, biomedicinsporet klassificere psykofarmaka og beskrive hvordan disse stoffer kan påvirke neurotransmission med fokus på GABA-erge og monoaminerge transmitter systemer. analysere og diskutere den strukturelle og funktionelle organisation af de centrale motoriske baner til rygmarven. diskutere samspillet mellem muskulatur, nedre motorneuroner (rygmarv) og øvre motorneuron forbindelser, samt effekten af lokaliserede beskadigelser og sygdomme. analysere og diskutere placeringen af lokaliserede skader i rygmarv og på ascenderende somatosensoriske og descenderende motoriske nervebaner på basis af beskrivelser af typiske motoriske, sensoriske og eventuelt andre symptomer hos patienter (kliniske casus). Moduluge 4 (uge 8) FORELÆSNINGER CNS 11 - Høresansen og ligevægtssansen (JZ) I forelæsningen gennemgås det strukturelle og funktionelle grundlag for høresansen og ligevægtssansen. Sanserne tilhører de såkaldte specielle sanser, og har begge deres receptororgan placeret i det indre øre, men er ellers som sanser vidt forskellige. For begge sanser fokuseres på receptororganets opbygning, typen af sensoriske stimuli, der registreres, forbindelserne gennem n. vestibulocochlearis (n. VIII) til de primære sensoriske (cochleære og vestibulære) kerner i hjernestammen, de tilhørende reflekser, samt centrale sensoriske forbindelser til hjernebarken via thalamus. Kendskab til beliggenhed af pars petrosa ossis temporalis i kraniet fra holdundervisning (ana 2) først i modulet. Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst: Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 14, ss , eller Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss , eller Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss Netter s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 275, , 407. CNS 12 Cerebellum (JDM) 14
15 Forelæsningen gennemgår den strukturelle og funktionelle opbygning af cerebellum, der som integrerede dele af det overordnede motoriske (og sensoriske) system er i funktionelt samspil med motoriske centre i hjernebarken og hjernestammen og sensorisk feedback fra det vestibulære apparat, rygmarven og det visuelle system. Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst: Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 20, ss , eller Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss , , eller Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss , Netter s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 55, 74-75, Holdundervisning ana 3 hjernenerverne XII, XI, X Holdundervisning med inddeling i tre grupper - gruppe 1 (n. hypoglossus), gruppe 2 (n. accessorius, og gruppe 3 (n. vagus). Præparatdemonstration af de nævnte hjernenervers forløb fra deres apparente udspring til endegrenenes innervation. Hjernenervernes indhold af nervefibre (funktionelle trådkomponenter) og disses forbindelser til de respektive kerner i hjernestammen gennemgås. Digitalt billedmateriale kombineret med klinisk relevante opgaver vil være tilgængelig på e- learn. Fra biomedicinsporet af modul B5 Kredsløb og respiration : Neurale elementer i kardiopulminale reguleringsmekanismer (1,3). Fra biomedicinsporet af modul B6 Ernæring og Vækst : Opbygning og funktion af splanchnokraniet, tunge, svælg, oesophagus og mave-tarmkanal med tilknyttede kirtler, inkl. de nederste hjernenervers og det autonome systems innervation af disse organer (1). Rostgaard et al., 2006, Kap. 4, ss og Kap. 14, ss eller Gray s Anatomy, 2005, Kap. 8, ss. side , , , , , ; 2010: kap. 8; ss , , , , , udg. 2015: kap 8; ss , , , , 1051, , Tranum-Jensen et al. 2017: kap. 4, ss 64-66, 76-78, kap. 6, ss , kap. 7, ss 102, , kap. 8, ss , kap. 9, 127, 129, kap. 10, ss , , kap. 11, ss ,kap. 12, ss170, og kap. 14., ss Netter s Atlas der Anatomie, 2006, ss Langman 3. Udgave kap. 16 og 17; 4. udg. kap. 17 og 18. Svarende til forelæsning om Hjernestammen og hjernenerverne XII, XI og X. ana 4 Hjernenerverne IX, VII, V Holdundervisning med inddeling i tre grupper gruppe 1 (n. glossopharyngeus), gruppe 2 (n. facialis) og gruppe 3 (n.trigeminus). Præparatdemonstration af de nævnte hjernenervers forløb fra deres apparente udspring til endegrenenes innervation. Hjernenervernes indhold af nervefibre og disses forbindelser til de respektive kerner i hjernestammen gennemgås. Digitalt billedmateriale kombineret med klinisk relevante opgaver vil være tilgængelig på e-learn. Fra biomedicinsporet af modul B5 Kredsløb og respiration : Neurale elementer i kardiopulminale reguleringsmekanismer. Fra biomedicinsporet af modul B6 Ernæring og Vækst : opbygning og funktion af splanknokraniet, tunge, svælg, oesophagus og mave-tarmkanal med tilknyttede kirtler, inkl. de nederste hjernenervers og det autonome systems innervation af disse organer. 15
16 Rostgaard et al. 2006, Kap. 4, ss , Kap. 5, ss , Kap. 6, ss , Kap. 7, ss , Kap. 8, ss og Kap. 14, ss eller Gray s Anatomy, 2005, Kap. 8, ss , , 827, 833, , 855, 857, 861, 864, , , , , 912; 2010: kap. 8, ss , , 875, , , 903, , 909, , , , , , udg. 2015: kap. 8, ss , , , , , 954, 957, 959, , , , , Tranum-Jensen et al. 2017, kap. 4, ss 64-66, 76-78, kap. 6, ss , kap. 7, ss 102, , kap. 8, ss , kap. 9, 127, 129, kap. 10, ss , , kap. 11, ss ,kap. 12, ss170, og kap. 14., ss Netter s Atlas der Anatomie, 2006, ss , 119. Langman 3. Udgave kap. 16 og 17; 4. udg. kap. 17 og 18. Svarende til forelæsning om Hjernestammen og hjernenerverne IX, VII og V. cns 4 Klinisk casus - Rygmarv 1 Klinisk casus undervisning er baseret på fremlæggelse af et klinisk casus (en patienthistorie). I de valgte casus har patienten typisk en række symptomer forårsaget af en traumatisk, vaskulær eller neurodegenerativ sygdomsbetinget beskadigelse/læsion et sted i CNS. Symptomerne er typisk angivet som tidligere akutte symptomer og symptomer, som de optræder f.eks. 8 uger senere. Ved brug af din paratviden om nervesystemets opbygning og funktion samt den viden, som du forventes at skaffe dig i forbindelse med løsning af casus, skal du så ud fra beskrivelsen af de neurologiske symptomer og eventuelt andre oplysninger først angive og begrunde hvilke strukturer, nervebaner m.v., der formodes at være inddraget. Herefter skal du som løsning på opgaven - ud fra en helhedsvurdering og med begrundelse - angive den sandsynlige placering af en, som regel lokaliseret, beskadigelse af centralnervesystemet. I løsning af casus, herunder læsionens omfang, er det vigtig at notere sig afgrænsningen af symptomerne og hvilke funktioner, der er intakte (eller må formodes at være intakte, da de ikke er nævnt i casus). Samtidig skal du være opmærksom på, at nogle symptomer ikke kommer til udtryk, da de maskeres af andre. Som eksempel kan nævnes, at en lammelse af arm og ben på den ene side af kroppen kan maskere forekomsten af rystelser, betinget af en samtidig påvirkning af lillehjernen. Generelt gælder for løsning af casus-baserede opgaver, at det er processen frem mod det rigtige svar og begrundelserne for svarene, der er vigtige, - ikke at man umiddelbart og uden yderligere begrundelse kan sige at læsionen må sidde dér eller dér. Til den aktuelle holdundervisning baseret på kliniske casus, vil 2-3 patienthistorier, lagt på e-learn, fungere som oplæg for repetition og yderligere fordybelse i rygmarvens og dens sensoriske og motoriske forbindelsers funktion. Løsningen af de kliniske casus med begrundelser forventes at ske ved fremlæggelse for holdet. Løsning af 2-3 klinisk casus-baserede opgaver, som er gjort tilgængelige på e-learn. Event. suppleret med spørgsmål fra opgavehæftet. cns 5 Klinisk casus - Rygmarv 2 Denne holdundervisning baseres som Rygmarv 1 på kliniske casus, vil 2-3 patienthistorier, lagt på e-learn, fungere som oplæg for repetition og yderligere fordybelse i rygmarvens og dens sensoriske og motoriske forbindelsers funktion. Løsningen af de kliniske casus med begrundelser forventes at ske ved fremlæggelse for holdet. Løsning af 2-3 klinisk casus-baserede opgaver, som er gjort tilgængelige på e-learn. Event. suppleret med spørgsmål fra opgavehæftet. 16
17 Læringsmål for 4. uge, biomedicinsporet redegøre for central oprindelse, perifert forløb og sensoriske og motoriske kvaliteter og funktionelle endemråder for n. trigeminus, n. facialis, n. glossopharyngeus, n. vagus, n. accessorius og n. hypoglossus. redegøre for centrale somatosensoriske og almindelig visceral sensoriske forbindelser tilknyttet n. trigeminus, n. facialis, n. glossopharyngeus, n. vagus, n. accesorius og n. hypoglossus, samt modsvarende central motorisk input til nervernes motoriske kerner. redegøre for vigtige reflekser tilknyttet hjernenerverne V, VII, MX-XII. analysere konsekvenser af lokaliserede beskadigelser af de perifere nerver, nervekernerne og tilknyttede centrale sensoriske og motoriske baner for hjernenerverne V, VII, IX-XII. Moduluge 5 (uge 9) FORELÆSNINGER CNS 12B - Hjernenerverne III, IV, VI, øjenmuskler (JZ) I forelæsningen gennemgås de motoriske øjenmuskelnerver, n. oculomotorius (III), n. trochlearis (IV) og n. abducens (VI). og de innerverede ydre, tværstibede og indre glatte øjenmuskler. Der lægges i fremstillingen vægt på de enkelte nerves betydning for øjenenes stilling og bevægelse og koordinationen af øjnenes stilling og koordinerede bevægelse, der skal sikre optimalt samsyn af de to øjne; de centrale motoriske og visceromotoriske kerners beliggenhed, vigtige reflekser og den centrale styring af de motoriske kerners aktivitet. Styring af øjenbevægelser indgår også i forelæsningerne om ligevægtssansen og synet. Viden om øjenhulen, orbita, fra holdundervisningen ana 1 og 2 først i modulet. Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst: Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 12, ss , Kap. 21, ss , eller Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss , , eller Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss , Netter s Atlas of Neuroscience, 2016, ss , 88-81, 206, , Rostgaard et al. 2006, ss , 92-95; Tranum-Jensen et al: 2017, eller Gray, 2015: ss , CNS 8 - Farmakologisk modulering af nervesystemets funktion (BHC) Denne forelæsning bygger videre på CNS 3 om synapser, neurotransmittere og receptorer. Forelæsningen vil give et overblik over neurofarmakologien, og give indblik i hvordan anti-epileptika og psykofarmaka kan påvirke den synaptiske transmission. Der fokusures på GABA/benzodiazepin receptorer og monoaminerne (nordadrenalin, dopamin og serotonin). 17
18 Fra Modul 7 - Basal og klinisk Farmakologi: kapitlerne 6, 7, 8, 9, 10. Det anbefales at rekapitulere effekter af kolinerge, adrenerge, dopaminerge og serotonerge lægemidler på CNS. Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst: Nolte: The Central Nervous System, 2016, Kap. 8, ss , eller Brodal: Sentralnervesystemet, 2013, ss (same sider som CNS3, men med focus på sidste halvdel om receptorer og lægemidler), eller Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss , (der lægges vægt på sidste halvdel om receptorer og lægemidler, side 60-80). Detaljerende sidehenvisninger om CNS lægemidler i Brodal lægges på blackboard. Basal og Klinisk Farmakologi: Kap. 15. Aminosyretransmitters farmakologi ss Kap. 45. Psykofarmakologi Kap. 46. Anxiolytika og hypnotika. Ss (evt. Kap. 48, ss og ). Der fokuseres på lægemidlernes farmakodynamik/virkningsmekanisme (receptorbindingsprofil), terapeutiske virkninger og bivirkninger og i mindre grad på farmakokinetik, præparatvalg og dosis. Alternativt kan læses Rang & Dale s Pharmacology, 8th Ed. Kap 37, ss , kap. 38, ss , kap. 39,40, ss Kap. 44, ss Kap 46, ss Kap. 47, ss Kap. 48, ss CNS 13 - Basalganglier, dopaminerge farmaka, og afhængighed (JDM) Forelæsningen gennemgår den strukturelle og funktionelle opbygning af basalganglierne, der som integrerede dele af det overordnede motoriske (og sensoriske) system i funktionelt samspil med motoriske centre og store dele af hjernebarken. Konsekvenser af neurodegenerative sygdomme af basalganglierne (f. eks. Parkinsons sygdom, Huntingtons chorea) diskuteres i lyset af eksisterende viden om neuronale kredsløb og transmitterforhold. Desuden gennemgåes det ventrale striatum og de mesokortikale og mesolimbiske kredsløb og deres betydning i forhold til belønning, indlæring og afhængighedsmekanismer. I forelæsningen behandles også dopaminerge farmaka: lægemidler mod Parkinsonisme, antipsykotika og CNS stimulerende stoffer Fra biomedicinsporet i modul B7 Reproduktion of farmakodynamik : Basal farmakologisk redegørelse for receptorer, dopaminerg og serotonerg transmission samt farmakologisk påvirkning heraf. Forudgående undervisningsaktiviteter vedr. transmittersystemer, CNS generelle struktur, motoriske og sensoriske systemer, hjernestamme og rygmarv. Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst: Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 3, ss , Kap. 19, ss , amygdala and ventral striatum: s 599, fig og 23-23, eller Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss , , (amygdala, læring og avlæring) eller Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss , , 538 (amygdala, learning, and unlearning) Netter s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 64, Basal og klinisk Farmakologi 5. udgave: Kap.47. Antipsykotika. Ss Kap. 52. Lægemidler til behandling af Parkinsonisme. Ss Kap. 68. Skadelig brug og afhængighed af psykoaktive stoffer. Ss Der fokuseres på lægemidlernes farmakodynamik/virkningsmekanisme (receptorbindingsprofil), terapeutiske virkninger og bivirkninger og i mindre grad på farmakokinetik, præparatvalg og dosis. 18
19 CNS 14 - Synssansen (JZ) På baggrund af foregående forelæsninger og holdundervisning om øjenhule, øje og øjenbevægelser fokuserer forelæsningen på synsopfattelsen i nethinden, de centrale synsbaners oprindelse, forløb og synaptiske endeområder, samt synsområderne i hjernebarken og deres bearbejdning af synsindtryk. Det sidste bruges samtidig som eksempel på samspil mellem hjernebarkens forskellige områder og dermed hjernebarkens højtudviklede funktion. Udviklingen af synsbanerne vil blive brugt til illustration af begreberne neuronal plasticitet og kritisk periode. Kendskab til øjets anatomi, øjenmuskler og øjenmuskelnerver samt hjernens generelle opbygning fra foregående dele af modulet. Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst: Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 17, ss , eller Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss Netter s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 146, , 407. Supplér event. med figurer og tekst fra Geneser: Histologi, 2007, ss Supplér event. med Langman 3. Udgave kap 19; 4. Udgave kap. 20. CNS 15 - Lugtesansen og smagssansen; hypothalamus (JBG) I forelæsningen gennemgås først det neuronale grundlag for de to specielle sanser, lugtesansen og smagssansen, fra receptorcelle til repræsentation i hjernebarken, samt sansernes funktionelle betydning, inkl. tilknyttede reflekser. Herefter gennemgås den strukturelle opbygning af hypothalamus, inkl. dens væsentlige afferente og efferente nerveforbindelser og funktioner. Som oplæg til forelæsningen om det limbiske system præsenteres hypothalamus endelig som bindeled mellem organismens somatiske og viscerale funktioner. I denne forelæsning gennemgåes også stress, HPA-aksen (hypothalamus-pituitary-adrenal gland) og depression. Vedrørende hypothalamus: Fra biomedicinsporet modul B6 Ernæring og Vækst : Opbygning og funktion af splanchnokraniet, tunge, svælg, oesophagus og mave-tarmkanal med tilknyttede kirtler, inkl. de nederste hjernenervers og det autonome systems innervation af disse organer, samt psyko-social appetitregulering. Fra biomedicinsporet modul B5 Kredsløb og respiration : Neurale elementer i kardiopulminale reguleringsmekanismer (niveau 1, 3). Fra biomedicinsporet modul B7 Reproduktion og farmakodynamik : Hormonel regulering fra hypothalamus, inkl. neurohypophysen og dens hormoner, det autonome nervesystem, inkl. farmakologisk påvirkninger heraf, binyremarven og biosyntesen af adrenalin og noradrenalin, innervation og neural og hormonel regulering af kønsorganers funktion og amning. Fra biomedicinsporet modul B8 Homeostase : Neuroendokrin regulering af kredsløbet, og det antidiuretiske hypofysære baglapshormon vasopressin. Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst: Nolte: The Human Brain, 2016, Kap. 13, ss , Kap. 23, Brodal: Sentralnervesystemet, 2017, ss , 435, , Brodal: The Central Nervous System, 2016, ss , Afsnit om visceral reflexes: ss Netter s Atlas of Neuroscience, 2016, ss , , 352, , , Holdundervisning 19
20 ana 5 Det ydre øre, mellemøret og det indre øre (pars petrosa) Holdundervisning med inddeling i grupper til skiftevis arbejde med a) ydre øre, ydre øregang og mellemøret og b) indre øre (labyrinten og cochlea) og indre øregang. Det ydre øre, ydre øregang, mellemøret med indhold og relationer, de ossøse og hindede dele af det indre øre (labyrinten og cochlea) demonstreres på model og udvalgte præparater. Digitalt billedmateriale kombineret med klinisk relevante opgaver vil være tilgængelig på e-learn. Som del af holdundervisningen laver de studerende simple undersøgelser for høretab og vestibulært udløst nystagmus. Rostgaard et al., 2006: Kap. 5 og 6; Tranum-Jensen et al: 2017, kap. 5 og 6 eller Gray s Anatomy, 2005: Kap 8. ss ; 2010: kap. 8, ss udg. 2015: kap. 8, ss Netter s Atlas of Neuroscience, 2009, s. 126; 2016, s Svarende til forelæsningen om høre- og ligevægtssanserne. Supplér event. med figurer og tekst fra Geneser: Histologi, 2007, ss Langman 3. Udgave kap. 18; 4. udg. kap. 19. cns 6 Klinisk casus hjernestamme 1 Konceptet for brug af klinisk casus er beskrevet under uge 3. Til den aktuelle holdundervisning baseret på kliniske casus, vil 2-3 patienthistorier, lagt på e-learn, fungere som oplæg for repetition og yderligere fordybelse i hjernestammen, hjernenerverne og de ascenderende og descenderende, centrale sensoriske og motoriske baner. Løsningen af de kliniske casus med begrundelser sker ved fremlæggelse for holdet. Løsning af 2-3 klinisk casus-baserede opgaver, som er gjort tilgængelige på e-learn. Event. suppleret med spørgsmål fra opgavehæftet. cns 7 Klinisk kasus hjernestamme 2 Konceptet for brug af klinisk casus er beskrevet under uge 3. Til den aktuelle holdundervisning vil 2-3 patienthistorier, som forud lægges på e-learn, fungere som oplæg for repetition og yderligere fordybelse i hjernestammen, hjernenerverne, cerebellum og ascenderende og descenderende, centrale sensoriske og motoriske baner. Løsningen af de kliniske casus med begrundelser sker ved fremlæggelse for holdet. Løsning af 2-3 klinisk casus-baserede opgaver, som er gjort tilgængelige på e-learn. Event. suppleret med spørgsmål fra opgavehæftet. Læringsmål for 5. uge, biomedicinsporet beskrive indholdet af orbita, herunder øjets makroskopiske opbygning, de tilknyttede ydre og indre øjenmuskler og deres funktioner, øjenlåg og tårekirtel, samt orbitas nærmeste relationer. beskrive for den ydre og indre struktur af tindingebenets pars petrosa, herunder de ossøse og hindede dele af labyrinten og cochlea, samt nerver og kar. beskrive for den histologiske opbygning af sanseorganerne for hørelse og ligevægt, og diskutere disse sansers funktion og forbindelsesmæssige og funktionelle repræsentation i CNS, samt analysere konsekvensen af lokaliserede beskadigelser. analysere konsekvenser af lokaliserede beskadigelser af de perifere nerver, nerve-kernerne og tilknyttede centrale sensoriske og motoriske baner for hjernenerverne III, IV og VI. 20
Title Studie-guide for Medicin og klinisk Biomekanik Modulnavn 9B Hjerne og sanser Author B. Finsen, J. Chemnitz Version 1 Date
Title Studie-guide for Medicin og klinisk Biomekanik Modulnavn 9B Hjerne og sanser Author B. Finsen, J. Chemnitz Version 1 Date 13.08.2018 Indhold: 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide...
Læs mere1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide... 2 Opbygningen af denne studie-guide... 2
Title Studie-guide for Medicin og klinisk Biomekanik Modulnavn 9B Hjerne og sanser Author B. Finsen, J. Chemnitz Version 1 Date 26. januar 2017 Indhold: 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide...
Læs mere1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide... 2 Opbygningen af denne studie-guide... 2
Title Studie-guide for Medicin og klinisk Biomekanik Modulnavn 9B Hjerne og sanser Author B. Finsen, J. Chemnitz Version 1 Date 17.08.2016 Indhold: 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide...
Læs mereStudy-guide for modul B9: Hjerne og sanser (E08)
Study-guide for modul B9: Hjerne og sanser (E08) Jens Zimmer/John Chemnitz, August 2008 Om studieguiden...2 Formålet med denne studieguide...2 Om Modul 9: Hjerne og Sanser...3 Generelt om skemaet for modul
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Tirsdag den 9. januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereDet autonome nervesystem & hypothalamus
Det autonome nervesystem & hypothalamus Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Det autonome nervesystem Varetager homøostase Udøver fortrinsvis
Læs mereRE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011
AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:
Læs mereNEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN
NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN TEMA 1. NEURO-ANATOMI. En kort præsentation af grundtræk i hjernens anatomi. TEMA 2. NEURO-CYTOLOGI. Membranpotentialet, en kvantitativ beskrivelse. Elektrogen iontransport.
Læs mereRepetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Repetition Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Præ- & Postnatale udviklingsforandringer Hardware vs Software Migration (cerebellum)
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011
LBORG UNIVERSITET RE-EKSMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEPPRTET I (Blok 5) MedIS 3. semester Torsdag den 17. marts 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereDagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat
Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel
Læs mereSyddansk Unversitet - University of Southern Denmark. Evaluering Klinisk Biomekanik
Syddansk Unversitet - University of Southern Denmark Evaluering Klinisk Biomekanik November 2013 Indhold Regularitetsplan Bachelor... 3 Regularitetsplan Kandidat... 6 Evalueringsskemaer... 8 Evaluering
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:
Læs mereNervesystemets overordnede struktur og funktion
Nervesystemets overordnede struktur og funktion Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet udgøres af PNS &
Læs mereNervesystemet / nerveceller. Maria Jernse
Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereFag Emne nr. Indhold Litteratur
Fag Emne nr. Indhold Litteratur Anatomi 1 Repetition ægte og uægte led i columna Mennesket - Led for led, 2012. S. 68-75 repetition mavemuskler Functional anatomy, 2010, s. 250-255, 280-286 Anatomi 2 -
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereNervesystemets celler, fysiologi & kemi
Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Carsten Reidies Bjarkam. Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet er opbygget af nerveceller
Læs mereREEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 5 (caseopgave):
Læs mereForløbsplan for Humanvidenskab
Forløbsplan for Humanvidenskab Kerneområde Uddannelseselement Placering Omfang Læringsudbytte Humanvidenskab Humanvidenskab 1. semester 10 ECTS-point Viden og forståelse Den studerende har teoretisk viden
Læs mereProgressionsark for Anatomi og fysiologi
Progressionsark for Anatomi og fysiologi 1. Semester Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læs mereDET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET :57 KURSUSBESKRIVELSE. BB511: Zoofysiologi
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET 13-01-2019 11:57 KURSUSBESKRIVELSE BB511: Zoofysiologi 29.10.2018 Indholdsfortegnelse Kommentar Indgangskrav Faglige forudsætninger Formål Målbeskrivelse Indhold Litteratur
Læs mere12. Mandag Nervesystemet del 3
12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende
Læs mereObligatorisk litteratur: Wæhrens, Winkel og Jørgensen: Neurologi og neurorehabilitering 2. Udgave Munksgaard 2013, kap. 20 og 21
Studieplan Fysioterapiteori og metode Neurologisk Fysioterapi FYS712 Forår 2014 Obs! fremmøde er obligatorisk til timerne hos Neurorehabiliteringen, Ringe 12/2-2014 Apopleksi II Fysioterapiteori og metode
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link
Læs mereBILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.
BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i
Læs mereFAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI
Fysioterapeutuddannelsen FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI Placering : 4. semester K-timer : 28 ECTS : 3 Vidensmål : Den studerende skal ved undervisningens afslutning: - have kendskab til
Læs mereREEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2 (caseopgave):
Læs mereModul 3. Identifikation og analyse af bevægelse og aktivitet. Oktober 2014. Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro
Modul 3 Identifikation og analyse af bevægelse og aktivitet Oktober 2014 Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 7 Modulets tema Modulet retter sig mod det fysioterapifaglige aspekt
Læs meresammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5:
ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS ANATOMI FAGBESKRIVELSE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 8 af /08/00 08. Der opnås størst
Læs mereEKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2. Medicin og MedIS 1. semester. Torsdag den 21. februar :00-11:00
Aalborg Universitet EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2 Medicin og MedIS 1. semester Torsdag den 21. februar 2016 09:00-11:00 Skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern censur.
Læs mereModulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori
Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb Modul 7 - Teori Juni 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet
Læs mereModul 7. Gældende foråret Katrine Borg-Hansen,
Modul 7 Gældende foråret 2017 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...
Læs mereModul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,
Modul 7 Gældende efteråret 2016 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs mereOvergangsordning Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Syddansk Universitet. Fra studieordning af til studieordning af
Overgangsordning Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Syddansk Universitet Fra studieordning af 9 006 til studieordning af 9 00 Vedtaget i studienævnet d. 0 00 Indholdsfortegnelse Generelle bestemmelser...
Læs mereModul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet
Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.
Læs mereEksamen i Blok 6: Klinisk psykologi
1 Eksamen i lok 6: Klinisk psykologi MedIS, U, 3. semester 10 januar 2011, kl. 11.00 3 times skriftlig eksamen uden hjælpemidler. esvarelserne skal fotokopieres, så skriv venligst tydeligt. Skriv studienummer
Læs mereDet limbiske system. Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet
Det limbiske system Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet Professor, Overlæge, PhD. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Phineas
Læs mereNervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.
Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige
Læs mereFærdighedstræning 1 Delkursus 1: Almen klinikforberedelse
Delkursus 1: Almen klinikforberedelse Omfang og placering kan kommunikere skriftligt mellem sygehus /almen praksis og relevante specialenheder kan skrive recepter, rekvirere undersøgelser og varetage andet
Læs mereUndervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet
Læs mereEKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00
1 Aalborg University EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern
Læs mereNERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet
1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde
Læs mereModulplan for 3. semester MedIS og Medicin
Modulplan for 3. semester MedIS og Medicin Vigtigt: Pensum = de specifikke læringsmål til aktiviteterne i modulplanen + case læringsmålene. Modul 3.1 nervesystemet og bevægeapparatet Modulkoordinator og
Læs mereNERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1
NERVESYSTEMET1 LEKTION 3 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 Introduktion til dagens emne Nervesystemet generelt Nervecellen Nervesystemets inddeling Nervevæv Nervesystemets fysiologi Synapsen
Læs mereAutisme, motivation og skolevegring
Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)
ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,
Læs mereTemprana Refle sterapi
Professionel international uddannelse af høj standard Concept patented by sorensensistem s o r e n s e n s i s t e m International Institut for Refleksterapi og uddannelse, Lone Sorensen Temprana Refle
Læs mereStudieguide FORELØBIG UDGAVE
Studieguide FORELØBIG UDGAVE Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse 3. semester Brugerinddragelse i praksis og forskning Tidsmæssig placering af undervisning: Oktober december 2016 Tidspunkt for prøve:
Læs mereFag Emne nr. Indhold Litteratur
Fag Emne nr. Indhold Litteratur Anatomi -Terminologi Udleverede kopier Anatomi 2 - Muskellære Udleverede kopier Anatomi 3 - Støttevæv og biomekaniske egenskaber Udleverede kopier Anatomi 4 - Ledlære Udleverede
Læs mereStress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.
Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset
Læs mereEKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00
Aalborg Universitet EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern censur.
Læs mereBøger til 1. semester medicin og medicin med industriel specialisering, AAU
Bøger til 1. semester medicin og medicin med industriel specialisering, AAU Dine undervisere anbefaler nogle forskellige bøger til forskellige fag, fordi disse bøger med sikkerhed dækker det, du skal lære.
Læs mereDenne studieordning træder i kraft den 1. september 2006 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.
2006-studieordning for bacheloruddannelsen i medicin ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den 1. september
Læs mere10. Mandag Nervesystemet del 1
10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs merePensum (= Læringsmålsliste) 3. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet I
Pensum (= Læringsmålsliste) 3. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet I TERMINOLOGI Nævn (benævn,navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hjernenerverne med udspring fra medulla oblongata.
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi
Læs mereNADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011
- ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereModulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik
Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modul 9NR Teori Studieretning: Nuklearmedicinsk & radiologisk billeddiagnostik Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT
Læs mere14. Mandag Endokrine kirtler del 2
14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Dato: 23.08.2012 Kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 SYGEPLEJE Helge
Læs mereKROPSTERAPI i ET BEHANDLINGSPERSPEKTIV
KROPSTERAPI i ET BEHANDLINGSPERSPEKTIV Kropsterapeut og fagkoordinator Master i pædagogisk udvikling Det skal vi tale om Kropsterapi Destruktiv adfærd/positiv reformulering Kroppens reaktionsmønster Fælles
Læs mereModulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi. Modul 4 - Klinik
Modulbeskrivelse Omsorg for mennesket i radiografi Modul 4 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid
Læs mereLÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16.
LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE Fredag den 2. januar 2015 kl. 15.00-16.30 Skriftlig prøve A. Eksamen omfatter i alt 16 spørgsmål (nummereret 1-16)
Læs mereUndersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer.
Modul 2 Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 01.08.09 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod berøring
Læs mereModul 7 Relationer og interaktioner
Sundhedsfaglig højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted August 2012 Relationer og interaktioner Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig
Læs mereRadiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning
Modulbeskrivelse modul 4 Overgangsordning Efteråret 2016 1 1.0 Generelt Deltagelse i undervisningen på modulet forudsætter, at den studerende har fulgt undervisning i modul 1-3. 2.0 Introduktion til modulet:
Læs mereStudieplan Humanbiologi Semester 3
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Humanbiologi Semester 3 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 3 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste...
Læs mereStudy Guide for Modul B7: Reproduktion og Farmakodynamik
Title Study Guide for Modul B7: Reproduktion og Farmakodynamik Author Modulbestyrer Kim Brøsen Version 4.1 Date 2017.31.01. Indhold: 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide... 2 Opbygningen
Læs mereKlinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6
Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema
Læs mereModul 1 Sygepleje, fag og profession
Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg Januar 2011 Modulets tema og læringsudbytte
Læs mereForløbsplan for Okulær anatomi og fysiologi
Forløbsplan for Okulær anatomi og fysiologi Kerneområde Visuel videnskab (fagområdet Visuel videnskab indeholdende fagene Okulær anatomi og fysiologi, Fysiologisk/visuel optik (indgår i O/K) samt Visuel
Læs mereTitle Studyguide for medicin og klinisk biomekanik Modulnavn: Modul 2 Bevægeapparatet Author John Chemnitz Version 1 Date 08.04.
Title Studyguide for medicin og klinisk biomekanik Modulnavn: Modul 2 Bevægeapparatet Author John Chemnitz Version 1 Date 08.04.2016 Indhold: 1. Om studieguiden... 3 Formålet med denne studie-guide...
Læs mereModul 7 Relationer og interaktioner
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg Marts 2011 Modulets tema og læringsudbytte Relationer og interaktioner Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker
Læs mereSTUDIEREFORM KANDIDATDEL HOVED-NEUROGRUPPEN
Dagsorden for 1. møde: Præsentation af gruppens deltagerne Præsentation af kommisorium Diskussion af og forslag til formål og mål Diskussion af og forslag til indhold Eventuelt STUDIEREFORM KANDIDATDEL
Læs mereCensortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU
Oversigt over prøver med ekstern censur: Bacheloruddannelsen Antal censorer Antal besvarelser Svarprocent B1 - Liv, Sundhed og Sygdom 5 5 100 % B2 - Fra Celle til Individ 5 5 100 % B3 - Viden og Information
Læs mereOpfølgning på Læringsbarometer 2018
Gør tanke til handling VIA University College Opfølgning på Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Indledning Svarprocent: 62 % for campusuddannelse og særligt tilrettelagt forløb 70% for NET-uddannelsen På Sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereSundhedsfaglig Grunduddannelse
Sundhedsfaglig Grunduddannelse Lektionsplan 2019-2020 NB: ret til ændringer forbeholdes specielt i foråret! Undervisere på uddannelsen er Fysiologi: Nana Byriel og Jens Steen Nielsen Anatomi: Sune Hansen
Læs mereTilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Medicinal biologi kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på
Læs mereSundhedsfaglig Grunduddannelse
Sundhedsfaglig Grunduddannelse Lektionsplan 2017-2018 NB: ret til ændringer forbeholdes specielt i foråret! Undervisere på uddannelsen er Fysiologi: Nana Byriel og Jens Steen Nielsen Anatomi: Sune Hansen
Læs mereModulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi. Modul 3 - Klinik
Modulbeskrivelse Mødet med mennesket i radiografi Modul 3 - Klinik Revideret April 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid
Læs mereTemadag for kliniske undervisere
Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor
Læs mere