Modulplan for 3. semester MedIS og Medicin
|
|
- Gregers Bro
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Modulplan for 3. semester MedIS og Medicin Vigtigt: Pensum = de specifikke læringsmål til aktiviteterne i modulplanen + case læringsmålene. Modul 3.1 nervesystemet og bevægeapparatet Modulkoordinator og eksamensansvarlig: Louiza Bohn (lbt@hst.aau.dk) Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Specifikke læringsmål til aktiviteten Case Uge 1 Nervesystemets opbygning Case Introduktion til 3. semester (Denne introduktion er ikke modul 3.1 specifik, men gælder for alle moduler på 3. semester) Jacek Lichota Vladimir Zachar Andrew Stevenson Maj Schneider Hjalte Holm Andersen Annette Burkhart Larsen Louiza Bohn Ikke tilgængeligt (det er en del af case startens didaktik at afklare emne og læringsmål) Ingen læringsmål Ikke tilgængeligt i modulplanen, men gives til caseundervisning Ingen læringsmål
2 Dobbeltforelæsning: Nervesystemets opbygning Forelæsning: Nervesystemets histologi og udvikling Louiza Bohn Louiza Bohn Beskrive centralnervesystemets opbygning og udvikling Redegøre for det perifere nervesystems principielle opbygning og funktionelle integration med centralnervesystemet Redegøre for nervesystemets funktionelle histologi Definere termerne: Grå substans, hvid substans, nucleus, ganglion, tractus, nervus Beskrive indholdet af CNS hovedregioner Redegøre for nervesystemet inddelinger Redegøre for den generelle opbygning af centralnervesystemet, herunder hjernens forskellige områder samt underinddelinger heraf og forbindelse til rygmarven Identificere større gyri og sulci på hjernens overflade Redegøre for den generelle opbygning af det perifere nervesystem samt forbindelsen til centralnervesystemet. Beskrive nervecellens morfologi (= nervecellens strukturelle forhold) Redegøre for nervevævets histologi og funktion (de forskellige neuronale og non-neuronale celletyper) Redegøre for centralnervesystemet udvikling fra neurolationen til dannelsen af CNS Beskrive hvilke dele af hjernen de forskellige hjerneblærer udvikler sig til Beskrive de embryonale forhold ved hydrocephalus, anencephali og spina bifidia Dobbeltforelæsning: ANS og CNS biokemi Steinunn Sara Helgudóttir Kunne beskrive den synaptiske transmission og axon-potentialets udbredning Kunne identificere centrale neurotransmittere, have viden om deres Beskriv de komponenter der indgår i det autonome nervesystems makroskopiske og histologiske anatomi, incl. medulla spinalis lateralhorn, truncus sympaticus, cervicale ganglier, kraniets parasympatiske ganglier, glomus caroticus Beskrive anatomi og fysiologi i det sympatiske og parasympatiske nervesystem
3 syntese og virkning på respektive receptorer Redegøre for basale principper i centralnervesystemets biokemi Have kendskab til epilepsi og udvalgte neurodegenerative sygdomme og kunne angive farmaka til behandling af disse sygdomme Gøre rede for typer og virkning af farmaka på det autonome nervesystem Det autonome nervesystems indeni CNS: Identificere lokalisation af lateral horn på tværsnit af rygmarven. Det autonome nervesystems fysiologi: Beskrive betydningen af den dobbelt innervation af de indre organer Kortfattet beskrive det autonome nervesystems kontrol af blæremuskulaturen, incl indgående kerner og banesystemer i medulla spinalis, som eksempel på det parasympatiske nervesystems betydning for funktionen af et indvoldsorgan Beskrive neuronets strukturelle basis for synaptisk transmission Angive neurotransmittere som excitatoriske og inhibitoriske og angive deres regionale forekomst i centralnervesystemet Beskrive neurotransmitternes syntese, sekretion, inaktivering/genoptagelse og genpakning i axonet Angive eksempler på ionotrope og metabotrope neurotransmitter receptorer Angive lægemidler og toksiner som interagerer med neurotransmittersyntesens biokemi Beskrive de sandsynlige virkninger af acetylcholin, noradrenalin og serotonin i centralnervesystemet Beskrive dopamins syntese og angive at dopaminmangel kan give Parkinsons sygdom Beskrive hvordan nerveceller danner og opretholder en kemisk og elektrisk gradient henover cellemembranen Beskrive hvordan aktionspotentialet genereres og udbredes langs nervecellens udløber(e)
4 Forelæsning: CNS hinder, ventrikelsystemet og blodforsyning Lisa Juhl Routhe Beskrive centralnervesystemets opbygning og udvikling Angive betydningen af den synaptiske transmission, og beskrive hvordan denne kan ændres med farmaka Forklare ioners vandring henover cellemembranen og betydningen for hvilemembran potentialet Forklare ioners vandring henover cellemembranen og betydningen for aktionspotentialet med fokus på kalium- og natriumkanalerne Beskrive hjernens arterielle blodforsyning og venøse drænage. Benævne og skitsere de arterielle kar der forsyner storhjernen og hjernestammen. Beskrive opbygningen af hjernens hinder på makroskopisk og histologisk niveau Beskrive opbygningen af hjernens ventrikelsystem Beskrive cerebrospinalvæskens dannelse, dens cirkulationsveje i hjernen, og resorptionsforhold ved hjernens vener og udløb langs spinalnerverne Beskrive principperne og lokalisationen for udtagelsen af cerebrospinalvæsken ved lumbalpunkter hos barn og voksen Angive eksempler på cerebrospinalvæskens diagnostiske værdi Definer hæmoragi, apopleksi cerebri og transitorisk cerebral iskæmi (TCI) Kort beskrive lokalisation, symptomer og principperne for medicinsk og ikke-medicinsk behandling og genoptræning behandling af apopleksi, Angiv eksempel på årsag til apopleksi Angive forskellige akutte og kroniske årsager til hjerneskade. Blandt de akutte skader skal henregnes blødninger i hjerne og mellem
5 Studiesal Selvstudie, dog med 2 timers spørgetime Louiza Bohn Læringsmål fra ugens forelæsninger plus nedenstående: Med udgangspunkt i viden om nervesystemets embryologiske udvikling, forklare hvorledes de mest almindelige medfødte defekter i centralnervesystemet kan opstå hjernehinderne (epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning) Redegøre for udviklingen af nervesystemet fra de tidligste stadier af fosterets dannelse i hovedtræk Identificere større gyri og sulci på hjernens overflade samt på tværsnit Med udgangspunkt i viden om nervesystemets embryologiske udvikling, forklare hvorledes de mest almindelige medfødte defekter i centralnervesystemet kan opstå Beskrive hjernens arterielle blodforsyning og venøse drænage, herunder skitser de arterielle kar, der forsyner storhjernen og hjernestammen Beskrive opbygningen af hjernens hinder på makroskopisk og histologisk niveau Beskrive opbygningen af hjernens ventrikelsystem Beskrive cerebrospinalvæsken dannelse, cirkulationsveje i hjernen, og resportionsforhold ved hjernens vener og udløb langs spinalnerver samt angive eksempler på cerebrospinalvæsken diagnostiske værdi Angive eksempler på cerebrospinalvæskens diagnostiske værdi Beskrive principperne og lokalisationen for udtagelsen af cerebrospinalvæsken ved lumbalpunktur hos barn og voksen Kort beskrive lokalisation, symptomer og principperne for medicinsk og ikke-medicinsk behandling og genoptræning af apopleksi Beskrive nervecellens morfologi (= nervecellens strukturelle forhold) Definere termerne: Grå substans, hvid substans, nucleus, ganglion, tractus, nervus
6 Redegøre for nervevævets histologi og funktion (de forskellige neuronale og non-neuronale celletyper) Beskrive anatomi og fysiologi i det sympatiske og parasympatiske nervesystem Beskrive de komponenter der indgår i det autonome nervesystems makroskopiske og histologiske anatomi, inkl. medulla spinalis lateralhorn, truncus sympaticus, cervicale ganglier, kraniets parasympatiske ganglier, glomus caroticus Det autonome nervesystems fysiologi: beskrive dobbelt innervation af indre organer Kortfattet beskrive det autonome nervesystems kontrol af blæremuskulaturen, inkl. indgående kerner og banesystemer i medulla spinalis, som eksempel på det parasympatiske nervesystems betydning for funktionen af et indvoldsorgan Beskrive neuronets strukturelle basis for synaptisk transmission Angive neurotransmittere som excitatoriske og inhibitoriske og angive deres regionale forekomst i centralnervesystemet Beskrive neurotransmitternes syntese, sekretion, inaktivering/genoptagelse og genpakning i axonet Angive eksempler på ionotrope og metabotrope neurotransmitter receptorer Beskrive de sandsynlige virkninger af acetylcholin, noradrenalin og serotonin i centralnervesystemet Beskrive dopamins syntese og angive at dopaminmangel kan give Parkinsons sygdom Angive ændringer i neurotransmitter(es) forekomst ved Parkinsons sygdom
7 Beskrive hvordan aktionspotentialet genereres og udbredes langs nervecellens udløber(e) Angive betydningen af den synaptiske transmission, og beskrive hvordan denne kan ændres med farmaka Forklare ioners vandring henover cellemembranen og betydningen for hvilemembran potentialet Forklare ioners vandring henover cellemembranen og betydningen for aktionspotentialet med fokus på kalium- og natriumkanalerne Angive væsentlige metoder til billeddannelse af hjernen Nævne og identificere strukturer på billeder af hjernen optaget med CT, MR og arteriografi Case uge 2 - Medulla spinalis, hjernestammen, cortex cerebri, hjernenerver og det sensoriske apparat Case Forelæsning: Medulla Spinalis Jacek Lichota Vladimir Zachar Andrew Stevenson Maj Schneider Hjalte Holm Andersen Annette Burkhart Larsen Michael Sloth Trabjerg Ikke tilgængeligt (det er en del af case startens didaktik at afklare emne og læringsmål) Beskrive centralnervesystemets opbygning og udvikling Ikke tilgængeligt i modulplanen, men gives til caseundervisning Beskrive rygmarvens anatomi på længde- og tværsnit Beskrive indholdet af rygmarvens hvide og grå substans
8 Dobbeltforelæsning: Hjernestammen og hjernenerverne Michael Sloth Trabjerg Beskrive centralnervesystemets opbygning og udvikling Skitsere projektionsbanerne, ascenderende og decenderende ledningsbaner, i medulla spinalis på et tværsnit Skitsere udbredelsen af dermatomer og myotomer på underekstremiteten Angive betydning af den motoriske forhornscelle som the final common pathway Beskrive strækkerefleksens strukturelle grundlag Definere og beskrive "gamma-loopen" Angive at der formentligt findes såkaldte rytmegeneratorerer på medulla spinalis niveau, som er i stand til spontant at aktivere den motoriske forhornscelle Redegøre for hjernestammens anatomi og hvordan strukturer heri relaterer til funktion Identificere strukturer på hjernestammens overflade og vigtige strukturer på repræsentative tværsnit Beskrive hjernestammens forbindelser: Gennemløbende ascenderende og descenderende projektionsbaner og hjernenerver, der udgår fra hjernestammen (III-XII) Beskrive hjernenerverne i hovedtræk: Hjernenervekerner, fiberindhold, innervation, evt. projektion til øvrige CNS, reelt og apparent udspring på hjernestammen (detaljeret viden om hjernenervernes ekstrakranielle forløb og symptomer på funktionstab er pensum på 5. semester). Undtaget herfor: Hjernenerver med projektion til øjet og øret: Det ekstrakranielle forløb af disse nerver er pensum her på 3. semester. Beskrive symptomer ved henholdsvis central og perifer facialisparese og korrelere motoriske fund
9 Forelæsning: Cortex cerebri Torben Moos Beskrive centralnervesystemets opbygning og udvikling til lokalisation af lidelse i henholdsvis cortex cerebri ( 1.neurons lidelse ) og hjernestamme/perifer nerve ( 2.neurons lidelse). Beskrive lokalisationen af substantia nigra og dens projektion til basalganglierne Redegøre for øvrige projektioner i det dopaminerge nervesystem (nucleus accumbens, cortex cerebri, hypothalamus) Redegøre for formatio reticularis: Udbredelse i nervesystemet: Hjernestammen, projektioner (som skal kunne skitseres på simple tegninger) med hensyn til serotonin, noradrenalin, dopamin, og funktionen af disse transmittere Angive mindst en lidelse forbundet med ændring i koncentrationen af serotonin, noradrenalin, dopamin i hjernen. Identificere større gyri og sulci på hjernens overflade Identificere større gyri, sulci og andre strukturer på tværsnit gennem storhjernen Beskrive lokalisationen af de primære sensoriske og motoriske area i cortex cerebri og relatere deres repræsentation til legemet i øvrigt Definere begrebet somatotopisk organisation Beskrive lokalisationen af væsentlige regioner i cortex cerebri: Frontallappen (incl. præfrontallap, supplement motorisk cortex, primær motorisk cortex, brocas område), Parietallap (incl. primær sensorisk cortex, associationscortex), Temporallap (incl. auditiv cortex, wernickes område), Occipitallappen
10 Dobbeltforelæsning: Sensoriske ledningsbaner Studiesal Selvstudie, dog med 2 timers spørgetime Michael Sloth Trabjerg Louiza Bohn Beskrive centralnervesystemets opbygning og udvikling Beskrive centralnervesystemets opbygning og udvikling Beskrive væsentlige symptomer ved læsioner/sygdom i forskellige regioner i cortex cerebri Beskrive de vigtigste sensoriske ledningsbaners udspring, forløb, evt overkrydsninger, og endeområder. Særligt vigtigt er: Beskriv struktur, lokalisation og funktion af bagstrengslemniscus medialis (BLM) systemet og det anterolaterale system (ALS) Redegøre for symptomer ved overskæring eller anden læsion af ledningsbanerne: ALS, BLM, pyramidebanen, den reticulospinale bane, og den efferente sympatiske ledningsbane Angive anatomisk lokalisation, funktion og ligander for nervesystemets smertereceptorer nociceptorer Beskrive smertesansen og begrebet nociception Beskrive mekanismer ved smertetransmission Beskrive principper for smerte behandling med angrebspunkter i såvel CNS som PNS Kort beskrive fænomenerne referred pain og fantomsmerter Angive at efferent, descenderende aktivitet i højere hjernefunktioner (den periaquaductale grå substans (PAG), formatio reticularis) kan påvirke smerteperceptionen Definere begrebet lateral inhibition og kende betydningen heraf ("gating") (man ryster på hånden når man hamrer sig på en finger, fordi den indkommende sensoriske information (BLM) kan inhibere smertestimulus). Beskrive rygmarvens anatomi på længde- og tværsnit
11 Beskrive indholdet af rygmarvens hvide og grå substans Beskrive de vigtigste sensoriske ledningsbaners udspring, forløb, evt overkrydsninger, og endeområder. Særligt vigtigt er: beskriv struktur, lokalisation og funktion af bagstrengslemniscus medialis (BLM) systemet og det anterolaterale system (ALS) Redegøre for hjernestammens anatomi, og hvordan strukturer heri relaterer til funktion Identificere strukturer på hjernestammens overflade og vigtige strukturer på repræsentative tværsnit Beskrive hjernestammens forbindelser: gennemløbende ascenderende og descenderende projektionsbaner og hjernenerver, der udgår fra hjernestammen (III-XII) Beskrive hjernenerverne i hovedtræk: hjernenervekerner, fiberindhold, innervation, evt. projektion til øvrige CNS, reelt og apperent udspring på hjernestammen Beskrive lokalisationen af substantia nigra og dens projektioner til basalganglierne Redegøre for formatio reticulatis Angive en lidelse forbundet med ændring i koncentrationen af serotonin, noradrenalin og dopamin Angive funktionaliteten samt at kunne undersøge hjernenervers funktion med simple redskaber Beskrive lokalisationen af de primære sensoriske og motoriske area i cortex cerebri
12 Angive at læsioner i cortex cerebri motoriske del giver modsidige motoriske og sensoriske symptomer Definere begrebet somatotopisk organisation Beskrive lokalisationen af væsentlige regioner i cortex cerebri Beskrive taleforstyrrelserne dysartri og dysfasi og angive deres sandsynlige udgangspunkt i hjernen Case Uge 3 Sanseapparatet Case Forelæsning: Anatomi, fysiologi og undersøgelse af høre- og balancesansen Jacek Lichota Vladimir Zachar Andrew Stevenson Maj Schneider Hjalte Holm Andersen Annette Burkhart Larsen Ikke tilgængeligt (det er en del af case startens didaktik at afklare emne og læringsmål) Torben Moos Redegør for anatomi, funktionel histologi, embryonale udvikling og fysiologi af sanseapparatet omfattende syns-, lugte-, smags-, høre-, føle-, balance og kropssanserne Ikke tilgængeligt i modulplanen, men gives til caseundervisning Redegøre for ørets makroskopiske og histologiske anatomi Redegøre for høresansen: Fra stimulation af sansecelle i indre øre, via corpus geniculatum mediae til auditiv cortex Angive adækvate stimuli (f.eks. trykbølger, kemiske substanser) for stimulation af sansereceptorer
13 Dobbeltforelæsning: Anatomi, fysiologi og undersøgelse af lugte-, smags-, føle- og kropssanserne Hjalte Holm Andersen Redegør for anatomi, funktionel histologi, embryonale udvikling og fysiologi af sanseapparatet omfattende syns-, lugte-, smags-, høre-, føle-, balance og kropssanserne Beskrive aktiveringen og transmissionen i den givne sansereceptor (lyd, ligevægt) fra periferi til målområde Beskrive de centrale projektionsbaner for høresansen og ligevægtssansen Angive strukturelle forhold ved forskellige former for døvhed Angive nogle sociale aspekter ved døvhed Kort beskrive hvad der menes med konduktive og perceptive hørelidelser Kort beskrive den kliniske undersøgelse for konduktive versus perceptive (=neuronale) årsager til døvhed Beskrive opbygningen af buegangene og ligevægtssansen Kort beskrive de projektionerne mellem buegangene og de vestibulære kerner i hjernestammen Angive adækvate stimuli (f.eks. tryk, kemiske substanser) for stimulation af de forskellige sansereceptorer Beskrive aktiveringen og transmissionen i den givne sansereceptor (f.eks. smag, lugt fra periferi til målområde Beskrive de centrale projektionsbaner for lugtesansen, smagssansen, føle- og kropssanserne Beskrive smags og lugtesanserne: Relevant stimulus af sansereceptor, centrale projektioner med angivelse af indgående hjernenerver, termineringsområdet for hjernenerverne i hjernen (henholdsvis tractus solitarius og bulbus olfactorius), og den videre projektion.
14 Forelæsning: Anatomi, fysiologi og undersøgelse af synssansen Studiesal Selvstudie, dog med 2 timers spørgetime Hjalte Holm Andersen Louiza Bohn Redegør for anatomi, funktionel histologi, embryonale udvikling og fysiologi af sanseapparatet omfattende syns-, lugte-, smags-, høre-, føle-, balance og kropssanserne Beskrive patofysiologi af glaucom og katarakt Redegør for anatomi, funktionel histologi, embryonale udvikling og fysiologi af sanseapparatet omfattende syns-, lugte-, smags-, høre-, føle-, balance og kropssanserne Angive smagssansen og lugtesansens centrale projektioner fra tractus solitarius og bulbus olfactorius til cortex cerebri (insula, orbitofrontal cortex) og det limbiske system Redegøre for øjets makroskopiske og histologiske anatomi Beskrive øjets blodforsyning Redegøre for synsbanernes centrale projektionener Redegøre for synsopfattelsen: Fra stimulation af sansecelle i retina, via corpus geniculatum laterale til primær visuel cortex Angive adækvate stimuli (f.eks. lysfoner, kemiske substanser) for stimulation af de forskellige sansereceptorer Beskrive aktiveringen og transmissionen i den givne sansereceptor fra periferi til målområde Beskrive de centrale projektionsbaner for synssansen Beskrive patofysiologien ved sygdommene glaucom og katarakt Angive farmaka til behandling af glaucom, incl kulsyreanhydrase-hæmmere carbonic anhydrase inhibitors Redegøre for øjets makroskopiske og histologiske anatomi Beskrive øjets blodforsyning Redegøre for synsbanernes centrale projektioner Redegøre for synsopfattelsen: fra stimulation af sansecelle i retina, via corpus geniculatum laterale til primær visuel cortex
15 Beskrive patofysiologien ved sygdommene glaucom og katarakt Redegøre for ørets makroskopiske og histologiske anatomi Redegøre for høresansen: fra stimulation af sansecelle i indre øre, via corpus geniculatum mediae til cortex Beskrive opbygningen af buegangene og ligevægtssansen Kort beskrive projektionerne mellem buegangene og de vestibulære kerner i hjernestammen Angive strukturelle forhold ved forskellige former for døvhed Kort beskrive hvad der menes med konduktive og perceptive hørelidelser Kort beskrive den kliniske undersøgelse for konduktive versus perceptive årsager til døvhed Beskrive smags og lugtesanserne: Relevant stimulus af sansereceptor, centrale projektioner med angivelse af indgående hjernenerver, termineringsområdet for hjernenerverne i hjernen (henholdsvis tractus solitarius og bulbus olfactorius), og den videre projektion. Angive smagssansen og lugtesansens centrale projektioner fra tractus solitarius og bulbus olfactorius til cortex cerebri (insula, orbitofrontal cortex) og det limbiske system Angive adækvate stimuli (f.eks. trykbølger, lysfoner, kemiske substanser) for stimulation af de forskellige sansereceptorer Beskrive aktiveringen og transmissionen i den givne sansereceptor (lyd, syn, smag, lugt, ligevægt) fra periferi til målområde
16 Beskrive de centrale projektionsbaner for synssansen, høresansen, ligevægtssansen, smagssansen og lugtesansen Histologi Øvelse selvstudie (ikke skemalagt) dog inkl. en skemalagt introducerende dobbeltforelæsning: Nervesystemet og bevægeapparatet Louiza Bohn Redegøre for nervesystemets funktionelle histologi Redegør for anatomi, funktionel histologi, embryonale udvikling og fysiologi af sanseapparatet omfattende syns-, lugte-, smags-, høre-, føle-, balance og kropssanserne Redegøre for histologi og embryologi af brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Beskrive nervecellens morfologi (= nervecellens strukturelle forhold) Redegøre for nervevævets histologi og funktion (de forskellige neuronale og non-neuronale celletyper) Redegør for histologi af sanseapparatet omfattende syns-, lugte-, smags-, høre-, føle-, balance og kropssanserne Redegøre for histologi af brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Case Uge 4 Det motoriske apparat og nervesystemets autonome funktioner Case Forelæsning: Motoriske ledningsbaner Jacek Lichota Vladimir Zachar Andrew Stevenson Maj Schneider Hjalte Holm Andersen Annette Burkhart Larsen Michael Sloth Trabjerg Ikke tilgængeligt (det er en del af case startens didaktik at afklare emne og læringsmål) Beskrive centralnervesystemets opbygning og udvikling Ikke tilgængeligt i modulplanen, men gives til caseundervisning Beskrive struktur, lokalisation og funktion af de væsentligste descenderende ledningsbaner (tr. corticospinalis medialis og lateralis, tr. teticulospinalis, tr. vestibulospinalis).
17 Forelæsning: Motorisk cortex, præfrontal cortex og basalganglier Torben Moos Beskrive centralnervesystemets opbygning og udvikling Beskrive hvordan disse efferente baner formentligt bidrager til opretholdelse af stilling og medvirker ved bevægelse. Særligt vigtigt er: Beskrive pyramidebanen med hensyn til: Udspring, forløb, terminalområde og virkning Redegøre for symptomer ved overskæring eller anden læsion af ledningsbanerne: ALS, BLM, pyramidebanen, den reticulospinale bane, og den efferente sympatiske ledningsbane Beskrive forskelle på øvre og nedre motor neuroner Angive funktionelle konsekvenser ved læsioner i descerende ledningsbaner både med hensyn til læsion af den givne ledningsbane og de tilhørende nervecellelegemer: Særligt vigtigt at kunne skelne mellem skade på en udløber (f.eks. axoner i tr. corticospinalis lateralis ("1 neuronslidelse") og dens innerverede neuron i forhornet i medulla spinalis ("2. neuron"). Beskrive lokalisation og opbygning af motorisk- og præfrontal cortex Redegøre for hjernens evne til bevægelseskontol med udgangspunkt i disse hjerneområder:1) Præfrontal cortex > 2) supplement motorisk (= præmotorisk) cortex med loop aktivering af neocerebellum + basalganglier, og tilbagemelding via thalamus nuc. ventralis anterior (VA) og ventralis lateralis (VL) > 3) primær motorisk cortex > 4) tr. corticospinalis ventralis og lateralis + tr corticobulbaris (til de motoriske hjernenervekerner i 5 (nuc. motorius n. trigemini), 7 (nuc. n. facialis), (nuc. ambiguus), 12 (nuc. hypoglossus),
18 > 5) the final common pathway hjernenervekerner og motoriske forhorn. Angive at aktiveringen af øjenmuskelkernerne er kompliceret og ikke involverer tr corticobulbaris som de øvrige motoriske hjernenervekerner, men derimod særlige blikcentre lokaliseret i hjernebark og hjernestamme. Blikcentrenes detaljerede lokalisation og funktion er ikke eksamenspensum. Angive ændringer i neurotransmitter(es) forekomst ved Parkinsons sygdom Angive at læsioner i cortex cerebri motoriske del giver modsidige motoriske symptomer Angive at læsioner i cortex cerebri sensoriske del giver modsidige sensoriske symptomer Angive årsager til lændesmerter fra led,muskler, diskus Beskrive hvorfor diskusprolaps kan medføre sensoriske og motorisk udfaldssymptomer Angive eksempler på sensoriske og motorisk udfaldssymptomer ved nerverodkompression Beskrive responset ved Babinski s tåfænomen og angive den diagnostiske værdi Kort beskrive taleforstyrrelserne dysartri og dysfasi og angive deres sandsynlige udgangspunkt i hjernen Beskrive og skitsere basalgangliernes opbygning og indbyrdes forbindelser Skematisk skitsere impulstrafikken gennem basalganglierne med angivelse af stimulerende og hæmmende neurotransmittere Beskrive basalgangliernes betydning for bevægelse
19 Forelæsning: Cerebellum Louiza Bohn Beskrive centralnervesystemets opbygning og udvikling Beskrive bevægelsesforstyrrelser relateret til defekter i basalganglier Skematisk skitsere impulstrafikken gennem basalganglierne med angivelse af stimulerende og hæmmende neurotransmittere Beskrive cerebellums funktion Skematisk skitsere impulstrafikken gennem cerebellum med angivelse af stimulerende og hæmmende neurotransmittere Beskrive bevægelsesforstyrrelser relateret til defekter i cerebellum Redegør for cerebellums anatomiske inddeling og forbindelser med hjernestammen Redegør for forløbet af cerebellums afferente ledningsbaner fra forhjerne, medulla spinalis og hjernestammen. Redegør for cortex cerebellis histologi, de intracorticale cellulære forbindelser og de dybe cerebellare kerner. Redegør for forløbet af cerebellums efferente forbindelser. Beskrive cerebellums betydning for bevægelse Angiv kliniske symptomer ved læsion af henholdsvis corpus cerebelli og lobus flocculonodularis Angive at ensidige læsioner i cortex cerebelli giver samsidige motoriske symptomer Forelæsning: Diencephalon og det limbiske system Torben Moos Beskrive centralnervesystemets opbygning og udvikling Thalamus og hypothalamus: Beskrive opbygning og skitsere kerneindhold Angive projektionsforhold for forbindelser til og fra thalamus' kerner
20 Studiesal (selvstudie, modulopgave og 3 timers skemalagt workshop) Gustav Valentin og Louiza Bohn Læringsmål fra ugens forelæsninger og Læringsmål fra forelæsninger givet i uge 2 plus nedenstående: Kunne fortolke konsekvenserne af læsioner i de forskellige områder af centralnervesystemet Angive eksempler på den overordnede hormonproduktion af hypothalamus kerner Beskrive hypothalamus funktion som en integreret del af det autonome nervesystem Beskrive hypothalmus blodforsyning og betydningen heraf for hormonsignallering til adenohypofysen Beskrive hypothalmus kerner (nuc. supraopticus, nuc. paraventricularis) med projektion til neurohypofysen og angiv virkningen af disse kerners neurotransmittere/hormoner i det øvrige legeme Beskrive lokalisation og funktion af hjernens limbiske strukturer, inklusive hippocampus, nucleus accumbens, og amydala, og relatere funktionen af disse til menneskets handlinger Angive væsentlige symptomer ved læsioner/sygdom i limbiske strukturer Beskrive struktur, lokalisation og funktion af de væsentligste descenderende ledningsbaner (tr. corticospinalis medialis og lateralis, tr. teticulospinalis, tr. vestibulospinalis) Beskrive hvordan disse efferente baner formentligt bidrager til opretholdelse af stilling og medvirker ved bevægelse. Særligt vigtigt er: Beskrive pyramidebanen med hensyn til: Udspring, forløb, terminalområde og virkning Redegøre for symptomer ved overskæring eller anden læsion af ledningsbanerne: ALS, BLM, pyramidebanen, den reticulospinale bane, og den efferente sympatiske ledningsbane Beskrive forskelle på øvre og nedre motor neuroner
21 Angive funktionelle konsekvenser ved læsioner i descenderende ledningsbaner både med hensyn til læsion af den givne ledningsbane og de tilhørende nervecellelegemer: Særligt vigtigt at kunne skelne mellem skade på en udløber (f.eks. axoner i tr. corticospinalis lateralis ("1 neurons lidelse") og dens innerverede neuron i forhornet i medulla spinalis ("2. neuron") Thalamus og hypothalamus: beskrive opbygning og skitsere kerneindhold Angive projektionsforhold for forbindelser til og fra thalamus' kerner Angive eksempler på den overordnede hormonproduktion af hypothalamus kerner Beskrive hypothalamus blodforsyning og betydningen heraf for hormonsignallering til adenohypofysen Beskrive hypothalmus kerner (nuc. supraopticus, nuc. paraventricularis) Beskrive og skitsere basalgangliernes opbygning og indbyrdes forbindelser Beskrive lokalisation og funktion af hjernens limbiske strukturer samt angive symptomer ved læsioner/sygdom i limbiske strukturer Beskrive cerebellums makroskopiske og histologiske anatomi Beskrive cerebellums funktion Skematisk skitsere impulstrafikken gennem cerebellum og basalganglierne med angivelse af stimulerende og hæmmende neurotransmittere Beskrive cerebellum og basalgangliernes betydning for bevægelse (se læringsmål i disse områder ovenfor)
22 Angive at ensidige læsioner i cortex cerebelli giver samsidige motoriske symptomer Beskrive bevægelsesforstyrrelser relateret til defekter i cerebellum og basalganglier Klinisk Øvelse 1: Undersøgelse af nervesystemet x2, undersøgelse af hjernenerver, undersøgelse af ryggen KØ undervisere Kunne fortolke konsekvenserne af læsioner i de forskellige områder af centralnervesystemet Foretage klinisk neurologisk undersøgelse inkl. undersøgelse af væsentlige reflekser og kranienerver Kunne foretage en undersøgelse af ryggen Gøre rede for kropssprogets betydning for kommunikation Forklare de typiske udfordringer ved kommunikation via 3. person Angive strategier til hensigtsmæssig håndtering af kommunikation via 3. person Reflektere over eget og patientens kropssprog i forbindelse med anamneseoptagelse og undersøgelse af patient Identificere elementer fra en udvalgt model for læge-patientkommunikation i en konkret situation og foreslå begrundede alternativer til lægens ageren Undersøge for ledhævelse og/eller leddeformitet Undersøge bevægelighed i et større led Undersøge hofteledet for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og rotationsbevægelser Undersøge knæledet for flekstion og ekstension. Undersøge det flekterede knæ for rotationsbevægelser Undersøge ankelledet for dorsal-flektion og plantar-flektion Undersøge skulderens led for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og rotation Undersøge underarmens ledforbindelse for rotation Undersøge albueledet for fleksion og ekstension Undersøge håndledet for fleksion, ekstension, abduktion og adduktion Undersøge tommelens rodled for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og opposition Undersøge fingerleddene for fleksion, ekstension, abduktion og adduktion Undersøge for tryk, berøring, vibrationssans, ledog stillingssans, smerte og temperatur med simpelt apparatur Beskrive og undersøge de sensoriske dermatomer Undersøge for muskelkraft på ekstremiteterne Undersøge for muskeltonus Undersøge for senereflekser
23 Beskrive og undersøge myotomerne Undersøge for funktionen af n. ischiadicus og n. femoralis ved funktionelle tests. Obs:Beskrivelsen af disse perifere nervers forløb og indhold er først pensum på 5 semester Undersøge de cervikale, thorakale og lumbale dele af columna vertebralis for deformiteter og bevægelsesindskrænkninger Undersøge for muskelsvind ved at sammenligne to ekstremiteter Undersøge og fremkalde følgende senereflekser: biceps-refleks, triceps- refleks, supinations refleks, patellar-refleks, achilles-refleks Angive værdien af disse kliniske fund: Nedsat muskelkraft, øget eller nedsat muskeltonus, livlige eller svækkede senereflekser. Angive værdien af det abnorme plantar-respons ved skade på tractus corticospinalis Undersøge for koordinationsevne som led i den neurologiske undersøgelse gennem test for balance i forbindelse med gang, Rombergs prøve, strakt arms test, finger-næse forsøg, diadokokinese Angive funktionaliteten af de 12 hjernenerver Undersøge for de 12 hjernervers funktion med simple redskaber Angive betydningen af de kliniske fund ved undersøgelse for central og perifer facialisparese Case Uge 5 Bevægeapparatet
24 Case Dobbeltforelæsning: Opbygning af knogler og led Jacek Lichota Vladimir Zachar Andrew Stevenson Maj Schneider Hjalte Holm Andersen Annette Burkhart Larsen Peter Vestergaard Ikke tilgængeligt (det er en del af case startens didaktik at afklare emne og læringsmål) Redegøre for den principielle opbygning af led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for histologi og embryologi af brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Ikke tilgængeligt i modulplanen, men gives til caseundervisning Beskrive knogledannelsen med fokus på dets makroskopiske og histologiske opbygning Beskrive knoglevævet og dets celler i den normale færdigdannede knogle Beskrive knoglernes omsætning af næringsstofferne calcium og fosfat Beskrive betydningen af vitamin D, parathyroideahormon og calcitonin for knoglernes calcium omsætning Redegøre for knoglernes funktion Beskrive osteoblasterne og osteoklasternes betydning for knoglernes remodellering Beskrive knoglernes forandring i forbindelse med den normale aldring Kort beskrive ændringer i skelettets biomekanik efter fraktur og defekt ledudvikling Kort beskrive knoglevævets opheling på histologisk niveau ved fraktur Beskrive den makroskopiske opbygning af uægte og ægte led Beskrive leddets histologiske opbygning (både uægte og ægte led)
25 Dobbeltforelæsning: Muskel anatomi og fysiologi Natalie Mrachacz- Kersting Redegøre for den principielle opbygning af led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for histologi og embryologi af brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af skeletmuskulatur, knogler og led, herunder mekanismerne ved muskelkontraktion Angive leddenes opdeling efter anatomisk udseende og funktionalitet Beskrive bevægelsesmulighederne i hvirvelsøjlen Kort beskrive hvoran et led kan rammes af patologiske forhold (f.eks. inflammation, akutte traumer, slid) Definere og kort beskrive årsager til udvikling af pseudoarthrose Beskrive skeletmuskelfiberens struktur og funktion Beskrive skeletmuskelfiberens opbygning på cellulært og subcellulært niveau, dvs. som skeletemuskelfiberen præsenterer sig henholdsvis i på lys- og elektronmikroskopisk niveau Redegøre for skeletmuskelfiberens ultrastruktur, den kontraktile enhed og dennes aktivering Tegne og beskrive den neuromuskulære enhed Beskrive opbygningen af skeletmusklen med omkringliggende fascie og sener Angive en inddeling af dybe rygmuskler Angive muskelvirkningen af dybe rygmuskler på columna vertebralis bevægelsesmulighed Beskrive muskelcellens biokemi i forbindelse med kraftgenerationen Beskrive mekanismerne for aktivering af muskelcellen ved kontraktion Beskrive længde-spændningsforholdet af skeletmusklen Beskriv forskellene mellem isometrisk, isotonisk og isokinetisk muskelkontraktion Redegøre for bevægeapparatets betydning for stand og bevægelse i videste forstand (note: Det er et meget bredt formuleret læringsmål, der
26 Forelæsning: Columna og kraniet Torben Moos Redegøre for kraniets og rygsøjlens anatomi muliggør demonstration af færdigheder indenfor hele bevægeapparatet) Beskrive en gangcyklus Beskrive mekanismer for opretholdelse af postural kontrol (siddende og stående stilling). Heri inddrages også nervesystemets proprioceptive, vestibulære og motoriske forhold Beskrive den normale gang: Benenes fremførsel, benenes indbydes mellemrum, vendefunktion, tåhæl, og linegang Benævne og beskrive anatomiske karakteristika for hvirvellegemerne på forskellige niveauer i columna vertebralis Beskrive rygsøjlens anatomi i sammenhænge med omkringliggende strukturer (hvirvellegeme, diskus intervertebralis, medulla spinalis med nerverrødder, hinder og indhold) Beskrive opbygningen af discus intervertebralis Beskrive kraniets anatomi som en helhed. Kraniet skal opdeles i neurokraniet og ansigtskraniet, og man skal kunne foretage en helhedspræget beskrivelse med angivelse af de indgående knogler. Man skal dog ikke kunne beskrive kraniets mange knogle selvstændigt fraset mandiblen. Det er særligt vigtigt at kraniet kan beskrives for sine kommunikerende huller (kanaler og små regioner som f.eks fossa pterygopalatina og fissura orbitales der tjerner til passage af adskillige vigtige strukturer). Identificere strukturer og fremspring på neurokraniet, ansigtskraniet, basis cranii externa, basis cranii interna som vist på tegninger og billeddannelse af det levende menneske.
27 Studiesal Selvstudie, dog med 2 timers spørgetime Louiza Bohn Læringsmål fra ugens forelæsninger plus nedenstående: Identificere udvalgte knogledele radiologisk Identificiere kraniets hulheder og angive de strukturer der passerer kraniets huller Redegøre for hjernens dækkende lag: Kranium og overliggende skalp (hud, m. epicranius, galea aponeurotica, periost) Angive eksempler på blødninger mellem lagene i skalpen og benævne disse blødninger Beskrive udspring, insertion, innervation og virkning for m. epicranius Beskriv knogledannelsen med fokus på dets makroskopiske og histologiske opbygning Beskrive knoglevævet og dets celler i den normale færdigdannede knogle Beskrive knoglernes omsætning af næringsstofferne calcium og fosfat Beskrive betydningen af vitamin D, parathyroideahormon og calcitonin for knoglernes calcium omsætning Redegøre for knoglernes funktion Beskrive osteoblasternes og osteroklasternes betydning for knoglernes remodellering Beskrive knoglernes forandring i forbindelse med almindelig aldring Kort beskrive ændringer i skelettets biomekanik efter fraktur og defekt ledudvikling Kort beskriver knoglevævets opheling på histologisk niveau ved fraktur Identificere udvalgte knogledele radiologisk Beskrive den makroskopiske opbygning af uægte og ægte led Beskrive leddets histologiske opbygning (både uægte og ægte led) næste uge kraniet
28 Angive leddets opdeling efter anatomisk udseende og funktionalitet Beskrive bevægelsesmulighederne i hvirvelsøjlen Kort beskrive hvordan et led kan rammes af patologiske forhold Definere og kort beskrive årsager til udvikling af pseudoarthrose Beskrive skeletmuskelfiberens struktur og funktion Beskrive skeletmuskelfiberens opbygning på cellulært og subcellulært niveau, dvs. som skeletemuskelfiberen præsenterer sig henholdsvis i på lys- og elektronmikroskopisk niveau. Tegne og beskrive forskelle mellem skeletmuskulatur, hjertemuskulatur og glat muskulatur Redegøre for skeletmuskelfiberens ultrastruktur, den kontraktile enhed og dennes aktivering Tegne og beskrive den neuromuskulære enhed Beskrive opbygningen af skeletmusklen med omkringliggende fascie og sener Beskrive længde-spændingsforholdet af skeletmusklen Beskriv forskellene mellem isometrisk, isotonisk og isokinetisk muskelkontraktion Beskriv kraniets anatomi som en helhed Identificere strukturer og fremspring på neurokraniet, ansigtskraniet, basis cranii externa, basis cranii interna som vist på tegninger og billeddannelse af det levende menneske Identificere kraniets hulheder og angive de strukturer der passerer kraniehullerne
29 Histologi Øvelse: Opfølgende spørgetime: Nervesystemet og bevægeapparatet KO 1: Neurologi Louiza Bohn Regionshospital et Nordjylland Redegøre for nervesystemets funktionelle histologi Redegør for anatomi, funktionel histologi, embryonale udvikling og fysiologi af sanseapparatet omfattende syns-, lugte-, smags-, høre-, føle-, balance og kropssanserne Redegøre for histologi og embryologi af brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Kunne fortolke konsekvenserne af læsioner i de forskellige områder af centralnervesystemet Reflektere over eget og patientens kropssprog i forbindelse med anamneseoptagelse og undersøgelse af patient Identificere elementer fra en udvalgt model for læge-patientkommunikation i en konkret situation og foreslå Redegøre for hjernens dækkende lag: kranium og overliggende skalp (hud, m. epicranius, galea aponeurotica, periost) Benævne og beskrive anatomiske karakteristika for hvirvellegemerne på forskellige niveauer i columna vertebralis Beskrive rygsøjlens anatomi i sammenhænge med omkringliggende strukturer (hvirvellegeme, diskus intervertebralis, medulla spinalis med nerverrødder, hinder og indhold) Beskrive opbygningen af discus intervertebralis Beskrive nervecellens morfologi (= nervecellens strukturelle forhold) Redegøre for nervevævets histologi og funktion (de forskellige neuronale og non-neuronale celletyper) Redegør for histologi af sanseapparatet omfattende syns-, lugte-, smags-, høre-, føle-, balance og kropssanserne Redegøre for histologi af brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Kan nævne og anvende færdigheder og teknikker til at prioritere og fokusere på én problemstilling i anamneseoptagelse og patientundersøgelse Kan nævne og anvende færdigheder og teknikker til at tage udgangspunkt i patientens konkrete vanskeligheder Kan optage anamnese relateret til nervesystemet Kan foretage objektiv undersøgelse af en patient med en lidelse i nervesystemet Kan foretage simple undersøgelser for følger/konsekvenser af lidelse i nervesystemet (fx
30 Hjerne- og øjendissektion Louiza Bohn og Studenterunder visere begrundede alternativer til lægens ageren Beskrive centralnervesystemets opbygning og udvikling Redegør for anatomi, funktionel histologi, embryonale udvikling og fysiologi af sanseapparatet omfattende syns-, lugte-, smags-, høre-, føle-, balance og kropssanserne uens muskelkraft) Kan på baggrund af anamnese og objektiv undersøgelse foreslå relevante basale undersøgelser af en patient med (mistænkt) neurologisk sygdom/skade Kan diagnosticere vigtige sygdomstegn hos patienter med sygdom/skade i nervesystemet Identificere og beskrive anatomi af hjerne og øjne *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.
Pensum (= Læringsmålsliste) 3. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet I
Pensum (= Læringsmålsliste) 3. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet I TERMINOLOGI Nævn (benævn,navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hjernenerverne med udspring fra medulla oblongata.
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereSemesterbeskrivelser for uddannelse ved Aalborg Universitet
Semesterbeskrivelser for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester bachelor MedIS/Medicin efterår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet
Læs mereEKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Tirsdag den 9. januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:
Læs mereRE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011
AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af
Læs mereRE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011
LBORG UNIVERSITET RE-EKSMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEPPRTET I (Blok 5) MedIS 3. semester Torsdag den 17. marts 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereSemesterbeskrivelser for uddannelser ved Aalborg Universitet
Marts 2018 Semesterbeskrivelser for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester bachelor/kandidat MedIS og Medicin efterår 2018 Oplysninger om semesteret School of Medicine
Læs mereTitel: Nervesystemet og bevægeapparatet I
Semester/Modul: 3. sem./3.1 Godkendt af studienævn: 2013 Omfang: 12 ECTS Titel: Nervesystemet og bevægeapparatet I Ansvarlig/koordinator: Torben Moos Eksamensform: Skriftlig eksamen. Indstilling til eksamen
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereDagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat
Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel
Læs mereSemesterbeskrivelse for 3. semester bachelor MedIS og Medicin efterår 2019 Oplysninger om semesteret Semesterets temaramme
Juni 2019 Semesterbeskrivelse for 3. semester bachelor MedIS og Medicin efterår 2019 Oplysninger om semesteret Studienævnet for Medicin Studieordning pr. 1 september 2017 Medicin Studieordning pr. 1. september
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2
Læs mereFor uddannelser, hvor studieordningen er på engelsk, udarbejdes semesterbeskrivelsen på engelsk.
Marts 2017 Vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser for uddannelser under SMH I samarbejde mellem skole og studienævn på SMH er udarbejdet denne vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser.
Læs mereRepetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Repetition Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Præ- & Postnatale udviklingsforandringer Hardware vs Software Migration (cerebellum)
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereREEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2 (caseopgave):
Læs mereREEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 5 (caseopgave):
Læs mereSemesterbeskrivelser for uddannelse ved Aalborg Universitet
Semesterbeskrivelser for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester bachelor MedIS/Medicin efterår 2015 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet
Læs merePensum (= Læringsmålsliste) 5. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet II
Pensum (= Læringsmålsliste) 5. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet II TERMINOLOGI Nævn (benævn,navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hjernenerverne med udspring fra medulla oblongata.
Læs mereNervesystemets overordnede struktur og funktion
Nervesystemets overordnede struktur og funktion Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet udgøres af PNS &
Læs mereMenneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly
Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk
Læs mereNervesystemet / nerveceller. Maria Jernse
Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:
Læs mereTentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11
Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11 Opgaverne vægtes karaktermæssigt således: 1/3, Essay 2/3 1. Tegn et tværsnit fra segment T4 af medulla spinalis og angiv så nøjagtigt som muligt beliggenheden
Læs mereLÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16.
LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE Fredag den 2. januar 2015 kl. 15.00-16.30 Skriftlig prøve A. Eksamen omfatter i alt 16 spørgsmål (nummereret 1-16)
Læs meresammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5:
ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS ANATOMI FAGBESKRIVELSE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 8 af /08/00 08. Der opnås størst
Læs mereHjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system
Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system Hjerneblødning / apopleksi Basale hjerneganglier og capsula interna De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste
Læs mereDet autonome nervesystem & hypothalamus
Det autonome nervesystem & hypothalamus Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Det autonome nervesystem Varetager homøostase Udøver fortrinsvis
Læs mereNervesystemets celler, fysiologi & kemi
Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Carsten Reidies Bjarkam. Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet er opbygget af nerveceller
Læs mereStudy-guide for modul B9: Hjerne og sanser (E08)
Study-guide for modul B9: Hjerne og sanser (E08) Jens Zimmer/John Chemnitz, August 2008 Om studieguiden...2 Formålet med denne studieguide...2 Om Modul 9: Hjerne og Sanser...3 Generelt om skemaet for modul
Læs mere- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring
- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens
Læs mereNervesystemet. introduktion
Nervesystemet introduktion intro Medulla spinalis Rygmarv Hjernestammen Hjernens ventrikler Hjernens hinder Cerebrospinalvæsken Limbiske system Basale hjerneganglier Laterale ventrikler Autonome nervesystem
Læs mereDen rygkirurgiske anamnese og undersøgelse. Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud.
Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud. Målsætning Genkende symptomer og undersøgelsesfund, der tyder påen nedre motor neuron læsion,
Læs mereHjernen og nervesystemet
Indholdsfortegnelse Hjernen og nervesystemet Nervesystem (systema nervosum)...2 CNS (systema nervosum centrale)...2 Storhjernen (telencephalon)...2 Hvid substans...2 Grå substans...2 Hjernebarken (cortex
Læs mereUDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN. Pensum 5. Semester MedIS: Nervesystemet og Bevægeapparatet II
UDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN Pensum 5. Semester MedIS: Nervesystemet og Bevægeapparatet II TERMINOLOGI Nævn (benævn, navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hjernenerverne med udspring
Læs mereNervesystemet. Centralnervesystemet.
Nervesystemet. Centralnervesystemet. Centralnervesystemet Vi har snakket lidt om nervesystemet, og delt det op i det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). Centralnervesystemet ligger
Læs mereNervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet
1 Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til
Læs mereStudiespørgsmål til bevægeapparatet
Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Redegør for synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.
Læs mereKognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København
Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod fysisk aktivitet og træning som forebyggelse,
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link
Læs mereNERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1
NERVESYSTEMET1 LEKTION 3 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 Introduktion til dagens emne Nervesystemet generelt Nervecellen Nervesystemets inddeling Nervevæv Nervesystemets fysiologi Synapsen
Læs mereHøjre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt.
Hjernens anatomi Hjernen består af storhjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen. Man deler vævet i denne del af hjernen ind i hvid og grå substans. Grå substans er selve nervecellerne
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi
Læs mereStudiespørgsmål til bevægeapparatet
Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.
Læs mereModulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 7. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.
Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 7 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Somatiske og psykiatriske problemstillinger
Læs mereBevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1
Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at
Læs mereALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)
ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,
Læs mereCaseuge 1.1: Anatomi og fysiologi
Modulplan for modul 1.1, Introduktion til basalfagene, 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser og kliniske ophold,
Læs mereCortex Cerebri. Hjernebarken. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Cortex Cerebri Hjernebarken Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Hjernebarken, cortex cerebri Hovedcomputeren! Øverst i CNS hirakiske
Læs mereNervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.
Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige
Læs mereAALBORG UH CENTER HOVED-ORTO AFSNIT SYGEUS THY-MORS
Hvad er ortopædi? Ortopædisk undersøgelse Anamnese Objektiv undersøgelse Blodprøver Billeddiagnostik Røntgen Scintigrafi Ultralyd CT-scanning MR-scanning. Kommunikation Det er vigtigt vi lære at kommunikere
Læs mere1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide... 2 Opbygningen af denne studie-guide... 2
Title Studie-guide for Medicin og klinisk Biomekanik Modulnavn 9B Hjerne og sanser Author B. Finsen, J. Chemnitz Version 1 Date 17.08.2016 Indhold: 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide...
Læs mere12. Mandag Nervesystemet del 3
12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende
Læs mereNERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet
1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde
Læs mereCortex cerebri, storhjernebarken
Cortex cerebri, storhjernebarken Et foredrag om alt; agnosier, apraxi, abuli & afasier, samt hvorfor man forveksler sin kone med en hat Carsten Reidies Bjarkam Afdelingslæge, Klinisk lektor, PhD. Neurokirurgisk
Læs mereModul 4. Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009
Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod fysisk aktivitet
Læs merecentralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Medulla spinalis, fortykkelser N7,4 Medulla spinalis er en cylindrisk streng, en halv meter lang
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs mereUndersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer.
Modul 2 Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 01.08.09 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod berøring
Læs mereLÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II
AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen
Læs mereTitle Studie-guide for Medicin og klinisk Biomekanik Modulnavn 9B Hjerne og sanser Author B. Finsen, J. Chemnitz Version 1 Date
Title Studie-guide for Medicin og klinisk Biomekanik Modulnavn 9B Hjerne og sanser Author B. Finsen, J. Chemnitz Version 1 Date 13.08.2018 Indhold: 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide...
Læs mereTitle Studie-guide for Medicin og klinisk Biomekanik Modulnavn 9B Hjerne og sanser Author B. Finsen, J. Chemnitz Version 1 Date
Title Studie-guide for Medicin og klinisk Biomekanik Modulnavn 9B Hjerne og sanser Author B. Finsen, J. Chemnitz Version 1 Date 14.02.2018 Indhold: 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide...
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal
Læs mereBasal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave
Basal anatomi Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Skelettet udgør et stærkt støtteværk for legemet og yder beskyttelse for de bløddele og organer, som er indesluttet i skelethuler som kraniehulen,
Læs mere1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide... 2 Opbygningen af denne studie-guide... 2
Title Studie-guide for Medicin og klinisk Biomekanik Modulnavn 9B Hjerne og sanser Author B. Finsen, J. Chemnitz Version 1 Date 26. januar 2017 Indhold: 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide...
Læs mere10. Mandag Nervesystemet del 1
10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis
Læs mereProgressionsark for Anatomi og fysiologi
Progressionsark for Anatomi og fysiologi 1. Semester Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Dato: 23.08.2012 Kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 SYGEPLEJE Helge
Læs mereUNDERSØGELSE AF RYGGEN
UNDERSØGELSE AF RYGGEN Smertetyper Belastningsrelaterede rygsmerter Triaden igangsætningsbesvær, lindring, forværring Inflammatoriske rygsmerter Morgenstivhed Vågner pga smerter Lindring ved aktivitet
Læs mereEnergisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat
Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden
Læs mereSundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00
INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser
Læs mereOpgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt
Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra
Læs mereUDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN. Pensum 5. Semester Medicin: Nervesystemet og Bevægeapparatet II
UDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN Pensum 5. Semester Medicin: Nervesystemet og Bevægeapparatet II TERMINOLOGI Nævn (benævn, navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hjernenerverne med udspring
Læs mereEKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester Onsdag den 20. januar 2010 2 timer skriftlig eksamen Evalueres som bestået/ikke bestået. Intern censur. Vægtning af eksamenssættets
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det
Læs mere1.M. o M d o u d l u l e k e sa s m
1.Modul eksamen Ro på venner! Hvis et folketingsvalg er demokratiets fest Så må eksamen være uddannelsessystemets fest! J Form Modul 1 eksamen er en individuel mundtlig eksamen. Placering Eksamen er placeret
Læs mereNERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2
NERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2 Introduktion til dagens emne Centralnervesystemet (CNS) Hjernehinderne (meninges) Hjernen (encephalon) Afasi Det limbiske system
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7 Lektion 2 Øjets bindevævsapparat m.m. 1. (orbita s bindevævsapparat) Bindevævsapparatet er beklædningen der omskeder/indlejrer bulbus oculi og afgrænser
Læs mereFAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI
Fysioterapeutuddannelsen FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI Placering : 4. semester K-timer : 28 ECTS : 3 Vidensmål : Den studerende skal ved undervisningens afslutning: - have kendskab til
Læs mereOplæg vedr. pensumbeskrivelser på medicin/medis v/linda Pilgaard og Mette Dencker
Oplæg vedr. pensumbeskrivelser på medicin/medis v/linda Pilgaard og Mette Dencker Status Aktuelt kommunikeres pensum formelt via www.smh.aau.dk; et dokument pr. modul. Der er imidlertid meget stor diversitet
Læs mereBevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn
del 2 1 Dagens Program: - igennem kroppens muskler og led - hoved og en del af armen 2 se side 532-536 det er kroppens overfladiske og dybe muskler vi skal igennem dem alle starter med hoved og hals 3
Læs mere2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start
FN2012s svarprocent 92 1. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 6? 2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start 3. Redegøre for ætiologi
Læs mereSkulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse
Skulder og overekstremiteten Københavns massageuddannelse Dagsorden Knogler i overekstremiteten inkl. skulderbæltet Ledtyper samt gennemgang af skulder-, albue- og håndled Muskler i overekstremiteten inkl.
Læs mereEKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2. Medicin og MedIS 1. semester. Torsdag den 21. februar :00-11:00
Aalborg Universitet EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2 Medicin og MedIS 1. semester Torsdag den 21. februar 2016 09:00-11:00 Skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern censur.
Læs mereEKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00
Aalborg Universitet EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern censur.
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 7. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.
Modulbeskrivelse Modul 7 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Somatiske og psykiatriske problemstillinger November 2014 HGN og ASBS / TRHJ
Læs mereNefronets struktur og placering
Fraførende urinveje (BN kap. 12) Nyrefysiologi: Fraførende urinveje, kap. 12 Øvre urinveje: Nyrebækken (pelvis) o Lavt tryk, semi- reservoir Urinleder (urether) o Lavt tryk, peristaltik (aktiv transport)
Læs mereKlinisk undervisning/praktik 2. semester
1 Klinisk undervisning/praktik 2. semester Temaer: Fysioterapeutisk intervention med fokus på bevægelsesanalyse og tilpasning af fysisk aktivitet Grundlæggende fysioterapeutisk undersøgelse, ræsonnering
Læs mere