Bilag til sag. nr. 6, Børne- og Undervisningsudvalget d. 21. maj 2008.

Transkript

1 Bilag til sag. nr. 6, Børne- og Undervisningsudvalget d. 21. maj Forudsætninger for bygningen af Solhammerskolen Arkitektfirmaet Friis & Moltke gennemførte i 97/98 en analyse af Kommunens skolers fysiske rammer og udarbejde forslag til udbygning og udvikling, så skolerne både kunne rumme det stigende elevtal og samtidig blev opdateret i forhold til den ændrede lovgivning (Folkeskoleloven 93 med fx krav om undervisningsdifferentiering og ændrede anbefalinger vedr. holddannelser) med bl.a. ændrede krav til undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Som andre Kommuner kunne Ringsted Kommune på daværende tidspunkt forvente en stigning i elevtallet som følge af stigende fødselstal (de store krigsårganges børnebørn). Det kunne samtidig konstateres at antallet af børn, der benyttede SFO var i fortsat vækst. De fysiske rammer blev fastsat i 92, hvor den fysiske kapacitet blev tilpasset det lave 80 ernes små fødselsårgange. Forventningerne til SFO kapaciteten var på daværende tidspunkt, at den ville blive meget begrænset. Der var reelt ikke sket en ændring af de fysiske rammer siden midten af 70 erne, og skolerne bar i Ringsted (som i øvrigt i de fleste andre kommuner) præg af manglende vedligeholdelse. Byrådet godkendte en plan for udbygning og udvikling af de fysiske faciliteter, og det blev besluttet at afsætte 10 mio. kr. årligt i 10 år med henblik på at realisere anbefalingerne fra Friis & Moltke. Planen indeholdt ikke en generel vurdering af vedligeholdelsesstandarden af skolerne og forholdt sig alene til en renovering af de lokaler, der blev berørt af planen. Den elevtalsmæssige forudsætning for udbygningsplanen var det faktiske børnetal i 97, dvs. at forudsætningen var, at en distriktsskole skulle kunne rumme de børn, der boede i skoledistriktet. I 97 forventedes ikke en vækst i befolkningstallet i de kommende år af væsentlig betydning. Det betød, Børnetal i distriktet 97 Allindelille Skole Asgårdsskolen Benløse Skole Dagmarskolen Kildeskolen Kværkeby Skole Nordbakkeskolen Sdr. Parkskolen Søholmskolen Valdemarskolen Vetterslev-Høm Skole Vigersted Skole (0. 7.) Forventet børnetal i distriktet * * 158 Difference

2 Der var ikke taget stilling til Vetterslev-Høm Skoles fremtidige kapacitetsproblemer, da det forudsattes, at den fortsat skulle være ensporet (børnetallet i distriktet viste, at den ville blive delvist tosporet). Dette blev efterfølgende besluttet i forbindelse med, at det tidligere Sneslev Skole-distrikt blev overført til Nordbakkeskolens distrikt. Ved at overføre Sneslev skoles distrikt til Nordbakkeskolen, hvor børnetallet viste, at den sandsynligvis ville blive en ren tosporet skole med meget små klasser, blev en udbygning af Vetterslev-Høm Skole undgået og en hensigtsmæssig klassestørrelse på Nordbakkeskolen sikret. Udbygningsplanen blev påbegyndt med mindre ud- og ombygninger på først og fremmest Søholmskolen, Nordbakkeskolen Kildeskolen, Kværkeby Skole og Valdemarskolen, men bortset fra den gennemgribende om- og tilbygning på Nordbakkeskolen, er de afsatte anlægsmidler til skolerne først og fremmest brugt til renoveringsarbejder, startende med godt 30 mio. til renovering af tag, ventilation og varmesystem på Sdr. Parkskolen og efterfølgende etablering af idrætshal til erstatning for tidligere gymnastiksale. Det var desuden en forudsætning, at Valdemarskolen og Dagmarskolen ikke kunne udbygges i væsentlig grad; for Valdemarskolens vedkommende i forhold til de begrænsede arealforhold, og for Dagmarskolens vedkommende på grund af jordbundsforholdene (fundering og forurening). Det var ligeledes i 97/98 en forventning, at Ringsted ville følge udviklingen på børneområdet på landsplan, dog sandsynligvis med en mindre forskydning. Det betød, at børnetallet for de skolesøgende aldersgrupper ville begynde at falde igen efter 2010 (på landsplan 2007). Der ville derfor være et midlertidigt behov for kapacitet i perioden 2000 ca For Valdemarskolens vedkommende forudsattes en ombygning, der ville skabe plads til yderligere 6 klasser, så det samlede klassetal ville kunne komme op på 39 klasser plus fire lokaler til specialklasser. For Dagmarskolens vedkommende på 22 klasser plus 6 specialklasser. I første omgang blev først og fremmest portbygningen væsentligt ombygget, hvilket skabte mulighed for at alle klasser kunne få egen hjemklasse i Det ville være muligt yderligere at etablere 4 undervisningslokaler ved at udnytte tagetagen bag aula for at skabe yderligere kapacitet i forhold til det fortsat voksende elevtal efter På Dagmarskolen forventedes det, at antallet af klasser ville vokse til 22 plus fortsat 6 specialklasser. Dagmarskolen fik foretaget en mindre om- og tilbygning til indskolingsaktiviteter; dette betød en nettotilgang af 1 lokale. Det vurderedes, at de 22 klasser ville kunne rummes indenfor de eksisterende fysiske rammer. Da udbygningen af Klosterparken og kasernearealet blev påbegyndt, blev det forudsat (på baggrund af konklusionerne i Friis & Moltke-rapporten), at det ikke ville være muligt at skabe den fornødne ekstrakapacitet på hhv. Dagmarskolen og Valdemarskolen, bl.a. fordi det forudsattes, at en række af de gamle klasselokaler på kvm. skulle udvides, dels for at skabe plads til mere varierede undervisningsformer, dels på grund af forventeligt større klassekvotienter. Det var således forudsat, at der fortsat skulle ske en opdatering af hhv. Dagmar- og Valdemarskolen. Det stigende befolkningstal som følge af nybyggeri betød samtidigt, at et fald i børnetallet ikke kunne forventes at finde sted fra ca Der skulle derfor skabes en varig løsning på kapacitetsproblemerne for skolerne i bymidten. Planlægningen med at skabe nye fysiske rammer for undervisningen i bymidten blev derfor påbegyndt. 2

3 Det grundlæggende planlægningsnotat er bilag 6/2003. De forudsætninger, der i notatet er lagt ind for antallet af børn pr. ny boligenhed (kalkuleret på baggrund af de første byggerier i Klosterparken) var i overkanten, og der var ikke modregnet for det faldende fødselstal i den i forvejen fastboende del i Kommunen denne tendens ses første gang i 2002, hvor fødselstallet var på 350. Det blev samtidig skønnet, at hver ny boligenhed kostede ,- kr. i anlægsudgift til daginstitutioner og skoleudbygning, da det forudsattes at tilvæksten af børn ville betyde en udbygning af skolekapaciteten på 15 kvm. og på daginstitutionsområdet på 8 kvm.. Ved planlægningen af Solhammerskolen blev arealbehovet pr. elev nedsat til 10,4 og som sagt viste det sig, at stigningen i børnetallet delvist blev kompenseret ved en faldende fødselsrate hos den eksisterende del af befolkningen. Og forudsætningen for skønnet af dette beløb var som sagt, at der skulle etableres nye fysiske rammer for de tilflyttede børn. Der er efterfølgende ikke arbejdet videre med at præcisere denne omkostning, da det ikke vandt gehør, at der i lighed med infrastrukturelle og fx beplantningsmæssige omkostninger ved nye udstykninger også skulle kalkuleres med afledte anlægsomkostninger til kommunale servicefunktioner. Det ville sikre, at der blev afsat resurser til anlæg af kommunale servicefunktioner, så evt. provenu ved grundsalg ikke blev brugt til driftsmæssige serviceforbedringer. Forvaltningens første oplæg pegede på etablering af en ny afdeling af Valdemarskolen (for de mindste klasser) på Kasernen, dvs. at nybyggeriet skulle rumme de yngste klassetrin og den eksisterende skole de ældste. Samtidig forudsattes det, at skolen skulle udbygges til 6 spor. Det forudsattes, at der både skulle ske en ombygning af Valdemarskolen og en nybygget selvstændig afdeling. Ved at overgå til faglokaleprincippet for de ældste årgange ville der kunne ske en optimering af lokaleforbruget på Valdemarskolen. (Jf. i øvrigt beslutning i forbindelse med budgetvedtagelsen 2003). På baggrund af de udarbejdede bolig- og befolkningsprognoser i 2005 blev det på Børne- og Undervisningsudvalgets møde d.. januar 2005 besluttet, at der skulle opføres en selvstændig skole med klassetrinnene klasse på baggrund af de seneste prognosetal, bilag 17/2005. Det mest sandsynlige scenarium pegede på et maksimalt behov på 51 klasser på Valdemarskolen og 34 på Dagmarskolen dvs. at Valdemarskolen ville blive 5-sporet og Dagmarskolen 3-sporet, forudsat en jævn befolkningstilvækst på i perioden 2005 til Hvis byggeriet blev fremrykket vil behovet blive større. Det blev i øvrigt oplyst, at ved en udnyttelse af de eksisterende 12 skolers kapacitet og ved en matematisk fordeling af eleverne i forhold til kapaciteten (men uafhængig af bosted) ville det ikke blive nødvendigt at opføre en ny skole, men det forudsatte meget væsentlige ændringer i skolestrukturen. Da prognosemateriale alt andet lige er usikkert blev det i forbindelse med den endelige beslutning om at bygge en ny skole konkluderet, at byggeriet skulle kunne etapeopdeles. Den faktiske stigning i børnetallet i Valdemarskolens distrikt fra 97 til 2007 for aldersgruppen 6 15 år har været på 276 (fra 705 til 981) og for Dagmarskolen på 346 (fra 323 til 669). Det faktiske elevtal på skolerne ultimo 2007 var hhv. 784 og 559 dvs. en tilslutningsprocent på Valdemarskolen på 80 og 83. Tilslutningsprocenten kan generelt i Ringsted Kommune forventes at ligge på gennemsnitligt ca. 85 på grund af søgning til privatskoler og specialskoler. Da søgefrekvensen til privatskoler imidlertid varierer fra skoledistrikt til skoledistrikt og da det fri skolevalg betyder at 3

4 en væsentlig del af eleverne i Kommunen går i anden skole end distriktsskolen er der visse usikkerheder forbundet med at regne med en gennemsnitlig tilslutningsprocent som planlægningsgrundlag, da Ringsted Kommune har forsyningsforpligtelsen. Eksempelvis ville en lukning af privatskolen i Ørslev have givet store kapacitetsproblemer på Nordbakkeskolen inden udbygningen og Kommunen valgte bl.a. på den baggrund ikke at foranledige skolen lukket, da den reelt var insolvent (samtidig med at Kommunens tilgodehavende ville have været tabt). Da skolebyggeriet er trukket ud, er der skabt plads til elevtilvæksten på hhv. Valdemarskolen og Dagmarskolen i de fysiske rammer, der ikke er væsentligt ændrede i de sidste 30 år. Valdemarskolen har dog to undervisningslokaler i lejet pavillon (siden 2005). Det har selvfølgelig været en nødvendighed men det er nok også et utryk for, at resurseallokeringsmodellen giver en række økonomiske incitamenter for at have mange store klassekvotienter. Samtidig har skolerne forventet, at kapacitetspresset har været midlertidigt, indtil der skete en udbygning af undervisningskapaciteten i bymidten. Hvis der forudsættes en tilslutning til skolerne på 85 % (dvs. at privat- og specialskoleelever ikke medregnes) vil der i Dagmar- og Valdemarskolens distrikter, hvis der ikke sker yderligere tilflytning efter d. 1. januar 2008 være behov for hhv. 4 (to årgange 3 spor) og 2 spor på de to skoler (forudsætning: der lukkes for tilgang til Dagmarskolen for elever fra andre skoledistrikter, hvilket bl.a. betyder, at antallet elever på Valdemarskolen, Kildeskolen og Sdr. Parkskolen kan forventes at stige). Da der generelt vil være tale om meget høje klassekvotienter vil der være behov for ombygninger på de to skoler (større lokaler og udnyttelse af tagetagen i aulabygningen på Valdemarskolen). Ved fx en evt. overgang til faglokaleprincippet vil der kunne ske en optimering af lokaleforbruget; det forudsætter nok et væsentligt brud på skolernes undervisningskultur og vil derfor ikke umiddelbart kunne forventes gennemført med succes. De nuværende årgange 0 5 år er d. 1. januar 2008 i Valdemarskolens distrikt lavere end forventet. Det betyder, at årgangsstørrelserne for aldersgruppen 0 6 år er 80 børn mindre end årgangsstørrelsen for aldersgruppen år. Der vil derfor være mulighed for en vis tilflytning (12 børn pr. år) til Valdemarskolens distrikt uden at skolens elevtal forventes at stige. For Dagmarskolens vedkommende gør det modsatte sig gældende. Da udbygningen af Klosterparken stort set er afsluttet, forventes der ikke væsentlig tilflytning til distriktet i de kommende år. Det vil dog blive nødvendigt at lukke for tilvalg af Dagmarskolen for børn fra andre skoledistrikter som nævnt ovenfor. Forvaltningen har i øvrigt tidligere i budgetnotat peget på muligheden for at flytte Nordbakkeskolen til Sdr. Parkskolens distrikt for at skabe øget kapacitet på Dagmarskolen. En væsentlig forudsætning for bygningen af Solhammerskolen var at skabe hensigtsmæssige rammer for Valdemarskolens elever, ved at reducere klasseantallet til ca. 30 (med en normal klassekvotient på ca. 22), dvs. i første omgang at flytte to spor fra årgang fra Valdemarskolen, dvs. 14 klasser og tilføre 3 overbygningsklasser fra Dagmarskolens distrikt (Klosterparken) til Valdemarskolen (for at skabe plads for den kommende udstykning af Torpet). Ved en reduktion til 30 klasser skulle der samtidig skabes rum for sfo2, bl.a. ved den halvering af sfo1 elever, der var forudsat. Da de yngste årgangsstørrelser er mindre end forventet vil der umiddelbart ikke være behov for at omdanne Opalen til en 0 6-års-institution. Bastionen fungerer i dag dels som lokalområdets institution og aflastning for Klosterparken, da det ikke har været muligt at udbygge Klosterparkens 4

5 Børnehus pga. manglende skøde. Udviklingen i børnetallet for de 0 til 6 årige i Valdemarskolens distrikt bør dog følges nøje, da en fortsat udbygning af kasernearealerne (afhængig af udbygningstakten) må forventes at medføre et forøget børnetal, så det kan blive nødvendigt at etablere ny daginstitutionskapacitet i området. Konsekvenser af en evt. udsættelse eller afvikling af Solhammerprojektet I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til budget 2008 blev spørgsmålet om nødvendigheden af byggeriet af en ny skole rejst. Dette spørgsmål er efterfølgende blevet gentaget i forskellige sammenhænge. Hvis Solhammerskoleprojektet evt. udsættes eller aflyses vil det efter forvaltningens opfattelse fortsat være nødvendigt at sikre en vis aflastningskapacitet for Valdemarskolen. Den har i dag årgangsstørrelser, der (hvis de fysiske rammer var tidssvarende) ville kunne rummes i tre spor med høje klassekvotienter (28), hvilket ville give mulighed for et meget varieret brug af holdstørrelser. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt/muligt indenfor de givne fysiske rammer. Da forudsætningen har været, at elevtallet på Valdemarskolen skulle reduceres, så det blev tilpasset de eksisterende fysiske rammer, er der ikke udarbejdet planer for en ombygning af skolen og omkostningerne ved dette er som følge deraf ikke kalkuleret. Og tilsvarende for Dagmarskolen. De foreliggende planer fra Friis & Moltke med dertil hørende kalkulationer, kan danne et vist udgangspunkt, men der er en række forudsætninger, der har ændret sig i løbet af de sidste ti år, bl.a. prisniveauet for byggeri. Det vil være nødvendigt at følge børnetallet for de 0 6-årige nøje i forhold til evt. at bygge ny institution, da Opalen ikke vil blive frigjort. Hvis befolkningstilvæksten på kaserneområdet afdæmpes væsentligt, vil det muligvis ikke blive nødvendigt at udvide daginstitutionskapaciteten på Kasernen. Hvis Solhammerskolen evt. ikke bygges skal musikskolens forhold revurderes. Det skal vurderes, om planerne for etablering af musikskolen skal fastholdes. Hvis ja, så vil det være nødvendigt at etablere de faciliteter, der forudsattes etableret på Solhammerskolen ved evt. at inddrage gymnastikhus/badeanstalt - eller etablere kulturhusfaciliteter i Ridehuset (og afhænde det tidligere Medborgerhus i Søgade). Et umiddelbart prisgæt vil være en nettoudgift på 25 mio. kr.. (Jeg forudsætter hal ved nyt gymnasium etableret som et bevægelseshus, dvs. at Ridehuset ikke længere vil være aktuelt i den sammenhæng). Men synergieffekten og optimeringen af lokaleforbruget som kunne opnås ved at placere musikskolen i forbindelse med en folkeskole vil ikke kunne opnås men muligvis andre optimeringseffekter, hvis officersanlægget kunne omdannes til et bredde-kultur-center. Omfanget af eventuelle bygningsmæssige ændringer på hhv. Valdemarskolen og Dagmarskolen og mulighederne for og omfanget af en nødvendig merkapacitet på Valdemarskolen er der som sagt ikke kalkuleret på. Det vil være nødvendigt endnu engang at gennemgå skolernes muligheder for at skabe fx ekstrakapacitet. Og i sidste ende afhænger konklusionen vedrørende bygning eller ikke-bygning af Solhammerskolen (og eventuelle afledte konsekvenser) af hvilket kvalitetsniveau, 5

6 der fastsættes og/eller er råd til for de fysiske rammer for folkeskolerne. Men umiddelbart vil der under alle omstændigheder blive tale om vedvarende forbedringer af de to skoler, og det vil sandsynligvis også være billigere end at fortsætte byggeriet af en helt ny folkeskole i Ringsted vel vidende, at det også vil have en række negative konsekvenser for det pædagogiske udviklingsarbejde i Kommunen. Det forudsættes, at konsekvenserne af Torpetudbygningen håndteres i forbindelse med en evt. beslutning om at udstykke dette område. Der er nogle akutte kapacitetsproblemer, der ikke er taget hånd om de sidste 5 år, da byrådet vedtog byggeriet af en ny skole. Hvis denne beslutning skulle blive ændret, vil være nødvendigt at skabe nogle varige løsninger for Valdemar- og Dagmarskolen her og nu. Underbilag: 1. Elevtallet i normalklasser i folkeskolerne fordelt på klassetrin d. 1. januar Prognose for elevtalsudviklingen på baggrund af boligbyggeprogram. Bilag 03/6 og bilag 17/2005 er tilgængelige på kommunens hjemmeside Friis & Moltke-rapporten er ikke tilgængelig elektronisk og findes kun fysisk i sagen (kan ses ved henvendelse i Børne- og Kulturforvaltningen). TLS Underbilag 1. Allindelille Skole Asgårdskolen Benløse Skole Dagmarskolen Kildeskolen Kværkeby Skole Nordbakkeskolen Sdr. Parkskolen Søholmskolen Valdemarskolen Vetterslev-Høm Skole Vigersted Skole

7 Underbilag 2 Skolekapacitet Forudsætninger Begge befolkningsprognoser er udarbejdet i januar 2008 og best case bygger på det reviderede boligbyggeprogram fra november Her forudsættes nybyggeriet at aftage en smule til et niveau omkring 300 boliger årligt. Worst case bygger på et mere pessimistisk boligbyggeprogram, hvor nybyggeriet falder til et minimum, hvilket historisk set er omkring 100 boliger årligt. Skoleprognosen tager udgangspunkt i den faktiske søgning til den enkelte klasse på den enkelte skole i skoleåret 2007/08. Det betyder, at prognosen er ekskl. søgningen til privatskoler og den tager højde for elever, der i dag benytter sig af frit skolevalg, og vælger en skole udenfor eget skoledistrikt. Søgningen til privatskoler og på tværs af skoledistrikter er antaget at fortsætte som i 2007/08 i hele prognoseperioden. Prognosen omfatter alene normalklasser og søgningen til specialklasser er således ikke belyst i prognosen. Kolonnen Nuværende antal klasser er udtryk for det faktiske antal klasser i skoleåret 2007/08 som vist detaljeret i tabellen Antal klasser i Når dette kombineres med elevtallet pr. 4. september 2007 vist i tabellen Antal elever på hvert klassetrin i skoleåret 2007/08 kan klassekvotienten beregnes som vist i nuværende klassekvotient. Klassekvotienten er sat til 24 elever, medmindre den beregnede nuværende klassekvotient faktisk er højere. I de tilfælde er det antaget, at skolen også i fremtiden kan rumme klasser større end de 24. Endelig er det antaget, at de 6-årige søger til børnehaveklasse, mens de 7-årige søger til 1. klasse osv. Selve skoleprognosen er herefter lavet på den måde, at alle ændringer i antal børn på den pågældende årgang i det pågældende skoledistrikt ganges med den nuværende søgefrekvens og dette giver årets elevtal. Dette elevtal divideres med klassekvotienten, der som beskrevet ovenfor er minimum 24. Herved fås et udtryk for antal efterspurgte klasser, og dette tal rundes altid op. Dvs. et elevtal på f.eks. 36 divideret med en klassekvotient på 24 giver 1,5, og dette rundes op til 2 klasser. Det betyder, at bare elevtallet er én person større end klassekvotienten, så udløser det en ekstra klasse i skoleprognosen. Dette gør sig bl.a. gældende i prognosen for Dagmarskolen, hvor nuværende antal klasser er 22 og prognosen for 2008, altså skoleåret 2008/09, i begge scenarier viser 28 klasser. Her betyder de 6 klaser ekstra ikke et behov for 6*24 elever, men alene at 6 klasser når over den nuværende maksimale klassekvotient på Dagmarskolen. Best Case Nedenfor er vist behovet for klasser på de enkelte skoler fremskrevet til 2021 ved brug af forudsætningerne i revideret boligbyggeprogram fra november 2007, hvor nuværende let opbremsede boligbyggeri fortsætter. Der er antaget en klassekvotient på 24 (medmindre den faktisk er højere i dag) og en søgefrekvens til kommunens folkeskoler til 9. klasse på 0,79 og til 10. klasse på 0,28. Væksten på Kildeskolen stammer alene fra nybyggeri på Torpet, og det er et spørgsmål om denne vækst i virkeligheden bør tælle med på Dagmarskolen i stedet for. 7

8 Worst Case Den tilsvarende tabel ses her udarbejdet med et pessimistisk boligbyggeprogram, hvor det er antaget at salget af grunde og dermed boligbyggeri falder til et minimum. Bemærk, at det ekstra behov er opgjort i forhold til den nuværende benyttelse af skolen. Det siger ikke noget om, hvorvidt kapaciteten er fuldt udnyttet allerede eller der er ledig kapacitet. Nedenfor vises udgangspunktet for prognosen i form af data for skoleåret 2007/08. 8

9 9