Fra løsninger til nye spørgsmål. Kandidatspecialet som forskningsfelt
|
|
- Ole Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra løsninger til nye spørgsmål. Kandidatspecialet som forskningsfelt Tine Wirenfeldt Jensen, ph.d.-studerende, Center for Undervisningsudvikling, Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet Søren S. E. Bengtsen, ph.d.-studerende, Institut for Didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Tine W. Jensen er ph.d.-studerende og videnskabelig medarbejder ved CFU, Det Humanistiske Fakultet, AU. Hun er uddannet cand.mag. i litteraturhistorie og informationsvidenskab fra AU og har i en årrække været ansat ved CFU, hvor hun har arbejdet med undervisningsudvikling og undervisning af studerende, ph.d.-studerende og andre ansatte ved Aarhus Universitet i bl.a. vejledning, den akademiske genre og skriveprocesser. Tines ph.d.-projekt omhandler en undersøgelse af, hvad der konstituerer specialet som eksamensform på universitetet. Reviewet artikel I denne artikel argumenterer vi for, at der er et behov for flere og varierede metoder og tilgange indenfor universitetspædagogisk forskning i kandidatspecialer. Ønsket er at udvide forskningsfeltet, så der kommer et supplement til den overvejende problemorienterede og pragmatiske tilgang, som dominerer på feltet i dag. Vi forsøger at optegne feltets allerede eksisterende tilgange til forskning i kandidatspecialet samt at udpege, hvorledes andre tilgange kan være givende som supplement til feltet. Vores sigte er at påpege vigtigheden af, at specialet ikke blot ses som noget, man gør, eller noget, man ved noget om, men i høj grad også har at gøre med noget, man er eller bliver til. Søren S. E. Bengtsen er ph.d.-studerende ved Institut for Didaktik, DPU, AU, hvor han er ansat under Forskningsprogrammet for de Videregående Uddannelsers Didaktik. Han er uddannet cand. mag. i filosofi og kunsthistorie fra AU og har flere års erfaring med undervisning og vejledning på bachelor-, master- og kandidatniveau ved AU. Sørens ph.d.-projekt omhandler en undersøgelse af forholdet mellem det personlige og det faglige element i specialevejledningssamtalen på universitetet. Indledning Universitetspædagogisk forskning er et relativt nyt forskningsområde i dansk sammenhæng, og meget af det hidtidige arbejde på feltet har været motiveret af presserende, konkrete problemer. Det viser sig ved, at universitetspædagogiske undersøgelser ofte sigter imod at løse problemer og komme med anvisninger til konkrete forbedringer af praksis, f.eks. hvordan man kan øge kvaliteten af specialevejledning, hvordan man håndterer konkrete problemer i vejledningen som eksempelvis forskellige forventninger til forholdet mellem vejledning og bedømmelse eller, hvad den bedste løsning er på udvalgte problemsituationer i vejledningspraksis (Nexø Jensen, 2010, Harboe, 2007, Rienecker et al., 2005). De svar, man kommer frem til, kan være praktisk anvendelige med det samme, og derfor er relevansen af undersøgelser af denne type indlysende. Men hvis sådanne forskningstilgange kommer til at stå alene, Dansk Universitetspædagogisk Netværk 31
2 Fra løsninger til nye spørgsmål. Kandidatspecialet som forskningsfelt, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011 risikerer vi at miste noget af det, som forskningen i andre sammenhænge prises for at kunne bidrage med: At undersøge, udfordre og redefinere de grundlæggende forståelser og betydningssammenhænge, der hersker på et givet felt. Risikoen er også stagnation i forskningen. Hvis den universitetspædagogiske forskning skal udvikle sig, så skal den også kunne udpege og rumme problemstillinger, der ikke direkte fremtræder som konkrete problemer, der kalder på en løsning her og nu. Vores udgangspunkt er derfor, at forskningen må stille spørgsmål, der ikke kun giver svar/løsninger på praksisproblemer men også sigter mod at afdække, problematisere og udfolde grundlæggende forståelser og indsigter. Særligt er vores blik rettet mod den herskende universitetspædagogiske forskning om kandidatspecialet som både lærings-, undervisnings- og evalueringsform. Med denne artikel ønsker vi at pege på nødvendigheden af, at forskningsfeltet åbner sig op imod undersøgelser, der ikke sigter mod at levere løsninger på konkrete problemer, men derimod sigter mod at formulere nye spørgsmål til vores grundlæggende forståelser af og ageren i forhold til kandidatspecialet. For at kunne udføre denne opgave ønsker vi at sætte fokus på nogle af de niveauer, vinkler og nuancer, som en mere instrumentel forståelse af kandidatspecialet ikke kan rumme. Kandidatspecialet er altid allerede en praktisk størrelse det foregår eller finder sted i bestemte diskursive rum, hvor personer og kontekster er medbestemmende for, hvad der forstås ved kandidatspecialet som praksisfænomen. Nye vinkler på specialeforskningen: Specialet er også en eksamensform Universitetsspecialet er i fokus i disse år og berøres på forskellig vis af nye tiltag og behov: Der lovgives på området, nye behov opstår fra nye fagligheder, og tanken om målopfyldelse blev indført med den nye karakterskala. Der er ligeledes stort fokus på specialets tidsmæssige omfang, på at gøre specialets udformning og indhold direkte relevant for aftagere af kandidater som f.eks. erhvervslivet og på at ruste både vejledere og studerende bedst muligt til at varetage og indgå i specialevejledning. Denne udvikling har sandsynligvis været medvirkende til at skabe et øget forskningsmæssigt fokus på specialet på danske universiteter, hvilket især har vist sig i relation til specialevejledning (se f.eks. Andersen & Jensen, 2007, Rienecker et al., 2005, Nexø Jensen, 2010, m.fl). Specialevejledning er et i dansk sammenhæng hidtil relativt uudforsket emne, der som megen anden undervisning har eksisteret bag den ofte omtalte lukkede dør, hvorfor forskning på feltet har været og fortsat er nødvendig. Specialevejledning er ikke et isoleret fænomen det er vejledning hen imod noget, og vejledning forudsætter dermed en specifik forståelse af specialet som lærings- og bedømmelsesform hos vejlederne. At kravene til en eksamensform har betydning for læreprocessen som helhed og de deraf opnåede kompetencer, er et kendt forhold (Dahler-Larsen & Krogstrup, 2003 m.fl.) Disse krav er tilstræbt nedfældet i de enkelte fags studieordninger, som er blevet revideret i forbindelse med indførelsen af den nye karakterskala. Ud over disse korte beskrivelser findes der ganske lidt nedskrevet om specialet af mere formel karakter. 1 Forståelsen af specialet som eksamensform, dens indhold, formål og særkende, er dermed primært forankret i de faglige miljøer og hos den enkelte specialevejleder. Disse grundlæggende forståelser må antages at have implikationer for, hvordan vejlederne forstår og udfører deres vejlednings- og bedømmelsesopgaver i forhold til specialet, ligesom disse forståelser muligvis også har koblinger til forestillinger om faglig og akademisk identitet. Derfor er det nødvendigt at fokusere på eksamensforms-perspektivet som et grundlæggende konstituerende element i forhold til specialet. Med Andersens og Tofteskovs Eksamensformer (2008) er der sat fokus på titlens emne i dansk universitetspædagogisk sammenhæng. Der har i de senere år været mange eksperimenter med andre lærings- og bedømmelsesformer end specialet og stor iderigdom i forhold til udvikling af nye eksamensformer som f.eks. portefolio, eksamensformer med fokus på foretagsomhed m.m. (se f.eks. Ambjørn, 2008, Krogh, Lund & Aarup Jensen, 2008). Men i forhold til specialet har der udover en pragmatisk begrundet reduktion i kravet til omfang overvejende været fokus på undervisningsformen (vejledning) frem for på specialet som eksamensform. På dette område kommer interessen i at afprøve nyt primært til udtryk i eksperimenter med vejledningsformer (f.eks. gruppe- og teamvejledning) eller nye måder at rammesætte f.eks. vejledervalg. Hvor specialevejledningen har været det sidste private rum i relation til undervisningsformer, så fremstår specialet som den sidste eksamensform, der mangler at blive synlig som netop en sådan. Det forekommer stadig overvejende underforstået og traditionsforankret, hvorfor der skrives speciale i en eller anden form på alle fakulteter, hvad vi vil med denne eksamensform i et overordnet perspektiv, begrundelser for dens eksisterende udformninger, og hvad den evt. betyder for universitet som helhed, for fagenes identitet og for de studerendes faglighed. Der er ingen tvivl om, at der er brug for forskning i dette fænomen. Nye vinkler på specialeforskningen: Diversitet i vejledningen som ressource frem for problem Ovenstående pointe, at forskningen inden for specialefeltet oftere har karakter af at være problemløsende end eksplorativ, kan ligeledes overføres til litteraturen om specialevejledning, som må siges at være den del af kandidatspecialet, der har modtaget størst opmærk- 32
3 somhed på den universitetspædagogiske front de sidste tyve år hvor litteraturen om netop dette emne har været støt voksende både i Skandinavien og internationalt. Især inden for det sidste årti har der været et mere samlet fokus i litteraturen om specialevejledning. Dette fokus har udmøntet sig i ønsket om at påvise den store kompleksitet, der er med til at kendetegne specialevejledningen generelt men også, og måske især, den konkrete specialevejledningssamtale. Som et (efterhånden klassisk) eksempel på det multidimensionale vejledningsrum har Per Lauvås og Gunnar Handal beskrevet vejledningssituationen som en mangesidig begivenhed, der kan variere på mange planer, og hvor den enkelte vejledningssamtale kan indeholde mange forskellige elementer: (a) krav fra studieordninger, (b) krav til opbygning af specialet som en akademisk tekst, (c) fagdidaktiske traditioner, (d) paradigmatiske og fagtekniske forforståelser, (e) forskellige vejledningstyper (vejleder man f.eks. på specialet som et produkt eller en proces?), (f) samtaleformer (er samtalen en doceren, en debat eller en forhandling?), (g) handlinger der foretages under vejledningssamtalen (giver man feedback, udfører man aktiv lytten, motiverer og inspirerer man, eller er det rådgivning der gives?), samt (h) relationen mellem vejleder og studerende, som ofte kaldes for personlig vejledning og omhandler den personlige kemi mellem vejleder og studerende, der bygger på temaer omkring tillid, anerkendelse og tryghed (Lauvås og Handal, 2006a og 2006b). Denne eksplicitering af det komplekse vejledningsrum har i litteraturen primært haft det formål at udpege de elementer, der kan give anledning til problemer eller uheldige misforståelser i løbet af specialevejledningsprocessen, samt hvad der så kan gøres for at gribe disse udfordringer i tide, så muligheden for at løse situationen bedst muligt kan optimeres og effektiviseres (Eley & Jennings, 2005; Eley & Murray, 2009). Denne udfoldelse af de mange forskellige dimensioner i vejledningsrummet, som kan influere på den enkelte vejledningssituation, har primært handlet om at give guidelines, kommunikationsstrategier samt redskaber til at strukturere specialet som akademisk genre for den studerende og for vejleder selv. Der har været et ønske om at rammesætte specialevejledningen som en akademisk praksis med centrale didaktiske mål samt teknikker til at nå disse mål. Udgangspunktet er således, at kandidatspecialet er et alment universitetspædagogisk fænomen, og at dimensionerne af dette fænomen kan generaliseres på tværs af situationer og faglige sammenhænge. Et andet centralt fællespunkt i vejledningslitteraturen cirkler om den dobbelthed, der ligger i dels at have ønsket om at kunne udkrystallisere almene redskaber til vejledningspraksis ved universitetet, dels at være bevidst om, at slike samtaler kan ikke standardiseres eller gjennomføres etter noen oppskrift (Lauvås & Handal, 2006a, p. 101). Gina Wisker pointerer endda, at betydningen af det konkrete vejledningsmøde mellem vejleder og studerende ansigt-til-ansigt ikke kan overvurderes, og at supervisory dialogues, whether face-to-face or through electronic/postal/textual means, are the main way in which we work with our students to encourage, direct, support and to empower them to get on with and complete their research and writing (Wisker, 2005, p.120). Wisker er optaget af at accentuere diversiteten af tilgange til den konkrete vejledningspraksis, og hun stræber efter at kategorisere og professionalisere forskellige kommunikationsstrategier og samtaleteknikker (Wisker et. al., 2008, p. 86ff). Samme ambition findes hos Wiskers skandinaviske kollegaer Lauvås og Handal (Lauvås & Handal, 2006b, p. 225ff) og herhjemme hos Rienecker, Harboe og Jørgensen (Rienecker, Harboe, Jørgensen, 2005). Wisker understreger, at you will need to identify your own voice and expressions when deciding how and when to interact in which [communicational] categories [11 kategorier følger] (Wisker, 2005, p. 127; se også Wisker et. al., 2003, p. 391). Hos Wisker, som hos hendes skandinaviske kollegaer, er ønsket om at udpege den store grad af diversitet efterfulgt af forsøg på at bidrage med løsningen på, hvordan man navigerer i, håndterer og faciliterer læringsprocesser i forhold til denne diversitet. På denne måde forudsætter (eller skaber?) nuværende tilgange til specialevejledning en i overvejende grad pragmatisk, skematisk og problemløsende mentalitet, der først og fremmest orienterer sig mod at effektivisere og professionalisere specialevejledning på et alment plan. Som supplement til den anvendelsesorienterede tilgang til forskning i kandidatspecialet argumenterer vi for et øget behov for at nuancere og genopdage denne diversitet, som litteraturen på feltet har ekspliciteret. I stedet for at forstå diversiteten primært som et rum for potentielle pædagogiske konfliktsituationer, der skal findes løsninger på, er det væsentligt at undersøge, om denne diversitet kan være en ressource i arbejdet med specialet som eksamensform og vejledningspraksis. Kandidatspecialet, både set som eksamensform og vejledningspraksis, er et universitetspædagogisk fænomen, der efter vores mening kalder på en gentænkning af dette spændingsfelt mellem pragmatiske og eksplorative tilgange. Hvilke metaforer uddanner vi med? Den sproglige konstruktion af specialedomænet En sådan gentænkning bør inddrage, hvordan vi sprogligt begrebsliggør og strukturerer specialet. At sproget ikke blot er en betegnende men også en aktivt medskabende faktor af vores praksisser, har der tidligere været sat fokus på i dansk universitetspædagogisk sammenhæng, f.eks. i forbindelse med metaforiseringen af vejlederrollen (se f.eks. Andersen og Jensen, 2007). Men det er også værd at opholde sig ved selve betegnelsen Dansk Universitetspædagogisk Netværk 33
4 Fra løsninger til nye spørgsmål. Kandidatspecialet som forskningsfelt, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011 speciale et udtryk der er interessant, i og med det bruges til at betegne mange forskellige enkeltdele og overbegreber på en gang: Betegnelsen speciale bruges både om lærings- og eksamensformen som helhed, som underforstået synonym for specialevejledning og diverse policypapers samt som betegnelse for det endelige produkt: Specialeafhandlingen. Men disse elementer er ikke synonymer for hinanden, selvom de ofte anvendes sådan. Hvad der refereres til som specialet, er individuelle, afgrænsede elementer, som tilsammen konstituerer specialet som lærings- og bedømmelsesform. Denne flydende, elastiske og synekdokiske brug af betegnelsen giver nogle særlige udfordringer i forhold til at gøre emnet til genstand for forskning. For når vi undersøger, taler og skriver om specialet, hvad mener vi så? Den færdige tekst, der afleveres? Den overordnede lærings-og bedømmelsesform? Eller henviser betegnelsen derimod til en vejledningsproces, den studerende og vejlederen samarbejder om? I forhold til videnskabelige undersøgelser af specialet rejser de sproglige og betydningsmæssige forskydninger på området en række udfordringer, der kræver en række metodiske overvejelser og greb at arbejde med både i kvantitative og kvalitative undersøgelser. I både interview- og spørgeskemaundersøgelser af specialet bliver det nødvendigt at præcisere, hvilken betydning af specialet der spørges til, ligesom det kan være nødvendigt f.eks. i interviews at bede interviewpersonen uddybe sin egen brug af begrebet. Men denne flydende brug af terminologi er ikke blot en potentiel forskningsmæssig udfordring. Den udsiger også noget om, hvordan vi konceptualiserer feltet og er med til at udpege specialet som en særlig eksamensform i forhold til andre eksamensformer. Et speciale er sprogligt noget, man kan have, noget man kan aflevere, noget man kan skrive, og noget man på en gang kan uddanne sig med og til. Det er både vejen og resultatet samlet i et enkelt ord. Specialet er dermed ikke blot en lærings- og bedømmelsesform som alle andre på videregående uddannelser men trækker flere betydninger med sig. Specialet synes hermed at indtage en særrolle i forhold til andre eksamensformer og at indtage en privilegeret position i konstruktionen af en faglig identitet. Det er muligvis derfor, at specialeområdet synes at være mere metaforiseret end andre lærings- og bedømmelseformer (se f.eks. Andersen og Jensen, 2007). Retoriske figurer som synekdoken og metaforen har aldrig kun en ornamental uskyldig funktion. Synekdoken betegner del for helhed (speciale(afhandling) for specialet som eksamensform) eller helhed for del (speciale(eksamensform) for specialevejledning) og konstruerer og viser på én gang iboende relationer mellem elementer på et givent område. Metaforer er aktive; de kan generere og producere hele domæneforståelser (Schön,1993, Lakoff & Joh nson, 1980), som får reel betydning for, hvordan vi konceptualiserer et felt, herunder afgrænser, italesætter og agerer i det. Med dette perspektiv er det interessant at undersøge, hvilken betydning vores sproglige konstruktion af, hvad man kan kalde et»specialedomæne«(schön, 1993), har for, hvordan vi uddanner kandidatstuderende gennem specialet. Med Lakoff og Joh nson kan man stille spørgsmålet: Hvilke metaforer uddanner vi med på danske universiteter? Og hvilken betydning har denne brug for, hvordan vi forstår, bruger og potentielt udvikler specialet som eksamensform? Den ontologiske vending inden for universitetspædagogikken Herhjemme har lektor ved DPU Finn Thorbjørn Hansen påpeget, at forståelse af en eksamensform og den tilhørende vejledningspraksis ikke kun er noget, man ved og gør; det er i høj grad også noget, man er. På denne måde erklærer Hansen sig enig i Lauvås og Handals og Wiskers pointer om, at den konkrete praksis har en central betydning i vejledningssammenhænge. Hansen distancerer sig dog fra førstnævntes tilgang, som han ser som en reduktion af den konkrete vejledningspraksis til en teknologisering af og pragmatisk tilgang til et fænomen, der også rummer en vigtig, og ofte overset, værensmæssig dimension (Hansen, 2008, p ; Hansen, 2010, p. 4). I Storbritannien er denne såkaldte ontologiske vending i universitetspædagogikken promoveret af uddannelsesforskere som Ronald Barnett (Institute of Education, University of London) og Denise Batchelor (Institute of Education, University of London)) (Barnett, 2010; Barnett, 2007; Barnet & Coate, 2006; Batchelor, 2006; Batchelor, 2008). Ontologi betyder i denne sammenhæng, at der sættes fokus på forholdet mellem det, man er, og det, man gør. Der er på denne måde en relation mellem eksistentielle temaer hos vejledere og studerende og den akademiske praksis, som disse personer handler i og udfra. For Barnett og Batchelor er denne personlige dimension af vejledning og undervisning af største betydning, idet den åbner op for en forståelse af, hvad diversitet er, både i forhold til den akademiske selvforståelse og i forhold til forskellige nuancer og modaliteter ved den faglige samtale:»here, the student is coming into herself; is realising herself and inserting herself into her [educational] offerings. Her utterances, her activities, her exchanges are manifestations of her voice. ( ) [this voice] contains the hope that the voice will be an authentic voice; the student is pressed for her stories, her reasoning.«(barnett, 2007, p ) Ved at fokusere på den ontologiske dimension af universitetspædagogikken får Hansen, Barnett og Batchelor sat den konkrete praksis og selvforståelse i centrum og får således givet en ny dimension til forståelsen af diversitet og differentiering af læring i forhold til kandidatspecialet. Man kan sige, at hvor universitets- 34
5 pædagogikken hos Lauvås og Handal og Wisker primært sætter fokus på almene og generelle pædagogiske greb og teknikker, sætter universitetspædagogikken hos ontologerne primært fokus på den personlige og eksistentielle dimension og fremhæver således, at der er dele af den konkrete undervisningspraksis, der ikke kan generaliseres men må opdyrkes og opdages konkret ved hvert møde. Herved skaber ontologerne en polemisk kløft mellem deres egen og den traditionelle universitetspædagogik, hvor de ser deres egen tilgang som den primære, idet the student s ontological and epistemological voices are intertwined, but also the ontological voice has the upper hand. ( ) Ontology still trumps epistemology (Barnett, 2007, p. 97. Se også Batchelor, 2008, p ; Hansen, 2008, p ). Det vi først og fremmest mener, man bør tage med fra den ontologiske vending i universitetspædagogikken er, at den formår at skabe en diskurs, der kan rumme og synliggøre sprogliggørelsens betydning samt dynamiske, spontane og konkrete praksiselementer af fænomener som f.eks. eksamensformer og specialer. Konklusion Vi har i artiklen argumenteret for, at den universitetspædagogiske forskning bør åbne sig mod at kunne rumme problemstillinger, der ikke i deres udgangspunkt har et pragmatisk, problemløsende sigte. Vi har peget på, hvordan det danske universitetspædagogiske forskningsfelt i høj grad er formet af, at man som aktører på området selv er tæt på de problematikker, der er på feltet, og selv konkret mærker effekten af feltets videnshuller i det daglige arbejde. Vi har forsøgt at vise, hvad nye perspektiver kan bidrage med, og hvordan disse kan være med til at udvide forskningsfeltet i forhold til at få viden om specialet som lærings-, bedømmelses- og praksisform. Vi har påpeget nødvendigheden af at rette fornyet fokus på det felt af sproglige betydninger, der konstituerer specialet som eksamensform og vejledningspraksis. I forlængelse af denne analyse har vi argumenteret for vigtigheden af nærmere undersøgelser af diversitet som træk i forhold til kandidatspecialet og betydningen heraf. Vi har gjort opmærksom på, at betydningen af kandidatspecialet som et universitetspædagogisk fænomen både skabes igennem institutionelle normer og velforankrede normer for undervisningspraksis, men at specialet også samtidig skabes gennem de enkelte vejlederes faglige og akademiske selvforståelse, som den kommer til udtryk bl.a. i den konkrete vejledningssituation. Derfor er det vigtigt, at fremtidig forskning i kandidatspecialet undersøger dette spændingsfelt mellem norm, praksis, og selvforståelse, og at også den forskning prioriteres, som undersøger de sider af universitetspædagogikken, der ikke i udgangspunktet har til formål at levere løsninger eller nye værktøjer, men hvis primære formål er at nuancere og åbne op for nye mulige forståelser af kandidatspecialet som et universitetspædagogisk fænomen. Referencer Andersen, H. L. & T. W. Jensen (2007). Specialevejledning rammer og roller. En universitetspædagogisk undersøgelse. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Andersen, H. L & J. Tofteskov (2008). Eksamen og eksamensformer betydning og bedømmelse. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Ambjørn, L. (2008). Fra mundtlig gruppeeksamen til løbende evaluering med portefolio I: DUT, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift. vol. 3, nr. 5, s Barnett, R. (2010). Being a University. London & New York: Routledge. Barnett, R. (2007). A Will to Learn. Being a Student in an Age of Uncertainty. Berkshire: McGraw-Hill. Barnett, R. & Coate, K. (2006). Engaging the Curriculum in Higher Education. Berkshire: McGraw-Hill. Batchelor, D. (2008). Have Students Got a Voice (p.40 54), I: Barnett, R. & B. Di Napoli (ed.): Changing Identities in Higher Education. Voicing Perspectives. London and New York: Routledge. Batchelor, D. (2006). Vulnerable Voices: An Examination of the Concept of Vulnerability in Relation to Student Voice (p ), I:Educational Philosophy and Theory, Vol. 38, No. 6. Dahler-Larsen, P. & H. K. Krogstrup (2003). Evalueringers konstitutive virkninger. I: Dahler-Larsen, Peter & Hanne Kathrine Krogstrup (red.). Tendenser i evaluering. Syddansk Universitetsforlag. Eley, A. & R. Jennings (2005). Effective Postgraduate Supervision: Improving the Student/Supervisor Relationship. Open University Press, Berkshire: McGraw-Hill. Eley, A. & R. Murray (2009). How to be an Effective Supervisor: Best Practise in Research Student Supervision. Open University Press, Berkshire: McGraw-Hill. Hansen, F. T. (2008). At stå i det åbne. Dannelse gennem filosofisk undren og nærvær. København: Hans Reitzel. Hansen, F.T. (2010 under udgivelse).»the Phenomenology of Wonder in Higher Education«, I: Malte Brinkmann (ed.). Erziehung. Phänomenologische Perspektiven. Königshausen & Neumann: Würzburg. Harboe, T. (2007).»Godkendelsesfælder i BA-projektet og specialevejledning«i: DUT, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift. vol. 2, nr. 3, s Jensen, Hanne Nexø. (2010),»«Det lukkede rum«en dør på klem til specialevejledningen«. I: DUT, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift. vol. 5, nr. 8, s Jørgensen, M. W. & L. Philips (1999). Diskursanalyse som teori og metode. Samfundslitteratur, Roskilde Universitetsforlag. Krogh, L., B. Lund og A. Aarup Jensen;»Portfolioevaluering og nye eksamensformer«i: Lund, B. (red.). Portfolio i et lærings- og uddannelsesperspektiv, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Lakoff, George & Mark Joh nson. (1980) Metaphors We Live By. Chicago: University of Chicago Press. Lauvås, P. & G. Handal (2006a). Forskningsveilederen. Oslo: Cappelen Akademisk Forlag Lauvås, P. & G. Handal (2006b). Vejledning og praksisteori. Århus: Klim. Rienecker, L., T. Harboe & P. S. Jørgensen (2005). Vejledning en brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Schön, D.(1993).»Generative Metaphor: A Perspective on Problemsetting in Social Policy«, I: Ortony, Andrew (ed.) Metaphor and Thought. Cambridge University Press. Wisker, G., G. Robinson, V. Trafford, Warnes, & E. Creighton, (2003). From Supervisory Dialogues to Successful PhDs: Strategies, Supporting and Enabling the Learning Conversations of Staff and Students at Postgraduate Level, I: Teaching in Higher Education, 8: 3, Dansk Universitetspædagogisk Netværk 35
6 Wisker, G. (2005). The Good Supervisor. Supervising Postgraduate and Undergraduate Research for Doctoral Theses and Dissertations, New York: PalgraveMacmillan. Wisker, G., K. Exley, M. Antoniou & P. Ridley (2008). Working one-to-one- with Students. Supervising, Coaching, Mentoring and Personal Tutoring. New York: Routledge. Noter 1 På en del fag findes en pjece udarbejdet af f.eks. en fagvejleder eller en studievejleder, og det varierer, hvilken udbredelse og status disse dokumenter har. Fra løsninger til nye spørgsmål: kandidatspecialet som forskningsfelt, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10,
SPECIALET PÅ TVÆRS AF UNIVERSITETSFAG
SPECIALET PÅ TVÆRS AF SFAG SØREN S. E. BENGTSEN, PH.D.-STUDERENDE, INSTITUT FOR DIDAKTIK, DPU, AU OG TINE WIRENFELDT JENSEN, PH.D.-STUDERENDE, CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING FOR HUM & TEO, AU præsen
Læs mereKompetenceudvikling: Et (u)muligt
Kompetenceudvikling: Et (u)muligt projekt? - Filosofiske perspektiver på det enkelte vejledningsmøde Søren S. E. Bengtsen Ph.d.-studerende ved Institut for Didaktik, DPU, Aarhus Universitet ssbe@dpu.dk
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereSammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan?
Roskilde Universitet Sammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan? Seminar på Københavns Universitet den 24. november 2014 Signe Skov, UniPæd, RUC. 04-12-2014 Signe Skov, UniPæd, RUC 1 Formål
Læs merestudieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.
Skrivekompetence i studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.dk 1 Dias 1 Organisatoriske niveauer i forbindelse
Læs mereThe Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)
27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical Engineering and ICT Who are we? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ASE, Leading the group in Signal Processing and Control@ASE/EICT
Læs mereKOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU
KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU Hvad er Kollektiv Akademisk Vejledning? Flere studerende, som skriver på forskellige opgaver/projekter, Integrere og skabe en dynamik mellem forskellige perspektiver
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereVejlederrollen. Hanne Leth Andersen Center for Undervisningsudvikling Pædagogikum, Fredericia, 6. november 2008
Vejlederrollen Pædagogikum, Fredericia, 6. november 2008 Hanne Leth Andersen Center for Undervisningsudvikling www.cfu.au.dk Vejledning en udfordring Good supervision [ ] is a pedagogy that is poorly understood.
Læs mereVEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier
VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereDigitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab
Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:
Læs mereSPOR 3: SKRIVNING OG TEKSTFEEDBACK TINE WIRENFELDT JENSEN & GINA BAY
SPOR 3: SKRIVNING OG TEKSTFEEDBACK PROBLEM Fremdriftsreformen betyder, at studerende er nødt til at udnytte tiden afsat til at skrive speciale optimalt. Det gælder også starten af specialeskrivningsprocessen,
Læs mereLynkursus i problemformulering
Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereArbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
Læs mereSPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED
SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED TINE WIRENFELDT JENSEN CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING DATALOGI E09 præsen TATION 1 PRÆSENTATION Ansat på Center for Undervisningsudvikling for HUM &
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation
Læs mereTanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Læs mereSpecialestuderendes læringsudfordringer i vejledningen nudging som handlemulighed
Artikel, årgang 10 nr. 18, 2015 H.N. Jensen & C. J. Jensen Specialestuderendes læringsudfordringer i vejledningen nudging som handlemulighed Hanne Nexø Jensen, lektor, Institut for Statskundskab, Københavns
Læs mereProblembaseret læring som sin egen fagdidaktik
Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference
Læs mererationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling
Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,
Læs mereOpstillingsgrundlag. Nikolaj Stegeager Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet. Kære DUN-medlemmer
Nikolaj Stegeager Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Jeg er Lektor i voksenuddannelse ved Aalborg Universitet og leder af Learning Lab AAUs enhed for pædagogisk kompetenceudvikling. Jeg
Læs mereTekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen
Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereThe Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)
27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical and Computer Engineering Who am I? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ ASE, Leading the group in Signal Processing and
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mereGODE RÅD OG STRATEGIER I SPECIALEVEJLEDNING
GODE RÅD OG STRATEGIER I SPECIALEVEJLEDNING Tine Wirenfeldt Jensen og Gitte Wichmann-Hansen HVAD ER SPECIALETS FUNKTION? Specialevejledning er vejledning hen imod noget en bestemt forståelse af, hvad det
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mereSpecialevejledning på seks måneder: De nye specialeregler belyst ved erfaringer fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Specialevejledning på seks måneder: De nye specialeregler belyst ved erfaringer fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Hanne Nexø Jensen, lektor, Institut for Statskundskab, Københavns
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereDIALOGSESSION OM PBL OG FEEDBACK KL
DIALOGSESSION OM PBL OG FEEDBACK KL. 13.30-15.00 Velkommen og præsentation af deltagere Diskussionsoplæg 1 ved Kathrine om selvinitierede studieprocesser med udgangspunkt i problembaserede læring Diskussionsoplæg
Læs merePortfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering
Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3
Læs mere(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS)
MASTER OF SCIENCE IN ENGINEERING (INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) INGENIØRDOCENT HEAD OF PROGRAMS UNI VERSITy WHO AM I? Henrik Karstoft (hka@eng.au.dk) Ingeniørdocent @ ASE/ENG, Signal
Læs mereAlmen didaktik 2010-11, Campus Roskilde
Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereUndervisningsportfolio og kompetenceprofil. Maja Bødtcher-Hansen, TEACH
Undervisningsportfolio og kompetenceprofil Maja Bødtcher-Hansen, TEACH Pædagogisk kompetenceprofil Et udkast udarbejdet af en projektgruppe i KUUPI-regi (refererer til KUUR). I udvalget sidder repræsentanter
Læs mereHVAD ER INTERNATIONALISERING OG HVORFOR INTERNATIONALISERE PÅ DPU?
HVAD ER INTERNATIONALISERING OG HVORFOR INTERNATIONALISERE PÅ DPU? HISTORIEN Internationalisering er ikke nyt: At rejse for viden, er ikke nyt Den teknologiske viden gjorde det muligt for viden at rejse
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereHvad er læringsplatforme?
Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereSUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester
Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser
Læs mereRealistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter
Realistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter national konference om læreruddannelsen 2019 rene b christiansen absalon fire positioner Adskillelse (forskning og undervisning
Læs merePlenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk
Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse
Læs mereCoachingens kunst. - og kunstig coaching. Konsulent & lektor, VIA University College. Ph.D.-projekt, DPU/Aarhus Universitet
Coachingens kunst - og kunstig coaching Christian T. Lystbæk DPU/AU, VIA UC Varedeklaration Christian T. Lystbæk Konsulent & lektor, VIA University College Ledelse Vejledning Ph.D.-projekt, DPU/Aarhus
Læs mereAt se klinisk praksis med et levende blik -
,S 01-05-2014 At se klinisk praksis med et levende blik - kan man lære det? Sine Maria Herholdt.-Lomholdt Mail: smhl@viauc.dk En historie om et par kloge studerende 2 1 Fire stemmer i højere uddannelse
Læs mereInnovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.
Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereVirker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse
Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Programmers virkning et kig til Head
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereStuderendes viden om og forståelse af begrebet plagiat
Studerendes viden om og forståelse af begrebet plagiat Mikkel Willum Johansen Sektion for videnskabsteori, videnskabshistorie og videnskabsstudier Institut for Naturfagenes Didaktik Plagiering: Typer og
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereTORSDAG DEN 23. NOVEMBER
SYSTEMETS BENSPÆND Hvilke muligheder og udfordringer skaber dokumentationskravene i det sociale arbejde, for arbejdet med Det dobbelte blik i praksis? TORSDAG DEN 23. NOVEMBER 2017 v/ Signe Fjordside INDHOLD
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereDaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013
DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereDen gode ph.d.-ansøgning
Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i
Læs mere31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser
Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser
Læs mereVejlederrollen. Hanne Leth Andersen Center for Undervisningsudvikling Pædagogikum, Fredericia, 18. november 2008
Vejlederrollen Pædagogikum, Fredericia, 18. november 2008 Hanne Leth Andersen Center for Undervisningsudvikling www.cfu.au.dk Vejledningsopgaver gymnasiet AT-opgave i 4.semester og studieretningsopgaven
Læs mereSkal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?
Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og
Læs mere4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU)
København, Forår 2014 4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) Koordinatorer og undervisere: Lektor, Helle Merete
Læs mereForvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab
Videregående egående metodekursus: Avancerede ede Kvantitative Metoder Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereTilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Filosofi kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle.
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereUdviklingsprojekter om skriftlighed
\\filsrv\bentek$ Udviklingsprojekter om skriftlighed Opstartsmøde 28. februar 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Formålet med dagen Etablere
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereForskningsbasering og anvendelsesorientering: begrebsforståelser og kompetencemål
Forskningsbasering og anvendelsesorientering: begrebsforståelser og kompetencemål Forskningspolitisk årsmøde Videnskabernes Selskab 22. marts 2011 Hanne leth Andersen RUC Forskningsbasering vs. anvendelsesorientering
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereGymnasielærers arbejde med innovation
Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt
Læs mereArbejds- og Organisationspsykologi Læseplan
Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality
Læs mereHøje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever
www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:
Læs mereAnbefalinger for God Undervisning/læring
Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL
Læs mereTilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Obligatorisk kursus: Filosofi i verden verden i filosofien Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Filosofi kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor
Læs merePassing on Power & Voice
e ordet(ene) Passing on Power & Voice Being inside the classroom observing and reflecting reversed roles among nursing students and nurse teachers ECER, Porto, 2014 Vibeke Røn Noer, MScN, Ph.d. Student
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Filosofi i Verden Verden i Filosofien Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Filosofi kandidatkursus dansk / engelsk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret
Læs mereLæringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund
Indholdsfortegnelse Indledning Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund 5 11 Portfolioevaluering og nye eksamensformer Af Lone Krogh,
Læs mereNår feedback ikke er feedback - du får 10 af mig
Gør tanke til handling VIA University College Når feedback ikke er feedback - du får 10 af mig Lis Montes de Oca, Socialrådgiveruddannelsen VIA Campus C LKHM@VIA.DK 1 Feedback projektet - Peer to Peer
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mere- Hvordan kan forbindelsen mellem forskning og uddannelse i professionshøjskolerne begribes?
Gør tanke til handling VIA University College Vidensflow (i VIA) - Hvordan kan forbindelsen mellem forskning og uddannelse i professionshøjskolerne begribes? Jens-Ole Jensen, Docent, Programmet Kultur
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs merePernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI
Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereLynkursus i problemformulering
EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning
Læs mereMentorordning for nyuddannede sygeplejersker
Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.
Læs mereOM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes
Læs mereWorkshop om problemformulering
EFTERÅR 2015 Workshop om problemformulering STINE HEGER, CAND.MAG kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv
Læs mereArtikelsamling om læringsstile
Rita Dunn Artikelsamling om læringsstile Introduktion til læringsstile Læsestile Undervisningsstil Fleksible læringsmiljøer Konkrete materialer Artikelsamling om læringsstile Artikelsamling om læringsstile
Læs mereModul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik
Campus København Forår 2014 Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Fagansvarlig(e) og e-mail-adresse(r): Stig Broström (stbr@dpu.dk) Undervisere, vejledere, samt deres
Læs mere