Til skolebestyrelserne på Dyvekeskolen, Højdevangens Skole, Sundbyøster Skole og Gerbrandskolen.

Transkript

1 Børne- og Ungdomsforvaltningen Kapacitetsstyring, Pædagogisk Faglighed og Drift & Anlæg NOTAT Til skolebestyrelserne på Dyvekeskolen, Højdevangens Skole, Sundbyøster Skole og Gerbrandskolen. Fire nye forslag til løsningsmodeller fra skolebestyrelserne og økonomiberegning af de udsendte modelforslag 1 og Sagsnr Dokumentnr I forlængelse af skolebestyrelserne og forvaltningens temamøde nr. 4: Helhedsvurdering af tre modeller 15. november 2010 er der indkommet fire nye forslag til modeller for ny skolestruktur på Amager fra skolebestyrelserne til Børne- og Ungdomsforvaltningen. De fire modeller betegnes 1. Model X 2. Lockermodellen 3. Øst / Vest udbygning af skoler 4. KKFO/Fritidshjem Modellerne beskrives kort nedenfor og forvaltningen giver sine bemærkninger til hver af modellerne i forhold til hvorvidt de opfylder, eller vurderes at kunne opfylde målsætningen om udvidelse af den fysiske kapacitet på 2 spor, samt en økonomisk vurdering af forslaget og en pædagogisk vurdering. Der er endvidere indkommet forespørgsel på økonomiberegning af den oprindelige model 1 Parvise sammenlægninger og model 2: Grundskole og overbygningsskole. Økonomiberegningen fremgår af sidste afsnit i dette notat. 1. De fire nye modeller Gennemgående for disse fire nye forslag er det, at der tilsigtes en udvidelse af kapaciteten på skolerne samtidigt med, at skolerne i videst muligt omfang bevarer deres nuværende selvstændige status. 1.1 Model X Forslag Et skolebestyrelsesmedlem fra Højdevangens Skole har fremlagt Model X, hvori det foreslås at bibeholde de fire skoler som selvstændige enheder og tage hele Dyvekeskolens fysiske kapacitet i brug og evt. udvide skolen med et eller to yderligere spor. Højdevangens Skole, Gerbrandskolen og Sundbyøster Skole berøres ikke af forslaget, men Dyvekeskolens kapacitet skal udvides ved dels at gøre skolen mere attraktiv, dels ved at udvide skolens fysiske Kapacitetsstyring Pædagogisk Faglighed Drift og Anlæg Gyldenløvesgade København V

2 kapacitet ved at flytte specialklasserækken til et andet sted, eller ved at foretage en udbygning af skolen. Forvaltningens analyse Kapacitet og økonomi I forhold til kapaciteten på skolerne skal forvaltningen gøre opmærksom på, at prognosen for Amager viser, at der forventes et voksende behov for fysisk kapacitet på skolerne, da der ventes at komme flere elever, og at der derfor skal oprettes flere spor på Amager. I 2016 forventes der at være et behov for at oprette 41 spor på skolerne. Den samlede fysiske kapacitet, som skolerne er bygget til i dag er 31. Heri er medtaget Dyvekeskolens bygningskapacitet på 3 spor. I 2011 vokser den samlede bygningskapacitet til 34 spor, da den nye skole i Ørestad City åbner. Når alle skolerne er fyldt op, dvs. når Dyvekeskolen har tre spor og de øvrige skoler på Amager har de spor, som disse skoler er bygget til, forventes der altså fortsat et udækket behov på Amager på 7 spor. Det er disse 7 spor, som de fire skoler, herunder Dyvekeskolen, er foreslået at dække 2 spor af. Beregningen af behovet for udvidelse af kapaciteten indebærer altså, at der vil være behov for fysisk udvidelse af kapaciteten. Forslaget i model x om at anvende skolens kapacitet på tre spor, er altså ikke en udvidelse af skolens fysiske kapacitet. Forslagsstilleren angiver da også forslag om at udbygge Dyvekeskolen enten ved at flytte specialklasserækken eller ved at udvide skolen med nye bygninger. Specialklasserækkerne er placerede på almenskolerne med en intention om at eleverne i størst muligt omfang drager fordel af det almenpædagogiske miljø. Det er en løbende udfordring at etablere den bedst mulige forbindelse mellem almenskole og specialklasserække. Det skal derfor fremhæves, at specialklasserækken i givet fald skal flyttes til en anden almenskole, hvilket vil skabe tilsvarende kapacitetsmæssige udfordringer andetsteds, idet kapaciteten i hele København er under pres. Alternativt skal der altså foretages udbygning af kapaciteten på Dyvekeskolen. Der er tidligere er givet et nøgletal på ca. 85 mio. kr. pr. spor. ved udbygninger at skoler (+ udgifter til etablering af tilhørende fritidhjem/kkfo), hvilket ved en udbygning til to ekstra spor ville være mere end dobbelt så stort, som Side 2 af 15

3 det beløb på 80 mio. kr. som parterne har forpligtet sig til at finde til dette projekt. Konsekvensen af Model X er at skoledistrikterne skal flyttes markant således at Dyvekeskolen får en stor andel af det skoledistrikt der i dag tilhører Højdevangsskolen. Og at Højdevangens Skole til gengæld får en andel i skoledistrikterne på den anden side af Amagerbrogade. Endelig skal det bemærkes, at Dyvekeskolen, der alene skal bære kapacitetsudvidelsen, ikke har tilkendegivet sin støtte til Model X. Profil og pædagogik Ses bort fra målet om udvidelse af kapacitet til dækning af behovet, er der foreslået at gøre Dyveke til profilskole, samt at anvende God Skole konceptet. Vedrørende profilskoler har Børne- og Ungdomsudvalget ønsket, at et antal københavnske folkeskoler skal være profilskoler. At være profilskole indebærer ikke alene at skolen udvikler sin egen profil, men også at skolen løfter en opgave for det samlede københavnske skolevæsen, nemlig at være et kommunalt videnscenter på det pågældende profilområde for elever og lærere fra kommunens øvrige folkeskoler. Der har været gennemført ansøgningsprocedurer og de endelige profilskoler er blevet valgt gennem en grundig proces. Det kræver en betydelig ledelsesmæssig opbakning og dedikation fra ledelse og lærere at løfte opgaven som profilskole, ikke mindst da opgaven rækker ud over egen skole. Det er ud fra opgavens omfattende karakter, at valget netop er truffet efter ansøgning fra de respektive interesserede skoler. Det skønnes ikke hensigtsmæssigt at forvaltningen eller andre udpeger en skole, som ikke selv har ansøgt om det, som profilskole. Dertil kommer, at der i givet tilfælde skulle tilvejebringes et driftsøkonomisk grundlag for at gøre Dyvekeskolen til profilskole. Det er oplagt en god idé at en ændring af skolestrukturen følges op af intensivt arbejde med de omfattede skolers identitet. Om dette skal ske i form af etablering af egentlige profilskoler eller på anden måde bør overvejes afhængig af den valgte model. Forslagsstilleren foreslår en styrket evalueringskultur på Dyvekeskolen ved at indføre et værktøj som God skole. Forvaltningen forventer at alle københavnske lærere i henhold til Lov om Folkeskolen løbende evaluerer elevernes udbytte af deres undervisning. Forvaltningen understøtter med forskelligt materiale og med uddannelsen af evalueringsvejledere udviklingen af en sådan evalueringskultur. Side 3 af 15

4 Forvaltningen har kendskab til God skole som et blandt mange værktøjer, der har til formål at hjælpe med at evaluere elevernes udbytte af undervisningen i et bestemt emne/fag inden for en kortere periode. Det ligger dog inden for den enkelte skoleleders kompetence at afgøre om et sådant specifikt værktøj i undervisningen skal anvendes på skolen. Det står også i dag skoleledere og lærere frit for at anvende God skole eller andre værktøjer, hvis de skønner det hensigtsmæssigt. 1.2 Lockersmodellen Forslag Der er kommet forslag fra et medlem af skolebestyrelsen på Højdevangens Skole om at ophæve hjemklasseprincippet og i stedet sætte aflåselige skabe op på skolerne, som eleverne kan bruge til opbevaring af deres skolebøger og andet. Idet klasserne ikke længere skal have et hjemklasselokale, kan der frigøres kapacitet på skolerne til indskrivning af flere klasser på skolerne, da klasselokalerne nu kan anvendes mere effektivt og ikke behøver stå ubenyttede hen, når en klasse er til gymnastik, fysik eller opholder sig i et andet faglokale. Det foreslås derfor af skolebestyrelsen at ophæve hjemklasseprincippet i udskolingen, eller alternativt også på mellemtrinnet for at få frigjort tilstrækkelig kapacitet til 2 nye spor. Det foreslås endvidere at der oprettes fire spændende profiler i udskolingen på de fire skoler og at udskolingsmiljøerne gives et løft bygningsmæssigt og pædagogisk. Udgangspunktet for ideen er at bevare de fire skoler hver med ubrudt forløb fra klassetrin og få fokus på udskolingen og udskolingspædagogikken. Forvaltningens analyse Forvaltningen skal her indledningsvist anføre, at selvom udgangspunktet for ideen er at bevare de fire skoler som selvstændige enheder med klassetrin, så er der i forslaget indlagt en forudsætning om, at den kapacitet der frigives ved at ophæve hjemklasseprincippet, skal anvendes til at fordele to spor (2 x klasse) hen over de fire skoler. Hvis der etableres halve spor på de enkelte skoler vil det betyde, at skoledistrikterne skal justeres hvert år for at sikre at klasserne dannes der hvor der er plads. Forslaget kan derfor på en måde siges at hvile på en dobbelt præmis. Dels en præmis om at skolerne skal bevares som enheder men også en præmis om det modsatte, at sporene skal fordeles imellem fire skoler og at disse spor således ikke placeres samlet på en skole. Side 4 af 15

5 Forvaltningen har derfor valgt at kommentere og beregne på forslaget dels som et forslag hvor der ikke er tale om fire adskilte skoler (a) og dels som et forslag om ophævelse af hjemklasseprincippet og placering af et ekstra spor på to af de fire skoler (b). Fælles for begge varianter af lockersmodellen Lockermodellen indebærer, at eleverne placerer deres værdiggenstande, overtøj osv. i en aflåst locker, som eleven selv har nøgle til. Elevens base er lockeren, og elevens normalundervisning varetages i flere forskellige basislokaler og faglokaler. Undervisning i fysik, musik, sløjd, hjemkundskab, idræt osv. foregår som hidtil i dertil indrettede faglokaler. Borgerrepræsentationen har vedtaget, at hjemklasseprincippet er gældende i Københavns Kommunes folkeskole. Skal hjemklasseprincippet ophæves, vil dette kræve en ny vedtagelse i Borgerrepræsentationen. Kapacitet På grund af kapacitetsmangel, har det været nødvendigt i perioder at udnævne et par klasser til vandreklasser på en skole i Københavns Kommune. Tidligere betød det, at klassen havde basis i et faglokale eksempelvis håndarbejdslokalet og rykkede ud, når andre klasser havde behov for at benytte faglokalet. Udgangspunktet var, at eleven havde en base, et sted, hvor eleven og klassen havde hovedparten af sine timer. Det er ikke alle faglokaler, der egner sig til basisundervisningslokaler. Nogle lokaler er meget specialiserede - sløjd, fysik/kemi, gymnastiksal. Andre faglokaler er meget optaget og der er ganske få ledige timer - billedkunst, natur/teknik. En vandreklasse kan også benytte en anden klasses basislokale, når denne klasse er i faglokaler. Dette kan naturligvis bedst udnyttes, hvis klassetrinnet har mange timer i faglokalerne. På 8. og 9. klassetrin er det 5-6 timer ud af 28/30 timer pr. uge der læses i faglokaler - biologi/geografi, fysik/kemi, idræt. Resten af timerne dansk, engelsk, tysk/fransk, historie, samfundsfag, matematik og klassens tid undervises sædvanligvis i et basislokale. På mellemtrinnet er der den største udnyttelse af faglokaler, 10 ud af 27 timer pr. uge ligger typisk i faglokaler. Hvis en 8. klasse skal være vandreklasse skal de altså undervises 23 af deres ugentlige 28 timer rundt omkring på skolen. 6 timer kunne de være i 7. klasse mens 7. klasserne er i faglokaler, 10 timer i 6. klasse mens 6. klasserne er i faglokaler og 7 timer i 5. klasse. En vandreklasse i overbygningen bruger altså ledig kapacitet for 3 andre mindre klasser. Side 5 af 15

6 Vandreklasser kræver en meget stram styring af, hvilke elever, der er hvor og hvornår. Kompleksiteten i skemalægningen forøges betydeligt. Pt. skemalægges med udgangspunkt i de enkelte læreres timetal, faglokalernes belægning og elevernes møde- og gå hjemtidspunkt. Vandreklasser betyder, at der nu også skal skemalægges for basislokalerne. Dette betyder, at der er endnu et (begrænsende) hensyn i forhold til at lægge et optimalt skema for eleverne. Flere mellemtimer kan i værste fald være en mulig effekt heraf. Den maksimale belægningsgrad for faglokaler, der sikrer en realistisk skemalægning, er på %. Det vides ikke om denne belægningsgrad kan opretholdes for basislokaler, såfremt der også skal skemalægges for basislokaler. Nedenfor er en forudsætning om en belægningsgrad på 70 % i basislokaler anvendt. Ud fra en forudsætning om, at 1 vandreklasse i overbygningen og mellemtrin skal anvende 3 andre klassers basislokaler, altså 25 % af klasserne, og at basislokalernes maksimale belægningsgrad er 70 %, giver lockers modellen (vandreklasser) et teoretisk beregnet maksimum på 17, 5 % vandreklasser (70 % af 25 %) på en skole. a) to spor fordelt ud på fire skoler Pt. er der fysisk kapacitet til 11 spor i overbygningen på de 4 skoler. (Højdevangen, Dyveke og Gerbrand 3 spor hver og Sundbyøster 2 spor.). På baggrund af disse oplysninger og ud fra tommelfingerregelen om, at kapaciteten ved lockers (=vandreklasser) kan udvides med 17,5 %, kan der opstilles følgende tabel: Plads til klasser 11 spor Teoretisk max. frigivet kapacitet 17,5 % Udskoling (7.-9.) 33 7 klasser 40 Mellemtrin (4.-6.) 33 7 klasser 40 I alt klasser 80 I alt På skrivebordsplanet betyder lockers altså, at udskolingen teoretisk frigør kapacitet til at oprette 7 klasser mere fordelt på de fire skoler, eller næsten et 1 spor mere samlet. Såfremt lockers-modellen skal give 2 spor forudsætter det derfor, at også mellemtrinnene er vandreklasser og dette er fortsat ikke tilstrækkeligt. Det skal dog igen understreges, at denne beregning udelukkende viser den teoretisk mulige maksimale frigjorte kapacitet. Først i det konkrete byggeudvalgsarbejde og ved den konkrete skemalægning Side 6 af 15

7 kan det afgøres, i hvilket omfang det teoretisk beregnede maksimum kan realiseres. Ligeledes må det igen fremhæves, at den frigjorte kapacitet er spredt på fire skoler og altså ikke samlet et sted med plads til et helt spor. I realiteten ville der altså være tale om en sammenlægning, hvor to spor skulle fordeles på de fire skoler, hvilket er hovedudgangspunktet for de allerede foreslåede modeller 1, 2 og 3. b) to spor indplaceret på hver sin skole Ønskes de to spor indplaceret på en skole, kan igen opstilles en tabel som viser mulighederne. 3 sporet skole Plads til klasser på skolen Teoretisk frigivet max. kapacitet 17,5 % I alt Udskoling (7.-9.) klasser Mellemtrin (4.-6.) klasser I alt klasser sporet skole Plads til klasser på skolen Teoretisk frigivet max. kapacitet 17,5 % I alt Udskoling (7.-9.) klasser 7-8 Mellemtrin (4.-6.) klasser 7-8 I alt klasser Det fremgår af tabellerne, at der er mulighed for at udvide kapaciteten med op til 7 klasser på en tresporet skole og mellem 3 og 5 klasser på en tosporet skole. Udgangspunktet for ideen om at holde skolerne adskilte og indplacere to spor kan altså ikke gennemføre alene ved brug af lockers. Anlæg Det forudsættes, at lockers kan opstilles på eksisterende areal, typisk på gangarealet. Gangene bruges samtidig til flugtveje i tilfælde af brand m.v. Forudsætningen om, at lockers kan opstilles i eksisterende arealer, er derfor brandmyndighedernes godkendelse. Godkendelse af gangarealernes anvendelse til lockers sker ved, at en brandinspektør får forelagt det konkrete byggeprojekt med henblik på godkendelse. Hvis arealet på gangene ikke kan anvendes til opsætning af lockers, enten fordi arealet ikke er tilstrækkeligt eller hvis myndighederne ikke kan godkende det af hensyn til flugtveje m.v., skal alternative arealer undersøges. Såfremt andet areal skal inddrages, kan dette gå ud over det areal, der ellers var tiltænkt undervisning. Side 7 af 15

8 Lockers skal være sikret mod indbrud og brand samt have en størrelse, så de kan rumme elevernes overtøj, undervisningsmidler og værdigenstande. Der er ikke hjemtaget tilbud på lockers og opstilling af dem, men et skøn er, at lockers kan købes og opstilles til en pris på kr. stk. Det forudsættes, at alle elever i overbygningen skal have egen locker og ikke kun vandreklasserne. Overbygningen vil være på ca elever. Mellemtrinnet vil være på ca. 825 elever. Idet forvaltningen må antage, at der ikke foreslås vandreklasser i indskolingen, er de forventede anlægsudgifter til opsætning og montering af lockers alene beregnet på baggrund af udskoling og mellemtrin. Der skal endvidere foretages mindre justeringer af lokalerne på alle 4 skoler. Det samlede behov for ændringer i bygningsmassen er, jf. nedenstående tabel: Behov for ændringer i Antal Pris kr. I alt (mio. kr.) bygningsmassen Lockers, overbygning ,0-3,4 675 Lockers, mellemtrin ,1 Fysiske tilpasninger af 4 5 mio. 20,0 lokalerne I alt 27,1-27,5 Pædagogiske vurderinger af hjemklasseprincippet Hjemklasseprincippet er en udbredt tradition i danske skoler og dermed i tænkningen om skoler i Danmark. Fordele ved at ophæve princippet: Den specifikke faglighed, der skal i spil i timen, bliver først synlig, når læreren medbringer materialer til faget til klassens lokale. Når eleverne opfatter lokalet som en del af deres privatsfære, kan det koste læreren forhandling at komme i gang med undervisningen, så at sige at ændre rummet fra et værested til et lærested. Flere undersøgelser peger på, at læreren ofte er nødt til i hver eneste time at erobre rummet for at gøre det til et undervisningssted. Med andre ord kan det at strukturere skolen efter fagområder i højere grad sætte selve den faglige undervisning på dagsordenen i elevernes hoveder. I en del andre lande (fx Finland) flytter eleverne efter faget i stedet for at faglærerne flytter til elevernes klasse. Vi kender også dette princip fra Danmark, idet vi har etableret faglokaler (og i nogle tilfælde fagområder) hvor eleverne går til, og dermed er rammerne omkring Side 8 af 15

9 undervisning allerede fastlagte fra begyndelsen af timen. Men princippet anvendes ikke i de øvrige timer. Socialpsykologisk bidrager hjemklasseprincippet til at styrke klassens gruppeidentitet. Dette rummer ikke kun fordele, men også risiko for distancering til de andre i de andre klasser på skolen. Forvaltningen vil ikke anbefale at ophæve hjemklasseprincippet for de små børn. For de ældste elever er det en mulighed at nytænke de fysiske rammer, men dette bør i givet fald samtænkes med ideerne om at gøre udskolingen mere fleksibel, og inddrage øget brug af holddeling. Ulemper ved at ophæve hjemklasseprincippet: Det, at klassen har sit eget lokale giver typisk tryghed for eleverne. Eleverne inddrages i udsmykning af lokalet, der kan indrettes hyggekroge, spil til frikvarteret, musik osv. De forskellige lærere har forskellige principper om eleverne skal sidde i grupper, rækker, hestesko eller andet, hvilket lokalet indrettes efter. Der kan tages individuelle hensyn f.eks. til hvor i lokalet elever med opmærksomhedsvanskeligheder sidder bedst. Eleverne er ofte af forskellig højde og der kan tages hensyn hertil ved individuelt indstillelige møbler. Hvis man ophæver hjemklasseprincippet, må man sikre at de møbler, der bruges, kan indstilles efter elevernes højde. Dette kan således medføre nye inventarudgifter. Hvis man ophæver hjemklasseprincippet, risikerer man at skabe utryghed hos de elever, der trives bedre med faste rammer. Det kan være små elever, usikre elever, elever med opmærksomhedsvanskeligheder. Man skal ligeledes have opmærksomhed på pausesituationen når der er vandreklasser på en skole. Der skal i pauserne kunne anvises opholdsarealer for de elever, der ikke har et basislokale. Det er vigtigt at eleverne ikke driver rundt på skolen eller i lokalområdet fordi de mangler opholdsarealer. Hvis man vil udnytte kapaciteten optimalt ved at ophæve hjemklasseprincippet, forudsætter det en stram styring/ logistik af, hvem der er i hvilke lokaler hvornår. Denne stramme styring vil imidlertid mindske mulighederne for fleksibel holddannelse, simpelt hen fordi, der vil blive færre overskudslokaler til rådighed. Netop fleksibel holddannelse i kortere perioder efter skiftende og forskellige kriterier indenfor og på tværs af klasser skønnes af forvaltningen som en af de bedste måder at sikre, at hver enkelt elev får undervisning med passende udfordringer. Muligheden for fleksibel holddannelse kan dog sikres, hvis der anvendes midler til at skabe nye læresteder ikke nødvendigvis ekstra Side 9 af 15

10 lokaler, men eksempelvis blot gennem flere bærbare computere eller mindre arbejdsområder i større fællesrum. En endnu mere aktiv indtænkning af disponible smårum på skolen og udearealer kan delvist kompensere for manglende klasselokaler. Særligt vedrørende udvikling af udskolingsmiljøerne Forslaget indebærer at de forskellige udskolingsmiljøer på de fire forskellige skoler får hver deres faglige profil. En særlig profil i udskolingen kan etableres ved at etablere særlige fag og/eller ved at lægge et særligt aspekt ind over undervisningen i de fleste fag. De forskellige fag skal have de lovbestemte minimumstimetal og dermed vil en særlig vinkel i undervisningen nødvendiggøre en ledelsesmæssig beslutning, som dog sameksisterer med lærernes professionelle råderum. Eleverne i overbygningen har i dag typisk 2 timer valgfag ugentligt. Der eksisterer en driftsøkonomisk begrænsning for, hvor mange valgfag en skole kan oprette. Jo færre elever, der er på skolen, des færre valgfag kan oprettes. En tilføjelse af nye valgfag vil enten formindske andre muligheder for valgfag, forudsætte en sammenlægning til større enheder med flere elever eller kræve tilførsel af økonomiske ressourcer. Fordelen ved udskolingsmiljøer med særlige profiler kan være øget elevmotivation alene fordi eleverne har mulighed for at vælge hvilken profil de vil have og dermed skifte skole alt efter profil. Der kan også oprettes forskellige linier og udbud på samme skole og muligedherne er bedre jo flere elever der er. Ulempen ved særlige profiler i udskolingen kan være en utilsigtet niveaudeling, fordi de bogligt stærke elever typisk vil samle sig om de bogligt krævende miljøer. Forvaltningens vurdering er, at fordelene ved elevernes øgede motivation i undervisningen lige så vel kan opnås ved brug af fleksibel, midlertidig holddannelse i undervisningen i udskolingen, uden at risikoen for niveaudeling medfølger. Lockersmodel: 2 skoler udvides med 1 spor hver, vandreklasser overbygning Basislokaler Faglokaler Afvigelse Skole Kl. Behov Etableret Frigives ved vandreklasser overbygning Etableret Behov Basis Fag GER HØJ Anlægsøkonomi Side 10 af 15

11 Skole Type Antal Pris I alt GER Basislokaler inkl. afledte ombygn. (faglokaler 4-5 6,46 mio 25,84- mv.) 32,4 HØJ Basislokaler inkl. afledte ombygn. (faglokaler ,46 mio. 51,7 - mv.) 58,1 Lockers, Overbygning kr. 3,0 SUØ Fysiske tilpasninger 5,0 DYV Fysiske tilpasninger 5,0 I alt 90,5-103,5 Vurdering Modellen er baseret på etablering af vandreklasser permanent. Det betyder, at man skal skemalægge både faglokaler og basislokaler. Den teoretiske beregnede max. frigivne kapacitet ved vandreklasser er 17,5 %. Modellen kræver langt mere omfattende skemalægning og kan medføre mellemtimer og færre basislokaler til holddeling. De to skoler, hvor der er mest kapacitet i forvejen udvides med hver 1 spor. Vandreklasser i overbygningen frigiver kapacitet svarende til 1-2 klasser. 10 spor kræver tilførelse af 10 basislokaler. Selv ved indførelse af vandreklasser mangler der en hel del kapacitet. Modellen løser ikke kapacitetsbehovet og kan derfor ikke anbefales. Laves der også lockers for mellemtrinnene frigiver det ligeledes 1-2 basislokaler. Dette er heller ikke nok. 3. Øst/Vest Modellen Fra Gerbrandskolen er der anmodet om en beregning på hvad det koster at udbygge Gerbrandskolen med et spor og, at udbygge enten Højdevangen Skole eller Dyvekeskolen med et spor. Forvaltningen har angivet at en udvidelse af en skole med et spor koster ca. 85 mio. kr. (uden fritidshjem/kkfo) 4. KKFO/Fritidshjem Forslag Et bestyrelsesmedlem på Gerbrandskolen har foreslået, at fritidshjem/kkfo institutionerne på skolerne inddrages til skolebrug. Amagerskolerne har alle mellem 3 og 5 tilknyttede fritidshjem/kkfo hver. Når det drejer sig om inddragelse af fritidshjem/kkfo til folkeskolebrug, er det især fritidshjem/kkfo beliggende på skolens grund, der kan komme i betragtning. Forvaltningens analyse Der er 4 fritidshjem beliggende på skolernes grund med følgende fysiske kapacitet: Gerbrandskolen: Gerbrandsvej 7: 88 pladser Side 11 af 15

12 Sundbyøster Skole: Smyrnavej 5-7: 64 pladser Dyvekeskolen: Remisevej 2: 110 pladser Højdevangens Skole: Grønlykkevej 1: 66 pladser. Det klassetrin, hvis pædagogik og indretningskrav bedst kan forenes med fritidshjemmenes nuværende indretning, er børnehaveklassen. Børnehaveklassen er samtidig det klassetrin, som har behov for de relativt største basislokaler, typisk kvm. Et skift i anvendelse fra fritidshjem til skolebrug betyder, at bygningsreglementets bestemmelser om undervisningslokaler træder i kraft. Det betyder bl.a. at der skal gives byggetilladelse pga. ændret anvendelse og at undervisningens særlige krav om 6 kubikmeter luftrum pr. barn og lyddæmpning mellem lokaler skal opfyldes. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, om lokalerne på de 4 fritidshjem kan opfylde disse krav og krav til størrelse, således der gives byggetilladelse. Under alle omstændigheder forudsætter det en yderligere drøftelse med fritidshjemmene om, hvorvidt de kan dele det ønskede areal mellem skole og fritidshjem. Model KKFO/Fritidshjem Behov basislokaler Behov 20 Bh.kl. og andre indskolingstrin i KKFO/FH Rest Økonomi Vurdering Kapacitetsgevinsten kendes ikke, men kræver en kortlægning af, om der er tilstrækkeligt store lokaler i fritidshjemmene. Anlægsøkonomien kan ikke estimeres uden en foregående analyse af de konkrete fritidshjem. Ikke alle fritidshjemmene er velegnet til skolebrug (et fritidshjem er fx bygget som inspektørbolig, fritidshjemslokaler er typisk mindre end klasselokaler). Stuerne på fritidshjem er ikke bygget som klasselokaler og det vil derfor kræve om-/tilbygning at skabe lokaler der kan rumme alle elever. Forslaget vil ikke skabe hele spor på skolerne da dette vil kræve ti lokaler. Forslaget frigiver derfor ikke tilstrækkelig kapacitet på den enkelte skole. Modellen ikke kan stå alene, da der alligevel skal sammenlægges skoler for at skabe tilstrækkelig kapacitet. Side 12 af 15

13 2. Økonomioverslag for model 1: Parvise sammenlægninger og model 2: Basis og overbygningsskole. Skolesammenlægningerne befinder sig på et meget foreløbigt stade m.h.t. beregning af anlægsøkonomi. Der er angivet et beløb på mellem 28 og 48 mio. kr. til gennemførelse af model 3: en samlet skole på fire matrikler. Denne angivne økonomi er ligesom nedenstående økonomiberegninger derfor udelukkende en grovindikator, der kan indgå som et udvælgelsesparameter på modellerne. En mere konkret analyse kan først igangsættes primo januar, når midlerne fra budgetvedtagelsen til at foretage en mere fyldestgørende analyse er frigivet. Den angivne anlægsøkonomi kan ikke tages som et udtryk for de endelige udgifter. De endelige udgifter kendes først efter nærmere undersøgelser af jordbundsforhold, forurening, evt. fundering, nærmere kortlægning af lokalebestanden på de enkelte skoler, behov for inventar og undervisningsmidler, samt ikke mindst efter et længere byggeudvalgsarbejde, hvor skolerne fremkommer med ønsker til profil, udearealer, disponering osv. I de angivne anlægspriser er derfor ikke medregnet inventar og undervisningsmidler, særlig forurening, evt. fundering og andre udgifter, der først kan fastsættes, efter forudgående undersøgelser. Skolens egne ønsker til profil, udearelaer m.v. er ikke fuldt afklaret på nuværende tidspunkt og er derfor ikke prisfastsat. Tilbygning af et basislokale er vurderet til at koste 6,5 mio. kr. Prisen indeholder nybygning af lokale samt tilstødende arealer og afledte ombygninger på den eksisterende skole, herunder afledte tilpasninger af faglokaler. Model 1 Parvis sammenlægning Behov for ændringer i bygningsmassen Antal Pris (mio. kr.) I alt (mio. kr.) Højdevangen - Dyveke, Behov 3-5 6,46 19,4-32,3 for etablering af nye basislokaler Gerbrand Sundbyøster 1-3 6,46 6,46-19,4 Samlet ,8-51,7 Alt efter hvilken model, der vælges for parvis sammenlægning, er de skønsmæssige udgifter mellem 25,8 51,7 mio. kr. Model 2 Overbygningsskole og basisskoler Behov for ændringer i Antal Pris (mio. I alt (mio. bygningsmassen 1 Overbygningsskole 3 basisskoler, Behov for etablering af nye basislokaler kr.) kr.) ,46 45,2-77,5 Samlet ,2-77,5 Side 13 af 15

14 Alt efter hvor overbygningen og basissporene placeres, er de skønsmæssige udgifter mellem 45,2-77,5 mio. kr. Specialklasserne (modtageklasser, obs-klasse og indskolingsklasse, men ikke klasserækken på Dyvekeskolen) er fordelt efter, hvor der er ledig kapacitet, idet der i begge modeller vil være skolebygninger, der skal have tilbygget basislokaler, mens der vil være enkelte andre ledige basislokaler i andre skolebygninger. Resten af anlægsbeløbet på 80 mio.kr. vil kunne bruges på investeringer, der knytter sig til de særlige ønsker som man måtte have i en ny skolestruktur. Det kan være idrætsfaciliteter - fx en kunstgræsbane, det kan være faglokaler med særlige faciliteter - fx multimedierum mv. Det kan også være kantine, fællesfaciliteter, forbedrede udearealer eller andet. Det er vigtigt for ejerskabet til en ny skolestruktur at investeringsbeløbet anvendes i overensstemmelse med de ønsker børn, forældre og ledelser har til den nye struktur. Derfor vil en detaildisponering først kunne udarbejdes, når der er truffet valg af model. Økonomiske forudsætninger for udskolingsmodeller Et skolebestyrelsesmedlem fra Højdevangens Skole vil gerne have oplyst de økonomiske forudsætninger for tidligere udskolingsmodeller andre steder i kommunen eller Frederiksberg. Som eksempler nævnes Tre Falke Skolen, Bellahøj Skole, Tagensbo Skole og Heimdalsgades overbygningsskole (HGO). De 4 skoler på Amager er alle eksisterende og fuldt fungerende skoler, der enten skal fortsætte med hver deres udskoling, lægges sammen to og to, eller omdannes til 3 basisskoler og 1 overbygningsskole. Ingen af de i mailen nævnte skoler kan direkte sammenlignes med den forestående ombygning på Amager. Tre Falke Skolen og Heimdalsgades overbygningsskole var ibrugtagning af ombyggede ejendomme til folkeskolebrug og indeholdt begge et 10. klassecenter i modsætning til skolerne på Amager. Bellahøj Skole er en skole med særlig idrætsprofil, og kan ikke sammenlignes med skolerne på Amager. Tagensbo Skole er en udvidelse af den tidligere Grundtvigskolen, samtidig med at Bispebjerg Skole nedlægges, og er derfor heller ikke egnet til direkte sammenligning. Skolesammenlægningerne på Amager kan derimod bedst sammenlignes med de hidtidige skolesammenlægninger i Københavns Kommune på 2 matrikler: Enghave Plads Skole og Matthæusgades Skole (Tove Ditlevsens Skolen), Hellig Kors Skole og Blågårdsskolen (Blågårdsskolen), og Sundbyøster Skole og Østrigsgades Skole (Lergravsparkens Skole). Erfaringstallet fra disse Side 14 af 15

15 skolesammenlægninger er, at sammenlægninger for 2 skoler beløber sig til ca. 40 mio. kr. For 4 skoler er tallet derfor 80 mio. kr. Alle skoler i Københavns Kommune får den samme driftsbevilling på baggrund af elevtallet på skolen. Der var således ingen særlige driftsbevillinger til Hgo og Tagensbo. Bellahøj får tildelt en særlig driftsbevilling som følge af det er en profilskole. Bilag: Økonomiberegninger for de forskellige varianter af model 1 og 2 Side 15 af 15