Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Transkript

1 Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog og inddragelse i forhold til organisering og indhold på skolerne samt en evaluering af den nuværende skolestruktur. Der vurderes på baggrund af den samlede evaluering at være grundlag for at foretage justeringer på skoleområdet indenfor rammen af den nuværende skolestruktur for at imødekomme de uhensigtsmæssigheder, der står frem i evalueringen, herunder: Der ses en gennemgående udfordringen med, at elever kan opleve eksklusion fra deres fællesskaber i forbindelse med klassedannelserne mellem 6. og 7. klassetrin. Det sker pga. klasseoptimering med matematisk klassedannelse, som fx kan medføre nedlæggelse af en klasse og en fordeling af elever til de øvrige klasser. Der ses en gennemgående udfordring med, at nogle elever ikke får optagelse på en skoleafdeling i nærmiljøet tættest på deres bopæl på grund af styret klassedannelse ud fra den matematiske model. Elever kan i den forbindelse opleve eksklusion fra deres fællesskaber fra dagtilbud, og familier kan opleve udfordringer i hverdagen pga. transport og afstande. Forældre og elever nævner ofte, at elevernes skoledage er meget lange Forældre nævner ofte, at det er problematisk med ufaglært vikardækning, som de mener anvendes for ofte på skolerne. I dette bilag skitseres 3 modeller for tilpasning af den nuværende struktur med henblik på at imødekomme de beskrevne udfordringer dels i indskoling og dels i udskolingen.. 2. Udfordringer i indskolingen Evalueringen viser ligeledes en udfordring med, at nogle elever ikke får optagelse på en skoleafdeling i nærmiljøet tættest på deres bopæl på grund af styret klassedannelse ud fra den matematiske model. Udfordringen består dels i, at eleven kan opleve eksklusion fra sine fællesskaber fra dagtilbuddet, at den kommende elev og forældre forud for skolestart går i uvished i forhold til, hvilken afdeling barnet skal starte på, og dels i at familien kan opleve udfordringer i hverdagen pga. transport og afstande. Model 1 - Optimal udnyttelse af holddeling Udpræget anvendelse af hold inden for Folkeskolelovens eksisterende rammer kan løse udfordringen med, at nogle elever ikke får optagelse på en skoleafdeling i nærmiljøet tættest på deres. Det betyder, at klasserne dannes på samme måde som de gør i dag, men at eleverne både undervises i deres traditionelle klasser og på større hold sammen med andre klasser på årgangen. Dette kan eventuelt også tilrettelægges som aldersintegrerede hold med andre klasser i indskolingen. Holddelingen kan struktureres efter læringsstile, køn, motivation, social dynamik, understøttelse af nye eller eksisterende venskaber osv. Side 1 af 5

2 Med denne model vil den væsentligste del af den faglige (matematik, dansk, osv.) ske i elevernes klasse, mens der undervises på hold i idræt, billedkunst, natur og teknik, religion, musik og understøttende. 0.A 0.B 1.A 1.B 2.A 3.A 3.B Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Fordelen med denne model er, at der dannes klasser på samme vis som i dag, således at disse kan fortsætte i overgangen til mellemtrinet. Modellen fordrer derfor ikke en ny klassedannelse ved 4. klasse (hvilket ellers fordres med aldersintegreret i model 2). Optimal anvendelse af holddannelse gør det muligt at garantere alle optagelse på den skoleafdeling, der ligger tættest på bopælen, idet ressourcetildelingen til den enkelte skole automatisk tilpasses efter antallet af elever. Derudover vil modellen skabe gode rammer for sdifferentiering og fokus på den enkelte elevs ressourcer, læring og trivsel. Indfasning af optimal anvendelse af holddeling Modellen er nem at implementere, da den ikke nødvendigvis behøver at blive indfaset, men kan videreudvikles som en del af den nuværende struktur i indskolingerne. Model 2 - i indskolingen Udfordringen kan alternativt løses ved at indføre i aldersintegrerede klasser i indskolingen på alle skoleafdelinger i Faxe Kommune. Dette tillades efter folkeskoleloven for klassetrin. En aldersintegreret vil bestå af elever i alderen 6 9 år, som dels undervises i stamklassen og dels på mindre hold på tværs af stamklasserne. Holddelingen tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov, udviklingstrin eller niveau og kan eksempelvis struktureres efter læringsstile, køn, motivation, social dynamik, understøttelse af nye eller eksisterende venskaber osv. Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Hold 5 Med denne model optages nye skoleelever således i en allerede eksisterende og går her i hele deres indskolingstid, indtil de er klar til at rykke videre til 4. klasse. Oprykning til 4. klasse sker d. 1. august og afgøres i højere grad af elevernes kompetencer end deres alder. Nogle børn kan derved få mulighed for tidligere oprykning til 4. klasse, mens andre, som ikke vurderes klar til 4. klasse, får mulighed for at fortsætte i et fællesskab med de yngre elever, som eleven allerede er etableret relationer med. Der vil på 4. klassetrin blive dannet de nødvendige antal af klasser for at sikre, at alle elever kan fortsætte på samme skoleafdeling. Side 2 af 5

3 Formålet med aldersintegreret er at skabe tryghed i skolestarten for alle og tilrettelægge en, så den på bedste vis imødekommer det enkelte barns mulighed for progression og families behov. Med en differentieret overgang er det blandt andet målet, at børn ikke fastholdes i bestemte roller, men at individuelle tilpasninger i fællesskabet stimuleres. Dertil er det vurderingen, at aldersintegreret løser nogle af de udfordringer, der er aktuelle i nutidens folkeskole, fx i forlængelse af skolereformen, hvor der stilles krav om større grad af inklusion, mere faglighed, bedre trivsel, flere kreativitets- og innovationskompetencer til eleverne, m.m. Samtidig skaber aldersintegreret stabilitet og fleksibilitet på den enkelte afdeling uanset antallet af elever der har den pågældende afdeling tættest på deres bopæl og dermed antallet af klasser på den enkelte årgang. Med aldersintegreret skabes der gode rammer for sdifferentiering og fokus på den enkelte elevs ressourcer, læring og trivsel. Der bør dog medtænkes et fokus på kompetenceudvikling, da sformen vil være ny for lærerne. Indførelse af aldersintegreret i indskolingen vil gøre det muligt at garantere alle optagelse på den skoleafdeling, der ligger tættest på bopælen uden der årligt skal tages stilling til antallet af nye 0-klasser. Derudover vil modellen skabe gode rammer for sdifferentiering og fokus på den enkelte elevs ressourcer, læring og trivsel. Forslag Der lægges op til 2 forslag med aldersintegreret : A) At der indføres i aldersintegrerede klasser i indskolingen med en årlig skolestart i august. Med en årlig skolestart er der et godt grundlag for at fortsætte det tværfaglige samarbejde med dagtilbuddene og målrette deres pædagogiske indsats i før-skolegrupper og tværgående aktiviteter. B) At der indføres i aldersintegrerede klasser i indskolingen med et rullende optag én gang i kvartalet, herunder februar, maj, august og november. Eleven optages i dét kvartal, han eller hun fylder 6 år. Med et rullende optag vil børnenes skolestart baseres på en status- og udviklingssamtale mellem dagtilbud og forældrene, hvor det vurderes om barnet er klar til at starte i skole. Med rullende skolestart bliver det muligt at optage eleverne løbende ind i en klassedynamik og hverdagsstruktur, som allerede eksisterer. Dette giver faglige fordele for lærere og pædagoger, der nemmere kan forholde sig til den enkelte elev ved skolestart og målrette en efter kompetencer. Derudover kan der med rullende skolestart være et mere individuelt fokus på den enkelte elevs skolestart Indfasning af aldersintegreret kan med fordel indfases over en 4-årig periode, hvor klasser og hold gradvist udvides, således at de klasser, der allerede er dannet for indeværende skoleår, kan fortsætte i den traditionelle form - der kan dog arbejdes med hold, således at disse elever ikke er aldersopdelt i deres klasse, men aldersopdeles i holden med den yngre klasse (jf. nedenstående tabel). Såfremt model 2B (rullende opstart) vælges, vil det første elevoptag i august inddrage alle elever, som er fyldt 6 år. Herefter starter eleverne kvartalvist. Fx vil 2 elever som er fyldt 6 år i henholdsvis januar og juli således begge blive optaget i august, hvorimod eleven som fylder 6 år i september først optages i november. Skoleår 16/17 Skoleår 17/18 Skoleår 18/19 Skoleår 19/20 Bh.kl. 1. kl Traditionel, men Side 3 af 5

4 inddrages i hold 2. kl Traditionel Traditionel, men inddrages i hold 3. kl Traditionel Traditionel Traditionel, men inddrages i hold 75 skoler i Danmark arbejder i dag med aldersintegreret. Dette gøres på forskellig vis afhængigt af den lokale kontekst mv. Det vil være op til den enkelte afdeling at drøfte, planlægge og beskrive den konkrete udformning af modellen fremmod skolestart 2016/ Udfordringer i udskolingen Evalueringen viser en udfordring med, at nogle elever ekskluderes fra deres fællesskaber i forbindelse med klassedannelserne mellem 6. og 7. klassetrin. Klassedannelsen kan fx medføre, at 6 klassespor reduceres til 5 på grund af klasseoptimering ved matematisk klassedannelse. Dette medfører en klassenedlæggelses, og at eleverne fra denne klasse fordeles til andre klasser og dermed adskilles fra deres venner og sættes ind i andre allerede etablerede fællesskaber. Dette kom både til udtryk i uddannelsesudvalgets egne drøftelser og i de svar der kom ind i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen. Model 1 - En samlet overbygning på hver af de 3 skoler Udfordringen kan løses ved, at hver skole samler deres overbygning på én afdeling i hvert skoledistrikt, således at der i Faxe Kommune kun vil være i alt 3 overbygninger. Dette vil medføre, at klassedannelser sker på et stærkere grundlag, da alle klasser vil blive dannet på ny, og samtlige elever dermed vil starte i nye klasser (også de elever som har gået på den afdeling, hvor overbygningen placeres). Faxe Kommune har allerede en række gode erfaringer med én samlet overbygning på Vestskolens afdeling Nordskov, som vil kunne danne udgangspunkt for en omlægning på de øvrige skoler, således at der også kan laves samlede overbygninger på Midtskolens afdeling Sofiendal og Østskolens afdeling Rollo. Disse afdelinger udvælges på grund af deres centrale beliggenheder i forhold til uddannelsesinstitutioner og transport. Dette betyder, at eleverne vil opnå en række fordele, herunder stærke samarbejdsrelationer i forbindelse med overgange til videreuddannelse og job samt nemmere adgang til og fra skole. Derudover vurderes det, at der på disse afdelinger er kapacitet til at rumme overbygningerne dog skal der tages forbehold for evt. indretning af faglokaler o.l. Med udgangspunkt i evalueringen vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at lave færre overbygninger end 3 blandt andet fordi dette vil medføre en skolestrukturændring, hvor der i et af skoledistrikterne således kun ville være elever fra årgang. Derudover vil det kræve større ændringer/tilbygninger i den eksisterende bygningsmasse, hvis overbygningen skal rummes på én eller 2 afdelinger som samtidig skal rumme indskoling og mellemtrin, for at alle de mindste elever fortsat kan få et skoletilbud tættest muligt på hjemmet. Fordele Med én samlet overbygning i hvert skoledistrikt vil der skabes fordele med dannelse af større faglige vidensfællesskaber og styrkelse af det pædagogiske arbejde med de unge, herunder motivation, trivsel, kultur og læring, da alle er samlet under ét tag. Med en samlet overbygning er det derfor formålet at styrke den pædagogiske tilgang og fagligheden omkring elevernes læring og i højere grad end nu at kunne udnytte intentionerne i folkeskolereformen vedrørende den åbne skole, hvor overgange til videreuddannelse, motivation og erhvervsdygtighed er i fokus. Dette skal resultere i, at Side 4 af 5

5 elevernes motivation for læring øges, at deres faglige niveau bliver bedre, og at der bliver skabt større rum for kreativitet og innovation. Linje- og profil Det igangværende arbejde med linje- og profil for alle udskolingselever i Faxe Kommune vil kunne styrkes ved at organisere de 3 nye overbygninger i en række linjer, som eleverne kan tilmelde sig. Dette kan målrette deres uddannelse i henhold til deres ønske om egen profil, og der kan derfor arbejdes med en uddannelseskultur, som foregår på elevernes egne præmisser. Eleverne kan som udgangspunkt vælge et tilbud, som matcher deres faglige og sociale kompetencer, inden for eget skoledistrikt. Ønsker om optag på anden distriktsskole vil kunne opfyldes inden for reglerne om frit skolevalg. Med samlede overbygninger kan der desuden bygges videre på gode erfaringer, som allerede er gjort på Vestskolen. Her opleves det, at elever og forældre er positive i forhold til de muligheder, der opstår ved at samle overbygningen og lave linjer. Der er positive erfaringer med elevernes selvvalg af linjer, hvilket forventes at afspejle sig i karaktergennemsnittet ved målingen til sommer. Udfordring med befordring Udfordringen med samlede overbygninger vurderes at være forbundet med højere udgifter til befordringer, da transporten til og fra skole bliver større for flere elever. Dette er dog allerede effektueret på Vestskolen, og der skal derfor kun tages forbehold for de i alt 18 klasser fra Østskolens afdeling Rollo og Midtskolens afdeling Sofiendal (jf. sagens bilag 3). Der arbejdes videre for at sikre sammenhæng mellem transportmuligheder og en. Dette kan gøres gennem centralt styrede ringetider og kapacitetstilpasninger i den offentlige transport. En endelig koordinering med Center for Plan & Miljø skal være på plads den 1. april før hvert skoleår dvs. 1. april 2016, når der arbejdes mod opstart af de 3 overbygningsskoler for skoleåret 16/17. Side 5 af 5