I. Artikel 31, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/1999 lyder således:

Transkript

1 1 Meddelelse til Kommissionen fra Michel BARNIER efter aftale med Michaele SCHREYER, Anna DIAMANTOPOULOU og Franz FISCHLER: Anvendelse af n+2-reglen efter artikel 31, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/1999 I. Artikel 31, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/1999 lyder således: Den del af en forpligtelse, som ikke er opfyldt ved et acontobeløb, eller som Kommissionen ikke har fået forelagt nogen gyldig betalingsanmodning for, jf. artikel 32, stk. 3, ved udgangen af det andet år efter forpligtelsesåret eller, i givet fald og for de pågældende beløb, efter datoen for en senere beslutning truffet af Kommissionen, som er nødvendig for at tillade en foranstaltning eller en operation, eller ved udløbet af den i artikel 37, stk. 1, nævnte frist for aflevering af den endelige rapport, frigøres ex officio af Kommissionen; fondenes deltagelse i denne intervention reduceres tilsvarende. Den i andet afsnit omhandlede frist for ex officio frigørelse ophører med at løbe for den del af forpligtelsen, der svarer til operationer, der på den dato, der er fastsat for frigørelsen, er omfattet af en retslig procedure eller en rekurs med opsættende virkning med forbehold af, at Kommissionen har modtaget en forudgående og begrundet underretning fra den pågældende medlemsstat, og af underretning fra Kommissionen. Under alle omstændigheder underretter Kommissionen i god tid medlemsstaten og betalingsmyndigheden, hver gang der er risiko for ex officio frigørelse efter andet afsnit." Bestemmelserne anvendes første gang den 31. december Det er derfor nødvendigt at fremlægge instrukser og redegørelser for, hvordan Kommissionen skal gå frem. Det er formålet med denne meddelelse. Det er også hensigten at underrette medlemsstaterne rettidigt om indholdet gennem passende kanaler som f.eks. de fire komitéer i forbindelse med artikel 47 i forordning (EF) nr. 1260/1999. II. Bemærkninger og præciseringer 1. Anvendelsesdato for n+2-reglen Ved udgangen af det andet år efter forpligtelsen forstås den 31. december i det andet år efter datoen for godkendelse af forpligtelsen i Kommissionens regnskaber. For flerfondsprogrammer gælder der en specifik forpligtelse for hver fond. Efter udløbet af hvert regnskabsår vil Kommissionen underrette medlemsstaterne om datoerne for de forpligtelser, som i dét regnskabsår blev indgået under hver fond. Hvis datoerne for forpligtelser under hver fond er forskellige for den samme beslutning, hvad flerfondsprogrammer angår, vil datoen for den seneste forpligtelse blive lagt til grund for datoen for ex officio frigørelsen. De i 2000 indgåede forpligtelser, der berøres af denne bestemmelse, er vist i bilag 2. Betalingsanmodninger, som medlemsstaterne sender til Kommissionen senest den 31. oktober, vil normalt blive betalt senest den 31. december samme år. Gyldige 1

2 2 betalingsanmodninger 1, der modtages senest den 31. december, og endnu ikke er betalt, vil blive medregnet, når det beløb, der skal frigøres, beregnes. Medlemsstaterne kan indgive anmodninger for udgifter, der faktisk udbetales op til den sidste dag i året, så de kan attesteres af betalingsmyndigheden og modtages af Kommissionen senest den 31. december. For at tage hensyn til weekender og fri- og helligdage ved årets slutning vil Kommissionen betragte anmodninger, for hvilke originaldokumenterne modtages senest den 31. december, idet poststemplets dato er afgørende, eller som sendes elektronisk til Kommissionen senest den 31. december, som modtaget rettidigt. 2. Kommissionens efterfølgende beslutninger Hvis endnu en kommissionsbeslutning er nødvendig for at godkende en given foranstaltning eller operation (f.eks. en støtteordning eller et større projekt), så indgås forpligtelsen for hele den årlige tranche af programmet, inkl. de beløb, som ikke kan tilbagebetales og vedrører den operation eller foranstaltning, som fortsat kræver yderligere godkendelse. Den del af forpligtelsen, der vedrører disse foranstaltninger eller operationer, behandles særskilt efter n+2-reglen: det pågældende beløb står åbent og frigøres ikke før ved udgangen af det andet år efter, at den relevante beslutning træffes. Medlemsstaterne skal til det formål fremlægge oplysninger om de samlede omkostninger og den forventede gennemførelsesperiode. 3. Overførsler mellem fonde eller mellem programmer (i) Forpligtelser indgået i tidligere år For hvert program er der hvert år én forpligtelse under hver fond. Det betyder, at der ikke kan ske overførsel efter udgangen af året for forpligtelsen mellem forpligtelser for forskellige fonde inden for et program, eller mellem forpligtelser for forskellige programmer. Der gælder dog ikke ingen juridiske hindringer for, at betalinger under et givet prioriteret felt, der er afskrevet på en forpligtelse, kan overskride de midler, der er tildelt det pågældende prioriterede felt under den relevante årlige tranche af en fond, såfremt det beløb, der er tildelt hvert prioriteret felt i programmets fulde varighed, ikke overskrides. Efter finansforordningens artikel 7, stk. 6, kan der kun i undtagelsestilfælde ske genanvendelse af frigjorte beløb vedrørende tidligere års forpligtelser 1. Kommissionen vil, når den behandler anmodninger om genanvendelse af frigjorte beløb, nøje overholde kriterierne i sin meddelelse til Rådet 2. Denne artikel vil blive udskiftet i den omarbejdede finansforordning, som Kommissionen har forelagt Rådet forslag til, men genanvendelse af 1 Jf. artikel 32, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1260/ Kommissionens erklæring nr. 172/99, indsat i Rådets mødeprotokol, da forordning (EF) nr. 1260/1999 blev vedtaget: "Kommissionen anfører, at den, når den gør brug af finansforordningens artikel 7, stk. 6, andet afsnit, vil genanvende de forpligtelsesbevillinger, der svarer til de frigørelser, som er gennemført i henhold til artikel 31, stk. 2, andet afsnit, når der er sket en klar fejl, herunder en teknisk fejl, som alene kan tilskrives Kommissionen, og i tilfælde af force majeure, forstået som storstilede naturkatastrofer med alvorlige følger for gennemførelsen af støtten fra strukturfondene". 2

3 3 frigjorte beløb vil fortsat være mulig for strukturfondene efter lignende kriterier. Så snart den nye finansforordning træder i kraft, vil Kommissionen anvende kriterierne 3. (ii) Forpligtelser i indeværende og fremtidige regnskabsår Indeværende og fremtidige trancher af hver fond kan ændres i løbet af et regnskabsår på de betingelser, der er fastsat i artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/1999. En forhøjelse af et års tranche skal udlignes gennem en nedsættelse af et andet programs tranche for det samme år, da det årlige loft over udgifterne ikke må overskrides 4. Enhver anmodning om ændring af en beslutning, der indebærer en ændring af indeværende års forpligtelser, skal sendes til Kommissionen inden den 30. september samme år, da der ellers ikke vil være tid nok til at foretage ændringen inden regnskabsårets udgang, og især ikke hvis ændringerne indebærer overførsel af bevillinger mellem kapitler i EU's almindelige budget. 4. Oplysninger til medlemsstaterne Kommissionen vil enten i de rådgivende udvalg eller under den årlige revision, der er fastsat i artikel 34, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/1999, underrette medlemsstaterne om risikoen for anvendelse af n+2-reglen, efter at den har modtaget et ajourført betalingsoverslag efter forordningens artikel 32, stk. 7 (fra 2002, og såfremt overslagene modtages for hvert program), og igen hvert år efter den 31. oktober. Kommissionen vil ved den lejlighed også underrette medlemsstaterne om sine kriterier og procedurer for anvendelse af artikel 31, stk. 2, og den vil give de præcise oplysninger, der er nødvendige. 5. Retslige procedurer og rekurser Frigørelse ex officio vil ikke blive anvendt for den del af forpligtelsen, der er godkendt som svarende til operationer, som er omfattet af retslige procedurer eller rekurser med opsættende virkning (benævnt "retsbehandling" i dette notat). Forud for enhver dato for frigørelse efter n+2-reglen skal medlemsstaten for hvert projekt fremlægge en evaluering af beløbet for de forsinkede betalinger, der skulle have fundet sted senest den 31. december, samt tilstrækkelige oplysninger og relevante dokumenter om retsbehandlingen. Relevante dokumenter bør især indeholde oplysninger om den opsættende virkning og dens forventede varighed. Normalt accepterede sager vedrører retsbehandlinger, der: (i) forsinker gennemførelsen af projekter Sådanne anmodninger vil normalt blive accepteret, hvis retsbehandlingen omfatter en formel retssag eller administrativ afgørelse, der udstedes inden den 31. december i n+2-året, og som indebar og/eller indebærer, at arbejdet forsinkes eller suspenderes. (ii) forsinker betalinger til projekter 3 4 Artikel 158, stk. 2, dok. KOM(2001) 691. Artikel 7, stk. 1, i og bilaget til forordning (EF) nr. 1260/

4 4 Forsinkede betalinger skyldes normalt kontrakttvister. De omstridte betalinger skal vedrøre arbejde, som blev udført og faktureret inden datoen for frigørelse ex officio. Retsbehandlingen skal medføre, at betalingerne suspenderes. (iii) forsinker anerkendelse af betalinger som berettigede til EU-medfinansiering Sådanne forsinkelser skal som årsag have, at der er opstået en tvist mellem medlemsstatens myndigheder og den endelige modtager, der forhindrer, at myndighederne anerkender modtagerens udgifter som støtteberettigede. De omstridte betalinger skal vedrøre arbejde, der blev udført inden datoen for frigørelse ex officio. 6. Tilfælde af uregelmæssigheder Hvis en betalingsanmodning vedrører beløb i forbindelse med uregelmæssigheder, får det ingen virkning for frigørelsen efter n+2-reglen, hvis medlemsstaten indføjer udgifterne i de midlertidige betalingsanmodninger og sørger for, at udgifterne indberettes efter artikel 3 i forordning (EF) nr. 1681/94. Når retsbehandlingen er afsluttet, skal det EU-medfinansierede beløb, der anses for at være uregelmæssigt eller ikke støtteberettiget, inddrives og behandles efter bestemmelserne i artikel 8 i forordning (EF) nr. 438/2001. Beløb, der ikke inddrives, vil blive behandlet som fastsat i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1681/94, og eventuelle finansielle følger vil blive vedtaget i henhold til artikel 32 i forordning (EF) nr. 1260/ Procedurer gennemført af Kommissionen (i) Suspenderede betalinger Kommissionen kan suspendere alle eller en del af de betalinger, som en medlemsstat anmoder om. Sådanne suspenderinger sker i henhold til artikel 38, stk. 5, og artikel 39, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/1999, eller hvis der træffes beslutning om at indlede en retslig procedure i henhold til traktatens artikel Ex officio frigørelsen vil ikke blive foretaget for den del af betalingen, der svarer til betalinger, som er omfattet af en sådan suspendering, og for hvilke anmodningerne ellers er gyldige, der indgives senest den 31. december i år n+2. Beløbet for den pågældende forpligtelse vil stå åbent, indtil suspenderingen annulleres, og anmodningerne betales og/eller der træffes beslutning om en korrektion. Finansieringen af programmet vil blive reduceret, hvis der træffes beslutning om en finansiel korrektion efter artikel 39, stk. 3. (ii) Afbrudte eller nedsatte betalingsanmodninger Hvis Kommissionen afviser en betalingsanmodning eller nedsætter det beløb, der anmodes om, bør medlemsstaten besvare Kommissionens forespørgsel inden for den frist, der er afsat til besvarelse. Hvis svaret findes tilfredsstillende, vil den oprindelige anmodning blive betragtet som en gyldig anmodning. Hvis en ellers gyldig betalingsanmodning 6 nedsættes med den medfinansieringssats, der gælder for foranstaltninger eller prioriterede felter, vil nedsættelsesbeløbet ikke blive frigjort. Da det kan være en midlertidig situation, der udlignes gennem senere betalinger til en lavere sats, vil det tilsvarende beløb for frigørelsen stå åbent og blive anvendt, hvis og når den gennemsnitlige medfinansieringsats for betalinger igen svarer til den oprindeligt fastsatte sats. 5 6 Fælles erklæring nr. 173/99 fra Kommissionen og Rådet. Jf. artikel 32, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1260/

5 5 8. Regnskabsprocedurer Forskuddet på 7% vil blive afskrevet på den første forpligtelse. Forskuddet skal først begrundes gennem betalinger til de endelige modtagere, når der indgives anmodning om betaling af restbeløbet af støtten 7. Hvis hele eller en del af forskuddet inddrives 8 af Kommissionen, behandles det udbetalte forskud, som om det er blevet nedsat med det inddrevne beløb. Hver mellemliggende betaling afskrives på den første åbne forpligtelse. Det vil også være tilfældet, selv om den første forpligtelse er den, der står åben efter n+2-fristen på grund af retslige procedurer. Ved hver n+2-frigørelsesdato vil Kommissionen tage det samlede beløb, der er afskrevet på den pågældende forpligtelse, og forhøje det med beløbet for de gyldige betalingsanmodninger, der blev meddelt inden fristens udløb, og den godkendte virkning af retslige procedurer. Kommissionen vil spærre en eventuelt resterende del af forpligtelsen, så frigørelsen kan gennemføres, og den vil underrette medlemsstaten herom. Medlemsstaten vil have en frist på to måneder til at bestride Kommissionens holdning og fremsende de fornødne begrundelser, hvis den ikke er enig. 9. Kommissionens beslutning om at reducere tildelte midler Frigørelse indebærer nedsættelse af de midler, der er tildelt det pågældende program, og nedsættelsesbeløbet er for altid tabt for programmet, bortset fra undtagelsen i punkt 3 (i). Finansieringsplanen skal derfor ændres ved en ny kommissionsbeslutning. Medlemsstaten skal forelægge en ny finansieringsplan, i hvilken tranchen for det pågældende år er nedsat. Foreligger der ikke en sådan revideret plan, vil Kommissionen reducere de beløb, der tildeles hvert prioriteret felt og hver foranstaltning, i forhold til tranchen for det pågældende år. III. Forslag til Kommissionen Det foreslås, at Kommissionen godkender disse bemærkninger og præciseringer som instrukser til de tjenestegrene, der beskæftiger sig med anvendelsen af forordning (EF) nr. 1260/ Artikel 32, stk. 2, lyder således: Under hele interventionens varighed benytter betalingsmyndigheden acontobeløbet til at betale Fællesskabets deltagelse i udgifterne vedrørende interventionen. Artikel 32, stk. 3, lyder således: "De samlede kumulerede betalinger må højst udgøre 95% af fondenes finansielle detlagelse i interventionen". Artikel 32, stk. 2, tredje afsnit. 5

6 6 BILAG 1 n+2-frigørelsesproceduren Med forbehold af Kommissionens forslag om omarbejdelse af finansforordningen forventes proceduren at omfatte følgende etaper: 30. april n+2: Frist for forelæggelse af betalingsoverslag efter artikel 32, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1260/1999. Maj n+2: På grundlag af modtagne overslag vil Kommissionen meddele medlemsstaterne, hvilke programmer der risikerer ex officio frigørelse. 31. oktober n+2: Sidste frist for indgivelse af betalingsanmodninger, hvis de skal betales inden den 31. december n+2. Begyndelsen af november n+2: På grundlag af modtagne betalingsanmodninger vil Kommissionen meddele medlemsstaterne, hvilke programmer der risikerer ex officio frigørelse. 31. december n+2: Sidste frist for medlemsstaterne til at indsende anmodninger med posten, eller fremsendelse i SFC, eller for så vidt angår flade filer, med , og for at underrette Kommissionen om operationer, for hvilke der ikke bør anvendes ex officio frigørelse, sammen med relevante begrundelser og oplysninger (jf. punkt II-1 og II-5). Slutningen af februar n+3: Kommissionen underretter de pågældende medlemsstater om alle de forpligtelser i år n, som ikke fuldt ud er dækket af afholdte betalinger eller gyldige anmodninger senest den 31. december n+2, eller for hvilke begrundelsen for en undtagelse efter artikel 31, stk. 2, tredje afsnit, ikke er blevet accepteret. Kommissionen indrømmer medlemsstaterne en frist på to måneder til at bestride Kommissionens tal og til at fremsende de fornødne begrundelser. Betalingerne forbliver suspenderet og de tilsvarende forpligtelser forbliver blokeret, indtil en revideret finansieringsplan er modtaget og godkendt. Slutningen af april n+3: Frist for medlemsstaternes svar og forelæggelse af en revideret finansieringsplan. Slutningen af maj n+3: Kommissionen underretter medlemsstaten om det pågældende beløb og giver en begrundelse for afvisningen af en del af medlemsstatens svar. Den vil også ændre programbeslutningen for at tage hensyn til de midler, der skal frigøres, i overensstemmelse med medlemsstatens forslag, og hvis medlemsstaten ikke har forelagt et sådant forlag, på grundlag af en tilsvarende nedsættelse af alle prioriterede felter for det pågældende år. Kommissionen påbegynder den tilsvarende frigørelse. 6

7 7 BILAG 2 Forpligtelser for EFRU i 2000 og forpligtelser for andre fonde i 2001 FREMFØRTE MIDLER Land CCI Titel EFRU 2000 ESF 2000 EUGFL 2000 FIUF 2000 I ALT Mål 1 Frankrig 1999FR161DO002 Nord-Pas-de-Calais Frankrig 2000FR161DO002 Guyane Frankrig 2000FR161DO003 Martinique Tyskland 1999DE161PO001 Berlin (Ost) Tyskland 1999DE161PO002 Thüringen Tyskland 1999DE161PO005 Brandenburg Tyskland 1999DE161PO006 Sachsen Spanien 2000ES161PO003 Andalucía Spanien 2000ES161PO008 Ceuta Spanien 2000ES161PO010 Extremadura Spanien 2000ES161PO012 Melilla Spanien 2000ES161PO013 Murcia Mål 1 i alt MÅL 2 Sverige 2000SE162DO001 Öarna Sverige 2000SE162DO002 Västra Sverige 2000SE162DO003 Norra Sverige 2000SE162DO004 Södra Mål 2 i alt