Region Syddanmark kvalitet, data og klynger. Status fra Temaarbejdsgruppe 1 om kvalitet og data

Transkript

1 Region Syddanmark kvalitet, data og klynger Status fra Temaarbejdsgruppe 1 om kvalitet og data Løbende afrapportering fra Temagruppe 1 om kvalitet og data Faktaark af 20. november 2018

2 Indhold 1. Patienten - borgeren Klynge-etablering Antal klynger etableret Aktivitet i og årsrapporter fra klynger Klynger under etablering Klinikker udenfor klynger Aktiviteter i forhold til klinikker udenfor klynger Klynge-facilitering Konsulent-tilbud Uddannelse af klyngekoordinatorer Netværk for klyngekoordinatorer Anden aktivitet i forhold til klynger Klynge-indikatorer Data Afklaring af formelle rammer og vilkår for brug af data, jf. sundhedsloven og persondatalovningen Netværk mellem regionerne om håndtering af data Oversigt over data der umiddelbart er tilgængelig og hvordan der kan fås adgang hertil Lægernes umiddelbare vurdering af behov for data Fra frembringelse af data til anvendelse i klynge og klinik Nationalt program Nyt vedr. spor 1: datadreven kvalitetsudvikling Nyt vedr. spor 2: Udvikling af indikatorer for almen medicin Nyt vedr. spor 3: Klyngedannelse Nyt vedr. spor 4: Regional organisering Nyt vedr. spor 5: Fremtidig national organisering Kommunikation og netværk Kommunikation til klynger Kommunikation til klinikker Kommunikation til andre Sammenhængende sundhed Relationer til Samordningsfora på sygehusene (SOF ) Relationer til PKO Populations-ansvar...16

3 Fakta-Notat Version november Patienten - borgeren Overordnet set handler kvalitetsudvikling i almen praksis om til stadighed at arbejde på at sikre borgeren og patienten den højst mulige kvalitet i mødet med den praktiserende læge. Klynger er et middel til kontinuerligt at arbejde med kvalitetsudvikling til borgerens bedste. Derfor bør en klynges arbejde kunne kendetegnes ved at understøtte: Populationsansvar Udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Patientinddragelse Øget middellevetid i befolkningen Patientens tilknytning til arbejdsmarkedet og socialt liv i øvrigt Almen praksis er en central aktør i arbejdet med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen fordi almen praksis er borgerens første møde med sundhedsvæsenet og fordi almen praksis er indgang til det øvrige sundhedsvæsen. Tilfredshedsundersøgelser i almen praksis bør løbende give anledning til refleksion og indsats i klyngen. Indtil videre skal alle praksis gennemføre en såkaldt DanPEP-undersøgelse hvert 3. år. Erfaringerne er, at svarprocenten er problematisk lav, og at undersøgelserne dermed i deres nuværende form ikke er særligt anvendelige.

4 2. Klynge-etablering 2.1 Antal klynger etableret Der er pr. 20. november 2018 formelt etableret ni klynger i Region Syddanmark. Fordelingen på kommuner og sygehuses optageområde fremgår af tabel 2.1 herunder. I løbet af 2019 vil skemaet blive suppleret med oversigt over, hvor mange læger, der endnu ikke er i klynger. Dette vil dog for nuværende ikke give et retvisende billede, da mange klynger er under dannelse og reelt er startet på klyngearbejdet. Forslag til oversigt over klynger, jf. tabel 2.1 Navn Kommune Læger Klinikker Gr.1-sikrede OUH/Svendborg Sygehus Odense-klyngen Odense ODIN Odense Praksisklynge Odense Odense Uden for klynge antal antal antal Sygehus Lillebælt Middelfart-klyngen Middelfart Kool Kolding Uden for klynge antal antal antal Sydvestjysk Sygehus Klynge-Vejen Vejen Billund-klyngen Billund Esbjerg klynge 3 1 Esbjerg Ikke opgjort Ikke opgjort Ikke opgjort Uden for klynge antal antal Antal Sygehus Sønderjylland Klynge Aabenraa Aabenraa Uden for klynge antal antal antal I klynger i alt Uden for klynger i alt Det er i november 2018 mellem parterne aftalt, at skæringsdato for udbetaling af midler til klynger ikke er den officielle dato for godkendelse i KiAP, men derimod dato for stiftende generalforsamling i klyngen. 1 Etableret pr. 20. november. Data kendes endnu ikke.

5 2.2 Aktivitet i og årsrapporter fra klynger Intet nyt. 2.3 Klynger under etablering Det er indtrykket, at man rigtig mange steder har taget initiativ til at igangsætte processen med etablering af klynger, og at klyngen mange steder vil følge kommunegrænsen, så alle kommunens klinikker kommer til at deltage i den samme klynge. Det er forventningen, at der samlet set blive klynger i regionen, og at hovedparten formelt vil være etableret via KiAP inden foråret Det regionale klyngeteam har p.t. været i kontakt med 12 fremtidige klynger via mail eller telefon. I ni af disse har team et deltaget på møde. Yderligere tre klynger har booket møde i november Desværre har teamet også været nøde til at afslå tre klynger grundet kapacitetsproblemer. 2.4 Klinikker udenfor klynger Ikke relevant for nuværende. 2.5 Aktiviteter i forhold til klinikker udenfor klynger Der iværksættes ikke særlige initiativer for nuværende. Eksisterende konsulentbistand tilbydes fortsat på samme vilkår til alle klinikker i regionen. 3. Klynge-facilitering 3.1 Konsulent-tilbud Der er i regi af KEU nedsat et klyngeteam, der mødtes første gang medio juni Der er kalendersat yderligere to møder i I teamet deltager under ledelse af team-leder en PKOkoordinator samt koordinatorerne for følgende teams: SydPOL Efteruddannelsesvejlederne Datakonsulenterne DITeam Kvalitetsteam Lægemiddelteam KEU-sekretariatet

6 Klyngeteamet har til formål at støtte klyngernes arbejde med kvalitetsudvikling i almen praksis samt facilitering af netværk for klyngekoordinatorer. Fra klyngeteamets første møde kan følgende fremhæves: De fire praktiserende læger i klyngeteamet har delt regionen op mellem sig, så de hver især er direkte kontaktperson til klyngerne i et geografisk område Når team et bliver bekendt med en klynge/klyngekoordinator, sendes der et brev og følges op med personlig kontakt fra klyngens kontaktlæge ind i teamet. Ovenstående sikrer fra start information fra team til alle klynger og omvendt De spørgsmål, der opsamles fra klynger bliver omsat til FAQ på klyngehjemmeside Teamet deltager på lægedage i København og synliggør sig ad den vej Teamet laver en oplistning af incitamenter, barrierer og mulige tilbud samt strategi for udarbejdelse af tilbud Allerede inden første møde i klyngeteamet er følgende aktiviteter sat i værk: Klynger: Konsulenter og teamleder har deltaget i processen om kommende klynger på PLO-K-møder i tre kommuner Der er afholdt session på PraksisDag Syd for 45 læger Der er afholdt workshop om data Tilbud i kursuskatalog: Klynge kom godt fra start Visioner og værdier for vores klynge Inhalationsmedicin til mennesker med KOL Antibiotika rationel farmakoterapi Hjemmeside og materialer: Klyngehjemmeside på sundhed.dk Tre refleksionskort Klyngernes ABC (hæfte) Hjemmesiden kan tilgås ved at klikke her Der er foretaget følgende tilretninger af kursustilbud i kursuskataloget: Klyngepakke om spirometri Samt tilføjelse af følgende Inspirationskort: Mødestruktur Find et emne

7 3.2 Uddannelse af klyngekoordinatorer PLO-e har på nationalt hold taget initiativ til udvikling af en facilitator-uddannelse for klyngekoordinatorer. Kurset er udviklet af SydPOL-koordinator Heidi Bøgelund Frederiksen og efteruddannelseskoordinator Karl-Martin Lind. Begge fra Region Syddanmark. De første to kurser udbydes som dagskursus i første kvartal af Et kursus afholdes i Viborg og et andet i Køge. 3.3 Netværk for klyngekoordinatorer Klynge-teamet vil hurtigst muligt tage initiativ til etablering af netværk for klyngekoordinatorer. Der tegner sig umiddelbart behov for netværk, der kan tilgodese to behov: Behovet for faglig udvikling Behovet for kollegial sparring og erfaringsudveksling Dette taler for, at der kunne etableres mindre netværk, der kan mødes ofte, kombineret med, at alle de mindre netværk med jævne mellemrum samles til et regionalt arrangement med planlagt fagligt indhold af relevans. Hvis det mindre netværk skal være levedygtigt, skal det nok have 6-8 medlemmer. Samtidig skal det geografisk placeres, så alle medlemmer af netværket vil opleve, at tidsinvesteringen inklusiv transport står mål med udbyttet. Dette taler for tre-fire grupper jævnt fordelt over regionen. Indgangstanken er, at netværkene med respekt for klyngernes autonomi skal fungere som rum for Udveksling af erfaringer på tværs af klynger Drøftelse af konkrete indsatser til gensidig inspiration Kompetenceudvikling af koordinatorer Idé-generering for fremtidig indsats og udvikling af klynger Dette vil udvikles i dialog med de deltagende klynge-koordinatorer. Hvis det større netværk skal give mening, så skal det nok samles en-to gange årligt over en eftermiddag-aften med et relevant program af høj faglig kvalitet. Her kan inviteres relevante undervisere og oplægsholdere, og der kan udveksles erfaringer på tværs af hele netværket. 3.4 Anden aktivitet i forhold til klynger Intet aktuelt.

8 4. Klynge-indikatorer Nedenstående tekst er en gengivelse af teksten fra den version, der blev fremlagt for temaarbejdsgruppen på seneste møde. Det forlyder uofficielt, at det ikke nødvendigvis bliver fire nedenstående overskrifter, der arbejdes med samt at der ikke nødvendigvis kun bliver fire. Det må udspringe af den nationale arbejdsgruppe beskrevet i kapitel 6.2. Spor 2 i det nationale program vil opstille indikatorer på fire områder. De er oplistet herunder, og afsnittet vil blive udbygget i takt med, at der kommer indikatorer fra det nationale program. Rationel anvendelse af antibiotika Rationel anvendelse af psykofarmaka Patienttilfredshed Ajourføring af FMK Derudover foreslår arbejdsgruppen, at der kan arbejdes med indikatorer omkring Daglig antal rygere i befolkningen Her kan det overvejes at inddrage erfaringer fra VBA-modellen. Endelig kan det overvejes, om der skal arbejdes med indikatorer for opgaver, der udlægges til almen praksis: KOL Diabetes, type 2 Kræftopfølgning Det er arbejdsgruppens vurdering, at der ikke bør være mere end 5-6 indikatorer samlet set, så der skal foretages en prioritering af de ovenfor nævnte otte indikatorer, der skal konkretiseres.

9 5. Data Der pågår arbejde med fremskaffelse af data på flere fronter 5.1 Afklaring af formelle rammer og vilkår for brug af data, jf. sundhedsloven og persondatalovningen. Nationalt har der været igangsat et arbejde i de fem regioner med at fastlægge de juridiske rammer og vilkår for brug af data, jf. sundhedsloven og persondataloven. Dette arbejde videreføres i regi af datasporet under KIAP. Det er regionen ønske, at der vil være et tværregionalt netværk, som der kan trækkes på, da de formelle rammer for brug af data er nye. 5.2 Netværk mellem regionerne om håndtering af data Region Syddanmark har nedsat en intern datagruppe på tværs af afdelinger i regionshuset. Gruppen holder ikke faste møder, men indkaldes samlet eller ad hoc af Betina på baggrund af konkrete behov udtrykt fra klynger. Andre kan også indkalde gruppen. Den der indkalder er ansvarlig for at finde tidspunkt, booke lokale, formulere dagsorden, journalisere relevante dokumenter etc. Der er ingen sekretærfunktion knyttet til gruppen Oversigt over data der umiddelbart er tilgængelig og hvordan der kan fås adgang hertil. Der pågår for øjeblikket et arbejde med at udarbejde oversigt, hvor der vil blive anvendt data fra Afregningssystemet for almen praksis Sygehusene Diverse databaser Større undersøgelser så som fx LUP, sundhedsprofil 2018 mm Kommunale data Det er intentionen at oversigten vil tage form som et idekatalog, der stilles rådighed for arbejdet med kvalitet i klynger og i den øvrige primærsektor. 5.3 Lægernes umiddelbare vurdering af behov for data Der blev den afholdt workshop, hvor ni praktiserende læger sammen med fire datakyndige fra regionshuset i Region Syddanmark drøftede, hvilke muligheder der er i det kommende arbejde med data i klynger og ikke mindst, hvilke muligheder der giver mest mening for praksis at arbejde med. Frem for at tage udgangspunkt i, hvilke data der er tilgængelige, tager deltagerne udgangspunkt i, hvilke faglige problemstillinger der opleves motiverende at kunne arbejde med i fremtidens klynger. De mest populære emner viste sig at være: polyfarmaci-patienter, kommunesamarbejde, lægevagten og lokalaftaler/ 2-aftaler foruden de umiddelbart oplagte: DM, KOL og andre kronikere og de tilknyttede årskontroller. Lokalaftalerne blev bl.a. bragt i spil, fordi der i arbejdet med disse blev sat fokus på nye tiltag i praksis og desuden kunne ligge ekstra økonomi for praksis gemt her. Der blev desuden talt en del om patientudeblivelser og forskellige laboratorieprøver. Alle de mange ideer til

10 fremtidige emner er samlet i tabel 1, mens vi i workshoppen valgte kun at uddybe nogle få højt prioriterede. Tabel 1: Ideer til mulige emner i kvalitetsarbejdet i klynger og praksis Patient-/sygdomsgrupper Kronikerforløb (fx DM, KOL, hypertension)* Opfølgning på populationsniveau i forhold til årskontroller og udeblivelser Opfølgning på vigtige laboratorieparametre Skrøbelige ældre med kontakt til hjemmeplejen Hvor mange er på dosisdispensering? Proaktive hjemmebesøg Multimorbiditet Årskontroller: Hvordan og opfølgning på udeblivelser Medicinopfølgning med fokus på polyfarmaci Øvre luftvejsinfektioner og konjunktivitter hos børn Hvordan behandler vi dem? Antibiotikaforbrug Forebyggende børneundersøgelser Hvor mange og hvem udebliver? Tværsektorielle data Lægevagten Hvem konsulterer lægevagten? Fx fokus på socialklasse, etnisk herkomst og alder Medicinordinationer, fx antibiotika Genindlæggelser Fx patienter med KOL Brug af palliativt team Samarbejde med kommuner* Kvaliteten af korrespondancemeddelelser Sundhedsplejersker Plejehjemslæger Akutteam: indhold af kommunikation og samarbejdet med hjemmesygeplejersker Brug af privatpraktiserende speciallæger Hvor er den faglige forskel? Hvad betyder tilgængeligheden? Fysioterapeut/kiropraktor Indhold/kvaliteten af elektronisk kommunikation til og fra Medicindata Polyfarmaci* Psykofarmaka koblet med laboratorieprøver, EKG, udeblivelser og shared care Antibiotika Afhængighedsskabende medicin Inhalationsbehandling af KOL FMK ajourføringsprocent Laboratoriedata og billeddiagnostik D-vitamin Kolesterol Hitrater for cancerdiagnostik Data vedr. praksisledelse og -drift Lokalaftaler/ 2-aftaler* Hvordan bruges personalet?

11 Ventetider i praksis: telefonopkald, e-konsultation, konsultationsaftale Kontinuitet (=samme læge) i praksis Udeblivelser generelt *) De højst prioriterede emner i workshoppen. Udover de konkrete ideer til temaer og data, drejede en stor del af snakken blandt lægerne sig også om: 1) hvornår kan man udvikle kvaliteten i egen praksis på baggrund af klyngearbejdet med data? 2) Hvornår er der behov for at kunne indhente data på CPR-nummer-niveau? Og 3) hvilken slags databaseret kvalitetsarbejde hører hjemme i klyngerne, og hvilken har i højere grad karakter af forskning? 5.4 Fra frembringelse af data til anvendelse i klynge og klinik Data skal bringes i anvendelse i klynger, hvor læger, der anvender 7-8 forskellige lægesystemer kan være til stede. Det vil givet stille store udfordringer til, hvordan der kan arbejdes med data i såvel klynge som hjemme i klinikken. Dette skal også beskrives og afdækkes. I temagruppe 2 arbejdes der pt på at få fastlagt baseline for den gruppe af patienter med KOL og diabetes type 2, hvor behandlingsansvaret kan overflyttes til almen praksis. Det vil være oplagt, at disse data stilles til rådighed for klyngerne, så de kan følge udviklingen i dette arbejde.

12 6. Nationalt program Nyt fra KiAP KiAP står for Kvalitet i Almen Praksis og er den organisation, der betjener den nationale bestyrelse og styregruppe. DAK-e indgår nu som en del af KiAP, og KiAP har hovedkontor i København samt afdeling i Odense. Organisationen er beskrevet på kiap.dk På hjemmesiden kan man også læse referater fra bestyrelses- og styregruppemøder. Der kan fås adgang til Kiaps hjemmeside ved at klikke her KiAP har inviteret to-tre deltagere fra de fem regioners kvalitetsenheder, alle regionale PLO-formænd samt alle udpegede klyngekoordinatorer til et opstartsmøde d. 25. september i København. Fra vores klyngeteam deltager team-leder Betina Eskesen, praksiskoordinator Erik Holk samt KEUsekretariatsleder Finn Sørensen. 6.1 Nyt vedr. spor 1: datadreven kvalitetsudvikling Opgaven er etablering af et datagrundlag, som understøtter klyngernes arbejde med kvalitet og dialogen med det øvrige sundhedsvæsen. Datagrundlaget for kvalitetsudviklingen skal kunne forbedre patientbehandlingen og datagrundlaget skal afspejle dette. Datagrundlaget skal på den ene side kunne understøtte den enkelte klinik i arbejdet med kvalitetsudvikling med udgangspunkt i egen patientpopulation, og på den anden side give mulighed for at der kan ske udveksling af informationer mellem klyngen og samarbejdspartnere i det øvrige sundheds- væsen. Som led heri skal de juridiske forhold vedrørende behandling og udveksling af data kortlægges. For at løfte opgaven er der nedsat en national arbejdsgruppe, der i henhold til sit kommissorium har følgende overordnede fokusområder: Data generelt Kortlægge hvilke relevante data, der findes i Sundhedsdatastyrelsen, RKKP, regionerne, lægernes egne systemer, kommuner mv., herunder tilgængeligheden af disse. Afdække udenlandske erfaringer med klyngers adgang til, og anvendelse af diverse datakilder med henblik på at inddrage erfaringerne i gruppens arbejde. Afdække hvordan data bedst præsenteres og gøres operationelle i klyngernes arbejde med kvalitetsudvikling. Data skal opleves som relevante for kvalitetsarbejdet i klyngerne og hos den enkelte læge. Jura Når arbejdsgruppen har afdækket mulige datagrundlag til kvalitetsarbejdet i klyngerne bør det juridiske grundlag for disse data-sæt/grundlag afklares. Teknik Med afsæt i arbejdsgruppens forslag om nogle mulige datagrundlag skal der ske en afdækning af de tekniske muligheder/barrierer for at gøre brug af disse data til kvalitetsudvikling i klyngerne, herunder hvordan det teknisk vil kunne lade sig gøre at opstille datatræk på klyngeniveau. Afdække de tekniske muligheder/barrierer for udveksling af data mel-lem klyngerne og det øvrige sundhedsvæsen. Afgive anbefalinger vedr. behov for tekniske løsninger eller ændringer til eksisterende tekniske løsninger i relation til ovenstående.

13 I første omgang forventes det, at arbejdsgruppen fokuserer på 2-3 datakilder, hvor det vil være relativt enkelt at udvikle dataudtræk til klyngerne, og samtidig i et parallelt spor fokusere på øvrige datakilder, herunder datagrundlag, der kræver nærmere teknisk og juridisk afdækning. Gruppen har afholdt sit første møde ultimo august Nyt vedr. spor 2: Udvikling af indikatorer for almen medicin Opgaven er etablering af kvalitetsindikatorer med afsæt i de 8 nationale mål for kvalitet i sundhedsvæsenet samt almen medicinsk faglighed som grundlag for databaseret kvalitetsarbejde i almen praksis. Indikatorerne skal belyse de mange aspekter, der er i arbejdet med patientbehandlingen i almen praksis. Programmets styregruppe har for nuværende besluttet at arbejde med: Indløsning af recepter for antibiotika Psykofarmaka til ældre Derudover er der nedsat en national arbejdsgruppe, der skal fortsætte arbejdet med udvikling af kvalitetsindikatorer for almen praksis. Arbejdsgruppen har til opgave at etablere kvalitetsindikatorer med afsæt i de 8 nationale mål for kvalitet i sundhedsvæsenet samt almen medicinsk faglighed som grundlag for databaseret kvalitetsarbejde i almen praksis. Indikatorerne skal belyse de mange aspekter, der er i arbejdet med patientbehandlingen i almen praksis. Konkret vil arbejdsgruppen skulle udvikle indikatorer for almen praksis, herunder arbejde på at anvise mulige datagrundlag samt bidrage til udvikling heraf i samarbejde med andre relevante sundhedsaktører. Som del af arbejdet med udvikling af indikatorer kan arbejdsgruppen også komme med forslag til områder/indsatser, hvor klyngerne selv kan udarbejde (egne) indikatorer som led i kvalitetsarbejdet. Gruppen har afholdt sit første møde ultimo august Nyt vedr. spor 3: Klyngedannelse Opgaven er etablering af understøttende tiltag, som fremmer lægernes etablering af og deltagelse i klyngearbejdet. Dette projektspor har fokus på alt fra praktiske vejledninger til gode råd om, hvad det vil sige at arbejde sammen i klynger om kvalitet, samt arbejde med kvalitetsdata og forbedringsarbejde via brugen af data. Indsatserne skal ses i sammenhæng med elementer i det nationale kvalitetsprogram, herunder lærings- og kvalitetsteams. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal give bud på ovenstående, herunder fokus på udvikling af konkrete hjælpemidler til klyngerne, fx elektroniske værktøjer, der kan understøtte klyngekoordinatoren i dennes arbejde. Der kan også være tale om videoer med gode råd til kvalitetsarbejdet i klyngerne, herunder i form af peer to peer-videoer, løbende rådgivning af klyngerne, spørgeskemaundersøgelser vedr. behov for klyngeunderstøttelse, workshops, oplæg om klyngedannelse/arbejdet i klynger afholdt af allerede opstartede klynger, uddannelse af klyngekoordinatorer mv.

14 Samtidig skal klyngernes samarbejde med det omkringliggende sundhedsvæsen understøttes, herunder i relation til nye samarbejdsmuligheder som skal afprøves og undersøges. Indsatserne skal ses i sammenhæng med elementer i det nationale kvalitetsprogram, herunder lærings- og kvalitetsteams. Programmets hjemmeside vil udgøre omdrejningspunktet for de konkrete vejledninger, værktøjer og lignende, som udarbejdes til klyngerne. Der er ikke indkaldt til første møde i denne arbejdsgruppe. 6.4 Nyt vedr. spor 4: Regional organisering Opgaven er at fastlægge rammerne for og forventninger til samspillet mellem klynger og det øvrige sundhedsvæsen, herunder særligt de regionale kvalitetsenheder. En del af dette spor er at afdække den regionale kvalitets- og efteruddannelsesindsats, samt hvordan de eksisterende ordninger på områderne kan anvendes til fremadrettet også at facilitere samarbejdet mellem klynger og det øvrige sundhedsvæsen. Der er endnu ikke taget initiativer indenfor dette spor. 6.5 Nyt vedr. spor 5: Fremtidig national organisering Forberedelse af hvordan programmets leverancer skal overgå til drift såvel regionalt som nationalt samt økonomien heri. Overgangen til drift kan både ske løbende i programmet og ved dets afslutning. Organiseringen skal sikre, at der også fremadrettet er en synergi mellem kvalitetsudvikling, forskning og efteruddannelse for almen praksis. Projektsporene skal gøre brug af eksisterende viden og forskning inden for kvalitetsarbejde, samt ses i sammenhæng med efteruddannelsesindsatsen. Herudover skal erfaringerne fra det nuværende samarbejde på kvalitetsområdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen inddrages. Repræsentanter for klyngekoordinatorerne og patienterne vil blive inddraget i projektsporerne i det omfang, det findes hensigtsmæssigt og relevant. Der er endnu ikke taget initiativer indenfor dette spor.

15 7. Kommunikation og netværk I forhold til klynger er der i nedenstående skema illustreret, hvilke målgrupper vi kommunikativt søger at nå gennem hvilke medier. Et X markerer primær målgruppe for mediet. Et (X) markerer, at man har adgang til mediet, men ikke er primær målgruppe Målgruppe Prak- sis- Nyt Mail Kursuskatalog Hjem- me- Side Konsulentforum Netværk KiAP Hjem- Me- Side Klynge- Hjemme- Side X X (X) X X X (X) X X (X) X X X X Materialer Praktiserende læger Klyngekoordinatorer Klynger (X) X (X) X X X Konsulentkorps (X) (X) X (X) X X X X Sygehuse X (X) (X) Kommuner X (X) (X) 7.1 Kommunikation til klynger Der gives med kursuskataloget for foråret 2019 følgende tilbud til klynger: Vores klynge- kom godt fra start Visioner og værdier for vores klynge Rationel farmakoterapi Klyngepakke om spiromertri Tilbud til klynger publiceres på Sundhed.dk klik her 7.2 Kommunikation til klinikker Medio juni 2018 er udsendt pjecen Klyngens ABC til samtlige klinikker i Region Syddanmark. Pjecen kan ses via dette link: klyngens ABC 7.3 Kommunikation til andre Der arbejdes på at opbygge denne hjemmeside: klik her

16 8. Sammenhængende sundhed 8.1 Relationer til Samordningsfora på sygehusene (SOF ) Intet nyt. 8.2 Relationer til PKO Intet nyt. 8.3 Populations-ansvar Intet nyt.

17 Annemarie Heinsen Damhaven 12, 7100 Vejle Tlf