PLO-kursus. Rammer for kvalitetsklynger - i overenskomstens nye forebyggelsesydelser m.m. Inspirationsmøde i Region Nord 25.

Transkript

1 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO-kursus Rammer for kvalitetsklynger - i overenskomstens nye forebyggelsesydelser m.m. Inspirationsmøde i Region Nord 25. oktober 2018 Hotel Føroyar lørdag d. V. Kirsten 7. oktober Dalsjö, 2006 kl. chefkonsulent, PLO 1 Henrik Dibbern Næstformand i PLO s bestyrelse Helle Bjørnstad Seniorkonsulent i PLO s sekretariat

2 Baggrund OK18 for almen praksis Kvalitet i almen praksis er et vigtigt succeskriterium. Inspiration fra udlandet (Holland, Skotland, Wales) Målsætning:.at alle praktiserende læger finder sammen i faglige fællesskaber (klynger), som mødes og arbejder med kvalitetsdata og kvalitetsudvikling Klyngearbejdet omfatter 3 felter: Kvalitetsarbejde, som klyngen selv udvælger og initierer Kvalitetsarbejde relateret til de (8) nationale mål/indikatorer med relevans for almen praksis Kvalitetsarbejde foranlediget lokalt 2

3 Visionen for kvalitetsarbejdet i OK 18 Vision for nyt kvalitetsarbejde: at kvalitetsarbejdet skal opleves relevant og praksisnært at arbejdet tager udgangspunkt i datadrevet kvalitetsudvikling i bredeste forstand. at arbejdet når ud til alle læger at kvalitetsarbejdet sker i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen 3

4 Forudsætninger for klyngearbejdet Kvalitetsarbejdet er drevet af ønsket om at blive bedre Klyngearbejdet er adskilt fra kontrol og sanktionstiltag Måle områder kan fastlægges inden- og udenfor klyngen Klyngedeltagerne har metodefrihed i fht. konkret indsats Det er udviklingen og ikke metoden, som er afgørende Lægerne og klinikkerne etablerer selv klyngerne Programmet (KiAP) skal facilitere klyngedannelsen Kvalitetsarbejdet i klynger skal ses i sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen 4

5 Kvalitet i Almen Praksis (KiAP) 5 projektspor 1. Klyngedannelse lægeklinikker i kvalitetsklynger 2. Udvikling af almenmedicinske indikatorer 3. Datadrevet kvalitetsudvikling 4. Regional organisering (samspil mellem klynger og det øvrige sundhedsvæsen) 5. Fremtidig national organisering 5

6 Formelle rammer for klyngedannelse: Klyngen dannes på en stiftende generalforsamling Krav om referat af generalforsamling og vedtægter Klyngen registreres hos Erhvervsstyrelsen som et fagligt netværk (ikke erhvervsdrivende forening) Klyngen får ved registrering et CVR-nummer, som skal bruges til at oprette en: NemKonto (forudsætning for overførsel af midler fra regionen) NemID for adgang til klyngens NemKonto Krav om tegningsberettigede for klyngen klyngekoordinator og evt. bestyrelse 6

7 Formelle rammer for klyngearbejdet: Klynger omfatter læger, som arbejder i hht. PLO s OK: Praktiserende læger med ydernummer Ansatte læger, som udfylder en registreret lægekapacitet Læger, som driver licensklinikker (region/kommune) (ydernummer) Alle ydernumre i én klinik indgår i samme klynge Klyngen kan aftale, at uddannelseslæger, vikarer mv. indgår Klyngen kan aftale, at læger ansatte i regions- og udbudsklinikker i hht. overenskomst med region, private firmaer mv., kan indgå. PLO og Danske Regioner ser ikke ens herpå Klyngearbejdet skal holdes adskilt fra arbejdet i lægelaug og DGE-grupper (forskellige formål og forskellig økonomi/finansiering) Klyngen har ikke selvangivelsespligt, men indberetningspligt af udbetalte honorarer Krav om bogføring hav styr på udgifter og bilag Udarbejd budget og årsregnskab til årlig generalforsamling 7

8 Økonomien i klynger Hver klynge tildeles et klyngebudget af regionen Hver nyopstartet klynge får et opstartshonorar på kr. pr. lægekapacitet Hertil kommer et årligt driftstilskud = 4,26 kr. pr. gruppe 1-tilmeldte patient i klinikkerne i klyngen Opstartstilskud til 20 lægekapaciteter (20 x kr.) Årligt driftstilskud til klyngearbejdet (4,26 kr. x patienter) I alt i opstartsåret Klyngernes udgifter udgør aftalte honorarer, køb af øvrig bistand, mødelokale og forplejning, oplæg mv. Undlad kontingentopkrævning (modydelsesproblematik) kr kr kr. Midler bør bruges til kvalitetsarbejde indenfor klyngen (udgifter til klyngekoordinator, bestyrelse, oplæg, lokaler, forplejning mv. og ikke frikøb af medlemmer) 8

9 Gode råd til rammer for klyngearbejdet Lav kontrakter for klyngekoordinator, bestyrelse mv. Hold Jer til honoraraftaler og undgå ansættelse Før timeregnskab med opgaver og giv løbende status på timeforbrug til klyngen Før regnskab og gem bilag og regninger (bogføringspligt) Udbetalinger af honorar skal indberettes til SKAT, så begræns antallet (kvart-/halvårlige) Aftal evt. at en ansat i praksis står for honorarudbetaling Aftal et værdigrundlag for klyngearbejdet i opstart: Fortrolighed, anonymitet om data og videndeling Mødekultur og struktur, mødeledelse, aktiv deltagelse/dialog og gruppearbejde Fremmøde og registrering, eksklusionskriterier 9

10 PLO vinkler på klyngearbejdet Omdrejningspunktet er databaseret kvalitetsarbejde, men data skal forstås bredt Der er ingen krav til emner, data eller indikatorer, men naturligt at OK temaer kan indgå i klyngearbejdet Klyngen giver et rum for faglig inspiration, viden og dialog baseret på kvalitetsdata (benchmarking) Forskellighed fagligt og organisatorisk er styrken Det opfølgende arbejde hjemme i klinikken er det, som for alvor flytter kvaliteten for patienter og personale Keep it simple vigtigt bare at komme i gang Kvalitetsprogrammet repræsenterer stor tillid til PLO 10

11 Om klyngekoordinatorer Opgaver ifølge Overenskomsten: Skabe gode rammer for kvalitetsarbejdet: Samle lægerne og drøfte klyngens fælles kvalitetsindsats Præsentere datagrundlag Sikre fremdrift gennem opfølgning Medvirke til samarbejde ift. forskning, undervisning, projekter mv. Virke som kontaktperson i fht. det omliggende sundhedsvæsen: De regionale kvalitetsenheder Kommunerne Sygehusafdelinger, speciallæger, forskere, lokale institutioner/projekter, patientforeninger etc. 11

12 Muligheder for støtte til klyngerne Projektsporet Klyngedannelse vil beskrive modeller for organisering af arbejdet i klynger (inspiration) Projektsporene Datadrevet kvalitetsudvikling og Udvikling af indikatorer vil understøtte med tilbud om datatræk og datapakker til klyngerne Opdateret info på KiAP s hjemmeside Mulig understøtning af klyngearbejdet kan være: Regionale støttefunktioner og konsulentordninger Bistand omkring dataleverancer Organisering af administrativ bistand i klyngen Netværk af klyngekoordinatorer Øvrige tiltag til støtte af klyngekoordinatorer, f.eks.udd./ opkvalificering, videndeling, fælles drøftelser etc. 12

13 Om klynger, DGE og lægelaug Klynger: Databaseret kvalitetsarbejde Obligatorisk klyngedeltagelse eller akkreditering - klinikbaseret Geografisk organisering, ca. 30,000 patienter typisk læger Finansieret af OK-midler regional (offentlig) udbetaling til klyngen Formel organisering som forening med CVR, DGE: Efteruddannelse Frivillig og individuel organisering Finansieret af Fonden, refusion efter bilag, DGE-administration 5-15 medlemmer og krav om 4 møder årligt Lægelaug : Repræsentere og varetage PLOs interesser i det kommunalt lægelige samarb. PLO-organisering, reguleret af PLO s love Finansieret af kontingenter 13

14 14

15 15 Spørgsmål?