Kommuneplan for Langeland Kommune. Kommuneplan for Langeland Kommune

Transkript

1

2 Kommuneplan for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon Ikrafttrædelsesdato: 14. april

3 Indholdsfortegnelse Indledning Retsvirkninger... 5 Forholdet til eksisterende planlægning... 5 Ændringer af rammebestemmelser... 5 Nye rammebestemmelser... 5 Lokalplanrammernes opbygning... 6 Rækkefølgebestemmelser... 7 Byudviklingsretninger... 7 Hovedstruktur og lokalplaner... 7 Grundstørrelse og bebyggelsesregulering... 7 B - Boligområder... 7 C - Centerområder... 8 D - Bolig og erhvervsområder... 9 E - Erhvervsområder... 9 F - Ferie og fritidsområder G - Grønne områder og idrætsanlæg H - Havneområder O - Områder til offentlige formål V - Vindmøller Øvrige bestemmelser Designpolitik Veje, stier og friarealer Kollektiv forsyning og tekniske anlæg Husstandsvindmøller Antenner Solenergianlæg Tele og antenne master Oplag Bevaring af kulturmiljøer Miljøforhold for alle områder i det åbne land Kystnærhedszonen Eksisterende forhold Oversigt over rammer for lokalplanlægning Rammer Boligområder Centerområder Bolig og erhvervsområder Erhvervsområder Ferie og fritidsområder Grønne områder og idrætsanlæg Havneområder Områder til offentlige formål Vindmølleområder Bilag A - Miljøklasser

4 4

5 Indledning Rammerne for lokalplanlægning er bindeled mellem kommuneplanes hovedstruktur og lokalplanlægningen. Rammerne konkretiserer hovedstrukturens planlægningsintentioner i forhold til arealplanlægning og er grundlag for udarbejdelse af lokalplaner. I henhold til planloven må bestemmelserne i en ny lokalplan ikke være i strid med kommuneplanens rammebestemmelser for det pågældende område. For at gøre kommuneplanen robust over for ændringer i udviklingen, er det derfor tilstræbt, at rammerne ikke er mere detaljeret, end at der fortsat er fleksibilitet i grundlaget for lokalplanlægningen. Først i lokalplanerne vil de endelige detaljerede bestemmelser blive fastlagt. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at udarbejde en lokalplan, der er i strid med kommuneplanes rammebestemmelser, skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Retsvirkninger I henhold til planlovens 12 kan kommunalbestyrelsen inden for byzone og sommerhusområder modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbudet kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. Ændringer af rammebestemmelser I enkelte rammebestemmelser er der sket mindre redaktionelle rettelser som ikke ændre rammernes formål og indhold. Desuden er der i enkelte rammer sket ændringer som følge af lovgivning m.v. Det er væsentlige ændringer i følgende rammer: Bagenkop: Område 11.F.5 er eksisterende kajanlæg med offentlig adgang. Området er omfattet af lokalplan 4.24 og er i byzone. Der er tale om manglende registrering. Spodsbjerg: Område 7.O.2 er reduceret i størrelse efter udarbejdelse af lokalplan 115. Nye rammebestemmelser Der er optaget rammebestemmelser i følgende nye områder: Humble: Område 9.F.7. Nyt området til fritidsformål i Ristinge tilpasset faktiske brugsmæssigt indhold. (= med udviklingsretning i tidligere kommuneplan). Bagenkop: Område 11.F.6 Nyt område til ferie / fritidsområde. Nuværende havnebassin til flydende vand og wellness center m.v. I henhold til planlovens 14 kan kommunalbestyrelsen desuden nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Et sådant forbud kan højst nedlægges for et år. Forholdet til eksisterende planlægning Rammerne ændrer ikke ved eksisterende lokalplaner, byplanvedtægter eller servitutter, som fortsat vil udgøre de gældende bestemmelser for en ejendom. Disse bestemmelser kan kun ændres gennem udarbejdelse af en ny lokalplan. I bestemmelserne for enkeltområderne er derfor vejledt om, hvilke lokalplaner og byplanvedtægter m.m., der er gældende inden for området eller inden for dele af området. ne kan godt være i strid med en lokalplan eller en byplanvedtægt, men indtil en ny lokalplan er udarbejdet, er det fortsat de eksisterende planer, der er gældende. 5

6 Lokalplanrammernes opbygning ne for enkeltområder er opdelt i 12 lokalområder: 1. Rudkøbing 2. Lohals 3. Snøde/Stoense 4. Lejbølle 5. Tranekær 6. Tullebølle 7. Spodsbjerg 8. Lindelse 9. Humble 10. Tryggelev 11. Bagenkop 12. Strynø Første tal refererer til inddeling i hovedområde. Bogstavet er en anvendelseskode. Sidste tal er løbenummer. Løbenummeret er fortløbende inden for samme anvendelseskode. Lohals Stoense Snøde Hou 2. Lohals 3. Snøde / Stoense Inden for hvert lokalområde er enkeltområderne opdelt efter deres hovedanvendelse: B. Boligområder C. Centerområder D. Bolig- og erhvervsområder E. Erhvervsområder F. Ferie- og fritidsområder G. Grønne områder og idrætsanlæg H. Havneområder O. Områder til offentlige formål V. Vindmølleområder 12. Strynø 1. Rudkøbing Strynø By Simmerbølle RUDKØBING Ny Skrøbelev Fuglsbølle Tullebølle Dageløkke TRANEKÆR Spodsbjerg Bøstrup Lejbølle 4. Lejbølle 5. Tranekær 6. Tullebølle 7. Spodsbjerg Lokalplanrammerne består dels af generelle rammebestemmelser og dels af rammebestemmelser for enkeltområder. De generelle rammebestemmelser omfatter rammebestemmelser for særlige plantemaer samt rammebestemmelser med samme anvendelse. Enkeltområderne er tildelt numre med følgende opbygning: 1.B.1 (Rudkøbing boligområde løbenr. 1) Lindelse Kædeby Hennetved HUMBLE Ristinge Tryggelev Nordenbro Bagenkop 8. Lindelse 9. Humble 10. Tryggelev 11. Bagenkop 6

7 Rækkefølgebestemmelser Etablering af nye boligområder skal ske i umiddelbar tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse og etableres fra bymidten og udefter. Etablering af nye erhvervsområder skal ske i tilknytning til eksisterende erhvervsområder eller ligge umiddelbart i tilknytning til infrastrukturen som knytter sig til udlæg. Rækkefølgebestemmelser skal sikre, at byerne udvikles fra den indre by og udefter. Dette skal sikre en hensigtsmæssig udnyttelse og fortsættelse af den udlagte infrastruktur i form af vejanlæg, stier, kloak og forsyningsanlæg til kommende boligområder samt sikre en bæredygtig byudvikling i kraft af mindre trafik og miljøbelastning. Det er tilstræbt at opdele enkeltområderne således, at den eksisterende eller fremtidige bebyggelses art og anvendelse inden for hvert enkeltområde er så ensartet, at rammebestemmelserne kan fastsættes tilstrækkeligt entydigt. Byudviklingsretninger I kortbilag er angivet kommende udviklingsretning for byzonearealer. Udviklingsretning kan udnyttes når det i restrummeligheder synliggøres, at der er behov for arealudlæg. Der er angivet udviklingsretning til boliger og erhverv i Rudkøbing samt boligarealer i Spodsbjerg. Hovedstruktur og lokalplaner Lokalplaner må ikke stride mod forhold, som er fastlagt i kommuneplanens hovedstruktur eller anden overordnet planlægning, f.eks. landsplandirektiver. B Boligområder Mindste grundstørrelse fastsættes til 700 m². Kommunalbestyrelsen kan dog tillade mindre grundstørrelse i område med by fortætning og renoveringsopgaver og brand. Områderne udgør som udgangspunkt områder udlagt til centerformål og omfattet af lokalplan der muliggør dette. På nuværende tidspunkt drejer det sig om lokalplan 77 for Rudkøbing Bymidte. Grundstørrelserne skal være på min. 250 m². Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der på grunde over m² - efter forudgående lokalplan - opføres tæt-lav bebyggelse. Mindste grundstørrelse skal være 400 m². En del af grundarealet kan være andel af fællesareal. For alle enkeltområder fastlægges anvendelsen til boligformål med angivelse af boligtyper og øvrige funktioner i området. Der anvendes tre hovedbetegnelser: Åben-lav bebyggelse Fritliggende beboelsesbygninger indeholdende en bolig til helårsbeboelse. Bebyggelsesprocenten må for området til tæt-lav bebyggelse som helhed ikke overstige 30. Der kan gives tilladelse til bebyggelse i to etager. Tæt-lav bebyggelse Beboelsesbygninger indeholdende en bolig, som er helt eller delvist sammenbygget med en eller flere bygninger af tilsvarende art. I større bebyggelser kan forekomme enkelte bygninger med to boliger adskilt med vandret lejlighedsskel. Grundstørrelse og bebyggelsesregulering Der er ikke for alle enkeltområderne fastsat bestemmelser om grundstørrelse. Det medfører, at forholdet skal afklares i lokalplanlægningen med udgangspunkt i byggelovens generelle bestemmelser. I forbindelse med udstykninger medregnes til grundstørrelsen ikke adgangsarealer (koteletben mv.), vandarealer eller landzonearealer (når der er tale om en udstykning omfattende både en landzone- og en byzonedel.) Etagehuse Beboelsesbygninger i to etager eller mere, som ikke er omfattet af ovennævnte. Dvs. bygninger med mindst tre boliger, hvoraf mindst to er adskilt med vandret lejlighedsskel. Carporte og garager Såfremt der ikke i byplanvedtægt eller lokalplan er fastsat andet, skal garager og carporte placeres i en afstand af mindst 5 m fra vejskel. Fælles opholdsarealer Ved lokalplanlægning af nye boligområder og forbedringer af eksisterende, skal der udlægges fælles 7

8 friarealer til fællesfaciliteter, afpasset med det enkelte områdes størrelse og boligsammensætning. Som udgangspunkt skal mindst 10% af hvert nyt boligområde anvendes til fælles opholdsarealer. I forbindelse med byfornyelse og anden forbedring af eksisterende boligområder skal der også udlægges 10 % af arealet til fælles opholdsarealer, hvis det er muligt. Erhverv i boligområder Kommunalbestyrelsen kan tillade at der drives sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder under forudsætning af Pladskrævende varer (biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbelbutikker) kan i placeres i erhvervsområder (E) eller bolig- og erhvervsområder (D). Møbelbutikker kan kun placeres uden for centerafgrænsningen i bymidten, efter særligt planmæssig begrundelse efter planlovens regler. Butiksstørrelser Dagligvarer m 2 Udvalgsvarer m 2 at virksomheden drives af den, der bebor den pågældende ejendom at virksomheden efter kommunalbestyrelsens skøn drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres, og områdets karakter af boligområder ikke brydes at virksomheden ikke medfører ulempe for de omkringboende at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom (som retningslinie skal der udlægges parkeringsareal svarende til 1 plads pr. 50 m² erhvervsetageareal), og at erhvervsetagearealet normalt højest udgør 1/3 af det totale etageareal. Såfremt en del af kælderen anvendes til erhverv, skal denne del medregnes i det totale etageareal. C Centerområder Centerafgrænsning i Rudkøbing. Områderne skal anvendes til centerformål, dvs. butikker, liberale erhverv, servicevirksomhed, offentlige formål, boliger, parkering samt mindre, ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, Butikker og detailhandel Rudkøbing I Rudkøbing kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til etablering af butikker til dagligvarehandel og dagligvarer inden for centerafgrænsningen i kommuneplanen. Øvrige områder I byzoneområder i de øvrige byer som har bymæssig karakter (Lohals, Snøde, Lejbølle, Tranekær, Tullebølle, Spodsbjerg, Lindelse, Humble, Tryggelev og Bagenkop) kan der gives tilladelse til etablering af butikker til områdets daglige forsyning. Butiksstørrelser Dagligvarer 500 til m 2 (Spodsbjerg m 2 ) Udvalgsvarer m 2 Se afsnittet om retningslinier for detailhandel. 8

9 D Bolig- og erhvervsområder Områderne skal anvendes til boliger, erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-2, offentlige formål, rekreative havneformål og butikker med særligt pladskrævende varer. I byzone kan produktionsvirksomheder etablere butikker med en størrelse op til 200 m 2 - til detailsalg af egne produkter. E Erhvervsområder Ved udlæg af arealer til erhvervsformål skal der sikres en passende afstand til eksisterende og planlagt støjfølsom arealanvendelse, så virksomheder i erhvervsområdet kan overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ved disse arealer. Desuden skal det ved udlæg af nye områder til støjfølsom arealanvendelse sikres, at der fastlægges nødvendig afstand til eksisterende og planlagte erhvervsarealer, så Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes. For at forebygge støjgener og andre miljøgener i form af luft- og lugtforurening er de eksisterende og planlagte erhvervsområder opdelt i forskellige typer, efter hvor miljøbelastende erhvervsvirksomhederne må være i det pågældende område. De større erhvervsområder er opdelt i zoner til virksomheder med forskellige miljøbelastning. Opdelingen og zoneringen er foretaget på grundlag af en opdeling af virksomhederne i følgende 7 miljøklasser efter den anbefalede minimumsafstand til boliger. Klasse 1 Klasse 3 Klasse 2 Klasse 4 Klasse 5 Klasse 6 Klasse 7 0 m 50 m 20 m 100 m 150 m 300 m 500 m For en nærmere beskrivelse af opdelingen henvises til Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning Erhvervsklasser. I byzone kan produktionsvirksomheder etablere butikker med en størrelse op til 200 m 2 - til detailsalg af egne produkter. 9

10 F - Ferie- og fritidsområder Anvendes til campingpladser, feriecentre, sommerhuse, lystbådehavne eller anden rekreativ anvendelse. Områderne skal fastholdes eller forbedres som attraktive ferie- og fritidsområder. Endagsturisme skal så vidt muligt sikres for eksempel gennem arealer til parkering og ophold samt sti- og vejforbindelser til strandarealer og naturområder. For samtlige områder til offentlige formål gælder, at områdernes anvendelse ikke er snævert bundet til de nuværende funktioner. Det er i rammerne angivet, hvilke funktioner der i dag er eller påtænkes placeret i områderne, men kommunalbestyrelsen kan gennem sin sektorplanlægning eller på anden måde beslutte, at andre offentlige eller tilsvarende funktioner skal indpasses såfremt anvendelsen er af samme karakter. G - Grønne områder og idrætsanlæg Rekreative formål, byparker, boldbaner, skydebaner, legepladser, strandarealer, bynære naturområder, kolonihaver/nyttehaver og lignende. Der kan som hovedregel ikke opføres bebyggelse i områderne ud over skure m.v. som er tilknyttet driften i/af områderne. Kolonihaveområderne Et varigt kolonihaveområde må ikke nedlægges helt eller delvist uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Tilladelsen må kun meddeles, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses andet steds i kommunen, og der tilvejebringes et erstatningsareal. Ikke-varige kolonihaver vil kunne nedlægges uden erstatningsareal. H Havneområder V Vindmøller Vindmøller skal i størst muligt omfang placeres i grupper på mindst 3. Der må i videst muligt omfang ikke opstilles vindmøller inden for en planlægningsmæssig afstand af 4,5 km til andre vindmøllegrupper. Rammeområder er fastlagt efter gennemførelse temaplan for sanering og opstilling af vindmøller på Langeland. Planlægning for vindmøller på Langeland følger afsnit 6.1 vindmøller som afdækker saneringsområder og arealudlæg, herunder muligheder og begrænsninger. Øvrige bestemmelser Designpolitik Designmanual for Langeland Kommune er en godkendt arkitekturpolitik. Lystbådehavne, fiskerihavne, trafikhavne med tilhørende faciliteter som klubhuse, bygninger til grej, servicefaciliteter, parkeringsarealer samt erhverv med tilknytning til fiskeri og sejlsport. O - Områder til offentlige formål Områderne skal anvendes til offentlige formål, det kan være i form af uddannelses- sundheds-, kulturelle, administrative samt sociale formål. Designmanualen er godkendt i Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø den Designmanualen fastlægger en politik for belægninger, byudstyr samt belysning. I første omgang omfatter manualen Rudkøbing bymidte og havn samt områderne indeholdt i Visionsplanen. Designmanualen vil med tiden være gældende for hele Langeland. Designmanualen omfatter, foruden en række designmæssige principper, en katalogdel, der udpeger 10

11 det byudstyr, der i fremtiden vil finde anvendelse. Katalogbladene indeholder informationer om produkternes designer og producent samt mere tekniske specifikationer. Formålet med Designmanualen er at sikre sammenhængende og kvalificerede valg, hvor udgangspunktet er byens arkitektur og særlige identitet. Valg, hvor også økonomi, drift, æstetik, funktion og miljø indgår som væsentlige parametre. Veje, stier og friarealer Anlæg af veje og stier samt gennemførelse af trafiksanering skal ske i overensstemmelse med hovedstrukturens angivelser. Fælles adgangs- og friarealer skal generelt opfylde retningslinierne i Dansk Ingeniørforenings anvisning for planlægning og indretning af udendørs områder med henblik på handicappedes færden. Kollektiv forsyning og tekniske anlæg Områdernes forsyning fra tekniske anlæg skal ske i overensstemmelse med gældende sektorplaner og kommuneplanens retningslinier for spildevand, vandforsyning, affald og varmeforsyning. Husstandsvindmøller Husstandsmøller med en største totalhøjde på 25 m kan opstilles ved fritliggende ejendomme i umiddelbar tilknytning til ejendommens bygninger, hvis det ud fra en konkret vurdering findes foreneligt med det åbne lands interesser. Opstilling af husstandsmøller kræver i byggetilladelse og i landzone landzonetilladelse. Husstandsvindmøller må som udgangspunkt ikke opstilles inden for byzone. Antenner Der tillades ikke opstilling af individuelle udvendige antenner. I særlige tilfælde, hvor der ikke er adgang til fibernet/fællesantenne, kan der gives tilladelse til parabolantenner. Parabolantenner kan placeres fritstående eller på bygning, såfremt overkanten ikke placeres højere end 1,80 m over terræn. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til opsætning af antenner til erhvervsformål samt til radioamatørvirksomhed og lignende, når det skønnes at kunne ske uden genevirkning for omgivelserne. Solenergianlæg De kendte anlægstyper er i dag vandbåret solfangeranlæg og solcelleanlæg som producerer strøm. Ordet "solfanger", i en lokalplan eller andet, dækker alle typer solenergianlæg. Retningslinier afsnit Tele- og antenne master Det skal sikres, at master og antennesystemer indpasses i omgivelserne med størst mulig hensyntagen til især værdifulde bebyggelser, bymiljøer, landskaber og til naboer. Nye antennesystemer bør så vidt muligt sættes op på eksisterende master eller på andre høje bygninger, f.eks. industriskorstene, siloer, fabriksbygninger, højspændingsmaster. Opstilling af master skal følge retninglinier i afsnit 6.3 samt afsnittets zoneinddeling. Som udgangspunkt kan der ikke opstilles husstandsmøller på Strynø idet øen som helhed er udpeget som særlig bevaringsværdigt landsbyejerlav og Strynø by er udpeget som særlig bevaringsværdig landsby Mikromøller og minimøller skal anmeldes iht. byggelovens bestemmelser. Retningslinier i afsnit 6.1. Oplag Udendørs oplag må kun ske i erhvervsområder. Oplaget må ikke være skæmmende, og der kan stilles krav om afskærmning. Ved lette materialer skal de sikres ved eksempelvis overdækning. Midlertidigt oplag (maksimalt 6 uger) i forbindelse med eksempelvis byggeri er tilladt. Der skal dog være aktivitet i forhold til oplaget. 11

12 Henstilling af ovennævnte må ikke være skæmmende og dominerende. Henstilling af uindregistrerede køretøjer er ikke tilladt. Bevaring af kulturmiljøer De gældende bestemmelser om bevaring af bygninger, bebyggelse og andre kulturmiljøer skal lægges til grund for sagsbehandling og lokalplanlægning. Bevaringsværdige bygninger Ved lokalplanlægning skal der redegøres for bevaringsbestemmelser. Som udgangspunkt er oversigt over bevaringsværdige bygninger opgjort i SAVE-registrering i Kommuneatlas for Langeland. Langeland Kommunes byggesagkyndige kan såfremt denne registrering er utidssvarende, efter en konkret vurdering, ændre på denne registrering. Bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 1, 2, 3 og 4 ifølge SAVE-registreringen i Kommuneatlas Langeland skal søges bevaret. Bygninger med bevaringsværdi 1, 2, 3 og 4 må ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort i mindst 4 uger, og kommunen har meddelt ejeren om den vil nedlægge forbud mod nedrivning efter planlovens 14, jf lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer 18, stk. 1 og 2. Miljøforhold Støj Lokalplaner skal sikre, at både støjende og støjfølsom bebyggelse og primære opholdsarealer placeres, indrettes og om nødvendigt afskærmes, så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj kan overholdes. For at forebygge støjgener i støjfølsomme områder (boliger, institutioner, udendørs opholdsarealer) skal der indgå en redegørelse om de støjmæssige forhold når der udarbejdes lokalplaner for nye arealer, såfremt der er tvivl om at de vejledende støjgrænser kan overholdes. Herunder redegøres for afstandsforhold, eventuelle begrænsninger der pålægges naboarealer ved nyudlægget, bl.a. etablering af 12

13 nødvendige støjafskærmninger. Jordforurening, røg, lugt og anden luftforurening Der skal arbejdes for, at lokalplaner medvirker til at undgå øvrige gener fra for eksempel jordforurening, røg, lugt og anden luftforurening. Virksomheder skal overholde de krav til begrænsning af forurening (røg, luftforurening, vibrationer, støj etc.), der fremgår af lovgivningen. Ved afgørelse af konkrete forureningssager vil kommunen som udgangspunkt følge Miljøstyrelsens vejledninger. Inden anvendelsen af arealer, hvor der er kortlagt forurening efter jordforureningsloven (V1/V2- kortlagte arealer), ændres til mere følsom anvendelse, skal der søges om kommunens tilladelse. Vilkårene i tilladelsen skal udarbejdes af Langeland Kommune. Region Syddanmark er myndighed ved registrering og oprensning af grunde. Langeland Kommune er for størstedelen beliggende inden for den kystnære zone, som generelt rækker 3 km ind fra kystlinien. Kystnærhedszonen er vist på hovedkort 3. Ifølge planloven skal den kystnære zone generelt søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængig af kystnærheden. I kystnærhedszoner kan arealer udlagt til helårsbeboelse ikke omdannes til sommerhusområder. Sommerhusområder må ikke udlægges og eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferie formål. Eksisterende forhold Lovlige eksisterende forhold kan fortsættes. Uanset rammebestemmelser og lokalplaner kan en ejendoms eller et områdes lovlige anvendelse fortsætte som hidtil. Registranten forefindes på regionens hjemmeside. I forbindelse med lokalplanlægning skal der redegøres for registeret jordforurening. for alle områder i det åbne land Generelt Områderne omfatter herunder egentlige landbrugsområder, skove, egentlige naturområder, landskabsområder, trafikanlæg og andre tekniske anlæg og bygninger, som udover landbrugets bygninger også omfatter beboelsesbygninger og andre bygninger i det åbne land. Som udgangspunkt må der i det åbne land kun opføres bebyggelse, der er nødvendig for driften af landbrugsejendomme og skovbrugsejendomme eller udøvelse af fiskerierhverv. Planloven giver også mulighed for at overflødiggjorte driftsbygninger på landbrugsejendomme kan tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed samt lager og kontorformål m.v. på betingelse af at virksomheden etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år. Kystnærhedszonen 13