SO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET

Transkript

1 SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? 21. marts 2018 Fredericia Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi

2 ET FREMTIDSSIKRET SOHOLD Mange farestier pr. årsso til at starte med Mange små sektioner (en farestalds-slange kan godt være delvist sektioneret) Mange små klimastalde (fx optimeret arealudnyttelse) Paradigme skift: ens alder, ikke vægt ved fravænning

3 EN SO-BEDRIFT SOM KØRER PÅ SKINNER "Næst efter kønsdriften, er - af de menneskelige drifter - jernbanedriften den, der sætter de fleste lidenskaber i bevægelse, sagde folketingsmedlem J. K. Lauridsen helt tilbage i år 1900 So-Be-driften er en af de sværeste drifter at styre! Kønsdrift + stor biologisk variation + lidenskaber ( døde pattegrise om dagen)

4 SOHOLDET

5 MANGE MULIGHEDER - HER GENNEMGÅS 1. Afsætning af grise 2. Ændret farestaldsudnyttelse 3. Nedgang i soantal 4. Flere grise ved soen/mælkekopper

6 BEDRE RAMMEVILKÅR = forbedrede afsætningsmuligheder Avlsfremgang nemmere at håndterer med ny miljøgodkendelse. Mark og stald kan optimeres hver for sig Emission pr. m 2 netto produktionsareal o Udnytte stalden langt mere optimalt Bemærk: Det er kun arealvilkår, der bortfaldt 1. august 2017 i eksisterende godkendelser. Alle vilkår vedr. husdyranlægget skal fortsat overholdes. De nye principper træder først i kraft, når man godkendes ifølge husdyrlov fra Samlet N og P gødningsregulering Generelt 170 kg N/ha men ny fosfornorm o Mere udbragt gylle pr. hektar Bortfald af arealvilkår i miljøgodkendelse Bortfald af dyreenhed som begreb Bortfald af 16-godkendelse af arealer

7 ÅRLIG AVLSFREMGANG Cirka 0,5 flere fravænnede grise pr. årsso Pr årssøer Cirka 500 flere solgte om året (cirka p.t.) = 1,5 % Cirka 10 grise flere om ugen (634 p.t.) = 1,5 %

8 BEDRIFTENS AFSÆTNINGSFUNKTION OG SLAGTESVINE AFTAGERE Hvor meget kan egen slagtesvineproduktion tage? Faste griseringsaftaler skal måske genforhandles? I stedet for 0,65 m 2 /indsat slagtesvin måske 0,6 m 2 /indsat slagtesvin på sigt = 8 % øget holdstørrelse ved salg = holder 5 år Slagtesvineproducenter - kunne de aftage lidt flere: Gns. daglig tilvækst cirka 950 gram/dag Optimum ligger på cirka gram/dag

9 BEDRIFTENS AFSÆTNINGSFUNKTION Eksempel: De sidste 7 % af de solgte smågrise, havde ikke en fast aftale Grise % Prissætning Tillæg Salgspris, Gns. pris til og med Fald i gns. kr. dette antal, kr. pris Beregnet Beregnet/PRRS positiv , PRRS pulje ,3 Scenarie Nulpunktsomkostning pr. gris Solgte Salgsindtægt Udgifter So bedriftens bundlinje Laveste nulpunktsomkostning/gris ikke altid økonomisk optimalt Tab i 2015: cirka kr. på at lave de sidste 7 % grise

10 NEDGANG I SOANTAL ÅRSSO BESÆTNING Ønsker samme antal fravænnede grise/hold = 693 grise pr. uge Maksimal kuldudjævning til 14 Færre faringer på grund af flere ammesøer Fald i årssøer efter 10 år = 120 (tomme drægtighedspladser (1,2 % om året i snit) Fortsat ½ fravænnet gris mere pr. årsso

11 ØKONOMI NEDGANG I SOANTAL Øget gns. lønsum = 120 færre årssøer i drægtighedsstalden*4 timer/årsso * 170 *10 år/2 = kr. Gns. cirka 60 årssøer mindre = tomme drægtighedspladser Pr. gris over 10 år, kr. I alt over 10 år, kr. Tab ubenyttet produktions apparat 1, Øget omkostning løn (hvis den ikke reduceres) 1, Pr. gris 2,

12 FLERE AMMESØER UDEN FLERE FARESTIER Nedsætte fravænningsalderen? Færre drægtighedsdage i farestalden? ½ uges drift eller 1½ uges drift = godt kompromis om, hvornår farestier bliver frigivet inden næste faring

13 SMÅGRISEPLADSER

14 KULDUDJÆVNINGS-SCENARIER pr. so uden mælkekopper pr. so med mælkekopper Am = almindeligt management, SM = supermanagement Soens mælkeydelse øges/mindskes op til 14 grise i snit ved soen med +/-0,5 L/dag/gris Økonomisk optimum med 100 % kapacitetstilpasning af alle omkostninger

15 MÆLKEYDELSE OG LAKTATIONSLÆNGDE FLERE AMMESØER? En so topper i mælkeydelse cirka dag 19 Den gennemsnitlige mælkeydelse for en so topper cirka dag 30. En god ammeso har cirka 22 % højere kuldtilvækst eller cirka 15 % mere mælkeproduktion 1. lægssøer kun 2 trin, ikke første (cirka 13 % lavere kuldtilvækst 1. lægssøer)

16 FLERE GRISE VED SOEN KOSTER PÅ FRAVÆNNINGSVÆGTEN FRA SOMÆLKEN ALENE Mælkeerstatning giver cirka ½ kg øget fravænningsvægt

17 PRODUKTIONSOMKOSTNING PR. 30 KG Mælkekop lidt dyrere De reducer ikke pattegrisedødeligheden i disse scenarier

18 KONKLUSIONER Nye rammevilkår Grise ved soen ved kuldudjævning: optimum relativ flad kurve Kuldudjævn ikke til højere antal end højst nødvendigt Plads til fravænnende grise?: udtynding salg ved kg eller salg hele hold uden det går udover din egen sektionering Styr på din afsætning Marginalgrisen er ikke gratis den tager ressourcer fra de andre fravænnede grise Tilpasning koster lidt penge, både når man går ned eller op i soantal eller vælger mælkekopper Alle rammer produktionsloftet før eller siden: nedgang i soantal indtil ny redimensionering, eller ekstra ejendom