KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER"

Transkript

1 KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af fravænnede. Andelen af døde grise vil dog øges samtidig med, at vægten per gris falder. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING MARIE LOUISE M. PEDERSEN OG MAI BRITT FRIIS NIELSEN UDGIVET: 13. OKTOBER 2017 Dyregruppe: Fagområde: Pattegrise, søer Stalde Sammendrag Formålet med denne afprøvning var at undersøge konsekvensen af en øget kuldstørrelse ved kuldudjævning, når grisene havde adgang til mælkeerstatning i en mælkekop. Dette blev undersøgt i kassestier samt stier til løsgående diegivende søer. En stor del af søerne i kassestierne kunne fravænne over 14 grise (81 pct.). Det havde dog negative konsekvenser for andelen af døde grise efter kuldudjævning samt grisenes individuelle vægt dag 21. I stierne til løsgående diegivende søer var placeringen af en mælkekoppen en udfordring, og de høje kuldstørrelser påvirkede i højere grad andelen af døde grise efter kuldujævningen og grisenes vægt. Søer opstaldet i både kassestier og kombistier fik tildelt henholdsvis 14, 16, 18 eller 20 grise med en vægt på over 1 kg ved kuldudjævning. Andelen af døde og flyttede grise blev registret indtil dag 21, hvor grisene blev vejet ud. 1

2 I kombistien faldt vægten på dag 21 statistisk sikkert med 500 g per gris, hver gang der blev lagt to grise til kuldet. Samtidig steg andelen af døde og flyttede grise statistisk sikkert allerede ved 16 grise i kuldet. I kassestien var kuldvægten statistisk sikkert højest, når der var lagt 18 og 20 grise til søerne sammenlignet med 14 og 16 grise i kuldet. Det havde dog en konsekvens. Ved 16 grise i kuldet steg både andelen af døde og flyttede grise statistisk sikkert. Derudover var der en statistisk sikker lavere vægt dag 21 i gruppen med 18 grise i forhold til grupperne med 14 og 16 grise. Ved 20 grise i kuldet var der både en statistisk sikkert højest andel af flyttede og døde grise samt statistisk sikkert lavest vægt dag 21. Læs anbefalingen i bunden af denne meddelelse, hvis du ønsker at øge kuldstørrelsen ved kuldudjævning. Baggrund Antallet af fødte grise hos DanAvl søer er stadig stigende [1], hvilket øger behovet for ammesøer. Flere farestier skal benyttes til dette formål. For et par år siden begyndte danske soholdere at investere i mælkekopanlæg. Enkelte af dem oplevede, at søernes pasningsevne øgedes. De kunne lægge 16 grise til soen uden en markant øgning af andelen af døde grise. Det betød, at soen kunne passe flere af sine egne grise. Et mælkekopanlæg var dog ikke uden omkostninger. Den totale omkostning var 12,50 kr. per fravænnet gris [2]. Omkostningen skulle dækkes af lavere pattegrisedødelighed, højere fravænningsvægt eller flere faringer per farehold. Når antallet af grise hos soen øgedes viste tidligere resultater, at der var risiko for øget pattegrisedødelighed og lavere fravænningsvægt [3]. En afprøvning fra 2010 undersøgte søernes pasningsevne ved kuldstørrelser på 11,13 og 15 grise i to besætninger. I begge besætninger faldt grisenes fravænningsvægt med stigende kuldstørrelse. Det var kun i den ene besætning, hvor andelen af døde grise steg ved stigende kuldstørrelse. I den anden besætning øgedes andelen af flyttede grise ved stigende kuldstørrelse. 14 grise ved kuldudjævning var standard i farestier uden mælkekopper i Flere erfaringer fra besætninger viste, at der bliver lagt både 15 og 16 grise til søerne i besætninger med mælkekopper [2], men hvor gik grænsen for, hvornår produktiviteten blev påvirket negativt? Et forstudie viste, at 18 grise hos soen ved kuldudjævning gav 15,5 fravænnede grise, når der var en mælkekop i stien [4] og med det stadig stigende antal af levendefødte (eksempler på e-rapporter med op til 18 til 19 levendefødte i gennemsnit) var kuldstørrelser på 18 til 20 nødvendige for at teste en fremtidig farestald helt uden brug af kuldudjævningsammesøer. Formålet med denne afprøvning var at undersøge konsekvensen af at øge kuldstørrelsen hos søerne, når pattegrisene havde adgang til mælkeerstatning. Ydermere var formålet at hjælpe soholdere med mælkekopanlæg til at vælge 2

3 strategi ved kuldudjævning for at udnytte potentialet i mælkeanlægget og fravænne flere grise per sti, så omkostningerne til mælkekopanlægget betales. Det blev valgt at teste 14, 16, 18 og 20 grise ved kuldudjævning og undersøge, hvordan en øget kuldstørrelse påvirkede kuldvægten, andelen af døde pattegrise efter kuldudjævning samt grisenes individuelle vægt. Materiale og metode Afprøvningen blev foretaget i farestalden i en besætning i perioden juni 2016 til april Besætning, farestald, mælkekopanlæg og management Besætningen var på i alt 850 årssøer med en produktion af syv kilos grise. Farestalden bestod af otte sektioner. Se oversigt over sektioner og de forskellige stityper i figur 1. Tre af sektionerne indeholdt stier til løsgående diegivende søer. Stierne var af typen kombisti, som indeholdt en boks, som kunne lukkes om soen. I resten af sektionerne var der kassestier. I to af sektionerne var kassestierne standard kassestier. Tre af kassesti sektionerne indeholdt kassestier, som var ombyggede klimastier. Dvs. at sti adskillelserne var højere end i standard farestierne. Derudover var selve stien længere. Stien var samme bredde som standard kassestierne. Figur 1: Oversigt over sektioner i farestalden samt mål på de tre typer af farestier Mælkekopanlægget var et 3S anlæg med to blandetanke og vakuumpumper. I alle farestierne var der placeret en mælkekop. I kassestierne stod mælkekoppen på spaltegulvet i samme side af stien som hulen. I kombistierne var mælkekoppen placeret på stisiden væk fra gangen. Når boksen var åben, forhindrede boksens bøjler soen i at have adgang til mælkekoppen (Figur 2). 3

4 Figur 2: Foto af kombisti. Mælkekoppen er placeret modsat hulen. Når boksen var åben, kunne soen ikke nå koppen. Ses på nabostien til venstre. Grisene havde mælk til rådighed i koppen fra kuldudjævning og frem til fravænning. Mælkekopanlægget kørte tomt umiddelbart inden rengøring og opblanding af ny mælkeerstatning om morgenen. I diegivningsperioden blev der brugt to typer af mælkeerstatninger. En startblanding af mærket Pigipro 1 START (Schils, P.O. Box 435, 6130 AK Sittard, The Netherlands) og en smooth-blanding af mærket DanMilk B2B Complete (Agro Korn A/S, Skjernvej 42, DK-6920 Videbæk). Smooth-blanding benyttes som betegnelse for et mælkepulver, som benyttes til de ældste grise. Indlægsseddel til begge blandinger kan ses i appendiks. Grisene gik fra startblanding til smooth ca. dag 10 efter faring (Der blev skiftet blanding på sektionsniveau, derfor vil grisene have varierende alder ved skift). Alle søer i farestalden blev fodret med tørfoder efter tilnærmet ædelyst. Al anden management omkring søer og pattegrise fulgte besætningens normale procedure. Forsøgsdesign Afprøvningen var designet til at undersøge forskelle i kuldvægt, døde efter kuldudjævning samt grisenes individuelle vægt, når kuldstørrelsen ved kuldudjævning steg fra 14 til 20 grise i kuldet. Begrundelsen for de valgte kuldstørrelser er beskrevet i baggrunden. Efter indsættelse i farestalden blev søerne rygspækscannet af besætningens personale (i punkt p2) af personalet i stalden. En SEGES tekniker talte antallet af funktionelle patter og udvalgte søerne til forsøg. For at sikre højest mulig velfærd hos so og grise samt reducere risiko for, at søer måtte udgå af forsøget undervejs, 4

5 indgik kun søer med et huld på min. 17 mm rygspæk og et højt antal funktionelle patter på min. 14 stk.. Søernes kuldnummer gik fra 1 til 7 (paritet 1: 16 pct.; paritet 2 til 3: 48 pct. og paritet 4 til 7: 36 pct). Ved kuldudjævning (ca. ½ døgn efter faring) blev der kuldudjævnet til 14, 16, 18 eller 20 grise. Alle grisene blev inden da vejet med en pladevægt med et vægtinterval på 10 gram. Som udgangspunkt skulle flest grise blive hos egen mor, men grise under g skulle flyttes. Det forventedes, at små grise havde brug for anden management i form af mindsteammer med lav kuldstørrelse ved kuldudjævning. I praksis vejede 97 pct. af de indsatte grise over g. Hvis der var flere grise i kuldet end der var brug for, når de mindste grise var flyttet, blev der flyttet tilfældige grise til søer udenfor forsøget. Hvis der var færre grise end nødvendigt, efter flytning af de mindste grise, blev der flyttet grise til kuldet fra søer udenfor forsøget, der gennemsnitligt svarede til forsøgssoens grise i vægt. Alle grise i kuldet blev øremærket med fortløbende numre med en farve svarende til gruppen. Mælkekopperne blev tændt og kuldet var derefter låst, hvilket betød, at der ikke måtte flyttes grise til eller fra kuldet. Dog var det tilladt at udtage en gris, hvis dens velfærd vurderedes at være kompromitteret. Registrering af øremærke, dato og vægt blev foretaget på døde samt flyttede grise. Derudover blev grise behandlet med antibiotika registreret med øremærke og dato på sokort. På dag 21 blev grisene vejet ud af forsøg med en vægtvogn med et vægtinterval på 100 gram. Grisene måtte herefter flyttes i mellem søerne og fravænnes sammen med grise fra det pågældende farehold. Grisene blev ikke fuldt helt til fravænning, da ingen af disse farestier er bygget til de ekstremt høje kuldstørrelser. Afprøvningen var designet som et to-fase-design. Det var kendt, at besætninger med løsgående diegivende søer kunne have udfordringer med pattegrisedødeligheden. Det var ikke ønskeligt at teste en procedure, der ville resultere i ekstreme dødelighedsprocenter. Derfor blev andelen af døde grise efter kuldudjævning i gruppen med 14 og 20 grise undersøgt, når ca. 20 kuld indgik. Hvis andelen af døde grise i gruppen med 20 grise oversteg med 10 procentpoint i forhold til gruppen med 14 grise, udgik gruppen og afprøvningen blev afsluttet med tre grupper. Efter analyse af resultater fra fase et kunne det ses, at der var stor forskel mellem de to stityper. Det blev derfor valgt at afrapportere kuldene fra hver stitype hver for sig. Der vises ikke resultater for stor og alm kassesti. Den største forskel på de to stier var et øget areal i form af mere spaltegulv. Det gav lidt ekstra plads til grisene samt ved mælkekoppen. Der kunne muligvis findes en minimal forskel i tilvækst på grisene, men den forventedes at være så lille, at der skulle ekstremt mange kuld til at påvise den. Derudover var der kun 5 pct. af alle kuldene, som blev opstaldet i alm kassestier. Dermed blev alle data fra kassestierne afrapporteret sammen. 5

6 Statistik Behandlingerne (en given kuldstørrelse) blev givet på kuldniveau. Alle variabler på kuldniveau blev analyseret ved hjælp af en lineær regression (PROC MIXED, SAS), hvor gruppe, grisenes vægt ved kuldudjævning, soens paritet, rygspæk ved indsættelse og antallet af funktionelle patter (få/mange) indgik som systematiske effekter, mens hold indgik som tilfældige effekter. Residualerne blev antaget at være normalfordelte, men andelen af døde samt flyttede grise per kuld samt andelen af behandlede grise per kuld blev dog kvadratrods transformeret for at opnå det. Grisene blev vejet individuelt og kuldstørrelsens effekt på både de døde samt flyttede grise blev analyseret samt effekten på grisenes vægt og alder ved dødstidspunkt samt flytning. Det blev analyseret i en model med gentagne målinger per so, (PROC MIXED, SAS), hvor gruppe, grisenes vægt ved kuldudjævning samt soens paritet, rygspæk ved indsættelse og antallet af funktionelle patter (få/mange) indgik som systematiske effekter, mens hold og so indgik som tilfældige effekter. Da andelen af døde og flyttede grise blev analyseret med to modeller, var det ikke muligt at opnå præcis de samme estimater i tabel 3 og 6, som i tabel 4 og 7 og der ses derfor niveau forskelle. Formålet med denne undersøgelse, var at undersøge forskellene imellem grupperne for at undersøge konsekvensen af at øge kuldstørrelsen. Datasættet var ikke stort nok til at angive præcis hvilken pattegrisedødelighed eller fravænningsvægt, der kan opnås med mælkekopper ved en given kuldstørrelse i alle landets farestalde. Derfor måtte der ikke konkluderes på det opgivne estimat for hver gruppe, men kun på de opnåede forskelle i mellem grupperne. Resultater og diskussion Den første analyse efter fase et, viste at andelen af døde og flyttede grise steg med 15,6 procentpoint i kombistierne, når soen lå med 20 grise i stedet for 14 grise (tabel 1). Derimod steg den med 8,2 procentpoint i kassestierne (tabel 1). Det betød, at gruppen med 20 grise blev stoppet i kombistierne, da forskellen i andelen af døde og flyttede grise lå på mere end 10 procentpoint i mellem de to grupper. Tabel1: Middelværdi for andel af døde grise i gruppen med 14 grise og gruppen med 20 grise opdelt på stitype. Stitype Kombisti Kassesti Gruppe 14 grise 20 grise 14 grise 20 grise Antal kuld, stk Antal grise ved kuldudjævning, stk. 13,9 20,0 14,0 20,0 Andel af døde og flyttede grise efter kuldudjævning, % 6,8 22,4 5,0 13,2 6

7 Produktivitet i kombistier I tabel 2 og 3 præsenteres resultater for søer og grise opstaldet i kombistierne. Der blev i alt sat ca. 65 kuld i forsøg i hver gruppe i kombistierne. Søerne havde ens alder på tværs af grupperne med et gennemsnitligt kuldnummer på ca. 3 (tabel 2). Søerne blev valgt til forsøg ud fra et højt antal funktionelle patter og et godt huld. Det kan ses i tabel 2, at søerne i gruppen med 18 grise havde statistisk sikkert flere mm rygspæk (P=0,003). Tabel 2: Beskrivelse af søer og grise ved kuldudjævning i kombistier. Værdier for hver parameter er opgivet som LSMEANS og standard error (SE). Grupper SE P-værdi Antal kuld, stk Soens alder, kuldnummer 3,2 3,1 3,0 0,2 NS Antal af funktionelle patter per so, stk. 14,4 14,5 14,6 0,1 NS Gennemsnitlig rygspæk ved indsættelse, mm 18,0 a 18,4 ab 19,1 b 0,2 0,003 Gennemsnitlig kuldvægt ved kuldudjævning, kg per kuld 20,4 23,6 26,1 - - Gennemsnitlig vægt pr. gris i kuldet ved udjævning, kg per gris 1,5 1,5 1,5 0,02 NS Gennemsnitlig spredning på grisenes vægt indenfor kuld ved udjævning, kg 0,2 0,2 0,2 0,01 NS a, b og c angiver om der var statistisk sikre forskelle på de enkelte grupper (P<0,05). NS angiver, at forskelle ikke var statistisk sikre med et signifikans niveau på P<0,05. Gennemsnitligt vejede grisene ved kuldudjævning 1,5 kg og var ens på tværs af grupperne (tabel 2). Kuldvægten blev højere, når der var flere grise i kuldet. Spredningen på grisenes vægt inden for kuldet var ligeledes ens på tværs af grupperne og lå på 0,2 kg. Dag 21 varierede antal af fravænnede grise indenfor intervallet 13,1-15,3 grise per kuld i mellem grupperne (tabel 3). Der var statistisk sikkert flere grise i kuldet dag 21 jo flere grise, der var lagt til soen ved kuldudjævning (P<0,001) (tabel 3). Andelen af døde og flyttede grise steg statistisk sikkert med antallet af grise i kuldet (P<0,001) (tabel 3). Allerede ved 16 grise i kuldet steg andelen af døde og flyttede grise med 5,9 procentpoint sammenlignet med 14 grise per kuld. Derimod var der en mindre stigning på 1,9 procentpoint, når kuldstørrelsen steg fra 16 til 18 grise. De flere grise i kuldet blev ikke afspejlet af en samlet højere kuldvægt. Kuldvægten var ens på tværs af grupperne, da grisenes gennemsnitlig vægt var lavere jo flere grise, der var i kuldet (P<0,001). Vægten per gris faldt med 400 gram ved 16 grise i kuldet og med endnu 500 gram ved 18 grise i kuldet. Grisenes vægtspredning indenfor kuldet steg ikke ved stigende kuldstørrelse, muligvis fordi kuldstørrelsen ved fravænning ikke steg så markant på grund af den højere andel af døde og flyttede grise ved 16 og 18 grise i kuldet. Dog steg antallet af små grise per kuld ved fravænning statistisk sikkert jo flere grise, der var i kuldet (P<0,001). F.eks. var der i gennemsnit 2,3 grise per kuld under 3,5 kg i gruppen med 7

8 18 grise sammenlignet med 1,3 grise i kuldet i kuld med 16 grise og 0,7 grise i kuldet med 14 grise. Der var ikke forskel på andelen af grise, der skulle behandles mellem grupperne. Tabel 3: Resultater dag 21 i kombistier. Værdier for hver parameter er opgivet som LSMEANS og standard error (SE). Grupper SE P-værdi Andel af døde og flyttede grise efter 3,7 a 9,6 b 11,5 b kuldudjævning, % (2,2-5,5) (7,2-12,4) (8,8-14,5) - <0,001 Andel af behandlede grise efter 1,4 1,5 2,6 kuldudjævning, % (0,5-3,0) (0,5-3,0) (1,2-4,5) - NS Antal grise i kuldet dag 21, stk. per kuld 13,1 a 13,7 b 15,3 c 0,2 <0,001 Gennemsnitlig kuldvægt dag 21, kg per kuld 80,5 80,2 80,1 1,8 NS Gennemsnitlig vægt pr. gris i kuldet dag 21, kg per grise 6,2 a 5,8 b 5,3 c 0,1 <0,001 Gennemsnitlig spredning på grisenes vægt i kuldet ved dag 21, kg 1,3 a 1,3 a 1,4 b <0,1 0,08 Antal af grise under 3,5 kg per kuld, stk. 0,7 a 1,3 b 2,3 c 0,2 <0,0001 a, b og c angiver om der var statistisk sikre forskelle på de enkelte grupper (P<0,05). NS angiver, at forskelle ikke var statistisk sikre med et signifikans niveau på P<0,05. Tal i parentes () er konfidensintervallet for de kvadratrods transformerede estimater. På baggrund af dette resultat kan det ikke anbefales at lægge flere end 14 grise til soen ved kuldudjævning, hvis soen er opstaldet i en sti til løsgående diegivende søer. Kuldvægten var ikke forskellig i mellem grupperne og andelen af døde og flyttede grise steg markant allerede, når der var 16 grise i kuldet. Det var sandsynligt, at placeringen af mælkekoppen kunne have haft betydning for grisenes optag af mælkeerstatning. Den var placeret længst væk fra hulen og der var bøjler foran den, når boksen var åben (se figur 2). Det har dog ikke været muligt at undersøge forbruget af mælkeerstatning per sti. Det er generelt en udfordring at placere en mælkekop optimalt i stier til løsgående diegivende søer. Grisene skal have optimal adgang og plads omkring koppen for at sikre et højt optag af mælkeerstatning samtidig med, at soen ikke skal kunne nå den. De døde samt flyttede grise - kombistier Afprøvningen blev udført med standardiserede kuld. Dvs. at grisene ikke måtte flyttes fra soen med mindre, at de var døde eller det blev vurderet, at en levende svag gris kun kunne overleve ved at flytte til et nyt kuld. Fordelingen af døde og flyttede grise i kombistierne kan læses i tabel 4. Det var en forholdsvis mindre andel af grise, som blev flyttet (0,7-2,5 pct.) i forhold til de grise, som døde i stien (4,5 til 9,9 pct.) (tabel 4). Når der analyseres på, hvordan kuldstørrelsen påvirkede andelen af døde grise i forhold til andelen af flyttede grise, så var begge variabler statistisk sikkert højere i grupperne med 16 og 18 grise ((P<0,001) og (P<0,001)) end i gruppen med 14 grise (tabel 4). 8

9 De grise, der døde, vejede i snit 2,0-2,2 kg på dødstidspunktet. De grise, som blev flyttet, var mindre og vejede i snit 1,3-1,4 kg (tabel 4) ved flytning. Grisene døde gennemsnitligt 7,6 til 8,8 dage efter kuldudjævning, mens grisene blev flyttet fra kuldet lidt tidligere (5,8 til 7,7 dage efter kuldudjævning) (tabel 4). Det er dermed de små grise med minimal tilvækst, der blev forsøgt reddet. Tabel 4: Andelen af døde samt flyttede grise og deres vægt og alder frem til dag 21. Værdier for hver parameter er opgivet som LSMEANS og standard error (SE). Gruppe SE P-værdi Andel af døde grise per kuld efter 4,5 a 8,8 b 9,9 b kuldudjævning, % (3,4-6,0) (7,0-10,2) (8,0-12,1) - <0,001 Andel af flyttede grise per kuld efter 0,7 a 2,4 b 2,5 b kuldudjævning, % (0,4-1,6) (1,5-3,8) (1,5-4,0) - <0,001 Gennemsnitlig vægt på døde grise, kg 2,2 2,0 2,2 0,1 NS Gennemsnitlig vægt på flyttede grise, kg 1,4 1,3 1,4 0,1 NS Alder på døde grise, dage 7,6 8,0 8,8 0,8 NS Alder på flyttede grise, dage 6,7 5,8 7,7 1,4 NS a, b og c angiver om der var statistisk sikre forskelle på de enkelte grupper (P<0,05). NS angiver, at forskelle ikke var statistisk sikre med et signifikans niveau på P<0,05. Tal i parentes () er konfidensintervallet for de kvadratrods transformerede estimater. Kassestier I nedenstående tabeller og figurer præsenteres resultaterne fra kassestierne. Der blev indsat ca. 57 kuld per gruppe. Søerne havde ens kuldummer på 3,0 til 3,2 (tabel 5) på tværs af grupperne. Antallet af funktionelle patter var statistisk sikkert højere i grupperne med 18 og 20 grise i forhold til grupperne med 14 og 16 grise (P<0,001) (tabel 5). Derudover havde søerne i gruppen med 20 grise statistisk sikkert tykkere rygspæk (P=0,003) (tabel 5). Dermed har søerne med18 til 20 grise, haft et godt udgangspunkt i huld (+ 1 mm) og antal funktionelle patter (+ 0,5 patter) til at passe store kuld. Det betyder ikke, at der har været ringe søer med i de to andre grupper. Søerne skulle have et rygspæk på minimum 17 mm og 14 funktionelle patter for at kunne indgå i afprøvningen. Kuldets vægt ved kuldudjævning steg i takt med, at der blev lagt flere grise i kuldet (tabel 5). Grisene vejede i snit 1,4 til 1,5 kg med en spredning på <0,1 (tabel 5). 9

10 Tabel 5: Beskrivelse af søer og grise ved kuldudjævning i kassestier. Værdier for hver parameter er opgivet som LSMEANS og standard error (SE). Gruppe SE P-værdi Antal kuld, stk Soens alder, kuldnummer 3,1 3,1 3,0 3,2 0,2 NS Antal af funktionelle patter per so, stk. 14,2 a 14,3 a 14,6 b 14,8 b 0,1 <0,001 Gennemsnitlig rygspæk ved indsættelse, mm 18,3 a 18,4 a 18,9 ac 19,4 bc 0,2 0,003 Gennemsnitlig kuldvægt ved kuldudjævning, kg 19,8 23,4 26,2 28,8 - - Gennemsnitlig vægt pr. gris i kuldet ved udjævning, kg 1,4 1,5 1,5 1,4 <0,1 NS Gennemsnitlig spredning på grisenes vægt indenfor kuld ved udjævning, kg 0,2 0,2 0,2 0,2 <0,1 NS a, b og c angiver om der var statistisk sikre forskelle på de enkelte grupper (P<0,05). NS angiver, at forskelle ikke var statistisk sikre med et signifikans niveau på P<0,05. Antallet af grise i kuldet dag 21 steg i takt med kuldstørrelsen (13,3 til 17,5 grise i kuldet) (P<0,001) (tabel 6). På trods af det stigende antal grise i kuldet dag 21 var der en statistisk sikkert højere andel af døde og flyttede grise i grupperne med 16, 18 og 20 grise i forhold til gruppen med 14 grise (P<0,001) (tabel 6). Andelen af døde og flyttede grise steg med 7,4 procentpoint, når kuldstørrelsen steg med seks grise (tabel 6). Der var dog ingen statistiks sikker stigning i andelen af døde grise, når kuldstørrelsen steg fra 16 til 18 grise (tabel 6). Grisenes vægt dag 21 var ens i grupperne med 14 og 16 grise, men var statistisk sikkert lavere i grupperne med 18 og 20 grise (P<0,001) (tabel 6). Der tabes 500 gram per gris, når kuldstørrelsen steg med fire grise samt et kg per gris, når kuldstørrelsen steg med seks grise. Kuldvægten steg statistisk sikkert (P<0,001) fra 88,2 til 93,6 kg fra 14 til 16 grise i kuldet og fra 98,5 til 101 kg fra grise i kuldet (tabel 6). Det skyldes hovedsageligt de flere grise i kuldet. I kombistierne steg kuldvægten ikke med stigende kuldstørrelse pga. vægttabet per gris og andelen af døde grise lå på et højere niveau (tabel 3). Derudover var niveauet for kuldvægt noget lavere i kombistierne (tabel 3). Vægt spredningen per gris inden for kuld steg statistisk sikkert med 0,1 kg per gruppe (P=0,02). Den steg fra 1,4 kg og op til 1,7 kg (tabel 5). Grisene i kuldet blev dermed mere uens i størrelse ved stigende kuldstørrelse. Derudover var der statistisk sikkert flere små grise dag 21 i gruppen med 20 grise end i grupperne med 14,16 og 18 grise og i grupperne med 16 og 18 grise i forhold til gruppen med 14 grise (P<0,001) (tabel 5). Andelen af behandlede grise i kuldet steg ligeledes statistisk sikkert, når kuldstørrelsen steg fra 14 til 20 grise (P=0,03) (tabel 6). 10

11 Tabel 6: Resultater dag 21 i kassestier. Værdier for hver parameter er opgivet som LSMEANS og standard error (SE). Gruppe SE P-værdi Andel af døde og flyttede 1,8 a 5,3 ab 6,3 ab 9,2 b grise efter kuldudjævning, % (0,8-3,3) (1,8-2,8) (4,4-8,9) (6,6-12,2) - <0,001 Andel af behandlede grise 1,8 a 3,6 ab 4,0 ab 7,1 b efter kuldudjævning, % (0,5-3,9) (1,6-6,4) (1,9-6,9) (4,2-10,8) - 0,03 Antal grise i kuldet dag 21, stk. per kuld 13,3 a 14,7 b 16,5 c 17,5 d 0,2 <0,001 Gennemsnitlig kuldvægt dag 21, kg 88,0 a 93,6 a 101 b 98,5 b 1,8 <0,001 Gennemsnitlig vægt pr. gris i kuldet dag 21, kg 6,6 a 6,4 a 6,1 b 5,6 c 0,1 <0,001 Spredning på grisenes vægt i kuldet dag 21, kg 1,4 a 1,5 ab 1,6 bc 1,7 c 0,1 0,02 Antal af grise under 3,5 kg per kuld, stk. 0,4 a 1,0 b 1,5 b 2,8 c 0,5 <0,001 a, b, c og d angiver om der var statistisk sikre forskelle på de enkelte grupper (P<0,05). Tal i parentes () er konfidensintervallet for de kvadratrods transformerede estimater. Når der ses alene på, i hvilken gruppe, der kan opnås den højeste kuldvægt, så er det muligt at lægge flere end 14 grise til søerne i kassestierne. Der har dog en konsekvens for grisene i kuldet. Hvis der lægges 16 grise til, vil andelen af døde og flyttede grise øges. Hvis der lægges 18 grise til vil vægten per gris derudover falde. 20 grise i kuldet kan ikke anbefales, da andelen af døde og flyttede stiger markant samtidig med, at vægten falder gennemsnitligt med 1 kg per gris. Samtidig øges antallet af grise, som skal behandles samt antallet af små grise i kuldet, når kuldstørrelsen øges. De døde samt flyttede grise - kassestier Fordelingen af døde og flyttede grise i kassestierne kan læses i tabel 7. Der var en mindre andel af grise, som blev flyttet (0,8-2,5 pct.) i forhold til de grise, som døde (3,0 til 7,7 pct.) i stien (tabel 7). Der døde statistisk sikkert flest grise i gruppen med 20 grise og grupperne med 16 og 18 grise lå også på et statistisk sikkert højere niveau end gruppen med 14 grise (P<0,001) (tabel 7). Andelen af flyttede grise var statistisk sikkert højere i gruppen med 20 grise i forhold til de andre grupper (P=0,02) (tabel 7). De grise, der døde, vejede i snit 1,5 til 1,9 kg på dødstidspunktet og flyttede grise var mindre end de døde grise og vejede i snit 1,2 til 1,5 kg (tabel 7), når de blev flyttet. Grisene døde gennemsnitligt 4,0 til 6,5 dage efter kuldudjævning. Der var en tendens til, at kuldstørrelsen havde en effekt på, hvornår grisene døde. Det er dog i gruppen med 16 grise lagt til kuldudjævning, at grisene døde tidligst, hvor de døde senere i gruppen med 20 grise lagt til (tabel 7). Grisene blev i gennemsnit flyttet mellem 6,1 og 8,5 dage (tabel 7). Her var ingen effekt af grupperne. 11

12 Tabel 7: Andelen af døde samt flyttede grise og deres vægt. Værdier for hver parameter er opgivet som LSMEANS og standard error (SE). Gruppe SE P-værdi Andel af døde grise per kuld efter 3,0 a 5,4 b 5,3 b 7,7 c kuldudjævning, % (1,9-4,7) (4,0-7,2) (4,0-7,2) (6,2-9,4) - <0,001 Andel af flyttede grise per kuld efter 0,8 a 1,3 ab 1,7 ab 2,5 b kuldudjævning, % (0,4-1,8) (0,8-2,3) (1,0-2,7) (1,6-3,8) - 0,02 Gennemsnitlig vægt på døde grise, 1,9 ac 1,6 bc 1,9 a 1,5 b 0,1 0,01 kg Gennemsnitlig vægt på flyttede grise, 1,5 1,2 1,4 1,3 0,1 NS kg Gennemsnitlig alder på døde grise, 5,9 4,0 5,8 6,5 0,9 0,06 dage Gennemsnitlig alder på flyttede grise, dage 8,3 6,1 8,5 8,4 1,7 NS a, b og c angiver om der var statistisk sikre forskelle på de enkelte grupper (P<0,05). NS angiver, at forskelle ikke var statistisk sikre med et signifikans niveau på P<0,05. Tal i parentes () er konfidensintervallet for de kvadratrods transformerede estimater. Det stigende antal af små grise(<3,5 kg) dag 21 betyder, at der under normale forhold skal flyttes langt flere grise end, hvad der har været praksis i denne undersøgelse. Grise, som ikke trives, enten fordi de er syge eller ikke vokser, skal flyttes til en opsamlingsso med lavere kuldstørrelse. Det betyder, at det reelle antal fravænnede grise per fravænning vil falde i forhold til denne afprøvning. Til gengæld forventes det, at pattegrisedødeligheden og fravænningsvægten påvirkes positivt Tilvækst afhængig af kuldstørrelse I tabel 8 ses kuldtilvækst samt daglig tilvækst afhængig af kuldstørrelse i kassestierne. Kuldtilvæksten var statistisk sikkert stigende med kuldstørrelsen (P=0,009) og var numerisk højest i gruppen med 18 grise (77 kg i hele perioden). Den daglige kuldtilvækst var stigende med stigende kuldstørrelse og statistisk sikkert højest i gruppen med 18 grise (3,5 kg per dag) (P=0,006) (tabel 8). I en tidligere undersøgelse steg den daglige kuldtilvækst i takt med antallet af fravænnede grise [5], som det ses her. Trenden tager dog af, når der er 20 grise i kuldet. Formodentligt, fordi der ikke er ressourcer nok til alle grise på trods af mælkekopanlægget. Tabel 8: Kuldtilvækst i kassestierne. Værdier for hver parameter er opgivet som LSMEANS og Standard error (SE). Gruppe SE P-værdi Kuldtilvækst, kg 69 a 71 a 77 bc 73 ac 1,7 0,009 Daglig kuldtilvækst, kg per diegivningsdag 3,1 a 3,2 a 3,5 b 3,3 bc 0,1 0,006 a, b og c angiver om der var statistisk sikre forskelle på de enkelte grupper (P<0,05). 12

13 I denne afprøvning var det ikke praktisk muligt at registrere forbruget af mælkeerstatning eller so mælk per gris og det var dermed ikke muligt at beregne præcist, hvilken kilde grisenes vækst stammede fra (so mælk versus mælkeerstatning). Det er muligt at læse indholdet i de to mælkeerstatninger benyttet i appendikset. I begge produkter var der en høj andel af mælkeprodukt og fedtindhold sammenlignet med andre produkter på markedet, men stadigt ikke et indhold svarende til so mælk [6]. Derfor var det ikke forventeligt, at den daglige kuldtilvækst ville øges markant. Tidligere teoretiske beregninger foretaget på mængden af forbrugt mælkepulver og dets energiindhold registreret i ti besætninger peger på, at grisene kunne øge deres fravænningsvægt med 650 g, når de havde adgang til mælkeerstatning [2]. For at beregne den marginale kuldtilvækst baseret på mælkeerstatning kan følgende regnestykke benyttes: 0,650 kg x 14 grise = 9,1 kg fordelt på 21 dage = 0,4 kg per dag. Det betød, at kuldtilvæksten i gruppen med 14 grise ville have været 3,1-0,4 = 2,7 kg per dag uden mælkekopanlæg. Det ses som et normalt niveau for kuldtilvækst sammenlignet med andre besætninger [5]. I 2017 publiceres dog afprøvninger med kuldtilvækster på 3,08 til 3,22 kg per dag uden mælkekopanlæg [7]. Søernes pasningsevne - kassestier Søerne i afprøvningen blev udvalgt ud fra antallet af patter (minimum 14 funktionelle patter) og huld (17 til 20 mm rygspæk). Der indgik ca. 12 til 16 søer i forsøget ud af de 40 til 50 søer, der var til rådighed per ugehold. Hvorvidt de udvalgte søer, var dem, der kunne passe flest grise var svært at vurdere, da der er begrænset viden om, hvordan soens evne til at passe grise kan forudsiges. Det var dog søer, der havde patter og huld til at kunne passe et stort kuld og gruppen med 20 grise havde søerne med flest funktionelle patter. Søernes pasningsevne (angivet som andelen af grise i kuldet dag 21) er illustreret i figur Procentdel af søer grise 16 grise 18 grise 20 grise Antal grise i kuldet dag 21 Figur 3: Procent af kuld med 10 til 20 fravænnede grise i grupperne med 14, 16, 18 og 20 grise i kuldet i kassestierne. 13

14 Når der lægges flere grise til søerne end de 14 grise, som er normalen uden mælkekopper, var det interessant at se, hvor stor en andel af søerne, der havde større pasningsevne (figur 3). Hvis der ses på alle kuld samlet i grupperne med 16, 18 og 20 grise, fravænnede 81 pct. af søerne min. 15 grise (tabel 9). Tabel 9: Andelen af søer i kassestier, der fravænner kuld med minimum 15 grise (kun grupperne med 16, 18 og 20 grise) Procentdel af søer, fravænnede min. 15 grise I gruppen med 16 grise 62 I gruppen med 18 grise 91 I gruppen med 20 grise 89 I alt i alle tre grupper 81 Det var overraskende, hvor mange søer, der kunne fravænne en høj mængde (min. 15 grise) af grise, når der var en mælkekop i stien. Da søerne i denne undersøgelse var udvalgt til at passe store kuld på forhånd, vil niveauet sandsynligvis være lavere, hvis der ses på en hel farestald. Konklusion Formålet var at undersøge konsekvensen af at øge kuldstørrelsen ved kuldudjævning i kombistier og kassestier med mælkekopper. Afprøvningen var designet til at teste forskelle i kuldvægt, andelen af døde grise efter kuldudjævning samt grisenes individuelle vægt, når kuldstørrelsen steg fra 14 til 20 grise i kuldet. I kombistien faldt vægten på dag 21 statistisk sikkert med 500 g per gris, hver gang der blev lagt to grise til kuldet. Samtidig steg andelen af døde og flyttede grise statistisk sikkert allerede ved 16 grise i kuldet. I kassestien var kuldvægten statistisk sikkert højest, når der var lagt 18 og 20 grise til søerne sammenlignet med 14 og 16 grise i kuldet. Det havde dog en konsekvens. Ved 16 grise i kuldet steg andelen af døde og flyttede grise statistisk sikkert. Derudover var der en statistisk sikker lavere vægt dag 21 i gruppen med 18 grise i forhold til grupperne med 14 og 16 grise. Ved 20 grise i kuldet var der både en statistisk sikkert højest andel af flyttede samt døde grise samt statistisk sikkert lavest vægt dag

15 Anbefaling På baggrund af antallet af fravænnede grise og kuldvægten er det muligt for mange af søerne i kassestierne at passe flere end 14 grise, når der er en mælkekop med mælkeerstatning til rådighed. Antallet af grise hos soen afhænger af, hvilke parametre, der vægtes højest i dit sohold. En produktion med lav pattegrisedødelighed og høj fravænningsvægt kræver lav kuldstørrelse ved kuldudjævning. Et sohold, der ønsker at øge antallet af fravænnede grise per so og reducere antallet af ammesøer, kan øge antallet af grise ved kuldudjævning. Ved en given kuldstørrelse vil andelen af døde grise stige (i dette tilfælde ved 16 grise i kuldet) og vægten per gris falde (i dette tilfælde 18 grise kuldet). Dette toppunkt er sandsynligvis forskelligt fra besætning til besætning og i høj grad afhængig af management, faresti osv.. Derudover vil en reduktion af brugen af ammesøer øge den gennemsnitlige fravænningsalder i et farehold og dermed også fravænningsvægten. I denne type af sti til løsgående diegivende søer og med en mælkekop placeret længst væk fra hulen, kan det ikke anbefales at lægge flere end 14 grise til soen ved kuldudjævning. Pattegrisedødeligheden stiger i så høj grad, at kuldvægten ikke stiger med stigende kuldstørrelse. Hvis koppen placeres med bedre adgang for grisene, kan der muligvis lægges flere grise til soen. Hvis kuldstørrelsen ved kuldudjævning skal øges, anbefales følgende: Vurder dine søer - er de i passende huld og har de et højt antal funktionelle patter? Øg kuldstørrelsen gradvist med en gris af gangen. Grise som falder fra og har ringe plads ved yver og mælkekop skal flyttes til opsamlingssøer. Registrer dødeligheden og mængden af opsamlingsammesøer undervejs, så antallet af døde og undervægtige grise ikke stiger uhensigtsmæssigt. Der bør foretages løbende registreringer af mælkepulver forbruget, så omkostning per gris kan beregnes. Erfaringer viser, at mælkeforbruget vil stige med stigende kuldstørrelse. Det er generelt en anbefaling nøje at følge med i omkostningerne til mælkeerstatning. Derudover skal det bemærkes, at søernes yver er fuldt udnyttet selv med en mælkekop i stien. Derfor skal foderstyrken være så høj, at søerne ikke oplever et vægttab, der kan kompromittere antallet af totalfødte i næste kuld. Det skal pointeres, at pattegrisene i ovenstående undersøgelse har haft adgang til mælkeerstatning i hele døgnet. Derudover er der et lovkrav om, at der er fast gulv eller tilsvarende til, at alle pattegrise kan hvile samtidigt i stien. 15

16 Referencer [1] Helverskov, O. (2017): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr. 1716, SEGES Svineproduktion. [2] Christiansen, M.G og Pedersen, M.L.M. (2017): Erfaringer med brug af mælkeerstatning til pattegrise fra 10 sobesætninger. Erfaring nr. 1708, SEGES Svineproduktion. [3] Thorup, F. (2010): 11, 13 eller 15 diende grise hos soen. Meddelelse nr. 872, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning. [4] Petersen, L.B. (2014): Supplerende mælk i farestien med 18 grise pr. kuld. Erfaring nr. 1409, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning. [5] Bruun, T. S. og Sørensen, G. (2013): Store variationer i søers vægttab og daglig kuldtilvækst. Erfaring nr. 1316, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning. [6] Theil, P.K.; Kristensen, N.B.; Jørgensen, H.; Labouriau, R. og Jakobsen, K. (2007): Milk intake and carbon dioxide production of piglets determined with the doubly labelled water technique. Animal, 1 (6), pp [7] Højgaard, C. K.; Bruun, T. S. og Hansen, C. F. (2017): Ændring af aminosyreprofil sparer protein til diegivende søer. Meddelelse Nr SEGES Svineproduktion, Den rullende Afprøvning. Tekniker: Hanne Nissen Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //KMY// 16

17 Appendiks Indlægssedler på de to mælkepulvere 17

18 Tlf.: Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 18

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1111 Der var stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme og generelt blev koppen

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST ERFARING NR. 1316 En deskriptiv dataanalyse af 871 kuld fra 8 besætninger viste store

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN Flemming Thorup (Lisbeth Brogaard Petersen) Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 6 FORVENTEDE FORDELE VED MÆLKEKOPPER Højere fravænningsvægt Mere ens grise Flere fravænnede

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK Mælkeerstatninger og mælkeanlæg Louise Oxholm SRDK Indhold Mælkeerstatninger Præsentation af anlæg VSP s erfaringer Økonomiske beregninger Praktiske erfaringer Hvorfor supplerende mælk til pattegrisene?

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK NOTAT NR. 1731 Den økonomisk optimale fravænningsalder til produktion af 30 kg s grise er i Danmark fire uger med en gennemsnitlig fravænningsalder på 25 dage,

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183

Læs mere

SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD

SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD ERFARING NR. 1408 En forundersøgelse med supplerende mælk i et mælkekop-anlæg i farestien viste lavere dødelighed fra kuldudjævning til fravænning, fra

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD GØR DE Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-. marts Dan: Der skal overleve en gris mere pr. kuld i Altså

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Reduktion af dødelighed

Reduktion af dødelighed 12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

MÆLKEKIRTLER OG PATTER PÅ DANSKE SØER

MÆLKEKIRTLER OG PATTER PÅ DANSKE SØER MÆLKEKIRTLER OG PATTER PÅ DANSKE SØER MEDDELELSE NR. 1117 Optælling af patter på 405 danske krydsningssøer viste, at 50 % af søerne havde mindst 14 patter, 10 % af søerne havde mindst 16 patter, og at

Læs mere

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FARESTIER TIL LØSE SØER

FARESTIER TIL LØSE SØER FARESTIER TIL LØSE SØER Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker, vam@seges.dk VSP Innovation, Staldsystemer VSP TAKE HOME MESSAGES Faresti - Fremtiden er løse søer i farestalden Indretning soen er løs Der

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder Team Fodereffektivitet, Videncenter for Svineproduktion Minikonference Comwell Middelfart 21.september 2015 ET KIG PÅ DATA BAG LANDSGENNEMSNITTET

Læs mere

ERFARINGER MED BRUG AF MÆLKEERSTATNING TIL PATTEGRISE FRA 10 SOBESÆTNINGER

ERFARINGER MED BRUG AF MÆLKEERSTATNING TIL PATTEGRISE FRA 10 SOBESÆTNINGER ERFARINGER MED BRUG AF MÆLKEERSTATNING TIL PATTEGRISE FRA 10 SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1708 Brug af mælkeerstatning øger omkostningen med ca. 430 kr./årsso, men der er store forskelle mellem sobesætningerne.

Læs mere

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Workshop Faresti med so i boks

Workshop Faresti med so i boks En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende

Læs mere

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende hales@sund.ku.dk Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker vam@lf.dk Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000

Læs mere

ØKONOMI VED SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIER

ØKONOMI VED SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIER ØKONOMI VED SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIER NOTAT NR. 1426 Supplerende mælk i farestier kan erstatte brugen af ammesøer. For at opnå samme produktionsøkonomi med supplerende mælk skal der opnås en reduktion

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 BUDSKABER I INDLÆGGET STIL SKARPT PÅ BESÆTNINGENS REPRODUKTION Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion Reproduktionsseminar Billund 12. marts 215 UDFORDRINGER MED KULDSTØRRELSEN?

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

Farestien til 15 og 20 grise

Farestien til 15 og 20 grise Farestien til 15 og 20 grise VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Lisbeth Brogaard Petersen 12. August 2010 internt seminar The investigations were supported by grants from Danish ministry of food agriculture and

Læs mere