ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK
|
|
- Lene Therkildsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK NOTAT NR Den økonomisk optimale fravænningsalder til produktion af 30 kg s grise er i Danmark fire uger med en gennemsnitlig fravænningsalder på 25 dage, cirka 22 % ammesøer og en gennemsnitlig diegivningstid på 29 dage inkl. diedage til ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION FINN UDESEN & MICHAEL GROES CHRISTIANSEN UDGIVET: 19. OKTOBER 2017 Dyregruppe: Fagområde: Søer og smågrise Driftsøkonomi Sammendrag Den økonomisk optimale fravænningsalder ved produktion af 30 kg s smågrise er undersøgt ved tre modelbesætninger dimensioneret til henholdsvis 3-, 4- og 5-ugers fravænningsalder. 4-ugers fravænningsalder er økonomisk mest optimal målt på produktionsomkostning pr. 30 kg s grise. Den økonomiske fordel ved 4 ugers fravænning er 2 kr. pr. 30 kg s grise i forhold til grise fravænnet ved 3 uger og 6 kr. pr. gris i forhold til grise fravænnet ved 5 uger. Fremstillingsprisen pr. fravænnet gris var 18 kr. lavere ved 3 ugers fravænning og 24 kr. højere ved 5 ugers fravænning end ved 4 ugers fravænning. Fremstillingsprisen frem til 30 kg i smågrisestalden er til gengæld 20 kr. højere ved 3 ugers fravænning og 18 kr. lavere ved 5 ugers fravænning end ved 4 ugers fravænning. Samlet bliver fremstillingsprisen pr. 30 kg s smågrise 2 kr. højere ved 3 ugers fravænning og 6 kr. højere ved 5 ugers fravænning end ved 4 ugers fravænning. 1
2 Tidligere afprøvninger har vist, at der ikke var forskel på alder ved 30 kg, afhængigt af om grisene blev fravænnet ved 4 eller 5 uger. Der er dog ingen danske afprøvninger af produktivitet ved 3 ugers fravænning. Der er ingen afprøvninger, der tyder på, at alder ved 30 kg skulle være signifikant afhængig af fravænningsalderen med de nuværende rammevilkår. Grisenes alder ved 30 kg er derfor sat til at være ens i modellen for alle tre fravænningsaldre. Der er i modellen anvendt op til fire forskellige foderblandinger i fravænningsstalden - med priser pr. foderenhed på henholdsvis 4,23 kr., 3,03 kr., 2,06 kr. og 1,74 kr. Der skiftes foderblanding ved henholdsvis 7, 10, og 25 kg. Grise fravænnet ved 5 uger bruger dermed ikke noget af den dyreste foderblanding på 4,23 kr./fesv. I farestalden er der anvendt foderblandingen til 3,03 kr./ FEsv. Omkostningerne i fravænningsstalden påvirkes især af, hvor meget der skal anvendes af de dyre blandinger. Ved en fravænningsalder på 3 ugers er foderomkostningen cirka 10 kr. højere ved 3 ugers fravænning end ved 4 ugers fravænning og ved 5 ugers fravænning cirka 10 kr. lavere end ved 4 ugers fravænning. 3 ugers fravænning er med i undersøgelsen for at undersøge, om lande, der har denne mulighed, opnår en økonomisk fordel ved denne fravænningsalder. Baggrund Fravænningsvægten har ifølge landsgennemsnitstallene været faldende over en årrække. Baggrunden for denne udvikling antages at være det stærkt øgede antal levendefødte grise pr. kuld, som i mange besætninger har medført, at søerne ligger med et stigende antal grise efter kuldudjævning, afhængig af mulighederne for at anvende ammesøer. De flere grise hos soen har reduceret fravænningsvægten med cirka 0,5 kg. Uden tekniske hjælpemidler, såsom mælkeanlæg, er grænsen for, hvor mange grise en so kan passe efter kuldudjævning ved at være nået. Der er ikke udført afprøvninger og økonomiske udredninger af 4- og 5-ugers fravænningsalder siden Baggrunden for undersøgelserne på det tidspunkt var stop for brug af vækstfremmere. Udfasningen medførte kraftig nedsat produktivitet hos smågrisene de efterfølgende år. På den baggrund viste resultaterne i 2004 [1] stor usikkerhed om, hvorvidt 4 ugers fravænning gav et bedre økonomisk resultat end 5 ugers fravænning. Med udfasning af zink i startfodret kan fravænningsalderen igen få større betydning for produktionsøkonomien. I 2004 blev der i gennemsnit solgt 23,9 30 kg s grise, som i 2016 var øget til 31,2 grise pr. årsso. Den stadig stigende produktivitet medfører, at den relative forskel i antal solgte grise pr. årsso bliver mindre over tid. Øget produktivitet ved tidlig fravænning får dermed relativt mindre økonomisk betydning. I EU (Bekendtgørelse nr. 17 af 07/01/2016) er det ikke tilladt at fravænne grise under 21 dage, med mindre det er af hensyn til grisenes velfærd, men lande udenfor EU, især Syd- og Nordamerika benytter lavere fravænningsalder end 3-ugers fravænningsalder. For at undersøge om disse lande har en konkurrencefordel, er 3-ugers fravænningsalder derfor medtaget i 2
3 de økonomiske sammenligninger. Fravænningsalderen opgives i hele uger i dette notat, ud fra en so-cyklus på 20, 21 eller 22 uger. Hvis besætningen anvender en bestemt dag i ugen, fx torsdag til at fravænne, bliver fravænningsalderen reelt to dage mindre, fordi antal dage fra fravænning til næste faring er 17 uger og to dage. Derudover reduceres den gennemsnitlige fravænningsalder, idet de søer, som anvendes som ammeso, fravænner deres grise cirka fire dage tidligere end resten af holdet, som skal fravænnes. Det medfører, at 20 % ammesøer vil reducere den gennemsnitlige fravænningsalder med cirka 1 dag. Grisenes alder ved fravænning har indflydelse på, hvordan opstaldning og krav til foderets råvarer, behandling af råvarerne og næringsstofindhold. Overgangen fra soens råmælk til fast føde er mindre problematisk, jo mere tørfoder grisene har ædt inden de fravænnes og grisenes foderoptagelse påvirkes mindre i tiden lige efter fravænning. Det er formålet at beregne den økonomisk optimale fravænningsalder under danske optimale produktionsforhold, hvor produktionsanlægget er dimensioneret til den anvendte produktivitet. Der er ikke taget hensyn til udsving i produktivitet, fareholds svingende størrelse eller at fremtidens startfoder om få år ikke er tilsat ekstra zink. Materiale og metode Beregningerne er baseret på modelbedrifter, hvor produktiviteten fra Landsgennemsnitstallene 2016 for bedste 25 % besætninger danner grundlaget [2]. Da 3 uges fravænning ikke praktiseres i Danmark og der ikke er gennemført afprøvninger med denne fravænningsalder, har SEGES vurderet, hvilke sandsynlige påvirkninger af søernes og smågrisenes produktivitet denne fravænningsalder vil medfører i forhold til 4-ugers fravænningsalder. Det skal understreges, at resultaterne kun er gældende under danske forhold. En lignende sammenligning med amerikanske eller brasilianske forudsætninger kan give et andet resultat. Der er kuldudjævnet til 13,5 grise uanset fravænningsalder. Det er antaget, at 3 % af de levendefødte grise dør inden kuldudjævning dag 1 efter fødsel. Dette giver cirka 20,7 % ammesøer ved 3 uger og 22,1 % ammesøer ved 4 og 5 uger, fordi levendefødte pr. kuld er cirka 0,2 færre ved 3 ugers fravænning end ved 4 og 5 uger. Foderforbrug pr. kg tilvækst 7-30 kg er standardiseret efter samme metode som bruges i landsgennemsnit [2], og derefter korrigeret til aktuel indsættelsesvægt. Byggepriser, arbejdstidsforbrug, energi, vedligehold, avl og medicin er baseret på grundlaget for Den beregnede smågrisenotering. Smågrisepriser, foderpriser og rente er baseret på langsigtede prognosepriser. Der er anvendt 3-4 fasefodring af de fravænnede grise afhængig af grisenes vægt. 3
4 Tabel 1. Foderpriser Kr./FE Sofoder, drægtig søer 1,45 Sofoder, diegivende søer 1,65 Startfoder, 0-7 kg 4,23 Smågrisefoder, 7-10 kg 3,03 Smågrisefoder, kg 2,06 Smågrisefoder, kg 1,74 Beregningsmetoden er baseret på en model med søer ved alle tre fravænningsaldre. Der er beregnet en fremstillingspris pr. fravænnet gris og pr. solgt 30 kg s gris. Det forudsættes, at en 30 kg s gris har samme produktionsværdi i slagtesvineperioden, uanset hvilken fravænningsalder grisene har haft. Det forudsættes, at grisenes produktivitet stort set er ens for grise over 7 kg, uanset fravænningsalder. Der er anvendt en afkastmodel, hvor der ses på afkast af den investerede kapital inkl. besætningsværdier. Udvalgte forudsætninger er vist i Appendiks. Resultater og diskussion Forskellene i de tekniske resultater i soholdet, der er afhængig af fravænningsalderen, fremgår af tabel 2. Antal levendefødte grise forventes kun at falde svagt ved 3 uges fravænningsalder i forhold til 4- eller 5-ugers fravænningsalder. Selv om der kuldujævnes til samme antal grise ved soen efter kuldudjævning betyder den øgede fravænningsalder, at flere grise når at dø inden fravænning ved stigende fravænningsalder. Kuld pr. årsso øges og fravænnede grise pr. årsso bliver dermed højere ved 3 uges fravænning end 4 ugers fravænning. Ligeledes ses der er et pænt fald i forbruget af sofoder. Modsat effekt ses for 5 ugers fravænning i forhold til 4 ugers fravænning. Til gengæld er fravænningsvægten noget lavere ved 3 ugers fravænning og højere ved 5 ugers fravænning end ved 4 ugers fravænning. Fravænnede grise pr. årsso er ved 3 ugers fravænning 1,8 grise højere og ved 5 ugers fravænning 2,2 gris lavere end ved 4 ugers fravænning. Solgte grise pr. so ved 30 kg er 1,4 gris højere pr. årsso ved 3 ugers fravænning og 1,9 gris lavere ved 5 ugers fravænning end ved 4 ugers fravænning. Diegivningstiden har stor indflydelse på nøgletallet fravænnede grise pr. årsso og mindre betydning for solgte 30 kg s grise pr. årsso. 4
5 Tabel 2. Produktivitet for søerne Levendefødte grise 16,80 17,00 17,00 Pattegrisedødelighed 10,93 11,70 12,47 Fravænnede grise pr. kuld 14,96 15,01 14,88 Fravænnede grise pr. fravænning 12,40 12,29 12,18 Kuld pr. årsso 2,46 2,33 2,20 Fravænnede grise pr. årsso 36,74 34,97 32,80 Solgte grise pr. årsso 35,40 34,00 32,10 Fravænningsvægt, kg 5,13 6,64 8,62 Sofoder ekskl. poltefoder, FEso Pattegrisefoder pr. kuld, FEsv 6,25 11,89 33,45 Forskellene i de tekniske resultater for de fravænnede grise, der er afhængig af fravænningsalderen, fremgår af tabel 3. Den daglige tilvækst efter fravænning er tilpasset, så grisene får samme alder [1] ved 30 kg. Foderforbrug pr. kg tilvækst 7-30 kg er ens, men ved 3- og 4-ugers fravænningsalder er indsættelsesvægten i fravænningsstalden under 7 kg. Derfor bliver FEsv/kg tilvækst lavere her end ved 5 ugers fravænning. Dødeligheden efter fravænning er afhængig af alder og vægt [1] og er højest ved 3 ugers fravænningsalder, men den samlede dødelighed fra fødsel til 30 kg er stort set ens, uanset fravænningsalder med en lille fordel ved lav fravænningsalder. Tabel 3. Produktivitet for smågrisene, fravænning til 30 kg Alder ved 30 kg, dage Daglig tilvækst, gram/dag FEsv pr. kg tilvækst 1,74 1,76 1,77 Døde, % 3,64 2,88 2,21 Døde - fødsel til 30 kg, % 14,18 14,24 14,41 De samlede fremstillingsomkostninger pr. fravænnet gris ses af tabel 4. Både stykomkostningerne og kapacitets- og kapitalomkostningerne er lavest ved 3-ugers fravænningsalder. Stykomkostningerne er især lavere som følge af de færre diedage og dermed mindre forbrug af sofoder. Kapacitets- og kapitalomkostningerne er lavere ved 3 uges fravænning, hvilket dels skyldes lavere investering på grund af færre farestier dels flere kuld pr. årsso end ved 4 ugers fravænning. De modsatte forhold gør sig gældende ved 5 uges fravænning, hvor søerne har flere diedage, antal kuld pr. årsso er mindre og investeringen er større på grund af flere farestier. Fremstillingsprisen pr. fravænnet gris bliver dermed 18 kr. lavere ved 3 ugers fravænning og 24 kr. højere ved 5 ugers fravænning end ved 4 ugers fravænning. 5
6 Tabel 4. Driftsøkonomi pr. årsso, søer indtil fravænning Sofoder, kr Pattegrisefoder, kr Veterinære omkostninger, kr Avlsomkostninger, kr Diverse stykomkostninger, kr I alt stykomkostninger, kr Arbejdsløn, kr Energi, kr Øvrige kontante kapacitetsomkostninger, kr Afskrivninger, kr Renter, kr I alt kapacitets- og kapitalomkostninger, kr Samlede omkostninger, kr Samlede omkostninger pr. fravænnet gris, kr. 195,6 213,8 237,4 De samlede fremstillingsomkostninger pr. gris i fravænningsstalden ses af tabel 5. Overførselsprisen er lig den samlede omkostning ved fravænning og det beregnede tab på døde smågrise fremkommer ved at der overføres flere grise til fravænningsstalden end der sælges. Tab på døde grise er medtaget som en driftsomkostning pr. solgt 30 kg s gris. Både stykomkostningerne og kapacitets- og kapitalomkostningerne er højest ved 3-ugers fravænningsalder. Stykomkostningerne er især højere på grund af dyrt startfoder i perioden fra fravænning til 7 kg. Det medfører, at foderudgiften bliver 10 kr. højere pr. smågris ved 3 uges fravænning end ved 4 ugers fravænning. Foderomkostningerne er tilsvarende 10 kr. lavere pr. smågris ved 5 uges fravænning end 4 ugers fravænning. Kapacitets- og kapitalomkostningerne er ligeledes højere ved 3-uges fravænningsalder, hvilket skyldes en uge længere opholdstid end ved 4 ugers fravænningsalder. Tilsvarende har 5 uger gamle grise en uge korte opholdstid i smågrisestalden. De samlede kapacitets- og kapitalomkostninger bliver dermed 8 kr. højere ved 3 uger og 6 kr. lavere ved 5 uges fravænning sammenlignet med grise, der er fravænnet ved 4 uger. De samlede omkostninger inkl. tab på døde grise i smågrisestalden er 20 kr. højere for 3 uger gamle grise og 18 kr. lavere for 5 uger gamle grise end for 4 uger gamle grise. 6
7 Tabel 5. Driftsøkonomi, smågrise fravænning til 30 kg Overførelsespris, kr. 195,6 213,8 237,4 Tab på døde grise, kr. 7,1 6,1 5,3 Startblanding 0-7 kg, kr. 12,7 2,4 0 Smågrisefoder 7-30 kg, kr. 86,0 86,0 77,9 Veterinære omkostninger, kr. 8,8 7,7 7,3 Diverse stykomkostninger, kr. 3,3 3,3 3,3 I alt stykomkostninger inkl. tab på døde grise, kr. 117,9 105,6 93,8 Arbejdsløn, kr. 16,4 14,2 12,8 Energi, kr. 8,2 6,8 6,0 Øvrige kontante kapacitetsomkostninger, kr. 6,3 5,7 5,2 Afskrivninger, kr. 15,7 13,7 11,8 Renter, kr. 12,4 10,9 9,5 I alt kapacitets- og kapitalomkostninger, kr. 59,0 51,3 45,3 Samlede driftsomkostninger inkl. tab på døde grise, kr. 176,9 156,9 139,1 Fremstillingspris pr. 30 kg s gris, kr. afrundet til hele kr Samlet er der følgende forskelle på fremstillingsprisen for en 30 kg s gris for 3 og 5 uger gamle grise ved fravænning i forhold til 4 uger gamle grise. Tabel 6. Samlet forskel i forhold til 4-ugers fravænningsalder Fravænningsalder, uger 3 5 Forskel fravænnet gris, kr Forskel fravænning til 30 kg, kr Samlet forskel, kr. 2 6 Ved 3 uges fravænning sættes der lidt mere til i smågrisestalden end der er sparet i farestalden. Ved 5 ugers fravænning er besparelsen i fravænningsstalden ikke tilstrækkelig til at opveje den større omkostning i farestalden. De økonomiske nøgletal er vist i tabel 7. Ved en langsigtet prognose-smågrisepris på 389 kr. og langsigtet rente på 5,35 % er resultatet pr. gris 18 kr. ved 4 ugers fravænning. Resultatet er 2 kr. lavere ved 3 ugers fravænning og 6 kr. lavere ved 5 ugers fravænning. Resultatet på besætningsniveau bliver ligeledes lidt lavere ved 3 ugers fravænning og noget lavere ved 5 ugers fravænning. Når rentabiliteten i en investering vurderes anvendes afkastningsgraden. Afkastningsgraden beregnes som resultatet af den primære drift det vil sige resultatet før renteudgifter. Afkastningsgraden udtrykker den rente et projekt kan bære, hvor resultatet bliver 0 kr. på bundlinjen. Afkastningsgraden er næsten ens ved 3 og 4 ugers fravænning og lavere ved 5 ugers fravænning. 7
8 Tabel 7. Økonomiske nøgletal Fremstillingspris pr. fravænnet gris, kr Omkostning fravænning til 30 kg inkl. tab på døde grise, kr Fremstillingspris pr. 30 kg s gris inkl. tab på døde grise, kr Langsigtet prognose-salgspris, kr Resultat pr. 30 kg s gris, kr Resultat søer (1.000 kr.) Afkastningsgrad, % 7,7 7,9 7,1 Afkastningsgraden udvikler sig stort set ens i relation til prisen og dermed resultatet på grisen. Ved en salgspris på 339 kr., eller 50 kr. pr. gris lavere end langtidsprognosen, er afkastningsgraden tæt på nul for alle tre fravænningsaldre. Højere produktivitet er en økonomisk fordel ved store overskud, men en ulempe hvis der er underskud pr. gris. Når resultatet passerer 50 kr. pr. gris, bliver resultatet på bedriftsniveau højst ved 3 uges fravænning, på grund af at der sælges 1,4 flere grise end ved 4 ugers fravænning. Hvis resultatet bliver negativ pr. smågris, øges underskuddet ved 3 ugers fravænning i forhold til 4 ugers fravænning, fordi der sælges flere grise med underskud. Tabel 8. Følsomhed på afkastgraden Afkastningsgrad ved salgspris 30 kg s gris, 489 kr. 19,7 19,7 18,7 Afkastningsgrad ved salgspris 30 kg s gris, 439 kr. 14,0 14,0 13,2 Afkastningsgrad ved salgspris 30 kg s gris, 389 kr. 7,7 7,9 7,1 Afkastningsgrad ved salgspris 30 kg s gris, 339 kr. -0,1 0,3-0,5 Afkastningsgrad ved salgspris 30 kg s gris, 289 kr. -14,3-12,9-14,3 Resultatet på bedriftsniveau viser, at højere produktivitet er positiv ved høje priser og negativ ved lave priser Tabel 9. Følsomhed på bedriftsresultat i kr. Salgspris 30 kg s gris, kr Salgspris 30 kg s gris, kr Salgspris 30 kg s gris, kr Salgspris 30 kg s gris, kr Salgspris 30 kg s gris, kr
9 Resultatet pr. 30 kg s gris og afkastningsgrad er gode nøgletal, når der sammenlignes forskellige bedrifter med produktion af 30 kg s smågrise. At den højere produktivitet ved 3 ugers fravænning ikke giver det bedste økonomiske resultat under normale prisforhold, viser, at tekniske nøgletal kun delvis har sammenhæng med det økonomiske resultat. Fravænnede grise pr. årsso har stor indflydelse på fremstillingsprisen pr. fravænnet gris, men ikke nødvendigvis pr. 30 kg s gris, da der kan være store forskelle på omkostningerne fra fravænning til 30 kg. I denne undersøgelse var omkostningerne i fravænningsstalden 38 kr. højere pr. solgt gris ved 3 ugers fravænning end ved 5 ugers fravænning. For en bedrift, der sælger 30 kg s grise, vil solgte grise pr. årsso ved 30 kg formentlig være et bedre tekniske nøgletal at styre efter end fravænnede grise pr. årsso. En undersøgelse over nøgletal i smågrise produktionen [3] viste, at DB pr. gris og resultat pr. gris er langt bedre nøgletal end det tekniske nøgletal grise pr. årsso. Øget produktivitet bidrager kun positivt til bundlinjen, hvis det sker uden at øge omkostningerne pr. gris. Såfremt omkostningerne øges, bliver det økonomiske resultat negativt påvirket, med mindre der er et pænt stort overskud pr. gris. Hvis overskuddet fx bliver 10 % mindre pr. gris skal produktiviteten (antal) øges tilsvarende 10 % for at opnå samme indtjening. Diskussion Fravænningsalderen i en besætning er i kontinuert drevne farestalde eller delvis kontinuert drevne farestalde et gennemsnit af to ugehold søer som fravænnes. Der er variationer i antal søer, der kommer til faring, som medfører, at nogle kuld fravænnes tidligere end der er dimensioneret til. Behovet for ammesøer pr. hold veksler ligeledes. Mulighederne for at anvende ammesøer afgøres af forholdet mellem antal kuld pr. år, antal farestier, antal vaskedage hvor farestien står tom samt drægtighedsdage, udover de tre dage inden forventet farring, som det er lovpligtig, at søerne skal tilbringe i farestien. Jo flere ammesøer der anvendes, jo flere diedage er der i gennemsnit pr. so. 5 % ammesøer øger det gennemsnitlige antal diedage med 1 dag. Hvis kapaciteten i farestien er fuldt udnyttet, er det ikke muligt at øge antal diedage pr. so. Stigende kuldstørrelse vil dermed medføre, enten at soen skal passe flere grise, eller at fravænningsalderen sænkes. Begge metoder vil give yderligere fald i fravænningsvægten, som vil medføre øget behov for dyrt startfoder Alternativet er enten at skaffe flere farestier, omlægge produktionen så kapaciteten i farestien udnyttes optimalt eller reducere soantallet. Set i det perspektiv, at alternativer til zink i startfoder formentlig vil øge prisen på startfoderblandinger, bliver omkostningerne ved faldende fravænningsvægt endnu større i fremtiden. Tilførelse af supplerende energi til farestien udover somælken via mælke-kopanlæg kan være en hjælp til at undgå fald i fravænningsvægt. Der vil dog forsat være grænser for, hvor mange grise soen kan passe, uden at det medfører øget pattegrisedødelighed og/eller faldende fravænningsvægt. Udnyttelse af farestien til diegivningsdage kan være med til at øge kvaliteten af de fravænnede grise. Et teknisk måltal for god udnyttelse af både søer og kapacitet i farestien er pattegrisetilvækst pr. faresti årligt. Dette nøgletal kræver, at grisene vejes ved fravænning. Som fødselsvægt kan fx 9
10 anvendes 1,34 kg pr. gris. Hvis der i en besætning anvendes i gennemsnit 35 dage pr. fravænnet kuld inkl. diedage til ammesøer, produceres der 365/35=10,43 kuld årligt. Hvis der fravænnes 15 grise pr. kuld á 6,5 kg, har pattegrisetilvæksten været 10,43 x 15 x (6,5-1,34)=807 kg tilvækst i farestien årligt. Tilvæksten kan øges ved at øge antal kuld pr. faresti. Fx ved at investere i et mælkeanlæg. Hvis ammesøer fx reduceres fra 20 til 10 %, reduceres dage til ammesøer pr. kuld med to. Så kan der produceres 11,06 kuld pr. faresti. Hvis fravænningsvægten ikke påvirkes, er pattegrisetilvæksten pr. faresti øget til 856 kg årligt. Hvis antal kuld pr. faresti øges ved at sænke fravænningsalderen med fx to dage og fravænningsvægten dermed falder med 400 gram, ser regnestykket således ud; 11,06 x 15 x(6,1-1,34)=790 kg. Sænkning af fravænningsalderen vil dermed få pattegrisetilvæksten pr. faresti til at falde. Det skal understreges, at mælkeanlæg øger omkostningerne pr. fravænnet gris, hvor sænkning af fravænningsvægten øger omkostningerne i fravænningsstalden. Det understreger blot, at de økonomiske beregninger altid skal regnes helt frem til salgstidspunktet. Konklusion Notatets konklusioner er at: 4-ugers (gennemsnitlig 25 dage) fravænningsalder er økonomisk mest optimal ved den langsigtede prognose-pris, men der er en meget lille forskel til 3-ugers fravænningsalder der er en øget produktivitet på 1,4 solgte grise pr. årsso ved 3-ugers fravænningsalder i forhold til 4-ugers fravænningsalder indtjening pr. bedrift er størst ved 4-ugers fravænningsalder ved den langsigtede prognose-pris pr. gris på 389 kr. men størst ved 3 ugers fravænning, hvis resultatet pr. gris overstiger 50 kr. 5 ugers fravænning giver et ringere økonomisk resultat end 4 uges fravænning. De øgede omkostninger i farestalden opvejes ikke af de lavere omkostninger i fravænningsstalden hvis fravænningsvægten forsætter med at falde, øges omkostningerne pr. gris i fravænningsstalden, fordi behovet for dyrt startfoder øges. Dette sammen med udfasning af zink i startfoder kan give øget behov for fokus på behovet for at øge fravænningsvægten og -alderen. Referencer [1] Flemming Thorup, Jes Callesen, Finn K. Udesen (2006): Økonomisk betydning af 4- eller 5-ugers fravænningsalder. Meddelelse nr. 759, Landsudvalget for Svin. [2] Helverskov O. (2017): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktion Notat nr SEGES Svineproduktion. [3] Finn Kaltoft Udesen og Thomas Ørenbøl Pedersen (21017): Økonomiske nøgletal i smågriseproduktionen. Notat nr. 1712, SEGES Svineproduktion. //TOG// 10
11 Appendiks Udvalg af anvendte forudsætninger Tabel 1. Diverse input Fravænningsalder Tidsforbrug pr. årsso, timer 7,87 8,11 8,29 Tidsforbrug pr. gris, minutter 5,80 5,00 4,50 Farestier Løbeafdeling Kontrol Drægtighedspladser Poltepladser Sygestier Ornestier Pladser i alt inkl. flyttepladser Investering pr. so, kr Investering pr. smågriseplads Foderforbrug i kalkulen FEso i alt pr. årsso Blanding frav. til 7 kg, kr. 12,70 2,42 0,00 Blanding 7-10 kg, kr. 14,85 14,84 6,86 Blanding kg, kr. 54,40 54,40 54,40 Blanding kg, kr. 16,72 16,72 16,72 Foderomkostning pr. solgt smågris, kr. 98,67 88,38 77,98 Tabel 2. Priser So foder drægtig, kr. pr. FEso 1,45 So foder die, kr. pr. FEso 1,65 Smågrisefoder 0-7 kg, kr. pr. FEsv 4,23 Smågrisefoder 7-10 kg, kr. pr. FEsv 3,03 Smågrisefoder kg, kr. pr. FEsv 2,06 Smågrisefoder kg, kr. pr. FEsv 1,74 Slagtesvinefoder, kr. pr. FEsv 1,54 Polte pris, kr Sæd udgift pr. løbning, kr. 46 Timeløn, kr. 170 Diverse omkostninger pr. so polt, kr. 289 Daka omkostning pr. død so, kr. 220 Arbejdstid pr. indsat so polt, timer 0,50 Pris pr. kwh, kr. 0,70 Kalkulationsrente, % 5,35 Smågrisepris, kr
12 Tlf.: Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 12
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereTOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE
TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereHvornår og hvorfor skal jeg
Hvornår og hvorfor skal jeg investere i et anlæg? Soseminar 19/3-2019 Seniorkonsulent Michael Groes Christiansen, SEGES ERHVERVSØKONOMI Disposition Pattegrise s foderoptag Hvad koster mælkekopper (MK)
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereØKONOMISKE NØGLETAL I SMÅGRISEPRODUKTIONEN
ØKONOMISKE NØGLETAL I SMÅGRISEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1712 For at opnå en god indtjening i smågriseproduktionen skal der være fokus på produktionseffektiviteten, foderomkostningen og salgsprisen. En forskel
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for
Læs mereTEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016
TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereSO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? 21. marts 2018 Fredericia Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi ET FREMTIDSSIKRET SOHOLD
Læs mereUDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereSammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK
I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereFLASKEHALSE I SOHOLDET
FLASKEHALSE I SOHOLDET Fagligt nyt den 27/9 2017 Michael Groes Christiansen & Nikolaj Kleis Nielsen 26/09-2017 FLASKEHALSE I SOHOLDET Hvordan optimeres so anlægget? Hvad skal specielt overvejes ved nybyggeri/renovering?
Læs mereEn landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.
47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang
Læs mereØKONOMI VED SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIER
ØKONOMI VED SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIER NOTAT NR. 1426 Supplerende mælk i farestier kan erstatte brugen af ammesøer. For at opnå samme produktionsøkonomi med supplerende mælk skal der opnås en reduktion
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten
Læs mereMÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.
Læs mereKRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)
KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) NOTAT NR. 1505 Notatet gennemgår hvordan vigtige nøgletal (KMP) standardiseres og gøres sammenlignelige så de kan rangeres. Produktionsværdien af afvigelser
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereFUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER
FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereUdnyt dine data og boost soholdet
Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger
Læs mereFlere farestier eller mælkekopper? Årsmøde, d. 24. januar 2019 Svinerådgiver Preben Høj
Flere farestier eller mælkekopper? Årsmøde, d. 24. januar 2019 Svinerådgiver Preben Høj Disposition Økonomiske problemstillinger Smågrisekvalitet i bred forstand.. Fodringsanlæg til pattegrise eller flere
Læs mereSammendrag. Dyregruppe:
NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION
Læs mereHVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK?
HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK? Dyrlæge Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fagligt Nyt, Fredericia September 2018 HVORFOR ERFARINGSINDSAMLING? Vi tror ikke på,
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs mereGRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis
Læs mereSammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1
Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:
Læs mereDatagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.
NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereTILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereKapacitet og drift i soholdet -Når øget effektivitet giver udfordringer. Vet-teams årsmøde 20. november 2018
Kapacitet og drift i soholdet -Når øget effektivitet giver udfordringer. Vet-teams årsmøde 20. november 2018 Preben Høj, Svinerådgiver, LandboNord Disposition Økonomiske problemstillinger Smågrisekvalitet
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereBusiness Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereEffektivitsrapport for avlsdyr
Status i slutningen af perioden 1-7- - 3-9- 1-4- - 3-6- 1-1- - 31-3- 1-1- - 31-12- Orner [#] 7 8 1 11 7 Unge orner ved periodens slut [#] 3 4 6 5 3 Ins. gilts and sows final amount [#] 1.116 1.95 1.14
Læs mereSVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær
SVINE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær Svineproducent i Danmark 2017 106 svineregnskaber fra LMO, LandboSyd, SAGRO & LandboNord. Sohold 7 kg & 30 kg Slagtesvin
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereSAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE
Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke
Læs mereGennemgang af Batchmanagement ver. 3,0
Gennemgang af Batchmanagement ver. 3,0 V/ Lars Haahr Andersen Dyrlæge, LVK. og V/ Bech Pedersen, Technical Service Manager, Swine, Ceva, Norden. Lars Lars Batchmanagement Ver. 3,0 Version 1,0: Variabelt/tilfældigt
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereNår målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
Læs mereØKONOMISK EFFEKT AF BILLIGERE BYGGERI TIL SLAGTESVIN
ØKONOMISK EFFEKT AF BILLIGERE BYGGERI TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1912 Panelstalde og Rundbuestalde koster cirka 640 kr. mindre pr. stiplads end traditionelle stalde. Beregningerne viser, at de billigere
Læs mere- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
Læs mereDB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark
DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereAKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL
AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR. 1813 Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau.
Læs mereSvin Årets resultat 2016 samt prognose og budgetter for Ved driftsøkonom Jakob Ræbild Nørgaard
Svinesporet 2017 Svin Årets resultat 2016 samt prognose og budgetter for 2017 Ved driftsøkonom Jakob Ræbild Nørgaard Noteringen 2015-2016 8,0 8,5 9,0 9,5 10,0 10,5 11,0 1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34
Læs mereVARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT
Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18
Læs mereFRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
Læs mereFagligtgrundlag for efektivitetskontrolen
Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen DLBRSvineIT Forord Dette materiale giver grundlaget for effektivitetskontrollen i svinemodulet i DLBR IT. Beregningsmetoderne og faglige definitioner er udformet
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereMÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER
MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER MARIE LOUISE M. PEDERSEN SEGES MANAGEMENT AF STORE KULD? ~17 levendefødte pattegrise pr. so (Hansen, 2018) Når der er flere grise end patter: Ammesøer
Læs merePRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN
PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Sorø d. 28. feb. 2018 VKST Årsmøde HVAD SER VI IND I? 2009-2016: Antibiotika 25% Produktion 11,6% 2018-2022: Produktion
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereSVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug
SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereØkonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner
Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste
Læs mereSAGRO Svin. Økonomikonference 2018
SAGRO Svin Økonomikonference 2018 Noteringen 2015-2017 8,0 8,5 9,0 9,5 10,0 10,5 11,0 11,5 12,0 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 3 8 13 18 23 28 33 38 43 48 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 Opnået Prognose
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - OKTOBER 2017
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - OKTOBER 2017 NOTAT NR. 1734 Dette notat viser økonomiske gevinster/tab ved produktivitetsændringer for mange vigtige måleparametre udregnet i DB/enhed og ved forskellige
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereFoderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019
Foderstrategi til pattegrise Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019 Det skal handle om mælkeanlæg/minivådfoderanlæg i dag To nye afprøvninger omhandlende foderstrategier
Læs mere