Procespapir: Skoleudviklingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Procespapir: Skoleudviklingsplan 2014-2015"

Transkript

1 Procespapir: Skoleudviklingsplan Skolecenter Jetsmark

2 Indhold Indledning... 3 Fokus på udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Inklusion og læring... 4 Teamsamarbejde... 8 Reformens temaer i fokus Skolecenter Jetsmarks strategiplan Elevernes trives i en sammenhængende skole med både en undervisnings- og en fritidsdel Understøttende undervisning Evaluering og fagligt løft Læring gennem brugen af IT Skolens åbning mod det omgivende samfund natur, kultur og erhverv Bilag 1: Ledelsesmæssige overvejelser Bilag 2: Rammer der rummer

3 Indledning Skoleudviklingsplan er at betragte som et procespapir. Vi har travlt på Skolecenter Jetsmark. Vi skal dels kvalificere den drift vi har gang i og dels skal vi selvfølgelig arbejde med fusionere tidligere Jetsmark Skole og Pandrup Skole i lyset af reformen. Skoleudviklingsplan er udarbejdet efter Forvaltningens skabelon. Vi har suppleret med to bilag: Bilag 1: Ledelsesmæssige overvejelser, som du kan lære, hvis du ønsker at læse nærmere om ledelsens teoretiske tilgang til arbejdet med at holde god skole anno Bilag 2: Rammer der rummer, som er et procespapir vi har arbejdet med henover vinteren. 3

4 Fokus på udvalgte kommunale indsatsområder Inklusion og læring Sammenhæng: Vi ønsker at fremme en kultur, der understøtter lærere og pædagoger, som er dygtige ledere i klasserummet, har en god relation til sine elever, har struktur på undervisningen og gode fagdidaktiske kundskaber, så eleverne lærer så meget som muligt. Disse lærere og pædagoger fremstår som både faglige og personlige rollemodeller og inspiratorer for eleverne. Anvendelse af ICDP-teknikker er med til at eleverne giver de nære professionelle gyldighed til at være betydningsfulde voksne. Målet er at vi i et godt samarbejde med hjemmene - samskaber et læringsmiljø, som støtter læring og læringsprocesser. I sådanne læringskulturer har læring og en god arbejdsindsats på skolen social status. Et bedre læringsudbytte hos eleverne drejer sig om at videreudvikle lærernes og pædagogers praksis og etablere skolekulturer, som er samarbejdsorienterede og har fokus på elevernes læring, socialisering og sunde udvikling. Vi ønsker at tilrettelægge forholdene således, at lærerne og pædagogerne kan reflektere deres egen praksis og foretage nødvendige ændringer baseret nyttig viden om hvordan der holdes god skole. På Skolecenter Jetsmark har alle fastansatte i fritidsdelen enten færdiggjort eller er i færd med at færdiggøre ICDP-uddannelsen. I undervisningsdelen er det målet, at alle lærere skal gennemføre modul 1. Det anerkendende og ressourceorienterede syn med den gode relation som omdrejningspunkt afspejler sig i skolens tilgang til alle børns læring, og det skal som udgangspunkt afspejle sig i alle sammenhænge i det pædagogiske arbejde; både i forhold til børn, forældre og internt blandt de ansatte. Der arbejdes således kontinuerligt med at fremme grundlagsforståelsen. 4

5 Vi arbejder på at få en stadig bedre overlevering fra børnehaverne til skolestart i fritidsdelen den 1. april. Vi ønsker at arbejde med faste kontaktpædagoger i det fireårige forløb i indskolingen. Dette vil understøtte oplevelse af sammenhænge, og det vil understøtte relationsarbejder og udviklingen af trivselsteamene i indskolingen. Vi gør endvidere brug af skolestartspædagoger en i hver by som er med til at understøtte børnenes gode skolestart. Skolestartspædagogen arbejder i årscyklusen 1. april 31. marts. Indskolingen på Skolecenter Jetsmark består som bekendt af en undervisningsdel og en fritidsdel. Indskolingspædagogerne har sin gang begge steder. I perioden fra 1. april og frem til sommerferien er den primære opgave i samarbejde med kontaktpædagogen - at arbejde med de kommende børnehaveklasseelevers skoleparathed. I perioden fra 1. august til 31. marts er den primære opgave at samarbejde med kontaktpædagogen og børnehaveklasselederen. Målet er inklusion, og inklusion lykkes, når alle elever er til stede og deltager aktivt i den almene undervisning, betyder noget for klassens fællesskab, har stort udbytte af læringen. Indskolingspædagogerne arbejder med at understøtte, at det enkelte barn har mulighed for at udfolde sin personlighed og føle sig betydningsfuld for fællesskabet. Du er bevidst om, at børn der føler at det de kommer med, bliver værdsat - får øget selvtillid og evne til at begå sig socialt blandt kammeraterne. for at Skolecenter Jetsmark skal være et både trygt og udfordrende sted at være også for de skolestartende børn. På Skolecenter Jetsmark mener vi, at de nye skolebørn har krav på at opleve og tilegne sig noget nyt, men de skal på samme tid erfare, at skolelivet også kræver noget nyt af dem selv. De skal føle sig trygge ved skolen, samtidig med at de bibringes en forståelse for, at der er normer og kultur der skal understøttes og samskabes vi skal samskabe en inkluderende skolekultur. 5

6 Børnene skal have gode muligheder for at udfolde sig fysisk både inde og ude. I legen trænes og fæstnes det, børnene allerede har lært, og der udvikles nye læremotiver. I fritidsdelen arbejder der struktureret med leg og bevægelse. En stor del af den pædagogiske opgave er at give børnene mulighed for at lege mens de lærer, og samtidig øge deres bevidsthed om, at de lærer, mens de leger, og at de også lærer af hinanden. Børnene får øget bevidsthed om, at de er elever, mens det legende indhold bygger bro mellem daginstitutionens og skolens kultur. I 2012 udarbejdede vi en ny professionsunderstøttende skabelon til MUS. Mål: At de nære professionelle bliver stadig bedre til at facilitere børnenes udvikling og læring. At både lærere og pædagoger arbejder målrettet med den anerkendende og ressourceorienterede tilgang til det enkelte barn og dets familie. At pædagogikken er synlig i elevplaner, udviklingsplaner, i skole/hjemsamtaler, på netværksmøder, på kompetencecenter. At videofeedback også bliver et redskab til at facilitere teamenes arbejde med den enkelte læres/pædagogs relationskompetence. At der i samarbejdet lærer/pædagoger fremmes en fælles forståelse for tilgangen til det enkelte barn - med respekt for professionernes forskellighed og de forskellige fællesskaber, opgaverne skal løses i. At forældrene får kendskab til grundsynet og de arbejdsmetoder, vi gør brug af med henblik på at skabe trivsel, udvikling og læring. At vi de nære professionelle bliver stadig dygtigere til at inddrage de ressourcer der er i familierne. 6

7 Tegn: At vi kan se, at børn og personale på Skolecenter Jetsmark trives. At børn, forældre og kolleger omtales i en anerkendende tone i alle sammenhænge. At en større del af de faglig svage børn og børn med særlige behov inkluderes og trives. At de 2 faggrupper på skolen i højere grad gør brug af hinandens ressourcer. At vi-tanken bliver dominerende. Tiltag: En realisering af ovenstående kræver mange tiltag. Et overordnet vigtigt tiltag er at kvalificere og facilitere teamsamarbejdet. Se dette foldet ud i nedenstående tema. Kontaktpædagogerne deltager i undervisningen i tre ugentlige overlapstimer. Vi har ansat to indskolingspædagoger én pr. spor. Etablering af ressourceteams i begge byer - bestående af en AKT-lærer og en AKTpædagog, som fleksibelt kan varetage en mere indgribende og specialiseret indsats. Evaluering: Det skal dagsordenssættes i skolens herunder i SFO ens team, at det bliver evalueret i hvilket omfang de ønskede tegn kommer til udtryk, herunder regulere tiltagene. Vi vil i skoleåret 2014/2015 justere vores praksisunderstøttende skabelon for MUS, herunder fokusere på TUS. 7

8 Teamsamarbejde Vi ønsker et funktionelt teamsamarbejde i lærende organisation som organisatorisk grundlag for refleksioner og samarbejde om at efterleve kommunale og nationale fordringer. Sammenhæng: Udviklingen af det allerede eksisterende teamsamarbejde på Skolecenter Jetsmark er begrundet i den øgede udfordring fra mange interessenter både lokalt og nationalt - kravet om dokumentation, evaluering, elevplaner, handleplaner og mål- og indholdsbeskrivelser. Disse udfordringer stiller øgede krav til de didaktiske overvejelser og evnen til at begrunde de valg, der træffes i den pædagogiske praksis. Begrundelsen for denne udvikling er flere. Det er bl.a.: pædagogiske begrundelser, der fokuserer på teamets funktion i forhold til samarbejdet om det enkelte barn og udvikling af børnenes læring og undervisning. personalemæssige begrundelser, der fokuserer på teamets funktion i forhold til udvikling af lærernes og pædagogernes kompetencer evnen til at håndtere de mange udfordringer. arbejdsmiljømæssige begrundelser, der fokuserer på teamets muligheder for kollegial aflastning og udvikling af et bedre arbejdsmiljø. Vi er bevidste om, at et bedre læringsudbytte hos eleverne drejer sig om at videreudvikle lærernes og pædagogers praksis og etablere skolekulturer, som er samarbejdsorienterede og har fokus på elevernes læring, socialisering og sunde udvikling. Denne erkendelse fordrer en særlig indsats på Skolecenter Jetsmark. 8

9 Mål: Målet er en funktionel teamstruktur, der understøtter arbejdet med at implementere skolepolitikken på Skolecenter Jetsmark. Vi ønsker at fremme en kultur, der understøtter lærere og pædagoger, som er dygtige ledere i klasserummet, har en god relation til sine elever, har struktur på undervisningen og gode fagdidaktiske kundskaber, der skaber de bedste resultater. Disse lærere og pædagoger fremstår som både faglige og personlige autoriteter for eleverne. Vi ønsker i et godt samarbejde med hjemmene - at fremme en elev/børnekultur, som støtter læring og læringsprocesser. I sådanne læringskulturer har læring og en god arbejdsindsats på skolen social status. Tegn: Vi ønsker at se et funktionelt teamarbejde i forhold til: Struktur Indhold Proces Der skal være et godt samspil mellem teamstrukturen, opgavernes indhold og formen på arbejdsprocesserne. 9

10 Tiltag: Evidensbaseret professionsarbejde: Vi vil tilrettelægge forholdene således, at lærerne og pædagogerne kan diskutere deres egen praksis og foretage nødvendige ændringer baseret på forskning. Vi ønsker at skærpe personalets bevidsthed om de tre lærerkompetencer. Vi ønsker at have fokus på hvordan vi kvalificerer vores indsats i forhold til at det pædagogiske personale bliver stadig mere professionelle i forhold til didaktiske kompetencer, relationskompetencer samt klasserumsledelse. Ledelsen vil forfølge tiltag med henblik på at efteruddanne og opkvalificere teamlederrollen i såvel undervisnings- som fritidsdelen. Organisering i teams: Arbejdet i klasseream understøtter det daglige arbejde. I indskolingen følger kontaktpædagogerne i fritidsdelen eleverne i en fireårig periode. Dette understøtter vores arbejde jf. grundlagsforståelsen, og understøtter inklusionsindsatsen, herunder det gode samarbejde med forældrene. For at understøtte det faglige fokus, vil vi fremover tillægge fagteams meget større betydning. Vi har tidligere med succes skemalagt klasseteamenes tid. Fremover vil vi få erfaring med skemalægning af dansk- og matematikfagteams. I grundskolen for årgangene årgang; årgang; årgang. Dette understøtter de nye muligheder for holddannelser på over halvdelen af tiden. Ledelsen vil i forbindelse med planlægningen af skoleåret 2014//15 sikre dette. Vi vil i planlægningen af skoleåret 2014/2015 ligeledes have stort fokus på hvordan vi bedst muligt inddrager teamfacilitatorernes nye indsigter. Planlægning og evaluering: Der skal skabes mere fortrolighed med brug af SMTTE- modellen som dynamisk værktøj til planlægning og evaluering på alle niveauer i organisationen. Ledelsen vil følge konkret op på dette i skoleåret 2014/

11 Evaluering: Det er en ledelsesmæssig forventning, at SMTTE-modellen anvendes som dynamisk planlægningsog evalueringsværktøj. Dette gør sig gældende på alle niveauer i organisationen Skolecenter Jetsmark: De enkelte klasseteam Fagteam De enkelte SFO-team TUS MUS Skolens ledelsesteam Skolebestyrelsen 11

12 Reformens temaer i fokus Skolecenter Jetsmarks strategiplan Elevernes trives i en sammenhængende skole med både en undervisnings- og en fritidsdel Tema: Eleverne trives i en sammenhængende skole med både en undervisnings- og en fritidsdel Målet er, at skolerne i Jammerbugt Kommune udgør professionelle og kvalificerede læringssteder, hvor der er et velfungerende og ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger, således at børnene og de unge sikres et miljø og en hverdag, som er sammenhængende og som understøtter deres trivsel og læring. Lærerne og pædagogerne har i fællesskab ansvaret for, at det enkelte barn føler sig set, mødt og anerkendt som det det menneske, det er. Samarbejdet mellem pædagogerne og lærerne i skolen skal være med til at sikre, at børnene udvikler deres personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer. Det er op til den enkelte skole i samarbejde med skolebestyrelsen at udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser for fritidsdelen efter reformen under hensyntagen til, at fritidsdelen fremover udgør en kortere del af børnenes hverdag i skolen. Ungdomsskolen og folkeskolen forpligtes til at indgå i samarbejder og partnerskaber, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner. Status: Hvor er vi nu? Status på arbejdet med at etablere en sammenhængende skoledag med et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger, som understøtter børnenes og de unges trivsel og læring. Kaas afdelingen: Samarbejdet mellem skoledelen og fritidsdelen er begrænset og ikke systematiseret eller formaliseret på daglig basis. Der er ikke indskolingspædagoger i indskolingen. Det daglige samarbejde er præget af ad hoc løsninger. Vi har fyraftensmøder 4 gange årligt med indskoling og fritids delen. Derudover deltager pædagoger i dele af skole-hjem samarbejdet. Pandrup afdelingen: Lærere og pædagoger arbejder sammen i lærings- og trivselsteam omkring den enkelte klasse i indskolingen. Der er skemalagt én lektion ugentlig til samarbejdet. kontaktpædagogen er tilknyttet klasse med 114 lektioner årligt på 3. årgang 78 lektioner grundet overgang til skolestartende børn start i fritidsdelen 1. april. Disse lektioners placering planlægger det enkelte team ud fra, hvad der giver mening i opgaveløsningen. Teamets opgave er at understøtte det enkelte barns samt klassens trivsel og læring. Pædagogens primære funktion er at understøtte trivsel og inklusion. der arbejdes med Trin for Trin eller Fri for mobberi. Teamet holder fælles forældresamtaler og forældremøder. Mål: Hvor vil vi gerne være i 2018? Hvordan vil man i fremtiden De nære professionelle er ansvarshavende og ansvarstagende. Der er et reelt samarbejde mellem de professionelle og hjemmet og hvor de professionelle skaber en helhedsorienteret indsats mod et sammenhængende børneliv. Målene er at 12

13 kunne se i vores organisering og tilrettelæggelse af skoledagen, at hverdagen understøtter børnenes og de unges trivsel og læring? Hvordan ønsker vi at samarbejdet mellem pædagoger og lærere skal fungere fremover? Skabe intelligente og differentieret holddelinger Skabe fleksible undervisningsmiljøer Der er et formaliseret og tydelig samarbejde mellem faggrupperne som understøtter eleverne faglige, sociale og personlige udvikling. Med formaliseret mener vi, at ledelsen sætter rammer og strukturen for samarbejdet. Med tydelig mener vi fælles teammøder og arbejde som understøtter undervisningen og aktiviteter i fritidsdelen. Eleverne oplever udfordringer i egen udviklingszone De professionelle opstiller sammen med barnet læringsmål, der er tilpasset den enkelte elev. Der er et ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger hvor de to professioners kompetencer kommer i spil. Trivselsundersøgelser indgår som en naturlig del som parametre for elevernes sociale og personlige udvikling. Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage hen over de næste skoleår for at nå målene? Didaktiske overvejelser: Hvad gør vi? Hvorfor? - Begrundelserne Hvem? Hvordan? Hvornår? - Kort sagt det operationelle Uddannet personalet. 3 slags skolepædagoger Skolestartspædagog Kontaktpædagog Inklusionspædagog Funktionsbeskrivelse af de tre pædagoger. Kompetence udvikling af lærere og pædagoger i form af refleksive samtaler, TUS, sparring, interne kurser, vidensdeling. Kontaktpædagog i team med klyngens klasselærere. Samarbejdet sker fra klasse Undersøgende på bedst muligt skolehjem samarbejde form, tid, sted Proces i forhold til at harmonisere lærerpædagogsamarbejdet i de to afdelinger ud fra best practice og nytænkning I fritidsdelen laves nye mål- og indholdsbeskrivelser Lave trivselsundersøgelser Evaluere, fintænke, undersøge, inddrage ny viden, tilpasse i samarbejdet mellem ledelse og personale

14 Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Hvilke indikatorer vil vi opstille for et velfungerende og ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger? Hvilke indikatorer vil vi opstille for en sammenhængende skoledag? Hvilke indikatorer vil vi opstille for børnenes trivsel? Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt samarbejdet mellem lærere og pædagoger er velfungerende og ligeværdigt? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, om skoledagen er sammenhængende? Tegn og indikatorer: Vi arbejder med en forståelse af at skoledelen arbejder med skal forståelse og fritidsdelen med en kan forståelse. Der arbejdes med fælles læringsmål for barnet i skoledelen og fritidsdelen. Teammødernes form og indhold afspejler en fælles forståelse for opgaven De professionelle deltager i fælles skole-hjem samtaler og fælles forældremøder Holddeling praktiseres hvor der er fælles forståelse for formålet med holddelingen og form og indhold variere Den understøttende undervisning afspejler den fagfaglige undervisning og arbejdet med elevernes trivsel Eleverne oplever læring gennem læringsmål. Vi oplever trivsel og arbejdsglæde for børn og voksne. Trivsel forstået som man er inkluderet i faglige og sociale fællesskaber. Resultater af trivselsundersøgelserne viser fremgang Evaluering: Samarbejdet mellem lærer og pædagoger følges op af TUS samtaler og med deltagelse af nærmest leder på samarbejdsmøderne Der skal være dagsorden og referat fra de fælles møder. Dagsorden skal afspejle både et drifts og koordineringsniveau samt et udviklings- og refleksionsniveau Gennem test og samtaler med elever og forældre sættes der fokus på trivsel og læring. På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere børnenes trivsel? 14

15 Understøttende undervisning børn og unges læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse Tema: Understøttende undervisning børns og unges læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse Jammerbugt Kommune vil skabe en skole, hvor læringsmålene, der er opstillet for det enkelte barn, den enkelte gruppe og for fællesskabet, er afgørende for tilrettelæggelsen af skoledagens indhold og organisering. Teamet omkring gruppen af børn og unge har ansvaret for såvel det enkelte barn som gruppens og fællesskabets læring og dannelse, og de tilrettelægger i fællesskab undervisningen og de pædagogiske aktiviteter med henblik på at skabe de bedst mulige forudsætninger for målrettet læring for alle børn og unge. Skolen i Jammerbugt Kommune skal være en skole, hvor alle børn og unge er en del af fællesskabet. Derfor skal skolen være inkluderende. Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for at fremme børnenes og de unges læring og trivsel og gøre skoledagen mere spændende og afvekslende. Det er de opstillede læringsmål, der er styrende for de læringsaktiviteter, der skal foregå i den understøttende undervisning. Status: Hvor er vi nu? Status på arbejdet med at opstille læringsmål for børn og unge og indrette skoledagens indhold og organisering herefter. Status på inklusion. Lektiehjælp. Motoriktræning. Trivselsundersøgelser. Trivselssamtaler. Trivselsdage. Emneuger. Trin for Trin. Fri for mobning. Holdning og handling. Skilsmissegrupper/samtaler. Pitstop. Inklusionspædagoger/lærere. Perronen. Understøttende undervisning for specialklasserne: Status: Der er 3 specialklasser i specialafdelingen i år: Indskolingsklassen, hvor der er elever med massive generelle vanskeligheder. Der er pædagoger og pædagogmedhjælpere i både skole og sfo. Mellemtrinsklassen, hvor der både er elever med massive generelle vanskeligheder og generelle vanskeligheder. Der er pædagoger og pædagogmedhjælpere i både skole og sfo. Udskolingsklassen, hvor der både er elever med massive generelle vanskeligheder og generelle vanskeligheder. Her er der tilknyttet pædagogmedhjælper. Der arbejdes med temaer og meget aktivitet ud af huset. 15

16 Fritidstilbud: Der er fritidstilbud fra 0. til 7. årgang. Der arbejdes på, at børnene skal forholde sig til få voksne i løbet af deres skoledag. Der arbejdes med individuelle undervisningsplaner, som revideres løbende. Eleverne inddrages ikke i udfyldningen af elevplanen. Forældrene får undervisningsplanen fremlagt ved skolehjemsamtaler. Der arbejdes på tværs af klasser og faggrupper, så eleverne bliver inkluderet i det omfang, de kan magte. Der justeres og planlægges løbende i forhold til den enkelte elev her inddrages forældrene. Der opstilles både faglige og sociale mål for den enkelte elev. Der arbejdes med gode overgange for eleverne. I det daglige mellem skole og sfo, og overordnet når eleverne skal skifte fra en klasse til en anden. Personalet i specialafdelingen ser frem til den nye skolereform, som giver mulighed for at arbejde mere sammen på tværs af faggrupper. De ser muligheder for større fleksibilitet. Rådgiverne bidrager i de enkelte team og i hele afdelingen. Mål: Hvor vil vi gerne være i 2018? Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering og tilrettelæggelse af skoledagen, at der tages udgangspunkt i de opstillede læringsmål? Hvilke mål har vi for sammenhængen mellem den fagdelte undervisning og den understøttende undervisning? Hvilke mål ønsker vi at opstille for inklusionsindsatsen? Eleverne oplever kobling mellem den fagopdelte undervisning og bred anvendelse af denne. At vi som organisation er kompetente til at understøtte børnenes personlige, sociale og faglige læring i alle sammenhænge og aldersklasser. At eleverne bliver studerende. Mere fleksible læringsrum. Fleksibel undervisning. Endnu tættere samarbejde de professionelle imellem. Den understøttende undervisning kan ses i forhold til den enkeltes læreprocesser samt faglige kunnen. Den understøttende undervisning er med til at kvalificere læreprocesserne og bidrage til inklusion. Specialklasserne: Mål: Vores mål er, at specialklasserne får en sammenhængende skoledag. Der tages udgangspunkt i den enkelte elev, og der arbejdes med, at eleverne skal blive så livsduelige som muligt. Vi ser gerne, at vi har en afdeling, hvor eleverne får morgenmad, 16

17 frokost og eftermiddagsmad. Indkøb, tilberedning og oprydning er en del af undervisningen. Faglig indlæring sker gennem praktiske opgaver, og der bliver flere aktiviteter ud af huset. Der opstilles faglige og personlige mål. Større samarbejde på tværs i afdelingen og arbejde i helheder. Lærere og pædagoger i specialklasserne skal koble sig på almenområdet, idet de kender det enkelte barns kompetence og udviklingspotentialer. Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage hen over de næste skoleår for at nå målene? Didaktiske overvejelser: Hvad gør vi? Hvorfor? - Begrundelserne Hvem? Hvordan? Hvornår? - Kort sagt det operationelle Kompetente nære professionelle, der samarbejder i smarte sammenhænge, Kvalificering af de særlige indsatser Tættere pædagogisk ledelse og opfølgning Trivselsundersøgelser Elevsamtaler Beskrivelser af de særlige indsatser Holdindsatser Holddannelser. Trivsels- og læringsteams. Kompetenceudvikling. Fokus på læsning (læsevejleder). Specialklasserne: Tiltag: Større fokus på elevplanerne. Større inddragelse af både elever og forældre. Lærer- pædagogsamarbejde i alle klasser. Faste teammøder: Klasseteam, afdelingsteam og fagteam Holddannelser. Effektivisere specialpædagogiske indsatser. Specialklasserne: Madordning for alle. Fokus på sundhed. 17

18 Evaluering af ovennævnte tiltag. Specialklasserne: Inddragelse af lokalsamfundet Evaluering af ovennævnte tiltag. Specialklasserne: Specialklasserne fungerer fuldt ud som et heldagstilbud. Større samarbejde med almenområdet. Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Hvilke indikatorer vil vi opstille for teamenes arbejde med at opstille læringsmål? Hvilke indikatorer vil vi opstille for sammenhængen mellem læringsmål og tilrettelæggelse af skoledagen? Hvilke indikatorer vil vi opstille for en vellykket inklusionsindsats? Når trivselsundersøgelserne viser, at børnene er i trivsel. Når eleverne klarer sig bedre i nationale tests. Når der er færre konflikter eleverne imellem. Når samarbejdet mellem lærere og pædagoger er yderligere udviklet. Når der ekskluderes færre elever. Specialklasserne: Tegn: : Elevplanerne bliver aktive, og eleverne får et ejerskab til dem. Målene revideres løbende samt information til forældrene. Større trivsel hos eleverne. Barnet ses som en helhed : Børn der indlærer og trives bedre : Bedre forberedelse til et arbejdsliv Der er bygget en ny afdeling, som hænger sammen med den øvrige skole. Eleverne i specialklasserne føler sig inkluderet. Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere Vi vil løbende evaluere i teamsene, herunder ledelsesteamet. Vi vil bruge de faglige erfaringer fremadrettet, og koble det med ny viden på området. 18

19 teamenes arbejde med at opstille læringsmål? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere sammenhængen mellem læringsmål og tilrettelæggelse af skoledagen? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere inklusionsindsatsen? Vi vil evaluere de enkelte børn ud fra trivselsundersøgelser, tests m.m. Specialklasserne: Evaluering: Der laves et årshjul for hver klasse og for hele afdelingen. Hvorfor gør vi det, vi gør? Aktiviteterne skal have et formål. Større skriftlighed. Ledelse i teammøder. Videodokumentation: se på det, der lykkes. 19

20 Evaluering og fagligt løft Tema: Evaluering og fagligt løft I Jammerbugt Kommunes skolevæsen er det vigtigt, at alle børn og unge bliver så dygtige som muligt. Derfor er barnets og den unges læring og trivsel det grundlæggende udgangspunkt for teamets planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen og den pædagogiske praksis. Teamet organiserer, tilrettelægger og evaluerer undervisningen, så den tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og potentialer og rummer udfordringer for alle børn og unge. Evaluering af læreprocesserne og børnenes faglige og personlige udvikling foregår i en kontinuerlig proces og som en integreret del af undervisningen og den pædagogiske praksis. Teamets arbejdsform er kendetegnet ved, at der foregår en løbende faglig, didaktisk og metodisk diskussion om undervisningen og den pædagogiske praksis med udangspunkt i systematik og skriftlighed. Elevplanen skal bidrage til en differentieret undervisningsmæssig og pædagogisk praksis. Status: Hvor er vi nu? Status på teamsamarbejdet herunder status på arbejdet med elevplanen. Skolen er afdelingsopdelt hvor hver afdeling udgør et team. Der er klasseteams. Der er en koordinator for hver afdeling. Skolen har teamfacilitatorer i hver afdeling, men ikke til hver klasseteam. Klasseteams er omdrejning for det primære forum for læring og trivsel. Teamets opgaver er overvejende på driftsniveau og i mindre grad på lærings- og refleksionsniveau Afdelingsledere deltager i teammøder ad hoc Elevplaner udarbejdes i dialog i teamet en gang årligt. De nationale test anvendes som en del af undervisningen Der anvendes prøver inden for dansk og matematik som en del af undervisningen I forbindelse med læsekurser afvikles der prøver før og efter kurset Fokus: Ved planlægning af næste skoleår har vi fokus på det faglige teamsamarbejde. Fokus på formativ, dynamisk evaluering Elevinddragelse Få båret viden ind. Gerne inddragelse af konsulenter (kommunalt indsatsområde). Aktiv anvendelse af vejlederne ifht. kollegaer. Mål: Hvor vil vi gerne være i 2018? Alle teams skal både have et drifts- og koordineringsniveau samt et lærings- og refleksionsniveau. Der er forskellige former for teams i organisationen som 20

21 Hvilke mål har vi for teamenes arbejdsform? Hvordan vil man i fremtiden kunne se, at teamet organiserer, tilrettelægger og evaluerer undervisningen, så den tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og potentialer og rummer udfordringer for alle børn og unge. Hvilke mål har vi for teamenes evaluering af læreprocesser og børnenes faglige og personlige udvikling, og deres arbejde med elevplanerne? løser specifikke opgaver og har forskellige funktioner. Vi arbejder med fagteams og klasseteams i hver afdeling. Der er en teamfacilitator tilknyttet både fagteams og klasseteam. Ressourceteamet bestående af ressourcepersoner tilknyttet Kompetencecentret arbejder på tværs af afdelingerne. Teamfacilitatorerne inddrages både som kvalificering af praksis og som aktive bidragsydere i organisationsdidaktiske refleksioner. Der er til teammøderne en fælles afklaring af mødekultur. Kodeks for teamsamarbejde er i tale sat og skriftlig formuleret. Tydelig pædagogisk ledelse fordrende og udfordrende dialoger. Hvor ledelsen er styrende på rammer og møder teamet med et læringsperspektiv Ressourcepersoner som vejledere indgår som naturlig sparringspartner i teamets kvalificering af undervisningen Teamet og den enkelte fagperson arbejder bevidst og naturligt med en bred vifte af evalueringsmetodikker som en del af undervisningen og samværet med eleverne. Teamet arbejder med tydelig feedforward, proces og feedback Teamet udarbejder perioderplaner bundet op på holddelingsperioden. I periodeplanen fremgår mål for elevernes læring og kompetenceudvikling. Den enkelte elev er i centrum for læring med fokus på læringsmål, fagfaglige udvikling og alsidige sociale udvikling Eleverne er medspillere på egne læringsmål og evaluering heraf. Elevplanen er et dynamisk redskab hvor læringsmålene indgår. Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage hen over de næste skoleår for at nå målene? Didaktiske overvejelser: Hvad gør vi? Hvorfor? Begrundelserne Hvem? Hvordan? Hvornår? Kort sagt det Fagsteams etableres og kvalificeres med fokus på samarbejde og funktionalitet Evalueringskultur påbegyndes, der eksperimenteres med forskellige evalueringsmetodikker i de enkelte teams Perioderplaner etableres i forbindelse med holddeling. Vi skal eksperimentere med form og indhold Læringsmål påbegyndes. Der aftales med teamet en plan for i hvilke og hvordan læringsmålene skal bruges og beskrives Ovenstående videreføres Evalueringsbånd indlægges som en fast del af skoledagen 21

22 operationelle Kvalificering af evalueringskulturen Kvalificering af læringsmål Ovenstående videreføres Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Hvilke indikatorer vil vi opstille for teamets arbejdsform? Hvilke indikatorer vil I opstille for teamenes arbejde med at organisere, tilrettelægge og evaluere undervisningen? Hvilke indikatorer vil vi opstille for teamenes inddragelse af elevplanen i teamsamarbejdet og i samarbejdet med børn, unge og forældre? Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På hvilken måde vil vi understøtte, evaluere og dokumentere at teamets arbejdsform er kendetegnet ved, at der foregår en løbende faglig, didaktisk og metodisk diskussion om undervisningen og den pædagogiske praksis med udgangspunkt i systematik og skriftlighed? Teamfacilitatorerne faciliterer teammøderne og at teamet arbejder på begge niveauer som beskrevet ovenfor. Samtidig afspejler møderne at den viden om læring og mødekultur som facilitatorerne har tilegnet afspejles i praksis. Perioderplaner anvendes i teamet planlægning Der kan spores fremgang i elevernes præstationer mål ud fra læringsmål, nationaltest etc. Evalueringskultur, det er en naturlig del at bruge evalueringsværktøjer for elever og personale i forhold til de læringsmål der er opstillet. Der er et tæt samarbejde mellem medarbejder og den pædagogiske ledelse i form af Deltagelse på teammøder TUS Ledelsen følger op på teamets arbejde og dokumentation På hvilken måde vil vi understøtte, evaluere og dokumentere teamenes arbejde med at organisere, tilrettelægge og evaluere undervisningen, så den tager udgangspunkt i det 22

23 enkelte barns forudsætninger og potentialer og rummer udfordringer for alle børn og unge? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere teamenes inddragelse af elevplanen i teamsamarbejdet og i samarbejdet med børn, unge og forældre? 23

24 Læring gennem brugen af IT Tema: Læring gennem brugen af IT Jammerbugt Kommune ønsker et øget fokus på, at digitalisering bliver et middel, der støtter skolerne med: At understøtte skolernes opgaveløsning samt børnenes og de unges læring og udvikling At fremme differentieret undervisning At børnene opnår kompetencer til at tage en ungdomsuddannelse At understøtte de politikker som kommunen udformer At støtte vejledere og andre ressourcepersoner Der er derfor udarbejdet og vedtaget en digitaliseringsstrategi. Status: Hvor er vi nu? Status på skolens arbejde med digitaliseringsstrategien. Mål: Hvor vil vi gerne være i 2018? Hvilke mål har I for digital læring og undervisning? It-didaktorer i fagene dansk og matematik Skolen er dækket med trådløst netværk. Skolen er en del af serviceaftalen. Computer pr. hver 4. elev Skolens elever benytter Microsofts Officepakke Skolen anvender it programmer i specialafdelingen Der er Smartboard i udskoling, mellemtrin og til dels indskoling. Interaktive tavler i alle klasser Papirløs/digital udskoling Anvend skyen som den digitale platform Tablet i indskolingen som læringsredskab Der er udarbejdet en lokal og dynamisk digitaliseringsstrategi, herunder etik, brug af sociale medier og Passende adgang til og brug af hjælpeprogrammer Optimer interessen for BYOD og opbevaring til BYOD Digital og dynamisk elevplan Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage hen over de næste skoleår for at nå målene? Didaktiske overvejelser: Hvad gør vi? Hvorfor? - Begrundelserne Vi melder os ud af IT-aftalen Der etableres google-drev for alle elever Digitaliserings strategi udarbejdes Pilot projekt i udskoling ift. digitalisering og papirløs undervisning Vi indkøber digital funktionsbestemte devices Indkøb af opbevaring til BYOD Digital og dynamisk elevplan indføres på alle klassetrin Videre udvikling af ovenstående 24

25 Hvem? Hvordan? Hvornår? - Kort sagt det operationelle Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Hvilke indikatorer vil vi opstille for den digitale understøttelse af skolens opgaveløsning og børnenes/de unges læring og udvikling? Hvilke indikatorer vil vi opstille for at digitalisering bliver et middel til fremme af differentieret undervisning? Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? Se mål. Vi vil løbende evaluere behov for devices ift læringsmål og undervisningens form og indhold På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere den digitale understøttelse af skolens opgaveløsning og børnenes/de unges læring og udvikling? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere at digitalisering bliver et middel til fremme af differentieret undervisning? 25

26 Skolens åbning mod det omgivende samfund natur, kultur og erhverv Tema: Skolens åbning mod det omgivende samfund natur, kultur og erhverv Med folkeskolereformen er det besluttet, at der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur-, erhvervs- og foreningsliv i skolen, lige som folkeskolen og kulturskolen forpligtes til et gensidigt samarbejde. Samarbejdet med parterne fra det omgivende samfund skal didaktisk begrundes i læringsmålene for det enkelte barn eller den enkelte gruppe. Samarbejdet skal fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at børnene og de unge i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder som foreningslivet rummer. Samarbejdet vil ligeledes give skolen en stærkere lokal base, og skolen vil være med til at give lokalsamfundet profil og identitet. Status: Hvor er vi nu? Status på samarbejdet med ungdomsskolen, kulturskolen og med inddragelsen af det lokale idræts-, kultur-, erhvervs- og foreningsliv. Mål: Hvor vil vi gerne være i 2018? Der har været afholdt indledende møder med Ungdomsskolen og Kulturskolen angående forestående udvidede samarbejde. Der vil blive fulgt op på dette i forbindelse med vores skabelse af en meget mere spændende overbygning. Ind til videre har vi haft primært fokus på at få eliteidrætsklasserne op at stå. I første ombæring bliver dette i et godt samarbejde med den lokale boldklub og den lokale bokseklub. Vi skal samarbejde der hvor det giver mening. Og det er der, hvor det understøtter elevernes dannelse på nyttig vis. Hvilke mål har vi for samarbejdet med ungdomsskolen, kulturskolen og med inddragelsen af det lokale idræts-, kultur-, erhvervsog foreningsliv? Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Eliteklasser for fodbold, boksning og cykling. Linier og interesser i overbygningen. Kreative fag på mellemtrinnet. Hvilke skridt vil vi tage hen over de næste skoleår for at nå målene? Didaktiske overvejelser: Hvad gør vi? Hvorfor? - Begrundelserne Hvem? Hvordan? Hvornår? - Kort sagt det operationelle Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Udvidelse Evaluering og udvidelse Vi ønsker at se tegn på stadig flere positive tilkendegivelser om Skolecenter Jetsmark fra flest mulige perspektiver. 26

27 Hvilke indikatorer vil vi opstille for et vellykket samarbejde med henholdsvis ungdomsskolen, kulturskolen og med inddragelsen af det lokale idræts-, kultur-, erhvervs- og foreningsliv? Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? Samarbejdet skal give god mening for alle parter. Vi skal være fortsat nysgerrige på hvordan vi holder god skole forog i lokalområde Jetsmark. På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere et vellykket samarbejde med henholdsvis ungdomsskolen, kulturskolen og med inddragelsen af det lokale idræts-, kultur-, erhvervs- og foreningsliv? 27

28 Bilag 1: Ledelsesmæssige overvejelser Overordnet kontekstafklaring: Vi arbejder med skoleledelse i et hyperkomplekst samfund. Der er derfor brug for at gå fra lineær, kausal tænkning til hyperkomplekse refleksioner. Der er brug for værdibaseret ledelse og medledelse. For vores arbejde skal give mening. Og enhver indsats må måles på hvorvidt frontmedarbejderne de nære professionelle lærerne og pædagogerne - kobler sig på forståelsen og indsatsen RETNINGEN. I værdibaseret ledelse er kongstanken at erstatte kontrol- og regelstyring med uddelegering og ansvar til medarbejderne, som opfordres til at handle værdibaseret (Thyssen). En stærk organisation har ansvarshavende og ansvarstagende frontmedarbejdere. Vi skal som ledere sørge for at der er rammer der rummer, og at der er retning der rummer - og medarbejdere der har erstattet løs snak med struktureret kommunikation om opgavevaretagelserne (produktionens domæne skal kvalificeres via refleksionens domæne). Det fælles skal blive retningsgivende, men der skal være rum til decentrale prægninger (tiden er løbet fra at én gang givne anvisninger giver mening i alle sammenhænge). Retning må koble sig på konteksten hvad er udfordringen hvad er opgaven? (Her må rejses mange spørgsmål, fx: Hvordan kobler vi læringsdiskursen og omsorgsdiskursen? Hvordan nedbryder vi fagskel og får fokus på komplementær opgavevaretagelse? ). Meningskommunikation meningsledelse er afgørende, når vi tænker systemisk: Vi skal skabe organisatorisk sammenhængskraft. I systemisk tænkning forstås kommunikation som meningsdannelse og handlingskoordination. Det er i kommunikationen at vi skaber sammenhæng/koblinger mellem vore individuelle billeder af situationen (vores meningsdannelse) og samtid muliggør, at vi kan koordinere vore handlinger på tværs af personer og teams. Der er jo så forunderligt, at ethvert individ reflekterer kommunikationen på baggrund af sin forståelse (autopoesis), og vores evne til at handle koordineret er koblet med graden af koordineret forståelse eller mening. 28

29 Derfor er en aktiv involvering af lærerne og pædagogerne i dialogen om beslutninger ikke mindst intentionerne hermed meget vigtige. Vi skal reflektere beslutningspræmisserne. Det er en vigtig forudsætning for, at beslutninger giver så tilstrækkelig mening for lærerne og pædagogerne, at de kan handle koordineret og i overensstemmelse med ledelsens ønsker. Også når vi vender ryggen til. Som skoleledere har vi derfor både en chefrolle og en coachrolle. Vi skal have en fordrende og en udfordrende dialog med de respektive enheder skolens team. Med en socialt konstruktiv lederrolle, er vi opmærksomme på at det er godt at have retning og rammer, men vi skal samtidig være opmærksomme på hvad der sker i rummet. Det er gennem kommunikationen, at vi som ledere skal have lærerne og pædagogerne til at koble sig på retning og rammer. Og der skal være plads til emergens. Forandringer skabes i kommunikationen, idet omfang lærerne og pædagogerne kobler sig på retning og rammer. Mintzberg siger, at jo mere komplekse omgivelserne er, jo større er nytten af decentralisering. Det er komplekst at drive skole, og der er evidens for, at en teambaseret organisation er i stand til at agere hurtigt og hensigtsmæssigt i forhold til ændrede opgaver. Men det forudsætter, at der ikke blot er tale om teamorganisering af navn, men om teamorganisering af gavn at der er tale om funktionelle team. Og funktionelle team skal koble sig på retning og værdier. Og teammedlemmerne skal medskabe perspektiver inden for de fastsatte retninger og rammer (der skal ske en udnyttelse af råderummet handlingsrummet). Velfungerende teamarbejde med højt funktionsniveau kendes ved at teammedlemmerne kobler sig socialt og opgavemæssigt på hinanden (høj opgaveorientering og høj social orientering). Vi skal have teams der reflekterer over opgavevaretagelsen (konteksten retningen). Metarefleksion hvorfor gør vi det vi gør? Det er vigtigt at tænke anerkendende undersøgende Hvad nu hvis? (dobbeltlooplæring). Lærerne og pædagogerne de nære professionelle - skal kommunikere med henblik på at koble sig på at koordinere forståelser, forventninger og handlinger i et konstant samspil og en løbende dialog med henblik på at nå de mål, Skolecenter Jetsmark er sat i verden for at nå. Klavs Nielsen taler om distribueret ledelse. En organisation består af en række praksisfællesskaber. Praksisfællesskaberne udgør rygraden i organisationen. Ledelse handler om at forstå og fordybe sig 29

30 i, hvad der er på spil i disse praksisfællesskaber og forholde sig ledelsesmæssigt til dette. Og det er her vores rolle som teamchef og teamcoach kommer i spil. Weich gør opmærksom på, at det er i processerne, og dermed i organiseringen, at den egentlige organisation kommer til udtryk. I en pluralistisk omverden er der brug for lærere og pædagoger, der aktivt kan bidrage til skabelse af omgivelser (enactment). En pædagogisk formulering af den systemiske tænkning lyder i dagligdagen på Skolecenter Jetsmark således: Den der ejer begrundelserne ejer i høj grad perspektivet for indsatsen. Der fordres pædagogisk argumentation og overensstemmelse med tale og handling. Vi skal have mindsket skellet mellem det vi i ledelsen kommunikerer at der foregår på Skolecenter Jetsmark og så det, der reelt kommer til udtryk i den pædagogiske praksis. Vi skal som ledere hele tiden have et undersøgende perspektiv på hvor lærerne og pædagogerne er i forhold til at arbejde med retning. Der er brug for nære professionelle, som ikke blot er ansvarshavende, men i høj grad også er ansvarstagende. Selve afdelingsopdelingen og teamorganiseringen er let at organisere på papiret. Den kvalificerede ledelsesopgave går dels på at kvalificere kulturudviklingen at bidrage til at lærerne og pædagogerne er stadigt reflekterende i forhold til grundforståelser og kerneydelser. Og den kvalificerede ledelsesopgave går på at kvalificere kompetenceudviklingen at bidrage til at de nære professionelle evner at agere i et relationelt samspil om opgavevaretagelserne. En måde at måle succesraten på er ved at konstatere, at der lander stadigt færre sager på vores bord, - altså sager som lærerne og pædagogerne selv burde håndtere. Forandring skal måles på at du gør noget andet i morgen, end du gjorde i går. Hvorfor har vi skemalagt trivsels- og læringsteammøderne på Skolecenter Jetsmark? - Det har vi fordi vi har brug for at alle frontmedarbejderne lærerne og pædagogerne de nære professionelle - kobler sig på at reflektere skolens opgave retningen, og samskaber en nyttig opgavevaretagelse inden for de givne rammer. Der skal være fokus på råderummet handlingsrummet mere fokus på egen ageren mindre fokus på børnenes fremtoning og på for få ressourcer (rammerne). 30

31 Vi skal arbejde med situeret læring den læring, der er forbundet med at mødes med kollegaer med henblik på at kommunikere om daglig praksis. Og hvis der skal skabes situeret læring, skal erfaring med praksis bæres ind i en anerkendende undersøgelse. Det er en kontinuerlig proces at have føling med praksisfællesskaberne. Vi skal bruge vores ledelsestid på at give indsatsen gyldighed. At leden en afdeling at lede et team betyder grundlæggende at lede en samtale om et væsentligt, relevant indhold i en kontekst. Udviklingssamtale skal ikke være en rituel handling, som blot finder sted en gang om året At arbejde med systemisk ledelse handler ikke om teori. Det handler om det, du med fordel gør anderledes i morgen. Ved at invitere til refleksiv dialog arbejder vi i ledelsen med at skabe organisatorisk sammenhængskraft og organisatorisk læring. Dokumentation og skriftlighed er vigtigt men handlingerne i relation til retningen er endnu vigtigere - i balancen mellem det fælles og det lokale. Og så prøver vi at være bevidste om at træde i karakter i forhold til det vi vælger at gøre (det er bedre at gøre 5 ting helhjertet end 27 ting halvhjertet). Der er for mange, der vil for meget for lidt. Det er vigtigt, at vi som ledere ikke drukner i enkeltsager, som de nære professionelle skal klare, men at vi som ledere arbejder med den pædagogiske og strategiske ledelsesopgave. Vi skal arbejde med hvordan enhederne i den polycentriske orden er forbundet. Altså pædagogisk argumentation om hvad vi er fælles om. Om retning og udvikling. Samtidigt skal vi understøtte, at hvert team er centrum for egen udvikling for egen orden. Vi skal arbejde med at distribuere ledelsen (Klavs Nielsen) at de nære professionelle kobler sig på retningen og forståelsen. At de også tager ledelsesperspektivet fordi det giver mening. Vi skal understøtte dette i et fordrende og udfordrende samspil med de nære professionelle. Vi skal bidrage til udviklingen fra en fast defineret ramme til en mere flydende form, hvor det enkelte individ får en større rolle og mere indflydelse 31

32 Skåret til benet handler systemisk ledelse ikke om teori. Det handler om det du med fordel kan gøre anderledes i morgen. 32

33 Bilag 2: Rammer der rummer Procespapir: Rammer der rummer En meningsfuld og fair proces i forbindelse med skabelsen af en ny struktur Rammer, der rummer, som bedst muligt faciliterer læringsledelse til gavn for alle børnene i nærområde Jetsmark. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Revideret: 2. februar

34 Indspark pædagogisk råd december

35 35

36 36

37 37

38 38

39 39

40 40

41 41

42 42

43 43

44 44

45 45

46 46

47 Indspark pædagogisk råd januar

48 48

49 49

50 50

51 51

52 52

53 53

54 54

55 55

56 56

57 57

58 58

59 (Se bilag: Tilbagemeldinger fra januarmødet) 59

60 Den lokale kontekst - Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Det er en særlig udfordring i nærområde Jetsmark Det er vi vidende om, og denne viden er bragt i spil ved udlægningen af de specialpædagogiske ressourcer. 60

61 61

62 Uddrag fra skolepolitikken i Jammerbugt Kommune 62

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015. Aabybro skole

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015. Aabybro skole SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015 Aabybro skole Indhold Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen i perspektiv af Kvalitetsrapporten... 3 360 graders læring alles læring og trivsel på kanten af det vi gør!... 6 Lærer

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Fjerritslev skole. Skoleudviklingsplan 2014. Bilag

Fjerritslev skole. Skoleudviklingsplan 2014. Bilag Fjerritslev skole Skoleudviklingsplan 2014 Bilag Det Flexible Læringsrum 0-3.klasse Læring, udvikling & dannelse Der arbejdes med holddannelses som en organisatorisk samt faglig begrundelse i Det Flexible

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere