Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Transkript

1 Sundhedsudvalget, Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 30. oktober 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Udvalgsværelset Mødetidspunkt: Kl. 15:00-17:00 Medlemmer: Formand: Susanne Eilersen (O) Næstformand: Pernelle Jensen (V) Bente Ankersen (A) Børge Larsen (V) Henning Due Lorentzen (A) Inger Nielsen (C) Ivan Toftgaard (F) Side 1

2 Sundhedsudvalget, Indholdsfortegnelse 65 Godkendelse af dagsorden budgetopfølgning 2013 på Sundhedsudvalgets område Opsamling på idéudviklingsdagen om det nære sundhedsvæsen den Orientering om status på Bydelsprojektet Orientering...13 Side 2

3 Sundhedsudvalget, Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: Økonomiske konsekvenser: Vurdering: Indstillinger: Fagafdelingen indstiller Bilag: Side 3

4 Sundhedsudvalget, budgetopfølgning 2013 på Sundhedsudvalgets område Sagsnr.:13/10121 Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: I henhold til kommunens principper for økonomistyring gennemføres der hvert år 3 overordnede budgetopfølgninger. Ved budgetopfølgningerne kan budgettet tilrettes i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for budgetlægningen, det vil sige, at der kan tilrettes for: Ny lovgivning. Byrådsbeslutninger. Ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. Fejl og mangler. For alle øvrige budgetmæssige afvigelser gælder rammestyringens principper overskridelser på ét område skal finansieres via reduktioner på andre områder inden for udvalgets ramme. Hvis udvalget alligevel vælger at ansøge om tillægsbevillinger, som ikke er omfattet af ovenstående spilleregler, skal der særskilt tages stilling hertil i Byrådet. Ved de overordnede budgetopfølgninger gives der endvidere en status på udvalgets indsatsområder i aktivitetsbeskrivelsen Sundhed. Status på indsatsområder vedlægges som bilag. Udvalgets økonomi fra vedtaget budget til forventet regnskab er vist i nedenstående skema. Tallene dækker perioden til og med september måned. Mio. kr. Korrigeret budget 3. budgetopfølgning Forventning spar/lån Forventet regnskab Serviceudgifter, drift Genoptræning 20,208 0,033-0,931 19,310 Hjælpemidler 42,562 0,049 1,550 44,161 Forebyggelse 7,164 0,000-1,620 5,544 Vederlagsfri fysioterapi 6,156 0,000 1,881 8,037 Finansiering af sundhedsudgifter 11,402-3,831-1,948 5,623 Serviceudgifter, drift i alt 87,492-3,749-1,068 82,675 Aktivitetsbestemt medfinansiering 185,850 3,798 1, ,952 Total 273,342 0,049 0, ,627 + = udgift, - = indtægt I det følgende er indholdet i de enkelte kolonner kort beskrevet: Side 4

5 Sundhedsudvalget, Korrigeret budget Kolonnen Korrigeret budget dækker over vedtaget budget samt 1. og 2. budgetopfølgning og spar/lån overførsler fra Endvidere er reduktionen af prisfremskrivningen, som blev besluttet i Økonomiudvalget den 5. juli 2013 indeholdt i beløbet. 3. budgetopfølgning Kolonnen 3. budgetopfølgning indeholder de omplaceringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i Byrådet. Under serviceudgifter foretages der omplaceringer i disse sager: Hjælpemidler (0,049 mio. kr.) Udmøntning af servicejob Hjælpemiddel & Kommunikation (0,049 mio. kr.) Genoptræning (0,033 mio. kr.) Udflytning af KOL skole til Fredericia Kommune (0,033 mio. kr.) Finansiering af sundhedsudgifter (-3,831 mio. kr.) Teknisk flytning af Betinget pulje til bedre sundhed fra Serviceudgifter til Aktivitetsbestemt Medfinansiering (-3,831 mio. kr.). Sagen blev godkendt ved 2. budgetopfølgning. Under aktivitetsbestemt medfinansiering søges der om omplaceringer i disse sager: Aktivitetsbestemt medfinansiering (3,798 mio. kr.) Udflytning af KOL skole til Fredericia Kommune (-0,033 mio. kr.) Teknisk flytning af Betinget pulje til bedre sundhed fra Serviceudgifter til Aktivitetsbestemt Medfinansiering (-3,831 mio. kr.). Sagen blev godkendt ved 2. budgetopfølgning. Forventet spar/lån Kolonnen Forventet spar/lån dækker over opsparing til senere eller lån af næste års budget. I henhold til kommunens principper for økonomistyring er der fri adgang til spar/lån på serviceudgifter. Ved et evt. merforbrug indenfor udvalgets ramme er der altså mulighed for at indhente dette i det følgende år. Spar/lån behandles og godkendes ved regnskabsafslutningen. For en yderligere specifikation af sagerne henvises der til bilaget på sagen. Side 5

6 Sundhedsudvalget, Budgetopfølgning 2014-konsekvens: Mio. kr. Vedtaget budget budgetopfølgning virkning Forventning spar/lån Forventet regnskab 2014 Serviceudgifter, drift Genoptræning 21,168 0, ,668 Hjælpemidler 42, ,765 Forebyggelse 5, ,151 Vederlagsfri fysioterapi 7,466 0 Finansiering af sundhedsudgifter 5,585-0, ,466 5,085 Serviceudgifter, drift i alt 82, ,135 Aktivitetsbestemt medfinansiering 193, ,127. Anlæg 0, ,500 Total 275,762 0,000 0, ,762 + = udgift, - = indtægt Under Serviceudgifter søges der om at omplacere 0,500 mio. fra Ambulant specialiseret genoptræning til Genoptræningcentret. Årsagen er at borgere i stort omfang ikke længere går til genoptræning på sygehuset, men henvises i stedet til Genoptræningscentret, så budgettet følger derved opgaven. Der er endnu ikke taget stilling til fordeling af forventet spar/lån fra 2014 til Derfor står der 0 i kolonnen. Økonomiske konsekvenser: Der henvises til afsnittene Sagsfremstilling og Vurdering. Side 6

7 Sundhedsudvalget, Vurdering: Samlet økonomisk vurdering: Der forventes på nuværende tidspunkt, at Sundhed kommer ud med overskud på Serviceudgifter på 1,068 mio. kr. samt et underskud på Aktivitetsbestemt medfinansiering på 1,304 mio. kr. Det vil sige et samlet merforbrug i 2013 på 0,236 mio. kr. på udvalgets område. Genoptræning (+0,931 mio kr.): Der er uforbrugte midler vedr. aktivitetspuljen samt kræftplanpuljen som forventes overført til udskudte aktiviteter i Derudover er der på Genoptræningscentret disponeret et overskud i 2013 til dækning af løn til tidsbegrænsede ansættelser i Der forventes i alt overført overskud på 0,931 mio. kr. til Hjælpemidler (-1,550 mio. kr.): Der forventes et merforbrug på 1,550 mio.kr. som primært vedrører de kropsbårne hjælpemidler samt høreapparater. Høreapparatsområdet er overgået til Regionerne pr. 1. januar 2013, men der har været et efterslæb på området fra Forebyggelse (+1,620 mio. kr.): Der forventes overført et mindreforbrug på 1,620 mio. kr. til 2014 primært pga. udskudte aktiviteter. Vederlagsfri fysioterapi (-1,881 mio. kr.): Udgifter til vederlagsfri fysioterapi forventes pt. ikke at kunne dækkes af budgettet. Dels på grund af et overført underskud fra 2012 samt et mindre underskud i I alt et forventet merforbrug på 1,881 mio. kr. Finansiering af sundhedsudgifter (+1,948 mio. kr.): Der forventes overført overskud på 1,948 mio. kr., hvilket hovedsagligt skyldes et mindreforbrug vedr. almindelig ambulant specialiseret genoptræning. Udviklingen af forbruget på ambulant specialiseret genoptræning har været faldende igennem årene, fordi borgere i højere grad henvises til genoptræning i kommunen frem for på sygehuset. Derfor søges fra 2014 om omplacering af 0,500 mio. kr. fra ambulant specialiseret genoptræning til GenoptræningsCentret til at imødegå det stigende antal borgere, som genoptrænes i kommunen. Aktivitetsbestemt medfinansiering (-1,304 mio. kr.): Der forventes pt. et underskud på 1,304 mio. kr. hvilket er en videreførelse af underskuddet fra Vurderingen er meget usikker idet den alene baserer sig på aktivitetstal for året første 7 måneder. Sygehus Lillebælt er bagud med afregningen af aktiviteten, da indførelse af et nyt edb-system har medført forsinkelse i registreringerne. Indsatsområder: Der forventes, at der er fornuftig fremdrift på indsatsområder. Side 7

8 Sundhedsudvalget, Indstillinger: Pleje & Sundhed indstiller: 1. At der søges om tillægsbevilling/omplacering for i alt 0,049 mio. kr. til serviceudgifter i At sagen videresendes til Økonomiudvalg og Byråd. Bilag: Åben - 3. budgetopfølgning - specifikation.pdf Åben - Status på indsatsområder Sundhed.pdf Side 8

9 Sundhedsudvalget, Opsamling på idéudviklingsdagen om det nære sundhedsvæsen den Sagsnr.:12/13974 Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: Den afholdt Sundhedsudvalget en idéudviklingsdag om det nære sundhedsvæsen. Der var 63 deltagere fra patientforeninger, kommunale fagafdelinger, Region Syddanmark, de praktiserende læger og politikere. Idéudviklingsdagen var første skridt i arbejdet med det nære sundhedsvæsen. Det var formålet med dagen, at alle kom med input til hvordan vi i fællesskab løfter de opgaver, der ligger i det nære sundhedsvæsen i dag og i fremtiden. Dagen blev indledt med oplæg om sundhedstilstanden i Fredericia Kommune, KLs og PLOs rolle i det nære sundhedsvæsen og en oversigt over de eksisterende kommunale tiltag inden for det nære sundhedsvæsen og en præsentation af kommunens tanker vedrørende et kommende sundhedshus, herunder beskrivelse af basisscenariet for indholdet i sundhedshuset. Resten af dagen blev brugt på workshops, hvor deltagerne i grupper drøftede hvorledes vi bedst og billigst skaber det nære sundhedsvæsen. Referat fra dagen, samt sammenskriv fra gruppearbejdet, er vedhæftet som bilag. Gruppediskussionerne berørte især følgende emner: Sæt fokus på forebyggelse og tidlig opsporing - tænk det nære sundhedsvæsen bredt. Ikke et sundhedsvæsens hus, men et fælles borger hus et raskhus eller et sundhedsaktivitetshus. Differentierede tilbud, med fokus på borgerens reelle behov. Tværgående samarbejde i kommunen og på tværs af sektorer samle de rigtige mennesker om borgeren. Sikre kendskab til hinandens erfaringer og til tilbud/funktioner. Dilemma mellem at samle funktioner i et sundhedshus/at have én indgang og samtidig være i nærmiljøet og lade det der virker blive der hvor det virker bedst. Del ansvaret mellem fagfolk og borgere. Udover de mange input fra dagen, som skal indgå i det videre arbejde med sundhedshuset og det nære sundhedsvæsen, blev det besluttet at nedsætte en tænketank om det nære sundhedsvæsen. Tænketanken skal arbejde videre med input fra idéudviklingsdagen, de skal komme med deres indspark til processen om sundhedshuset og det nære sundhedsvæsen, de skal afprøve idéer og dilemmaer, de skal holde os fast i processen og de skal være med til at kvalificere basisscenariet. Der lægges op til at tænketanken mødes 2-4 gange om året. Første møde forsøges afholdt inden udgangen af Forslag til tænketankens deltagere fremlægges på mødet. Side 9

10 Sundhedsudvalget, Økonomiske konsekvenser: Der vil være udgifter til afholdelse af møder i tænketanken om det nære sundhedsvæsen. Vurdering: Det er arbejdsgruppen vedr. det kommende sundhedshus vurdering, at idéudviklingsdagen om det nære sundhedsvæsen var meget vellykket og gav mange gode input til det videre arbejde, samt en god fælles forståelse af de opgaver, der ligger i det nære sundhedsvæsen og at vi er mange til at løfte dem i fællesskab. Det vurderes ligeledes, at tænketanken om det nære sundhedsvæsen vil være en uvurderlig støtte i det videre arbejde til at afprøve idéer og sikre at resultatet skaber synergi for borgerne. Indstillinger: Direktøren for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked indstiller, 1. at opsamlingen fra idéudviklingsdagen om det nære sundhedsvæsen tages til efterretning 2. at udkastet til organisering af tænketanken om det nære sundhedsvæsen, herunder medlemmer, godkendes. Bilag: Åben - Idéudviklingsdagen om det nære sundhedsvæsen - gruppe 1 - LD.pdf Åben - Idéudviklingsdagen om det nære sundhedsvæsen - gruppe 2 - LD.pdf Åben - Idéudviklingsdagen om det nære sundhedsvæsen - gruppe 3 - LD.pdf Åben - Idéudviklingsdagen om det nære sundhedsvæsen - gruppe 4 - LD.pdf Åben - Idéudviklingsdagen om det nære sundhedsvæsen - gruppe 5 LD.pdf Åben - Idéudviklingsdagen om det nære sundhedsvæsen - gruppe 6 LD.pdf Åben - Referat fra idéudviklingsdagen d. 30. sept.pdf Side 10

11 Sundhedsudvalget, Orientering om status på Bydelsprojektet Sagsnr.:12/3287 Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: Status i Korskærparken Sundhedsudvalget godkendte i juni 2013 overdragelsesplan, der betyder at Sundhedsprojektet i sin nuværende form ophører ved udgangen af Der blev afsat ,- kr. i 2014 og 2015 til at videreføre udvalgte aktiviteter og funktioner. Pleje og Sundhed har afholdt et første møde med den nye forening Forening Korskær, som ønsker at indgå i et samarbejde om at videreføre aktiviteter igangsat under Sundhedsprojektet, og administrere aktivitetspuljen på kr. de næste to år. Der udarbejdes en samarbejdsaftale og aftales faste møder mellem foreningen og Pleje og sundhed. Samtidig påbegyndes evaluering af projektet. Bl.a. foretages der en spørgeskemaundersøgelse af Epinion i oktober, som skal sammenlignes med undersøgelsen, der blev foretaget ved projektopstart i Den samlede evaluering forventes at kunne blive præsenteret for udvalget i april Med overdragelsen trækkes projektlederen ud af Korskærparken, bortset fra det månedlige Sundhedstjek. Ressourcerne vil derfor fra årsskiftet blive brugt til at intensivere indsatsen i Sønderparken, indtil der foreligger en beslutning om den fremtidige strategi på baggrund af evalueringen. Status i Sønderparken Projektet i Sønderparken fortsætter som hidtil planlagt til og med I bilaget fremgår status på projektet. Der er bl.a. udarbejdet to nye evalueringer af aktiviteterne motion for ledige og fodbold for drenge, som opsummeres i bilaget. Evalueringerne i deres fulde længde ligger på sagen. På mødet vil status og evalueringer blive præsenteret nærmere. Økonomiske konsekvenser: Ikke vurderet. Vurdering: Sundhedssekretariatet vurderer, at overdragelsen af aktiviteter i Korskærparken er i fuld gang, og at rammerne for et samarbejde med de frivillige er positive. Det vurderes, at mange gode aktiviteter er i gang i Sønderparken, men at bl.a. det manglende aktivitetshus er en udfordring for rekruttering af beboerne, som derfor fortsat skal modnes og prioriteres. Side 11

12 Sundhedsudvalget, Indstillinger: Pleje og sundhed indstiller At orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Statusnotat Sønderparken oktober2013.pdf Side 12

13 Sundhedsudvalget, Orientering Sagsnr.:13/99 Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: Orientering og spørgsmål fra udvalgsformanden. Orientering og spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne. Orientering og spørgsmål fra afdelingen. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Fagafdelingen indstiller Bilag: Side 13

14 Sundhedsudvalget, Underskriftsside Susanne Eilersen Pernelle Jensen Bente Ankersen Børge Larsen Henning Due Lorentzen Inger Nielsen Ivan Toftgaard

15 Bilag: budgetopfølgning - specifikation.pdf Udvalg: Sundhedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67723/13

16

17

18 Bilag: Status på indsatsområder Sundhed.pdf Udvalg: Sundhedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 68236/13

19 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2013 Egne indsatsområder: Indsatsområde: 1 Rehabiliteringsafdelingen 1.1. Rehabiliteringsafdelingens innovationskraft Giv slip Rehabiliteringsafdelingen ønsker i at udvikle innovationskraften i lederteamet og blandt medarbejderne i samarbejde med MidtLab. Rehabiliteringsafdelingen består generelt af to udviklingsorienterede afdelinger, som indgår i mange innovative projekter, herunder Længst muligt i eget liv. For at sikre flyvehøjden ønsker vi, at få en endnu stærkere innovationsprofil, og at innovationsarbejdet spredes i hele organisationen. Det er et grundlæggende vilkår, at økonomien løbende bliver tilpasset oftest i udfordrende retning, og at den demografiske udvikling går mod flere og mere selvstændige ældre. For at få opgaven til at hænge sammen med Rehabiliteringsafdelingens økonomi og forventningerne fra borgerne, er det nødvendigt hele tiden at tænke nyt og kreativt i de opgaver, som afdelingen løser. Samarbejdet med MidtLab starter 1. september Opdateret pr Status: Rehabiliteringsafdelingen har i perioden september 2012 til april 2013 samarbejdet med en antropolog og konsulent fra MidtLab omkring hverdagsinnovation. Medarbejderne og lederteamet er introduceret til nye innovations metoder som fx professionel nysgerrighed, og vi har været værter og plusperson for hinanden på tværs af Rehabiliteringsafdelingen. Lederteamet er blevet udfordret med Benspænd (forstyrrelser som sætter nye perspektiver i bevægelse). GIV SLIP er aktuelt forankret i LMU, som fælles model for hverdagsinnovation. GIV SLIP har været medvirkende til at bryde vaner og skabe nye veje til gavn for borgerne. Indsatsområde: 1.2. Implementering af forløbsprogram for rehabilitering af borgere med en nyerhvervet hjerneskade Rehabiliteringsafdelingen har modtaget kr. fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til projektet En styrket interdisciplinær rehabilitering af voksne med en nyerhvervet hjerneskade. Projektet strækker sig fra og har til formål, at implementere det nationale forløbsprogram på senhjerneskadeområdet, tilpasset Fredericia kommunes eksisterende tilbud. GenoptræningsCentret er hovedaktør i projektet, men der vil være en tæt involvering af hele Pleje og Sundhed, Voksen-handicap, Jobcentret, Sygehus Lillebælt og et samarbejde med Kolding Kommune. I projektet ønskes den interdisciplinære rehabiliteringsindsats styrket på seks områder: 1. Tværsektorielt samarbejde og samarbejde internt i Fredericia Kommune 2. Graduerede rehabiliteringsindsatser på basalt, avanceret og specialiseret niveau 3. Klarhed på visitationsretningslinjer til rehabiliteringsindsatser 4. Senhjerneskadekoordinatorfunktion svarende. til 30 timer pr. uge 5. Kompetenceudvikling til fagprofessioner i Fredericia kommune 6. Dokumentation og monitorering af effekter

20 Opdateret pr Status: Projektets formål er at sikre implementering af Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med en erhvervet hjerneskade. Projektet har fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere I Fredericia Kommune samt at borgere efter udskrivelse fra sygehuset møder en kommunal forløbskoordinator og et sammenhængende forløb. Forløbskoordinatorernes opgave er at følge borgerne tæt i rehabiliteringsforløbet. Denne funktion viser med tydelighed, at der skabes tryghed for borger og pårørende og bedre sammenhæng/koordinering mellem afdelinger og fagpersoner. Pt. har 42 borgere med en ny hjerneskade været tilknyttet projektet siden start. I projektet er der i efteråret 2013 fokus på at øge synligheden af forløbskoordinatorerne i Fredericia Kommune. Derudover er der fokus på kompetenceudvikling primært af fysioterapeuter og ergoterapeuter på GenoptræningsCentret. Som en del af projektet, er der igangsat et kursus for pårørende til borger med senhjerneskade. Kurset er et samarbejde mellem CSV i Kolding, Selvhjælp Fredericia Middelfart og de to senhjerneskadeforløbskoordinatorer. Pt. er to ud af tre aftener afviklet. Der har deltaget 19 pårørende til den første aften og 15 pårørende til den anden aften. Indsatsområde: 1.3. Kræftrehabilitering i Fredericia Kommune, med afsæt i Forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation samt Kræftpakken III Nyere tal fra Kræftens bekæmpelse viser, at der hvert år er ca. 300 borgere i Fredericia Kommune, som får en kræftdiagnose. Flere og flere overlever en kræftsygdom i dag, og flere levere længere tid med sygdommen. Af den nationale udmøntningsplan for Kræftpakken III fremgår det, at kommuner og regioner har ansvaret for implementering af Forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation med virkning fra ultimo I regi af Sundhedsstrategisk Forum arbejder en tværgående gruppe med forslag til en implementerings- og tidsplan for kommunerne. Plejen arbejder med udvikling af den palliative indsats. Der er behov for at sygehusene bliver mere opmærksomme på at henvise borgere til GenoptræningsCentrets tilbud for kræftramte. Der er behov for videndeling mellem Fredericia Kommune, Kræftens Bekæmpelse, Frivilligcentret og aftenskolerne på eksisterende tilbud. Det må overvejes om Pleje og Sundhed med fordel kan etablere et koordinerende team og én indgang for borgeren. Det må overvejes om GenoptræningsCentrets nuværende tilbud om fysiske træning,, skal suppleres med kræftrehabilitering som indeholder fx: patientuddannelse, psykosociale tilbud, ernæringsvejledning, rygestopkurser og pårørende støtte. Der skal også indtænkes, hvorvidt Sund og Glad og TTA dækker behovet hos den sygemeldte borger med følger efter en kræftsygdom. Opdateret pr Status: Kræftrehabiliteringsindsatsen blev påbegyndt medio marts Der har siden opstarten været en stor interesse og efterspørgsel på tilbuddet. Der starter i gennemsnit 3-4 nye kræftramte pr. uge i rehabiliteringsforløb og 64 borgere er tilknyttet kræftrehabilitering. Borgerne bliver henvist via sygehuset, praktiserende læge, Jobcentret eller borgeren kan selv henvende sig. Alle forløb opstartes via en sundhedssamtale. Tilbuddet er differentieret i forhold til borgernes behov og aktuelle livssituation. Borgeren møder ud fra sit individuelle behov et team bestående af sygeplejerske, fysioterapeuter, ergoterapeut, klinisk diætist og en

21 fast tilknyttet sagsbehandler fra Jobcentret. Det tværgående tilbud dækker forløbet fra tidligt kræftstadie og til forløb med senkomplikationer. Kræftrehabiliteringen er udviklet i tæt samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Støt den pårørende. Tilbuddet dækker indsatser i hjemmet, fysisk træning på hold, sygepleje, ernæringsvejledning, dialog om arbejdssituationen, undervisning i fx senkomplikationer samt cafetilbud på GenoptræningsCentret. Cafétilbuddet ligger i forlængelse af holdtræningen. Der er stor efterspørgsel efter deltagelse i cafétilbuddet - her har borgerne mulighed for at sparre, støtte og udveksler erfaringer med hinanden omkring de udfordringer, som de hver især står med. Den lokale forening af Kræftens Bekæmpelse og selvhjælp Fredericia Middelfart deltager periodevis i cafetilbuddet. Kræftens Bekæmpelse og Idræt i dagstimerne har taget initiativ til at opstarte et træningstilbud for kræftramte borgere på FIC. Dette tilbud er blevet igangsat efter ønske fra de borgere, der deltager i Kræftrehabiliteringen, så de har et sted, hvor de kan fortsætte med at træne sammen i forlængelse af det kommunale forløb. Indsatsområde: 1.4. Systematisk tobaksforebyggelse for GenoptræningsCentrets borgere I perioden gennemfører GenoptræningsCentret projektet Systematisk tobaksforebyggelse i samarbejde med Sundhedssekretariatet. Projektet er finansieret fra Sundhedspuljen og indsatsen knytter sig til strategiplanen i Fredericia Kommunes Sundhedspolitik. Projektets overordnede formål er, at endnu flere fredericianere bliver røgfri. Målet er, at der i projektperioden gennemføres 300 tobaksscreeninger, og at der kontinuerligt gennemføres et rygestopkursus efter Kom og Kvit metoden. Indsats 1 Uddannelse af personalet i systematisk screening omkring rygning og ønske om rygestop. Indsats 2 Kompetenceudvikling til rygestoprådgivere efter Kom & Kvit modellen. Indsats 3 Terapeuterne gennemfører en bred screening for rygning i forbindelse med forundersøgelse til genoptræning.. Indsats 4 Borgere som er motiveret for tobaksstop tilbydes rygestopkursus efter Kom & kvit konceptet. Indsats 5 Dokumentation og monitorering. Indsats 6 Telefonisk opfølgning på deltagerne efter 12 måneder fra de er afsluttet.

22 Opdateret pr Status: Resultatet ser lovende fra det første KOM & KVIT rygestopkursus på GenoptræningsCentret. Noget tyder på at kombinationen af genoptræningsforløb og rygestop kursus giver gode resultater. Terapeuterne er blevet uddannet i at screene for rygning og motivation for at kvitte cigaretterne i forbindelse med den almindelige forundersøgelse.. To fysioterapeuter er uddannet som rygestop instruktører. Kurserne gennemføres som et projekt i samarbejde med Sundhedssekretariatet. Indsatsområde: 1.5. Samarbejde med den frivillige sektor Rehabiliteringsafdelingen arbejder med en civilsamfundsfundsstrategi, som et led i Fredericia Former Fremtidens frivillige spor. Strategien udvikles gennem afprøvning af indsatser i praksis og i dialog med borgerne. Målet er at sikre den god sammenhæng mellem forebyggelse, genoptræning og den frivillige sektors tilbud. Opdateret Status: Rehabiliteringsafdelingen har et meget fint samarbejde med den frivillige sektor og vi inviterer gerne frivillige ind i organisationen fra den tidlige udviklingsfase i forbindelse med nye tiltag. Det gælder indsatserne omkring forebyggelse, sundhedsfremme og udslusning efter genoptræning og vedligeholdende forløb. Forebyggende team og medarbejdere tilknyttet det kroniske område samarbejder om at igangsætte initiativer, som styrker involvering og samarbejde med frivillige. Eksempelvis: Motionsfællesskaber for borgere med KOL. 33 borgere træner 2 gange om ugen på selvtræningsholdene på Tavlhøjcentret. Afvikling af seniorkurser Patientuddannelsen Lær at leve med en kronisk sygdom - Lær at takle kroniske smerter - Lær at takle angst og depression. Vi planlægger nye tiltag omkring Stanfordkurser i Sønder/korskærparken i foråret Projekt Trivselspiloter En at følges med Projektet LIV, som foregår i FIC. Projektet er udfordret pga. få henviste borgere. Indsatsområde: 1.6. Rehabilitering og samarbejde på tværs i kommunen omkring tale, syn, høre og IKT områderne Hjemtagelsen af ydelser fra CKHM er også et vigtigt fokusområde i Fredericia Kommune har med virkning fra 1. januar 2012 opsagt aftalen med CKHM og hjemtaget syns-, tale- og IKT området. I 2013 fokuseres på følgende indsatser: Hjemtagelse af de sidste enkeltydelser på synsområdet Borgernes tilfredshed med ydelserne. Tværfagligt samarbejde og rehabilitering i borgerens forløb. Der er etableret 6 netværksgrupper på tværs af fagafdelinger og med Hjælpemidler & Kommunikation som tovholder. o Netværksgruppe vedrørende stammere

23 o Netværksgruppe vedrørende børn med kommunikationsproblemer o Netværksgruppe vedrørende neuro-pædagogisk område o Netværksgruppe vedrørende IKT og ordblindhed o Netværksgruppe vedrørende mobility o Netværksgruppe vedr. syn Kvalitet og serviceniveau i ydelserne, som vil munde ud i en kvalitetsstandard for hvert område. Tværkommunalt samarbejde med kommuner i det tidligere CKHM fællesskab. Afklaring omkring behov for fortsat køb af eksterne ydelser i særligt specialiserede tilfælde, herunder samarbejde med VISO. Opdateret Status: Hjælpemidler & Kommunikation og øvrige kommunale fagfolk, samarbejder fint omkring tale, syn, høre og IKT området (informations- og kommunikationsteknologi). Der er implementeret nye kvalitetsstandarder på specialområdet. Den et en udfordring at få IKT-området til at fungere optimalt, bl.a. pga. udfordringer omkring opgaveløsning i ITafdelingen. Dette vil der blive taget hånd om. Indsatsområde: 2 Sundhedssekretariatet 2.1. Sundhedsaftaler De nugældende sundhedsaftaler løber fra I efteråret 2012 gennemføres en midtvejsevaluering. I 2013 forventes arbejdet med de efterfølgende sundhedsaftaler påbegyndt. Opdateret pr Status: Regionen har udarbejdet et udkast til tids- og procesplan for Sundhedsaftalerne , og denne er blevet drøftet af Sundhedsudvalget i april Sundhedsaftaleforhandlingerne er startet op på Sundhedskoordinationsudvalgets politiske konference om vision for den kommende sundhedsaftale i september Emnet har ligeledes været præsenteret for Byrådet d. 9.september I Økonomiaftalen for 2014 løftes kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats med 300 mio. kr. i Midlerne skal understøtte indsatsområderne i de nye sundhedsaftaler og anvendes med fokus på den patientrettede forebyggelse samt i forhold til patienter, der typisk har behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser. Anvendelsen af midlerne drøftes i regi af sundhedsaftalen. Sundhedsudvalget bliver løbende orienteret. Internt i kommunen har der været afholdt et møde i maj på tværs af relevante fagafdelinger med fokus på opmærksomhedspunkter i forhold til de kommende aftaler.

24 Indsatsområde: 2.2. Medfinansiering Når data fra 2012 foreligger medio 2013 analyseres disse. Sundhedsudvalget forelægges analysen, og det drøftes, hvilke emner, der efterfølgende skal tages op med Sygehus Lillebælt i et møde på administrativt plan. Opdateret pr Status: En oversigt over udviklingen i medfinansieringsudgifterne for 2012 er lavet og forelagt Sundhedsudvalget. Fredericia Kommune har i 2012 en merudgift i forhold til landsgennemsnittet på 17 mio.kr. I øjeblikket foretages en nærmere analyse af tallene som forelægges Sundhedsudvalget i november. I december afholdes dialogmøde med Sygehus Lillebælt omkring udviklingen. Tværgående sektorpolitikker: Indsatsområde: Opdateret pr Rehabiliteringsafdelingen 3.1. Fredericia Former Fremtiden - Længst muligt i eget liv Visionen for Længst muligt i eget liv version 3.0: En kommune med aktive og ressourcestærke ældre, der gennem forebyggelse, rehabilitering, teknologi og sociale netværk er længst muligt i eget liv. A. Fokus i 2013 vil være at fastholde den rehabiliterende og aktive tilgang til borgere tilknyttet Plejen i projekt Trænende hjemmehjælp og Længst muligt i egen plejebolig. Dansk Sundhedsinstituts økonomiske og organisatoriske evaluering i efteråret 2012, vil danne udgangspunkt for fremtidige udvikling af Trænende hjemmehjælp. B. Forebyggende hjemmebesøg målrettet ældre med få ressourcer. Der tilbydes fortsat test af ældres funktionsevne. Udvikling af seniorkurser og andre aktiviteter, der forebygger fald i funktionsevne og efterspørgsel efter hjemmehjælp fortsætter. C. Med baggrund i resultaterne fra Hjælpemidler & Kommunikations projekt Tidlig rehabiliterende hjælpemiddelformidling (TRH) arbejdes med ny praksis for hjælpemiddelformidling. D. Velfærdsteknologi, som fremmer borgerens selvstændige liv, afprøves og implementeres. Status: LMIEL i de 4 ude distrikterne: evalueringsrapporten fra KORA er nu kommet. Den blev præsenteret for politikere, Seniorrådet, ledere og medarbejdere den 26. august Vi vil arbejde videre med at fastholde de formelementer der i evalueringsrapporten er beskrevet som de elementer der er med til at sikre succes, hvilket har betydet at de tværfaglige teams nu gøres permanente. Desuden igangsættes et udviklingsprojekt i samarbejde med UCL omkring pårørende inddragelse. LMIEL på plejecentrene En god dag ved egen kraft fik i efteråret 2012 en god evaluering, og der arbejdes videre med at fastholde de gode resultater. Flere boenheder inddrages, og der arbejdes med at gøre metoden endnu mere velegnet for borgere med demenssygdomme. Evalueringen viste, at denne gruppe nok havde glæde af metoden, men i lidt mindre grad end de øvrige borgere. A. Forebyggende hjemmebesøg fortsætter med at tilbyde screening af funktionsevne. Der er sat gang i Frikommuneforsøg, som har til formål at afvikle forebyggende hjemmebesøg med større fleksibilitet og differentiering hos 75 + årige. Første holdforløb er gennemført med god tilbagemelding fra borgere og medarbejdere. B. TRH projektet: Projektperioden er afsluttet med 180 deltagende borgere. Evaluerin-

25 gen og resultaterne forventes klar til præsentation ultimo C. 2 ergoterapeuter fra Hjælpemidler & Kommunikation er blevet ansat 20 timer/uge i plejen med henblik på at være på forkant med velfærdsteknologisk udvikling og implementere nye tiltag. I øjeblikket arbejdes med evaluering og implementering af intelligente senge. På GenoptræningsCentret arbejder et teknologiteam med nytænkning inden for dokumentation sammen med borgeren og genoptræning via APPS til udvalgte borgere. Indsatsområde: Opdateret pr Det nære sundhedsvæsen Pleje og Sundhed har Det nære sundhedsvæsen som fokusområde i 2013, og der vil være særlig opmærksomhed på: Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser hos ældre og kronisk syge borgere. Fra indlæggelse til udlæggelse. Kvalitet og sammenhæng i forbindelse med udskrivning fra sygehus til hjemmet, døgnrehabilitering, aflastningsophold eller plejecenter, genoptræning og rehabiliterende hjælpemiddelformidling. Forebyggelse af sygdom og understøtte borgerens mulighed for selv at tage hånd om sin sygdom, blandt andet gennem brug af uddannelse af borgere/pårørende og frontpersonale At understøtte forebyggelse, behandling, genoptræning og rehabilitering i borgerens hjem og nærmiljø. Status: Indsatserne tænkes sammen med et evt. sundhedshus, som endnu ikke er beskrevet endeligt. Der er en proces i gang, og der er lige afholdt en idèudviklingsdag på tværs med deltagelse af borgere/ interessenter, praksislæger, regionen, politikere og fagfolk bredt repræsenteret. Udflytningen af KOL-skolen fra Fredericia sygehus til GenoptræningsCentret er gennemført helt uproblematisk og i tæt samarbejde med lungeambulatoriet. Overlæge fra sygehuset bidrager med sygdomsspecifik undervisning på alle igangværende KOL-hold. En lignende udflytning er forsøgt på diabetesområdet, men her var tiden ikke helt moden til udvikling af Det Nære Sundhedsvæsen. Indsatsområde: 3.3. Rehabilitering ind i Arbejdsmarkedsafdelingen Aktive rehabiliteringsforløb for sygemeldte borgere foregår i tæt samarbejde mellem Jobcentret, GenoptræningsCentret, det sociale område og Kompetencecenter Fredericia. Målet er: At den sygemeldte møder et tværfagligt og kompetent sundheds- og arbejdsmarkedsteam, som gennem aktive indsatser hjælper borgeren til en raskmelding eller nærmere afklaring i forhold til arbejdsparathed. Fremtiden i Sund og Glad: På baggrund af evalueringen af Sund og Glad og afrapportering af det landsdækkende projekt TTA, tages politisk stilling til GenoptræningsCentrets rolle i den fremtidige rehabiliteringsmodel ind i Arbejdsmarkedsafdelingen. Opdateret pr Status: Sund & Glad fungerer i dag med ét stort team bestående af sagsbehandlere, arbejdsmarkedskonsulenter, psykolog, terapeuter, klinisk diætist og den daglige ledelse varetages

26 af Jobcentret. Teamet opnår generelt gode resultater med en systematisk rehabiliterende indsats, som styrker borgerens vej tilbage til en raskmelding og arbejdsparathed. GenoptræningsCentret indgår med timer fra 6 medarbejdere i Sund & Glad, dvs. den faglige personaleledelse er samlet på GenoptræningsCentret. Indsatsområde: 4 Sundhedssekretariatet 4.1. Sundhedspolitikken og -strategien Sundhedspolitikken og -strategien, der blev vedtaget i april 2012 implementeres over de næste 2 år. Der er udarbejdet implementeringsplan som alle relevante fagchefer har modtaget. Opdateret pr Status: Der er i foråret 2013 indsamlet status fra kommunens fagafdelinger, som er indskrevet i implementeringsplanen for sundhedsstrategien. Denne midtvejsstatus er forelagt Sundhedsudvalget i maj måned. 21 indsatser er fuldt implementeret indenfor den eksisterende ramme, hvilket er det samme som ved baseline august Ser man kun på udviklingsopgaverne, dvs. nye opgaver, er 28 af dem sat i gang, mens 15 ikke er igangsat. 16 af de 43 udviklingsopgaver er rykket mindst et niveau op i graden af målopfyldelse. Primo 2014 skal Sundhedsudvalget forelægges en ny status. Indsatsområde: 4.2. Bydelssundhed Aktiviteterne fortsætter i de to projekter i Korskærparken og Sønderparken. Desuden arbejdes der på at gøre bydelsprojekterne mere flerstrengede i samarbejde med fagprofessionelle i andre fagafdelinger i kommunen. Hermed gennemføres den udviklingsopgave, der er beskrevet som Indsats 21 i Sundhedsstrategien. I 2013 opstartes arbejdet med at udvikle det endelige evalueringsdesign for de to projekter, der slutter i Opdateret pr Status: Sundhedsudvalget har i juni 2013 valgt at fremrykke projektoverdragelsen i Korskærparken med et år. Inden da har der været afholdt et dialogmøde mellem Sundhedsudvalget og frivillige fra Sundhedsprojektets aktiviteter, hvor formålet var at drøfte, hvordan aktiviteterne under Sundhedsprojektet kan forankres i fremtiden. Frivillige beboere har nedsat Foreningen Korskær og har sammen med Sundhedssekretariatet givet et bud på, hvilke aktiviteter, der fortsat er brug for støtte til og hvad der gradvist kan overdrages til de frivillige. Sundhedsudvalget har valgt at afsætte knap kr. i 2014 og 2015 til at understøtte fortsættelsen af Sundhedsprojektets aktiviteter. Sundhedssekretariatet vil være i en fortsat dialog med Foreningen Korskær omkring videreførelse af aktiviteter og økonomi. Der er afholdt et første møde mellem Pleje og sundhed og Foreningen Korskær, hvor fokus var på det fremtidige samarbejde. Der er udarbejdet forslag til samarbejdsaftale og aftalt, at der fremadrettet skal holdes halvårlige statusmøder mellem foreningen og Pleje og sundhed samt kvartalsvise sparringsmøder med Sundhedssekretariatet. Samtidig påbegyndes slutevaluering i efteråret 2013, som skal fremlægges udvalget i foråret I Sønderparken fortsætter projektet som planlagt til og med Der er bl.a. fokus på

27 en sundhedsuge for mænd i uge 46 og motion for ledige et samarbejde med forskudt jobcenter, hvor ledige beboere tilbydes en flerstrenget indsats, der både ser på en styrkelse af den enkeltes jobmuligheder og tilbyder en sundhedsfremmende indsats gennem bl.a. motion, kostvejledning, sundhedstjek og samtale. Første hold er afsluttet med gode resultater og nyt hold startes op i efteråret Sundhedsudvalget præsenteres for en status af projektet i Sønderparken i oktober 2013, hvori indgår evaluering af motion for ledige samt en evaluering af fodbold for drenge.

28 Bilag: Idéudviklingsdagen om det nære sundhedsvæsen - gruppe 1 - LD.pdf Udvalg: Sundhedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 68677/13

29 Idéudviklingsdagen om det nære sundhedsvæsen gruppe 1 Deltagere i gruppe 1 Anne Grethe Eriksen, Økonomikonsulent, Fredericia Kommune (Bordformand) Jane Findahl, Byrådsmedlem Annemarie Mogensen, Kræftens Bekæmpelse Esther Hermansen, Seniorrådet Anne-Mette Dalgaard, Rehabiliteringschef, Fredericia Kommune Else Marie Rask Larsen, Ass. ledende sundhedsplejerske, Sundhedsplejen, Fredericia Kommune H Birgitte F Langkilde Jakobsen, Fritidskonsulent, Kultur & Fritid, Fredericia Kommune Rebekka Reinert, Praktiserende læge Arbejdsspørgsmål 1. Hvordan skaber vi bedst og billigst det nære sundhedsvæsen? 2. Hvilke rammer skal der til for at styrke fælles fokus på det nære sundhedsvæsen? 3. Hvordan prioriterer vi? Drøftelser i gruppe 1 1. Hvordan skaber vi bedst og billigst det nære sundhedsvæsen? - Tværfaglighed - Sammenhæng - Fokus på det personlige ansvar - Vi skal gøre det, der virker - Arbejde med motivation og før-motivation - 2. Hvilke rammer skal der til for at styrke fælles fokus på det nære sundhedsvæsen? - Rammerne skal være åbne og decentrale og skal understøtte synergieffekter - Vi skal være bedre til at informere hinanden (kende hinandens tilbud) - Bedre kommunikation ml. læger og lokale tilbud (dialog) - Samarbejde/Partnerskabsaftaler (fx kommune og praktiserende læger) o Fælles ansættelser/fælles forebyggelsesindsats 3. Hvordan prioriterer vi? - Førsteprioritet er sundhedsfremme og forebyggelse i tæt samarbejde med frivillige og tæt tværfagligt samarbejde Desuden blev der debatteret ivrigt og følgende kommentarer kom frem: - Sundhed gennem hele livet og i alle situationer 1

30 - Sundhed skal være sjovt - Vi skal begynde med teenagerne - Rammerne skal passe til ift. andre tiltag. Fx nye cykelstier ifm. ændret skolestruktur - Alle skal have muligheden for at dyrke motion fx i FIC, i Madsby Legepark og på Volden - Aktiviteter i skolegårde for at motivere de lidt ældre børn - Bevægelse i samarbejde med undervisning - Motion på ældrecentrene - Alle steder vi færdes skal motivere til motion - Hvordan tænker vi motion integreret i hverdagen? - Personalets holdninger er vigtige - Tænke forebyggelse og sundhed før alt andet - Vi er rollemodeller - Sundhed og idræt i alle ungdomsuddannelser - Forældre skal tage ansvar ift. børns idrætsaktiviteter - Støtte- og relationsarbejde skaber motivation - Sundhedshus - Arbejde forskelligt med folk - Et hus med synergieffekt mellem dem der er der, fører til helhed i borgerforløb - Danne netværk - Positiv indretning ikke sygehus - Fortsat behov for at komme ind i hjemmene - Tænke indhold før fysiske rammer - Forældrekurser for alle - Mere forebyggelse - Kommunikation fra kommunen om de tilbud der findes - Åbne rammer både plads til udsatte og velfungerende - Et hus skal være brugbart for alle hele døgnet - Hvad sker der når tilbuddet stopper/når man kommer hjem? - Hvad kan man lave i frivilligt regi (fleksibelt ift. der hvor borgeren er) - Borger til borger fx Mama Mia - Ikke kun i dagtimerne - Tidlig indsats jo før des bedre - Fokus på samarbejde borger/system ikke trusler/indberetning 2

31 Bilag: Idéudviklingsdagen om det nære sundhedsvæsen - gruppe 2 - LD.pdf Udvalg: Sundhedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 68678/13

32 Idéudviklingsdagen om det nære sundhedsvæsen gruppe 2 Deltagere i gruppe 2 Anja Schaumburg, Udviklingskonsulent, Fredericia Kommune (bordformand) Børge Larsen, Byrådsmedlem Bodil Sode Olaf Helios, Ældre Sagen Maja Fredskov Jæger, Teamchef, Arbejdsmarkedsafdelingen, Fredericia Kommune Heidi Pedersen, Teamleder fra genoptræningscentret, Fredericia Kommune Lars Ejby Pedersen, leder af Omsorgstilbud, Fredericia Kommune Christian Zoffmann, Bygherrerådgiver Annette Lunde Stougaard, chefkonsulent, Sundhedsområdet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet, Region Syddanmark Vibeke Dalgaard, Centerleder, Hannerup Pleje- og Rehabiliteringscenter, Fredericia Kommune Maja Fredskov Jæger og Børge Larsen deltog ikke i gruppearbejdet. Arbejdsspørgsmål 1. Hvordan skaber vi bedst og billigst det nære sundhedsvæsen? 2. Hvilke rammer skal der til for at styrke fælles fokus på det nære sundhedsvæsen? 3. Hvordan prioriterer vi? Drøftelser i gruppe 2 Gruppens drøftelser gik på, at vi skal blive bedre til at samarbejde på tværs, OG at der bør arbejdes i differentierede tilbud til borgerne alt efter, hvad de har behov for alt sammen også for at sikre en tidlig indsats/forebyggelse. Ift. det første handler det både om internt i kommunen at det tværgående samarbejde skal styrkes mellem afdelingerne hele vejen rundt, men også et stærkere samarbejde med eksterne interessenter som lægerne/plo, virksomheder og de frivillige. Der skal findes en måde, således at alle afdelinger har incitament til at bidrage til, at der kan sættes ind dér, hvor der virkelig er behov for det. Ift. differentierede tilbud så handlede drøftelserne i høj grad om, hvorledes der kan sættes ind, så at man fanger et sygdomsforløb tidligt og evt. kan helt forebygge det. Normalt når man går til lægen, er det jo fordi, noget er galt men kan vi finde en måde at opspore det meget tidligere? Og her er der igen brug for at tænke på tværs, for hvor møder man bedst borgere i risikogrupper, før de er blevet syge? Samtidig bør vi også tænke på, hvordan medarbejdere i Fredericia Kommune møder borgeren og blive bedre til at turde spørge hvad magter du selv, og hvad har du brug for/kunne du tænke dig som genoptræning? Det kan give mere målrettede tilbud, så ikke alle får de samme træningstilbud bør kun være til dem, som virkelig har brug for det. En diagnose siger jo ej noget om funktionsevne der er forskel 1

33 på hvad folk med samme diagnose kan. Det handler også om kommunikation med/til borgeren/patienten og deres pårørende kom i gang! Tværfaglige teams i det offentlige et rejsehold, der kan tage ud og bistå dér, hvor behovet er o Differentierede tilbud til borgerne o Tænke forebyggelse ind dér, hvor der er mest behov o Se på tværs af borgeren (tilsammen har de forskellige fagligheder en enorm viden om især udsatte borgere, som kan bruges til at lave individuelle og målrettede tilbud) o Forebyggelse skal tænkes ind i kerneopgaverne o Fokus flyttes fra what s the matter with you? til what matters to you? Giver på sigt effektivitet og sparede udgifter Inddrage virksomhederne o I fællesskab lave gode og attraktive sundhedstilbud til medarbejderne o Potentiale for at tiltrække borgere (og nye virksomheder) => branding Samarbejde om tidlig indsats også med lægerne/plo o eksempelvis gennem sundhedstjek af borgerne ved kommunen (i stedet for kun hos lægen) o Samarbejde mellem lægerne og kommune rykke noget af konsultationen til kommunen, fx en sundhedsbus som møder borgeren dér, hvor de er. Eksempler á la Hjerteforeningen, som har været med bus på rastepladser for at opsøge lastbilchauffører sende et hold sygeplejersker på genbrugspladsen i weekenderne. o Kategorisering af borgerne i grøn/gul/rød for at kunne lave de differentierede tilbud et kunne være at lave et alternativ til traditionel konsultation og i stedet bruge fx Skype interaktiv genoptræning Ift. en prioritering ville det være fint at kunne sætte ind dér, hvor det batter mest at gøre noget for at forbedre velfærden generelt (og ikke kun sundheden) i Fredericia og hele kommunen bør bakke op om det. Kræver et brud med den nuværende kassetænkning lave puljeordning hvor alle fagenheder bidrager og får incitament til det, så der kan sætte ind der, hvor behovet er størst, fx på sundhedsområdet eller arbejdsmarkedsområdet. 2

34 Bilag: Idéudviklingsdagen om det nære sundhedsvæsen - gruppe 3 -LD.pdf Udvalg: Sundhedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 68679/13

35 Idéudviklingsdagen om det nære sundhedsvæsen gruppe 3 Deltagere i gruppe 3 Susanne Vangsgaard, Strategisk sundhedskonsulent, Fredericia Kommune (bordformand) Hanne Lumby, Byrådsmedlem R.G. Nielsen Asbjørn Sejer Poulsen, Hjerteforeningen + Samklang Vibeke Byriel Kinch, Direktør for børn og kultur, Fredericia Kommune Mai-Britt Tingsager, Afsnitsleder, Hjælpemidler & Kommunikation, Fredericia Kommune Charlotte Skov, faglig leder af Narkobehandlingen, Fredericia Kommune Frank Ingemann Jensen, Afdelingschef i Praksisafdelingen i Region Syddanmark Inger Nielsen, Byrådsmedlem Arbejdsspørgsmål 1. Hvordan skaber vi bedst og billigst det nære sundhedsvæsen? 2. Hvordan understøtter vi lighed i sundhed i det nære sundhedsvæsen? 3. Hvordan prioriterer vi? Drøftelser i gruppe 3 1) Hvordan skaber vi bedst og billigst det nære sundhedsvæsen? Tidlig indsats helhedsorienteret og gerne et familieperspektiv Normalitet som udgangspunkt. Pas på det ikke bliver for specialiseret, et mini-sygehus. Ikke trække folk ud af deres vante omgivelser. Sammentænke og skabe synergier Et sundhedshus skal tænkes bredt såsom fælleshus. Fx inspiration fra FIC (akutteam, læger, fysioterapeuter, røntgenafd., skadestue, hospice, sygeplejeteam, idræt, frivillige foreninger mm) 2) Hvordan understøtter vi lighed i sundhed i det nære sundhedsvæsen? Tidlig indsats Differentiering (men pas på stigmatisering) Understøtte personalet i at tage den svære snak der hvor de møder borgeren i forvejen (blive i normaliteten ikke udskille) Plads til forskellighed. Anerkendelse 3) Hvordan prioriterer vi? Efter hvad vi ved virker evidens. Mere restriktiv, strukturelle tiltag, turde stille krav (fx bilfri skolezoner) Forebyggelse frem for behandling 1

36 Opsummering på gruppens arbejde Gruppen var optaget af, at der tænkes bredt og på tværs, så det giver synergi. At man sammentænker, fordi det også giver god økonomi, og at man prioriterer en tidlig, helhedsorienteret indsats og forebyggelse og sundhedsfremme, fordi det er bedst og billigst. Fokus på hele familien og ikke kun den enkelte. Der blev nævnt et eksempel på at forebygge skilsmisse (kommunen tilbyder parrådgivning), fordi man ved, at det er af afgørende betydning for senere kriminalitet og mistrivsel. Et sundhedshus skal ikke være nice-to-have, vi skal være meget skarpe på hvad og hvorfor. Passe på det ikke bliver et lokalt sygehus, det skal tænkes bredt, og der kan evt. hentes inspiration fra FICs udviklingsplan. Der bør arbejdes på synergi mellem FIC og sundhedshus. Det skal være et rask hus normaliteten skal være udgangspunktet. Undgå at det bliver for specialiseret, og vi skal ikke hive folk ud af deres vante miljø men fortsat møde dem, hvor de kommer i forvejen (sund og glad skal ikke flyttes). I forhold til at prioritere arbejdet med ulighed i sundhed var gruppen optaget af at understøtte personalet i at tage den svære snak med borgeren, der hvor borgeren er i forvejen, og på den måde undgå at hive borgeren ud af det vante miljø (blive i normaliteten). Fokus på ressourcer og en anerkendende tilgang med plads til forskellighed. Samtidig skal vi også turde stille krav til borgerne (klæde personalet på til det)og have fokus på det strukturelle, fordi det flytter mest (fx bilfrie skolezoner). 2

37 Bilag: Idéudviklingsdagen om det nære sundhedsvæsen - gruppe 4 - LD.pdf Udvalg: Sundhedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 68680/13

38 Idéudviklingsdagen om det nære sundhedsvæsen gruppe 4 Deltagere i gruppe 4 Malene Lund Grindsted, Udviklingskonsulent, Fredericia Kommune (bordformand) Jørgen Munk Hansen, Byrådsmedlem Lisbet Støttrup Dorte S. Jensen, Næstformand i Handicaprådet Ellen E Schultz Pedersen, Ledende terapeut fra genoptræningscentret, Fredericia Kommune Stina Hinke Lundberg, Udviklingsterapeut, Hjælpemidler & Kommunikation, Fredericia Kommune Jens Køstner, Overtandlæge, Tandplejen, Fredericia Kommune Cecillia Marie Nielsen, Ungeborgmester Finn Reif, Seniorrådet Arbejdsspørgsmål 1. Hvordan skaber vi bedst og billigst det nære sundhedsvæsen? 2. Hvordan understøtter vi lighed i sundhed i det nære sundhedsvæsen? 3. Hvordan prioriterer vi? Drøftelser i gruppe 4 I gruppe 4 blev der udover det nære sundhed drøftet lighed i sundhed. Gruppen kom vidt omkring. Herunder: Skabe de rette tilbud og udbrede viden om dem o Gruppen kom ikke ind på, hvad de rette tilbud er, men understregede vigtigheden af, at der er en viden om tilbuddene bredt hos kommunen, sygehusene, praktiserende læger, borgerne, erhvervslivet mv. Den rehabiliterende tankegang på tværs i kommunen o Tankegangen skal udbredes til andre områder Ved at behandle folk forskelligt o Var hovedpointen i forhold til lighed i sundhed. Tænke i folks behov og turde lave prioriteringer. Gode betingelser for frivillig indsats o Frivillige spiller en stor rolle i det nære sundhedsvæsen f.eks. besøg efter indlæggelser, sørge for motion til ældre osv. Sørge for at skabe gode betingelser for dette. Samarbejde og sammenhæng (eksempel undervisning i sund kost i skolen, adgang til sund kost, samarbejde med forældre osv.) o Talte om vigtigheden af, at der er sammenhæng i tingene. Hvis der undervises i sund kost i skolen, så skal det understøttes således, at det børnene lærer kommer med hjem i familierne, og også at der er adgang til sund kost på eller omkring skolen, så det ikke er 1

39 junkfood for de ældre elever. Måske kan der i det hele taget tænkes mere ind i skolerne i forhold til sundhed Små puf i hverdagen (nudging) o Det nære sundhedsvæsen er også at indrette byen, så man får lyst til motion mv. Fokus på tværfaglighed og tværgående samarbejde man må gerne blande sig o Det er ok at blande sig på andre fagområder. Eksempelvis må skoletandlægen gerne påpege sundhedsproblemer overfor eleverne, der ikke kun drejer sig om tandpleje Længst Muligt I Arbejdslivet (LMIA) (Husk erhvervslivet) o Det er vigtigt at huske erhvervslivet i det nære sundhedsvæsen. De har også et ansvar for at bidrage til deres medarbejderes sundhed og trivsel med motion på arbejdspladsen, sund kost mv. Udbrede LMIA til erhvervslivet Styrkelse af samarbejdet med de praktiserende læger (viden) Dilemma mellem et sundhedshus og det nære hvor nært skal det være og skal sundhedshuset (funktionerne) ikke ud hvor det sker? 2

40 Bilag: Idéudviklingsdagen om det nære sundhedsvæsen - gruppe 5 LD.pdf Udvalg: Sundhedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 68676/13

41 Idéudviklingsdagen om det nære sundhedsvæsen gruppe 5 Deltagere i gruppe 5 Signe Pedersen, Forebyggende konsulent, Rehabilitering, Fredericia Kommune (bordformand) Pernelle Jensen, Byrådsmedlem Annelise Pedersen Jytte Buch, Seniorrådet Kirsten Blæhr, Familie og Børnesundhed, Fredericia Kommune Lotte Lissau, Faglig koordinator fra visitationen, Fredericia Kommune Jens Christensen, Praksiskonsulent Bente Ankersen, Byrådsmedlem Tim Jeppesen, Kommunaldirektør, Fredericia Kommune Arbejdsspørgsmål 1. Hvordan skaber vi bedst og billigst det nære sundhedsvæsen? 2. Hvad vil borgerne have? 3. Hvordan prioriterer vi? Drøftelser i gruppe 5 Dialogen i gruppen havde fokus på funktionen af det nære sundhedsvæsen. En væsentlig pointe er, at de to borgere ikke var så optaget af begrebet "det nære sundhedsvæsen" men at det fungerede. Derfor tog dialogen omkring spørgsmål 2 afsæt i - hvorfor vil borgerne have det nære sundhedsvæsen - for er det det vi vil? Hvordan skaber vi bedst og billigst det nære sundhedsvæsen? Fokus på forebyggelse - hvorfor ikke investere i borgernes sundhed i stedet for at "skyde" pengene i deres sygdom. Derudover skal der være en effektivitetsgaranti / a la behandlingsgaranti. "Løsningsfinderapparatsmodellen " indføres. At der er kommunikative værkstøjer tilgængelige - værktøjer der fungerer på tværs. At alle er klar over og bevidst omkring, hvem, der gør hvad, hvornår og med hvilket konkrete formål. Hvad vil borgerne have det? Vi kom frem til, at det borgerne vil have er et system, der er effektivt, hvor de føler sig trygge. Tryghed fremkommer, når det system, borgerne møder, har fokus på deres problem, men også på deres generelle (livs) situation. Det forventes, at borgerne ikke modtager standardløsninger, men at de optræder og figurerer i systemet som én person / individ - at der differentieres i indsatsen. Det har betydning for borgerne, at funktionerne er samlet på en adresse - at borgerne kun skal henvende sig et sted... men samtidig er det betydningsfuldt, at funktionerne er tilgængelige i lokalsamfundet, hvor borgerne er. Borgerne ønsker det samlet - de fagprofessionelle vægter tilgængeligheden i lokalsamfundet højere. 1

42 Borgerne vil have et sundhedsvæsen, hvor de i længerevarende forløb tilknyttes en tovholder / koordinater. Én person, som de har en eller anden form for relation, ansigt og navn på. De vil vide, hvor de kan henvende sig. Det nuværende system er for uoverskueligt. Systemet skal være tilgængeligt. Det er svært at orientere sig i tilbud og regler. Pt. er sundhedsvæsenet for lukket om sig selv og har glemt tilgængeligheden. Derudover talte vi om, at borgeren vil have, at hvis de har et problem eller sygdom, hvor de er i berøring med det offentlige, er der en forventning om, at problemet bliver løst "fiks det", så borgerne kan komme videre. Der er ingen borger, der ønsker at være i kontakt med systemet eller blive passiveret i systemet. Hvordan prioriterer vi? Tilgængelighed i nærmiljøet, differentiering, fokus på højrisikoborgere - dette kræver bedre screeningsværktøjer...og at de anvendes. Kommunikationen på tværs af fagprofessionelle og systemerne skal højprioriteres. 2

43 Bilag: Idéudviklingsdagen om det nære sundhedsvæsen - gruppe 6 LD.pdf Udvalg: Sundhedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 68681/13

44 Idéudviklingsdagen om det nære sundhedsvæsen gruppe 6 Deltagere i gruppe 6 Morten Hoff, Chefkonsulent, Fredericia Kommune (bordformand) Ivan Toftgaard, Byrådsmedlem Søren. S. Hansen Ritha Jensen, Diabetesforeningen Hanne Rasmussen, Visitationschef, Fredericia Kommune Anne Kristensen, Sundhedsplejerske, Sundhedsplejen, Fredericia Kommune Gitte Lund Thygesen, faglig leder af Alkoholbehandlingen, Fredericia Kommune Julie Ahlmann Jessen, Ungebyrådet Kirsten Berntsen, Frivilligcentret Tina L. Reher, Teamleder Genoptræningscentret, Fredericia Kommune Arbejdsspørgsmål 1. Hvordan skaber vi bedst og billigst det nære sundhedsvæsen? 2. Hvad vil borgerne have? 3. Hvordan prioriterer vi? Drøftelser i gruppe 6 Anvendelse af sygehus... Evt. Hospice Sundhedshus - ikke et nyt lukket hus - sikre at det ikke kun er kommunens ydelser, der findes i det nære sundhedsvæsen/sundhedshus. Sundhedshus skal sikre information - At kende til de muligheder der findes i kommunen. Et sted med en åbenhed hvor man selv kan komme ind som borger og bede om hjælp til en udfordring. Ikke et nyt væsen, men et sted for dialog mellem forskellige aktører og interessenter Et sted hvor der er fælles fokus på at yde hjælp til selvhjælp Vi skal være modige ift. at tænke ud af boksen, væk fra lovgivningen, ikke bare en flyttedag hvor gamle funktioner flytter matrikel. Et sted hvor der muligheder for, at fagligheder og borgere deler ansvaret for folkesundheden dvs. at både professionelle og borgere tager ansvaret. Et sted der medvirker til at give mennesker troen på og kompetencerne til at tage vare på egen sundhed. Der sikrer selvfølelse og selvtillid... Hvad forudsætter det af muligheder ift. individuelle tiltag, grupper, solidaritet, fællesskab? Hvilke værdier - hvilken velkomst skal det nære sundhedsvæsen være? 1

45 Vi skal sende en meget åben invitation til borgere i Fredericia som i dialog med fagprofessionelle former det nære sundhedsvæsen via en kort overskrift... Form, indhold og funktioner skal formes af deltagerne... Pas på med ikke at informere for meget på forkant om det nære sundhedsvæsen/sundhedshuset... Men vær grundig med at dele de ideer der kommer ud af inddragelsen... Fokus på processen Stedet skulle indeholde plejefunktioner f.eks. Tænder, føder... Sundhedhuset er en platform - en start - der hele tiden er under udarbejdelse, knopskydning og tilpasning med inddragelse og engagement af borgerne. Det er et mål i sig selv, at det hele tiden skal være i løbende udvikling og aldrig bliver færdigt Skal det overhovedet hedde et sundhedshus...? Det giver forventninger om et væsen og fastlåser os - vi vil gerne signalere mere åbenhed... Hvad vil borgerne have... Inddragelse, indflydelse, medbestemmelse - dialog mellem aktører Det skal tage afsæt i information og ejerskab...blandt brugerne Der kan evt. indgås OPP (offentlig privat partnerskab) med virksomheder, der vil skyde penge ind i et samarbejde. Sundhedshus skal kunne formidle og være ramme om konkrete tilbud f.eks. inden for træning, genoptræning... Men også selvhjælpgrupper hvor frivillige tager over når det offentlige afslutter en ydelse... Sundhedsfremme og forebyggelse, mødregrupper, sundhedsplejerske Evt. kombination af centrale funktioner og flere små decentrale enheder af sundhedscentre. Hvad gør vi med de borgere, der ikke kan bringe sig selv til sundhedscenteret? Funktionaliteter Faglighed... og gennemsigtighed ift. hvordan forskellige fagligheder løser opgaven bedst muligt. Sammenhængende funktioner f.eks. både genoptræning og rehabilitering - 1 dør 1 indgang. Et rum af faglighed der binder forskellige problemstillinger sammen. Sundhed som butik... Borgeren skal komme til sundhedscenteret ikke omvendt 2

46 Bilag: Referat fra idéudviklingsdagen d. 30. sept.pdf Udvalg: Sundhedsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 68675/13

47 Referat fra idéudviklingsdagen om det nære sundhedsvæsen den 12. september 2013 Velkomst ved Susanne Eilersen, formand for Sundhedsudvalget Det er håbet, at vi i dag får masser af input til det nære sundhedsvæsen og til et kommende sundhedshus. Mange forskellige interessenter og aktører skal samarbejde omkring tilbuddene i det nære sundhedsvæsen. Vi skal se på det hele mennesker, derfor skal der ofte inddrages flere forskellige kommunale afdelinger Fredericia Sygehus lukker, hvilket betyder nye opgaver i kommunen i samarbejde med praktiserende læger og Region Syddanmark. Et sundhedshus kunne være en mulighed, og i dag skal vi ikke tale om fysisk placering men om indholdet af det nære sundhedsvæsen og et kommende sundhedshus. Oplæg: Sundhedstilstanden i Fredericia kommune og det brede sundhedsbegreb ved Susanne Vangsgaard og Sille Kloppenborg, Strategiske sundhedskonsulenter i Fredericia Kommune (Link til præsentation eller henvisning) Vi arbejder med det brede sundhedsbegreb dvs. at sundhed drejer sig både om fysisk, psykisk, socialt velbefindende. I Fredericia Kommune arbejder vi med sundhed på to niveauer - det individuelle niveau (viden, motivation og kurser) og det strukturelle niveau (politikker, rammer f.eks. byens indretning). Vi arbejder også med forskellige målgrupper i forhold til borgernes sundhed, og her har vi mest fokus på de 20 %, der har mest brug for støtte. Fredericia Kommunes borgere har samlet set en del sundhedsudfordringer i forhold til gennemsnittet i Region Syddanmark og desuden har Fredericia en dårlig middellevetid ift. til andre kommuner. Der er også store forskelle på sundhedstilstanden mellem bydele i Fredericia kommune. Vi har en stor udfordring ift. sundhedstilstanden i Fredericia, derfor skal vi arbejde med forebyggelse og det nære sundhedsvæsen. Vi skal sammen (mange forskellige aktører) bidrage til at løse denne udfordring. Oplæg: Det nære sundhedsvæsen set fra Kommunernes Landsforening ved Tine Curtis, Centerchef for Center for Forebyggelse i praksis, KL (Link til præsentation eller henvisning) Det nære sundhedsvæsen handler om: o Nærhed for borgerne 1