EU s landbrugspolitik efter 2013 Økonomiske og politiske udsigter

Transkript

1 EU s landbrugspolitik efter 2013 Økonomiske og politiske udsigter Silas Berthou, Ph.d.-Stipendiat Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

2 EU s landbrugspolitik efter 2013 (I) Udgangspunktet er Kommissionens notat fra den 18. november 2010: Målsætning: Politikken skal være legitim. Der arbejdes med tre mål. Politikken skal 1) sikre fødevareforsyning og sikkerhed, 2) sikre miljø og natur i bred forstand og 3) sikre levevilkår og indkomster i landdistrikter. Den institutionelle ramme: Politikken skal forsat være fælles og bygges op omkring de to traditionelle søjler. Pris- og markedspolitikken: Et sikkerhedsnet bliver diskuteret. Dette kunne være en fortsættelse af det nuværende system, forsikringer, direkte konjunkturstøtte m.m.

3 EU s landbrugspolitik efter 2013 (II) Den direkte støtte: Disse udgør 2/3 dele af støtten. Betalingsformen vil blive bevaret under en eller anden form, ser det ud til. Spørgsmålet er, om de skal variere mellem landene og mellem landmænd, eller om de skal være ens (flat rate). Landdistriktspolitikken og multifunktionalitet: Søjle II politikker skal være mere målrettede end i dag. Offentlige goder skal støttes. Direkte støtte kan/skal være en kompensation for dette og være med til at sikre den europæiske befolknings opbakning til landbrugspolitikken.

4 EU s landbrugspolitik efter 2013 (III) I forbindelse med en udredningsopgave for Fødevareministeriet analyserer vi lige nu Kommissionens oplæg til reform. Formålet er at vurdere økonomiske konsekvenser af de væsentligste dele af forslaget for dansk landbrug.

5 EU s landbrugspolitik efter 2013 (IV) Europa-kommissions forslag for Udjævning af den direkte støtte. Fortrinsvis mellem bedrifter i medlemslande. 30 % tilskud betinget af klima- og miljøvenlige produktionsmetoder. Samt nogle yderligere reguleringer (Betaling for områder med naturlig begrænsning, betalinger til yngre landbrugere, mulighed for koblet støtte, ordning for mindre bedrifter osv.) med begrænset økonomiske konsekvenser for den danske landbrugssektor som helhed.

6 EU s landbrugspolitik efter 2013 (V) Udligning af den direkte støtte (flat rate) og justering af nationalt støtteloft Den nationale loft reduceres med 410 kr. årligt (6%) ift Alle betalingsrettigheder i et medlemsland/støtteregion får samme værdi. Tillægspræmier gives ikke længere. Omfordeling af støtte fra modtagere af tillægspræmier (mælk, kvæg, sukker, stivelseskartofler) til modtagere af kun basistilskuddet.

7 Tabel 1. Effekt af ændrede enkeltbetalings-tilskud for udvalgte typer af heltidsbrug fra 2013 til 2019 Gns. Areal Ændring i tilskud pr. bedrift Plantebrug ha >100 ha Kvægbrug ha >100 ha Svinebrug ha >100 ha Driftsformer defineret i henhold til andel af standardoutput større end 50%

8 EU s landbrugspolitik efter 2013 (VI) Capping for støttemodtagere med et stort tilskudsberigtiget areal. Nedsættelse for betalinger: Med 20% for beregnede støttebeløb mellem og Med 40% for beregnede støttebeløb mellem og Med 70% for beregnede støttebeløb mellem og Med 100% for beregnede støttebeløb over Kun ganske få vil blive berørt (25-50)

9 EU s landbrugspolitik efter 2013 (VII) 30 % af tilskud betinget af klima- og miljøvenlige produktionsmetoder. Der stilles tre specifikke krav: 1. Krav om afgrødediversificering, dvs. dyrkningen skal bestå af mindst 3 afgrøder (25% berørt) 2. Krav om bevaring af permanente græsarealer 3. Mindst 7 pct. af det støtteberettigede areal skal reserveres til miljømæssige fokusområder 1 & 2 Reducerede fremtidige handlemuligheder. 3 Indskrænkning af aktivt produktionsapparat.

10 Tabel 4. Beregnede sektorøkonomiske konsekvenser af Kommissionens forslag, mio. kr. pr år Antal bedrifter Ændring i enkeltbetaling Udtaget areal (1000 ha) Effekt af udtagningskrav Samlet økonomisk konsekvens Plantebrug Kvægbrug Svinebrug Andre brug Heltidsbrug Deltidsbrug <50 ha ha > 100 ha Alle bedrifter

11 Læs mere på