FORRETNINGSUDVALGET Tirsdag den 12. oktober 2010 Kl Regionsgården i Hillerød, mødelokale H 6. Møde nr. 15

Transkript

1 DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN FORRETNINGSUDVALGET Tirsdag den 12. oktober 2010 Kl Regionsgården i Hillerød, mødelokale H 6 Møde nr. 15 Medlemmer: Vibeke Storm Rasmussen Leila Lindén Thor Grønlykke Kirsten Lee Charlotte Fischer Hans Toft Per Tærsbøl Steen Olesen Birgitte Kjøller Pedersen Julie Herdal Molbech Henrik Thorup Kenneth Kristensen Berth Bent Larsen Hans Andersen Peer Wille-Jørgensen 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Afrapportering af hospitalernes og psykiatriens økonomi til og med august Tværgående indsatsområder i dialogaftalerne for LEAN - strategi Partnerskabsaftale for 2010 mellem Vækstforum Hovedstaden og regeringen Regionalt dialogforum om uddannelse Fremtidens cykeltrafik i Frederikssundsfingeren Særlig pulje til kulturarrangementer Udmøntning af midler til renoveringsprojekter fra renoveringspuljen afsat i budget Forhøjelse af investeringsbevilling vedr. etablering af nødstrømsanlæg på Rigshospitalet Ombygninger og rokader på Rigshospitalet i Anskaffelse af urologisk operationsrobot til Herlev Hospital Ombygninger og rokader på Herlev Hospital i Ombygninger og rokader på Hillerød Hospital i Analyse af den administrative organisering i Region Hovedstaden Supplement til de personalepolitiske principper for større organisationsforandringer Region Hovedstadens Patientkontor årsberetning Nedsættelse af fællesregionalt udvalg med Region Sjælland vedr. samarbejde på sundhedsområdet Medlemskab af Regionstandlægenævnet i Region Hovedstaden Medlemskab af Regionstandlægenævnet i Region Hovedstaden Medlemskab af de Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden Fondsdonation (FORTROLIG) Meddelelser 72 Side 2

3 Den 12. oktober 2010 FORRETNINGSUDVALGET SAG NR. 1 AFRAPPORTERING AF HOSPITALERNES OG PSYKIATRIENS ØKO- NOMI TIL OG MED AUGUST 2010 ADMINISTRATIONENS INDSTILLING at forretningsudvalget tager afrapporteringen til efterretning. RESUME Forretningsudvalget har ønsket en løbende afrapportering af hospitalernes samt Region Hovedstadens Psykiatris (RHP) økonomi og aktivitet. Dette notat dækker på udgiftssiden januar-august På aktivitetsområdet dækkes perioden januarjuli Opgørelsen viser merforbrug på flere hospitaler. For størstedelens vedkommende er der dog forventning om budgetoverholdelse for hele Således forventes merforbruget at blive reduceret i den sidste del af året. Merforbruget i den første del af året kan henføres til afvigelser mellem periodisering og bogføringstidspunkt, samt tidsforskydning ved implementering af handlingsplaner som følge af opsigelsesvarslerne ved afskedigelse af personale. Aktivitetsregnskabet efter de første syv måneder viser desuden meraktivitet i forhold til budgettet på langt de fleste hospitaler, og forventningen for hele 2010 er enten budgetoverholdelse eller meraktivitet på alle hospitaler, bortset fra Glostrup Hospital. SAGSFREMSTILLING Forretningsudvalget har ønsket en løbende afrapportering af hospitalernes samt Region Hovedstadens Psykiatris (RHP) økonomi og aktivitet. Denne afrapportering dækker januar-august 2010 for udgiftssiden og januar-juli 2010 for aktivitetssiden. Skemamaterialet vedrørende udgifter og aktivitet er vedlagt som bilag 1. Ved indsamlingen af materialet er budgetteringen afstemt med det foreliggende budgetgrundlag for nettoudgifter efter 3. økonomirapport

4 På baggrund af virksomhedernes indrapporteringer af økonomital for budget og forbrug i månederne januar-august ses, at der generelt er tale om en række afvigelser mellem det periodiserede budget og forbruget. For enkelte virksomheder er der et lille mindreforbrug eller balance i perioden, og for disse virksomheders vedkommende kommenteres tallene ikke yderligere. For de fleste virksomheders vedkommende er der en større afvigelse mellem budget og forbrug i perioden. Nedenfor kommenteres de enkelte virksomheders periodeafvigelse, og årsager til afvigelserne beskrives. På aktivitetsområdet afrapporteres det periodiserede budget og hospitalernes opgørelse af regnskabsniveauet i de syv første måneder af året, inklusive en beregnet værdi af manglende færdigregistreringer. Erfaringsmæssigt er der stor forsinkelse i registreringer og fejlretninger, og der kan således fortsat ventes korrektioner i aktivitetsregnskabet for årets første måneder. Der indgår ikke aktivitetsoplysninger for Region Hovedstadens Psykiatri, idet denne ikke er omfattet af takststyringsordningen. Der foregår for nogle hospitalers vedkommende en nærmere teknisk analyse af forudsætninger vedr. budget og forventet regnskab på aktivitetsområdet, som kan få konsekvenser for forventningerne til aktiviteten. Amager Hospital Forbruget ligger 2,8 mio. kr. under budgettet for perioden. Opgørelsen af aktivitetsniveauet i januar-juli viser mindreaktivitet i forhold til det periodiserede budget på 5,7 mio. kr. opgjort i drg-værdi. Der forventes balance på årsniveau. Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse på udgiftsrammen og ingen tilførsel af meraktivitetsmidler. Bispebjerg Hospital Der er et mindreforbrug på knap 16 mio. kr. i perioden. Mindreforbruget vedrører særligt løn, hvilket hænger sammen med, at flere kliniske og tværgående kliniske afdelinger har mindreforbrug på løn i perioden, og der er reserveret centrale midler på lønrammen. Der er en række forskydninger mellem periodisering og bogføringstidspunkt, samt udestående budgettilførsel vedr. medicin, som betyder, at afvigelserne ikke vil slå igennem på årsniveau. Efter korrektion for disse afvigelser udgør periodeafvigelsen 1,3 mio. kr. i mindreforbrug. Det er en forbedring ift. sidste måned på 12 mio. kr. 4

5 Aktiviteten i perioden ligger 30,9 mio. kr. højere end periodebudgettet, og der forventes meraktivitet på årsniveau omkring 40 mio. kr. opgjort i drg-værdi. Hospitalet forventer for hele året et mindreforbrug på udgiftsrammen på 5 mio. kr. og tilførsel af meraktivitetsmidler på 20 mio. kr., således at der samlet opnås et mindreforbrug på 25 mio. kr. Bornholms Hospital Forbruget i månederne januar-august ligger 1,9 mio. kr. under det afsatte periodebudget. Der er meraktivitet på Bornholms Hospital på 6,6 mio. kr. for perioden januar-juli opgjort i drg-værdi. Baggrunden for dette er primært, at der i 1. halvår 2010 har været en markant øget ambulant aktivitet på specielt medicinsk ambulatorium samt til dels på onkologisk ambulatorium. Hospitalet forventer ikke, at meraktiviteten fortsætter i 2. halvår. Hospitalet forventer for hele året et merforbrug på udgiftsrammen på ca. 3,5 mio. kr. og tilførsel af meraktivitetsmidler svarende hertil, således at der samlet opnås budgetoverholdelse. Frederiksberg Hospital Der er i de første otte måneder et merforbrug på 9,4 mio. kr., fordelt på løn med 9,3 mio. kr. og øvrig drift på 1,5 mio. kr. samt merindtægter på 1,4 mio. kr. Korrigeres lønforbruget for udestående refusioner mm., udgør det reelle merforbrug på løn 5,3 mio. kr. for perioden. Merforbruget på øvrig drift skyldes primært merforbrug på Medicinsk Afdeling, rengøringsafdelingen samt forskydninger i forsyningsafgifter samt udgifter til drift og vedligeholdelse. Merindtægten skyldes halvårlig afregning af Amanuensisordningen i juli måned på 2,6 mio. kr. På aktivitetsområdet viser opgørelsen af aktivitetsniveauet i januar-juli måned en meraktivitet på 8,4 mio. kr. opgjort i drg-værdi Meraktiviteten kan primært henføres til Medicinsk Akut Modtagefunktion, Ortopædkirurgisk Klinik og Reumatologisk Afdeling. Hospitalet forventer for hele året et merforbrug på udgiftsrammen på ca. 9 mio. kr. og tilførsel af meraktivitetsmidler på ca. 4 mio. kr., således at der samlet er risiko for en budgetoverskridelse på 5 mio. kr. 5

6 Frederikssund Hospital Der er et lille mindreforbrug på 0,2 mio. kr., og en mindreaktivitet på 0,3 mio. kr. opgjort i drg-værdi. Mindreaktiviteten skønnes at vedrøre forskydninger i forhold til periodiseringen. Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse på udgiftsrammen og ingen tilførsel af meraktivitetsmidler. Gentofte Hospital Der er efter korrektion for udeståender samt periodeforskydninger et mindreforbrug på ca. 4 mio. kr. I forhold til det regnskabsførte merforbrug på 72 mio. kr. udestår refusioner på ca. 69 mio. kr., indtægter på ca. 22 mio. kr. fra patienter uden for regionen. I alt et mindreforbrug på 19 mio. kr., som dog delvis modsvares af 15 mio. kr. i modtagne, men ikke betalte fakturaer fra juni/juli. Der er i perioden en meraktivitet på 9,4 mio. kr. opgjort i drg-værdi. Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse på udgiftsrammen og ingen tilførsel af meraktivitetsmidler. Glostrup Hospital Der er et merforbrug på 56,7 mio. kr. Der udestår afregning af indtægter på 50,8 mio. kr., og der forventes tilførsel vedr. vækst i medicinforbruget på 16,1 mio. kr. vedr. perioden (svarende til 95 pct.). Dertil kommer manglende afregning for udefunktioner på Glostrup Hospital på ca. 3,4 mio. kr. Forsinket bogføring af driftsudgifter vedr. perioden januar-august samt kendte udeståender på driften skønnes at udgøre 16 mio. kr., der således bør tillægges periodens forbrug. For perioden udestår desuden betaling for Glostrup Hospitals benyttelse af funktioner på andre hospitaler på 29 mio. kr. Endelig forventes tilførsel af budget i forbindelse med hospitalsplanflytninger, barselsrefusion mm. på 17,5 mio. kr. for perioden. Merforbruget i perioden udgør ca. 14 mio. kr. efter korrektion for disse forhold, hvilket er lavere end i sidste måned. Merforbruget afspejler, at hospitalet er i gang med en tilpasning, særligt vedrørende de klinisk tværgående afdelinger. Opgørelsen af aktivitetsniveauet i januar-juli viser mindreaktivitet for Glostrup Hospital i forhold til det periodiserede budget på 7,3 mio. kr., idet der er indregnet manglende færdigregistreringer til en værdi af 14 mio. kr. Væsentligst vedr. neurologiske patienter, hvor der bl.a. mangler registrering af trombolysebehandling. Hospitalet forventer på årsniveau en mindreaktivitet på 10 mio. kr. opgjort i drgværdi. 6

7 Hospitalet forventer for hele året et merforbrug på udgiftsrammen på 17 mio. kr. og reduktion på baggrund af mindreaktivitet på 5 mio. kr., således at der samlet forventes en budgetoverskridelse på ca. 22 mio. kr. Helsingør Hospital Hospitalet har et merforbrug på 4,5 mio. kr., som forventes reduceret til 2,2 mio. kr. efter refusioner. I forhold til sidste måned er der sket en forværring, hvilket skyldes forsinket bogføring af udgifter på 2,8 mio. kr. Hospitalet forventer et merforbrug for året på 2,5 mio. kr. Hospitalet har en merproduktion for perioden på 4,8 mio. kr. opgjort i drg-værdi. Hospitalet forventer for hele året et merforbrug på udgiftsrammen på 2,5 mio. kr. og tilførsel af meraktivitetsmidler svarende hertil, således at der samlet opnås budgetoverholdelse. Herlev Hospital Der er et samlet merforbrug på 64,7 mio. kr. Heraf udgør merforbruget på løn 40,9 mio. kr., et mindreforbrug på øvrig drift på 13,8 mio. kr., samt mindreindtægter på 37,7 mio. kr. Korrigeres for forventede refusioner mm., udgør det reelle merforbrug på løn for perioden 38,4 mio. kr. for perioden. Merforbruget på løn er et udtryk for, at lønudgifterne i årets første halvdel ikke blev reduceret til det forudsatte niveau i genopretningsplanens første 8 måneder, som følge af forsinkelse i effekten af opsagte og friholdte stillinger. Det er hospitalets forventning, at lønforbruget vil være samlet set ca. 6 mio. kr. mindre end budgetteret i årets sidste måneder. Samlet set forventes dermed et merforbrug på løn i 2010 på ca. 32 mio. kr., når periodens afvigelse indregnes. Merforbruget kan især henføres til fire kliniske og tværgående afdelinger, hvor afdelingerne ikke er kommet tilstrækkeligt hurtigt ned i det forudsatte niveau. En del af merforbruget skyldes, at der udbetales flere særydelser end forudsat og anvendes timelønnede og interne vikarer. Afvigelserne på øvrig drift vurderes at være udtryk for tilfældige udsving i forhold til periodisering. Mindreindtægterne skyldes forsinkelse i afregningen af patientindtægter i forhold til det forudsatte i periodiseringen. Opgørelsen af aktivitetsniveauet i januar-juli viser en meraktivitet for Herlev Hospital i forhold til det periodiserede budget på 13,6 mio. kr. opgjort i drg-værdi. Det kvalificerede skøn for meraktivitet for perioden er 32 mio. kr., og det er hospitalets forventning, at der præsteres meraktivitet på ca. 40 mio. kr. på årsbasis opgjort i drg-værdi.. Hospitalet vurderer, at der registreringsmæssigt udestår en større værdi i perioderegnskabet end opgjort i værdien af manglende færdigregistreringer. Den forven- 7

8 tede meraktivitet vedrører flere afdelinger, herunder gastroenheden, gynækologisk/obstetrisk afdeling, onkologisk afdeling samt medicinsk afdeling. Hospitalet forventer for hele året et merforbrug på ca. 32 mio. kr. på udgiftsrammen og tilførsel af meraktivitetsmidler på 20 mio. kr., således at der samlet vil være et merforbrug på 12 mio. kr. Hillerød Hospital Der er et merforbrug på 74,8 mio. kr. Merforbruget på løn udgør 43,9 mio. kr. og på drift 5,8 mio. kr. Der mangler indtægter svarende til ca. 25 mio. kr., hvilket kan henføres til tidsforskydning af bogføringen i forhold til periodiseringen. Det månedlige lønforbrug har de seneste to måneder ligget på niveau med det afsatte budget. De fleste afdelinger overholder således nu det månedlige lønbudget, men der er et efterslæb fra starten af året. En del af merforbruget forventes indhentet i den resterende del af året. Efter korrektion for forsinkelse af bogføringer på driftsrammen (forventet 15 mio. kr.), samt forventet tilførsel vedr. vækst i medicinforbruget på 2,5 mio. kr., vil der være et merforbrug på driftsrammen på 18 mio. kr. i perioden. Opgørelsen af aktivitetsniveauet i januar-juli viser meraktivitet for Hillerød Hospital i forhold til det periodiserede budget på 33,1 mio. kr. Hospitalet vurderer, at der på årsniveau opnås en meraktivitet på omkring 85 mio. kr. opgjort i drg-værdi. Hospitalet forventer for hele året et merforbrug på udgiftsrammen på godt 60 mio. kr. og tilførsel af meraktivitetsmidler på godt 40 mio. kr., således at der samlet forventes en budgetoverskridelse på 20 mio. kr. Hvidovre Hospital Forbruget overstiger det periodiserede budget med 85,3 mio. kr. Merforbruget på løn udgør 74,0 mio. kr. Der udestår en række refusioner, budgettilførsler vedr. hospitalsplanflytninger, samt betaling vedr. husning af udefunktion, der medvirker til at reducere det reelle merforbrug på løn, svarende til ca. 25 mio. kr. for perioden. Herefter resterer et merforbrug på løn på ca. 50 mio. kr. For øvrig drift er der et mindreforbrug på 8,6 mio. kr. Der er forsinkelse i bogføringen af en række driftsudgifter på afdelingerne, men der udestår samtidig en række refusioner, der bogføres på driftsrammen under de fælles budgetposter. Samlet skønnes et mindreforbrug på driftsrammen. Afvigelsen vedr. indtægter på 19,9 mio. kr. kan delvis tilskrives forskel mellem periodisering og faktisk bogføringstidspunkt. 8

9 Aktiviteten i de syv første måneder har ligget 33,3 mio. kr. højere end budgettet. Hospitalet forventer, at der opnås 50 mio. kr. i meraktivitet for hele 2010 opgjort i drg-værdi. Hvidovre Hospital forventer, at der vil være et merforbrug på ca. 35 mio. kr. mod 25 mio. kr. ved seneste afrapportering. Hospitalet anfører, at forværringen fortrinsvis hænger sammen med ændrede forudsætninger i forbindelse med implementeringen af hospitalsplanen, men at der dog samtidig er sket en forbedring i afdelingernes økonomi, der trækker i den anden retning. Hospitalet forventer for hele året et merforbrug på udgiftsrammen på 60 mio. kr. og tilførsel af meraktivitetsmidler på 25 mio. kr., således at der samlet forventes en budgetoverskridelse på 35 mio. kr. Region Hovedstadens Psykiatri Der er for perioden et mindreforbrug på 28,4 mio. kr., fordelt på løn (0,8) og øvrig drift (-21,1) samt merindtægter (8,1). Mindreudgiften på øvrig drift skyldes hovedsageligt manglende afregning for samarbejdsaftaler. I perioden er der således afregnet for ca. 40 mio. kr. af det samlede udgiftsniveau til samarbejdsaftaler på 140 mio. kr. Efter korrektion for ovenstående er der et lille mindreforbrug. Psykiatrien forventer budgetoverholdelse for hele året. Psykiatrien er ikke omfattet af takststyringsordningen Rigshospitalet Der er mindreforbrug på 25,8 mio. kr. Heraf vedrører 38,6 mio. kr. merforbrug på løn, der er mindreforbrug vedr. øvrig drift på 179,0 mio. kr. og mindreindtægter på 114,5 mio. kr. Merforbruget på løn vil i resten af året blive nedbragt som følge af fratrædelser i forbindelse med hospitalets genopretningsplan, samt et stigende antal vakante stillinger som følge af et strammere administreret ansættelsesstop; tilsammen et bidrag på 28 mio. kr. til nedbringelse af merforbruget. Derudover er der en skævhed i periodiseringen vedr. særlig feriegodtgørelse, opgjort til 5,6 mio. kr. i perioden. Mindreforbruget vedr. øvrig drift skyldes for det første, at der endnu ikke er afholdt udgifter til hospitalets udefunktioner på Gentofte Hospital, hvilket anslås til 52,3 mio. kr. for perioden. Der udestår ubetalte fakturaer vedr. perioden på 44,3 mio. kr., og dertil kommer, at der i den resterende del af året forventes afholdt udgifter, der vedrører forbrug i den forgangne del af året, bl.a. vedr. rengøring, mindre byggearbejder, elektricitet mv., skønsmæssigt svarende til 80 mio. kr. 9

10 Mindreindtægterne skyldes bl.a., at der endnu ikke er afregnet fuldt ud for årets første måneders aktivitet vedr. borgere uden for regionen. De udestående indtægter er opgjort til 48,6 mio. kr. Dertil kommer vigende lands- og landsdelsindtægter, som Rigshospitalets budget vil blive teknisk korrigeret for. Efter korrektion for ovenstående er der balance mellem budget og forbrug i perioden. Efter de første syv måneder er der meraktivitet på 2,1 mio. kr. Rigshospitalet forventer imidlertid et højere aktivitetsniveau resten af året. Derudover udestår i forhold til det i rapporteringen anførte budget en større reduktion af præstationsbudgettet. På denne baggrund er der en forventning om meraktivitet for hele 2010 på ca. 55 mio. kr. opgjort i drg-værdi. Hospitalet forventer for hele året et merforbrug på udgiftsrammen på ca. 27,5 mio. kr. og tilførsel af meraktivitetsmidler svarende hertil, således at der samlet forventes budgetoverholdelse. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. SAGEN AFGØRES AF Forretningsudvalget. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. Tabeller og figurer vedr. hospitalernes og psykiatriens økonomi, august 2010 (FU) Sagsnr:

11 Den 12. oktober 2010 FORRETNINGSUDVALGET SAG NR. 2 TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER I DIALOGAFTALERNE FOR 2011 ADMINISTRATIONENS INDSTILLING at forretningsudvalget godkender de tværgående indsatsområder RESUME I forbindelse med udarbejdelsen af dialogaftalerne for 2011 forelægges forslag til tværgående indsatsområder. På basis af drøftelserne af forslagene og valg af indsatsområder indarbejdes de nødvendige tiltag til implementering af indsatsområderne på virksomhederne. De indgåede dialogaftaler mellem koncerndirektionen og virksomhedsdirektionerne forelægges forretningsudvalget og regionsrådet til orientering i februar Der foreslås følgende tværgående indsatsområder for 2011: Kvalitet, Økonomistyring. SAGSFREMSTILLING Der indgås årligt strategiske dialogaftaler på sundhedsområdet og handicapområdet mellem koncerndirektionen og de enkelte virksomhedsdirektioner. Da der ønskes en fokusering og da der er gang i mange projekter mm. anbefales det, at dialogaftalerne for 2011 kun indeholder to tværgående indsatsområder, og ét virksomhedsspecifikt indsatsområde, i modsætning til de tidligere år, hvor der har været 3 tværgående og 3 virksomhedsspecifikke indsatsområder. Det er forudsat i konceptet for dialogaftalerne, at virksomhederne lever op til de politikker og strategier, som regionsrådet fastlægger. Proceduren omkring indgåelse af dialogaftalerne for 2011 starter med forretningsudvalgets fastsættelse af tværgående indsatsområder samt gennemførelse af dialogmøder mellem koncerndirektionen og de enkelte virksomheder i oktoberdecember I januar/februar 2011 forelægges de endelige aftaler for forretningsudvalget og regionsrådet til orientering. Resultaterne af aftalerne afrapporteres i forbindelse med aflæggelsen af regnskab for det pågældende år. 11

12 Med denne sag forelægges forslag til tværgående indsatsområder, som skal danne grundlag for den endelige udarbejdelse af aftalerne for 2011 samt for den fortsatte dialog med virksomhederne. Administrationen foreslår på den baggrund, at de tværgående indsatsområder i dialogaftalerne for 2011 er følgende: Kvalitet, og Økonomistyring. Der vil i aftalerne for 2011 være fokus på, at der fra centralt hold fastlægges tydelige og målbare resultatkrav i relation til indsatsområderne, samt at der sikres løbende ledelsesmæssig forankring på virksomhederne til at sikre opfyldelse af de fastsatte krav. Herudover skal virksomhederne i forbindelse med udarbejdelsen af dialogaftalerne hver udpege et specifikt indsatsområde for den enkelte virksomhed. De enkelte virksomheder får således lejlighed til i dialog med koncerndirektionen at definere, hvor de finder, der er behov for en særlig indsats. De enkelte virksomheders konkrete tiltag til implementering af de tværgående og virksomhedsspecifikke indsatsområder indarbejdes i dialogaftalerne for Tværgående indsatsområder Kvalitet Regionsrådet vedtog i juni 2010 en regional kvalitetspolitik samt en kvalitetshandlingsplan for perioden Kvalitetshandlingsplanen opstiller en række konkrete målsætninger for udviklingen i kvaliteten i løbet af den fireårige periode kvalitetshandlingsplanen dækker. Kvalitetshandlingsplanen lægger op til at udvalgte mål følges gennem de årlige dialogaftaler. Indsatsområderne i 2011 er følgende: a. Akkreditering b. Implementering af it-systemer og redskaber til dokumentation i patientjournalen c. Udvikling af den kliniske kvalitet d. Rationel medicinanvendelse e. Patientinddragelse f. Selvevaluering i forhold til regional kvalitetshandlingsplan Økonomistyring I den indgåede økonomiaftale for 2011 mellem Regeringen og Danske Regioner er der enighed om at budgetter og regnskaber skal holdes inden for den økonomiske ramme. Det betyder, at der er behov for skarpere styring og prioritering på de enkelte hospitaler. Tiltag hertil vil indgå i dialogaftalerne. 12

13 Endvidere er der på grund af den økonomiske situation på regionens hospitaler, med budgetoverskridelser, blevet etableret et centralt beredskab i en teamfunktion med faste og løbende opfølgningsopgaver i samarbejde med hospitalerne, således at økonomiske ubalancer fremover erkendes og håndteres hurtigere. Beredskabet skal i fællesskab med hospitalernes og psykiatriens økonomifunktioner følge og analysere udviklingen på hospitalernes og i psykiatrien mht. løn, øvrig drift, indtægter og aktivitet samt øvrige ad hoc områder. Udover den månedlige indrapportering af data og statusrapportering vil der løbende blive fokuseret på særskilte områder som f.eks. udvikling i personaleforbrug, registreringspraksis mv. Der vil eventuelt blive aftalt en yderligere indrapportering til brug herfor. Målet er, at der sker kvalitative forbedringer i styringsgrundlaget såvel på virksomhedsniveau som på koncernniveau. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. SAGEN AFGØRES AF Forretningsudvalget. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. Tværgående indsatsområder 2011 (FU) Sagsnr:

14 Den 12. oktober 2010 FORRETNINGSUDVALGET SAG NR. 3 LEAN - STRATEGI ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at de fem overordnede emner i LEAN-strategien godkendes, og 2. at redegørelsen for det videre arbejde med strategiens implementering tages til efterretning. RESUME Af budget 2011 fremgår det, at der er etableret en central regional LEAN enhed med fem medarbejdere, der skal understøtte arbejdet med mere hensigtsmæssige arbejdsgange på virksomhederne. Det er hermed muligt at intensivere arbejdet med LEAN i regionen. Arbejdet med LEAN skal medvirke til, at der frigøres tid til patienterne inden for de mulige personalenormeringer, at der leveres bedre kvalitet, højere produktivitet, samt større patient- og medarbejdertilfredshed. Der fremlægges hermed en LEAN-strategi. Resultaterne afrapporteres til regionsrådet i I LEAN-strategien er det beskrevet hvordan ambitionen i virksomhederne skærpes år for år. Ambitionen for 2011 svarer til niveauet for 2010, mens der derefter foreslås gradvist stigende ambitionsniveau med hensyn til implementering og forankring af LEAN på alle organisatoriske niveauer i Region Hovedstadens virksomheder. Fokusområderne i strategien beskæftiger sig med fem overordnede emner. Regionens virksomheder skal over de nærmeste år komme ind i en årscyklus med fastlæggelse af årsplaner og evaluering. Den Regionale LEAN enhed udbyder kompetenceudvikling inden for LEAN til alle niveauer i organisationen. Virksomhederne skal indarbejde en LEAN-kultur og der skal sikres driftsfokus ud fra operationelle mål. Region Hovedstaden skal etablere tværregionale LEAN-projekter inden for prioriterede indsatsområder. LEAN-processer skal indgå i fremtidige fysiske indretninger og planlægning af regionens nye hospitaler. 14

15 LEAN-enheden kan derudover tilbyde ledelsesrådgivning og sparring og kan på sigt tilbyde konsulentsupport i takt med, at der dannes grundlag for dette. SAGSFREMSTILLING Af budget 2011 fremgår det, at der er etableret en central LEAN-enhed med fem medarbejdere, der skal understøtte arbejdet med mere hensigtsmæssige arbejdsgange på virksomhederne. Det muliggør en betydelig intensivering af arbejdet med LEAN og andre forbedringsprojekter, som kan frigøre tid til patienterne inden for de mulige personalenormeringer. Der fremlægges en LEAN-strategi for regionsrådet i oktober Resultaterne afrapporteres til regionsrådet i Baggrunden er, at budget 2010 har afsat midler til styrkelse af det regionale LEAN-arbejde, og på baggrund af vedtagelsen af budget 2010 blev der i ultimo 2009 udarbejdet en rapport om Lean i Region Hovedstaden. På baggrund heraf etablerede administrationen i foråret 2010 en regional LEAN-enhed i Region Hovedstaden. I denne sag fremlægges udkast til LEAN-strategi for Region Hovedstaden (vedlagt som bilag 1). Hovedfokus i arbejdet med LEAN er at understøtte realiseringen af Region Hovedstadens sundhedsvision, Sundhed og Trivsel for Alle. LEAN vil understøtte udviklingen af et moderne og effektivt sundhedsvæsen i Region Hovedstaden ved at levere bedre kvalitet, højere produktivitet, kortere gennemløbstider samt en større patient- og medarbejdertilfredshed gennem konkrete aktiviteter. Kernen i LEAN-strategien er fastlæggelse af fokusområder og mål. Fokusområder i strategien er 1) strategi og plan 2) kompetence, 3) kultur og driftsfokus, 4) indsatsområder og 5) innovation. Strategi og plan Vedrørende strategi og plan beskrives i LEAN-strategien en udvikling, hvor regionens virksomheder over de nærmeste år kommer ind i en årscyklus med fastlæggelse af årsplaner og evaluering. Kompetence Vedrørende kompetence etableres et LEAN-akademi. Kompetenceudvikling er afgørende for udviklingen af LEAN-aktiviteterne i regionen. Kurserne der udbydes via akademiet tilrettelægges således, at det er muligt at favne alle behov. Kurserne strækker sig fra en times introduktion til LEAN - til uddannelse af LEAN konsulenter, der herefter selvstændigt kan drive LEAN aktiviteter i virksomhederne. I strategien er beskrevet mål for, hvordan uddannelsesaktiviteterne udbredes over de nærmeste år. 15

16 Kultur og driftsfokus Vedrørende kultur og driftsfokus er det i strategien beskrevet i hvilken takt der etableres operationel målstyring og løbende forbedringer i virksomhederne, og det beskrives, hvordan dette udvikles og udbredes over de nærmeste år. Målet er en stærk kultur med operationel målstyring og løbende forbedringer er forankret på alle organisatoriske niveauer i Region Hovedstadens virksomheder. Indsatsområder Vedrørende regionalt prioriterede indsatsområder beskriver strategien iværksættelse af tværregionale projekter, som for eksempel indenfor patientforløb, i ambulatorier, medicinske sengeafsnit og på operationsgange. Ved prioritering af det første regionale LEAN-indsatsområde tages der udgangspunkt i relevante emner fra rapporten LEAN i Region Hovedstaden. Der udvælges indsatsområder ud fra både effekten af de potentielle forbedringer samt ud fra en vurdering af, hvor krævende det er at gennemføre indsatsen. Innovation Vedrørende innovation er det beskrevet i LEAN-strategien, at et af de kommende fokusområder er sikring af, at LEAN-processer indgår i design og planlægning af regionens nye hospitaler. Afslutning Helt overordnet fastlægger forslaget til LEAN-strategien, at den foreslåede ambition for 2011 svarer til niveauet for 2010, mens der derefter foreslås gradvist stigende ambitionsniveau med hensyn til implementering og forankring af LEAN på alle organisatorisk niveauer i Region Hovedstadens virksomheder. Ud over de ovennævnte arbejdsområder vil den regionale LEAN enhed sikre at der samles op på regionens LEAN aktiviteter og at dette formidles til organisationen samt herigennem at der også sikres en løbende udveksling af erfaringer fx mellem regionerne. Den regionale LEAN-enhed tilbyder ledelsesrådgivning og sparring ved udrulning af LEAN, ved brug af eksterne konsulenter samt deltager gerne i styregrupper ved LEAN projekter. Herudover vil den regionale LEAN enhed tilbyde konsulentsupport til virksomhedernes LEAN aktiviteter, i takt med at der etableres grundlag herfor. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. 16

17 SAGEN AFGØRES AF Regionsrådet. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING REGIONSRÅDETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. LEAN-strategi for Region Hovedstaden (FU) Sagsnr:

18 Den 12. oktober 2010 FORRETNINGSUDVALGET SAG NR. 4 PARTNERSKABSAFTALE FOR 2010 MELLEM VÆKSTFORUM HO- VEDSTADEN OG REGERINGEN ADMINISTRATIONENS INDSTILLING at Partnerskabsaftalen tages til efterretning. RESUME Efter en lang dialog mellem Vækstforums sekretariat og Økonomi- og erhvervsministeriet, der startede i foråret 2010, er der nu indgået en ny Partnerskabsaftale mellem Vækstforum og Regeringen for Aftalen indeholder en række indsatsområder, der skal medvirke til at løse vækstog erhvervsmæssige udfordringer i hovedstadsregionen. Desuden er der særlig fokus på tre fyrtårnsinitiativer: 1. Styrket samarbejde om uddannelse fra ungdomsuddannelserne til ph.d.- niveau, 2. En attraktiv og innovativ metropol, 3. En vækststrategi for Femern Bælt vejen til en international storbyregion. Aftalen blev drøftet og godkendt møde mellem Vækstforums formandskab, økonomi- og erhvervsministeren og undervisningsministeren den. 23. september SAGSFREMSTILLING Baggrund Økonomi- og Erhvervsministeriet indgår hvert år partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling med landets 6 vækstfora herunder Vækstforum Hovedstaden. Bornholm har sit eget Vækstforum. Det har i år været aftalt, at partnerskabsaftalen skal fremhæve ca. tre fyrtårnsinitiativer, som i særlig grad har betydning for hovedstadsregionen. Indholdet i regeringens udkast, fra primo september, lå dog umiddelbart langt fra Region Hovedstadens og Vækstforums ambitioner for hovedstadsregionen, bl.a. med meget stort fokus Danmarks udkantsområder. 18

19 Vækstforums sekretariat har på det grundlag og med udgangspunkt i Vækstforums anbefalinger været i tæt dialog med Økonomi- og Erhvervsministeriet om komme frem til en aftaletekst, der havde den rette hovedstadsvinkel. Vækstforums formandskab og regeringen drøftede og godkendte aftalen på møde den 23. september, hvor regeringen var repræsenteret ved økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og undervisningsminister Tina Nedergaard. På mødet blev specielt de 3 regionale fyrtårnsinitiativer drøftet. Derudover var mødet en mulighed for formandskabet at sætte ord på nogle af de udfordringer Hovedstadsregionen står overfor. Indhold i aftalen Aftalens vigtigste del er indledningen med de tre regionale fyrtårnsinitiativer: 1. Styrket samarbejde om uddannelse fra ungdomsuddannelserne til ph.d.- niveau, 2. En attraktiv og innovativ metropol, og 3. En vækststrategi for Femern Bælt vejen til en international storbyregion. I aftalens generelle del er derud beskrevet en række mål og initiativer. Der skal således gøres en indsats inden for følgende områder: Uddannelse og arbejdskraftudbud, Bedre vilkår for nye vækstvirksomheder, Innovation og videnspredning, Branding og markedsføring af Danmark, Grøn vækst, Det grænseoverskridende samarbejde, Evaluering og effektmåling af den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Det er administrationens vurdering, at partnerskabsaftalen og specielt de tre fyrtårnsinitiativer er indsatser, der kan medvirke til at tage hånd om relevante udfordringer, som hovedstadsregionen står overfor. Fyrtårnsinitiativerne komplementerer i høj grad de indsatsområder, som Vækstforum har i den kommende erhvervsudviklingsstrategi. Således er man bl.a. enige om, at Regeringen støtter arbejdet i den uddannelsestænketank som Vækstforum nedsætter i efteråret 2010, og at parterne vil arbejde for en velfungerende transportinfrastruktur i Øresundsregionen, hvilket indebærer Københavns Lufthavns fortsatte position som knudepunkt for flytrafikken i Norden og Østersøregionen. Endvidere vil parterne sammen se på behovet for flere internationale skolepladser i regionen, samt fremme samspillet mellem forskning og innovation. Forskning og innovation er desuden sammen med bl.a. et interregionalt arbejdsmarked vigtige elementer i den vækststrategi for Femern Bælt, som Regeringen ønsker at udarbejde sammen med både Vækstforum Hovedstaden og Vækstforum Sjælland. 19

20 ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. SAGEN AFGØRES AF Regionsrådet. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING REGIONSRÅDETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. Regional partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling mellem Regeringen og Vækstforum Hovedstaden (FU) Sagsnr:

21 Den 12. oktober 2010 FORRETNINGSUDVALGET SAG NR. 5 REGIONALT DIALOGFORUM OM UDDANNELSE ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at der nedsættes et regionalt dialogforum om uddannelse, bestående af de bestyrelsesmedlemmer, som regionsrådet har udpeget til regionens uddannelsesinstitutioner og repræsentanter fra regionsrådet, 2. at kommissorium for det regionale dialogforum om uddannelse godkendes, 3. at der udpeges 3 regionsrådsmedlemmer til forummet fra det midlertidige udvalg om uddannelse og forskning, herunder udvalgsformanden, idet udvalgsformanden udpeges til formand for dialogforummet, og 4. at også de medlemmer af det regionale dialogforum, der ikke samtidig er medlemmer af regionsrådet, kan modtage udgiftsgodtgørelse. RESUME Region Hovedstaden nedsætter et regionalt dialogforum for uddannelse, der skal styrke samarbejdet med de uddannelsesinstitutioner, som regionsrådet har udpeget bestyrelsesmedlemmer til. Ifølge kommissoriet har det regionale dialogforum om uddannelse til opgave at udveksle viden og at være både rådgivende og debatskabende. Dialogforums kommissorium, der er nærmere beskrevet i det vedlagte notat, vedlægges til godkendelse. SAGSFREMSTILLING Regionsrådet har udpeget bestyrelsesmedlemmer til professionshøjskolerne og erhvervsakademierne i Region Hovedstaden foruden til en række institutioner for erhvervsrettet uddannelse, gymnasier og HF-kurser samt voksenuddannelsescentre, jfr. vedlagte bilag 1. Regionsrådet har for øjeblikket udpeget i alt 25 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne varetager i deres arbejde den enkelte institutions interesser og bidrager bl.a. med deres indsigt i udviklingen og kvalitetssikring af uddannelsen og institutionen. Med det regionale dialogforum om uddannelse får bestyrelsesmedlemmerne som noget nyt mulighed for at drøfte uddannelsernes særlige udfordringer og behov i 21

22 et regionalt perspektiv og i et samlende politisk forum for de udpegede bestyrelsesmedlemmer. Behovet for det regionale dialogforum om uddannelse understreges af, at de udpegede bestyrelsesmedlemmer ikke nødvendigvis er medlemmer af regionsrådet. Oprettelsen af regionalt dialogforum om uddannelse for de af regionsrådet udpegede bestyrelsesmedlemmer skyldes også, at uddannelse i Region Hovedstaden er et centralt tema i den regionale udviklingsplan, der på uddannelsesområdet peger på to hovedudfordringer. Udfordringen er på den ene side, at der stadig er for få unge, der får en videregående uddannelse, og at de bedste får ikke rammerne til at blive så gode, som de har talent til at blive. På den anden side, er der stadig for mange, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse og for mange, der ikke får de basale kompetencer med sig fra folkeskolen. Regionalt dialogforum om uddannelse skal være rådgivende og debatskabende, og det foreslås i vedlagte kommissorium bilag 2 at dialogforum skal mødes to gange årligt, første gang i efteråret Det får til opgave at udveksle viden om de udfordringer uddannelsesinstitutionerne står overfor. Medlemmerne vil derved kunne bidrage til, at udfordringer og viden i endnu højere grad kommer på bestyrelsernes dagsorden. Samtidig vil bestyrelsesmedlemmerne bedst muligt kunne repræsentere Region Hovedstadens synspunkter i bestyrelsesarbejdet og bidrage til Region Hovedstadens samarbejde med uddannelsesinstitutionerne overordnet og ved konkrete aktiviteter. Regionsrådsmedlemmernes deltagelse i møderne honoreres gennem det faste vederlag. Herudover ydes sædvanlige udgiftsgodtgørelser (befordringsgodtgørelse mv.) for mødedeltagelsen. Til de øvrige medlemmer, der er udpeget af regionsrådet, men ikke er medlem af det, ydes sædvanlig udgiftsgodtgørelse af Region Hovedstaden. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Udgifter til aktiviteterne i forbindelse med det nedsatte dialogforum kan afholdes inden for budgettet til uddannelse inden for øvrig regional udvikling. SAGEN AFGØRES AF Regionsrådet. 22

23 FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING REGIONSRÅDETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. Notat af 4. juni 2010 med hvervsliste på uddannelsesområdet (FU) 2. Notat af 1. september 2010 om regionalt dialogforum om uddannelse med kommissorium (FU) Sagsnr:

24 Den 12. oktober 2010 FORRETNINGSUDVALGET SAG NR. 6 FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDSFINGEREN ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at regionsrådet bevilger i alt kroner til projektet»fremtidens cykeltrafik i Frederikssundsfingeren«. til medfinansiering af det samlede projekt på kroner, og 2. at beløbet finansieres over kontoen for øvrig regional udvikling. RESUME Borgmestrene i de fire kommuner i Frederikssundsfingeren, Herlev, Ballerup, Egedal og Frederikssund, har sendt en fælles ansøgning til Region Hovedstaden om støtte via de regionale udviklingsmidler til gennemførelse af et fælles projekt for fremtidens cykeltrafik i Frederikssundsfingeren. Kommunerne ansøger regionen om medfinansiering på i alt kroner. Dette beløb svarer til 40 procent af projektets samlede omkostninger. De resterende 60 procent finansieres af kommunerne selv. Ansøgningen er blevet drøftet af Regionaludviklingsplan- og Trafikudvalget den 30. september 2010 med følgende udtalelse: Udvalget kunne tilsluttes sig administrationens anbefaling, dog vil udvalget opfordre til at dette projekt sammentænkes med cykelsuperstiprojektet, som Region Hovedstaden og 18 kommuner er gået sammen om. SAGSFREMSTILLING Projektet skal understøtte udarbejdelse af en fælles cykelstrategi og - handlingsplan på tværs af de fire kommuner i Frederikssundsfingeren. Via strategien ønsker kommunerne at integrere cykelstrategien i deres respektive kommende kommuneplanstrategier. Borgmestrene i henholdsvis Herlev Kommune, Ballerup Kommune, Egedal Kommune og Frederikssund Kommune har behandlet og godkendt et oplæg til den kommende fælles cykelstrategi. Det kommende projekt om fremtidens cykeltrafik skal bane vejen frem mod en endelig godkendelse i kommunalbestyrelserne af den fælles cykelstrategi. 24

25 Formålet med projektet er at udarbejde grundlaget for, at Frederikssundsfingeren skal blive et naturligt, oplagt, sikkert og attraktivt sted at cykle. Det skal ske igennem bredt samarbejde omkring en række delaktiviteter og markedsføring af Frederikssundsfingeren som fremtidens cykelfinger. Delaktiviteterne er: Planlægning, etablering og skiltning af cykelrutenettet i Frederikssundsfingeren, Cykelruteplanlægger, Ny cykelsuperrute langs Frederikssundsfingeren, Bedre cykelparkering ved stationer og busstoppesteder, Cykling mellem station og arbejdsplads, Cykling med bus og tog, Oplevelser på cykel i Frederikssundsfingeren, Markedsføring af cyklen som transportmiddel. Kommunerne har intention om løbende at planlægge og gennemføre nye delaktiviteter som led i den fælles cykelstrategi og arbejder frem mod at ansøge staten om medfinansiering i det kommende år. Herværende projekt afsluttes med udgangen af 2011 og evalueres i Administrationens vurdering af forslaget Projektet er i overensstemmelse med tankegangen i den regionale udviklingsplan, særligt initiativet om 'Hovedstaden og Øresundsregionen som cykelregion' i handlingsplanen for den regionale udviklingsplan. Det er positivt at kommunerne går sammen om en fælles strategi for cykelområdet, vil indføje strategien i deres kommende kommuneplanstrategier, afprøver konceptet for cykelsuperstier på en s-bane-strækning, vil forbedre kombinationsmulighederne imellem cykel/tog og cykel/bus. lægger op til at koordinere deres arbejde med en cykelruteplanlægger med de øvrige kommuner i hovedstadsregionen. Projektet vil være med til at skabe grundlag for etablering af et sammenhængende regionalt cykelstinet, hvor ryg-radden er en række cykelsuperstier. Projektet passer således fint i sammenhæng med budget for 2011, hvor regionsrådet har vedtaget at styrke cyklismen i regionen blandt andet ved at udbygge cykelsuperstinettet og udvikle en regional cykelrejseplan. Projektet udspringer af handlingsplanen for den regionale udviklingsplan og regionens andel på kr. finansieres af de afsatte midler hertil. Projektet er således ikke en del af puljen på 4 mio. kr. til cykelsuperstier i det netop vedtagne budget for

26 ØKONOMISKE KONSEKVENSER Region Hovedstadens bidrag over 1½ år på kr. finansieres via kontoen for øvrig regional udvikling under Koncern Regional Udvikling med en løbetid på cirka 1½ år fra ultimo SAGEN AFGØRES AF Regionsrådet. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING REGIONSRÅDETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. Brev fra de fire borgmestre (FU) 2. Projektbeskrivelse om Fremtidens cykeltrafik i Frederikssundsfingeren (FU) Sagsnr.:

27 Den 12. oktober 2010 FORRETNINGSUDVALGET SAG NR. 7 SÆRLIG PULJE TIL KULTURARRANGEMENTER ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at der gives tilsagn om et tilskud til Copenhagen Photo Festival på kr. i forbindelse med festivalen i 2011, 2. at der gives tilsagn om et tilskud til Platform på kr. til afholdelsen af Ballerup Youth Summer Camp 2011, 3. at der gives tilsagn om et tilskud til Strøm på kr. til anden halvdel af den igangsatte udvikling af festivalen i 2011, 4. at der gives tilsagn om et tilskud til Wundergrund på kr. i forbindelse med festivalens udvikling i 2011, 5. at bevillingstilsagnene fra Region Hovedstaden i de enkelte tilfælde er betinget af, at ansøger dokumenterer, at finansieringen i det væsentligste er tilvejebragt som forudsat i ansøgningen, og 6. at finansieringen af tilsagnene på i alt 2 mio. kr. sker fra kulturmidlerne under øvrig regional udvikling. RESUME Regionsrådet besluttede i budget 2010 at afsætte to mio. kr. til et særligt fokusområde indenfor kulturområdet til medfinansiering af store nyskabende arrangementer indenfor f.eks. rytmisk musik og moderne kunst. Her foreslås tilsagn om tilskud fra Region Hovedstaden på i alt 2 mio. kr. til 4 regionale begivenheder indenfor det særlige fokusområde. De indstillede projekter er i overensstemmelse med budgettets tekst, og støtten vil bidrage til at nå de opsatte mål i Region Hovedstadens begivenhedsstrategi. SAGSFREMSTILLING Baggrund Regionsrådet besluttede i budget 2010 at afsætte to mio. kr. til medfinansiering af store nyskabende arrangementer indenfor f.eks. rytmisk musik og moderne kunst. I forlængelse heraf har administrationen udarbejdet kriterier for puljen (bilag 2) og indkaldt ansøgninger bl.a. gennem annoncering i dagspressen. 27

28 Ved deadline 1. september var der indkommet 10 ansøgninger. En oversigt er vedlagt i bilag 3. De udvalgte projekter Copenhagen Photo Festival Copenhagen Photo Festival præsenterer dansk og international samtidsfotografi i byrum, kunst- og kulturinstitutioner og gallerier. Festivalen byder på alt fra kunstfoto over modefoto til dokumentarfoto og vil skabe en international platform for samtidsfotografi i Danmark. Administrationen indstiller, at der gives et betinget tilsagn til Copenhagen Photo Festival om et tilskud på kr. (svarende til Københavns Kommunes bidrag). Tilsagnet er betinget af, at festivalen på nyskabende vis kommer ud i resten af regionen. Copenhagen Photo Festival har søgt om kr. til nyskabende udvikling af festivalens kvalitet og en satsning på festivalens internationale profil, og selvom det er administrationens vurdering, at festivalen lever op til kriterierne for tilskud, er det samtidig overvejende sandsynligt, at Copenhagen Photo Festival gennemføres under alle omstændigheder. Da festivalen er geografisk begrænset til det indre København, kunne det være ønskværdigt, om resten af regionen også fik glæde af festivalens aktiviteter. Derfor indstilles, at der gives et betinget tilsagn til Copenhagen Photo Festival om et tilskud på kr. i stedet for de ansøgte kr. under betingelse af, at festivalen kommer ud i resten af regionen. Platform Platform er et udviklingsprojekt for unge, der hviler på to søjler - henholdsvis demokrati og kultur. Målgruppen er de årige. Platform består af en række lokale projekter og tre regionale festivaler. To i Region Hovedstaden og en i Region Skåne. Administrationen indstiller, at der gives tilsagn til Platform om et tilskud på kr. til udvikling og afholdelse af Ballerup Youth Summer Camp. Det er halvdelen af det søgte beløb på kr., men svarer til de endnu udækkede udgifter ved Ballerup Youth Summer Camp. Hovedaktiveteterne i Platform er Ballerup Youth Summer Camp i 2011, en festival i Skåne i 2012 og en festival i Region Hovedstaden i Der vil løbende være lokale events, der skal mobilisere unge mennesker til at deltage i planlægningen og afholdelsen af de regionale events. Platform er et nyskabende øresundsregionalt samarbejde. Administrationen vil meddele Platform, at de kan ansøge om midler til deres planlagte festival i Region Hovedstaden i 2013, når programmet for denne ligger mere fast. Strøm Strøm er en festival for elektronisk musik. Strøm bruger hele byrummet til sine koncerter en uge i august. Strøms kendetegn er de modige musiske valg og den kreative brug af byrummet, der bringer musikken helt ud til publikum. 28

29 Administrationen indstiller, at der gives tilsagn til Strøm om et tilskud på kr. Strøm ansøgte regionsrådet om 1,5 mio. kr. til et nyskabende 2-årigt udviklingsprojekt i november Regionsrådet gav tilsagn om halvdelen af beløbet og inviterede Strøm til at ansøge denne kulturpulje om det resterede beløb. Strøm har igangsat det nyskabende projekterede udviklingsprojekt, og har allerede nu vist meget gode resultater. Det vurderes at det igangsatte udviklingsprojekt bør færdiggøres for at sikre, at Strøm manifesterer sig både Øresundsregionalt og internationalt. Uden regional støtte vil udviklingsprojektet ikke blive gennemført, og potentialet vil forblive uforløst. Strøm er en del af Region Hovedstadens begivenhedsstrategi. Wundergrund Wundergrund er en festival for eksperimenterende musik og samtidskunst. Wundergrund har et tværkunstnerisk fokus og skaber nye oplevelser ved at blande kunstnere indenfor fx billedkunst, litteratur, scenekunst og dans med eksperimenterende musikere. Administrationen indstiller, at der gives tilsagn til Wundergrund om et tilskud på kr. Festivalen søger midlerne til på nyskabende vis at fremme det regionale, øresundsregionale og internationale fokus i festivalen. Det vurderes at regional støtte vil kunne understøtte Wundergrunds udvikling mod at blive hele regionens festival for ny eksperimenterende musik og samtidskunst. Administrationens indstilling indebærer, at der meddeles afslag til Canta Gente Boa, Copenhagen World Music Festival, Kopenhagen Contemporary, Rundetårn Uniracer Rally, Vor Fælles Historie og Wood Works. Administrationens vurdering uddybes i bilag 1. Økonomi Det samlede budget for den særlige pulje til kulturarrangementer er på 2 mio. kr. Begivenheder Copenhagen Photo Festival Platform Strøm Wundergrund i alt kr kr kr kr kr. Administrationens vurdering af begivenhederne, administrationens kriterier og en skematisk oversigt over de indkomne ansøgninger er vedlagt som bilag. De indkomne ansøgninger kan rekvireres hos administrationen. 29

30 ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tilskuddet til de fire begivenheder afholdes inden for den ramme på 2 mio. kr., der er afsat i budget 2010 under øvrig regional udvikling til medfinansiering af store nyskabende arrangementer indenfor f.eks. rytmisk musik og moderne kunst. SAGEN AFGØRES AF Regionsrådet. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING REGIONSRÅDETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. Administrationens vurdering af de indkomne ansøgninger (FU) 2. Kriterier for tildeling af udviklingsmidler til særlig fokusområde indenfor kulturområdet (FU) 3. Skematisk oversigt over de indkomne ansøgninger (FU) Sagsnr: