Hvem holder øje med forsyningsselskaberne?

Transkript

1 Hvem holder øje med forsyningsselskaberne? De store forsyningsselskaber er blevet væsentlige konkurrenter til de private virksomheder i vvs-, el- og ventilationsbranchen. Og deres priser er ofte i bund. Men hvordan hænger det sammen, når man både skal drive et forsyningsmonopol og en kommerciel erhvervsvirksomhed. Og føres der et tilstrækkeligt tilsyn med disse forsyningsselskaber, spørger direktør Jørgen Larsen, GK Ventilationsgruppen A/S. Af Jørgen Larsen Direktør GK Ventilationsgruppen A/S Ventilationsgruppen A/S med hovedsæde i Odense er en del af den norske GK Konsern, der leverer indeklimaløsninger til nybyggeri og eksisterende byggeri. For nogle år siden blev Konkurrencestyrelsen bedt om at undersøge, om de halvoffentlige forsyningsselskaber udsatte især private vvs- og el-virksomheder for unfair konkurrence. Dengang var det Håndværksrådet, der tvivlede på, om disse store forsyningsselskaber kunne holde deres pengekasser adskilt, så kapital fra deres monopolagtige virksomhed ikke blev brugt i direkte konkurrence med private virksomheder. De private installatør-virksomheder er som bekendt overladt til de frie markedsvilkår. Om der kom noget ud af konkurrencestyrelsens undersøgelse, ved jeg ikke. Men hvis det var tilfældet, kan der måske alligevel være behov for at se på forholdene igen. I GK Ventilationsgruppen undrer vi os ofte over den konkurrence og de priser, vi møder fra forsyningsselskabet Trefor, der er et af landets største forsyningsselskaber som leverandør af elektricitet, vand og fjernvarme i det jyske trekantområde. Samtidig opererer selskabet også som en privat erhvervsvirksomhed inden for el, vvs og ventilation, og de gør det med en betydelig grad af aggressivitet. Også uden for deres forsyningsområde. På Fyn synes Trefor også at have set et forretningspotentiale for deres kommercielle virksomhed som ny storsponsor i fodboldklubben OB, ligesom Trefor også opkøber private virksomheder på Fyn. Den jyske forsyningsvirksomhed skal være velkommen på det private marked, men det skal naturligvis være på almindelige og normale markedsvilkår. Det er vores og andres vurdering i branchen, at Trefor ofte ligger mellem procent under markedsprisen. På Sjælland har vi for ikke så længe siden oplevet en pris fra Trefor, der ligger under vores kostpris, hvilket selvfølgelig giver den private bygherre en stor konkurrencefordel i dennes marked. Det er mig en gåde, at det kan lade sig gøre, og hvordan selskabet får deres økonomi til at hænge sammen. I Odense har Trefor afgivet tilbud på energimærkning af kommunens bygninger til en pris, der er mere end 35 procent under deres nærmeste konkurrenter. I Århus har vi ligeledes mødt priser, der mildt sagt har skabt forundring i installationsbranchen. Da jeg ikke kan gennemskue, hvordan pengestrømmen i Trefor-koncernens foregår, skal jeg naturligvis ikke påstå, at der foregår noget utilsigtet. Derfor er mit helt generelle spørgsmål: Skal de store forsyningsselskaber konkurrere i det private marked? Hvis de 10 DS-bladet nr

2 skal det bør det naturligvis ske på normale markedsvilkår. Samtidig kan man med rette spørge, om der i dag føres et tilstrækkeligt tilsyn med disse forsyningsselskaber, hvis aktiviteter spreder sig som ringe i vandet i disse år siden energisektoren i EU blev liberaliseret: Hvem kontrollerer for eksempel, at der ikke sker en sammenblanding af deres monopol- og kommercielle virksomhed? Det er ubestrideligt, at disse forsyningsselskaber står særdeles stærkt i den private konkurrence. Især i deres lokale og regionale forsyningsområde. De har hele kundekartoteket og målerne til fjernaflæsning. Her kan de hjemmefra sidde og kontrollere og overvåge forbruget ude i virksomhederne og hjemme hos fru Jensen. Bruges der eksempelvis rigeligt strøm et sted, kan man kontakte den pågældende kunde og spørge, om ikke lige man skal kigge forbi og se på forbruget. Uanset adskillelsen af koncernens to virksomheder, har den kommercielle del vel fået tilført egenkapital på et tidspunkt for at udføre sine private forretningsaktiviteter. Det er vigtigt for mig at slå fast, at ovennævnte ikke skal ses som et surt opstød til en konkurrent af GK Ventilationsgruppen A/S. Vi har kun mødt Trefor i mindre end fem procent af vores tilbudsmængde. Jeg giver alene udtryk for en almindelig frustration i branchen. Og frustrationerne er stigende. Trefor har indgået sponsorkontrakter for mere end 30 millioner kroner, og jeg må igen udtrykke min frustration overfor den manglende gennemsigtighed og om, hvorvidt det er forsyningsselskabet eller den kommercielle del, som står bag nævnte sponsorater. Der skal dog en vis form for mersalg til for at dette skal tjenes hjem til egenkapital. Der er behov for et eftersyn og et ordentligt tilsyn med forsyningsselskaberne. Forsyningsselskabernes milliarder Om Trefor Det var en historisk og gigantisk byttehandel mellem staten og el-selskaberne, der i 2004 gav de gamle forsyningsmonopoler adgang til milliarder af kroner, de blandt andet kunne anvende til erhvervsmæssig virksomhed. Elsektoren og Dong afleverede ejendomsretten til det overordnede el- og gastransmissionsnet samt systemansvaret, mod at regeringen til gengæld løsnede op for den såkaldte»kapitalsag«. Dermed blev de mange milliarder kroner frigjort, som i forlængelse af elforsyningsloven fra 1999 havde ligget bundet i forsyningsvirksomhederne. Med aftalen blev der skabt en løsning på kapitalsagen, der opstod i kølvandet på energireformen fra Fra statens side havde man anset en del af energiselskabernes egenkapital som bunden egenkapital, som selskaberne ikke frit kunne disponere over, fordi det reelt er penge, der skal tilbageføres til forbrugerne. Elselskaberne havde konsekvent taget afstand fra denne opfattelse, og dermed var der oprindelig lagt op til et årelangt retsopgør. Omfanget af den bundne egenkapital udgjorde omkring 20 mia. kr. for samtlige elselskaber. Stridens kerne Kapitalsagen var opstået i kølvandet på liberaliseringen af el-sektoren. Fra 1977 og frem til elforsyningsloven, der trådte i kraft i 2000, var selskaberne underlagt et princip om, at de skulle hvile i sig selv. Den del af selskabernes egenkapital, som stammede fra perioden , var derfor bunden egenkapital, som skulle føres tilbage til kunderne. Elselskaberne anerkendte ikke denne sondring. I sektoren mente man, at selskaberne frit havde ret til at disponere over deres egenkapital. Trefor er et energiselskab og er med ca. 600 ansatte en af trekantområdets største arbejdspladser. Selskabet leverer el til husstande, drikkevand til husstande og fjernvarme til husstande i trekantområdet Middelfart Kolding Horsens. Datterselskabet Trefor Entreprise tilbyder totalløsninger inden for el, vvs, ventilation, fiberteknik og automatik. Trefor er desuden medejer af Energi Danmark, der er landets største handelsselskab inden for el. Selskabets formål er ifølge sine vedtægter at drive forsyningsvirksomhed inden for energisektoren og anden forsyningsvirksomhed samt dermed beslægtet virksomhed. Selskabets formål er endvidere at drive kommerciel virksomhed med andre aktiviteter med tilknytning til energi- og forsyningsvirksomhed, herunder at drive kommunikationsnet. Selskabet kan ifølge dets vedtægter udøve sin virksomhed gennem datterselskaber og ved deltagelse i andre selskaber og fællesskaber i ind- og udland. Al virksomhed skal udøves under iagttagelse af økonomisk effektive, etiske og miljømæssigt forsvarlige principper. Selskabet er en selvejende institution. DS-bladet nr

3 Installatører vil mærke»suset«fra Trefor Af Ole Andersen Det jyske el- og forsyningsselskab Trefor er i gang med en landsomfattende vækstkampagne i installationsbranchen i stor skala med opkøb af sponsorater og virksomheder. Milliardkapitalen fra det tidligere forsyningsmonopol forvaltes i et selskab. Men der er vandtætte skodder, forsikre selskabets adm. direktør Knud Steen Larsen i et interview med DS-bladet. Installationsbranchen over hele landet vil i de kommende år stifte nærmere bekendtskab med et af Danmarks største forsyningsselskaber Trefor, der oprindelig havde sin hjemmebase i det jyske trekantområde. Selskabets ambitioner om vækst inden for vvs, ventilation, el, maskinforretninger og meget mere, er vidtrækkende. Med en samlet kapital på omkring fem milliarder kroner, har selskabets adm. di- 12 DS-bladet nr

4 rektør Knud Steen Larsen noget at have sin og bestyrelsens strategi i. Sommerens indtog på Fyn med sponsoratet i fodboldklubben OB er ikke udtryk for en isoleret regional strategi. Den er landsdækkende med superligaen i fodbold som en af Trefors affyringsramper. Hvor går jeres grænse for vækst?»overordnet set har vi et ønske om at vækste regionalt og landsdækkende. Derfor er Trefor s engagement med Trefor Park er ikke kun relateret til Fyn. Vi ønsker at have en geografisk spredning, så vi kan ikke få en bedre eksponering end OB.«Er I landsdækkende i dag?»ja, det er vi med opgaver i Jylland, på Fyn og i Københavns-området. Men vi har behov for øget eksponering og kendskab til Trefor.«Hvorfor er det så vigtigt for et selskab som Trefor at vokse så meget?»det er en ambition om, at vi kan udvikle vores forretning og skabe resultater gennem vækst. Det er vigtigt for os at tiltrække dygtige mennesker, og det får vi brug for de kommende år, fordi der bliver knaphed på arbejdskraften. Det skal også ses i sammenhæng med, at vores kerneaktiviteter har været koncentreret i DS-bladet nr

5 Vores egenkapital i Trefor-koncernen ligger i dag på små fem milliarder kroner. Vi har en fri kapital, der er større end to milliarder kroner. Adm. direktør Knud Steen Larsen, Trefor. trekantområdet. Der møder vi efterhånden en massiv konkurrence, og derfor er vi nødt til at se på markedet i et bredere perspektiv.«forsyningsselskaberne fik i 2000 mulighed for at drive regulære forretningsmæssige aktiviteter i forbindelse med liberaliseringen af elforsyningen. Nogle år senere, i 2004, fik selskaberne frigjort deres egenkapital i forbindelse med den såkaldte og dengang meget omdiskuterede kapitalsag.»det er ikke som sådan den kapital, vi bruger i det vækstengagement her,«siger Knud Steen Larsen. Det er det ikke?»nej, denne kapital er ikke alene intakt. Den er forøget og placeret i en investeringsforening, jeg selv er bestyrelsesformand for, og hvor vi aktivt laver en kapitalforvaltning. Men det er ikke de penge, vi driver det her for. Ej heller vores bredbåndsaktiviteter.«hvor stor en kapital har Trefor i dag til selskabets erhvervsmæssige aktiviteter?»vores egenkapital i Trefor-koncernen ligger i dag på små fem milliarder kroner.«er den bundet i noget?»noget af egenkapitalen udgøres af aktiver, der består af transformeranlæg, kabler, vand- og fjernvarmerør og alt sådan noget. Men vi har en fri kapital, der er større end to milliarder kroner.«som I kan anvende til forretningsmæssige aktiviteter?»som vi i princippet kan bruge til forret- Solvarmeløsninger fra Biovarme Vi rådgiver, dimensionerer og optimerer anlægget, - også så det passer ind i eksisterende varmeanlæg. DENVIRO solvarmeanlæg Gennemtænkte solvarmeanlæg der vil kunne holde familien med varmt brugsvand det meste af sommeren og supplerer det eksisterende varmeanlæg resten af året. Biovarme A/S Industrivej Årslev Tlf Fax post@biovarme.dk Biovarme - din specialist i rådgivning og dimensionering af: komplette DENVIRO solvarmeanlæg. komplette brændefyringsanlæg. kombination af DENVIRO solvarmeog brændefyringsanlæg. DENVIRO træpillefyr. Leverandør til vvs-branchen 14 DS-bladet nr

6 DS-bladet nr

7 Overordnet set har vi et ønske om at vækste regionalt og landsdækkende. Trefor Park er ikke kun relateret til Fyn. Adm. direktør Knud Steen Larsen, Trefor. ningsmæssige aktiviteter, ja. Det vil vi ikke gøre, for vi vil gerne have et solidt fundament at stå på. Men vi kan bruge en del af afkastet til nogle ting.«der er formentlig en del virksomheder i installationsbranchen, der vil opfatte Trefor som en vældig stor konkurrent. Er du enig i det?»ja, sådan er det jo. Konkurrence slipper vi ikke for. Vi har skabt et godt koncept på at tilbyde totalløsninger. Det er vores store styrke.«hvor stammer den frie kapital på over to milliarder kroner fra, som du nævner?»den bliver ikke brugt til de her fremstød. Den kapital, vi har liggende, ligger i et kapitalforvaltningsselskab, som ligger og skaber merværdi. Så kan vi tage afkastet ud til forskellige formål.«kan det f.eks. være jeres forretningsmæssige aktiviteter?»det er mere investeringer i ny energiteknologi.«men en del af afkastet kan altså godt bruges på forretningsmæssige aktiviteter?»det kunne det gøre, men vi har ikke gjort det endnu. De fremstød, vi laver her, er ikke fra de midler.«i må altså godt bruge denne frie kapital til erhvervsmæssige aktiviteter og fremstød. Er der ingen barrierer for det?»vi vil gerne bruge nogle af de penge til nogle formål, hvor vi sikrer, at der hvor vi kommer fra, den forsyningsmæssige del, er fremtidssikret. Vi driver landets største private vandforsyning. Også elforsyningen og fjernvarmen kræver store investeringer.«men hvad med entreprisen og den forretningsmæssige del (af Trefor)?»Den bliver den ikke subsidieret af de midler.«er det fordi, I ikke må, eller I ikke vil?»det må vi godt, hvis vi vil. Pengene er fuldstændig frie, og vi kan bruge dem til alt, hvad vi vil inden for vores formålsparagraf. Men vi vil bruge pengene til at investere og udvikle virksomheden bedst muligt. De kommercielle forretninger skal udvikle sig forretningsmæssigt.«men et eller andet sted er de kommercielle forretninger jo startet?»ja, de er startet ud fra, at vi har liberaliseret, og at lovgivningen har betinget, at vi ikke må drive den slags aktiviteter sammen med de regulerede aktiviteter (forsyningen). Derfor har vi skilt virksomheden (den kommercielle) ud. Det har været en succes. Den har både lavet opgaver for koncernen, men også eksternt.men vi har ikke endnu flyttet nogle penge over til vores vækstområde. Væksten er sket ved egen forretningsmæssig drift.«er der noget tilsyn med jeres forretningsmæssige adfærd, når I grundlæggende stammer fra en monopolvirksomhed?»der er ualmindelig meget tilsyn med vores forretningsmæssige adfærd. De regulerede områder er meget stærkt reguleret af Energitilsynet, Konkurrencestyrelsen og af Skat. Der er ikke noget, der ikke tåler dagens lys.«er der åbenhed om økonomien i det kapitalforvaltningsselskab (der forvalter kapitalen i Trefor, red.), du selv er formand for?»nej, det er der sådan set ikke udover, hvad man kan se i vores årsrapport.«er det et aktieselskab?»nej, det er en fåmandsforening. Der er kun én ejer i det. Det er Trefor, og det er en selvejende institution.«kan du forstå, at der er virksomheder i installationsbranchen, der er nervøse for, at Trefor kan bruge nogle af de penge, I har tjent på forsyning (monopol, red.), til forretningsmæssig erhvervsvirksomhed?»nej, det kan jeg ikke forstå. Hvis nogen påstår dette, vil de sige, der foregår uhensigtsmæssigheder blandt vores virksomheder og blandt dem, der kontrollerer os. Det er en gammel skrøne, at man bare bruger penge fra det regulerede område og flytter dem over i det andet område. Det er direkte usandt. Det vil jeg tage dyb afstand fra. Og det er en mistænkeliggørelse, der ikke har bund i virkeligheden.«er det ikke korrekt, at I har anvendt kapital fra forsyningsvirksomheden (monopolet, red.) til at starte jeres kommercielle forretninger for at komme i gang (med privat erhvervsvirksomhed)?»jo, der er noget aktiekapital, men hvor stammer kapital fra i stort set alle virksomheder.«private virksomheder skal vel selv i banken og låne penge, hvis de vil starte en virksomhed?»ja, men de penge, vi har fået dengang, har vi enten betalt tilbage eller forrentet dem, hvis det var et lån. Vi har ikke andre betingelser, end alle andre har.«16 DS-bladet nr

8 Sådan indtager man en landsdel Et storsponsorat i den professionelle fodboldforretning OB og opkøbet af to virksomheder var i sommer startskuddet til forsyningsselskabet Trefors indtog på Fyn. Af Ole Andersen Først indtog de hjemmebanen for superligaklubben OB og rollen som ny storsponsor i den professionelle fodboldforretning. Det var i maj i år. To måneder senere opkøbte de så to virksomheder på Fyn, installationsvirksomheden Roulund Elteknik og Roulund Facility. Skulle nogen have været i tvivl om det jyske forsyningsselskab Trefor s ambitioner, var de det ikke længere efter sommerferien. I hvert fald ikke på Fyn.»Vi er et energiselskab i vækst og ønsker en højere grad af landsdækkende eksponering. Særligt når det gælder vores kommercielle aktiviteter,«sagde Knud Steen Larsen, adm. direktør i Trefor og fhv. adm. direktør i Odense Energi, da sponsoratet og formentlig et af landsdelens stærkeste brands var på plads i Odense. I dag hedder fodboldbanen Trefor Park, der skal udbrede kendskabet og cementere selskabet som en rendyrket erhvervsvirksomhed inden for en lang række områder som bl.a. el, vvs og ventilation. Ikke alle steder i Trefor var begejstringen for sponsoratet på Fyn ligeså stor, som i direktionen og i bestyrelsen, der har Middelfarts borgmester Steen Dahlstrøm som formand. En lille kreds af 13 kritiske medlemmer af repræsentantskabet, der tæller i alt 120 personer stillede i juli et regulært mistillidsvotum til bestyrelsen i protest mod manglende åbenhed om markedsføringsaftaler og sponsorkontrakter. Forud havde der fundet en høring sted med i alt 150 deltagere, der i en resolution bl.a. forlangte, at Trefor holder sig til sponsorater i trekantområdet,»idet der ingen grænser vil være for, hvad Trefor ellers kan engagere sig i over alt i Danmark«. Kredsen af krititikere krævede også, at Trefor skulle koncentrere sig om de ledningsbaserede ydelser, el, vand, varme og internet. Mistillidsdagsordenen kom ikke til afstemning på et repræsentantskabsmøde den 1. juli i erkendelse af, at der ikke var flertal.»vi må erkende, at der er flere blandt vores repræsentanter og dermed også blandt vores kunder, som ikke er klar over, at Trefor har udviklet sig fra at være et traditionelt forsyningsselskab til at være en moderne erhvervsvirksomhed, hvor over halvdelen af omsætningen kommer fra de kommercielle landsdækkende aktiviteter,«fastslog bestyrelsesformand Steen Dahlstrøm på mødet. Her tilføjede han, at selskabet»allerede nu inden eksponeringen rigtigt er skudt i gang har mærket den positive effekt af sponsoraterne direkte i ordrebøgerne«. Adm. direktør Knud Steen Larsen pointerede på samme møde, at de i alt to sponsorater, Kolding IF (Håndbold) og OB, samlet set udgør mellem 2,5-3 mio. kroner årligt:»sponsoraterne finansieres af den kommercielle del af forretningen og har intet at gøre med vores el-, vand- og varmeforretning, hvilket mange desværre har fået opfattelsen af.trefor er et energiselskab, og energi er ikke bundet af geografiske grænser. Som virksomhed ønsker vi at øge vores markedsandele over hele landet, og da både SAS Ligaen og Håndboldligaen bliver eksponeret nationalt, håber og tror vi på, at hele Danmark vil lære Trefor at kende som energiselskab,«siger Knud Steen Larsen. DS-bladet nr

9 Politisk fokus på Trefor Det har aldrig været hensigten, at forsyningsselskaberne skal udkonkurrere private virksomheder, mener Venstres energiordfører Lars Chr. Lilleholt. Han vil bede Energistyrelsen se på selskabernes kommercielle adfærd. Af Ole Andersen»Vi vil ikke acceptere, hvis der findes eksempler på unfair konkurrence, siger Lars Chr. Lilleholt.»Vi er noget foruroliget over, at der blandt vores medlemmer er tvivl om, hvorvidt konkurrencen sker på markedsmæssige vilkår, siger Lars Bode. Det er helt afgørende, at der er en skarp adskillelse mellem forbrugernes penge og el-selskabernes frie egenkapital. Det siger Venstres energipolitiske ordfører Lars Chr. Lilleholt:»Vi er nødt til at se på, om kontrollen af el-selskaberne er god nok i dag. Derfor har jeg bedt Energistyrelsen se på, at det ikke er forbrugernes penge, der går til at drive kommerciel virksomhed. Der er ingen tvivl om, at selskaberne i et eller andet omfang har disse muligheder, efter at de fik frigjort kapital i forbindelse med liberaliseringen. Men det har aldrig nogensinde været hensigten, at disse selskaber skulle udkonkurrere private virksomheder.«han mener, at elselskaberne bør koncentrere sig om at varetage forbrugernes interesser og dermed også fokusere på det, som er deres kerneopgaver. Forsyning af el, varme og vand.»jeg må tilstå, at jeg er overrasket over de sideaktiviteter, som en række af selskaberne har, hvor de går ud og er i direkte konkurrence med private aktører,«siger Lars Chr. Lilleholt. Han mener, der er et stærkt behov for en status på elselskabernes forretningsmæssige adfærd, da det er mange år siden, elsektoren blev liberaliseret, og som i kraft af den frigjorte egenkapital gav selskaberne mulighed for at drive kommercielle forretninger ved siden af deres egentlige og vigtigste forretning, nemlig energiforsyningen:»vi vil ikke acceptere, hvis der findes eksempler på unfair konkurrence. I det konkrete tilfælde med Trefor bør Energistyrelsen undersøge, om det, vi er vidne til på Fyn, holder sig inden for de gældende regler. At vi har sikkerhed for, at det er den frie egenkapital, der anvendes. I forhold til f.eks. markedsføring er det vigtigt, at vi får sikkerhed for, at der er en adskillelse mellem den kommercielle aktivitet og forbrugeraktiviteten.kapitalen i Trefor er jo grundlæggende skabt på et forsyningsmonopol, og da el-sektoren blev liberaliseret for nogle år siden, fik selskaberne relativt frie rammer til at drive beslægtet virksomhed. I dag er det meget vanskelig at gennemskue Trefors økonomi og pengestrømme fra deres mange aktiviteter, og vi har medlemsvirksomheder, der er utrygge og uforstående over for nogle af de priser, de møder fra Trefor, når de er i konkurrence om private opgaver. Det virker meget uigennemsigtigt.«i DS Håndværk & Industri siger direktør Lars Bode:»Vi er noget foruroliget over, at der blandt vores medlemmer er tvivl om, hvorvidt konkurrencen om opgaver finder sted på normale, markedsmæssige vilkår. Vi siger ikke, der foregår ulovligheder, men vi vil indskærpe, at det offentlige tilsyn fra f.eks. Energistyrelsen, Energitilsynet og Konkurrencestyrelsen er tilstrækkelig og effektiv. DS Håndværk & Industri er stor tilhænger af liberaliseringen af energisektoren, men det har jo aldrig været meningen, at de store elselskaber skulle kunne benytte deres opsparede egenkapital fra monopol-tiden til at udkonkurrere private erhvervsdrivende. Og denne tvivl må vi have ryddet af vejen hurtigst muligt. Det er derfor en sag, vi ser alvorligt på, og som vi agter at tage op politisk og over for de rette myndigheder,«siger Lars Bode. 18 DS-bladet nr