Erfaringer fra Miljøkontrollens regulering af afværgepumpninger og grundvandssænkninger

Transkript

1 Erfaringer fra Miljøkontrollens regulering af afværgepumpninger og grundvandssænkninger Lynettefællesskabet I/S Rapport November 2003

2 Erfaringer fra Miljøkontrollens regulering af afværgepumpninger og grundvandssænkninger November 2003 Agern Allé Hørsholm Tlf: Fax: Web: Klient Lynettefællesskabet I/S Klientens repræsentant Kaare Halse Projekt Forfattere Erfaringer fra Miljøkontrollens regulering af afværgepumpninger og grundvandssænkninger Bodil Mose Pedersen, DHI - Institut for Vand og Miljø Projekt nr Dato November 2003 Godkendt af Gert Holm Kristensen Rapport BOP ULN/ELS GHK Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Afværgepumpning; Miljø- og sundhedsskadelige stoffer; Regulering; Spildevand Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution Lynettefællesskabet I/S: DHI: Kaare Halse GHK-ULN- BOP Antal kopier 3 3

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND OG FORMÅL AFVÆRGEPUMPNINGER OG GRUNDVANDSSÆNKNINGER Afværgepumpninger Grundvandssænkninger TILLADELSER TIL AFLEDNING AF FORURENET GRUNDVAND Tilladelsens udformning Hvem skal informeres? VILKÅR I TILLADELSER TIL AFLEDNING AF FORURENET GRUNDVAND Vandmængder Tilladelsernes gyldighedsperiode Valg af analyseparametre Fastsættelse af kravværdier Analyseparametre Renseforanstaltninger Egenkontrol, prøvetagningsfrekvens og rapportering ANBEFALINGER VED UDFORMNING AF TILLADELSER KONKLUSION REFERENCER...21 BILAG 1 Oversigt over krav og oplysninger i tilladelser til afledning af forurenet grundvand udstedt af Miljøkontrollen, Københavns Kommune 2 Lovgivning i forbindelse med tilladelser til afværgepumpninger og grundvandssænkninger h:\bop\52475rapport.doc i DHI - Institut for Vand og Miljø

4 1 BAGGRUND OG FORMÅL I Lynettefællesskabskommunerne udstedes der jævnligt tilladelser til afledning af vand fra afværgepumpninger, grundvandssænkninger, byggegrubevand, drænvand og lignende til kloaknettet. Et af de centrale problemer ved regulering af disse afledninger er, at miljømyndighederne kan blive nødsaget til at udstede tilladelser til afledning af A- stoffer, idet der ikke som ved regulering af virksomheder kan ske en eliminering, gennem rensning, substitution eller gradvis udfasning af brug af disse stoffer. Som det er beskrevet i Tilslutningsvejledningen /1/, er A-stoffer uønskede i afløbssystemet, fordi de potentielt kan medføre uhelbredelige skadevirkninger over for mennesker og/eller er stoffer, der ikke er letnedbrydelige og som samtidig har en høj giftighed over for vandlevende organismer. Det er ved regulering af afværgepumpninger og grundvandssænkninger i udstrakt grad nødvendigt at opveje miljømæssige, økonomiske og arbejdsmiljømæssige forhold i relation til hinanden for at finde frem til den optimale løsning for afledningen; specielt i de situationer, hvor rensning for A-stoffer er dyrt. Miljøkontrollen, Københavns Kommune har erfaring med udarbejdelse af tilladelser til afledning af vand fra afværgepumpninger og grundvandssænkninger. På nuværende tidspunkt (september 2003) eksisterer der ca. 50 gældende tilladelser til afledning af vand fra afværgepumpninger og grundvandssænkninger. Disse tilladelser er udarbejdet i perioden fra 1990 til 2003, hvor der er sket en udvikling i antallet og typen af parametre og kravværdier, der indgår i regulering af afledning/udledning af forurenet grundvand. Miljøkontrollen overtog i 1999 myndighedssagsbehandlingen fra Københavns Energi. Det vil sige, at tilladelser meddelt før 1. januar 1999, og som stadig er gældende, er meddelt af Københavns Energi. Formålet med denne rapport har været at systematisere erfaringer fra Miljøkontrollens tilladelser med henblik på at gøre erfaringerne tilgængelige for miljømedarbejdere i kommunerne i Lynettefællesskabet. Specielt i forhold til regulering og opstilling af kravværdier for A-stoffer har Miljøkontrollen erfaringer, der med fordel kan udbredes til andre kommuner. Rapporten er udarbejdet af DHI i samarbejde med Nikolaj Mikkelsen, Miljøkontrollen og Jeanet Stagsted, Københavns Energi. h:\bop\52475rapport.doc 1 DHI - Institut for Vand og Miljø

5 2 AFVÆRGEPUMPNINGER OG GRUNDVANDSSÆNKNINGER 2.1 Afværgepumpninger Hvor det ikke er muligt at opgrave forurenet jord og behandle det særskilt, er den mest benyttede metode for at reducere forureningen at oppumpe forurenet grundvand og eventuelt rense det inden afledning til kloaknettet eller udlede det til et vandområde. Det er ofte meget vanskeligt at dokumentere, hvor udbredt en jordforurening er, og hvor lang tid det vil tage, inden koncentrationen af forurenede stoffer i det oppumpede vand når et niveau, hvor oppumpningen ikke længere er relevant, eller rensning ikke er nødvendig inden afledning til kloaknettet. Benzin og dieselolie samt tilhørende følgestoffer er det forholdsvis let at rense for, mens tungere olier og klorerede opløsningsmidler er vanskeligere, og PAH er, tungmetaller og tjærekomponenter kræver specifikke teknologier. Ofte er det nødvendigt at anvende kombinationer af flere metoder /11/. 2.2 Grundvandssænkninger Grundvandssænkninger udføres som led i bygge- og anlægsarbejder i situationer, hvor udgravningsarbejde generes af grundvandsindtrængning. Problemet kan i nogle tilfælde løses ved simpel dræning og lænsepumpning, men ofte er det nødvendigt at etablere egentlige grundvandssænkningsanlæg. Principielt kan grundvandssænkning ske ved at: det tillades, at vandet siver ind i udgravningen/konstruktionen, og at det derefter fjernes ved lænsepumpning der etableres en midlertidig eller permanent grundvandssænkning, hvorved grundvandsspejlet sænkes til under konstruktionsniveau grundvandsbevægelsen afskæres med tætte vægge, f.eks. spunsvægge, slidsevægge, frysning, injektion vandtrykket holdes tilbage med lufttryk, f.eks. i tunneler og sænkekasser Ved egentlig grundvandssænkning etableres et antal boringer eller sugespidser, hvorfra der pumpes. Pumpningen medfører en sænkning af grundvandsspejlet, og ved rigtigt valg af boringsantal og placering samt pumpekapacitet kan grundvandsspejlet sænkes til et passende niveau /12/. Projektundersøgelser for grundvandssænkningsanlæg omfatter typisk supplerende boringer og prøvepumpning på de relevante vandførende horisonter. Formålet med prøvepumpningen er at skaffe et tilstrækkeligt grundlag for at dimensionere det efterfølgende grundvandssænkningsanlæg. I forbindelse med prøvepumpning bør der udtages en vandprøve til kemisk analyse. Vandanalysen kan benyttes som grundlag for vurdering af: særlige korrosions- eller tilstopningsforhold særlige udlednings/afledningsproblemer generel grundvandsforurening h:\bop\52475rapport.doc 2 DHI - Institut for Vand og Miljø

6 Principielt er der tre muligheder for afledning af vand fra afværgepumpninger og grundvandssænkninger: Afledning til kloak og videre til renseanlæg Udledning til vandområde (recipient) Infiltrering i en jordmatrice i umiddelbar nærhed af oppumpningsstedet Hvorledes det oppumpede vand bør håndteres efter oppumpning, skal vurderes på baggrund af vandmængden, koncentration af miljøskadelige stoffer, eventuelle renseforanstaltninger, den oppumpede vandmængdes indvirkning på grundvandsspejlet og undergrunden m.m. Det er Miljøkontrollens erfaring, at mange bygherrer ikke er klar over, at de skal ansøge kommunen om afledning af grundvand til kloak. En del ansøgninger kommer derfor i sidste øjeblik, når projekter skal igangsættes. Miljøkontrollen har derfor i nogle tilfælde givet en mundtlig tilladelse til at igangsætte afledningen til kloak. Dog først efter, at der er foretaget en konkret vurdering af spildevandets sammensætning, og hvilke krav der forventes at blive stillet i den skriftlige tilladelse. h:\bop\52475rapport.doc 3 DHI - Institut for Vand og Miljø

7 3 TILLADELSER TIL AFLEDNING AF FORURENET GRUNDVAND Bygherren (eller grundejeren) fremsender en ansøgning til Miljøkontrollen om tilladelse til afledning/udledning af vand fra en afværgeboring/grundvandssænkning. Det skal bemærkes, at Københavns og Frederiksberg kommuner både fungerer som kommune og som amt. Udledningstilladelser, der medfører udledning til vandområder udstedes i andre tilfælde af amtet, og disse tilladelser skal sendes til kommunen, som er klageberettiget. I Københavns Kommune er det Kontoret for virksomheder og spildevand behandler ansøgningen, når der er tale om afledning af oppumpet grundvand til kloaknettet. Kontoret for Jord og anlægsaktiviteter behandler ansøgninger, når der er tale om infiltration eller nedsivning, og kontoret informeres, hvis der afledes/udledes mere end m 3 grundvand, eller hvis der anvendes sugespidsanlæg. Hvis der ansøges om tilladelse til at udlede det oppumpede vand til et vandområde, er det Kontoret for planlægning og overvågning, der behandler ansøgningen. 3.1 Tilladelsens udformning Tilladelserne til afværgepumpninger og grundvandssænkninger i Københavns Kommune er udformet efter de samme principper, som er beskrevet i Tilslutningsvejledningens afsnit 5.3 /1/. Det vil sige, at tilladelserne som udgangspunkt indeholder følgende elementer: Baggrund. I tilladelsen refereres til det materiale, der har ligget til grund for vurderingen og afgørelsen. Det kan være den pågældende ansøgning, udtalelser fra relevante myndigheder, materiale fra andre tilladelser m.m. Der opstilles en liste over det pågældende materiale Lovgrundlag. I Bilag 2 er præsenteret en liste over relevant lovgivning i forbindelse med tilladelser til afværgepumpninger og grundvandssænkninger samt afledning af vand herfra Vilkår i afgørelsen: - Generelle forhold. Specifikation af, hvilke forhold tilladelsen omfatter. Lokalitet, aktivitet og tidsperiode - Anlægs- og driftsvilkår. Specifikation af anlægs- og driftskrav samt krav om, hvordan afledningen skal foregå - Vilkår til afledning, herunder kontrolregler. Specifikation af kravværdier for stoffer og parametre, som det afledte vand skal overholde samt krav om, hvordan dette skal kontrolleres - Egenkontrol. Specifikation af krav til, hvordan ansøgeren skal kontrollere afledningen gennem målinger eller driftskontrol h:\bop\52475rapport.doc 4 DHI - Institut for Vand og Miljø

8 Klagevejledning. Der gøres i tilladelsen opmærksom på, at afgørelsen inden fire uger skriftligt kan påklages til Miljøstyrelsen, og eventuel klage skal senest ved klagefristens udløb d.d. være modtaget af den myndighed, der har truffet afgørelsen. Afgørelsen kan påklages af afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel væsentlig interesse i sagens udfald, samt klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens Virksomheden skal underrettes, hvis der inden klagefristens udløb er indgivet klage fra anden side Domstole. I tilladelsen gøres der opmærksom på Miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1 vedrørende søgsmål. Heraf fremgår det, at såfremt ansøgeren ønsker at prøve afgørelsen ved domstole, skal sagen være anlagt senest seks måneder efter at afgørelsen er offentliggjort. Fristen for at anlægge søgsmål angives i tilladelsen Bilag i form af: Miljøteknisk beskrivelse. Beskrivelse af baggrunden for ansøgningen, den pågældende lokalitet samt eventuelt konstateret forurening. Redegørelse for afledningens type og omfang samt brugen af BAT Miljøteknisk vurdering. Kommunens vurdering af afledningerne og begrundelse for de opstillede vilkår /1/ Det mere specifikke indhold i tilladelserne afhænger af den konkrete sag. Der er således forskel på, om det er en tilladelse til afværgepumpning eller til grundvandssænkning, samt om det oppumpede vand afledes til kloak, udledes til recipient eller infiltreres. 3.2 Hvem skal informeres? En kopi af tilladelsen til afledning af vand fra afværgepumpninger og grundvandssænkninger sendes ud over til ansøger også til klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens Det drejer sig med udgangspunkt i Københavns Kommune om følgende: Generelt: Ansøger Andre relevante afdelinger i forvaltningen (f.eks. Byggeri og Bolig) Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) Embedslægen Danmarks Naturfredningsforening (DN er blevet høringsberettiget i samtlige kap. 3, 4, og 5-tilladelser) Afledning til kloak: Lynettefællesskabet I/S Københavns Energi (KE), Afløbsafdelingen Udledning til recipient: Københavns Havn Københavns Energi, Afløbsafdelingen h:\bop\52475rapport.doc 5 DHI - Institut for Vand og Miljø

9 Danmarks Fiskeriforening Danmarks Sportsfiskerforbund Greenpeace Infiltrering: Miljøstyrelsen Andre påvirkede kommuner Forbrugerrådet Danmarks Sportsfiskerforbund I tilladelser til afværgepumpning og grundvandssænkning gøres der opmærksom på, hvilke andre aktører der får tilsendt en kopi af den pågældende tilladelse. h:\bop\52475rapport.doc 6 DHI - Institut for Vand og Miljø

10 4 VILKÅR I TILLADELSER TIL AFLEDNING AF FORURENET GRUNDVAND Københavns Energi har leveret en oversigt over samtlige tilladelser til afværgepumpninger og grundvandssænkninger med afledning til kloak i Københavns Kommune (gældende i 2003). Oversigten, der indeholder i alt 50 tilladelser, har ligget til grund for de præsentationer, som fremgår af de følgende afsnit. I baggrundsmaterialet fra Miljøkontrollen indgår der en række eksempler på tilladelser til afværgepumpninger og grundvandssænkninger med afledning til både kloak eller recipient. De ældste tilladelser er fra 1990 (se tabel 4.2), men er stadig gældende, og de nyeste tilladelser er fra Tilladelserne er således udformet før og efter udgivelsen af den nyeste vejledning om tilslutning af industrispildevand fra december 2002 /1/. Dette betyder, som det også fremgår af tabel 4.2, at der for nogle parametre er sket ændringer i kravværdierne for afledning til kloak. Miljøkontrollen har for de ældste tilladelser vurderet, at kravværdierne stadig er miljømæssige forsvarlige, og de er derfor ikke ændret. I tabel 4.2 er i kolonnen med kravværdier anført årstal for tilladelsernes udstedelse. 4.1 Vandmængder I tilladelser til afværgepumpninger og grundvandssænkninger stiller Københavns Kommune krav om, at ansøger installerer en måler til registrering af den udledte vandmængde og efterfølgende rapporterer den afledte vandmængde til Miljøkontrollen. Dette gælder uanset, om der afledes til kloak, recipient, eller vandmængden infiltreres. Ved afledning til kloak skal der tillige ske indberetning til Københavns Energi. Afledning til kloak I Københavns Kommune skal ansøger betale vandafledningsbidrag ved afledning til offentlig kloak. Miljøkontrollen, Københavns Kommune gør i tilladelserne til afværgepumpninger og grundvandssænkninger opmærksom på, at den registrerede vandmængde for et kalenderår senest d. 31. januar det efterfølgende år skal indberettes til Københavns Energi, hvorefter der vil blive opkrævet vandafledningsbidrag. Desuden angives værdien af vandafledningsbidraget inkl. statsafgift (11,10 kr/m 3 + moms i 2003, Københavns Energi). Vandafledningsbidraget i Københavns Kommune svarer til prisen for afledning af husspildevand. I Københavns Kommune er der i forbindelse med afværgepumpninger og grundvandssænkninger indtil dato givet tilladelse til afledning via kloak i mængder på op til m 3 /år pr. tilladelse. I tabel 4.1 er vist de afledte spildevandsmængder til kloak (angivet i intervaller) fra eksisterende afværgepumpninger i Københavns Kommune i Københavns Energi registrerer afledte vandmængder uanset størrelsen, men der udsendes ikke regninger med et pålydende på under 100 kr. h:\bop\52475rapport.doc 7 DHI - Institut for Vand og Miljø

11 Tabel 4.1 Antal eksisterende afværgepumpninger og grundvandssænkninger med afledning til kloak i 2002 med angivelse af afledte spildevandsmængder i intervaller. Spildevandsmængder til kloak Antal afværgepumpninger/ grundvandssænkninger i Københavns Kommune < 10 m 3 /år ca m 3 /år m 3 /år m 3 /år m 3 /år 10 > m 3 /år 2 I alt ca. 65 I alt blev der i 2002 afledt ca m 3 /år til kloak fra eksisterende afværgepumpninger (oversigt fra KE). Denne vandmængde svarer til ca. 1% af den samlede vandmængde ledt til RL og RD pr. år. Udledning til recipient De vandmængder, der fra afværgepumpninger og grundvandssænkninger udledes til recipient (eller infiltreres), registreres af ansøger, men der eksisterer ingen samlet oversigt over udledte vandmængder, da der i disse situationer ikke skal betales afledningsafgifter. I forbindelse med udledning til recipient skal udledningen af hensyn til fortynding og af æstetiske årsager normalt ske under vandoverfladen, og udledningen må ikke medføre ophvirvling af materiale fra havbunden. 4.2 Tilladelsernes gyldighedsperiode Tilladelserne til afledning af forurenet grundvand til kloak løber typisk over en periode på ½ til 5 år i Københavns Kommune. Miljøkontrollen opererer som udgangspunkt med en maksimal løbetid for tilladelser til afledning af forurenet grundvand til kloak på 4-5 år. Tilladelser til infiltrering gives oftest for 2 år ad gangen, men er i øvrigt afhængig af anlægsarbejdernes varighed. De tilladelser, der er givet i Københavns Kommune til udledning af forurenet grundvand til ferske kilder, er primært givet for perioder på år. Det drejer sig hovedsageligt om permanente dræn. Tilladelserne revurderes halvårligt eller årligt i forbindelse med rapportering af egenkontrollen. Inden gyldigheden af en tilladelse udløber, skal bygherre/grundejer ansøge Miljøkontrollen om forlængelse af tilladelsen, som herefter behandler sagen. 4.3 Valg af analyseparametre For at sikre, at det udledte vand i forbindelse med afværgepumpninger og grundvandssænkninger ikke indeholder problematiske stoffer i forhold til kloak, kloakarbejdere, renseanlæg og recipient, stilles krav i tilladelserne til udledningen af udvalgte stoffer. I tilladelserne angives relevante, specifikke analyseparametre, analysemetoder og kravværdier. h:\bop\52475rapport.doc 8 DHI - Institut for Vand og Miljø

12 Valget af analyseparametre baseres på viden om tidligere målte stofkoncentrationer i jord- og vandprøver fra den pågældende lokalitet. Det er typisk i forbindelse med tilladelser til afværgepumpninger, at der findes analyser af jord- og vandprøver fra lokaliteten. Derudover kan valget af analyseparametre baseres på viden om den pågældende lokalitets nuværende og tidligere anvendelse. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger analyser af jord- og vandprøver (typisk i forbindelse med grundvandssænkninger), kan der gives en midlertidig tilladelse til afværgepumpning eller grundvandssænkning med krav om, at der foretages analyser af en række udvalgte parametre fra start af pumpningen. Dette sker for at få et indblik i, om lokaliteten er forurenet med miljø- eller sundhedsskadelige stoffer. De valgte parametre er tungmetaller, olie og oliekomponenter, pesticider og næringsstoffer afhængigt af, om vandet afledes til kloak eller recipient. Desuden udvælges parametrene ud fra sandsynligheden for, at stofferne forekommer på den pågældende lokalitet. Dette gælder kun i tilfælde af, at der ikke er øvrige miljømæssige forhold til hinder for tilladelsen, f.eks. et højt indhold af suspenderet stof i vandet. Hvis der efter de indledende analyser viser sig at være forhøjede koncentrationer af nogle parametre i forhold til de almindelige vilkår for kloak eller recipient (jf. afsnit 4.5), kan der stilles krav om renseforanstaltninger, eller tilladelsen kan trækkes tilbage, hvis det ikke er muligt at reducere afledningen. Ved udledning til recipient lægges der i tilladelserne fra Københavns Kommune vægt på at mindske risikoen for forringelse af vandkvaliteten samt mindske muligheden for æstetiske gener. Vandkvalitetskriterierne skal kunne overholdes i den pågældende recipient. Hvis der er kendskab til, at det oppumpede vand er forurenet med næringsstoffer (specielt kvælstof) eller miljøskadelige stoffer, stilles der krav til den maksimale koncentration af de pågældende stoffer i det udledte vand. Ellers er der opmærksomhed omkring udledningen af suspenderet stof, okker, olie eller andre stoffer, der kan fremkalde uacceptabel farve, lugt eller uklarhed i recipienten. 4.4 Fastsættelse af kravværdier I forbindelse med fastsættelse af kravværdier i tilladelser til afværgepumpninger og grundvandssænkninger skal de specifikke analyseparametre med dertil hørende analysemetoder for de enkelte parametre angives. Afledning til kloak I tilladelser til afledning til kloak fastsættes kravværdierne primært på baggrund af (ikke prioriteret rækkefølge): Grænseværdier i Tilslutningsvejledningen /1/ Recipientkvalitetsgrænseværdi /4/ Initialfortyndingsfaktor og omsætningsfaktor for det aktuelle renseanlæg Stoffernes ABC-gruppering i Tilslutningsvejledningen /1/ Arbejdsmiljøhensyn/eksplosionsfare /1/ Bedste tilgængelige teknik Anden tilgængelig viden I forbindelse med afledning til kloak kan der i beregningen af kravværdier tages udgangspunkt i grænseværdierne i Miljøstyrelsens spildevandsvejledning /1/. Der er i vej- h:\bop\52475rapport.doc 9 DHI - Institut for Vand og Miljø

13 ledningen ikke fastsat grænseværdier for A-stoffer, da disse er uønskede i kloaksystemet og derfor bør begrænses til et minimum. I forbindelse med afværgepumpninger og grundvandssænkninger kan det imidlertid være nødvendigt at udlede A-stoffer til kloak i en begrænset periode. Der kan i disse tilfælde tages udgangspunkt i recipientkvalitetsgrænseværdi, initialfortyndingsfaktor og omsætningsfaktor for det pågældende stof. Ved afledning af oppumpet grundvand til kloak er det samtidig nødvendigt at tage hensyn til arbejdsmiljømæssige forhold og eksplosionsfare i fastsættelsen af kravværdier. I Miljøstyrelsens spildevandsvejledning er angivet maksimale koncentrationer i spildevand for en række flygtige stoffer ud fra risikoen for eksplosion /1/. I beregningen af kravværdier bør det overvejes, om det ved anvendelse af forskellige renseforanstaltninger er muligt at nedbringe udledningen af de miljø- eller sundhedsskadelige stoffer, jf. afsnit 4.6. Udledning til recipient I tilladelser til udledning til recipient fastsættes kravværdierne primært på baggrund af: Recipientkvalitetsgrænseværdi /4/ Stoffernes ABC-gruppering i Tilslutningsvejledningen /1/ Bedste tilgængelige teknik Anden tilgængelig viden Blandt tilladelserne til afværgepumpninger og grundvandssænkninger udstedt af Miljøkontrollen er der fundet to eksempler med afledte mængder som kravværdier fremfor koncentrationer. Det drejer sig om en kravværdi for total-n på 20 kg/måned ved udledning til Københavns Havn samt en værdi for BTEX på 5 g/år ved afledning til kloak. Der er ikke fundet yderligere eksempler på mængdebestemte kravværdier i de tilgængelige tilladelser fra Miljøkontrollen. Generelt stilles der krav om en maksimal vandmængde og maksimale stofkoncentrationer. 4.5 Analyseparametre I tabel 4.2 er vist en oversigt over analyseparametre og kravværdier i tilladelser (gældende i 2003) til afværgepumpninger og grundvandssænkninger ved afledning til kloak i Københavns Kommune. h:\bop\52475rapport.doc 10 DHI - Institut for Vand og Miljø

14 Tabel 4.2 Oversigt over analyseparametre og kravværdier i tilladelser (gældende i 2003) til afværgepumpninger og grundvandssænkninger ved afledning til kloak i Københavns Kommune. Grænseværdier fra Tilslutningsvejledningen /1/ og vandkvalitetskrav (markeret med kursiv) fra Bekendtgørelse nr. 921 af 08/10/1996 /4/ er angivet til sammenligning. Parameter Mineralsk olie (sum) A* 10 Total kulbrinter (sum) - - C 9-C 10 aromater (sum) - - ABCstof Grænseværdi /1/ (mg/l) PAH (sum) A 0,1µg/l acenaphten 0,001 µg/l pyren Kravværdi (mg/l) (udstedelsesår) 10 ( ) 11 20( ) 3 Antal tilladelser Kommentarer/Eventuelle renseforanstaltninger Fastsat på baggrund af /1/. Kravene på 20 mg/l er alle fastsat i tilladelser fra før Der er stillet krav om olieudskiller i seks tilladelser 10 ( ) 2 20 ( ) 1 1 (2003) 1 5 (1996) 2 Der er stillet krav om olieudskiller i én tilladelse 1 (2000) 1 Der er stillet krav om olieudskiller i 5 ( ) 3 én tilladelse (kravværdi 5 mg/l) 10 (2003) 1 Benz(a)pyren A - 0,05 µg/l (2003) 1 BTX (sum) - 1 (1992) 1 Der er stillet krav om olieudskiller 5 ( ) 4 BTEX (sum) - 1 (1992) 1 5 ( ) 8 Der er i én tilladelse stillet en mængdebestemt kravværdi på 5 g/år. Der er stillet krav om olieudskiller i to tilladelser Benzen A 2 µg/l 0,1 (2000) 1 2 (1998) 1 Toluen C 10 µg/l 2 (1998) 1 Ethylbenzen C 10 µg/l 2 (1998) 1 Xylener (p-, m- og o-xylen) C 10 µg/l 0,1 ( ) 4 Der er stillet krav om olieudskiller i én tilladelse Chlorerede opløsningsmidler (sum) A-stoffer - 0,1 ( ) 2 1 ( ) 2 Trichlorethylen A 10 µg/l 0,1 ( ) (0,122) 4 (1) 1 (1994) 1 Tri-/tetrachlorethylen A 10/10 µg/l 0,1 (1999) 1 Dichlorethylen (sum) A/B - 0,1 (1998) 1 1,1-dichlorethylen A 100 µg/l 0,01(2001) 1 Aktiv kulfilter 1,2-dichlorethylen B - 0,05 (2001) 1 Aktiv kulfilter 0,2 (1998) 1 Vinylchlorid A - 0,005 (2001) 1 VOX (sum) (1998) 1 De specifikke parametre afhænger af den konkrete sag (se nedenfor) Tilladelser fra efter 1997 Phenol, cresoler, (1990) 1 xylener (sum) Diethylether C - 10 (1992) 1 Cyanid 1 1 (2003) 1 Tilslutningsvejledningen /1/ Chlorid (2000) 1 Fastsat af hensyn til korrosion h:\bop\52475rapport.doc 11 DHI - Institut for Vand og Miljø

15 Parameter ABCstof Grænseværdi /1/ (mg/l) Kravværdi (mg/l) (udstedelsesår) Antal tilladelser Kommentarer/Eventuelle renseforanstaltninger Bly - 0,1 0,1 ( ) 4 Tilslutningsvejledningen /1/ Cadmium - 0,003 0,003 ( ) 4 Tilslutningsvejledningen /1/ Nikkel - 0,25 0,25 ( ) 4 Tilslutningsvejledningen /1/ Krom - 0,3 0,3 ( ) 3 Tilslutningsvejledningen /1/ Zink ( ) 3 Tilslutningsvejledningen /1/ Kobber - 0,1 0,5 ( ) 3 Tilslutningsvejledningen fra /2/ (0,5 mg/l). Grænseværdien er i vejledning fra 2003 /1/ ændret til 0,1 mg/l Cobolt - 0,01 - (2001) (1) Kviksølv - 0,003 0,003 ( ) 2 Tilslutningsvejledningen /1/ COD (2001) (1) Suspenderet stof ( ) mg/l er grænseværdien i /1/ 300 mg/l er grænseværdien i /2/ * Bør som udgangspunkt vurderes som A-stoffer, medmindre ansøgeren kan dokumentere, at de afledte oliekomponenter bør vurderes anderledes. Mineralsk olie Mineralsk olie består af en lang række af enkeltstoffer, og som udgangspunkt bør disse vurderes som A-stoffer, medmindre ansøgeren kan dokumentere, at de afledte oliekomponenter bør vurderes anderledes /1/. Tilslutningsvejledningen anbefaler en grænseværdi på 10 mg/l for afledning af mineralsk olie. Det betyder, at afledninger, der overholder dette, krav ikke nødvendigvis kan overholde kravværdier til A-stoffer, som typisk er indeholdt i mineralsk olie. Indholdet af olie i oppumpet grundvand kan analyseres på baggrund af flere analysemetoder. Miljøstyrelsens Spildevandsvejledning anbefaler brugen af to analysemetoder: Den gravimetriske metode DS/R 208 med pentan som ekstraktionsmiddel og den gaschromatografiske metode ISO /1/. Analyseresultater fra de to metoder til bestemmelse af mineralsk olie er ikke umiddelbart sammenlignelige /1/, hvorfor metode og kravværdi i tilladelserne til afværgepumpninger og grundvandssænkninger specificeres. Analysemetoden DS/R 208 opfanger ikke flygtige og lettere kulbrinter (< C 14 ) i mineralsk olie, og det kan derfor være nødvendigt at supplere med en gaschromatografisk metode (GC-FID) /1/. Alternativt kan den gaschromatografiske metode ISO benyttes, da denne fanger både lettere og tungere kulbrinter (C 10 -C 40 ). Dog tabes de flygtige kulbrinter (< C 10 ) som benzen, toluen, ethylbenzen og xylener i mindre grad ved brug af denne analysemetode, og det kan derfor også være nødvendigt at supplere denne metode med en separat GC-FID analyse, hvis de flygtige forbindelser forventes at være til stede /1/. Der er i alt 14 tilladelser til afværgepumpninger og grundvandssænkninger i Københavns Kommune med vilkår om en maksimal koncentration af mineralsk olie i det afledte grundvand til kloak. I seks ud af de 14 tilladelser er der stillet vilkår om rensning via en olieudskiller. I tre tilladelser udstedt før 1994 er kravværdien på 20 mg/l, mens kravværdierne i de efterfølgende tilladelser er på 10 mg/l. Kravværdien på 10 mg/l er baseret på den anbe- h:\bop\52475rapport.doc 12 DHI - Institut for Vand og Miljø

16 falede grænseværdi i Miljøstyrelsens spildevandsvejledning ved anvendelse af analysemetoden DS/R 208 /1/. Der er i to tilladelser til afværgepumpninger og grundvandssænkninger i Københavns Kommune stillet vilkår om en maksimal koncentration af total kulbrinter på 10 mg/l samt én tilladelse med vilkår om en maksimal koncentration på 20 mg/l ved afledning til kloak. I tre tilladelser til afværgepumpninger og grundvandssænkninger har Københavns Kommune stillet vilkår om den maksimale koncentration af C 9 -C 10 aromater i det afledte grundvand. Kravværdierne er i to tilladelser fastsat til 5 mg/l og i én tilladelse til 1 mg/l. Det er Miljøkontrollens vurdering, at det er økonomisk og teknisk urealistisk at reducere koncentrationen af A-stoffer i olieholdigt oppumpet grundvand til et minimum, og foreløbig anvender Miljøkontrollen kravet om en maksimal koncentration af mineralsk olie på 10 mg/l og stiller kun krav til enkeltkomponenter, hvis afledningen specifikt kan relateres til enkeltkomponenter. PAH Der er i fem tilladelser til afværgepumpninger og grundvandssænkninger stillet vilkår om den maksimale koncentration af PAH i det afledte grundvand til kloak på henholdsvis 1, 5 og 10 mg/l. I et enkelt tilfælde er der samtidig fastsat en separat kravværdi for benz(a)pyren på 0,05 µg/l, jf. tabel 4.2. I én af tilladelserne er der stillet vilkår om rensning af det oppumpede vand via en olieudskiller inden afledning til kloak. Denne tilladelse stiller samtidig krav til den maksimale koncentration af mineralsk olie på 10 mg/l. Hvis der stilles krav til PAH i tilladelser til afværgepumpninger og grundvandssænkninger, bør der tages udgangspunkt i de ni PAH er i Slambekendtgørelsen /10/, da disse alle er A-stoffer og bør reduceres til et minimum /1/. Det drejer sig om acenaphthen, phenanthren, fluoren, fluoranthen, pyren, benzfluor(b+j+k)anthen, benz(a)pyren, benz(ghi)perylen og indeno(1,2,3-cd)pyren. Miljøkontrollen afventer i øvrigt en rapport fra Københavns Energi om de arbejdshygiejniske hensyn i forbindelse med afledning af til kloak. Rapporten forventes at indeholde en vurdering af grænseværdier for PAH. BTX/BTEX Begrundet ud fra hensynet til arbejdsmiljøet og mindskning af risikoen for eksplosionsfare i kloakken er der stillet vilkår til den maksimale koncentration af BTX og BTEX i henholdsvis fem og ni tilladelser til afværgepumpninger og grundvandssænkninger i Københavns Kommune. BTX er sumparameter for benzen, toluen og xylen, mens BTEX også dækker ethylbenzen. Kravværdierne for BTX og BTEX er i de fleste tilladelser (13 tilladelser) fastsat til 5 mg/l, mens værdien i to tilladelser er fastsat til 1 mg/l, jf. tabel 4.2. I fem tilladelser er der desuden fastsat en særskilt værdi for én eller flere af stofferne benzen, toluen, ethylbenzen og xylen, jf. tabel 4.2. h:\bop\52475rapport.doc 13 DHI - Institut for Vand og Miljø

17 Der er i Miljøstyrelsens spildevandsvejledning beregnet en maksimal acceptabel koncentration i spildevand for bl.a. benzen, toluen, ethylbenzen og xylener for at undgå eksplosionsrisiko /1/. Chlorerede opløsningsmidler Der er i ti tilladelser til afværgepumpninger i Københavns Kommune stillet vilkår om den maksimale koncentration af én eller flere chlorerede opløsningsmidler. De specifikke parametre er: Trichlormethan, 1,1,1-trichlormethan, tetrachlormethan, trichlorethylen, tetrachlorethylen, vinylchlorid, 1,1-dichlorethylen, trans-1,2-dichlorethylen, og cis- 1,2-dichlorethylen. Størrelsen af kravværdierne i tilladelserne afhænger af, hvilke parametre der er tale om. I flere tilladelser gælder de fastsatte kravværdier for summen af flere chlorerede opløsningsmidler. Principperne for fastsættelse af kravværdier for trichlorethylen i en tilladelse til afværgepumpning i Københavns Kommune er præsenteret i tabel 4.3. Principper for fastsættelse af kravværdi for trichlorethylen: I forbindelse med en tilladelse til afledning af forurenet grundvand til kloak har Miljøkontrollen, Københavns Kommune fastsat følgende krav til den maksimale koncentration af trichlorethylen /3/, jf. tabel 4.3: Tabel 4.3 Eksempel på kravværdi for trichlorethylen i tilladelse til afværgepumpning med afledning til kloak i Københavns Kommune /3/. ABC-gruppering /1/ og recipientkvalitetskrav /4/ er angivet til sammenligning. Parameter ABCgruppering Recipientkvalitetskrav Kravværdi Analysemetode Trichlorethylen A 10 µg/l 100 µg/l GC/ECD eller lignende I Miljøstyrelsens spildevandsvejledning er der ikke fastsat grænseværdier for A-stoffer, hvortil trichlorethylen hører /1/ og /2/. Miljøkontrollen, København Kommune har beregnet, at for at overholde vandkvalitetskriteriet på 10 µg/l og under forudsætning af, at initialfortyndingsfaktoren er 25 ved udledning til recipienten, vil kravet til afledning til kloak være 250 µg/l. Med til den samlede vurdering af, hvad kravværdien skal være for afledningen, hører også en vurdering af bedst tilgængelig renseteknologi i forhold til trichlorethylen. Ansøgeren har i dette tilfælde vurderet, at koncentrationen af trichlorethylen vil kunne nedbringes til 100 µg/l ved brug af et kulfilteranlæg, når der samtidig skal tages hensyn til, at udslip til omgivelserne via luften skal minimeres. Københavns Energi har i dette tilfælde tillige vurderet, at en udledning af trichlorethylen på 100 µg/l ikke vil være til gene for arbejdsmiljøet. Kravværdien for trichlorethylen på 100 µg/l er således fastsat ud fra bedst tilgængelige renseteknologi. Desuden har Københavns Energi vurderet, at en udledning af trichlorethylen på 100 µg/l ikke vil være til gene for arbejdsmiljøet i de offentlige kloakker. h:\bop\52475rapport.doc 14 DHI - Institut for Vand og Miljø

18 VOX (Flygtige organiske halogenforbindelser) Der er i en enkelt tilladelse til afværgepumpning i Københavns Kommune af arbejdsmiljømæssige hensyn stillet vilkår om den maksimale koncentration af VOX på 1 mg/l. VOX er en samleparameter for flygtige organiske halogenforbindelser, der afblæses ved temperaturer under 60 C /1/. Phenoler Der er i én tilladelse til afværgepumpning i Københavns Kommune stillet vilkår om en samlet maksimal koncentration af phenol, cresoler og xylener på 5 mg/l i afledningen. Ether Der er i en enkelt tilladelse til afværgepumpning i Københavns Kommune stillet vilkår om en maksimal koncentration af diethylether på 10 mg/l i det afledte spildevand til kloak. Diethylether er klassificeret som C-stof /1/, men er let-antændelig og kan danne peroxider. Cyanid Der er i én tilladelse i Københavns Kommune stillet vilkår om en maksimal koncentration af cyanid på 1 mg/l i afledningen, jf. tabel 4.2. Vilkåret er stillet i en tilladelse til afværgepumpning ved Østre Gasværk, hvor afledningen sker til kloak. Vilkåret er stillet for at beskytte renseanlæggets biologiske processer og akvatiske organismer i recipienten. Cyanid er til stede i jord på gamle gasværksgrunde. Kravværdien er fastsat på baggrund af en anbefalet grænseværdi for total cyanid på 1 mg/l i Miljøstyrelsens spildevandsvejledning /1/. Chlorid Høj koncentration af chlorid i grundvand ses typisk ved kystnære oppumpninger. Der er i en enkelt tilladelse til afværgepumpning med afledning til kloak i Københavns Kommune stillet vilkår om en maksimal koncentration af chlorid på mg/l, jf. tabel 4.2. Vilkåret er stillet for at mindske risikoen for korrosion i kloaksystemet. I Miljøstyrelsens spildevandsvejledning anbefales det, at gennemsnitskoncentrationen af chlorid som udgangspunkt ikke overstiger mg/l, men i konkrete situationer, hvor det er velbegrundet, kan denne værdi fraviges /1/. Metaller I forbindelse med afledning af oppumpet grundvand til kloak er der i fire tilladelser, som er givet af Københavns Kommune, stillet vilkår til den maksimale koncentration af krom, zink, kobber, kviksølv, bly, cadmium og/eller nikkel. Vilkåret varierer fra tungmetal til tungmetal, jf. tabel 4.2. Kravværdierne for tungmetallerne er i tilladelserne fastsat på baggrund af grænseværdierne i Miljøstyrelsens spildevandsvejledning, jf. tabel 4.2 /1/. Der er i en enkelt tilladelse stillet vilkår om, at koncentrationen af cobolt skal moniteres, men der er ikke fastsat en kravværdi. Suspenderet stof I forbindelse med byggeri og andre anlægsarbejder forekommer der typisk suspenderet stof (SS) i vand fra grundvandssænkninger. h:\bop\52475rapport.doc 15 DHI - Institut for Vand og Miljø

19 Ved udledning til offentlig kloak anbefaler Miljøstyrelsen i Tilslutningsvejledningen /1/, at gennemsnitskoncentrationen af suspenderet stof ikke overskrider 500 mg/l, og/eller at gennemsnitskoncentrationen af bundfældeligt stof ikke overskrider 50 ml/l. Denne grænse er sat for at reducere risikoen for korrosion og tilstopning af kloakken. I enkelte tilfælde, hvor suspenderet stof (SS) ikke udgør en risiko for tilstopning af kloakken, er der i Københavns Kommune givet tilladelse til udledning af SS i koncentrationer på maksimalt mg/l. Det er eksempelvis sket i forbindelse med Actifloanlægget placeret ved Emdrup Sø. Ved udledning til recipient er der fra Miljøkontrollens side fastsat et generelt krav om, at udledningen ikke må give anledning til æstetiske gener. I den forbindelse oplyser Miljøkontrollen i tilladelserne, at SS i koncentrationer over 20 mg/l vil kunne medføre uacceptabel vandkvalitet og give anledning til æstetiske gener. Det er Miljøkontrollen, som afgør, om udledningen giver anledning til æstetiske gener eller forringelse af vandkvaliteten. COD og næringsstoffer Der er i tilladelser til afværgepumpninger og grundvandssænkninger i Københavns Kommune ikke stillet vilkår om den maksimale udledning af næringsstoffer i de tilfælde, hvor udledningen sker til kloak. Udledning af næringsstoffer til kloak i forbindelse med afværgepumpninger og grundvandssænkninger udgør sjældent et problem i forhold til renseanlæg. I tilfælde af, at udledningen af kvælstof fra afværgepumpninger eller grundvandssænkninger udgør en væsentlig andel af den samlede belastning af renseanlægget, skal der stilles krav til den maksimale udledning af hensyn til renseanlæggets drift /1/. Der kan her anvendes de samme principper, som er beskrevet i særbidragsrapporten og Pilotprojektrapporten /13, 14/. Forud for udstedelse af en tilladelse til af ledning af vand fra en grundvandssænkning med afledning til kloak, blev kvælstofkoncentrationen målt. Der blev på den pågældende lokalitet målt en kvælstofkoncentration på 27,5 mg N/l, hvilket svarer til, at Renseanlæg Damhusåen tilføres ca kg kvælstof over en periode på et halvt år eller ca. 15 kg/dag. Der er ikke i tilladelsen stillet et specifikt vilkår til kvælstofafledningen. I Miljø- og Energiministeriets "Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4" er fastsat grænseværdier for udledning af kvælstof og fosfor på 8 og 1,5 mg/l fra offentlige spildevandsanlæg /7/. I forbindelse med udledning til recipient er det muligt at benytte de angivne grænseværdier som retningslinier til fastsættelse af kravværdier for udledning af kvælstof og fosfor i forbindelse med afværgepumpninger og grundvandssænkninger. Der er i Københavns Kommune eksempler på, at krav til den maksimale udledning af kvælstof i tilladelser til afværgepumpninger og grundvandssænkninger er fastsat på baggrund af udledningens andel af den samlede belastning af recipienten. I en tilladelse til grundvandssænkning med udledning til Københavns Havn forventes kvælstofudledningen at udgøre ca. 20 kg om måneden /6/. I Københavns Havn er den årlige belastning ca. 50 tons kvælstof. Da udledningen vil udgøre ca. 0,5% af den i forvejen tilførte kvælstofmængde til havnen, vurderes det i tilladelsen, at vandkvaliteten i Københavns Havn ikke påvirkes væsentligt af det udledte kvælstof. Der er på den baggrund stillet krav til den maksimale udledning af kvælstof på 20 kg total-n om måneden /6/. h:\bop\52475rapport.doc 16 DHI - Institut for Vand og Miljø

20 4.6 Renseforanstaltninger I Bilag 1 er vist en oversigt over udvalgte tilladelser, hvor der i nogle tilfælde har været tilknyttet renseforanstaltninger. Hyppigst anvendes sandfang og olieudskillere. I de tilfælde grundvand oppumpes fra et område, hvor jorden og/eller grundvandet er blevet forurenet med mineralsk olie, stiller Miljøkontrollen normalt krav om etablering af en olieudskiller, inden vandet kan afledes til kloak eller recipient. Derudover eksisterer der i Københavns Kommune kulfilteranlæg til reduktion af klorerede organiske forbindelser samt anlæg, hvor der tilsættes fældnings- og/eller flokkuleringskemikalier for at reducere afledningen/udledningen af jern, kalk og tungmetaller. 4.7 Egenkontrol, prøvetagningsfrekvens og rapportering Prøvetagningsfrekvensen i forbindelse med egenkontrol afhænger af den udledte vandmængde. Ved udledninger/afledninger på mindre end 100 m 3 /måned bliver prøvetagningsfrekvensen typisk fastsat til enten én stikprøve ved afværgepumpningens start eller maksimalt én årlig stikprøve på Miljøkontrollens forlangende. Ved større afledninger bliver prøvetagningsfrekvensen typisk fastsat til én stikprøve pr. uge, én pr. 14. dag eller én pr. måned. Efter et forud fastsat tidsrum revideres prøvetagningsfrekvensen eventuelt. I tilladelserne er der tillige anført nogle generelle krav, der vedrører: Installering af måler til registrering af afledt vandmængde Månedlig, kvartalsvis eller årlig indrapportering af driftshændelser og analyseresultater til Miljøkontrollen Orientering af Miljøkontrollen i tilfælde af overskridelse af grænseværdier senest en uge efter, at analyseresultaterne foreligger h:\bop\52475rapport.doc 17 DHI - Institut for Vand og Miljø

21 5 ANBEFALINGER VED UDFORMNING AF TILLADELSER På baggrund af de indsamlede erfaringer fra Miljøkontrollen kan følgende anbefalinger gives i relation til udarbejdelse af midlertidige tilladelser til afledning af oppumpet grundvand fra grundvandssænkninger og afværgeboringer: Overordnet set bør tilladelsen følge Tilslutningsvejledningens principper for udstedelse af tilladelser til tilslutning af spildevand til kloaknettet Der er behov for blandt virksomheder, der udfører grundvandssænkninger at udbrede kendskabet til, at der skal ansøges om tilladelse til afledning af oppumpet grundvand til kloaksystemet, recipient eller infiltrering Med udsendelse af Miljøstyrelsens Tilslutningsvejledning fra december 2002 er der for visse parametre (f.eks. SS og kobber) sket ændringer i grænseværdierne. Tilladelser udformet på baggrund af den tidligere vejledning fra 1994 eller tilladelser af ældre dato revideres kun, såfremt der af miljømæssige årsager er begrundelser herfor Der skal installeres en vandmåler til registrering af den afledte vandmængde, og én gang årligt indberettes den afledte vandmængde til de relevante myndigheder i kommunen For den afledte vandmængde skal der betales vandafledningsbidrag svarende til prisen for afledning af husspildevand Gyldigheden for tilladelser til afledning/udledning er typisk; 4-5 år for afledning til kloak 2 år for infiltrering år for afledning til vandområder Forud for udformning af en tilladelse gennemføres et måleprogram for det aktuelle grundvand baseret på viden om den pågældende lokalitets nuværende og tidligere anvendelse. Måleprogrammet kan eventuelt udføres ved start af oppumpningen Gældende tilladelser i Københavns Kommune for afledning/udledning af oppumpet grundvand indeholder kravværdier for stofgrupper og stoffer som: Mineralsk olie, flygtige organiske forbindelser herunder BTEX, chlorerede forbindelser, chlorid, cyanid, tungmetaller, suspenderet stof, spildevandsparametre (COD, Total-N) m.fl. I rapporten er beskrevet, hvilke kravværdier der er fastsat for de nævnte stoffer og stofgrupper I tilfælde af, at det er nødvendigt at udlede A-stoffer, fastsættes grænseværdier med udgangspunkt i recipientkvalitetsgrænseværdier, initialfortyndingsfaktor, omsætningsfaktorer på det tilhørende renseanlæg og bedst tilgængelig teknologi. I rapporten er det specifikt beskrevet, hvordan Miljøkontrollen har fastsat en grænseværdi for trichlorethylen h:\bop\52475rapport.doc 18 DHI - Institut for Vand og Miljø

22 Mineralsk olie består af en lang række enkeltstoffer, hvoraf mange er A-stoffer. Miljøkontrollen vurderer umiddelbart, at det er teknisk og økonomisk urealistisk at rense olieholdigt grundvand, så koncentrationen af A-stoffer minimeres mest muligt, og derfor anvendes for mineralsk olie generelt et krav på maksimalt 10 mg/l Ved afledning af mindre end 100 m 3 /måned er kravet til egenkontrol, at der maksimalt udtages og analyseres én stikprøve pr. år. Ved større afledninger/udledninger kan egenkontrolfrekvensen være op til én stikprøve pr. uge h:\bop\52475rapport.doc 19 DHI - Institut for Vand og Miljø

23 6 KONKLUSION Denne rapport indeholder systematiserede beskrivelser af opbygning og vilkår i tilladelser som Miljøkontrollen har udformet i tilladelser til afledning/udledning af vand fra afværgepumpninger og grundvandssænkninger. Rapporten indeholder tillige en oversigt over kravværdier indeholdt i gældende tilladelser udformet i perioden 1990 til Miljøkontrollens tilladelser indeholder vilkår for vandmængder og primært en række organiske miljøfarlige stoffer, hvoraf en del er A-stoffer, som ifølge Tilslutningsvejledningen /1/ er uønskede i kloaksystemet. Miljøkontrollen har specifikt givet tilladelse til afledning af trichlorethylen. Fremgangsmåden og de principper, der er anvendt ved udformningen af tilladelsen, kan med fordel generaliseres i forhold til A-stoffer, som det i specielle situationer er nødvendigt at aflede til kloaksystemet. Generel vurderes der at være behov for beskrivelser af fremgangsmåder for fastsættelse af krav vedrørende vandmængder samt fremgangsmåder for opstilling af måleprogrammer, kravværdier og vilkår, der kan anvendes i alle Lynettefællesskabets kommuner. Ved gennemgang af Miljøkontrollens tilladelser til afledning af vand fra afværgepumpninger og grundvandssænkninger er det tillige blevet klart, at der er et behov for udformning af retningslinier i forhold til: i hvilket omfang myndighederne kan kræve anvendelse af en bestemt renseteknologi, når der er tale om en midlertidig tilladelse af eksempelvis et halvt års varighed. Hvilken effektivitet kan myndighederne forlange, og hvor store må omkostningerne ved rensning være? meget kortvarige grundvandssænkninger f.eks. ved reparation af nedgravede ledninger (fjernvarme, kloak, drikkevand, elkabler). Hvilke vilkår er relevante i sådanne situationer? bagatelgrænser for udstedelse af tilladelse til afledning af vand fra grundvandssænkninger og afværgepumpninger (stoffer, vandmængder, farligt affald) hvordan Lynettefællesskabets kommuner skal vurdere udledningen af olieholdigt spildevand og de enkelte komponenter, samt hvilke krav der skal stilles Det må forventes, at i kommuner, hvor der årligt udformes langt færre tilladelser end i Københavns Kommune, er der behov for velbeskrevne fremgangsmåder og principper for udformning af midlertidige tilladelser ved afværgepumpninger og grundvandssænkninger. Det anbefales, at Lynettefællesskabets kommuner opstiller sådanne fælles fremgangsmåder. h:\bop\52475rapport.doc 20 DHI - Institut for Vand og Miljø

24 7 REFERENCER /1/ Miljøstyrelsen. Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Vejledning Nr. 11, /2/ Miljøstyrelsen. Tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg. Vejledning nr. 6, /3/ Københavns Kommune, Miljøkontrollen. Midlertidig tilladelse til udledning af grundvand til offentlig kloak fra matr. nr. 62E Udenbys Vester Kvarter, København, Absalonsgade 26, 1658 København V, d. 10. december /4/ Miljø- og Energiministeriet. Bekendtgørelse nr. 921 af 08/10/1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet. /5/ Københavns Kommune, Miljøkontrollen. Tilladelse til midlertidig udledning af forurenet grundvand til offentlig kloak ved Parkstien 10, 2450 København V, Matr. nr. 2650, Vigerslev Kvarter, d. 6. august /6/ Københavns Kommune, Miljøkontrollen. Tilladelse til midlertidig udledning af oppumpet grundvand fra parkeringskælder trin I, II og III - Amerika Plads til Søndre Frihavn, Københavns Havn, april-maj /7/ Miljø- og Energiministeriet. Bekendtgørelse nr. 501 af 21/06/1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. /8/ Københavns Kommune, Miljøkontrollen. Tilladelse til midlertidig udledning af forurenet grundvand til offentlig kloak ved Østre Gasværk, 2100 København Ø, Matr. nr. 1078, d. 7. marts /9/ Københavns Kommune, Miljøkontrollen. Midlertidig tilladelse til udledning af forurenet grundvand til offentlig kloak ved Vesterfælledvej 6-6A, 1750 København V, matr. nr. 122, Udenbys Vester Kvarter, d. 16. november /10/ Miljø- og Energiministeriet. Bekendtgørelse nr. 49 af 20/01/2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. /11/ Gram, Niels F. Svært at rense jord på gerningsstedet. Ingeniøren net /12/ Carsten Langtofte, Kurt Klitten, Ellis Sørensen. Udvidet geologi og grundvand. Håndbog udgivet af Miljøstyrelsen, 2001 /13/ Lynettefællesskabet I/S, Særbidrag og regulering af belastningsparametre. Rapport, marts /14/ Lynettefællesskabet I/S. Pilotprojekt om regulering af særbidragsvirksomheder Forslag til regulering af COD, SS, N og P i spildevand fra Novozymes og Novo Nordisk. Rapport, marts h:\bop\52475rapport.doc 21 DHI - Institut for Vand og Miljø

25 BILAG h:\bop\52475rapport.doc 22 DHI - Institut for Vand og Miljø