Analyse af det danske adoptionssystem

Transkript

1 Ankestyrelsens Analyse af det danske adoptionssystem Hovedresultater fra delundersøgelser om adoptanters og voksne adopteredes opfattelse og erfaringer September 2014

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Analyse af det danske adoptionssystem adoptanters og adopteredes opfattelse og erfaringer Baggrund Fokusområder Begrebsafklaring Hovedkonklusioner Delundersøgelse 1: Adoptanters opfattelse af og erfaringer med adoptionsprocessen Delundersøgelse 2: Voksne adopteredes oplevelse af at være adopteret og behov for støtte Datagrundlag Delundersøgelsernes respondentgrupper og svarprocenter Resultaterne bør læses med forbehold 12 Titel Ankestyrelsens analyse af det danske adoptionssystem Kontakt Ankestyrelsen - Hovedresultater fra delundersøgelser om adoptanters Teglholmsgade 3, 2450 København SV og voksne adopteredes opfattelse og erfaringer på Telefon adoptionsområdet Hjemmeside Udgiver Ankestyrelsen, September ast@ast.dk ISBN nr Layout Identitet & Design AS

3 1 1 Analyse af det danske adoptionssystem adoptanters og adopteredes opfattelse og erfaringer Denne opsamling sammenfatter baggrund, fokusområder, hovedkonklusioner, begreber og datagrundlag fra to delundersøgelser i forbindelse med Ankestyrelsens analyse af det danske adoptionssystem. Hovedkonklusionerne udgør undersøgelsens overordnede og mere generelle resultater. Der henvises til resuméerne i de to delundersøgelser i forhold til undersøgelsernes øvrige resultater. De øvrige resultater har til hensigt at understøtte og nuancere hovedkonklusionerne. De to rapporter indeholder også bilag om metodeovervejelser i forbindelse med at gennemføre undersøgelsen og demografisk beskrivelse af delundersøgelsernes respondentgrupper. 1.1 Baggrund I juni 2013 nedsatte den daværende Social-, Børne- og Integrationsminister en arbejdsgruppe, der fik til opgave at foretage en helhedsorienteret gennemgang af det danske adoptionssystem med henblik på at vurdere, om systemet er organiseret på en tidssvarende og relevant måde. Det vil sige en vurdering af om systemet er organiseret på en måde, som understøtter etisk forsvarlige adoptioner til børnenes bedste. Arbejdsgruppen har på den baggrund fundet det relevant, at der udarbejdes en analyse omhandlende de oplevelser og erfaringer, som adoptanter og adopterede har gjort sig med henholdsvis det at adoptere og det at være adopteret. Ankestyrelsen har herefter gennemført en spørgeskemaundersøgelse i foråret 2014, der omfatter bidrag fra adoptivforældre eller kommende adoptivforældre (adoptanter) og voksne adopterede. I alt respondenter har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsens afgrænsning i forhold til respondentgrupper og metodiske tilgang har løbende været drøftet med arbejdsgruppen. Undersøgelsen belyser tre temaer. For det første oplevelsen af adoptionsprocessen og tiden efter adoptionen set fra adoptanternes perspektiv. For det andet de adopteredes trivsel og syn på adoption. For det tredje adoptanters og adopteredes erfaringer med åbenhed i relation til de biologiske forældre. Undersøgelsen behandler de tre temaer i to delundersøgelser: Delundersøgelse 1: Adoptanternes oplevelser og erfaringer med adoptionsprocessen. Herunder oplevelsen af godkendelsesprocessen, ventetiden og tiden efter hjemtagelsen samt støttebehov før og efter adoptionen.

4 2 Delundersøgelse 2: De adopteredes trivsel og syn på adoption samt adoptanternes og de adopteredes syn på åbenhed. Undersøgelsen belyser det danske adoptionssystem fra adoptivforældrenes og voksne adoptivbørns perspektiv og de to delundersøgelser kan med fordel læses samlet for at få et helhedsbillede af adoptionssystemet set fra brugerperspektivet. Denne undersøgelse indgår i den samlede helhedsanalyse af det danske adoptionssystem sammen med undersøgelserne Helhedsanalyse af det danske adoptionssystem de strukturelle rammer og tilsynet (Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, 2014) og Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn (Ankestyrelsen, 2014). 1.2 Fokusområder Som udgangspunkt belyser de to delundersøgelser forskellige fokusområder. De to delundersøgelser kan dog læses i sammenhæng og hermed give et helhedsbillede af henholdsvis adoptanters og voksne adopteredes forskellige perspektiver i relation til adoptionssystemet. Nedenfor redegøres der nærmere for fokusområderne i de to delundersøgelser. Fokusområder i delundersøgelse 2 om adoptanters opfattelse af og erfaringer med adoptionsprocessen: Oplevelse af rammer og proces: Oplevelsen af godkendelsesprocessen Godkendelsesrammen Oplevelse af ventetiden: Oplevelsen af ventetiden mellem godkendelse og matchning Oplevelsen af ventetiden mellem matchning og hjemtagelse Oplevelsen af rådgivning og støtte i ventetiden Oplevelse af tiden efter hjemtagelsen: Oplevelsen af tiden efter hjemtagelsen Brugen af rådgivning og støtte efter hjemtagelsen Oplevelsen af rådgivning og støtte efter hjemtagelsen Fokusområder i delundersøgelse 2 om voksne adopteredes oplevelse af at være adopteret og behov for støtte: De adopteredes trivsel og holdninger til adoption:

5 3 Generel trivsel blandt de adopterede De adopteredes holdning til adoption og erfaringer med selv at være adopteret Oplevelse af åbenhed til den biologiske familie: Viden blandt adopterede om biologisk familie Kontakt blandt adopterede til biologisk familie Samvær blandt adopterede med biologisk familie Dialog blandt både adoptanter og adopterede om åbenhed i forhold til biologisk familie I delundersøgelse 1 indgår adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 1979, 1980, 1994, 1995, 2011 eller 2012, samt ansøgere, der blev tilmeldt en venteliste til at adoptere i 2011 eller 2012 og som på besvarelsestidspunktet i 2014 fortsat stod på venteliste. Der er både tale om internationale og nationale fremmedadoptioner. Adoptanterne og ansøgerne er blevet bedt om at besvare et spørgeskema. I delundersøgelse 2 indgår adoptanter og voksne adopterede fra årgangene og Der er tale om både internationale og nationale fremmedadoptioner. Samtlige deltagere i undersøgelsen er blevet bedt om at besvare et spørgeskema. 1.3 Begrebsafklaring I begge delundersøgelser anvendes flere centrale begreber. Begreberne beskrives i følgende afsnit. De centrale begreber i delundersøgelse 1 omfatter de tre faser i undersøgelses- og godkendelsesforløbet, henholdsvis almen og udvidet adoption samt matchning. Når der er tale om fremmed adoption, hvor barnet typisk ikke har en relation til adoptanten før adoptionen, skal adoptanten igennem et bestemt undersøgelses- og godkendelsesforløb bestående af tre faser:

6 4 Godkendelsesforløbets tre faser: Fase 1: Adoptionssamrådet i Statsforvaltningen undersøger, om ansøgerne opfylder en række generelle betingelser for at adoptere. Dette omfatter ansøgerens alder, eventuelle samliv, helbred, straffeforhold, boligforhold og økonomi. Hvis ansøgeren opfylder de generelle betingelser, giver Statsforvaltningen tilladelse til, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kan fortsætte. Fase 2: Ansøgerne deltager i et adoptionsforberedende kursus, som har til formål at medvirke til en kvalificering af ansøgernes beslutning om adoption, så ansøgeren efter afsluttet kursus bedre kan se sig i stand til selv at vurdere egne ressourcer i relation til at blive adoptivforælder. Kurset omhandler blandt andet egnetheden som adoptivforældre og forståelse for barnets baggrund. Fase 3: En individuel vurdering af ansøgeren på grundlag af en eller flere personlige samtaler mellem ansøgeren og en sagsbehandler fra Statsforvaltningen samt et hjemmebesøg. I denne fase udformer Statsforvaltningens sagsbehandler en beskrivelse af ansøgeren, hvorudfra samrådet i Statsforvaltningen vurderer, om ansøgeren kan anses for egnet til at adoptere. Ansøgeren kan blive godkendt til at adoptere inden for en almen godkendelsesramme eller en udvidet godkendelsesramme: Godkendelsesrammen og matchning: Med almen godkendelse er der tale om godkendelse til adoption af et barn i alderen 0-36 måneder uden væsentlige kendte fysiske eller psykiske problemer. Med udvidet godkendelse er der tale om godkendelse til adoption af et barn, der ligger uden for den almene godkendelse og den kan omfatte adoption af et barn, der er ældre end 36 måneder; et barn, der på grund af fysiske eller psykiske forhold er særligt ressourcekrævende; eller adoption af flere børn samtidig (søskende). Når ansøgeren har modtaget sin godkendelse, skal ansøgeren vente på, at enten Adoptionsnævnet ved national adoption eller afgiverlandet ved international adoption matcher et konkret barn til denne og dennes eventuelle partner. Herefter afventes hjemtagelsen.

7 5 De centrale begreber i delundersøgelse 2 omfatter trivsel og åbenhed. Begge begreber beskrives nedenfor. De adopteredes trivsel belyses ved hjælp af spørgsmål om følgende temaer: Fysisk og psykisk helbred Selvopfattelse Erfaringer med social støtte fra både familie, venner og professionelle Forekomsten af mobning og racisme samt særlige livsbegivenheder Begrebet åbenhed anvendes som viden om, kontakt til og samvær med den biologiske familie: Med viden menes informationer som gennem tiden formidles om den biologiske familie samt årsagen til at adoptionen fandt sted. Med kontakt forstås, at der over tid sker en udveksling af eksempelvis fotografier, baggrundsinformationer eller opdateringer i forhold til den biologiske familie. Kontakten indebærer ikke personlige møder. Med samvær forstås, at der over tid forekommer personlige møder med den biologiske familie. 1.4 Hovedkonklusioner Der indledes med hovedkonklusionerne fra delundersøgelse 1 om adoptanternes oplevelser og erfaringer med adoptionsprocessen. Herunder oplevelsen af godkendelsesprocessen, ventetiden og tiden efter hjemtagelsen samt støttebehov før og efter adoptionen. Dernæst præsenteres hovedkonklusionerne fra delundersøgelse 2 om de adopteredes trivsel og syn på adoption samt adoptanternes og de adopteredes syn på åbenhed Delundersøgelse 1: Adoptanters opfattelse af og erfaringer med adoptionsprocessen Resultaterne i forhold til godkendelsesrammen, godkendelsesprocessen og oplevelsen af ventetiden mellem godkendelse og hjemtagelse er baseret på besvarelser fra de adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i , samt de ansøgere, som har stået på venteliste siden minimum Hvor resultaterne i forhold til oplevelsen af tiden efter hjemtagelsen er baseret på besvarelser fra adoptanter, som hjemtog i , eller

8 6 De fleste adoptanter og ansøgere har en positiv oplevelse af godkendelsesprocessen Flertallet af adoptanterne og ansøgerne, som har opnået godkendelse til at adoptere, har en positiv oplevelse af godkendelsesprocessen, idet alle tre faser opleves af langt de fleste adoptanter og ansøgere som værende henholdsvis i orden og relevante: 83 procent oplever i nogen eller høj grad, at den indledende vurdering af ansøgeren i fase 1 var helt i orden. 84 procent oplever i nogen eller høj grad, at emnerne i det adoptionsforberedende kursus i fase 2 samlet set er relevante. 87 procent oplever i nogen eller høj grad, at de individuelle samtaler mellem en sagsbehandler fra Statsforvaltningen og ansøgeren i fase 3 var helt i orden. De fleste adoptanter oplever, at de er informeret og har tilstrækkelige ressourcer Flertallet oplever, at de har været informeret inden adoptionen, og flertallet blandt dem, som har adopteret inden for en udvidet godkendelse, oplever, at de har haft ressourcer til adoptionen: 94 procent oplever samlet set, at de var blevet grundigt informeret, inden de tog stilling til at blive adoptivforældre, men 27 procent oplevede alligevel at blive overraskede. 93 procent af de adoptanter, som har adopteret indenfor en udvidet godkendelsesramme, oplever, at de har haft ressourcer hertil. Hertil kommer, at 85 procent af adoptanterne med udvidet godkendelse i dag ingen betænkeligheder har ved at have adopteret indenfor en udvidet godkendelsesramme. Mange ansøgere og adoptanter oplever ventetiden mellem godkendelse og hjemtagelse som svær, men få søger rådgivning Undersøgelsen viser, at oplevelsen af ventetiden mellem godkendelse og hjemtagelse varierer lidt mellem adoptanter og ansøgerne med og uden matchningsforslag, men overordnet giver de udtryk for samme oplevelse. Overordnet viser undersøgelsen følgende: Over 70 procent oplever tiden før matchning som svær eller meget svær og lidt over 50 procent oplever ventetiden efter matchning som svær eller meget svær. Under 20 procent 1 af adoptanterne og ansøgerne har søgt fagprofessionel rådgivning i tiden mellem godkendelse og hjemtagelse. 1 Dog søger 22 procent af ansøgerne hjælp i tiden efter matchning, men dette tal er baseret på 5 besvarelser og derfor meget usikkert.

9 7 Det er forskelligt, hvor der søges hjælp før og efter matchning. Den hjælp, som ansøgerne har søgt i tiden mellem godkendelse og matchning, har for de flestes vedkommende været psykologfaglig rådgivning og hjælp hos den formidlende organisation. I tiden mellem matchning og hjemtagelse var det primært den formidlende organisation og PAS-rådgiverne. Blandt de adoptanter og ansøgere, som har opsøgt fagprofessionel hjælp i ventetiden, oplever omtrent lige mange, at de henholdsvis har fået hjælp og ikke har fået hjælp til at håndtere ventetiden. Flere blandt både adoptanter og ansøgere oplever, at der mangler relevant rådgivning i ventetiden. Dette gælder for omkring en tredjedel i tiden før matchning og lidt over en femtedel i tiden efter matchning. Det er forskelligt, hvad der er særligt svært i ventetiden før og efter matchning, men længslen efter barnet fylder meget i hele ventetiden Nogle giver i deres uddybende bemærkninger udtryk for, at manglende tilbagemeldinger fra den formidlende organisation gør ventetiden svær. Andre er usikre på om egen sygdom eller det at opsøge rådgivning kan medføre, at de mister deres godkendelse: Blandt de ting, som kan være svært i ventetiden mellem godkendelse og matchning, fremhæver adoptanterne og ansøgere egne tanker og frustrationer, længslen efter barnet, at ventetiden var længere end forventet og angsten for, at adoptionen ikke vil blive til noget. I ventetiden mellem matchning og hjemtagelse er det særligt længslen efter barnet og ængstelse for barnets situation, der er svær. Flere adoptanter oplever tiden efter hjemtagelsen som svær og flere søger rådgivning Beskrivelsen af oplevelsen af tiden efter hjemtagelse varierer meget mellem de tre grupper af adoptanter, som hjemtog i henholdsvis , og Flere blandt adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i , oplever tiden som svær, søger rådgivning og oplever, at der mangler relevante rådgivningstilbud: Mange adoptanter oplever, at tiden efter hjemtagelsen er svær. Dette gælder for 19 procent af adoptanter, som hjemtog i ; 23 procent af adoptanterne, som hjemtog i , og 47 procent af adoptanterne, som hjemtog i Flere adoptanter har gjort brug af professionel rådgivning i tiden efter hjemtagelsen. Dette gælder for 11 procent af adoptanter, som hjemtog i ; 22 procent af adoptanterne, som hjemtog i , og 57 procent af adoptanterne, som hjemtog i Der forskel på, hvor de tre grupper af adoptanter søger rådgivning. Blandt dem, som søger hjælp i tiden efter hjemtagelse, søger de fleste af adoptanterne fra rådgivning hos PAS (76 procent). PAS-ordningen blev introduceret i Heroverfor

10 8 var det blandt adoptanterne fra og især sundhedsplejersken (59 og 68 procent), som de fleste søgte rådgivning hos. Herudover angiver flere adoptanter (44 procent), som hjemtog i , at de har søgt hjælp hos psykologfaglig rådgivning. Mange af de adoptanter, som har søgt fagprofessionel hjælp i tiden efter hjemtagelsen, oplever, at de samlet set har fået hjælp til at håndtere denne tid. Dette gælder for 41 procent af adoptanter, som hjemtog i ; 31 procent af adoptanterne, som hjemtog i , og 67 procent af adoptanterne, som hjemtog i Flere adoptanter angiver dog også, at de oplever, at der mangler relevante rådgivningstilbud. Dette gælder for 20 procent af adoptanter, som hjemtog i ; 34 procent af adoptanterne, som hjemtog i , og 39 procent af adoptanterne, som hjemtog i Tilknytning og det at skabe ro omkring barnet opleves som svært i tiden efter hjemtagelsen: En stor del af adoptanterne har oplevet, at det svære i tiden efter hjemtagelsen har været at skabe en tæt tilknytning til barnet og at skabe ro omkring barnet. Men også det at falde til i den nye forældrerolle og kommunikere med barnet kan være vanskeligt. Der opleves et behov for rådgivning i hele barnets opvækst, men særligt i de første år af barnets liv Nogle fremhæver, at de savner oplysninger om, hvor de kan søge hjælp ud over den almene sundhedspleje, skoler og institutioner: Samlet angiver adoptanterne, at der kan være behov for støtte i hele barnets opvækst 2. De fleste angiver imidlertid, at behovet er størst, når barnet er mellem nul og fire år Delundersøgelse 2: Voksne adopteredes oplevelse af at være adopteret og behov for støtte Udbredt positiv holdning blandt de adopterede til adoption og til at være blevet adopteret Stort set alle de adopterede er tilfredse med, at de er blevet adopteret. Lige så stor en andel mener, at det at være adopteret er positivt: 2 I forhold til de adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i , skal man være opmærksom på, at de fleste har børn, som på besvarelsestidspunktet er mellem 2 og 6 år, hvorfor de ikke kan udtale sig om, hvilket støttebehov, de vil opleve, når barnet bliver ældre.

11 9 98 procent af de adopterede er i nogen eller i høj grad samlet set tilfredse med, at de er blevet adopteret. 83 procent af de adopterede mener, at der i nogen eller i høj grad er mange positive sider ved at være adopteret. Positivt billede af trivsel blandt de adopterede Overordnet set tegner undersøgelsen et positivt billede af de adopteredes trivsel i forhold til helbred, social støtte og selvopfattelse: 84 procent af de adopterede vurderer deres helbred som godt eller meget godt. 89 procent af de adopterede har som barn enten altid, næsten altid eller ofte oplevet, at der var nogen, der hjalp og støttede dem, når de havde brug for det. Generelt har de adopterede en positiv selvopfattelse. 91 procent af de adopterede oplyser, at de enten er enige eller meget enige i udsagnet: Du synes, at du er et menneske af værdi, i det mindste lige så værdifuldt som andre mennesker. Mindre positivt billede knyttet til mobning og forskelsbehandling blandt de adopterede Undersøgelsen tegner et mindre positivt billede af trivsel blandt de adopterede, når det drejer sig om forekomsten af mobning og forskelsbehandling: 52 procent af de adopterede er aldrig blevet mobbet i skolen. 31 procent er sjældent blevet mobbet, mens 14 procent af de adopterede ofte har oplevet at blive mobbet. 18 procent af de adopterede oplyser, at de har været udsat for gentagen ydmygelse og mobning. Ni procent har enten mange gange eller nogle gange inden for de sidste seks måneder oplevet at blive forskelsbehandlet. Otte procent har oplevet at blive forskelsbehandlet en enkelt gang inden for de sidste seks måneder. Ifølge de adopterede kan dette relateres til de adopteredes etniske baggrund (75 procent) og de adopteredes udseende (70 procent). En mindre andel af de adopterede har opsøgt professionel støtte og rådgivning Det er en mindre andel af de adopterede på tværs af årgangene som gennem tiden har opsøgt professionel støtte og rådgivning: 30 procent blandt de adopterede fra og 28 procent blandt de adopterede fra har opsøgt professionel støtte og rådgivning. 78 procent af de adopterede, som har søgt rådgivning, har opsøgt psykologfaglig støtte, mens 39 procent har opsøgt egen læge.

12 10 Åbenhed til biologisk familie i form af viden, kontakt og samvær er ikke særligt udbredt blandt de adopterede En stor del af de adopterede har en vis viden om deres biologiske familie. En mindre del har kontakt til eller samvær med deres biologiske familie: 43 procent af de adopterede har viden. Blot otte procent og fire procent af de adopterede har henholdsvis kontakt og samvær. Dette resultat skal ses i lyset af, at der forekommer mange hittebørn blandt de adopterede. Statistikken skal også ses i lyset af, at adoption som udgangspunkt medfører anonymitet mellem biologisk familie og barnet. Manglende kontakt skyldes enten at lysten ikke er der, eller at den biologiske familie ikke kan spores Ifølge de adopterede er der forskellige årsager til, at de ikke har kontakt til deres biologiske familie: 38 procent har ikke lyst til at have kontakt. 28 procent ikke spore deres biologiske familie. 27 procent har endnu ikke taget initiativ til at opsøge deres biologiske familie, men de overvejer det i fremtiden. Åbenhed bidrager generelt til større forståelse af adoptionen Til trods for at få af de adopterede har viden om deres biologiske familie, og endnu færre af de adopterede oplever kontakt og samvær, tillægger de adopterede åbenhed til den biologiske familie en stor betydning: Hovedparten af de adopterede, som enten har viden, kontakt eller samvær, kan i nogen eller høj grad nemmere forstå deres situation som adopteret. Det oplyser henholdsvis 70 procent i relation til viden, 74 procent i relation til kontakt og 78 procent i relation til samvær blandt de adopterede. Generel åbenhed i forhold til opfattelse af og dialog om den biologiske familie blandt både adopterede og adoptanter De fleste adopterede kan tale åbent med deres adoptivforældre om kendskabet til den biologiske familie. Det gør sig især gældende blandt de yngre adopterede: Flere blandt de adopterede i 20 års alderen fra oplyser, at de kan tale åbent med deres adoptivforældre (73 procent), sammenlignet med de adopterede i 30 års alderen fra (53 procent). Oplevelsen af, at der er dialog omkring barnets biologiske familie, gør sig ligeledes gældende blandt adoptanterne:

13 11 62 procent af adoptanterne talte enten af og til, ofte eller altid med deres barn, hvis der var noget, der bekymrede barnet i forhold til kendskabet til de biologiske forældre. 28 procent af adoptanterne har svaret aldrig eller sjældent. 1.5 Datagrundlag Der er ingen CPR-baseret registrering i Danmark af adopterede og adoptivforældre 3. I begge delundersøgelser blev adoptanterne og de adopterede derfor kontaktet ved hjælp af oplysninger, som henholdsvis Ankestyrelsens Familieretsafdeling og de adoptionsformidlende organisationer formidlede på forespørgsel og alene til brug i undersøgelsen Delundersøgelsernes respondentgrupper og svarprocenter Resultaterne i delundersøgelse 1 er baseret på 1561 spørgeskemabesvarelser fordelt på fire respondentgrupper. Resultaterne i delundersøgelse 2 er baseret på 1781 spørgeskemabesvarelser fordelt på fire respondentgrupper. I forbindelse med begge delundersøgelser er der gennemført kvalitative interviews. Tre interview med adoptanter indgår i delundersøgelse 1. Interviews med fire voksne adopterede indgår i delundersøgelse 2. Resultaterne fra interviewsene er ikke medtaget i denne opsamling på delundersøgelserne. Der henvises således til de respektive delundersøgelser. Fordelingen af samtlige respondentgrupper i begge delundersøgelser og deres respektive svarprocenter er angivet nedenfor. Respondentgrupper og svarprocenter i spørgeskemaundersøgelsen: I alt 1342 adoptanter fordelt på følgende årgange: 523 adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 1979 eller 1980 (svarprocent på 54 procent) 516 adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 1994 eller 1995 (svarprocent på 60 procent) 303 adoptanter, som hjemtog et eller flere børn i 2011 eller 2012 (svarprocent på 55 procent) I alt 219 ansøgere: 219 ansøgere, som har været på venteliste til at adoptere i 2011 og/eller 2012 og 3 Med undtagelse af perioden fra 1976 til I denne periode fik alle udenlandske adopterede et CPR nummer med 10 eller 11 som 7. eller 8. ciffer. I 1984 gav indenrigsministeren tilladelse til, at disse børn kunne få et nyt CPR nummer.

14 12 som på besvarelsestidspunktet i 2014 fortsat stod på venteliste (svarprocent på 53 procent) I alt 742 adopterede fordelt på følgende årgange: 361 adopterede fra 1979 eller 1980 (svarprocent på 48 procent) 381 adopterede fra 1994 eller 1995 (svarprocent på 46 procent) Resultaterne bør læses med forbehold Resultaterne i delundersøgelse 2 skal vurderes med nogle forbehold: For det første at de adopteredes trivsel i denne undersøgelse ikke sammenholdes med den resterende befolkning i form af en kontrolgruppe. For det andet kan indsamlingsmetoden, hvor de adopterede er blevet kontaktet via deres adoptivforældre om deltagelse i undersøgelsen, have bidraget til en underrepræsentation af de adopterede, som ingen kontakt har til deres adoptivforældre på besvarelsestidspunktet. Denne indsamlingsmetode er valgt, da det ikke kan udelukkes, at enkelte adopterede ikke selv er vidende om, at de er adopteret.