Fjordkredsen. Generalforsamling Ordinær generalforsamling i Fjordkredsen, kreds 122. Torsdag den 22 marts 2018 kl

Transkript

1 Fjordkredsen Generalforsamling 2018 Ordinær generalforsamling i Fjordkredsen, kreds 122. Torsdag den 22 marts 2018 kl Mundtlig beretning i Højmark forsamlingshus. 1. Indledning side 2 2. Pædagogik side Faglige forhold side Organisationen side Tak for samarbejdet side 17-18

2 1. Indledning De sidste par år har jeg indledt beretningen med citater fra vores skiftende undervisningsministre, og det vil jeg også gøre denne gang. På vores kongres i 2017 havde vi besøg af Merete Riisager, der sagde: Skolen er ikke systemets skole. Eller politikernes skole. Skolen er folkets skole. Det skal i endnu højere grad end i dag være tydeligt i hverdagen. I har verdens vigtigste job. Og det job består i at skabe trygge og fagligt stærke rammer for vores børn. Og selvfølgelig fylde dem med kundskaber, færdigheder, kompetencer og dannelse. For at I kan udføre det job, skal I vises tillid. Vi skal have tillid til, at den professionelle lærer kan tilrettelægge og gennemføre en god undervisning for eleverne. Alt det har hun så ganske ret i, men som situationen ser ud i øjeblikket, er det en smule svært at få øje på. Det vender jeg tilbage til. Hun sagde endvidere, at modeord som læring igen er ved at blive erstattet med undervisning og udtrykte tilfredshed med, at det skib eller citat, supertanker, så småt er ved at vende. Mit håb er, hun så også får fyret lidt mere op for den supertanker, for i sidste ende er det vores børn, der er passagerer på denne supertanker. De første tiltag er dog taget. Lige efter sommerferien udsendte Merete Riisager og Anders Bondo sammen et brev til alle landets kommuner og skoler, her stod bl.a.: Dagligt gør landets folkeskolelærere alt, hvad de kan for at skabe trygge rammer og faglig udfordring for det enkelte barn. Men de har brug for opbakning og hjælp fra skoleledere, forvaltninger og politikere til at løse den opgave. Der må gerne stilles krav til lærerne. Men samtidigt skal man sørge for, der er det nødvendige frirum til at løfte opgaven og til at fungere som professionelle videnarbejdere. 2

3 Det understøtter præcis min fortælling til de lokale politikere i forhold til at skabe ordentlige rammer for alle, der arbejder i Ringkøbing-Skjern Kommune for at skabe de bedste rammer for vores børn og unge i både UU, STU, PPR, Dagtilbud og Undervisning og på skolerne. Alle som en oplever vi et opskruet tempo, højere krav og manglende ressourcer. Men når vi ser på de igangværende OK-forhandlinger, så kan man næsten får den ide, at skolen hverken er ejet af kommuner eller Folketinget, men af Moderniseringsstyrelsen, der udelukkende har til opgave at holde de offentlige udgifter nede. 2. Pædagogik Siden folkeskolereformens indførelse har Ringkøbing-Skjern Kommune hvert år lavet en kvalitetsrapport. Den fjerde i rækken har netop været i høring på de forskellige skoler. Selvom skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune endnu ikke har nået resultatkravene i folkeskolereformen, vurderes der som helhed et generelt tilfredsstillende resultat med en positiv udvikling. Den udvikling kan kommunens elever og deres forældre takke jer for. Og det på trods af de udfordringer som fx inklusion giver, der dagligt er med til at presse i hverdagen på alle områder. Og her må vi bare igen sige, at krav og ressourcer ikke altid passer sammen, men man hjælper ikke det enkelte barn, der har brug for hjælp ved at ændre i kravene for at FÅ denne hjælp. Jeg er helt sikker på, visitationsudvalget, som sidder med ansøgningerne, ville ønske, der kunne gives midler til alle men det bliver desværre igen kassetænkning og regneark, som kommer til at styre tildelingen. Og så skal jeg vist have gjort forvaltningen og de nye politikere opmærksom på, at det overordnede krav fra 2012 om, at 96% skal inkluderes, blev fjernet af undervisningsminister, Ellen Trane Nørby, i forbindelse med inklusionsundersøgelsen. Dengang sagde hun: Vi skal fokusere på det enkelte barn og ikke på tal. 3

4 o Skolens indhold og struktur Fælles mål, læringsplatforme og den lange skoledag har også været til debat siden reformens indtog. Planen i forbindelse med en ændring af Fælles Mål var en forenkling i takt med reformen. Det endelige billede viste sig ikke at være en forenkling, men derimod en øgning af mål. Der blev lavet en vejledning med over 3000 mål PR. ELEV. Det medførte en hel del debat, hvor også Danmarks Lærerforening har gjort en stor indsats, og den 7. december vedtog Folketinget en lovændring, som betyder, at videns- og færdighedsmålene i Fælles Mål nu er vejledende i stedet for bindende. Formålet er, at give lærerne større råderum til at planlægge undervisningen. Undervisningsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at sørge for denne ændring, så det også implementeres ude i kommunerne. Her sidder Jeanette Sjøberg fra DLF, professor Lene Tanggaard som tovholder og lærer, Mette Frederiksen. De er netop nu på rundtur i landet for at snakke med lærere og ledere om brugen af de nye Fælles Mål. Skoler her i Kommunen er også blevet inviteret med der er dog så stort et pres på skolernes hverdag én skole fandt overskud til at deltage i arbejdet. Gruppens arbejde skal være færdigt i slutningen af 2018, og vi har allerede nu booket Lene Tangaard til vores fælles skoleleder/tr-dag i begyndelsen af det nye år. Det er afgørende, at Ringkøbing Skjern Kommune giver lærerne den frihed, der er hensigten med målforenklingen, så vi følger op sammen med forvaltningen. PH. D. og lektor ved Center for Anvendt Skoleforskning, Keld Skovmand, har netop skrevet en ph.d. afhandling om målstyring af folkeskolens undervisning I forhold til læringsmålsstyring af folkeskolen er konklusionen: Den viden og forskning, der ligger til grund, er ikke valid. 4

5 Derfor er det til stadighed vigtigt med den pædagogiske snak ude på skolerne. Sammen med nye mål skyllede også de forskellige læringsplatforme ind over os. I Ringkøbing-Skjern Kommune blev MeeBook valgt efter samråd med et udvalg, hvor også lærere deltog. I forbindelse med at Århus Kommune søgte Undervisningsministeriet om dispensation for brug af læringsplatforme, skrev Riisager på sin Facebook: Dispensation givet for selvom kommunerne skal indkøbe en platform, så er der ingen tvang i forhold til brugen af den. Vi arbejder i øjeblikket på at finde ud af, hvordan man stiller sig til dette i Ringkøbing-Skjern Kommune alle siger, det er besluttet, men ingen ved hvem, der har besluttet det. Der er mange forskellige holdninger til platformen også i vores kommune, så nu har jeg booket et kursus hos en MeeBook-vejleder for at få et overblik over platformens styrker eller mangel på samme. Jeg fornægter ikke, der er gode grunde til at bruge MeeBook var selv med til at få det indkøbt til Tarm Skole i 2011 men det vigtigste må være en drøftelse af, hvordan platformene kan anvendes, så den understøtter undervisningen og elevernes læring bedst muligt og ikke bare fordi vi skal. Vi er i løbende dialog med forvaltningen bl.a. mht. problematikken omkring ophavsret og deling af undervisningsforløb ud over med egne kolleger for hvordan er man som medarbejder så stillet rent strafferetsligt? I Ringkøbing-Skjern Kommune er der ikke ændret på mulighed for brugen af 16b til forkortelse af skoledagen, men efter henvendelse fra foreningen Danske Skoleelever, der ønskede aktindsigt i kommunens brug af 16b, og KL, er der igen fokus på det. De har skrevet ud til skolerne med en præcisering af, det skal bruges i særlige tilfælde. Og så er det, jeg igen kommer til at tænke på Merete Riisagers kommentar for hvis skole er det? Det vigtigste må være, der planlægges, så det giver mening for eleverne, forældrene og 5

6 lærerne. Min anbefaling til jer vil være; I skal evaluere sammen med elever og forældre, for det er da her, man kan få det mest reelle billede af for og imod. Sidste år tog undervisningsminister, Merete Riisager, endnu et tiltag og åbnede op for 50 skoleforsøg i forbindelse med afkortning af skoledagen. Fra Ringkøbing Skjern Kommune kom der tre ansøgninger, og Spjald Skole fik mulighed for at deltage i et treårigt forsøg med afkortning af skoledagen på alle klassetrin uden at skulle indsende begrundelser til Byrådet. Når vi læser i kvalitetsrapporten, så klarer Spjald Skole sig rigtig godt på mange parametre. Det kan der selvfølgelig være mange grunde til, men jeg gør, hvad jeg kan, for at påpege det faktum over for vores politikere at det jo kunne hænge sammen med muligheden for afkortning af skoledagens længde og to-lærer-ordningen. Her ligger også et stort arbejde i at få politikerne til at forstå, at flere timer ikke nødvendigvis højner kvaliteten, når der ikke følger ressourcer med. o Materielle vilkår Kredsstyrelsen gør i det hele taget et stort arbejde for at få vores lokale politikere til at forstå, hvad det er for en virkelighed, vi ser og hører om på skolerne. Vi er ikke interesserede i, at lærerne bliver mødt med rigid og stram styring fra skoleledere, forvaltning eller byrådspolitikere. Vi skal have lavet en aftale, så vi kan forberede undervisningen til gavn for eleverne. Vi skal have mulighed for reel efteruddannelse, der kan være med til at rykke undervisningen til det bedre og styrke vores egen faglighed. Vi skal arbejde for et maximalt undervisningstimetal. Vi skal sørge for, der bliver en form for ensrettethed i lærernes opgaveoversigter og, at de som minimum udleveres inden skoleårets start. I forhold til budget for de kommende år, så er det nye udvalg allerede kommet på arbejde, for der skal spares penge. De har dog valgt at udskyde punktet, da de mener, tingene kan ændre sig. 6

7 Derudover er de ved at kigge på det specialiserede område hvad det ender ud med, kan vi kun gisne om, men der sidder heldigvis skoleledere med i et udvalg, så vi må gå ud fra, de får den helt rigtige vejledning i forhold til retning. Vi har i FagMED haft et budgetmøde i denne uge med Børne- og Familieudvalget, hvor vi har påpeget, hvor fantastisk det historiske løft er blevet brugt, så de ikke får en idé om at fjerne det. Vi påpegede også, at økonomien til efter-/videre-uddannelse er væk, og nu skal den enkelte enhed selv finde pengene i eget budget det går i sidste ende ud over eleverne, der ikke få den undervisning, de har krav på. Slutteligt har vi anbefalet, at de forholder sig til, hvilket serviceniveau de vil tilbyde elever og forældre i vores kommune og tage stilling til, om de så har givet medarbejderne de rigtige rammer. Senere på året har vi i HovedMED budgetmøde med Økonomiudvalget. Her vil vi påpege, at der i forhold til projekt Aktivitets Baserede Arbejdspladser på Rådhuset er kommet en ekstra udgift i forhold til indkøb af IT, som nu skal findes i eget budget, hvilket også i sidste ende betyder en ringere service for borgerne for det er begrænset, hvor hurtigt medarbejderne kan løbe. Og så skal det ikke være en hemmelighed, at vi stadig arbejder på en fælles løsning for alle kommunens skoler med frihedsgrader, der giver den enkelte skoles ledelse i samarbejde med medarbejderne mulighed for at skabe den bedste skole for både medarbejdere, elever og forældre. 3. Faglige forhold o OK18 Forløbet har været langt. DLF startede allerede i foråret 2017 med opstilling af krav, og hurtigt viste det sig, at det, der skulle prioriteres, var forbedringer af arbejdstiden. En overenskomst i stedet for en lov. 7

8 Fjordkredsens medlemmer svarede også klart på det ved et OK-møde i april Her blev arbejdstiden suverænt placeret som det vigtigste element i OK18. Kongressen besluttede i oktober 2017, at sætte forbedringer af arbejdstiden øverst på kravlisten. Som minimum vil vi have samme vilkår som alle andre offentligt ansatte, når nu det i 2013 var så vigtigt at få os normaliseret. Blandt organisationerne og de ca offentligt ansatte opstod en musketer-ed. Der skulle ikke startes forhandlinger for andre områder, før der var reelle forhandlinger med lærerne. Den 4. december begyndte forhandlingerne, og på et tidspunkt så det ud som om, der var gang i reelle forhandlinger, så de andre også kunne indlede deres forhandlinger men desværre viste det sig, det blot var pseudoforhandlinger, for KL kom ikke med bud på, hvad en aftale skulle bestå af. Man kan jo få den fæle tanke, at processen endnu engang er forberedt af Moderniseringsstyrelsen. De er ikke interesseret i at bevare den danske model, og det er virkelig alvorligt. Den danske model, altså det at arbejdsmarkedets parter i fællesskab finder løsninger, er alle andre lande misundelige på, for det giver et minimum af konflikter og et roligt arbejdsmarked. For tre uger siden brød det så sammen, og der er nu sendt både strejkevarsler med start den 4. april og lockoutvarsler med start den 10. april. Forligskvinden kan udsætte konflikten 2 gange med 14 dage. Vi er ikke udtaget til strejke, men en lockout vil ramme os hårdt efter al sandsynlighed er det samtlige folkeskolelærere, alle UU-vejlederne og konsulenterne i Dagtilbud og Undervisning. Skjernåskolen, Rindum Kjærgaard, specialcentrene, STU og PPR vil ikke blive lockoutet. Vi afventer dog stadig kommunens svar. Der er ingen, som håber på en konflikt, og det er vigtigt med sammenhold og fælles styrke lige nu. Foreningen har besluttet, at alle kan søge om konfliktlån ligesom i Denne løsning gør det billigst for os, og vi får dermed råd til at holde længe. 8

9 Hvis man gav det som konfliktstøtte, ville vi skulle betale skat af beløbet (lige til Statskassen), så kun halvdelen vil blive udbetalt. Nu tager vi det som et lån, hvilket betyder, vi kan trække det fra i skat og får hele beløbet udbetalt. Ligegyldigt hvilken måde, så skal vi alligevel fylde kassen op igen bagefter. Og som også gjort opmærksom på i fx Anders Bondos videohilsner alle kommer til at bidrage ens, uanset om man er udtaget til strejke, under en lockout modtager konfliktlån eller ikke eller skal passe sit arbejde som tjenestemand under en lockout. Jeg sender information til tillidsrepræsentanterne hver gang, der er nyt, og opdaterer på Fjordkredsens Facebook. o Beskæftigelsesforhold De sidste par år har jeg forsøgt at få politikerne til at hæve ambitionen for Folkeskolen og sætte et mål om at blive kommunen med Danmarks Bedste Folkeskole. I forbindelse med valget i november kunne vi læse i et par valgprogrammer, at politikerne nu har sat nye mål vi skal have den allerbedste folkeskole i Danmark eller mål om at skabe Danmarks Bedste Folkeskole og det er da en rigtig god ide. Næste spørgsmål bliver så hvordan vil I det som politikere? Jeg håber, de vil bruge lidt tid på at få defineret, hvad de mener med Danmarks Bedste Folkeskole og i den proces inddrage nogle af de dygtige lærere, de har i kommunen, så det ikke bare bliver tomme ord i et valgprogram. For mig handler det om meget mere end isoleret set rekrutteringsproblematikken eller arbejdstidsaftale eller ej. Politikerne skal se på hele billedet de har både et budgetansvar og et personaleansvar. De skal stille krav til lærerne og samtidig tage ansvar for de rammer, de så sætter, når deres mål skal indfries. De skal spørge sig selv og dygtige fagfolk hvordan skaber vi den bedste folkeskole for vores elever? 9

10 Hvilke parametre vil vi måles på? Er det karakteren? Er det trivsel? Har Folkeskolens kvalitet betydning for bosætning? Kan vi styrke samarbejdet med læreruddannelsen? Skal eller bør vi overholde Folkeskoleloven om fx uddannede lærere? Vi har gentagende gange nævnt rekrutteringsproblematikken i forhold til uddannede lærere, og for nylig kom der en undersøgelse, som viser, at de uuddannede i Ringkøbing-Skjern Kommune er steget 39% fra 2013 til Ofte er modsvaret fra forvaltningen eller politikerne, at det jo også er pædagoger eller andre med erhvervsrelevant uddannelse, tømreren fx, men i undersøgelsen er der netop taget højde for det. Det er den del, der ikke har andet end en gymnasial uddannelse. Jeg udtalte mig til Dagbladet med en bekymring, og det gjorde andre også hvilket førte til et meget velargumenteret læserbrev fra en, der bliver så træt. I et af de sidste medlemsbreve, I har modtaget fra DLF, er der link til endnu en bog i serien pædagogisk rækkevidde. Den nyeste bog har titlen: Undervisning er dannelse og er skrevet af prorektor på UC- SYD, Alexander von Oettingen. I bogen viser Alexander, hvorfor skolens undervisning er helt central. I undervisning lærer børn nemlig at tage stilling og finde deres egne svar. Derfor kan vi ikke nøjes med at tale om mål og læring, men må i stedet tale om, hvordan børn lærer det, der er nyttigt og vigtigt og samtidig gør dem fagligt dygtige. Undervisning er skolens kerneopgave og dens vigtigste dannelsesbidrag. Alexander siger: Giv lærerne og skolen undervisningen tilbage! Lærerne er undervisere og undervisning er kernen i deres arbejde ikke læring, inklusion eller alt muligt andet. I undervisningen gør lærerne verden synlig for eleverne og bidrager til deres dannelsesproces. Jeg har på fornemmelsen, at grunden til nogle forsøger at bruge læring i stedet for undervisning er, at når vi snakker læring, så er det 10

11 pludselig ikke kun lærere, der kan varetage undervisning, hvorimod undervisning kun kan varetages af lærere. En ting er, der er for mange 4.g ere i lærervikariater de gør det sikkert fornuftigt, men de har altså ikke den didaktiske tilgang, de har heller ikke den fag-faglige viden o.s.v, men et ligeså stort problem er, at pædagoger bruges i undervisningen, fordi de er billigere i drift. Jeg mener, pædagoger er meget velkommen i skolen, men det skal være som 2. voksen, og man skal udnytte de kompetencer, pædagogerne har. De er ikke uddannet til at stå alene med undervisningen, og det er faktisk også et brud på Folkeskoleloven. Vi har haft nogle oplevelser af, kommunen spiller os og BUPL ud mod hinanden, fordi de siger: Jamen, BUPL siger, pædagogerne må gerne undervise, så derfor har vi taget kontakt til BUPL for at få et samarbejde for hvis nogen skal være enige, så er det os og BUPL. Ifølge kommunens egne tal fra den personalepolitiske redegørelse er der 14% uuddannede ansat, og af de nyansatte 1. august 2017 var ca. 25% uuddannede. Så set i den sammenhæng giver de ikke eleverne det, de ifølge loven har krav på, og det vil jeg blive ved med at påpege. Og jeg vil tillade mig at gentage mig selv for det er jo meget simpelt; For at tiltrække og fastholde de dygtige lærere, skal der være gode og attraktive arbejdsforhold. På den måde får kommunen de dygtigste elever og mest tilfredse forældre og så har vi da Danmarks Bedste Folkeskole. 4. Organisation o Kredsstyrelsesarbejdet Den gode dialog, tillid og samarbejde er nøgleord for kredsstyrelsens arbejde for at skabe de bedste forhold for medlemmerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. 11

12 I efteråret var der valg til kommunalbestyrelsen. Jeg vil ikke forholde mig til proces eller konstituering, men jeg vil understrege, at for vores område faldt det ikke helt skidt ud. Deres nye linje mht. dialog og åbenhed ser vi meget frem til. Vi har fået en borgmester, der tidligere sad i Børne- og Familieudvalget, så han er ikke ubekendt med nogle af de problematikker, vi løfter, og så er han åben for dialog, hvilket jeg selvfølgelig vil benytte mig af til gavn for alle medlemmer. Den nye formand for udvalget har I netop mødt, og hun er også garvet inden for vores område derudover er hun fra et parti, der dagen før valget havde en artikel i Dagbladet med overskriften: Socialdemokratiet vil forbedre lærervilkår. Vi afventer dog stadig deres initiativ. Næstformand, Bjarne Svendsen, kender også til arbejdet, og vi har også fornøjelsen af at samarbejde i Folkeskolernes Samråd så han er absolut også bekendt med udfordringer på skoleområdet og meget åben for dialog. Jeg er sikker på, det nye udvalg vil arbejde for at skabe de bedste muligheder for vores børn og unge og dermed også tage ansvar for de rammer, de sætter medarbejderne i. En strukturdebat er nok inden for nærmeste fremtid. I valgkampen tog alle afstand til grænsen ved skolelukning på 75 elever, så det kan blive en spændende debat. Jeg forholder mig ikke til for eller imod små eller store skoler, når politikerne spørger, men jeg beder dem forholde sig til de tildelte ressourcer de må også her tage ansvar for sammenhæng mellem det serviceniveau, de vil tilbyde borgerne og de rammer, der så skal gives os. Da jeg startede som kredsformand, var dagsordner og referater fra byrådsmøderne noget, jeg læste og fulgte med i, men et referat giver ikke et særlig godt billede af mødet, når der kun står: taget til efterretning, godkendt eller afvist, så derfor deltager vi som udgangspunkt altid en eller flere fra kredsstyrelsen som tilhører til 12

13 byrådsmøderne. Det giver os en god mulighed for at høre dialogen i salen og nu har de så også åbnet op for streaming, så skulle I være interesseret i, hvem der mener hvad, så kan byrådsmøderne ses på kommunens Facebook jo, jo, der er åbenhed og dialog. Vi påtænker at invitere det nye Børne- og Familieudvalg til kaffe og en snak på kredskontoret med os og et par lærere fra kommunen. Vi bruger meget tid på den konstruktive dialog med de relevante parter, der kan være med til at stille skarpt på både fordele og ulemper. I den forbindelse har jeg haft et godt samarbejde med den netop afgåede formand for skolelederforeningen, Ole Graversen, og jeg er helt sikker på, det gode samarbejde vil fortsætte med den nyvalgte, Torben Svendsen. Før 2013 havde vi et tæt samarbejde og inspirationsdage med skoleledere, tillidsrepræsentanter og forvaltning. Det fik vi op at stå igen for to år siden, og det er der heldigvis et klart ønske om at fortsætte. Sidste år havde vi besøg af Mette Frederiksen i forbindelse med målstyret undervisning. I år bliver det med besøg af Alexander Von Oettingen i forhold til dannelsesbegrebet, for hvad snakker vi egentlig om? Og snakker vi samme sprog? Derudover er bilag 4 også på programmet hvis det til den tid stadig er aktuelt. På kongressen blev der for nogle år siden besluttet at arbejde med et folkeskoleideal altså hvad skal vi med skolen. Det er et forsøg fra foreningens side på at komme med et bud på, hvad der burde være indholdet. Jeg mener personligt, det skal være en skole, hvor dannelse får meget mere plads. En skole, som giver rum for udvikling af innovative unge mennesker og ikke unge, der kan svare på 50 mere eller mindre ligegyldige spørgsmål i Nationale test. En skole, hvor lærerne har deres metodefrihed og alt ikke er topstyret. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, hvor også Alexander von Oettingen har været med som sparringspartner og provokatør. 13

14 På kongressen 2017 blev den næste proces skudt i gang et folkeskoleideal skal være vores, så derfor skal der være mere medlemsinddragelse, men situationen taget i betragtning, har det ikke første prioritet pt I vil høre mere om det. Den gode dialog med både Annette Ørskov og Jørgen Helbro er også stadig velfungerende og konstruktiv. Fra forvaltningens side har man ønsket en tættere dialog i fremtiden. Ved vores første møde i dette skoleår, skulle vi finde nogle indsatsområder for det kommende år. Det havde vi en god snak om, og her kom jeg vist til at nævne noget med manglende tillid til forvaltningen og betegne skolelederne som et filter mellem kommunens mange tiltag og medarbejderne i forsøg på at passe på medarbejderne. Det har ført til, at indsatsområdet er blevet til: involvering og trykprøvning af eventuelle nye tiltag ved Fjordkredsen og Skolelederformanden. Så nu er planen, vi skal inviteres med i følge- og styregrupper og orienteres ved ændringer og tiltag. I øjeblikket inviteres vi til møder vedr. ændring af funktionsbeskrivelser for vejledere, og vi er blevet inviteret med i følgegruppen vedr. implementering af AULA. Som fællestillidsrepræsentant bliver jeg også inviteret med til ledermøder. Det giver mig rig mulighed for at følge op og spørge ind hos både forvaltning og skoleledere, når emner bringes på banen. Sidste gang var jeg uden jeg vidste det blevet et punkt på deres dagsorden. Det drejede sig om løn og forhandling. Direktionen har i Ringkøbing- Skjern Kommune besluttet, at løn er noget, man forhandler decentralt på alle enheder ud fra klare lønkriterier lavet i MED, men meget tit oplever jeg, at jeg i en forhandling bliver mødt med: Jamen, Løn og Personale siger, vi ikke må give kvalifikationstillæg 14

15 eller Løn og Personale siger, det skal jeg ikke give for, da det ikke står i en forhåndsaftale. Det blev jeg tilstrækkelig træt af, hvorfor jeg henvendte mig hos fagchefen, for at få et klart svar om, hvor og med hvem jeg skal forhandle. For hvis Løn og Personale alligevel agerer som om, det er deres egne penge, så kan jeg ligeså godt mødes med dem. Det blev så til et punkt på deres dagsorden til ledermødet og nu har jeg hørt Løn og Personale sige til lederne: Det er jer, der bestemmer og forhandler. At vi så stadig kun forhandler om peanuts skal ikke afholde mig fra at bede om forhandlinger. De sidste par år har vi også haft en stand i et telt på uddannelsesmessen i Nr. Nissum sidste år sammen med de Lærerstuderendes Landskreds, hvilket gav rigtig god mening, da overskriften fredag var Kvalitet i uddannelsen og lørdag kvalitet i undervisningen. Skoleforskningskonferencen i Nyborg er også et par meget inspirerende dage i selskab med skoleforskere, politikere, forvaltningsfolk, skoleledere og lærere, og her bliver der virkelig forsøgt påvirket og diskuteret forskellige holdninger og synspunkter. Som kredsstyrelse forsøger vi at deltage og blande os alle de steder, hvor vi kan være medvirkende til at påvirke beslutningstagerne, Det er ikke alt, vi kan offentliggøre, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at vores hensigter altid er for at skabe de bedste arbejdsbetingelser for medlemmerne. Hvad er så vores mål? Vi ønsker stadig at indgå en fælles aftale omkring arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i kommunen, for en indgået aftale forpligter begge parter til at løfte den ud og det viser tillid til medarbejderne. Jeg er helt klar over, bilag 4 har åbnet op for gode muligheder, og vi er kommet langt, men jeg mangler, at politikerne 15

16 tager et ansvar for et fælles skolevæsen. Nu må vi se, hvad OK18 bringer. I kredsstyrelsen har vi både repræsentanter i FagMED og i HovedMED. Vi har i HovedMED og FagMED i dette skoleår bl.a. arbejdet med værdifuld og nødvendig dokumentation i dagtilbud og på skoler. Byrådet har ønsket at sætte fokus på, hvordan der arbejdes med dokumentation for udvalgte områder og faggrupper i Ringkøbing Skjern Kommune og få afdækket omfanget af dokumentation. Vi besluttede i FagMED at supplere med en proces for at lede efter unødvendig dokumentation OG administration sideløbende med det politiske spor. Dette fordi, vi ikke oplevede, at den første proces var dækkende for dokumentationsomfanget på skolerne samt, at der var administration, som også burde inddrages i en sådan undersøgelse. I på skolerne har været en vigtig og uundværlig del i dette arbejde, da I både med tid og seriøsitet bidrog med input til arbejdsgruppen i FagMED. Netop i denne uge har arbejdsgruppen fremlagt deres arbejde for det samlede FagMED, og for at få det behandlet grundigt og med respekt for det store arbejde I og arbejdsgruppen har gjort, vil vi afsætte tid til at behandle det i maj. Vores mål er at få udvalgt nogle fokusområder, der vil kunne bidrage til en oplevet forskel m.h.t dokumentations- og administrationsbyrden i det daglige arbejde på skolerne. Af andre væsentlige punkter kan nævnes vores arbejde for at: Styrke muligheden for fremtidigt samarbejde mellem AMRerne. Styrke og skabe en synlig sammenhæng mellem lokal-med, FagMED og HovedMED Fokus på arbejdsrelateret stress og, hvordan man forebygger. Vi har mange henvendelser på kredskontoret, og der er mange, som får hjælp af forskellig karakter. Det spænder lige fra barselsberegninger, pensionsberegninger, løntjek hvor vi i første omgang fandt fejl for ca kr. til de mere triste tilfælde, hvor det drejer sig om sygdom eller opsigelser. 16

17 Det sidste kan vi desværre ikke forhindre, men vi kan sikre medlemmet en ordentlighed i behandlingen, både når der venter glædelige begivenheder, og når noget er svært, og her skal vores nye sagsbehandler, Mette, roses, for hun har to gange anket en sag fra jobcentret vedr. sygedagpenge og vundet begge gange til stor glæde for både medlem og skoleleder. Vi er her for medlemmernes skyld og arbejder for at skabe gode arbejdsforhold, så når medlemmer har brug for vores hjælp, gør vi alt, hvad der står i vores magt. 5. Tak for samarbejdet Jeg er nu ved at være færdig med min beretning, men inden jeg slutter helt, vil jeg gerne sige tusind tak til alle vores medlemmer. En kæmpe tak til jer for at være engagerede i jeres arbejde og jeres elever og for at blive ved med at forsøge at holde sammen, også når presset er enormt. Tak for jeres store opbakning til medlemsmødet med Anders Bondo det betød også meget for ham. Han arbejder en vis legemsdel ud af bukserne for at få skabt gode arbejdsforhold for os alle. En kæmpe tak til vores tillidsrepræsentanter, som trods manglende tid utrætteligt arbejder for at bedre arbejdsforholdene på skolerne, selvom I tit må lægge øre til den kritik, som ikke kan kanaliseres andre steder hen. Jeg ved, de tager jeres arbejdsvilkår alvorligt. Tak for det konstruktive samarbejde med mig og jeres store indsats. En tak til pensionisterne for jeres opbakning og til bestyrelsen, der forstår at finde på nye og spændende udflugtsmuligheder igen og igen. Den sidste tak skal gå til mine dejlige kolleger i kredsstyrelsen og medarbejderne på kontoret. I er guld værd i forhold til samarbejde og 17

18 sparring og så er det skønt med smil og grin på arbejdspladsen. Det sætter jeg stor pris på. Afslutningsvis vil jeg sige: Vi skal i samarbejdet på tværs og med forældre have rammer, der danner vores børn og ruster dem til de fremtidige udfordringer som hele mennesker. Og er der sammenhæng mellem det, som prioriteres og de rammer, der sættes? De folkevalgte politikere har helt sikkert et budgetansvar og et ansvar for at sætte retning for skolen og med det også et ansvar for at sikre os rammer, der gør, vi kan udføre deres ambitioner, men de har altså også et personaleansvar, og det skal vi minde dem om i vores bestræbelser på at skabe bedre arbejdsforhold til gavn for både elever og medarbejdere. Hermed overgiver jeg den mundtlige beretning til en god og saglig debat. 18

19 19