LOKALPLAN CENTER- OG BOLIGOMRÅDE V. MEJLSTEDVEJ VESTBJERG

Transkript

1 LOKALPLAN CENTER- OG BOLIGOMRÅDE V. MEJLSTEDVEJ VESTBJERG AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MARTS 2000

2 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje o.s.v. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af en redegørelse (grå sider) og lokalplanbestemmelserne (hvide sider) med vejledende forklaringer. I redegørelsen fortælles kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanområdet samt om, hvordan lokalplanen forholder sig til den øvrige planlægning. Lokalplanbestemmelserne er bindende. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Efter Planloven har byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan, - når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, - inden større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes igang. Formålet med lokalplanpligten er at opnå større sammenhæng i planlægningen og inddrage borgerne heri. Et lokalplanforslag skal derfor offentliggøres i mindst 8 uger. Herefter vurderer byrådet eventuelle indsigelser og ændringsforslag og vedtager planen endeligt. Lokalplanens retsvirkninger er nærmere omtalt i lokalplanen. Yderligere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Forstæder og Oplandsbyer, Vesterbro 14, Postboks 765, 9100 Aalborg Forsidens billede viser Vestbjerg Lavpris, der er placeret umiddelbart syd for Jørgen Steins Vej Aalborg Kommune

3 Redegørelse (grå sider) Indholdsfortegnelse Lokalplanens formål... 1 Lokalplan-området... 2 Lokalplan-områdets omgivelser... 2 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning... 3 Kommuneplanen... 3 Lokalplan Bolig- og befolkningsprognose... 3 Tekniske anlæg (vand, kloak, el, varme m.m.)... 3 Miljøforhold (affaldsdepoter, spildevand, grundvand, støj m.m.)... 3 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder... 4 Lokalplanen (hvide sider) 0.Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug... 6 Forholdet til eksisterende lokalplan Retsvirkninger... 7 Vedtagelse... 7 Tinglysning... 8 Bilag Matrikelkort... bilag 1 Arealanvendelse... bilag 2 Illustrationsplan... bilag 3 Erhvervskategorier... bilag 4 Støj fra erhverv... bilag 5 Aalborg Kommune

4 Redegørelse Nord Jasminvej Bellisvej Blomsterbakken Jørgen Steins Vej Gyldenrisvej Fyrbakkevej M Mejlstedvej Marie Grubbes Vej Mejlstedvej Lokalplanområdets afgrænsning. Mål 1: m Lokalplanens formål Formålet med lokalplanen er at sikre, at der nord og syd for Jørgen Steins Vej kan dannes et attraktivt forretningskvarter. Endvidere skal der være mulighed for dels blandet bolig- og centerformål og dels boliger i områdets østlige del. Lokalplanen erstatter en tidligere lokalplan , da de byggeønsker, der er for området, ikke kan gennemføres inden for rammerne af denne lokalplan. marts 2000 Aalborg Kommune 1

5 Redegørelse Af aktuelle ønsker for området kan nævnes: købmanden ønsker at udvide sin butik, der skal opføres ældreboliger, og biblioteket har ønske om at flytte til en ny bygning, gerne ved Jørgen Steins Vej. Det sidstnævnte er endnu kun i planlægningsfasen. For at skabe mulighed for aktiviteter i forbindelse med centeret, udlægges der i lokalplanen areal til en torvedannelse centralt beliggende i forbindelse med Jørgen Steins Vej. Lokalplanområdet er også et område, der ligger centralt i forhold til Vestbjergs stiforbindelser, hvorfor der i lokalplanen sikres stiforløb og stigennemgange til de omkringliggende områder. Lokalplanområdet Lokalplanområdet er beliggende i byzone, umiddelbart nord for Mejlstedvej. Den vestlige del af området indeholder en række centerfunktioner, bl.a. er der i bebyggelsen nord for Jørgen Steins Vej, udover boliger, bl.a. posthus, bank og bodega. Syd for Jørgen Steins Vej er der købmand, og ud mod Mejlstedvej har Novejfa kontor. Det østligste område er bebygget med andelsboliger, der på nuværende tidspunkt har en midlertidig vejadgang fra Mejlstedvej. Andelsboligerne skal trafikalt forbindes med Mejlstedvej gennem det boligområde, der kan etableres på det sidste ubebyggede areal, den gamle sportsplads. Langs det vestlige skel ved den gamle sportsplads står et rønnehegn. Rønnehegnet er som mange lignende i Nordjylland i dårlig forfatning og derfor under vurdering. Viser det sig, at rønnehegnet ikke kan bevares, kan det erstattes af en anden træsort, f.eks. fuglekirsebær. Det ubebyggede areal ejes af Aalborg Kommune. Jørgen Steins Vej fungerer som adgangsvej til boligområdet omkring Gyldenrisvej. Lokalplanområdets omgivelser Vestbjerg er beliggende umiddelbart vest for Hammer Bakker på sydsiden af en bakke, der stiger fra Mejlstedvej og mod nord. Syd for Mejlstedvej flader landskabet ud i slettelandet, hvor der tidligere var mose. Lokalplanområdet er mod nord, øst og vest omgivet af et stort homogent parcelhusområde, der overvejende er blevet udbygget i 60'erne og 70'erne. Længere mod nord ligger skole og idrætsfaciliteter. Disse er forbundet med parcelhusområdet med stier. Syd for lokalplanområdet løber Mejlstedvej, der fungerer som omfartsvej syd om Vestbjerg og forbinder landevejen mod øst med Bakmøllevej mod nord. Syd for Mejlstedvej er der boldbaner, bibliotek og klubfaciliteter. Biblioteket har udtrykt ønske om at flytte til en mere central placering i centerområdet ved Jørgen Steins Vej. 2 Aalborg Kommune marts 2000

6 Redegørelse Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Kommuneplanen Lokalplan , Mejlstedvej, Vestbjerg Lokalplanområdet ligger inden for kommuneplanens rammeområder C1 og D1, Vestbjerg Vest. Med byrådets endelige vedtagelse og bekendtgørelse af lokalplan ophæves lokalplan For C1 er områdets hovedanvendelse fastlagt til boliger (åben-lav/tæt-lav bebyggelse) samt butikker. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40. Kommuneplanens ramme C1 er ikke i overenstemmelse med lokalplanens bestemmelser om det trafikale, idet lokalplanen ikke giver mulighed for en forlængelse af Gyldenrisvej mod syd til Mejlstedvej. Derudover anlægges der heller ingen gennemgående kombineret service- og parkeringsgade mellem Blomsterbakken og det nye boligområde på den gamle sportsplads. Der er derfor udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr for rammeområdet C1, Vestbjerg Vest. Tillægget beskriver i bestemmelsen om det trafikale ønsket om at styrke Jørgen Steins Vej som centergade og bindeled mellem købmand og evt. fremtidig bibliotek mod syd og de øvrige butikker/ servicevirksomheder mod nord. Lokalplanen er i overenstemmelse med kommuneplantillægget nr For D1 er områdets hovedanvendelse fastlagt til boliger (åben-lav bebyggelse) samt erhverv (miljøklasse 1-3). Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25 for boliger og 40 for anden bebyggelse. Inden for kommunenplanens ramme D1 er lokalplanens bestemmelser i overenstemmelse med kommuneplanen. I kommuneplanrammen er der henvist til bilag A, Erhvervskatagorier og bilag B, Støj fra erhverv. Disse bilag er i relevant omfang medtaget i lokalplanen som bilag 4 og bilag 5. Bolig- og befolkningsprognose I Aalborg Kommunes boligprognose for er det forudsat, at der i hele Vestbjerg vil blive bygget ca. 120 boliger, svarende til 10 boliger pr. år. I lokalplanområdet vil der blive mulighed for ca. 20 nye boliger. Tekniske anlæg Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunens anvisning. Miljøforhold A. Grundvand Området ligger i beskyttelseszone for vandindvinding, hvorfor grundvandet skal beskyttes mod forurening. B. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan. Området er fælleskloakeret. Spildevandet ledes til den afskærende ledning Tylstrup- Vestbjerg-Vodskov og videre under fjorden til rensning på Renseanlæg Øst. Under regn udledes opspædt spildevand via Fyldgrøften til Lindholm Å. marts 2000 Aalborg Kommune 3

7 C. Affaldsdepoter Redegørelse Kommunen har ikke kendskab til, at der inden for lokalplanområdet er forurening af jorden. Der kan dog have foregået aktiviteter, som har givet anledning til jordforurening. Ved bygge- og anlægsarbejder anbefales det at være opmærksom på eventuelle tegn på forurening af jorden. Konstateres der jordforurening på jorden, skal kommunen informeres. Tilladelse fra anden myndighed Der kan ikke uden tilladelse fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling. Blomsterbakken, set fra Mejlstedvej *** 4 Aalborg Kommune marts 2000

8 Matr. nr. del af 18i, m. fl. Melsted By, Sulsted. Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Vesterbro 14, 9000 Aalborg. Tlf.: Planbestemmelser minvej Bellisvej Blomsterbakken Jørgen Steins Vej Gyldenrisvej Fyrbakkevej Nord M Mejlstedvej Marie Grubbes Vej Mejlstedvej Fig. 1: Lokalplanområdets afgrænsning. Mål 1: Aalborg Kommune m Center- og boligområde, Mejlstedvej, Vestbjerg 0. Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. marts 2000 Aalborg Kommune 1

9 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er, at opdele området til henholdsvis boligformål, centerformål og blandet bolig-centerformål, at fastlægge bestemmelser for centerområdet med hensyn til bebyggelsens omfang og placering, parkerings-, vej- og stiforhold, torve, beplantning m.m. således, at der skabes et attraktivt butiksmiljø langs Jørgen Steins Vej, at fastlægge bestemmelser for boligområdet med hensyn til bebyggelsens omfang, fællesarealer, adgangsforhold, parkering m.m., og at sikre, at der etableres stiforbindelser gennem området. 2. Område og zonestatus 2.1 matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på bilag 1, Matrikelkort. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: del af 18i, 18l, 18m, 18n, 18p, 18bl, 18bm, 18bn, 19q, 19av, 19ax, 20ø, del af 20cs, del af 20dg, 20dk og del af offentlig vej litra "k" og "l" Melsted By, Sulsted samt alle parceller, der efter d udstykkes fra de nævnte ejendomme indenfor lokalplanens område. 2.2 delområder Lokalplanens område opdeles i delområderne: 2.3 zoneforhold Lokalplanområdet er i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 anvendelse, delområde A * Boliger * Butikker * Butikker med værksted * Hotel/restaurant * Kontorer * Service * Kulturelle formål * Undervisning * Institutioner * Rekreative formål Dagligvarebutikker må højst have et bruttoetageareal på m 2. Udvalgsvarebutikker og butikker med værksted må højst have et bruttoetageareal på 500 m anvendelse, delområde B * Butikker * Butikker med værksted * Hotel/restaurant * Kontor * Service * Kulturelle formål (bibliotek, medborgerhus, kulturformidling el. lign.) # * Undervisning * Institutioner * Rekreative formål Dagligvare- og udvalgsvarebutikker og butikker med værksted må højst have et bruttoetageareal på 500 m 2. A, B, C og D 2 Aalborg Kommune marts 2000

10 Planbestemmelser I tilknytning til den enkelte virksomhed kan der indrettes bolig for bestyrer, portner eller anden person med tilknytning til virksomheden. # Bibliotek el.lign. skal placeres med tilknytning til Jørgen Steins Vej. (se bilag 2, Arealanvendelse) 3.3 anvendelse, delområde C * Boliger (tæt-lav bebyggelse) * Kontor * Service * Kulturelle formål * Undervisning * Institutioner * Rekreative formål 3.4 anvendelse, delområde D * Boliger (åben-lav/tæt-lav bebyggelse) * Rekreative formål 3.5 tekniske anlæg Inden for lokalplanens område kan der opføres transformerstationer og andre tekniske anlæg til områdets lokale forsyning. Anlæggene skal placeres og udformes under hensyntagen til bebyggelsen og de ubebyggede arealer. 4. Udstykning 4.1 delområde C og D Grunde må ikke udstykkes med en størrelse mindre end 250 m Bebyggelsens placering og omfang 5.1 delområde A Bebyggelseprocenten må ikke overstige 30. Bebyggelsen må kun opføres i 1 etage med max. højde på 8½ m. Bebyggelsen, herunder indhegnede arealer til oplag o.lign. skal placeres inden for de på bilag 2 viste byggefelter. Bebyggelsen kan opføres i skel efter en samlet plan for den/de involverede naboejendomme. 5.2 delområde B Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40. Bebyggelsen må opføres i indtil 1½ etage med max. højde på 8½ m. Bebyggelsen, herunder indhegnede arealer til oplag o.lign. skal placeres inden for de på bilag 2 viste byggefelter. Vareoplag o. lign. kan tillige placeres inden for det på bilag 2 med signatur "parkering/ oplag" viste areal. Bebyggelsen langs Jørgen Steins Vej og torvet skal opføres med facader og/eller gavle i den på bilag 2 viste byggelinie. 5.3 delområde C og D Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25. Bebyggelsen må opføres i indtil 1½ etage med max. højde på 8½ m. Bebyggelsen skal opføres inden for den på bilag 2 viste byggelinie mod Mejlstedvej. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 delområde A og B Ydermure skal opføres i røde blødstrøgne mursten og stå som blank mur. Partier i facader og gavle samt eventuelle kviste kan opføres i glas/aluminium, profilerede og malede stålplader, træ o.lign. marts 2000 Aalborg Kommune 3

11 Planbestemmelser Tagbeklædningen skal være rød tegl. Skiltning skal med hensyn til typografi, farver og udstrækning tilpasses bygningerne og naboskiltning på en sådan måde, at der opnås en god helhedsvirkning. Skilte må ikke have karakter af facadebeklædning, men må kun opsættes i form af udstansede bogstaver og symboler. Eventuelle lysskilte må kun være i form af én- eller flerstrengede neonrør, som er bøjet i bogstaver og symboler. Belysning med spots er ikke tilladt. 6.2 delområde C Ydermure skal opføres i blødstrøgne mursten og stå som blank mur. Mindre partier i facader og gavle samt eventuelle kviste må opføres i glas/aluminium og træ. Mindre bygninger som carporte, redskabskure o.lign. må opføres i træ. Eventuel skiltning skal med hensyn til typografi, farver og udstrækning tilpasses bygningerne og naboskiltning på en sådan måde, at der opnås en god helhedsvirkning. Skilte må ikke have karakter af facadebeklædning, men må kun opsættes i form af én- eller flerstrengede neonrør, som er bøjet i bogstaver og symboler. Belysning med spots er ikke tilladt. 6.3 delområde D Ydermure skal opføres i blødstrøgne mursten og stå som blank mur. Mindre partier i facader og gavle samt eventuelle kviste må opføres i glas/aluminium og træ. Mindre bygninger som carporte, redskabsskure o.lign. må opføres i træ. 6.4 delområderne A, B, C og D Der må ikke fremføres installationsanlæg, TV-kabler m.v. på bygningernes yderside. 7. Ubebyggede arealer 7.1 delområde A Ved opførelse eller indretning af bebyggelse til andet formål end beboelse, skal opholdsarealet til de ansatte udgøre mindst 20 % af etagearealet. Opholdsarealerne kan udlægges som samlede opholdsarealer fælles for flere ejendommme. Oplagring skal ske i bygninger eller inden for arealer, som er hegnet med tæt, uigennemsigtigt hegn, opført i mursten eller træ. 7.2 delområde B Der udlægges friarealer, som vist på bilag 2, Arealanvendelse. Arealerne skal udlægges som torve/ gangarealer, til parkering/vareoplag eller som græsarealer i overensstemmelse med bilag 2. Befæstelse af torve/gangarealer skal udføres med brosten eller fliser. Ved opførelse eller indretning af bebyggelse til erhvervsformål skal opholdsarealet til de ansatte udgøre mindst 10% af etagearealet. Opholdsarealerne kan udlægges som samlede opholdsarealer fælles for flere ejendomme. For bebyggelsen langs Jørgen Steins Vej kan torveområder medregnes som opholdsareal. Ubebyggede arealer, der ikke anvendes til parkering, torve og gangarealer skal henligge som græsarealer med enkeltstående løvtræer, i princippet som vist på bilag 2, Arealanvendelse. Oplagring skal ske i bygninger eller inden for arealer, som er hegnet med tæt, uigennemsigtigt hegn opført i mursten eller træ. Inden for det på bilag 2 viste areal til parkering/ ophold kan indrettes vareoplag o.lign. i det omfang, arealet ikke skal bruges til parkering. 4 Aalborg Kommune marts 2000

12 Planbestemmelser 7.3 delområde C Der skal udlægges et fælles opholdsareal centralt i området som vist i princippet på bilag 2, Arealanvendelse. Opholdsarealets størrelse skal svare til mindst 10% af det samlede grundareal. 8. Veje, stier og parkering 8.1 veje og stier Der udlægges areal til en vej (a-b) i en bredde af 8 m, som vist på bilag 2, Arealanvendelse. Den midlertidige vejadgang til delområde D nedlægges og erstattes af den ovennævnte vej (a-b). Der udlægges areal til en sti (c-d) i en bredde af 4 m, som vist på bilag 2, Arealanvendelse. Der udlægges areal til en sti (e-f) i en bredde af 4 m, som vist på bilag 2, Arealanvendelse. Der udlægges oversigtsarealer ved a på 5x90 m (se bilag 2, Arealanvendelse). Indenfor delområde C skal vejene gives et forløb og en udformning, der medfører, at den kørende trafik færdes langsomt. 8.2 parkering, delområde A For ejendomme, der kun bruges til boligformål, udlægges 2 P-pladser pr. bolig. For ejendomme, der bruges til bolig- og/eller erhvervsformål udlægges 2 P-pladser pr. bolig samt 1 P-plads pr. 50 m 2 erhvervsareal. Parkering til erhvervsareal udlægges som fælles parkering og anlægges inden for de på bilag 2 viste P-arealer. 8.3 parkering, delområde B For ejendomme, der bruges til bolig- og/eller erhvervsformål, udlægges 2 P-pladser pr. bolig samt 1 P-plads pr. 50 m 2 erhvervsareal. Parkering til erhvervsareal udlægges som fælles parkering og anlægges inden for de på bilag 2, Arealanvendelse viste P-arealer. 8.4 parkering, delområderne C og D Hvor der opføres erhvervsbebyggelse udlægges 1 P- plads pr. 25 m 2 erhvervsareal. Hvor der opføres åben-lav bebyggelse, skal der enten udlægges 2 parkeringspladser til hver bolig, eller udlægges 1 parkeringsplads til hver bolig og udlægges plads til fælles parkering svarende til 1 plads pr. bolig. Hvor der opføres tæt-lav bebyggelse, skal der enten udlægges 1 parkeringsplads ved hver bolig og udlægges plads til fælles parkering svarende til 1 plads pr. bolig, eller udlægges plads til fælles parkering svarende til 1½ plads pr. bolig. Hvor boligvejene anlægges med en sådan kørebanebredde, at parkeringen på kørebanen skønnes at kunne ske uden at medføre generende eller sikkerhedsmæssigt uforsvarlige forhold, kan de derværende parkeringsmuligheder medregnes til de fælles parkeringspladser. 9. Tekniske anlæg El-ledninger, TV-kabler og lignende må kun udføres som jordkabler. Der må ikke opsættes udvendige, individuelle antenneanlæg. marts 2000 Aalborg Kommune 5

13 Planbestemmelser 10. Grundejerforening 10.1 delområde A og B Der skal oprettes en grundejerforening til varetagelse af de fælles opgaver som ren- og vedligeholdelse af veje og stier (herunder vintervedligeholdelse), vedligeholdelse af fælles opholdsarealer, fælles beplantning og fælles bygninger delområde C og D Der skal oprettes en grundejerforening til varetagelse af de fælles opgaver som ren- og vedligeholdelse af veje og stier (herunder vintervedligeholdelse), vedligeholdelse af fælles opholdsarealer, fælles beplantning og fælles bygninger. Der er medlemspligt for samtlige grundejere inden for området delområde A, B, C og D Grundejerforeningernes vedtægter skal godkendes af Aalborg Kommune. Grundejerforeningerne skal, efter krav fra Aalborg Kommune, optage medlemmer fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med en eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger. 11. Betingelser for at ny bebyggelse må tages i brug 11.1 fjernvarmepligt Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunens anvisning. For ny bebyggelse er der nedlagt forbud mod direkte el-varme. Virksomheder, der kan forsynes med varme fra egen eller andre virksomheders spildvarmeproduktion, kan Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne tillade taget i brug uden tilslutning til fjernvarmenettet fællesanlæg Ny bebyggelse må ikke tages i brug før de ubebyggede arealer er anlagt i overenstemmelse med: -pkt. 7.1, 7.2 og 7.3 (om ubebyggede arealer) -pkt. 8.2, 8.3 og 8.4 (om parkering) Forholdet til lokalplan Lokalplan nr ophæves med vedtagelse af nærværende lokalplan. *** 6 Aalborg Kommune marts 2000

14 Planbestemmelser Retsvirkninger Lokalplanen Når den endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, må der hverken retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der gives dispensation. Det betyder bl.a., at den hidtidige lovlige brug af ejendommene kan fortsætte, hvorimod f.eks. ændret brug, bebyggelse eller udstykning ikke må stride mod lokalplanen. Byrådet kan dispensere fra lokalplanen, hvis det ikke strider mod planens principper. Mere væsentlige afvigelser kræver derimod udarbejdelse af en ny lokalplan. Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen kan byrådet ekspropriere. Vedtagelse er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den Henning G. Jensen Jens Kristian Munk borgmester kommunaldirektør Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den fra hvilken dato planen har retsvirkning. Anne Schmidt Andersen planlægger marts 2000 Aalborg Kommune 7

15 Tinglysning 8 Aalborg Kommune marts 2000

16 Tinglysning marts 2000 Aalborg Kommune 9

17 Matrikelkort: Bilag 1 16cn 16cs 16co 16ct 16cp 16cu 16cq 16cv 16cx 16db 16de 16df Bellisvej 6dc 16dl 16dd 16dg 16dk 16dh 16do 16di "k" Mejlstedvej 16cy Blomsterbakken 16a 59b 18l 18bn 18q 18bl 18m 18v 18r "k" 18n 18x Jasminvej 18s 18bm 18y 18t 18p 18ab Jørgen Steins Vej 19d 18z 18i 18u "c" 18ac 18æ 19av 19q 19at 18ad 14l 19ar 19ax 19ap 19au "l" 20ø 19an 19as 19aq 19aæ 20dk 3a 19az 19ao Gyldenrisvej 19ay 20dg 19am 19ah 20bi 20cr 20di 20cq 20ce 19ag 20cs Mejlstedvej 19af 20bh "n" 19ae 20bk Marie Grubbes Vej 20bl 20bm "l" 20bg 20cc 20cb 20ca 20ad 20bn Mogensvej 20bo 20bz 20by 20aø 20av 20au 20at 20aq 20ax 20ap 20ac 20bx 20ba 20bv Fyrbakkevej 20bt 20ar 20ay 20an 20am 20ak 20ai 20ah 20as 20az Nord 15p TEKNISK FORVALTNING, BY OG MILJØ, Forstæder og Oplandsbyer DATO: Mål 1: 1500 Bakkelyvej Signaturer: "e" 20aæ 20aa 20æ 20ao 20z 20ag Lokalplangrænse 20s 20ab Bakkelyvej Ejerlav: Melsted By, Sulsted 20r 20bs m

18 Arealanvendelse: Bilag 2 Nord Jasminvej Bellisvej Gyldenrisvej Mogensvej Bakkelyvej Blomsterbakken Jørgen Steins Vej Service- og P-gade Torv delområde A c Eksisterende oversigt Mejlstedvej delområde B d delområde C e f Bakkelyvej m Signaturer: Oversigt 5x90m a 5 m. byggelinie b delområde D Mejlstedvej Marie Grubbes Vej Lokalplangrænse Vejadgang Principiel bygningsadgang Byggefelter Byggelinier Delområder A, B, C, D Stier Stiforbindelser Nye træer/beplantning Bevaringsværdige træer Græs/opholdsareal Parkering/vareoplag TEKNISK FORVALTNING, BY OG MILJØ, Forstæder og Oplandsbyer DATO: Mål 1: 1500

19 Illustrationsplan: Bilag 3 Jørgen Steins Vej Nord Marie Grubbes Vej Mejlstedvej TEKNISK FORVALTNING, BY OG MILJØ, Forstæder og Oplandsbyer DATO: Ej målfast

20 Erhvervskategorier: Bilag 4 Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter(i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter(i forhold til boliger) Klasse meter(i forhold til boliger) Klasse meter(i forhold til boliger) Klasse meter(i forhold til boliger) Klasse meter(i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. F.eks. hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, d.v.s. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som f.eks. boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. marts 2000 Aalborg Kommune side 1 - bilag 4

21 Bilag 4: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Butikker Dagligvarebutik 1-3 Lavprisvarehus 1-4 Supermarked 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Diskotek 1-3 Hotel 1-3 Restauration o.l. 1-3 Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografisk virksomhed 2-3 Trykkerivirksomhed o.l. 2-5 Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 side 2 - bilag 4 Aalborg Kommune marts 2000

22 Erhvervskategorier: Bilag 4 Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Fritidsformål Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Sport 1-5 Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Kraftvarmeværker 3-6 Det forudsættes, at anlæggene Parkeringshus 1-4 kan indpasses på en harmonisk P-pladser 1-3 måde Pumpestation o.l. 1-4 Transformere (små) Værksteder o.l. Autoværksted 3-5 Bådeværft (træbåde) 3-5 El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Glarmester 2-3 Lakering/overfladebehandling 4-5 Maskinværksted 2-6 Smedie, VVS 2-6 Snedker 3-5 Stenhugger 3-5 Tekstil-/tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-4 Vulkanisering 3-4 marts 2000 Aalborg Kommune side 3 - bilag 4

23 Støj fra erhverv: Bilag 5 Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. marts 2000 Aalborg Kommune bilag 5

24 Oversigtskort Mål 1: Aalborg Kommune