Tilbage på vækstsporet -mange initiativer sat i værk for at få hjulene igang igen ØEM S PERSONALEFORENINGER

Transkript

1 Tilbage på vækstsporet -mange initiativer sat i værk for at få hjulene igang igen ØEM S PERSONALEFORENINGER Flødeboller, go-cart, kunst og dans skaber sammenhold VIRK.DK - Nu virker det MINISTEREN PÅ RUNDTUR Go dag til medarbejderne PIRATJÆGEREN I dag kan ALT kopieres og bliver det ØEM MEDARBEJDERBLAD JANUAR 2010

2 10 ØEM spiller en stor rolle i bestræbelserne på at føre Danmark sikkert tilbage på sporet og give det et skub i retning mod vækst og bedre vilkår for både borgere og virksomheder Det var et tæt pakket program, der var stablet på benene, den dag i september, hvor ministeren tog på rundtur i styrelserne I Virk.dk er en truende fiasko vendt til en succes. Portalen bruges nu flittigt af erhvervslivet. Og i dag håndterer den næsten indberetninger om måneden 20 indhold 04 MED Ministeren på rundtur 06 Personaleforeninger Noget for enhver 10 Præsentation af en styrelse Virk.dk Erling Vestergaard er manden, der jager piraterne. Han er drevet af en stærk vilje til at bekæmpe de mekanismer, der undergraver samfundet 12 NY Vejledning i ministerbetjening 13 Dagbog fra klimakonferencen 14 Tema I DANMARK TILBAGE PÅ VÆKSTSPORET 20 portræt af en arbejdsfunktion Piratjægeren 22 Resultat af læserundersøgelse 24 Kantineanmeldelse Danmarks Statistik 24 Det er et overordentligt fint sted, de har derude på Østerbro, skrive vor anmelder om kantinen i Danmarks Statistik UDGIVER AF Inside ØEM ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 10-12, 1216 KØBENHAVN K FORSIDEFOTO TORBEN NIELSEN REDAKTION Mette Kaae Hansen (ANSV.) Mette Jensen BERIT ANDERSEN, berit@komm-a.dk DESIGN OG LAYOUT STINE LINDBORG DESIGN TRYK Litotryk OPLAG 3.500

3 KLUMME 3 JANUAR 2010 Velkommen til et nyt år FOTO JESPER VINZENTS REDAKTIONSGRUPPEN Mette Jensen, departementet mjn@oem.dk Louise Nonnemann, departementet lno@oem.dk Annette Mølgaard Jensen, departementet aje@oem.dk Anders Tystrup, Danmarks Statistik aty@dst.dk Anders Due, Patent- og Varemærkestyrelsen adu@dkpto.dk Mette Rud Nielsen, Sikkerhedsstyrelsen mrn@sik.dk Nicolai Hellmann, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nih@eogs.dk Christoffer Muusmann, Søfartsstyrelsen cmu@dma.dk Lisbeth Sørensen Nkoola, Finanstilsynet lsn@ftnet.dk Lisa Sandager, Konkurrencestyrelsen lsa@ks.dk Maja Bessesen, Forbrugerstyrelsen mb@fs.dk Rasmus Pedersen, Erhvervs- og Byggestyrelsen rpe@ebst.dk og en ny omgang af dit medarbejderblad Inside ØEM. Og jo også velkommen til et nyt årti, som de fleste af os har indledt med nytårsforsætter om, at nu skal jeg altså tabe mig, stoppe med at ryge, besøge familien lidt oftere osv. I hvertl fald hvis vi ligner gennemsnittet af den danske befolkning. For Økonomi- og Erhvervsministeriet må nytårsforsættet være et lille, men i praksis ikke så simpelt ord: Vækst! Der er ingen tvivl om, at det i 2010 er en kerneopgave for ØEM at bidrage til at få Danmark tilbage på vækstsporet. Og det samtidig med, at der er en regning, som skal betales i de kommende år, hvor der derfor ikke er plads til nye udgifter. Hvordan vi gør det, ser vi på her i årets første nummer af Inside ØEM. Og det afspejler blandt andet, hvordan ministeriets mange og forskelligartede opgaver tilsammen forsøger at virkeliggøre nytårsforsættet. Vi håber I sætter pris på dette nummers faglige tema på det samme måde, som evalueringen af bladet netop har vist, at I generelt er glade for de faglige historier. Med baggrund i denne evaluering vil vi fortsætte i det gode spor. Og tak i øvrigt for de mange og konstruktive svar på vores spørgeskema. De er vigtige, hvis vi skal blive ved at kunne levere et blad, I har lyst til at læse. Og bare rolig, der vil også fortsat være plads til sjove historier og til at sætte fokus på karrieremæssige, personlige udfordringer i Inside ØEM. I dette nummer har vi eksempelvis fundet plads til nogle af de sjovere aspekter ved at arbejde i ministeriet, nemlig alle vores personaleforeninger og de mange sociale arrangementer. Både departementet og samtlige styrelser har en personaleforening. Og hvis nogen mangler idéer til nye oplevelser, kan de lade sig inspirere af kollegernes bordfodboldturneringer, flødebollekunst, mavedans og meget andet. Sidste år var vores minister rundt og besøge alle styrelserne, hvor de fleste fik mulighed for at hilse på hende. Hvis du gik glip af chancen, kan du her i bladet se en fyldig billedreportage og læse et par ord om dagen fra den medfølgende ministersekretær. Forsinket godt nytår til alle og god læselyst!

4 4 Ministeren på rundtur [ FOTO ] Pao-Lung Tsai m.fl. Ministeren i audiens hos medarbejderne Kommunikationschef i Erhvervs- og Byggestyrelsen, Ulla Jacobsen, fortalte om den store iværksætterkampagne, mens direktør Finn Lauritzen lyttede med. [ TEKST ] RASMUS LYHNE IBSEN, DEPARTEMENTET På en enkelt dag i september sidste år fik alle styrelser i ØEM på nær en enkelt besøg. Det var minister Lene Espersen, der tog rundt for at hilse på mange af sit ministeriums hundredvis af ansatte Det var et tæt pakket program, der var stablet på benene den mandag i september, hvor økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen tog på rundtur for at sige pænt go dag til sine medarbejdere i alle styrelserne i hovedstadsområdet. Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg måtte vente til oktober, hvor ministeren smuttede forbi i forbindelse med et besøg i Jylland. Rundturen bød på mange spændende, sjove og særlige oplevelser. Og Lene Espersen kom til at høre om så forskellige emner som LEAN i forbrugerklager, opklaring af søfartsulykker, statsstøtte, digitalisering og meget andet. Formålet med turen var primært at hilse på så mange som muligt af de medarbejdere, som hver dag knokler for at kunne servere solidt forberedte sager for den travle minister. På disse sider kan du se, hvordan dagen forløb.

5 MEDARBEJDERBLAD FOR ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET JANUAR Lars Arent fortalte om arbejdet med LEAN, der har optimeret sagsbehandlingen i Forbrugerklagenævnet og nedbragt sagsbehandlingstiderne. Ministeren holdt frokostpausen i Danmarks Statistik, hvor hun samtidig fik overrakt billeder fra hendes deltagelse i ministeriaden. Ministeren fik en snak om udbud og konkurrenceudsættelse i det offentlige med Konkurrencestyrelsens direktør Agnete Gersing og chefkonsulent Susanne Thaarup i Konkurrencestyrelsens center for offentlig konkurrence.

6 6 MEDARBEJDERBLAD FOR ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET JANUAR 2010 Flødebo ler, go-cart, kunst Personaleforeningerne Fællesskab i fritiden får arbejdet til at glide lettere Tid til arrangementer for personalet er givet godt ud, mener en personalechef Hvem skulle tro, at alvorlige fuldmægtige i deres fritid sad og lavede flødeboller med kokos og det hele. Eller mødtes i foreninger med titlen Anonyme Kageholikere Men at dømme efter listen over personaleforeninger i ØEM er medarbejderne særdeles farverige og fantasifulde, når de mødes i fritiden og lufter den side af sig selv, som gemmer sig bag den høviske habit eller den klædelige kjole. Alt fra golf og go-cart til kunst og kultur kan samle store dele af de ansatte i fælles entusiasme. Dog er der forskel fra styrelse til styrelse. Også på jobbet Men hvorfor overhovedet personaleforeninger? Kan folk ikke bare dyrke deres sælsomme interesser og mere excentriske sider i privat regi? Jo, det kan de godt. Og gør det. Men faktisk har det stor betydning, at de også gør det på jobbet. Ikke nødvendigvis i arbejdstiden, men i hvert fald med hinanden og måske endda med deres ledere. Personaleforeninger har en stor værdi både for medarbejderne indbyrdes, for forholdet mellem medarbejdere og ledere samt rent forretningsmæssigt, hvis man kan sige det sådan. Mange sager er meget komplicerede i dag og involverer mange mennesker og afdelinger. Og her skaber de sociale aktiviteter nogle relationer og et kendskab til hinanden, som gør, at det simpelthen bliver nemmere at tale om tingene på jobbet. Så i sidste ende får vi bedre løsninger på de opgaver, som vi er her for at klare, siger Yvonne Krastrup Husted, der er HR-chef i Patent- og Varemærkestyrelsen, PVS. Her er der en stor personaleforening, som er aktiv og har langt de fleste af husets ca. 200 medarbejdere som medlemmer, også ledere. Og netop dette, at alle fra top til bund kan mødes på lige vilkår om fælles interesser uden den distance, som kan ligge i jobtitler er særdeles frugtbart, mener HR-chefen, der dog understreger, at der generelt er en afslappet og uhøjtidelig kultur i PVS i forholdet mellem ledere og medarbejdere. Den fællesskabsfølelse, som sociale arrangementer som fx julefrokosten skaber, er værdifuld og kan mærkes længe efter. Det bidrager til, at det er rart at komme på arbejde og gør mange ting nemmere, siger hun og mener i øvrigt, at samarbejdet omkring de ikke-arbejdsmæssige aktiviteter matcher fint med, at ØEM som koncern arbejder med anerkendende kultur. Formanden for departementets personaleforening, Malene Rude Petersen, på Rulle-Marie, der rummer køleskab og musikanlæg (øjnene er højtalere), og som rulles frem til fredagsbar en gang om måneden. Helst i fritiden I PVS har man både personalepolitiske og mere fritids- og hobbyprægede aktiviteter. De første ligger i regi af HR-afdelingen, mens personaleforeningen tager sig af resten. I praksis betyder det, at arbejdsgiveren står for eksempelvis de julerelaterede arrangementer og fester, der runder konferencer af, mens personaleforeningen, der kaldes PIP, står for alle klubber, aktiviteter, events og enkeltstående arrangementer af mere fritids- og hobbymæssig karakter foruden den årlige sommerfest. Og så er der arrangementer, de to parter samarbejder om, fx julefrokosten. Som udgangspunkt foregår PIP s arbejde og arrangementerne i fritiden. Men man har dog fra ledelsens side en pragmatisk holdning til brugen af arbejdstid også, i hvert fald så længe det ligger inden for rimelighedens grænser. Det gælder ikke mindst de arrangementer, som har en mere personalepolitisk karakter. Vi ligger ikke på lur for at se, hvor meget arbejdstid, der bliver brugt. For selvfølgelig tager det tid, men vi mener jo, at den er givet godt ud, siger HR-chefen.

7 Personaleforeningerne 7 og dans skaber sammenhold Her ses dommerbordet/mixerpulten ved Danmarks Statistiks årlige Musikquiz, hvor de ansatte i timevis dyster om viden inden for musikgenrer. PVS Udlejning af flyttekasser Når medarbejderne i PVS skal flytte, er hjælpen nær. For her lejer personaleforeningen, PIP, flyttekasser ud for tre kroner om måneden pr. kasse. Derudover giver PIP tilskud til julefrokosten og deltagere i Ministeriaden. Ligesom der to gange årligt trækkes lod om billetter til fx Tivoli, Zoologisk Have eller biografen. Inden for det seneste år har der været følgende aktiviteter: - Go-cart turnering - Golf turnering - DHL-løbet - Café - Louisiana (to gæstebilletter) - Arken (to gæstebilletter) - Bowling - Gymnastik Referat fra et PIP-arrangement i PVS Af Dan Mario Johansen Fantasmagoriske flødeboller Efter at alle var vel ankommet til Frederiksberg Chokolade, blev vi budt velkommen af Patrick, der først viste os, hvordan vi skulle sprøjte skummet ud på bunden, dyppe skum og bund i chokoladen og derefter drysse kokos og anden pynt på. Til sidst kunne man med en snirkel (chokoladestreger) dekorere sine flødeboller endnu mere. Min egen version havde en mere kunstnerisk stil, mens andre valgte at lave mere personlige flødeboller. Til slut var det tid at uddele præmier, hvor en gik til den pænest dekorerede flødebolle og en anden gik til flødebollen med flest helligdage. Efterfølgende var der mulighed for at købe lidt godter med hjem. Dette sted kan varmt anbefales. FT Bordfodbold og yogamåtter Finanstilsynets Personaleforening har en stor og trofast opbakning fra medarbejderne. Foreningen arrangerer hvert år vinsmagning, bowlingfest og sommerfest og yder desuden bidrag til andre aktiviteter. Bl.a. har den finansieret spil og yogamåtter til medarbejderrummet. Uden for foreningen arrangeres der hvert år en VM-turnering i bord-fodbold, hvor næsten hver tredje medarbejder deltager. Og FT s direktør sponserer pokalen, som vinderholdet kan have stående fremme til evig hæder. EBST Bloddonering Russisk fest, Forårsfest på EBSTmontkollegiet og Oktoberfest. Det er blot nogle af de arrangementer, som Erhvervs- og Byggestyrelsens personaleforening står bag. Desuden har der i nyere tid været holdt bordtennisturneringer, gokart-race, besøg på fotoudstilling, hvidvinssmagning, parkour og skitur til Sverige. Og så står foreningen også for bloddonering og den årlige DHL-stafet. KS Mavedansende chefer Konkurrencestyrelsen har en personaleforening, hvor en håndfuld ildsjæle arrangerer en række sjove og festlige aktiviteter i løbet af året. Foruden sommerfest og julefrokost er det DHL-stafetten, hvor KS har stolte traditioner, deltagelse i Ministeriaden, Vi cykler til arbejde, ECCO Walkathon og den årlige skitur til Isaberg. I 2009 var et af årets højdepunkter julefrokosten, der bød på et noget utraditionelt Hawaii-tema, hvor samtlige chefer og direktion, som en del af aftenens underholdning, fik undervisning i mavedans.

8 8 PersonaleforeningernE Flødeboller, go-cart, kunst og da Kage-holikerne siger nej til det søde Sammenhold i kampen mod kalorierne skabte en helt unik forening Ideen til en af de mere sjældne personaleforeninger opstod i sekretariatet for Forbrugerklagenævnet. Her var der en jævn og stærkt stigende strøm af mails om, at nu kunne man bare gå ud i køkkenet og forsyne sig med resterne-af-tirsdagskagen-fra-enhedsmødet, jeg-har-fødselsdag-slik, eller jeg-går-på-ferie-is. Midt på eftermiddagen en regnfuld hverdag var det svært at modstå fristelsen. Men en lille gruppe medarbejdere satte sig for at stå sammen i kampen mod kalorierne og for en sundere levevis. De stiftede foreningen Anonyme Kage-holikere, hvis formål er at støtte hinanden i at sige nej til søde sager. Foreningen har pt. ni medlemmer, der gennem mails og belønninger støtter hinanden. Der er 34 ansatte i afdelingen. Medlemskab er kun kendt af foreningens medlemmer. Andre i huset er altså uvidende om den enkelte ansattes erkendelse af egen afhængig Kage-holikernes manifest lyder: 1. Vi har erkendt, at vi var magtes løse overfor kage og slik 2. Vi har erkendt, at en magt større end os selv kunne give os sundheden tilbage 3. Vi lægger vor vilje over til sundheden 4. Vi foretog en grundig sundhedsransagelse 5. Vi har indrømmet vores sundheds brist overfor et andet menneske 6. Vi er indstillet på at droppe tirsdags kage og slik 7. Vi bad nogle ydmygt fjerne os fra tirsdagskagen og slik 8. Vi står på listen over sunde folk i afdelingen 9. Vi håner ikke andre, der spiser kage og slik 10. Vi fortsætter vores sunde livsstil, og når vi fejler, indrømmer vi det straks 11. Vi søger gennem sunde sager at forbedre vores spisevaner 12. Vi søger at viderebringe budskabet til andre kage-holikere SFS De aktive medarbejdere i Søfartsstyrelsen holder via personaleforeningen liv i adskillige klubber: Kunstklubben, Vinklubben (Club Vin de Maritime), Cykelklubben, Squashklubben, Pilatesholdet og Danseholdet. Ti små cyklister er blevet til mange flere, efter at Søfartsstyrelsens Cykelklub blev dannet for ti år siden. Det startede med, at en lille flok tog en cykeltur af og til. Men i dag er det noget anderledes. Vi er et godt sammentømret team, der nyder at komme ud og trampe i pedalerne. Jeg er bestemt ikke en af dem, der har cyklet mest, og min kilometermåler har endda nået omtrent km i år, fortæller Tom Veddinge, medlem af den maritime cykelklub. Klubben tæller omtrent 12 herrer med bentøjet i orden. De ivrige cyklister kommer ikke kun fra Søfartsstyrelsen, men fra forskellige statslige arbejdspladser med maritime rødder, fx Farvandsvæsenet og Kort- og Matrikelstyrelsen. EogS Ballet og øl Erhvervs- og Selskabsstyrelsens personaleforening er fra 1976 og har i dag 158 medlemmer. Foreningen holder minimum ét arrangement om måneden, lige fra go-cart og kurbad til ballet samt øl- og vinsmagning. I år har vi blandt andet været på Hallands-åsen og cykle og puha, det var en barsk omgang. Men selvom vi giver den gas på landevejene, har vi stadig masser af overskud til at nyde hinandens selskab, når selve turen eller løbet er ovre. Vi skiftes til at lave god mad og får nydt nogle gode flasker vin. Og så får vi bestemt også snakket om løst og fast når dagens pedalarbejde er ovre, fortæller Tom Veddinge fra Søfartsstyrelsen.

9 MEDARBEJDERBLAD FOR ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET JANUAR ns skaber sammenhold SIK DEP DST Kunst, fest og trivsel I Sikkerhedsstyrelsen består personaleforeningen af tre udvalg: et kunst-, festog trivselsudvalg. I kunstudvalget kontaktes kunstnere, som derefter typisk udstiller i styrelsen i en måned. Festudvalget står for sommerfest og julefrokost. Sommerfesten begynder med en event, som tidligere har været fx en sæl-safaritur og en golftur. Efterfølgende er der temafest, som et år var en Det vilde vest-fest med undervisning i linedance, Poker og Black-Jack. Trivselsudvalget arrangerer fx løbehold, der, ud over at løbe hver tirsdag, også deltager flittigt i Lillebælt Halvmaraton, Tøseløbet, Vestkystløbet og Esbjerg stafetten. Før jul var der den årlige tur på skøjtebanen på Esbjerg torv med varm kakao. Desuden har der i løbet af 2009 været fisketur i Lillebælt, tur med svæveflyver samt de sædvanlige små overraskelser, fx isvafler på en varm sommerdag. Fredagsbarer og rabatordninger I januar var en flok medarbejdere fra departementet på endagstur til Isaberg for at stå på ski. Turen blev delvist sponsoreret af personaleforeningen. Derudover har personaleforeningen indgået en fordelagtig aftale med Logbuy, som giver medlemmerne en række fordelagtige rabataftaler. Senere på året er der overvejelser om flere arrangementer, bl.a. champagnesmagning, rundvisning i Nationalbanken og en tur til Copenhagen Cable Park. Desuden er det foreningens fortjeneste, at der ca. en gang om måneden holdes fredagsbar. De enkelte områder arrangerer det på skift og sørger for, at den smilende Rulle-Marie er fyldt op med øl, chips mm. Statistik - på arbejde og i fritid Når personaleforeningen i Danmarks Statistik går i gang, bliver der arrangeret både cirkus, curling, revy, musikquiz, banko, DHL-stafet, seniordag, juletræsfest og meget andet. Og udover personaleforeningen har man i styrelsen Kunstforeningen Sct. Kjelds Gårds Kunstforening og Dansk Statistisk Forening, hvis formål er at virke som samlingssted for personer, der er interesseret i statistiske spørgsmål. Foreningen er fra 1922 og har 260 medlemmer. Og de kommer foruden fra Danmarks Statistik også fra organisationer, større kommuner og universiteter. Foreningen afholder som regel fire møder om året, hvor der indledes med oplæg om et emne af statistisk interesse. Derefter er der åben diskussion af emnet. Hvert tredje år samles alle de nordiske statistiske foreninger i to-tre dage til et større fællesnordisk program og skiftes til at være værter. FS Kunstneriske medarbejdere I Forbrugerstyrelsen er personaleforeningen meget fokuseret omkring kunst og kultur, idet dens formål bl.a. er at skabe interesse for kunst og kunsthåndværk blandt de ansatte gennem udstillinger, foredrag, filmaftener, teaterbesøg mv. samt bortlodning af indkøbte kunstværker og formidling af kontakt med kunstnerne. Desuden er ideen at opmuntre medarbejderne til egen aktiv kunstnerisk virksomhed. Afhængig af sæson og konkrete medarbejdere opstår der løbende fodboldhold, hockeyhold, løbeklubber og andre sportsklubber. Sikkerhedsstyrelsens fisketur for herrer TIL Lillebælt var en stor succes og alle havde fisk med hjem. Her ses Steen Rye Jakobsen med en torsk. Turen sluttede på Rådhuskroen i Esbjerg med fisk og terninger.

10 10 Præsentation af en styrelse [ TEKST ] Dorthe Olander Pedersen Virk.dk Virker [ FOTO ] TORBEN NIELSEN Endelig For fire år siden tøvede erhvervslivet med at bruge Virk.dk til at indberette digitalt til det offentlige. I dag håndterer portalen næsten indberetninger om måneden og strømmen af kedelige avishistorier er stoppet. En truende fiasko er vendt til en succes De store smil var fremme, da daværende skatteminister Svend Erik Hovmand (V) sammen med to ministerkolleger indviede virksomhedsportalen Virk.dk i september Portalen blev lanceret som en slags frontkæmper mod offentligt papirnusseri og som et stort skridt på vej mod digitalisering af det offentlige. Virksomhederne kunne nu nøjes med at gå ét sted hen, når de skulle indberette til det offentlige. Men der gik ikke mange dage, før kritikken kom. Tekniske problemer og mangel på indhold fik brugerne til at holde sig væk. For eksempel var SKAT, som allerede dengang havde succes med digitale indberetninger, ikke med på Virk.dk, så det med én indgang til det offentlige var alligevel ikke kun én indgang. Efter knap to år var det derfor kun blevet til indberetninger om ugen, og Virk.dk risikerede at havne i kassen med mislykkede IT-projekter. Redningsplanen Men bøtten blev vendt. En ny bestyrelse lancerede en redningsplan. Og i dag er de ugentlige indberetninger vokset til Så nu virker Virk.dk. Og succesen skyldes især to ting. Vi har udviklet en helt ny portal, der er langt mere brugervenlig end før. Samtidig har alle statslige myndigheder tilsluttet sig, sådan at det nu virkelig er blevet nem indberetning ét sted, siger kontorchef Carsten Loesch, Center for Virk.dk, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Han forestiller sig derfor også, at antallet af digitale indberetninger vil blive ved med at vokse og fortæller, at der lige nu tilmelder sig 400 nye virksomheder om ugen, og at antallet af indberetninger via Virk.dk er støt stigende. Myndighed har ansvar En stor del af succesen skyldes det nye system, som Virk.dk er indrettet efter. Portalen fungerer nu som en slags glasplade, der er placeret oven på de enkelte myndigheders egne indberetningsløsninger. Vælger man for eksempel at sende en faktura til det offentlige via Virk.dk, oplever man som bruger, at man interagerer med Virk.dk. Men reelt foregår transaktionen med en løsning, som udvikles og vedligeholdes af IT- og Telestyrelsen. Vi stiller som krav til myndighederne, at de bruger vores layout og designmanual, når deres indberetningsløsning skal på Virk.dk. Det gør det meget nemmere for brugerne at navigere rundt, samtidig med at det virker som om, man er ét sted hele tiden, siger Carsten Loesch. Han peger også på, at en anden styrke ved at organisere portalen på den måde er, at det er den enkelte myndighed, der har ansvar for at opdatere blanketter og formularer. Kommuner skal med Hidtil har kræfterne især været koncentreret om at få de statslige myndigheder på Virk.dk. Men nu skal alle landets kommuner også være på. Alt på ét sted Næsten alle erhvervsrettede myndigheder er til stede på Virk.dk. I alt ligger der blanketter og digitale løsninger på portalen. Nøglen til Virk.dk er en digital medarbejdersignatur. Portal med succes Antallet af indberetninger til det offentlige via Virk.dk er tredoblet på godt et år. Stigningen er sket i kølvandet på lanceringen af en ny version af portalen i marts I dag sendes op mod indberetninger om måneden.

11 MEDARBEJDERBLAD FOR ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET JANUAR Kontorchef Carsten Loesch, Virk.dk. Vi har udviklet en helt ny portal, der er langt mere brugervenlig end før. Ved at få kommunerne med sikrer vi, at virksomhederne hos os kan få svar på alle de erhvervsrettede spørgsmål de måtte have, siger kontorchefen. I den forbindelse henleder han opmærksomheden på, at der på Virk. dk s hjemmeside er en søgefunktion. Søgningen fungerer som en slags Google på erhvervsområdet, hvilket vil sige, at der søges i erhvervsrelaterede løsninger og information på alle erhvervsrettede myndigheders hjemmesider. Søges der for eksempel på løntilskud, bliver alle relevante links til offentlige myndigheder listet op. Nyt på vej Folkene bag portalen arbejder hele tiden med at få myndighederne til at finde smartere digitale løsninger. For eksempel ved at få ændret en pdf-version af en blanket til en ren digital løsning, hvor der kan indtastes og indberettes i samme arbejdsgang. Brugerne af systemet bliver også jævnligt spurgt til råds. Og Virk.dk får derfor løbende gode ideer til forbedringer og udbygning af portalen. En af de ting brugerne kan glæde sig til i løbet af i år, er en ny elektronisk postkasse, hvor virksomhederne kan modtage post fra myndighederne digitalt i stedet for på papir. Vi har også planer om at kunne tilbyde virksomhederne en oversigt over alle de indberetninger, de har foretaget til det offentlige tilbage i tiden, og samtidig kunne vise de indberetninger, der ligger og venter i fremtiden. Det vil give dem et godt overblik. Vi mangler bare at få finansieringen på plads, før vi kan sætte dette projekt i gang, siger kontorchef Carsten Loesch. Vidste du, at... der i december skete et gennembrud i forhandlingerne om et fælles EU-patent, der vil give patentbeskyttelse i samtlige EU-lande? Sikkerhedsstyrelsen under den årlige julefrokost kårer årets siknisse? Siknisse-pokalen går til en kollega, der er positiv, hjælpsom og spreder god stemning i styrelsen. de kvindelige ledere i ØEM klarede sig lidt bedre end deres mandlige chefkolleger i den seneste ledelsesevaluering? hver sjette dansker i 2050 ifølge en fremskrivning vil have indvandrerbaggrund mod i dag hver tiende? Det viser Danmarks Statistiks nye publikation Indvandrere i Danmark 2009, der udkom lige før jul. nyansatte medarbejdere i ØEM er mest tilfredse med deres chef? Og at de unge ledere under 35 år klarede sig bedst i dette års ledelsesevaluering? Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside, har vundet prisen Bedst på nettet 2009? Styrelsens hjemmeside blev kåret som den bedste i kategorien Statslig forvaltning.

12 12 Ny vejledning i ministerbetjening [ TEKST ] LOUISE NONNEMANN, DEPARTEMENTET Ministersager... er det ikke dem i grønne omslag? Det har stor betydning for ansatte i Økonomi- og Erhvervsministeriet at levere ministersager af høj faglig kvalitet. Derfor er ministerbetjeningsvejledningen et vigtigt arbejdsredskab. Den nyeste er netop udkommet Hvordan laver man en præcis indstilling? Hvilke formalia er der til besvarelse af et 20-spørgsmål? Og hvornår er det nu, de holder møde i regeringens Koordinationsudvalg? Dette, og meget mere, kan man finde svar på i ministeriets nye ministerbetjeningsvejledning, der giver gode råd i forhold til sager, der skal ende på ministerens bord. Et af målene for den nye udgave har været at gøre vejledningen mere brugervenlig. De enkelte afsnit er blevet kortere og mere konkrete, lige som der er tilføjet en eksempelsamling, så man kan finde inspiration til for eksempel at skrive en god tale. Vejledningen skulle gerne kunne bruges både som manual i forhold til fx processen omkring et udvalgsmøde i EU, og som opslagsværk hvis man ikke kan huske en konkret deadline eller lignende. Som noget nyt findes vejledningen også i en elektronisk udgave på intranettet. Opdaterede processer Men betyder det så, at vi skal til at betjene ministeren på en helt ny måde? Nej, siger ministersekretær Rasmus Lyhne Ibsen: Sager til ministeren skal stadig have den samme høje kvalitet, som altid har kendetegnet ØEM. Det nye ved denne vejledning er, at vi har opdateret og pudset processerne af i forhold til den gamle vejledning. Og så tror jeg, det er en stor hjælp, at der nu er mulighed for at se helt konkrete eksempler på de mest almindelige sagstyper. Forhåbentlig vil det gøre vejledningen til et naturligt arbejdsredskab, når man forbereder sager til ministeren. Med den nye vejledning er det samtidig ønsket at sætte fokus på afleveringsfrister, så medarbejderne bliver bedre til at aflevere materialet i god tid frem for i sidste øjeblik. Ministeren har et ønske om at få sit materiale to dage før, det skal anvendes. Det lyder lige til, men kan være en stor udfordring. Ministerens aktiviteter planlægges langt fra altid i god tid. Og så kan det være en stor udfordring at sikre, at sagerne er koordineret på tværs af relevante områder, styrelser og andre ministerier. Hun får hver dag en halv meter sager med hjem, så det er meget vigtigt at overholde fristerne. Hvis ikke ministeren har materialet til tiden, har hun ikke en ærlig chance for at sætte sig ind i det og have hjertet med i sagen, siger ministersekretær Marie Kirkebæk Brandt. Tre dage før Det er Ledelsessekretariatet (LEDS), der i hver enkelt sag fastsætter afleveringsfristen for området eller styrelsen. Men i reglen skal materialet afleveres til LEDS tre dage før, det skal anvendes. Området eller styrelsen skal dog i den konkrete sag vurdere, om materialet bør afleveres endnu tidligere end den fastsatte frist for eksempel pga. af sagens kompleksitet. På samme måde skal de sikre, at det er godkendt på et passende niveau. Opdateringen af ministerbetjeningsvejledningen er sket i et tæt samarbejde mellem Ledelsessekretariatet, styrelserne og områderne i departementet. Gode input og idéer fra hele ministerområdet er blevet inddraget i processen og skulle gerne afspejle sig i den opdaterede vejledning. Samtidig har juridisk sekretariat stået for at finde konkrete eksempler, der kan inspirere den enkelte til en optimal ministerbetjening. Vidste du, at... de internationale rederiforeninger har placeret Danmark på en førsteplads i den årlige oversigt over hvilke lande, der er bedst til søfart? Landene bliver bl.a. bedømt på, om de har tiltrådt vigtige internationale konventioner, og hvorvidt landets skibe er blevet tilbageholdt rundt omkring i verden på grund af fejl og mangler.... at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Forbrugerklagenævnet er nede på 5,6 måneder? Før den lovede effektivisering blev gennemført, var den 12 måneder. medarbejderne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tilsammen spiser 7,6 ton frugt om året i en gratis frugtordning? verden har oplevet omkring 120 større bankkriser siden 1970? Det og meget mere kan du læse om i Finanstilsynets nye Strategi 2011 Tilsyn med kant. hvis man korrigerer for deltid og anciennitet, tjener kvindelige ingeniører i Patent- og Varemærkestyrelsen i snit knap kroner mere end deres mandlige kolleger?

13 MEDARBEJDERBLAD FOR ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET JANUAR 2010 Dagbog fra klimakonferencen 13 [ TEKST ] Anja Pedersen, DEPARTEMENTET COP 15 var en oplevelse ud over de sædvanlige, skriver Anja Pedersen, der som redaktør på nyhedsbrevet Branding Danmark dækkede klimatopmødet BAG SCENEN UNDER COP15 Det var dagen, som alle klimafolk havde ventet på og forberedt sig til i flere år: 7. december 2009 åbningsdagen for FN s klimakonference. Der var ingen tvivl om, hvor jeg ønskede at være på åbningsdagen. Som en af de heldige, havde jeg nemlig hentet mit adgangskort til det forjættede Bella Center ugen før det hele startede. Jeg kunne derfor uden problemer og ventetid begive mig ind i centret ind i det til anledningen udnævnte FN-område. Bag mig ved metrostationen efterlod jeg en ventende skare af delegerede, som først nu skulle registreres og have udleveret deres adgangskort. Ikke overraskende summede Bella Center af forskellige sprog og dialekter fra de 193 tilstedeværende lande. Og der var en helt særlig stemning. En af de første NGO er, jeg stødte på, var gruppen Climate Debt Agents iført røde jakkesæt, matchende solbriller og bannere. Blandt standene var dog også mere professionelle opstillinger som Danmarksstanden, der portrætterede danskernes bæredygtige livsstil. Kæmpekloden Den mest imponerende udstilling fandt jeg dog, da jeg begav mig ind mod hjertet af Bella Center. Her tårnede en kæmpeklode sig op, som var en del af Global Platform Klimakonsortiets og Dansk Arkitektur Centers udstilling om dansk cleantech. Hvis man så bare et enkelt indslag om COP15 i de danske nyheder, har man set lidt af denne udstilling. For stort set alle danske og internationale TV-stationer brugte kloden som baggrund for deres udsendelser. Det var også på Global Platform, at vores minister sammen med forfatter og Pulitzer-prisvinder, Thomas Friedman, og administrerende direktør for A.P. Møller- Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, havde deres meget velbesøgte debat om overgangen til grøn vækstøkonomi. En levende organisme Mens Bella Center i starten var ramme for pænt opstillede stande og delegerede i jakkesæt, der gik adstadigt rundt, udviklede stedet sig i løbet af de 12 dage til en levende organisme, hvor folk arbejdede, spiste, slumrede og networkede alle vegne, hvor der var ledig plads. Der var dog også tid til stille refleksion, som da jeg på en snevejrsdag fandt to delegerede på hug og med næsen mod ruden, stirrende begejstret ud på sneen og ud på en verden, som virkede fjern, når man befandt sig indenfor, men samtidig mindede én om, at klimaet jo var grunden til, at hele verden var forsamlet i Danmark. En kæmpe indsats At topmødet ikke endte med en bindende aftale var selvfølgelig meget ærgerligt. Men efter at have overværet en del af 12. dagen i plenarsalen, hvor præsidenter som Obama, Lula da Silva og Hu Jintao var på talerstolen, fornemmer man, hvor svært det er at få 193 lande til at nå til enighed om et så stort emne. Der er dog ingen tvivl om, at mange mennesker i ministerier, kommuner, virksomheder, organisationer osv. har gjort en kæmpe indsats for at gennemføre og støtte op om klimakonferencen. Så fra et branding-perspektiv, synes jeg godt, at man kan sige, at vi har udnyttet COP15 effektivt. Nyhedsbrevet BrandingDanmark giver læserne indsigt i processen med at sælge Danmark i udlandet. Her kan man læse om konkrete initiativer, der markedsfører Danmark, og om aktørerne bag, lige som man kan læse kommentarer til eller perspektiveringer af den danske markeds-føringsindsats. Se mere på Nyhedsbrev

14 14 MEDARBEJDERBLAD FOR ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET JANUAR 2010 [ FOTO ] TORBEN NIELSEN I 2009 optrådte ordene finansiel krise mere end 100 gange dagligt i de trykte medier. Og krisen fik skylden for alt lige fra antallet af fartbøder til længden af vores levealder. I hvert fald hvis man skal tro nogle af overskrifterne fra året, der gik: - Finanskrisen ændrer vore kaffevaner (Jyllands-Posten) - Finanskrisen får flere folk i kirke (Kristeligt Dagblad) - Fuglene er ofre for finanskrisen (Frederiksborg Amtsavis) - Finanskrisen er skyld i flere fartbøder (Fyens Stiftstidende) - Finanskrisen øger levealderen (Radioavisen) ØEM BIDRAGER TIL AT FÅ... Danmark tilbage på [ TEKST ] METTE JENSEN, DEPARTEMENTET vækstsporet For cirka halvandet år siden kørte dansk økonomi af sporet samtidig med resten af verden. herhjemme spiller ØEM en stor rolle i de forenede bestræbelser på at føre landet sikkert tilbage på sporet og give det et skub i den rigtige retning mod vækst og bedre vilkår for både borgere og virksomheder. I dette tema sætter vi fokus på nogle af de initiativer ministeriet har taget Den samfundsøkonomiske rutschebane går op og ned. I det sidste halvandet år er den mest gået nedad og har kildet i maven på den ubehagelige måde herhjemme såvel som i alle andre lande. Ifølge det seneste skøn faldt BNP herhjemme med ca. 4,5 pct. i 2009, hvilket altså er ret meget, hvis nogen skulle være i tvivl. Faktisk skal vi mere end 40 år tilbage for at finde et tilsvarende fald på et enkelt år. Desuden er de offentlige finanser forringet markant, bl.a. som følge af den økonomiske krise, så der er en regning, som skal betales i de kommende år. Udover den økonomiske krise er produktivitetsvæksten i Danmark svagere end i de fleste andre lande. Så udfordringen er altså til at tage og føle på. Og hvad gør vi så som et ministerium, hvis vision det er at skabe Europas bedste vækstvilkår? Globaliseringsmidler Inden vi ser på det, spoler vi lige tiden tilbage til Dengang blev der indgået en bred politisk aftale om 39 milliarder kroner til en globaliseringspulje med det formål at gøre Danmark til et førende vækst-, videns- og iværksættersamfund. Det førte til søsætningen af en række initiativer, der skulle udføres af ØEM. Som en del af aftalen skulle initiativerne evalueres i 2009, hvorefter en række midler igen kunne fordeles. Og derved er vi tilbage ved nu-og-her: Der er ingen tvivl om, at man mange steder i ministeriet i lang tid har været optaget af globaliseringsaftalerne, og ikke mindst forhandlingerne om midlerne i 2009, fortæller Simon Manza Øster. Han arbejder i departementets erhvervspolitiske område og var med til at koordinere indspillene til efterårets forhandlinger. Da arbejdet blev indledt i foråret 2009, kom der over 80 policy-input fra alle dele af ØEM s koncern. Der var mange gode forslag imellem, men samlet ville de koste ca. ti gange så meget, som der var midler til. Man kan sige, at vi med så mange gode forslag stod med et positivt problem. Så vi blev nødt til at lukke for idéudviklingen ret hurtigt for ikke at skabe for høje forventninger. Herefter satte vi fokus på at få kvalificeret udvalgte forslag. Og senere i processen, under de politiske forhandlinger, var det faktisk godt, at vi havde et stort idékatalog i ryggen. For her kunne vi finde inspiration til at justere, udbygge og revidere indspillene i forhold til den politiske proces, siger Anders Bering, der også var ansvarlig for departementets koordinering. Udarbejdelsen af forhandlingsoplægget var en udfordrende skriveøvelse. Der skulle skæres ind til benet om, hvorfor lige præcis dette og hint initiativ var vigtigt. Og der skulle tilføjes lyrik om, hvordan ØEM s forskelligartede indsatser kan spille sammen, lige som det skulle kvalificeres, hvordan forslagene på hver sin måde kunne bidrage til at øge produktivitetsudviklingen og styrke konkurrenceevnen. Men arbejdet gav pote. Forhandlingsoplægget blev positivt modtaget af forligspartierne. Og set med ØEM-briller endte forhandlingerne også med et godt resultat uden at nogen dog kunne give sig til at hvile på laurbærrene af den grund: Lige efter forhandlingerne var afsluttet, havde vi måske nok mest lyst til at fejre det. Men vi fik at vide, at det nok var bedst at arbejde

15 15 Med globaliseringspuljen blev der på ØEM s område afsat 1,6 milliarder kroner til: - Styrkelse af virksomhedsrettet innovation og fornyelse - Bedre vækstvilkår for nye og mindre virksomheder - Offensiv global markedsføring af Danmark med, hvordan vi kom videre med forslagene, mens de stadig var friske i hukommelsen, smiler Simon Manza Øster. Han tilføjer dog, at der blev fundet tid til et lille glas senere. Vækstforum Men allerede nu er vi atter i gang med at sætte spot på vækst. I regi af Vækstforum er vi sammen med andre ministerier i gang med at analysere de mange forskellige vækstudfordringer, skrive debatoplæg og udvikle nye idéer og gode løsninger for at styrke rammevilkårene. Sidste år besluttede regeringen nemlig at nedsætte et Vækstforum. Det skal bygge videre på Globaliseringsrådets arbejde og bidrage til at analysere og besvare morgendagens udfordringer og ruste dansk økonomi til fornyet vækst. Der er ikke afsat nye penge til de idéer, der måtte komme ud af drøftelserne i Vækstforum. Det gør det selvfølgelig ekstra udfordrende. Derfor har vi meget fokus på, hvordan vi kan bruge pengene smartere og hvordan vi forbedrer rammevilkårene, siger Martin Ulrik Jensen, kontorchef i departementets kontor for Vækst og Struktur. Løbende dialog Sammen med økonomisk direktør Birgitte Anker deltager han i sekretariatsmøderne, som er forankret i Statsministeriet. Hensigten er, at det skal bredt omkring. Fx sætter det næste møde i februar fokus på klimadagsordenen og grøn vækst. I forhold til den interne proces i ØEM varetager vi den koordinerende rolle og har en løbende dialog med de forskellige områder i departementet og styrelserne. De inddrages løbende, og afhængig af mødernes emne bliver der nedsat ad hoc arbejdsgrupper, som bidrager til at udarbejde debatoplæg med mere, fortæller Martin Ulrik Jensen. Dermed er der næppe tvivl om, at debatterne i Vækstforum i 2010 får en afgørende betydning for, hvad der helt præcist kommer til at foregå bag rigtig mange møde- og skriveborde i ØEM fremover.

16 16 MEDARBEJDERBLAD FOR ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET JANUAR 2010 [ TEKST ] ANNA HELENE MOLLERUP, CENTER FOR ERHVERVSUDVIKLING, ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Ny fond skal sætte skub i den erhvervsmæssige fornyelse Lavere energiforbrug, bedre miljø og øget velfærd er nogle af målene med en ny fond for grøn om-stilling og erhvervsmæssig fornyelse Verden over efterspørges grønne løsninger, som kan bidrage til lavere energiforbrug og bedre miljø. Adskillige analyser forventer et voksende globalt marked de kommende år på områder som vand, energi, affaldshåndtering, infrastruktur m.v. På samme måde er der store forventninger til den globale efterspørgsel på nye velfærdsløsninger. For øget velstand i befolkningerne og en øget andel af ældre skaber større krav til den offentlige service. Danske virksomheder er allerede godt i gang med at opfinde smarte grønne opfindelser og kloge velfærdsløsninger. Og dem kan de nu få hjælp til at udvikle. Nemlig via støtte fra Fonden til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse. Fonden administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen og er blevet til på baggrund af globaliseringsaftalen fra november I fonden ligger der 760 millioner kroner, som skal hjælpe Danmark til at realisere potentialet for vækst. panden hos teamet i pakhuset på Langelinie, hvor opgaven landede. For os medarbejdere melder spørgsmålene sig hurtigt, når så stor en opgave lander på vores bord. Kan vi skrive et lovforslag på en weekend? Får vi søvn på den her side af jul? Får vi juleferie? Men heldigvis har det ikke været helt så hektisk, som da Renoveringspuljen skulle stables på benene, siger specialkonsulent Lene Jermiin. Allerede efter kort tid lå et udkast til et lovforslag klar. Det blev fremsat i Folketinget 16. december og blev vedtaget den 26. januar. Politisk opmærksomhed Samtidig har fonden også politikernes opmærksomhed. Det skaber altid nogle særlige udfordringer at sidde med en arbejdsopgave, som har stor politisk bevågenhed. Forligspartierne har ikke været sene til at markere deres interesse for at få indflydelse på sammensætningen af fondens bestyrelse og bekendtgørelse, siger fuldmægtig Sigrid Dahlerup. Det betyder, at milepælene løbende bliver flyttet, og at der jævnligt korresponderes frem og tilbage med forligspartierne. Heldigvis har medarbejderne en dreven jurist på bagsmækken. Under en samtale om lovforslaget, hvor Sigrid Dahlerup kommenterede lidt på den løbende ændring af processen, svarede vicedirektør Henning Steensig således tørt og belært af erfaring: Det er ligesom at være gravid. Det tager ni måneder, og man kan ikke komme uden om det. Meget tyder dog på, at det alligevel lykkes at lynbarsle med fonden, idet ambitionen er, at fonden skal være oppe at køre allerede i foråret. Spænder vidt Tanken er, at fonden skal være med til at sikre fremadrettet vækst, beskæftigelse og eksport med udgangspunkt i hele det grønne område og nye velfærdsløsninger, siger specialkonsulent Kristian Mørk Puggard. Samtidig skal fonden hjælpe lokalområder, der som følge af krisen mister arbejdspladser og har lav beskæftigelse, så de får mulighed for at omstille sig til en ny vækstdagsorden. Arbejdet med at etablere set-up et for fonden skulle gå hurtigt og gav sved på Tanken er, at fonden skal være med til at sikre fremadrettet vækst, beskæftigelse og eksport med udgangspunkt i hele det grønne område og nye velfærdsløsninger.

17 17 Udrykningsholdet er et samarbejde mellem ØEM og Beskæftigelsesministeriet og fungerer som én indgang til staten for de regionale og lokale aktører. Holdet tilbyder information og rådgivning om statslige og EU-ordninger, der kan bidrage til at medfinansiere lokale vækstinitiativer. Og så bidrager det ved konkrete udredningsopgaver. Udrykningsholdet er i øjeblikket involveret i arbejdet på Lindø og i Frederikshavn. [ TEKST ] RIKKE WETTER OLUFSEN, DEPARTEMENTET På udrykning i felten ØEM s udrykningshold kom på banen, da krisen for alvor ramte det regionale Danmark. En af medarbejderne i marken er Signe Krøjgaard fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kort efter, at Odense Staalskibsværft i sensommeren annoncerede lukningen af Lindø-værftet, etablerede Kerteminde og Odense Kommune i samarbejde med Region Syddanmark et sekretariat for indsatsen på Lindø. Og her blev statens nye udrykningshold inviteret til at deltage. En af spydspidserne i dette arbejde er Signe Krøjgaard, der til daglig arbejder i center for regional udvikling i EBST i Silkeborg. Jeg er medarbejderen i marken, fortæller hun om sin indstationering i den seks mand store arbejdsgruppe på Lindø. Det indebærer bl. a., at hun en gang om ugen tager bilen fra Silkeborg til værftet nord for Odense: I sekretariatet laver vi benarbejdet og tager os af det praktiske såsom servicering af styregrupperne og planlægning af relevante arrangementer i forbindelse med Lindø-indsatsen. Mavefornemmelsen Den store udfordring lige nu er at få formuleret en vækstplan for Lindø og Fyn, der kan bidrage med en ekstraordinær indsats i forhold til de eksisterende strategier. Jeg deltager i diskussionerne og prøver at sikre retning og relationer til erhvervsudviklingsstrategier og partnerskabsaftaler. Samtidig kan jeg rådgive om de juridiske rammer for eventuelle fremtidige ansøgninger til offentlige og EU-midler. Udfordringen er, at jeg har en dobbeltrolle, dels som kollega til kommunale og regionale repræsentanter i arbejdsgruppen, dels som repræsentant for en myndighed, der eventuelt senere skal behandle ansøgninger om midler. Så det er vigtigt at stole på fornemmelserne i maven, siger Signe Krøjgaard og understreger, at det også er noget af det, der er med til at gøre arbejdet spændende og utrolig lærerigt. [ TEKST ] LISA SANDAGER, KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrence skaber vækst Når Danmark skal tilbage på vækstsporet er sund konkurrence en vigtigdrivkraft for virksomhederne Sund konkurrence kommer os alle til gode, fordi det giver større udbud af varer, bedre kvalitet og lavere priser. Derfor arbejder alle gode kræfter politisk og administrativt på at sikre sund konkurrence. Som et led i denne indsats har Konkurrencestyrelsen sammen med Forbrugerstyrelsen netop offentliggjort en stor analyse af konkurrencekulturen. Og ifølge kontorchef Søren Gaard fra Konkurrencestyrelsen tyder den på, at der er et potentiale for at styrke virksomhedernes konkurrenceadfærd, med højere produktivitet og større velstand til følge. Analysen pointerer, at konkurrencen i bund og grund afhænger af konkurrencekulturen, dvs. af virksomhedernes og forbrugernes adfærd på markederne og af love og regler. Der er derfor behov for at sætte ind over en bred front. Så for at følge op på analysen er der nedsat et bredt sammensat udvalg, som blandt andet skal se på, hvordan vi bedst informerer og vejleder virksomhederne om konkurrencereglerne, og hvordan myndighederne effektivt kan gribe ind over for ulovlige karteller. I slutningen af januar er der fremsat forslag om at styrke konkurrenceloven, og i løbet af foråret bliver der fremlagt en række andre initiativer, som vil forbedre konkurrencen i dansk økonomi.

18 18 MEDARBEJDERBLAD FOR ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET JANUAR 2010 Flere penge til sikring af dansk eksport Som følge af den økonomiske krise har Eksport Kredit Fonden fået mere at gøre godt med både penge og nye produkter [ TEKST ] NICOLAI HELLMANN, ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Eksport Kredit Fondens direktør, Anette Eberhard Et af de instrumenter det offentlige Danmark kan bruge til at hjælpe private virksomheder med at få deres varer ud på eksportmarkederne, er Eksport Kredit Fonden. Den har til huse i Dahlerups Pakhus på Langelinie, hvor vi har sat direktør Anette stævne for at høre, hvad Fonden er for en størrelse, og hvordan den lige nu yder sit bidrag til at få Danmark tilbage på vækstsporet. Hvad laver Eksport Kredit Fonden? Eksport Kredit Fondens kerneforretning er at sælge garantier i forbindelse med finansiering af danske virksomheders eksport til udlandet. Udenlandske kunder har typisk brug for et banklån for at gennemføre forretningen. Bankerne, som primært er internationale, vil imidlertid kun låne pengene ud, hvis de kan få en eksportgaranti fra Danmark. Det er EKS s rolle at give disse garantier. Vil det være forkert at betragte EKF som en form for forsikringsselskab for bankerne i forbindelse med udstedelse af lån? Nej, sådan kan man godt se på det. Vores primære samarbejdspartnere er internationale banker. Og EKF ynder at betragte sig selv som en finansiel virksomhed. Det er vigtigt, når EKF skal begå sig i den finansielle kultur. Mange af medarbejderne har da også tidligere været ansat i banksektoren. Hvorfor er EKF en del af Økonomi- og Erhvervsministeriet? Udstedelse af eksportkreditter er med til at understøtte danske virksomheders eksport. Men EKF er en selvstændig statslig forvaltningsmyndighed, der bliver drevet på forretningsmæssige vilkår. Og de endelige beslutninger bliver truffet af EKF s bestyrelse. Hvad indgår i jeres overvejelser, når I skal udstede en garanti? For det første vurderer vi selve landets økonomiske og politiske situation. Vi har en løbende kreditvurdering af 65 lande i samarbejde med OECD. Derudover kigger vi på den konkrete erhvervssektor samt den involverede bank og måske allervigtigst på køberens kreditværdighed. Hvad ville der ske, hvis EKF ikke eksisterede? Helt overordnet sikrer EKF de danske virksomheder lige vilkår i forhold andre landes virksomheder, der også har en eksportkredit funktion at læne sig op af. Desuden ville dansk eksport især til lande uden for OECD have vanskeligere kår uden EKF, lige som en lang række større projekter simpelt hen ikke ville blive gennemført. Blandt andet har der de senere år været en del forretninger i Europa, fx inden for vindindustrien, hvor EKF har spillet en vigtig rolle. Her er tale om meget store projekter med risici, som det private marked ikke kan klare selv. Hvad betyder den økonomiske krise for EKF? Den betyder meget, da risikobilledet har forandret sig væsentligt. Behovene har ændret sig, og værktøjskassen er blevet udvidet. Volumen af nyudstedte eksportkreditter er fx steget fra ca. 6 mia. kroner om året til 12 mia. kroner. Det er en fordobling på bare ni måneder. Samtidig har EKF i forbindelse med krisen fået tre nye produkter, der alle er sat i verden for at hjælpe danske eksportvirksomheder. Som et led i kreditpakken fik EKF mulighed for at yde og for at genforsikre det private kreditforsikringsmarked. Desuden er der med erhvervspakken skabt mulighed for, at EKF kan stille kaution for eksportvirksomheder og deres underleverandørers driftskreditter.

19 19 - Den forbrugerpolitiske handlingsplan er blevet til i et samarbejde mellem 11 ministerier. - En række af handlingsplanens initiativer indgår i regeringens aftale med forligspartierne om fordelingen af globaliseringspuljen til innovation og iværksætteri mv Planen blev lanceret af ministeren ved et pressemøde den 26. januar 2010 Vækst med forbrugeren i centrum Der er brug for gode rammer, når forbrugere og erhvervsdrivende mødes i butikken eller på internettet. For kun på den måde får vi lyst til at bruge flere penge og holde liv i det forbrug, der kan være med til at sætte skub i økonomien igen. En ny forbrugerpolitisk handlingsplan skal bidrage til at skabe de gode rammer [ TEKST ] MAJA BESSESEN, FORBRUGERSTYRELSEN På forbrugerområdet er der en lang tradition for frivillige aftaler. Men de må nødvendigvis suppleres med lovgivning for at sikre den enkelte forbruger ordentligt. Hvis man som forbruger skal have lyst til at handle, har man brug for at have tillid til, at de erhvervsdrivende spiller efter de gældende regler. Og det er en politisk opgave at skabe gode rammer og tidssvarende regler, siger Jakob Møller Fjorback Christensen, fuldmægtig i Forbrugerstyrelsen. Sammen med Line Nørbæk har han været pennefører på planen, som blev lanceret 26. januar Planen har været undervejs i et års tid. Mange fingeraftryk Forbrugerhensynet er tværgående og involverer derfor flere ministerier. Og mange har villet sætte deres fingeraftryk på den plan, der vil sætte rammerne for den forbrugerpolitiske indsats i de kommende år. For at skabe bedre forbrugerforhold skal eksempelvis sikkerhed, miljø og konkurrence spille sammen. Og samtidig er fremtidige tendenser i samfundet, den teknologiske udvikling og den økonomiske krise også med til at sætte retningen for den nye forbrugerpolitiske indsats. Derfor har opgaven med at lave den forbrugerpolitiske handlingsplan været en tværministeriel opgave, der udover Økonomi- og Erhvervsministeriet har involveret ikke mindre end ti andre ministerier. En stor udfordring Det har gjort tilblivelsen af handlingsplanen til et helt specielt stykke arbejde, hvorom Line Nørbæk siger: Forbrugerområdet er i konstant forandring. Det har været sjovt at være med til at spotte tendenserne i fremtidens forbrug for på den baggrund at være med til at sætte retning for forbrugerpolitikken de kommende år. Digitalt og klimavenligt forbrug er nu også kommet på forbrugernes dagsorden. Det var det ikke i samme grad tilbage i 2003, da forbrugerpolitikken sidst blev revideret. Det har været et stort puslespil at holde rede på, men det har både været sjovt og meget lærerigt. Udfordringen har været at få mange forskellige brikker til at falde på plads og at styre projektet undervejs. Spørgsmålet om finansieringen har eksempelvis været en joker, som hele tiden har været ude af vores hænder, siger Line Nørbæk. Det har været en udfordring at få så mange forskellige brikker til at falde på plads og at styre projektet undervejs. Jakob Møller Fjorback Christensen Line Nørbæk

20 20 MEDARBEJDERBLAD FOR ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET JANUAR 2010 [TEKST] ANDERS DUE, Patent- og Varemærkestyrelsen PIRATJÆGEREN [ FOTO ] TORBEN NIELSEN Erling Vestergaard står i spidsen for Patent- og Varemærkestyrelsens indsats mod pirat-kopiering og varemærkeforfalskning drevet af en stærk vilje til at bekæmpe de mekanismer, der undergraver samfundet Arbejdet som piratjæger indebærer en hyppig rejseaktivitet for chefkonsulent Erling Vestergaard.