REFERAT AF GENERALFORSAMLING I LÆGERNES PENSIONSKASSE FREDAG DEN 15. APRIL 2016 KL PÅ COMWELL, KOLDING 18. april 2016

Transkript

1 REFERAT AF GENERALFORSAMLING I LÆGERNES PENSIONSKASSE FREDAG DEN 15. APRIL 2016 KL PÅ COMWELL, KOLDING 18. april 2016 Indkaldelsen med angivelse af dagsorden og de fuldstændige forslag samt Årsrapport 2015 med revisionspåtegning er udsendt til de delegerede den 1. april Materialet er samtidigt gjort tilgængeligt for medlemmerne på pensionskassens hjemmeside. Dagsordenen, en oversigt over forslag fra bestyrelsen og delegerede/medlemmer samt en orientering om Årsrapport 2015 er offentliggjort på Lægernes Pensionskasses hjemmeside og i Ugeskrift for Læger 21. marts Formanden for pensionskassen Linda Nielsen bød velkommen. Velkommen til. Hvor er det godt at se jer. Der bliver jo for hver gang jeg står her bliver der jo flere og flere ansigter, jeg kender, og det er faktisk rigtig hyggeligt. Så jeg vil gerne byde jer velkommen til vores generalforsamling i dag og jeg håber vi får en dag, vi har jo et par timer, så det bliver effektivt, men at vi i de timer får nogle gode drøftelser, hvor vi får lejelighed til at fortælle jer noget og hvor vi får lov til at høre, hvad I tænker om de ting, vi nu bringer på banen. Og den første formelle ting, jeg skal have på plads, det er, vi skal have en dirigent og jeg tænker, at jeg vil foreslå Lars Svenning Andersen, som sidder her, som de af jer, der har været her i nogle år, vil genkende. Ja (Klapsalver) I er så gode. I klapper, før jeg overhovedet kan nå at sige, jeg vil gerne høre, om I synes, det er en god ide og skal vi ikke klappe ham ind, så er I i gang. I er bare så effektive. Advokat Lars Svenning Andersen blev valgt til dirigent og konstaterede generalforsamlingens lovlighed. Dirigenten: Ja, tak skal I have for valget. Der er en forventning om, at jeg giver bajere i baren i aften. Det er det pres, der ligger på mig hver gang, de begynder at klappe. Ja, tak for valget og vi skal jo lige starte med og her er der faktisk rigtigt mange formelle regler, som jeg kan gennemgå. Vi har lidt ekstra tid i dag. Jeg kan også lade være og konstatere, at der er styr på det og det er alt sammen efter bogen. Det tror jeg, at jeg konstaterer. Så er det således, at jeg bare lige skal sige for en ordens skyld til dem, Side 1 / 40

2 der ikke har været i formiddags, at vi har jo en deadline og den skal vi forsøge at overholde. Nu er det sådan, vi får lidt mere tid, uden at jeg vil opfordre til, at man misbruger det, fordi vi først starter med lægemødet. PUNKT B. GODKENDELSE AF FORRETNINGSORDEN FOR AFVIKLING AF GENERALFORSAMLINGEN Dirigenten: Og ellers er det sådan, at vi jo har et punkt på dagsordenen, der hedder godkendelse af forretningsorden for afvikling af generalforsamlingen. Jeg kan sige, at når vi taler om genkendelsens glæde, den har vi haft siden Den er uændret. Kan vi godkende den? Det kan vi. Det var dejligt. Så vil jeg gemme lige det omkring, hvordan vi nu, delegerede, kommer herop og jeg vil sige, at det tager jeg op lige efter det næste punkt, nemlig under bestyrelsens beretning for pensionskassens virksomhed i det forløbne år. PUNKT C. BESTYRELSENS BERETNING OM PENSIONSKASSENS VIRKSOMHED I DET FORLØBNE ÅR Dirigenten: og det er jo således, at det er formanden Linda Nielsen, som giver den mundtlige beretning. Jeg giver ordet til formanden. På generalforsamlingen aflagde formanden nedenstående beretning: INDLEDNING Tak skal du have. Og jeg skal starte med lige at undskylde. Forleden dag havde jeg slet ikke nogen stemme. Min mand synes, det er helt vidunderligt, men i sådan nogle sammenhænge her er det ikke helt praktisk, men jeg har stort set fået den igen. Det lyder bare stadig lidt underligt. Så det er ikke fordi, jeg er mere underlig end jeg plejer. Det er bare min stemme, der er det. Og det, som er min opgave nu, det er på bestyrelsens vegne at aflægge mundtlig beretning for 2015 for Lægernes Pensionskasse, og det sker jo som supplement til den skriftlige beretning, som er sendt ud til jer som delegerede i form af Årsrapport Den er lang og den er tung og det, I får nu, det er den korte version. Det er Pixiudgaven. Først vil jeg kort redegøre for repræsentantskabets sammensætning. Vi skal have sådan lidt formalia i orden. Ifølge vedtægten består repræsentantskabet af op til 125 delegerede. Pensionskassens administration har haft dialog med Lægeforeningen og FADL for derigennem at bidrage til, at repræsentantskabet får en rimelig repræsentativ sammensætning. Slutresultatet af den proces er blevet, at Lægeforeningen har 99 delegerede og FADL har 10 delegerede. Derudover er der to andre, der opstiller i år, det er noget nyt, nemlig Ansvarlig pension og LPB-listen, og de har fået henholdsvis fire kandidater og en kandidat. Så det Side 2 / 40

3 betyder så, at repræsentantskabet samlet set har 114 delegerede. Jer der sidder her. Generalforsamlingen bliver afviklet på den måde, at de kommentarer, som bestyrelsen eller direktøren har til de enkelte dagsordenspunkter, bliver fremsat direkte i forbindelse med de enkelte punkter, og der bliver så lejlighed til debat i den forbindelse. Min mundtlige beretning vil derfor først og fremmest fokusere på de emner, som ikke direkte hører under andre dagsordenspunkter, medmindre det er af mere generel interesse. Årsrapporten for 2015 vil blive behandlet under dagsordenens punkt d, hvor vores nye adm. direktør Chresten Dengsøe vil kommentere de økonomiske resultater for 2015 og det er jo altid interessant at høre, hvordan det er gået. Under dagsordenens punkt e skal vi fastsætte størrelsen af medlemsbidrag. Under punkt f behandler vi de forslag, der er fremsat af bestyrelsen, delegerede eller medlemmer, og i år er der faktisk kommet forslag fra delegerede. Forslagene fra Ansvarlig pension, der opfordres bestyrelsen bl.a. til at indrette investeringspolitikken sådan, at den understøtter den globale politiske aftale Paris aftalen. Fra LPB-listen er der en række forslag, der vedrører bestyrelsernes sammensætning og organiseringen af pensionskassen og banken, og det kommer jeg så alt sammen tilbage til, hvor vi tager en debat. Under punkt g anmodes generalforsamlingen om at godkende pensionskassens lønpolitik. Under punkt h skal vi have fastlagt bestyrelseshonorarerne. Under punkt i og j skal vi have valgt bestyrelsesmedlemmer og statsautoriserede revisorer til at kigge os i kortene. Og endelig kan vi under dagsordenens punkt k, Eventuelt, tage emner op, som vi ikke har haft lejlighed til at tage op under de øvrige dagsordenspunkter. Så det er planen. PENSIONERNES STØRRELSE Og det første, jeg så vil fortælle jer lidt om, sådan indholdsmæssigt nu, det pensionernes størrelse. På sidste års generalforsamling kom jeg ind på, at pensionernes størrelse kan blive påvirket af forbedringer i medlemmernes levetid og af ændringer i renten. Og i år har jeg tænkt mig også at sige lidt om det, fordi netop de her to forhold giver os nogle udfordringer i pensionskassen. Vi vil jo gerne give jer så meget som muligt, men der skal også være dækning for det. Side 3 / 40

4 Vi lever længere og længere, og det er jo i de fleste sammenhænge fantastisk dejlig og det ved I jo som læger masser om, men det giver altså nogle store udfordringer ved beregning af pensionerne. Medlemmer, der allerede får udbetalt pension må regne med, at pensionen kan blive nedsat. Det er selvfølgelig ikke rart, men det sker, når pensionisterne lever længere, end vi har regnet med. For de medlemmer, der endnu ikke får udbetalt pension, udarbejder vi løbende en prognose for alderspensionen. Hidtil har man kun taget højde for levetidsforbedringer op til ca. 8 år frem i tiden, men for at være forudseende vil vi arbejde hen imod at tage højde for de forventede levetidsforbedringer også på lidt længere sigt. Der vil dog fortsat være tale om prognoser, og det vil fortsat være sådan, at der er usikkerhed om de forudsætninger, der bruges i beregningerne. Sådan må det være. Men forventningen er, at prognoserne må nedskrives med lavere pensioner til følge. Så er I advaret og vi synes, det er mest redeligt at sige det, som det er. Ja, jeg kan sige, jeg gemmer det bedste til sidst. Jeg tager de kedelige ting først her om lidt, ikke? Ud over levetiden så giver renteudviklingen os nogle grå hår i hovedet. I kan se, jeg har fået rigtig mange. Den meget lave rente betyder, at vi tjener færre penge, og det kan betyde, at pensionerne bliver lavere. Heldigvis har vi i pensionskassen en mekanisme, som sikrer, at der er en bund for, hvor meget pensionerne kan nedsættes. Denne bund, det er den, man kalder grundlagsrenten, og det mærkelige ved den, det er, at den kan godt gå hen og være negativ, men den er stadig et værn for jer, for selv en negativ grundlagsrente har den fordel, at den sætter en grænse for, hvor store tab, det enkelte medlem kan få også hvis aktierne falder kraftigt, og det gør de jo fra tid til anden. Vi mener derfor, at det med den grundlagsrente er en bedre ordning end det såkaldte markedsrenteprodukt, som pensionsselskaberne typisk tilbyder deres kunder. Og det gør vi, fordi med et markedsrenteprodukt er det nemlig pensionstagerne selv, altså jer, der bærer den samlede risiko og indkasserer det fulde tab, hvis aktierne falder. PENSIONSORDNINGENS SAMMENSÆTNING Så vil jeg sige lidt om pensionernes sammensætninger, og der er i de senere år gennemført en række ændringer store og små som betyder, at fleksibiliteten i pensionsordningen er blevet lidt større. De senere års meget omtalte tilbud om omtegning fra en pensionsordning med garanti til en pensionsordning med betinget garanti har givet mulighed for at investere medlemmernes formue mere fleksibelt. Desuden er fleksibiliteten i selve pensionsordningen forøget ved, at der er tre forskellige måder at dække sin ægtefælle/samlever på. Ægtefællepensionen kan være livsvarig, den kan vare i 10 år, eller medlemmet kan vælge, at der slet ikke skal være en ægtefælledækning. Det er også blevet lettere at skifte mellem de enkelte ordninger Side 4 / 40

5 det kan gøres helt frem til pensionsalderen, hvor aldersgrænsen tidligere var 54 år. Og reglerne er blevet mere enkle, så færre medlemmer skal aflevere helbredserklæring, når de vælger at skifte mellem de tre ordninger uden at det giver en forøget risiko for fællesskabet. Så vi forsøger hele tiden at øge fleksibiliteten for at gøre det rarere for jer at kunne få det, I gerne vil have. Yderligere en grænse er justeret det er nemlig aldersgrænsen for at være omfattet af dækningen ved kritisk sygdom. Den er blevet forhøjet fra 65 år til 70 år. I slutningen af sidste år blev det muligt at tegne livsvarige livrenter med udbetalingsgaranti. Formålet med det her, det er, at læger med praksis, som jo til og med 2014 har kunnet skyde op til 30 pct. af overskud fra egen virksomhed ind på en ratepension i Lægernes Pensionsbank, fortsat kan indskyde dette beløb, men nu på en pensionsordning i pensionsinstituttet, så selvom skattereglerne er ændret, så får man nogle nye, gode muligheder. Der er en række medlemmer, 298, der har benyttet sig af muligheden og indbetalt i alt 49 mio. kr., men faktisk mener vi, at det er et godt potentiale, der er for flere af jer, så vi synes, det er et godt og konkurrencedygtigt produkt og vi håber rigtig meget, at det bliver en succes, så det er måske en god ide at kigge på for dem af jer, der kunne have glæde af det. LÆGERNES PENSIONSBANK Så vil jeg sige lidt om banken. I banken foretager vi også løbende justeringer, så banken kan blive endnu mere forretningsorienteret med god rådgivning som omdrejningspunktet og med en effektiv organisering på tværs af pensionskasse og bank. I august 2015 uh, det er det, jeg allerbedst kan lide i august 2015 blev banken kåret som Bedst i test af Forbrugerrådet og nu citerer jeg lidt derfra: Den bank, der kommer bedst igennem testen er Lægernes Pensionsbank, som er forbeholdt netop læger. Det gør desværre netop denne bank uinteressant for de fleste, citat slut. Men hvad er det nu I er? I er jo f.eks. læger, så derfor har I mulighed for at gøre brug af denne bank, som altså er kåret som "Bedst i test". Så Lægernes Pensionsbank vandt altså foran 28 andre banker og Forbrugerrådet havde regnet sig frem til, at hvis man var kunde i testens dyreste bank, så kunne spare næsten kr. ved at skifte til Lægernes Pensionsbank. Det er da ikke så ringe endda. Så der er altså et godt tilbud til jer, som Lars Larsen ville sige. Så banken giver de bedste vilkår og priser til kunderne, dvs. til jer medlemmer, samtidig med at banken er en god forretning for sine ejere. Hvem er det? Der er jer medlemmer. Så det vil sige, som medlemmer her har vi virkelig en win-win situation, som er ægte. Man får som bankkunde, man får som pensionskassemedlem i begge kasser. Side 5 / 40

6 Ikke desto mindre så har vi kun knap halvdelen af medlemmerne som kunder i banken, så der er stadig masser at arbejde for og stadig masser af opfordringer til at kigge på, hvis I er interesseret. På det seneste har banken fået endnu mere at se til. Som det er mange bekendt, hævede Totalkredit jo i februar i år bidragssatserne på realkreditlån. Banken har ikke haft nogen indflydelse på denne beslutning, og banken har valgt at kompensere kunderne for en del af den bidragsstigning, de oplever på deres lån. Altså, de vil gerne gå ind og sikre jer, så I ikke får de fulde bidragsdækninger. Det sidste ord er jo ikke sagt i denne sag. Nykredit har efterfølgende meddelt, at de har til hensigt at yde et tilskud til Totalkredit på 600 mio. kr., som forventes at blive fordelt til kunderne, men en endelig model for dette foreligger ikke endnu. Vi følger det tæt og sørger for at give jer så gode vilkår, som vi nu kan. MEDLEMS- OG KUNDETILFREDSHED Så vil vi også gerne sige lidt om medlemstilfredshed i pensionskassen og om kundetilfredshed i banken. Vi er jo nemlig selvfølgelig meget optaget af, hvordan I som kunder og medlemmer opfatter de tilbud, I får fra pensionskassen og pensionsbanken. Så derfor gennemfører vi løbende undersøgelser, som kan måles op imod andre pensionsselskaber for at se, hvordan det går på den front. Den seneste undersøgelse af pensionskassen fra 2015 viser, og her er vi igen glade, at lægerne er mest tilfredse blandt de deltagende selskaber. Et af de mere markante resultater er, at lægerne giver stor opbakning til at bevare pensionskassens eksklusivitet, dvs. lægerne vil i højere grad end andre hellere have en pensionskasse kun for deres egen faggruppe. For bankens vedkommende lå tilfredsheden i 2014 på et meget højt niveau. I 2015 viser undersøgelsen, at tilfredsheden er marginalt aftagende, men altså meget marginalt. Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at en kåring som Bedst i test ikke skal blive en sovepude vi vil gerne hele tiden arbejde for at kunne tilbyde gode, relevante produkter og en målrettet rådgivning. Den seneste undersøgelse indikerer også, at kunderne lægger stor vægt på, at det skal være nemt at bruge banken og dens produkter måske endnu mere, end at det skal være billigt at bruge banken. Er det noget, I kan nikke genkendende til? I vil gerne have det nemt? Der nikkes. Ja, ja, det er klart. Win-win kan vi godt lide også på andre fronter, ikke? ØKONOMI Så vil jeg sige lidt om økonomi og det gælder netop apropos billig så vil jeg sige, hvad er de vigtigste økonomiske forhold i pensionskassen ja, det er omkostninger og det er afkast. Side 6 / 40

7 Igennem flere år har pensionskassen haft de laveste omkostninger i branchen både i forhold til indbetalingerne og i forhold til pensionshensættelserne, hvor omkostningerne kun udgør 0,04 pct. Det er ikke meget. Det er virkelig ikke meget. Målt pr. medlem udgør omkostningerne ved pensionsvirksomhed 560 kr. Vi gør os umage for at gøre det så billigt, som man kan med kvaliteten i behold og det ser ud til at lykkes pænt, kan man sige. Og senere vil Chresten Dengsøe vise, hvordan pensionskassen ligger i forhold til branchen og han glæder sig til allerede. Kan I se, han slikker sig om munden? I 2015 blev formueafkastet af investeringsaktiverne på 2,2 pct., mens det samlede afkast, der også tæller afkastet på vores renteafdækning, endte på 1,8 pct. før skat. Det er det, man også kalder N1. Det er typisk det her N1-tal, der bliver brugt i pressens sammenligninger af afkast i branchen. Og også her vil Chresten Dengsøe senere give en mere grundig gennemgang af vores afkast, herunder hvordan det er sammensat, og hvad udsving på valutamarkederne har betydet for afkastet, ligesom han vil vurdere, hvordan vi ligger i forhold til branchen både i 2015 og på den lange bane. INVESTERINGER Så lidt om investeringer. I Årsrapport 2015 er der redegjort for pensionskassens investeringspolitik. Jeg vil her sige, at vi sammen med resten af branchen jagter et konkurrencedygtigt formueafkast, og derfor har vi igennem de senere år flyttet noget af fokus fra de traditionelle værdipapirer over til det, vi kalder alternative investeringer eller ikke-børsnoterede investeringer, som vi nogle gange kalder dem. Det kan fx være investeringer i ejendomme, i infrastruktur, i vindmøller. For at løfte denne her opgave samarbejder vi intenst med andre institutionelle investorer om at udvælge de bedste projekter og samarbejdspartnere til at forvalte disse typer af investeringer. Det er hårdt arbejde og vi samarbejder mest med vores naboer på Flintholm, JØP og DIP altså juristernes/økonomernes pensionskasse og ingeniørernes pensionskasse, som nu har et administrationsfællesskab, så de tilsammen hedder P+. Et stigende antal af ikke-børsnoterede investeringer øger kompleksiteten i hele investeringsforvaltningen. Det er langt sværere end at købe obligationer, det siger sig selv. Det er derfor vigtigt, at pensionskassen har tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at løfte disse opgaver og lige som det samtidig er vigtigt, at vi kan varetage forvaltningen af de børsnoterede investeringer. Så der kræves meget på investeringsfronten for at følge med. Vi har derfor i de seneste måneder undersøgt, hvordan vi fremadrettet kan organisere og tilrettelægge formueforvaltningen, så den fortsat kan være konkurrencedygtig i forhold til de øvrige danske pensionsselskaber, hvoraf de fleste har flere aktiver og Side 7 / 40

8 en større investeringsafdeling end Lægernes Pensionskasse har. Det har vi gjort med kyndig bistand fra det internationale konsulenthus Oliver Wyman, for det her det er tung kost og der skal nogen til at hjælpe en med at tygge det igennem. Vi har fået udarbejdet en skitse til et mere forpligtende investeringssamarbejde med P+, altså JØP og DIP, og selv om den endelige model ikke er helt på plads endnu, så synes vi faktisk, at det ser vældig lovende ud, så vi tror, det er en god ide at gå den vej. SAMFUNDSANSVAR Så vil jeg sige lidt om samfundsansvar, som vi jo også skal tale om lidt senere på mødet. Når vi investerer, så har vi selvfølgelig fokus på at skabe social tryghed for lægerne, men spørgsmålet er så, hvad er social tryghed? Vi mener, at det er en god opsparing til alderdommen og de nødvendige forsikringsdækninger. Det er det, I har brug for. Det betyder, at vi koncentrerer os om at skabe det bedst mulige afkast, at holde omkostninger nede og samtidig sikre, at pensionskassen er økonomisk velkonsolideret i mange år frem. Samtidig skal vi selvfølgelig også have fokus på, at vi agerer socialt ansvarligt, når vi investerer og vi er helt opmærksomme på de forventninger, som omverdenen har i den henseende. Vi mener, at aktivt ejerskab helst i samarbejde med andre ligesindede investorer er et middel til at påvirke virksomhederne i den rigtige retning, selvom vores ejerandele jo ofte er ret minimale i det store spil. Pensionskassen har også i 2015 været i dialog med flere virksomheder, som er eller formodes at være i konflikt med pensionskassens politik for socialt ansvarlige investeringer. Til generalforsamlingen i dag er der jo kommet forslag fra delegerede, som ønsker, at vi diskuterer pensionskassens investeringer i energiselskaber, herunder fossile brændstoffer, og det gør vi hjertens gerne. Det er et godt emne for en generalforsamling. Jeg vil sige, at som retningsgivende for, hvilke socialt ansvarlige hensyn, der skal søges fremmet, så skal der ifølge pensionskassens nuværende grundlag tages udgangspunkt i Danmarks officielle politik over for konkrete lande og selskaber, dvs. i de krav, som danske myndigheder har vedtaget, og de krav, som anerkendte internationale organisationer har vedtaget, og som er tiltrådt af Danmark. Det er vores officielle politik. Pensionskassens investeringer i energiselskaber tager således hensyn til den danske klima- og energipolitik, der har opstillet en række mål for vedvarende energi og for forsyningssikkerheden. Her forventes de fossile brændstoffer, herunder kul, fortsat på det mellemlange sigt at skulle spille en rolle i den danske energipolitik, inden uafhængighed af fossile brændsler kan opnås og det forventer man jo, som I ved, Side 8 / 40

9 først i Den danske politik afskriver altså ikke kul, men anvendelsen af denne energiform forventes at aftage. FN har sat et mål om en maksimal temperaturstigning på 2 grader over de næste 100 år, som skal nås gennem en reduktion af CO2- udledninger. Hvis den målsætning skal indfries, er det vurderingen, at det vil kræve en sænkning af den globale CO2-udledning på mellem 40 pct. og 70 pct. Det er rigtig, rigtig meget. Pensionskassen har investeret i vedvarende energi i de senere år, og der er allerede sket en reduktion af investeringer i kulselskaber. Det understøtter såvel Danmarks som FN s klimamål og pensionskassen vil også gerne fremover bidrage med investeringer i vedvarende energiformer, forudsat vi vurderer, at de er økonomisk bæredygtige, og at de regulatoriske og politiske risici er begrænsede. Pensionskassen har ikke foretaget en generel udelukkelse af hele eller dele af den fossile energisektor. Det skyldes blandt andet, at mange energiselskaber ikke kun har aktiviteter inden for et område. Pensionskassens nuværende politik giver mulighed for at udelukke selskaber, som unødigt belaster det eksterne miljø, eller som ikke bestræber sig på at begrænse sin negative påvirkning af det eksterne miljø, eller som ikke tilpasser sig den fremtidige regulering på miljø- og klimaområdet. Men lad os tage den dialog om investeringer i energiselskaber senere på dagsordenen. Jeg tror, den bliver livlig og interessant. LØNFORHOLD Og så til noget helt andet. Lidt om lønforhold. Jeg skal i min mundtlige beretning omtale, hvordan bestyrelse og direktion aflønnes, og det vil jeg gøre ved at henvise til note 10 på side 65 i regnskabet, som I sikkert alle sammen har lagt mærke til. Den aflønning, der fremgår her, er ikke suppleret med nogen form for incitamentsaflønninger, optioner eller lignende. Det er den rene vare. Og det er sådan, vi bedst kan lide det. Direktørens løn afspejler, at direktøren i pensionskassen også har ansvaret for Lægernes Pensionsbank, Kapitalforeningen Lægernes Pensionsinvestering og Investeringsforeningen Lægernes Pensionsinvestering samt en række associerede selskaber. Bestyrelsens aflønning svarer til det, der er godkendt på generalforsamlingen sidste år og til generalforsamlingen i år er der fremsat forslag om en lille bitte justering af bestyrelsens aflønning og det kommer senere på dagsordenen. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Så er vi ved vejs ende. Nu kommer mine afsluttende bemærkninger og det tror jeg også passer med, hvornår stemmen holder op. Så til sidst her vil jeg nævne, at bestyrelsen har fremsat en række forslag, herunder et forslag om at ændre navn for pensionskassen. Det forslag går ud på, at Lægernes Pensionskasse ændres til Læger- Side 9 / 40

10 nes Pension pensionskassen for læger altså i daglig tale blot Lægernes Pension. Det forslag skal ses i sammenhæng med, at Lægernes Pensionsbank og Investeringsforeningen Lægernes Pensionsinvestering ændres til Lægernes Bank og Investeringsforeningen Lægernes Invest. Navneændringen i banken er en konsekvens af, at aktivitetsområdet er ændret meget, siden banken blev stiftet. Banken er i dag en fuldservice bank og er ikke længere begrænset til pensionsprodukter, så det afspejler det langt bedre at kalde det Pensionsbank. Det er jo en bank. Jeg håber, at I tager godt imod forslaget. Måske kan jeg senere på dagen finde ud af at sige det rigtigt. Det ved man ikke. Det kan godt være. Derudover vil jeg nævne, at denne bestyrelse i et stykke tid har overvejet og nu har besluttet, at bankens bestyrelse skal udvides med et lægeligt medlem og det sker ved bankens ordinære generalforsamling i 2016, som faktisk er på mandag, så det er om et øjeblik. Og herefter vil der så være lægelige medlemmer både i pensionskassens og i bankens bestyrelse. Som I nok har bemærket, så er der nye folk på podiet her. Mange af dem kender I, men der er også nye. Pensionskassen har i 2015 fået ny administrerende direktør, Chresten Dengsøe. Vi har haft den glæde at arbejde sammen med Chresten i ¾ (tre kvart) år, og jeg vil sige, at det lover godt for fremtiden. Vi er trygge og glade. Det skal nok gå godt alt sammen. Og vi har faktisk også fået en ny bankdirektør fra 1. december, Lasse Lind Bargmann, hvis du lige rejser dig op, så vi kan kigge godt på dig. Det er Lasse. Han er også ny og han er også god, så det skal også nok gå godt. Så med ny direktion og nye navne og fastholdelse af de gode ting fra vores tradition, så tror vi, hvis I vedtager det med de nye navne, nu må vi se, hvordan det går så går vi trygt fremtiden i møde. Er det ikke en god afsluttende bemærkning? Tak for det. DEBAT OM BERETNINGEN Dirigenten: Tak til formanden. Jeg kan oplyse, at der 89 delegerede til stede og der er 21 fremmødte medlemmer og nu er det jo sådan, at der er mulighed for at kommentere både på den skriftlige og den mundtlige beretning og det er sådan, at ude på bordene, der ligger der nogle små sedler og hvis man har lyst til at kommentere, så bedes man udfylde denne lille seddel og markere med et lille kryds, om man er medlem eller delegeret og så lige smide den op til mig og så kommer man ind i rækkefølge. Som I jo også lige bemærkede, så var formanden inde på nogle emner, som vi kommer tilbage til. Det beder jeg lige om, at vi gemmer, den diskussion, til vi kommer til de relevante punkter. Man kan selvfølgelig så ved den lejlighed kommentere, hvis man ønsker det på formandens indlæg. Det er klart. Dirigenten: Men jeg hører, om der er noget til beretningen? Ellers var den jo dejligt positiv og der må jeg ligesom tage det som udtryk for, at vi kan tage den til efterretning. Enstemmigt. Det var dejligt. Tak for det Side 10 / 40

11 Beretningen blev enstemmigt taget til efterretning. PUNKT D. FREMLÆGGELSE AF DET AF REVISION, BESTYRELSE OG DIREKTION UNDERSKREVNE ÅRSREGNSKAB TIL GODKENDELSE Dirigenten: Og dermed er vi fremme ved punkt D, og punkt D det er fremlæggelse af det af revision, bestyrelse og direktion underskrevne årsregnskab til godkendelse og der giver jeg ordet til en debutant, adm. direktør Chresten Dengsøe, værsgo. Adm. direktør Chresten Dengsøe præsenterede hovedresultaterne fra Årsrapport 2015 : Tusind tak. Det er dejligt at få lov til at debutere i min fremskredne alder. Min forgænger Niels Lihn, plejede at nævne fire forhold: Afkast, omkostninger, solvens og banken. Og det havde jeg tænkt mig, at det ville jeg så starte med at gøre. Hvis jeg nu starter med afkastet. Niels Lihn sluttede af sidste år med at sige, at i de 25 år han havde været der, var det ikke lykkedes at slå ATP. Så jeg vil gerne starte med at sige, i 2015 da fik pensionskassen et højere afkast end ATP målt på det officielle nøgletal. Tak skal I have og det var så den gode nyhed. Der kommer sådan lidt gode og dårlige nyheder her, vil jeg sige. Den dårlige nyhed er, at min faglighed siger, at jeg er nødt til at fortælle jer, at det her officielle nøgletal, det er ikke specielt særligt anvendeligt på 1 års sigt. Så vil jeg så fortsætte lidt ned ad de gode nyheder. Vores forvaltning af vores børsnoterede investeringsaktiver gav et afkast på 5,7 %. Det var 2,7 % højere end det benchmark, vi måler os op imod. Så på de baner, vi spiller så at sige, hvor vi kan måle os op hvor det er nemt at måle sig op imod markedet osv. der gjorde vi det altså rigtig rigtig godt i Og det var specielt på aktieområdet, at det gik godt. Ud over at de børsnoterede aktiver, det er de aktiver, hvor man kan købe og sælge på en børs, så har vi også en række ikke-børsnoterede aktiver. Det er ejendomme, det er infrastruktur. Vi er på vej ind i vindmøller og biobrændsel osv. Ting, som man ikke sådan bare lige køber og sælger. Omkostningerne ved de investeringer er betydeligt højere end omkostningerne ved de ting, vi kan købe og sælge på en børs og derfor skal de også helst give et noget højere afkast og det gjorde de heldigvis også i De ikke-børsnoterede investeringsaktiver gav faktisk et afkast på 11,4 pct., så det var så to gode nyheder. Og nu kommer der så to dårlige nyheder, fordi vi gjorde det godt for de baner, vi spillede på, men vi spillede på de forkerte baner, hvis man bare skal kigge på Fordi pensionskassen har gennem årene haft en strategi om ikke at have synderligt mange danske aktier. Og det var en rigtig dårlig ide i 2015, fordi danske aktier steg med ca. 30 pct. Og det vil jeg komme tilbage til, når vi skal sammenligne os med nogle af de andre pensionsselskaber, at det havde nok været en god ide at have lidt i de der danske aktier, der gav 30 pct. En anden ting, som heller ikke var nogen fornøjelse i 2015, det var vores valutaafdækning. Det er dybest set, at når vi investerer i amerikanske og andre udenlandske selskaber, så er det selskaberne, vi investerer i og ik- Side 11 / 40

12 ke hvordan kursen mellem danske kroner og dollar udvikler sig, men i 2015 gav det os altså et ganske betragteligt tab. Altså, svarende til et tab med et afkast på 4,1 procentpoint, så det var rigtig, rigtig meget, som den her valutaafdækning, som også er en strategi, som vi har forfulgt gennem årene, kostede os her i Hvis vi så sammenligner, hvordan det er gået med sektoren, så er der her en sammenligning med, hvordan der er jeg skal sige, det er ikke så nemt at sammenligne sådan noget her, som man skulle tro, men jeg skal så lade være med at gå ned i teknikken på det her, men der er dog et officielt nøgletal, som hedder N1 og der kan man se på et års sigt, det vil altså sige for 2015, da lå vores tal på 1,8 pct. og gennemsnittet for branchen lå på 2,5 pct. Hvis vi havde haft danske aktier, bare nogenlunde som mange andre har det, så kan det forklare forskellen. På fem års sigt ligger vi med et gennemsnit på 7,5 pct., altså i årligt afkast, hvert eneste år de seneste fem år, hvor branchen ligger på 7,1 pct. Hvis vi tager de seneste 10 år, så ligger vi med et afkast på 5,6 pct., hvor branchen ligger på 5,2 og hvis vi tager de 25 år, som Niels Lihn var direktør, så ligger pensionskassen med et afkast på 8,2 pct., hvor gennemsnittet er 7,3 pct. Den næste planche her viser bare, hvor meget det her svinger fra år til år. Det viser tilbage fra de sidste 25 år. Den lille grønne streg viser for hvert eneste år det går tilbage til 1991 hvor vi har ligget henne i forhold til de andre pensionskasser. I kan se, der er år, hvor vi ligger helt i top, der er år, hvor vi ligger næsten helt i bund, der er år, hvor vi ligger i midten, men samlet set er det 8,2 pct., som der står helt ude til højre over 25 år, det er altså det næstbedste resultat af samtlige pensionskasser. Det er kun ATP, der har gjort det bedre i den 25-årsperiode. Inden jeg går til omkostninger, så vil jeg godt sige noget omkring, hvorfor er det, vi er så fokuseret på det her afkast? Og det eksempel, jeg gerne bruger, det som jeg bruger hele tiden, mine kolleger hernede på første række er rigtig trætte af at høre på det, men det er, at når I går på pension, så skal I forvente ca. 20 år som pensionist, sådan i gennemsnit. Af de 20 år vil jeres indbetalinger kun dække de første 5 år. De resterende 15 år, altså det er tal for dem, der er på vej på pension lige nu, de resterende 15 års pension, det skal komme fra forrentningen af de midler, I indbetaler, altså det afkast, vi skaber. Det er derfor, det er så vigtigt. Og det er derfor, vi er så bekymrede, som Linda siger, for det her med, når levetiden stiger og når renterne begynder at falde, som de gør lige nu, for hvis ikke vi kan skabe afkast til jer, så er der kun et sted at hente penge, og det er i bidrag fra jer. Ja, så det er altså grunden til, at vi fokuserer så meget på afkast, som vi gør. Så vil jeg så gå videre til omkostningssiden. Der findes tre officielle nøgletal på omkostningssiden. Linda var inde på dem. Dels opgør man omkostninger til administration af pensionsvirksomheden og dels til forvaltning af investeringerne, det vil jeg lige komme tilbage til. Side 12 / 40

13 De officielle nøgletal findes på administration og det er fordi, det er det, der er nemmest. Det er derfor man, hvis jeg sådan skal være lidt polemisk her, så vil jeg sige, det er derfor, man har valgt at have nogle officielle nøgletal på omkostningssiden. Det er fordi det er simpelthen det, der er nemmest at gøre op. Pr. medlem koster det jer 560 kr. om året at få administreret jeres pension. I forhold til de penge, I indbetaler, er det ca. 1 pct. og i forhold til den formue, vi forvalter, så det at administrere pensionskassen, det koster 0,04 pct. af formuen. Der, hvor omkostningerne ligger i et pensionsselskab, det er på investeringsområdet. Det er forvaltningen af investeringerne. Og der findes ikke officielle nøgletal på samme måde der. Det er i hvert fald noget sværere at gøre op. Omkostninger til forvaltning af investeringer udgør ca. 0,7 pct. af formuen for Og I kan nok se, at når vi hvis jeg lige må springe lidt tilbage her når vi i år får et afkast på 1,8 pct., så begynder de 0,7 pct. at betyde noget. I de gode år hvor man fik pct. i afkast hvert eneste år, da var man måske sådan lidt mindre bekymret for, om man brugte 0,4 eller 0,7 pct. af formuen på omkostninger, så det her med omkostninger, det betyder rigtig meget. Og specielt fordi vi bliver presset ud i at skulle investere i noget, der er altså det her børsnoterede univers kan vi ikke forvente kan give jer noget særligt højt afkast, så vi skal ud i de mere avancerede ting, som kræver mere arbejde, som kræver højere omkostninger og det er altså det, vi kigger ind i nu, og det her det er ikke nogen helt enkelt diskussion, fordi det er selvfølgelig på det her område, som det er på alle mulige andre områder, at omkostninger skal ses i sammenhæng med den kvalitet, den service og det afkast, vi i øvrigt kan få ud af det. Men vi er på vej ud i noget, hvor man må forvente, at vi skal bruge flere omkostninger på det her, end vi har gjort hidtil, hvis vi skal skabe gode afkast. Og derfor var det jo rart at se i 2015, at der var en sammenhæng i den forstand, at der hvor vi havde brugt ekstra omkostninger, det var også der, at vi havde det ekstra afkast. Hvis jeg skal sammenligne vores omkostninger, de officielle omkostningstal med branchen, så, som jeg siger, pr. medlem koster det 560 kr. i Lægernes Pensionskasse. Gennemsnittet er næsten 850 kr. over de danske pensionsselskaber. Vi bruger 1,1 pct. af indbetalingerne. I gennemsnit er det 3,1 af indbetalingerne. Vi bruger 0,04 pct. af formuen. I gennemsnit er det 0,28 pct. Så vi ligger pænt til på medlemmer, men er selvfølgelig der præget af, at I ikke er flere end I er, havde jeg nær sagt er en forholdsvis begrænset skare i denne her sammenhæng. Hvorimod når man kigger på den økonomiske del af det, så har I jo heldigvis hver af jer en stor pension og det gør jo, at vi har de eller er med til, at vi har de her meget fine omkostningstal, målt i forhold til de penge, vi forvalter. Så vil jeg sige lidt omkring solvens. Det første, jeg vil nævne, det er, at 1. januar 2016 det var en skelsættende dato for den danske pensionsbranche og for den europæiske forsikringsbranche, for der trådte nogle fuldstændigt nye regler i kraft. Og Side 13 / 40

14 det er regler, der har et omfang, der gør, at der vil ske en voldsom konsolidering i forsikringsbranchen i Europa. Fordi det er blevet så krævende at være finansiel institution. Der er så meget compliance, som det hedder i det sprog, så mange regler man skal leve op til, at der er rigtig, rigtig mange institutioner, der simpelthen må give op, fordi de ikke er i stand til at leve op til alle de regler, der er. Og der er altså en rigtig god nyhed her, at vi lever op til det her omfattende sæt af nye regler, som trådte i kraft 1. januar 2016, og vi er lige nu i gang med at lave de første indberetninger og det fungerer også, som det skal. I har ingen ide om, jo lige præcis i jeres branche har man måske også en ide om, hvor mange indberetninger, vi bliver omfattet af. Det er helt enormt, så meget der bliver bedt om. Det er den ene ting, jeg vil nævne omkring solvens. Det er den rigtig gode nyhed, at vi lever op til de nye regler og det kommer vi også til at gøre i de kommende år. Så efter de tre omvalgsrunder, der har været, så kan man sige, at hvor pensionskassen gik fra en situation, hvor der var meget fokus på den solvensmæssige side på grund af de garantier, der var givet, så er vi nu der, at nu er vores solvensmæssige side meget robust. Men det betyder så bare, at nu skal vi bruge al vores krudt på at finde ud af, hvordan er vi så i stand til at sikre jer nogle gode pensioner under de her nye forhold? Både under de nye regulatoriske forhold og også de her nye produktmæssige forhold. Så det er det, vi bruger rigtig mange kræfter på i dagligdagen lige nu. Og så en lille smule omkring banken. Banken vokser. Vi har nu det, vi kalder et forretningsomfang på over 20 mia. kr. Linda var inde på det. De penge, som pensionskassen har investeret i banken, bliver forrentet rigtig godt. 12,2 pct. i Antallet af kunder stiger. Linda var inde på det. 4 ud af 10 læger er kunder i banken og 2 ud af 10 er det, vi kalder fuldkunder, altså har deres engagement hos os. Vi oplever en stigende konkurrence i banken og det har simpelthen noget at gøre med de andres forhold mere end vores egne. De andre er kommet tilbage. De andre har fået luft nu, efter de der meget, meget vanskelige år i 2008 og 2009, hvor der virkelig var nogle af dem, der var nede og havde store vanskeligheder, så er de nu tilbage og i hvert fald i deres egen selvforståelse har nu råd til at begynde at kaste sig ud over markederne igen. Og vi oplever denne her stigende konkurrence og vi er i gang med at kigge på vores kreditpolitik og på priser for hele tiden at sikre os, at vi rent faktisk er i stand til at tilbyde jer noget, som rent faktisk er tidssvarende og konkurrencedygtigt. Som Linda kort var inde på, så har vi her i starten af 2016 brugt en del krudt på Totalkredit, fordi de af jer, der har Totalkreditlån vil vide, at bidragssatserne blev sat op, og de af jer, der ikke har det, vil sikkert også vide det, fordi det var ikke den mest vellykkede måde, de fik gjort det på. Jeg vil bare ganske kort, jeg vil ikke gå ind i detaljer, jeg vil bare sige, at i vores overvejelser om, hvordan vi skal reagere på det her, der har vi fokus på tre grupper. Vi har dels fokus på dem af jer, der er kunder i banken og har et Totalkreditlån, hvor vi gerne vil sikre, at I har konkurrencedygtige priser, men Side 14 / 40

15 det vil vi gerne gøre på en måde, så de to andre grupper, nemlig de af jer, der er i banken, men ikke har et Totalkreditlån, og de af jer, der slet ikke er i banken, at det også er fornuftigt for jer, så vi er meget fokuseret på i de løsninger, vi vælger, at det er fornuftigt for alle grupper. Og det tror vi er lykkedes indtil videre. Det er stadigvæk lidt uklart, hvordan det her kommer til at forløbe, men vi følger det meget, meget tæt. Og så slutter jeg bare af med det her. Jeg tror, den eneste del af reklamen, som Linda ikke var inde på, det var, at ifølge den, der hedder pengepriser.dk er vi også den billigste for 8 eller 9 ud af de standardfamilier, de laver. Vi er meget fokuseret på, at 6 ud af 10 læger ikke er kunder i banken og 8 ud af 10 så ikke er fuldkunder og vi tror faktisk, at der er nogle af jer, der ikke er kunder, som ville have glæde af det, så I skal nok forvente, at vi vil gøre en lille smule for at i hvert fald gøre jer opmærksom på, hvad det er vi kan. Det var, hvad jeg havde til regnskabet. Dirigenten: Ja, tak til Chresten Dengsøe. Det er jo sådan, at den udsendte årsrapport, og I kan se på side 40, at revisor har givet det, man kalder en blank påtegning og Ernst & Young og Per Gunslev er også til stede og han nikker det er ham, der har sagt det. Og på side 42 er det således, at den lægelige revisor Jens Christian Hedemann Sørensen jeg ved ikke, var han her ikke i dag? Nå, du er dernede. Hej. Så er jeg tryg igen. Jeg var lidt nervøs for, det er man altid, når revisoren udebliver, men han har også givet det, vi kalder en blank påtegning, så det skal ikke forhindre os i at godkende regnskabet. Er der nogen, der har nogen spørgsmål eller bemærkninger til regnskabet, så er der jo mulighed for det også. Det er der ikke. Det skal jo godkendes det her. Kan forsamlingen godkende regnskabet? Det kan man. Det var en god start, Chresten. Ja, hvad kan det ikke ende med. Ja vi er færdige med punkt D. Årsregnskabet blev enstemmigt godkendt. PUNKT E. FASTSÆTTELSE AF MEDLEMSBIDRAG Dirigenten: Og nu er vi fremme ved punkt E. Fastsættelse af medlemsbidrag og det er jo således, i det udsendte materiale på side 5 og side 6, der er der bemærkninger om det, og det plejer vi jo ikke at forstå, nogen af os, men det, det handler om, det er jo, at vi skal fastsætte et medlemsbidrag og en regulering, der er i overensstemmelse med udviklingen i de overenskomstmæssige pensionsbidrag og lønnen fra sidste regulering. Og det er det, som afspejles i de procentsatser, der fremgår af tabellerne 1 og 2, altså 1,18 pct. i stigninger og for praktiserende læger og øjenlæger og praktiserende øre-, næse-, halslæger, ligger det nogenlunde det samme, lidt afhængigt af alderen. Og det fører jo så til på den næste side, at det rent teknisk skal følges ud i pensionsregulativerne, men det korte af det lange er, reguleringen svarer til de over- Side 15 / 40

16 enskomstmæssige reguleringer. Det plejer vi at godkende. Det vil jeg sætte pris på, at vi gør. Det gør vi. Det var dejligt. Jeg ville så nødigt skulle til at forklare det. Tak for det. Bestyrelsens forslag til medlemsbidrag blev enstemmigt godkendt. PUNKT F. FORSLAG FRA BESTYRELSEN, DELEGEREDE ELLER MED- LEMMER Dirigenten henviste til det udsendte materiale. Dirigenten: Så er vi nemlig fremme ved punkt f, som er forslag fra bestyrelsen, delegerede eller medlemmer og der har vi jo, som det allerede er sagt af formanden, en række forslag. Og for dem af jer, der har det udsendte med, der er det nogle forslag, som fremgår af siderne 10 og de følgende sider. Og jeg vil tage dem en efter en. Jeg vil nok lige tage henvisningerne med. Forslag 1 fra bestyrelsen om at give bestyrelsen mulighed for at give prokura til ansatte i pensionskassen Dirigenten henviste til det udsendte materiale. Dirigenten: Det første forslag, som stilles af bestyrelsen, det er et forslag om at give bestyrelsen mulighed for at give prokura til ansatte i pensionskassen. Og det handler simpelthen om at gøre det lettere, så man ikke hver gang skal have fat i et bestyrelsesmedlem til mere simple ting, men er jo også sikret ved, at det er bestyrelsen, som afgør, hvem der gives prokura til i pensionskassen. Et forslag til ændring af vedtægtens 13, stk. 2. Og de kan så hver især tegne pensionskassen, ikke alene, men i forening med en direktør. Det lyder meget fornuftigt. Det ser jeg også på forsamlingen, de synes. Skal vi ikke sige, at det godkender vi? Det gør vi. Bestyrelsens forslag 1 blev enstemmigt godkendt. Forslag 2 fra bestyrelsen om ændring af pensionskassens navn Dirigenten henviste til det udsendte materiale. Dirigenten: Så har vi forslag 2 fra bestyrelsen og det er et forslag om ændring af pensionskassens navn, således at man foreslår, at der står godt nok forsalg til en ny formulering, men det er formentlig forslag, at vi nu i stedet for kalder Lægernes Pensionskasse for Lægernes Pension pensionskassen for læger, i daglig tale Lægernes Pension og således, at vi indsætter en ny 22 om binavnene, nemlig Lægernes Pensionskasse og Lægernes Pensionskasse af Er der anledning til at Side 16 / 40

17 supplere med nogen bemærkninger til det? Ja, du vil godt lige supplere. Så gør du det. Værsgo Adm. direktør Chresten Dengsøe: Det er nok her, at det her med debuttanten kommer op, at man tør stille sig op og sige noget som helst om det her. Jeg vil lige kort fortælle jer lidt omkring baggrunden for det her. For et år siden hørte I, at der var igangsat et arbejde omkring det, der hedder ny visuel identitet. Det er, når man sådan synes, at nu har ens logo og skriftform osv. set ud på den samme måde i snart 10 år. Så begynder det at se lidt gammeldags ud, så vil man gerne ændre lidt på det. I den forbindelse har vi så også kigget lidt på navnene, og det ser sådan her ud i dag. Lægernes Pensionskasse, Lægernes Pensionsbank og Lægernes Pensionsinvestering. Det er de tre væsentlige virksomheder, vi har, og som I kender det. Hvis vi starter fra neden af med Lægernes Pensionsinvestering og Lægernes Pensionsbank, så er problemet med de navne, at de ikke er særligt dækkende. De var sådan set ganske glimrende dengang, banken og investeringsforeningen blev stiftet, fordi da drejede det sig kun om pensionsmidler. Men det gør det ikke i dag. Vi investerer andet end pensionsmidler i investeringsforeningerne og vi har meget andet end pensionsprodukter i banken. Så første runde i det her handlede altså om, at ændre navnet i banken og investeringsforeningerne. Og den sidste del af det handlede så om pensionskassen. Og der må jeg sige, min erfaring indtil nu det er, at det skiller lidt det her med hensyn til, hvor god en ide man synes det er. Det er sådan typisk et spørgsmål om, hvor gammel man er. Men nu vil jeg så prøve på at dels vise jer det nye eller sådan fligen af den nye visuelle identitet og så vil jeg prøve på at overtale jer her, prøv at lægge mærke til de gamle logoer. Så står der Lægernes med tyndt og så står der Pensionskasse med tykt og så står der Lægerne med tyndt og så Bank med tykt osv. og nu skal I se, hvordan det kommer til at se ud i fremtiden, hvis I godkender det. Så bliver det Lægerne med fed skrift og Pensionsbank og Invest med tyndt ja vi vil meget gerne, og i forskellige sammenhænge både kunne skrive Lægernes Pension og Bank osv. Så det er sådan grunden til, vi vil gerne have, at tingene hænger nogenlunde sammen. Det er den ene ting. Den anden ting, jeg vil sige, det er, at når jeg skal ansætte nye kolleger, så er ordet pensionskasse ikke nødvendigvis det mest sexede. Det er ja, vi har undersøgt det, det er et ord, der i hvert fald kan findes helt tilbage til Ja. Så nogle af os har også en interesse i, at det rent faktisk bliver ændret og da vi så stadigvæk har ordet pensionskasse i navnet, så vil jeg sige, at de af jer, der godt kan lide at kalde det pensionskasse, det kan I jo så bare blive ved med. Dirigenten: Ja. Det var jo en overbevisende salgstale, må man sige, og så den der lille snert med, at det er kun de ældre, der ikke kan finde ud af at skifte sådan noget om, ikke? Den noterer jeg mig også. Jeg synes personligt, det er en god ide, men er der nogen over 67, der synes det er en dårlig? Eller skal vi sige, at nu har de alligevel brugt penge på hele det der flotte layout, så skal vi ikke godkende det? Bestyrelsens forslag 2 blev enstemmigt godkendt. Side 17 / 40

18 Ja, ja, sådan er det altid med nye direktører. De får lige lidt snor det første år. Forslag 3 fra bestyrelsen om ophævelse af fristen på 3 måneder for at indbringe bestyrelsens afgørelser til ankenævnet for forsikring eller en voldgift Dirigenten henviste til det udsendte materiale. Dirigenten: Vi går videre til forslag 3 og det er et forslag om ophævelse af fristen på 3 måneder for at indbringe bestyrelsen afgørelser til ankenævnet for forsikring eller en voldgift. Og det er jo, som I kan se i virkeligheden nærmest en imødekommelse af den måde, man gør i dag. Man afviser ikke folk, hvis ikke de når inden for en 3- måneders frist at indbringe sager for ankenævnet eller for en voldgift og det, man lægger op til her, det er, at man i virkeligheden nu i pensionsregulativet fjerner denne 3-måneders frist. Det er vel en service over for de mennesker, der ikke når det? Er der nogen, der synes det er en ja, det er godt, det er vi glade for. Det er en god service. Det er en god service. Bestyrelsens forslag 3 blev enstemmigt godkendt. Forslag 4 fra bestyrelsen om, at der i vedtægten og pensionsregulativet gives pensionskassen hjemmel til at modtage beskattede pensionsbidrag fra medlemmer i Grønland, i overensstemmelse med de kommende grønlandske skattereglers forventede indhold Dirigenten henviste til det udsendte materiale. Dirigenten: Så bevæger vi os til vores tidligere besiddelser. Nu skal vi nemlig frem til forslag 4 fra bestyrelsen og som man kan se, så er det altså et forslag om, at der i vedtægten og pensionsregulativet gives pensionskassen hjemmel til at modtage beskattede pensionsbidrag fra medlemmer i Grønland, i overensstemmelse med de kommende grønlandske skattereglers forventede indhold, og det er altså et ønske om, at man tager højde for, hvordan det formentligt bliver på Grønland og de af jer, der har været med tidligere, vil jo vide, at vi har behandlet et fuldstændigt tilsvarende forslag på Færøerne, og det vil sige, at det vi i virkeligheden nu lægger op til, det er, at man teknisk set, der hvor der i dag står, at man har en sådan mulighed for Færøerne, der skriver man nu: Færøerne og Grønland. Eller Grønland, undskyld. Kan vi godkende det? Det kan vi godt. Dejligt. Det går rigtig godt. Bestyrelsens forslag 4 blev enstemmigt godkendt. Side 18 / 40

19 Forslag 5 fra bestyrelsen om ophævelse af begrænsninger i adgangen til at foretage private indbetalinger for medlemmer, der er skattepligtige til F æ- røerne Dirigenten henviste til det udsendte materiale. Dirigenten: Så er vi fremme ved det næste forslag, som er forslag 5 og det er således, at det handler om ophævelse af begrænsninger i adgangen til at foretage private indbetalinger for medlemmer, der er skattepligtige til Færøerne og det, der fremgår her af begrundelsen er jo, at man i forbindelse med, at man lavede disse regler for Færøerne, da lavede man en række begrænsninger i muligheden for indbetaling og det har vist sig at være overflødigt med disse begrænsninger og nu foreslår man så i virkeligheden, at de to steder, hvor man har haft sådanne begrænsninger, at vi nu fjerner dem. Det gør vi. Dejligt. Bestyrelsens forslag 5 blev enstemmigt godkendt. Forslag 6 fra bestyrelsen: Konsekvensrettelse til bestyrelsens forslag 1 på den ordinære generalforsamling 2015 Dirigenten henviste til det udsendte materiale. Dirigenten: Så er vi da efterhånden fremme ved forslag 6 fra bestyrelsen, side 14. Det er en ren tilståelsessag, kan I se. Der står, vi har jo tidligere besluttet at ophæve den vedtægtsmæssige opdeling i flere afdelinger, men der var lige en enkelt bestemmelse, som vi ikke lige helt fik med ved den lejlighed og den skal vi så lige have rettet nu, nemlig en bestemmelse i 10.1, hvor der står om nogle medlemmer, selvstændige erhvervsdrivende, at de optages i en særlig afdeling. Og det gør de jo altså ikke. Så det er en rent teknisk ting. Det tror jeg godt, at vi kan blive enige om. Dejligt. Bestyrelsens forslag 6 blev enstemmigt godkendt. Forslag 7 fra bestyrelsen: Forslag til generel bemyndigelse Dirigenten henviste til det udsendte materiale. Dirigenten: Så det sidste forslag fra bestyrelsen. Det er det traditionelle forslag, nemlig at man her i generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at foretage rent formelle og sproglige ændringer, således at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen også bliver glade. Og det er selvfølgelig ændringer, som ligger inden for det, som vi nu har vedtaget, men vi giver altså en bemyndigelse til bestyrelsen og det håber jeg også bare, vi kan gøre. Side 19 / 40