Notater fra møde i Akademiraadet onsdag den 28. januar 2004

Transkript

1 Notater fra møde i Akademiraadet den 28. januar net-notat NET. Ref januar 2004 Udkast til referat af mødet den 28. januar 2004 er godkendt på Raadets møde den 18. februar På baggrund af det godkendte referat er udarbejdet følgende notater, som udlægges på Raadets hjemmeside. Sager, der ikke blev endeligt afgjort på mødet, samt sager af mere intern karakter, er ikke omtalt her. Notater fra møde i Akademiraadet onsdag den 28. januar 2004 Mødet blev afholdt kl ca (med pause til spisning) på Akademiraadets kontor. Inden mødet var der afholdt møder i faggrupperne. Til stede: Arkitekterne: Carsten Hoff (dirigent), Kristine Jensen, Tage Lyneborg (faggruppeformand) og Karen Zahle (raadsformand). Billedhuggerne: Sophia Kalkau, Bjørn Nørgaard, Jesper Rasmussen og Elisabeth Toubro (faggruppeformand). Malerne: Søren Ankarfeldt, Malene Landgreen, Berta Moltke og Niels Reumert (faggruppeformand). Referent: Akademisekretær Tove Lergaard. Tage Lyneborg og Kristine Jensen måtte forlade mødet under sidste del af behandlingen af punkt 13. BEHANDLEDE SAGER Guldmedaljekonkurrencen 2004: Det Fremmede (25.09/2004) Program og tidsplan for konkurrencen blev endeligt vedtaget. Konkurrencen udskrives den 1. marts Program og almindelige betingelser lægges også ind på Raadets hjemmeside. Ansøgningsfrist for den første etape er 17. maj Der kan søges om et af de 6 rejselegater á kr. til Istanbul, Tokyo eller Grønland. Rejserne skal være afsluttet senest af rejselegaterne, i alt kr., afholdes af Zacharias Jacobsens Legat, de resterende kr. afholdes af de opsparede konkurrencemidler. Konkurrenceudvalget udvælger de 6 legatmodtagere, der efter rejsens afslutning hver skal beskrive deres opfattelse og oplevelse af det fremmede i et konkret værk, der kan vises på en eventuel senere udstilling. Disse værker skal indleveres den Besvarelserne skal være ledsaget af i tekst, fotos m.v., der kan anvendes i et eventuelt katalog. Konkurrenceudvalget bedømmer de 6 værker og indstiller herefter til Raadet om præmiering og udstilling. Med hensyn til formidlingen af de 6 værker, vil Raadet prioritere en udstilling evt. med et mindre katalog, hvis økonomien er dertil - frem for en bog om værkerne. Festsalen på Charlottenborg forsøges reserveret i perioden februar 2005 til indlevering, bedømmelse og udstilling. Amager Strandpark, fredning. Klage til Naturklagenævnet. (25.02.a) Fredningsnævnet for København har afgjort fredningssagen om Amager Strandpark. Den 9. januar har Raadets formand sendt en foreløbig klage til Naturklagenævnet over Fredningsnævnet for Københavns afgørelser. Raadets endelige klage til Naturklagenævnet afsendt i skrivelse af 4. februar 2004 lyder: Med henvisning til Akademiraadets foreløbige klage af 9. januar 2004 over kendelser afsagt den 15. december 2003 af Fredningsnævnet for Københavns Amt om fredning af Amager Strandpark, skal Akademiraadet herved uddybe denne klage:

2 Notater fra møde i Akademiraadet den 28. januar Ophævelse af fredningen på en del af Amager Strandpark Akademiraadet kan overordnet tilslutte sig Danmarks Naturfredningsforenings klage af 12. januar 2004 over kendelsen. Også Akademiraadet finder det principielt uacceptabelt, at ophævelse af en fredning begrundes i en kommunes - eller anden myndigheds behov for finansiering af et eller andet nok så sympatisk projekt. Stadfæstes denne kendelse, vil det reelt undergrave fredningsbegrebet, og omdanne fredninger til en kapital for kommunale investeringer. Placeringen af badeanstalten Helgoland Akademiraadet skal desuden påklage Fredningsnævnets beslutning om, hvor søbadeanstalten Helgoland må placeres og begrundelsen herfor. Det er Raadets opfattelse, at Helgoland i sin nuværende udformning og placering er et vigtigt pejlemærke af stor kulturhistorisk værdi, og Raadet skal opfordre til, at denne værdi kan fastholdes i et nyt, fritliggende badeanlæg. Rådet mener, at den visuelle sammensmeltning af mole og badeanstalt vil være arkitektonisk uheldig, dels fordi den vil sløre øens præcise afslutning mod nord, dels fordi badeanstalten vil miste sin karakteristiske lethed, når den ikke har åbent vand omkring sig. I forhold til den arkitektoniske værdi, der opnås ved et fritliggende Helgoland, ser Raadet ingen problemer i, at udsigten fra øen brydes af badeanstalten. Valg af 1 medlem til Vejdirektoratets Jury for Vejprisen ( ) Vejdirektoratets Vejpris uddeles til arbejder for og med veje, som har fine æstetiske kvaliteter og er passet smukt ind i omgivelserne. Prisen kan tildeles for hele eller dele af et vejanlæg og kan tildeles enkeltpersoner, forvaltninger, organisationer, institutioner, konsulenter, entreprenører m.m. og uddeles til et eller flere emner efter skøn fra en jury. Valgperioden i denne jury for maleren Frithioff Johansen (medlem siden ) udløb den Frithioff Johansen blev genvalgt for perioden Evt. anbefaling af ansøgning om distributionstilskud til tidsskrifter ( ) Raadet besluttede, at man principielt må afstå fra at afgive anbefalinger el.lign. til ansøgninger om portostøtte; ikke mindst fordi Raadet i sin kommentar til Folketingets Kulturudvalg allerede har tilbudt at stå til rådighed for det nedsatte fordelingsudvalg i spørgsmål vedrørende tidsskrifter/blade om arkitektur og billedkunst og tilgrænsende kunstarter. Undersøgelse af kunststøtteordninger ( ) Økonomistyrelsens undersøgelse fra december 2003 af en række kunststøtteordninger (Kunstfonden, Statens Musikråd, Teaterrådet, Billedkunstrådet, Litteraturrådet, Biblioteksafgiften) var udsendt til Raadets medlemmer. I kulturministerens kommentarer til undersøgelsen i pressemeddelelse af oplyses det bl.a., at ministeren i samarbejde med Kunstfonden vil udarbejde en ny bekendtgørelse om Kunstfondens virksomhed, hvori der stilles krav om en større gennemsigtighed vedrørende ansøgerfelt, modtagere og tildelingskriterier. Undersøgelse viser, at Kunstfondens arbejdslegater i et vist omfang er tildelt modtagere af livsvarige ydelser, om hvilket det hedder i Kulturministeriets pressemeddelelse af 12. december 2003: Det er ikke meningen, at modtagere af livsvarige ydelser også i høj grad skal modtage andre former for legater. Når det alligevel sker, så tyder det på en systemfejl. Det viser, at der er behov for en afklaring af dette spørgsmål, siger han (ministeren). Raadet bad formanden gøre kulturministeren opmærksom på, at Raadet ikke var enig i denne udlægning. Raadsformandens brev af 9. februar 2004: Kære kulturminister Brian Mikkelsen,

3 Notater fra møde i Akademiraadet den 28. januar I pressemeddelelse af 12. december 2003 omtaler du den kunststøtteundersøgelse, som Økonomistyrelsen har foretaget, bl.a. om fordelingen af Statens Kunstfonds midler. Akademiraadet drøftede på sit sidste møde undersøgelsens indhold, og havde forståelse for ønsket om, at man lader allerede foretagne uddelinger kontrollere, og Raadet var desuden enig med ministeren i, at det er vigtigt at skabe størst mulig åbenhed omkring uddelingerne fra Statens Kunstfond. Raadet var derimod ikke enig i, at det kan betragtes som en systemfejl, at modtagere af livsvarige ydelser, også er tildelt arbejdslegater. De livsvarige anerkendelser, som Statens Kunstfonds Repræsentantskab tildeler, kan ikke sammenlignes med de arbejdslegater, som et af Kunstfondens udvalg uddeler. Det er to helt forskellige ydelser, og en modtager af en livsvarig ydelse hædersgave som de blev benævnt tidligere bør ikke udelukkes fra at modtage arbejdslegater, der kan gøre dem i stand til at udøve og udvikle deres kunst. Raadet hæftede sig også ved ministerens udtalelserne om udarbejdelsen af en ny bekendtgørelse om Kunstfondens virksomhed, hvori der stilles krav om en større gennemsigtighed vedrørende ansøgerfelt, modtagere og tildelingskriterier. Akademiraadet vil gøre opmærksom på, at man meget gerne deltage i drøftelserne med Kunstfonden omkring eventuelle ændringer af bestemmelserne for Statens Kunstfonds uddelinger. Meddelelser Æresmedlem (05.04) Arkitekten, professor Viggo Møller-Jensen, der blev udnævnt til æresmedlem i 1991, er død den 20. december Leo Estvads Legat (48.16) Legatbestyrelsen har fulgt Raadets indstilling og har i december tildelt maleren Jørgen Teik Hansen årets portion på kr. Proprietær Zacharias Jacobsens Legat Frederiksborgmuseet (47.04) Frederiksborgmuseet har meddelt, at maleren Henrik Have har afleveret det bestilte portræt af komponisten Per Nørgaard. 2/3 af honoraret afholdes af legatet. Hirschsprungs Samling. Beskikkelse for perioden indtil ( ) Kulturministeriet har oplyst, at maleren Vibeke Mencke Nielsen er beskikket som medlem af bestyrelsen for perioden fra til Faktisk blev Vibeke Mencke (sammen med Hein Heinsen) indstillet den for de kommende 6 år, dvs. til Imidlertid har Kulturministeriet først genbeskikket med brev af for perioden Beskikkelsen er kun for 4 år, idet Ministeriet ønsker at leve op til fundatsens krav om, at alle beskikkelser ikke må udløbe samtidig. De nuværende medlemmer er således beskikket for hhv. 2, 4 og 6 år. Den næste beskikkelsesperiode for det raadsudpegede bestyrelsesmedlem bliver igen for 6 år. Høring vedr. nyt cirkulære om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri ( ) Raadets høringssvar til Erhvervs- og Boligstyrelsen er afsendt den 14. januar I svaret tilslutter Raadet sig på alle punkter de ændringsforslag og kommentarer, der er fremsat af Billedkunstnernes Forbund i brev af 14. januar. Det tilføjes i svaret, at Raadet tillige kunne ønske en form for registrering af de udsmykninger, der bliver udført inden for cirkulærets bestemmelser. Udtalelsen af fra BKF til Erhvervs- og Boligstyrelsen, som Raadet har tilsluttet sig, lyder: Under henvisning til af 18. december 2003 skal BILLEDKUNSTNERNES FORBUND hermed fremkomme med sine bemærkninger til det forelagte udkast til ændring af cirkulære om kunstnerisk udsmykning af statslig byggeri m.v. Forhøjelse af beløbsrammen fra 1% til 1,5% Det er vores opfattelse, at den foreslåede forhøjelse af beløbsrammen ikke modsvarer Folketingets beslutning af 23. marts 1999 om at forhøje beløbsrammen med 0,2 %. Såfremt det fastholdes at beløb til kunstnerisk udsmykning alene skal beregnes af håndværkerudgifterne, mod tidligere den samlede byggeudgift, er det nødvendigt at forhøje beløbsrammen til 1,8 % for at bringe cirkulæret i overensstemmelse med Folketingets beslutning.

4 Notater fra møde i Akademiraadet den 28. januar I udkastet lægges der op til at beløbsrammen til kunstnerisk udsmykning alene bliver beregnet af håndværkerudgifterne. I det gældende cirkulære bliver beløbsrammen beregnet af den samlede byggeudgift. Dette betyder, at der ikke længere beregnes et beløb til kunstnerisk udsmykning af byggeudgifter som eksempelvis teknikerhonorar, uforudsete udgifter, administration m.v. Disse udgifter udgør almindeligvis % af de samlede byggeudgifter. For at opveje forskellen mellem beregning efter de rene håndværkerudgifter og den samlede byggeudgift er det derfor nødvendig at hæve beløbsrammen til 1,7-1,8 %. I modsat fald bør man overveje at ændre beregningsgrundlaget således, at det er den samlede byggeudgift i stedet for håndværkerudgifterne - som lægges til grund for beregning af udsmykningsbeløbet. Minimumsbeløbsramme Det bør fremgå af cirkulæret at der alene er tale om minimumsramme. Ved nogle byggeprojekter kan der være behov for at anvende et større beløb til kunstnerisk udsmykning end cirkulæret giver mulighed for. Idet der kan opstå tvivl om der er tale om en maksimumsbeløbsrammen ønskes det præciseres, at der ikke er noget til hinder for at anvende et større beløb til kunstnerisk udsmykning. Statens Kunstfond Vi mener, at det stadig skal været et krav at bygherren skal aftale den videre procedure med Statens Kunstfond f.s.v. angår projekter med en anskaffelsessum ekskl. moms på over 25 mio. kroner. Statens kunstfond har i en årrække fungeret som rådgiver i forbindelse med større udsmykninger. For at sikre et højt kvalitativt niveau ved større udsmykninger, mener vi at det er vigtigt, at Statens Kunstfond stadig indtager den centrale rådgivende funktion. Omformulering af 5 Cirkulærets 5, stk. 2 ønskes omformuleret, idet der kan opstå tvivl om der skal afsættes et beløb til kunstnerisk udsmykning for de byggeprojekter som ikke findes egnede til kunstnerisk udsmykning. Af cirkulærets 5, stk. 2 fremgår det, at bygherren træffer efter drøftelse beslutning om, hvorvidt der skal ske kunstnerisk udsmykning i forbindelse med byggeriet. Bestemmelsen skal øjensynlig læses i sammenhæng med 2, således at der også for de byggeprojekter som ikke findes egnede til kunstnerisk udsmykning skal afsættes en beløbsramme, som efterfølgende kan anvendes til et andet projekt indenfor en 3-årig periode. Kunstnerisk udsmykning ctr. kunst i det offentlige rum Cirkulæret ønskes omdøbt til kunst i det offentlige rum. I lighed med navneændringen i Statens Kunstfond fra udsmykningsudvalget til det bredere og nutidige udvalget for kunst i det offentlige rum ønskes ændringen også gennemført i nærværende cirkulære. Generelle betragtninger om udsmykningscirkulæret Udsmykningscirkulæret har nu virket i 20 år og vist sig at være en god måde at fremme billedkunsten på - til glæde for offentligheden og ansatte i den offentlige forvaltning. Betænkningen om billedkunst fra 1998 redegjorde for en række ændringer til ordningen, hvoraf flere af disse forslag er medtaget i det fremsendte udkast. Dog mangler der stadig nogle væsentlige ændringer, som ville kunne bidrage til at gøre ordningen mere tidssvarende. Statslige byggebevillinger til statslige aktieselskaber bør også omfattes af ordningen. Større statslige byggerier gennemføres i dag ofte i selskabsform, hvorfor det er nødvendig tillige at udforme et regelsæt for dette område, såfremt formålet med en statslig beløbsramme til kunstnerisk udsmykning ikke skal udhules yderligere. Der bør gennemføres en løbende kontrol med ordningen. Statens Kunstfond har i de seneste år modtaget meget få henvendelser som er affødt af ordningen, hvilket ikke kan tilskrives en manglende statslig byggeaktivitet eller at flere byggeprojekter ikke er omfattet af ordningen end tidligere. Amtslige- og kommunale byggerier bør omfattes af ordningen. Enkelte amter og kommuner har indført tilsvarende ordninger, men de spores en træghed i regionerne til at indføre et regelsæt som er på omgangshøjde med statens udsmykningscirkulære. Raadets kommentarer til forslag til lokalplan for om- og udbygning af Nyboder Skole- og Den Frie Udstillingsbygning, København ( ) Den 12. januar 2004 er følgende indsigelse fra Akademiraadet sendt pr. til Bygge- og Teknikforvaltningen Forslag til lokalplan: NYBODER SKOLE Akademiraadet har studeret og drøftet det fremsatte forslag til lokalplan for området ved Nyboder Skole, og finder anledning til at fremsætte følgende kommentarer: Akademiraadet kan tilslutte sig den overordnede vurdering i forslaget (side 11), om at Områdets placering som bindeled mellem store parkområder (Østre Anlæg og Kastellet) betyder, at hele

5 Notater fra møde i Akademiraadet den 28. januar områdets karakter med fritstående bygninger beliggende i et åbent, grønt område bør fastholdes og understreges. Det forekommer imidlertid ikke Akademiraadet, at man med det foreliggende forslag har imødekommet denne overordnede synsvinkel. Opførelsen af en stor multihal til brug for skolen, og i tilknytning hertil et voluminøst boldbur, forekommer på meget uheldig vis at fortætte bebyggelsen og forstyrre den visuelle oplevelse af den fredede udstillingsbygning, som ellers for nærværende stadig fremtræder, også fra syd og sydøst set, både skulpturel rig og som et fritliggende værk. Sagen er blandt andet, at boldbur-hegnet kun vil opleves nogenlunde transparent, når man ser vinkelret ind på netfladen, mens det for trafikanter på Øster Vold og Kronprinsessegade vil fremtræde som en lukket væg, der spærrer for udstillingsbygningens sydfacade, og samtidig reelt - på grund af sit omfang vil fratage bygningerne i området det frirum, som er med til at gøre dem fritliggende. Man savner i øvrigt i denne forbindelse en belysning af de forskellige bygningers og terræners indbyrdes højdeforhold: Nord-syd- og øst-vest-snit gennem multihallen og omliggende bygninger og arealer. Sådanne tegninger ville ellers muliggøre en vurdering af de væsentlige realiteter, som ikke tilstrækkeligt klart kan fremgå af tekst, planer og perspektivtegninger. Den eksisterende boldbane og dens frirum er jo ikke alene til gavn for oplevelsen af de fritliggende bygninger, men også for den visuelle sammenhæng, man oplever mellem de resterende voldpartier i Østre Anlæg og på Kastellet; men som med de foreslåede udbygninger forringes. Dette vil ikke mindst opleves af de tusindvis af mennesker, der dagligt færdes på gang- og cykelsti langs Kastelanlægget til og fra arbejde. Akademiraadet noterer sig desuden, at der med lokalplanen åbnes mulighed for opførelse af en 40 m2 café-pavillon mellem udstillingsbygningen og Øster Voldgade. Da der ud over en række kvalitetsmæssige forskrifter ikke oplyses noget mere præcist om denne bygning, henstilles det, at en egentlig stillingtagen i dette spørgsmål henstår, indtil konkrete planer samt fredningsmyndighedernes indstilling til udvidelsesforslaget foreligger. Akademiraadet finder det derfor ikke på det foreliggende grundlag muligt eller hensigtsmæssigt at anbefale forslaget, idet Raadet ikke kan se, at den overordnede vurdering og de krav, som ifølge den bør stilles til at fastholde og understrege områdets karakter med fritstående bygninger beliggende i et åbent, grønt område kan opfyldes med forslaget og ganske særligt fordi oplevelsen af den fredede udstillingsbygning i et rimeligt frirum ødelægges. Akademiraadet skal derfor henstille, at man helt undlader at bygge yderligere i området mellem Den Frie Udstillingsbygning og Nyboder Skole, og at man i hvert fald undlader opførelsen af det foreslåede boldbur. PS: Et besøg den 6. januar på den (i lokalplanpjecen, bagsiden) annoncerede udstilling af lokalplanforslaget på Biblioteket på Dag Hammarskjölds Allé var forgæves. Udstillingen var nedtaget. Tre forstørrelser af sider i lokalplanpjecen var, hvad der var tilbage. Ruth og Finn Torjussens Legat (46.15) 2 hædersgaver á kr., der udbetales den 9. februar, er af legatbestyrelsen (raadsformanden og formændene for billedhugger- og malerfaggruppen) tilkendt billedhuggeren Eva Koch og maleren Mogens Gissel. Tove Lergaard 3. marts 2004