UTA-projekt i Viborg Kommune

Transkript

1 VIA UC UTA-projekt i Viborg Kommune Procesevaluering: Vi har skabt noget, der ikke var til stede da projektet startede Håkon Grunnet & Susanne Minds, VIA UC

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Hovedkonklusioner...3 Om undersøgelsen...4 Resume og anbefalinger...4 Beslutningsproces og organisering...5 Kortlægning og analysearbejde...6 Indsatsområder og temaprojekter...7 Det tværsektorielle samarbejde internt i Viborg Kommune...10 Samarbejde ud af kommunen Viborg Kommune og ungdomsuddannelserne mv...10 Uddybende undersøgelse. Interviews og dokumentanalyse...12 Undersøgelse af beslutningsprocessen og projektets organisering...12 Undersøgelse af beslutningsgrundlaget og kortlægningen af problemets omfang: de unge årige i Viborg Kommune uden ungdomsuddannelse...16 Om de valgte aktiviteter i UTA-projektet. De 8 indsatsområderne og de fem temaprojekter...17 Undersøgelse af det tværsektorielle samarbejde samarbejdet indadtil i kommunen, på tværs af områder og afdelinger i kommunen...19 Undersøgelse af samarbejdet om projektet i bred forstand, dvs. samarbejdet mellem ungdomsuddannelserne mfl. og kommunen og mellem alle projektdeltagerne indbyrdes...21 Kommunikation og Videndeling...22 Materialer, dokumenter, interviews, bilag & litteratur...24 UTA-Viborg. Procesevaluering side februar 2011

3 Forord Projekt Uddannelse til Alle i Viborg Kommune startede i efteråret 2007 ogafsluttes ved udgangen af Det er et samarbejdsprojekt mellem Viborg Kommune, ungdomsuddannelserne samt erhvervskontoret, og deter en del det af det fælleskommunale projekt, som KL og Undervisningsministeriet søsatte i 2007 under overskriften Uddannelse til Alle. Baggrunden var Regeringens målsætning fra 2006 (Globaliseringsstrategien) om, at 85 % af alle i en ungdomsårgang i 2010 og 95 % i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I 2007 startede det fælleskommunale KL-projekt med 17 deltagende kommuner. Viborg Kommune kom med i anden runde, UTA II i 2008, sammen med 21andre kommuner. Ved tilslutningen til det fælleskommunale projekt var Viborg Kommune allerede langt inde i forberedelse og planlægningen af Uddannelse til Alle i Viborg Kommune. Uddannelse til Alle-projekterne kan beskrives som modelprojekter, hvor hver kommune udarbejder lokale målsætninger, strategier og handleplaner med konkrete initiativer, der alle tager sigte på at medvirke til at opfylde den overordnede målsætning om,at 85, henholdsvis 95 % af en given ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Hensigten var, at der i alle de deltagende kommuner skal udvikles egnede modeller, metoder og værktøjer, der medvirker til atflereunge søger og gennemfører en ungdomsuddannelse. I Viborg Kommune har desuden et særligt formål været at styrke den fælles indsats mod de ca. 20 % af en ungdomsårgang, der enten ikke gennemfører eller aldrig starter på en ungdomsuddannelse. En lang række aktører og interessenter i og udenfor kommunenhar medvirket til at udvikle egnede tilgange, metoder osv. til de unge.vigtigt er det derfor at undersøge, om processen har medvirket til at udvikle nye metoder og modeller i arbejdet med de unge, og hvordan denne proces er foregået. Hovedkonklusioner I kort form kan de vigtigste erfaringer og konklusioner fra projektetuddannelse til alle i Viborg Kommune sammenfattes i på følgende måde: 1. Styringen og organiseringen af projektet med styregruppe og projektgruppeog med projektkoordinator(er) har været præcist beskrevet og velfungerende. Forankring af projektet, målsætninger, strategi og ansvarsfordeling kom relativt hurtigt på plads og har dannet baggrund for klare handleplaner og målrettede aktiviteter 2. Projektets grundige kortlægnings- og analysearbejde har skabt baggrund for velbegrundede handleplaner og beslutninger og har medvirket til at skabe nye modeller, værktøjer og redskaber 3. Det positive tværgående samarbejde internt i kommunen og mellem kommunen og ungdomsuddannelserne, erhvervsuddannelserne, UU, folkeskolerne, virksomheder og andre parter,er etvigtigt resultat. Dette er kommet til stede ved en høj grad af ejerskab og identifikation med projektet og dets værdier: Fælles indsats Fælles ansvar blandt projektdeltagerne UTA-Viborg. Procesevaluering side februar 2011

4 4. Der henstår endnu et arbejde med at udbrede kendskabet til Uddannelse til alle i Viborg Kommune. Projektet kan komme endnu længere ud, til medarbejdere (fx pæd. medarbejdere i kommunens folkeskoler og tilbud til unge), til borgere, særligt forældre og til virksomheder. Solstrålehistorier, indsatser og de gode erfaringerbør nå videre ud til folk i Viborg Kommune Om undersøgelsen Denne evaluering er en kortfattet og afgrænset første del af den evalueringsopgave, som Viborg Kommune, Job og Velfærd udbød i marts 2010 og som tilfaldt VIA UC. Det er en evaluering af processen og de mål, som Viborg Kommune har opsat for UTA-projektet. Evalueringens del I er efter opdragsgivers ønske kortfattet. På baggrund afmålsætningerne for projektet, som fremgår af kommissoriet og findes beskrevet i dokumenterne Kommissoriet, baggrundsnotat ogkl-dokumentet Den fælles politiske aftale, er det samlede materiale 1 blevet gennemgået og resultaterne vurderet af evaluator. På baggrund heraf er der i efterfølgende interviews blevet stillet supplerende spørgsmål til projektet samtdets proces og resultater. I den forstand er det en traditionel effektevaluering af processen og gennemførelsen af UTA-projektet: Har vi nået de mål, som vi har opsat fra projektets start? Altså en ja/ nej -status. Det har været et ønske fra opdragsgiver, at læringsaspektet undervejs skulle belyses. Det betyder, aten besvarelse, der rækker udover en konstaterende besvarelse ja/nej, er forsøgt fulgt op med undersøgende og vurderende spørgsmålsom: Hvad har vi lært undervejs? Hvor er de afgørende succeser og barrierer for projektet? Eller sagt på anden måde: I hvor høj grad ses de nye samarbejdsflader at fungere? I hvor høj grad er det lykkes at udvikle nytænkning (nye modeller, metoder, værktøjer)? På hvilke måder ses synergi henholdsvis barrierer i det tværsektorielle samarbejde? Hvordan ses det, at aktørerne i projektet har påtaget sig fælles ansvar? Nedenfor følger resume af undersøgelsen og anbefalinger, der knytter sig hertil. Resume og anbefalinger På baggrund af undersøgelsen af processen foruta-projektet i Viborg Kommunehar evaluator udvalgt en række problemfelter og indsatsområder, der vedrører selve processen og dens resultater. Det drejer sig om følgende: 1. Beslutningsprocessen og projektets organisering 2. Beslutningsgrundlaget og kortlægningen af problemets omfang: de unge årige i Viborg Kommune uden ungdomsuddannelse 3. De valgte aktiviteter.de 8 indsatsområderne og defem temaprojekter 4. Det tværsektorielle samarbejde samarbejdet indadtil i kommunen, på tværs af områder og afdelinger i kommunen 5. Samarbejdet om projektet i bred forstand, dvs. samarbejdet mellem ungdomsuddannelserne mfl. og kommunen og mellem alle projektdeltagerne indbyrdes. 1 Se dokumentoversigt bagerst i rapporten UTA-Viborg. Procesevaluering side februar 2011

5 Procesevalueringen belyser ikke konkret det indlysende spørgsmål, om der er kommet flere unge i uddannelse, altså om del-målet om de 85 % i 2010 er kommet nærmere. Det må afventede langsigtede virkninger af indsatserne, bl.a.temaprojekterne; måske kan det i virkeligheden først forventes at vise sig som resultater på den mellemlange eller lange bane. Det er dog et vigtigt resultat af undersøgelsen, at UTAprojektet ser ud til at styrke og fokusere indsatsen overfor de unge i målgruppen. Processen i UTA-projektet og dets gennemførelse med udvikling af nye modeller, værktøjer og redskaber i arbejdet med de unge, ses således at pege i den rigtige retning i forhold til opnåelse af de overordnede må i Uddannelse til Alle. Beslutningsproces ogorganisering Beslutningsprocessen og vedtagelse af Uddannelse til Alle, Viborg Kommune blev stort set gennemført i løbet af ca. 10 måneder i Den relativt omfattende proces forløb hurtigt, og selvom der var omstillingsproblemer i kølvandet på omstruktureringer og turbulens i forbindelse med ny kommunestruktur efter kommunalreformen, så lykkedes 1. Det anbefales at intentioner, samarbejdet og indsatser i det at få projektet vedtaget og skabt en tværgående projektet Uddannelse til Alle i Viborg Kommune projektstruktur. Dette vidner om videreføres efter politisk velvilje og opbakning og beslutsomhed hos ledelser i de involverede forvaltningerog afdelinger. Undersøgelsen viser, at der via projektet Uddannelse til Alle i Viborg Kommuneer vokset en fælles forståelse og fælles værdier i relation til arbejdet omkring de unge i projektets målgruppe. Der eksisterer tydeligt en bred accept af at unge uden ungdomsuddannelse kræver særlige indsatser, hvis målsætningen om de 95 % og delmålet 85 % i 2010 skal nås. Også selvom det har vist sig svært, og på landsplan nærmest er gået den forkerte vej. Dader ikke er meget, der peger på,at udfordringer i forbindelse med de % af ungdomsårgangene, der i dag ikke gennemfører eller påbegynder en ungdomsuddannelse,bliver mindreindenfor en overskuelig tidshorisont, så står kommuner og ungdomsuddannelser også fremover med opgaven at tilskynde og fastholde de unge i uddannelse. Derfor står også Viborg Kommune overfor at skulle løfte en opgave, der formentlig bliver af mere 2. Det anbefales at de gode erfaringer fra hidtidige projekt mht. permanent karakter. Det kræver organisering og tværgående forankring videreføres. fornyet politiskopbakning og Samarbejdet internt i Viborg Kommune og mellem Viborg beslutningskraft på tværs af Kommune og ungdomsuddannelserne m.v. i et eksternt kommunale afdelinger og samarbejde har været en succes og bør videreføres forvaltninger og dette stiller igen krav om smidige beslutningsprocesser og handlekraftig ledelse og koordinering.organiseringen af indsatsen i tværgående styre-, projekt- og UTA-Viborg. Procesevaluering side februar 2011

6 arbejdsgrupper, der sikrer bredde og ejerskab,har haft synergieffekter og de nye samarbejdsflader har medvirket til at styrke kommunikation, videndeling og relationer på tværs af afdelinger og forvaltninger. De samme effekter ses i forholdet mellem de eksterne samarbejdspartnere, her især ungdomsuddannelserne, og kommunen. Man har fået øje på og tilgang til hinanden på nye måder. Undersøgelsen viser også, at det er vigtigt, at der holdes fokus på målsætningen, hvilket skal ske politisk, blandt andet ved opbakning og fastholdelse af at uddannelse til alle forbliver på dagsorden. Der bør være en vedvarende organisering til at kunne løfte de udfordringer, som 95 % -målsætningen rejser. Forankringen børbåde forblive tværsektoriel og række ud over kommunen, til ungdomsuddannelserne og andre. Kortlægning og analysearbejde Undersøgelsen viser, at beslutningsprocessen i Uddannelse til Alle i Viborg 3. Det anbefales, at arbejdet med at dokumentere, beskrive og Kommune forløbhurtigt og med analysere de åriges uddannelsesmønster m.v. fortsættes en høj grad af konsensus. Dette også efter Uddannelse til alle i Viborg færdiggøres ultimo skete blandt andet på baggrund af et veltilrettelagt 2010 beslutningsgrundlag. Beslutningsgrundlaget blev tilvejebragt på baggrund af projektets kommissorium fra 2008, den politiske aftale med KL om deltagelse i UTA II og, ikke mindst, det datamateriale, der blev tilvejebragt allerede før den officielle projektstart. Datamaterialet har(bl.a.) bestået i: statistiske opgørelser og beskrivelser af gruppen af årige, Profilbeskrivelser (fremskrivninger af ungdomsårgangenes uddannelsesprofil) og opdateret kortlægning af aktuelle aktiviteter for de årige, kortlægning af bekymrende fravær i grundskolen m.v. Dette arbejde har synliggjort opgavens omfang og dens sammensatte karakter. Det har givet et informeret grundlag for beslutning og har derved kunnet styrke politikernes og ledernes mulighed for at træffe valg, prioritere og give opbakning til projektet. 4. Det anbefales, at der fortsat søges mulighed for at alle de 5 Arbejdet med dokumentation, beskrivelse og analyse har hvilet på projektkoordinator (-erne) i UU og Job og Velfærd. Da dette arbejde er omfattende, tids- og ressourcekrævende, bør det overvejes, hvor og i hvilket regi arbejdet skal forankres. temaprojekter kan gennemføres, så resultater og effekter af dem kan vurderes. Det er vigtigt, at de områder i unge indsatsen, som de fem temaprojekter afspejler, søges videreført Kan det ikke lade sig gøre, så anbefales det, at de tre eksisterende videreføres, da de allerede nu har vist gode resultater på hver deres områder. UTA-Viborg. Procesevaluering side februar 2011

7 Undersøgelsen viser, at det er vigtigt at fortsætte med den samlede dokumentation, fordi det er ønskværdigt med en fortsat solid baggrund for kommende beslutninger, der vedrører de årige uden ungdomsuddannelse i Viborg Kommune. Indsatsområder og temaprojekter Strategien for Uddannelse til Alle i Viborg Kommunebestår af en lang række initiativer, samlet i otte indsatsområder. For at sikre konkretisering og implementering af strategiens elementer har UTA-projektet udvalgt fem temaer, der er blevet konkretiseret til temaprojekterne. Undersøgelsen viser, at de mange aktiviteter har udmøntet sig i forskellige former for nye samarbejder, herunder udvekslinger af information om de unge (i det omfang, der er muligt/ lovligt), samt i afklaring og udvikling af støtteforanstaltninger for de unge. Dette gælder såvel for unge i grundskolen, i ungdomsuddannelserne, i overgange eller ivejledning som for de unge i arbejde, der er uden uddannelse. De valgte fem temaprojekter blev præsenteret i foråret 2009 og umiddelbart derefter gik arbejdet i de arbejdsgrupper, der skulle stå for den konkrete udformning af projekterne, i gang. Arbejdsgrupperne bestod af relevante fagpersoner med forudsætninger og interesse i netop de valgte temaer. Tovholderne i arbejdsgrupperne kom fra projektgruppen. Denne konstruktion har været med til at sikre bredde og forankring og desuden har den givet sikkerhed for, at udformningen af projekterne var fagligt forsvarlig og med viden fra feltet repræsenteret i projekterne. De fem temaprojekter er: 1. Projektklassen (endnu ikke igangsat afventer finansiering. Ansøgning i første omgang afslået) 2. Mentorer i overgange 3. Uddannelseskompetence/ afklaringstilbud for årige (endnu ikke iværksat) 4. Job med uddannelsesperspektiv 5. De professionelles platform for udvikling, videndeling og netværk om unge og uddannelse Undersøgelsen viser, at temaprojekterne og de 8 indsatsområder har opbygget nye samarbejder og har fungeret som opsamlingssteder for erfaringer og for afprøvning af nye metoder og værktøjer. Hvis temaprojekterne ophører med at fungere med udgangen af 2010, kan det medføre, at megen viden og mange erfaringer vil risikere ikke at blive fastholdt og videreudviklet. De etablerede samarbejdsformer og relationerne mellem de 5. Det anbefales, at temaprojekterne - og indsatsområderne professionelle vil nok bestå en vis forsat sættes på dagsordenen i Viborg Kommune. Politisk tid fremover, men uden det fælles fokuspunkt, som UTA-projektet har opbakning, solstråle-historier, kommunikation/ PR og fortsat været, risikerer man, videndeling om indsats og resultater medvirker til at fastholde atsamarbejdet og relationerne fokus og til opfyldelse af målet om de 95 % mellem de professionelle sygner hen. Der kommer jo hele tiden nye projekter, som skal prioriteres. UTA-Viborg. Procesevaluering side februar 2011

8 Det er derfor afgørende hvis intentioner, samarbejder og indsatser skal videreføres atprojekter og indsatsområderne fortsat synliggøres og påskønnes fra politisk hold og fra lederne i feltet. Medarbejderne skal bakkes op og have klare meldinger om projekternes værdi og holdbarhed. Temaprojekterne har fungeret som nye modeller for samarbejde omkring de unge. FX ses Mentorprojektet som en nyskabelse mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne.projektet virker som et nyt redskab/ model, der bærer fremad. Job med uddannelsesperspektiv er tilsvarende interessant, men lider under barrierer i samarbejdet med virksomhederne. Det synes at være svært udefra at formidle budskabet til nærmeste leder/ chefen eller til de konsulenter, der fungerer som uddannelsesambassadører. 6. Det anbefales, at der fokuseres på UTA-projektets intention om øget samarbejde med virksomheder og at dette samarbejde søges intensiveret. Virksomhederne bør deltage i en mere fremtrædende rolle i relevante projekter og indsatser I samarbejdet De professionelles platform og netværk samles fagpersoner med professionel tilknytning til de unge i målgruppen. Dette temaprojekt peger dermed på et centralt aspekt ved UTA-projektet, nemlig fokuseret samarbejde om den fælles målsætning. Vigtig her er, at der ogsåfremadrettet givesplads og afsættes tid til denne type udveksling og videndeling på tværs på gulv-niveau. Succesen i et sådant samarbejde står og falder derfor med, om der populært sagt er noget at mødes om. Der skal være en merværdi ved at mødes. Udvikling af samtykkeerklæring er et godt eksempel på konkret udbytte, men kan også suppleres med møder, af mere oplysende eller diskuterende karakter, som det allerede er sket i projektet. Det ses, at undervisningstilbud for skoletrætte (oprindeligt projektklassen) og afklaringstilbud for de årige mangler i paletten. Begge projektideer virker meget relevante, og i forhold til udmøntningen af UTAprojektets strategi, så mangler erfaringer fra disse eller fra lignende projekter. 7. Det anbefales, at de 5 temaer, som temaprojekterne repræsenterer, dækkes ind med relevante projekter/ indsatser. De fem temaer er valgt, fordi de hver for sig dækker forskellige og vigtige aspekter af de unges tilværelse mellem grundskole, ungdomsuddannelse og job UTA-Viborg. Procesevaluering side februar 2011

9 Måske kan man omdefinere andre projektereller indsatser, der er rettet mod de unge, over i retning af UTA-tankegange og derved afprøve nogle af ideerne i de to manglende projekter? Projekter og initiativer skal sikre fornuftige og bæredygtige tiltag iforhold til de unge. Udvælgelsen skal medvirke til udvikling og fornyelse, fx ved at der ikke er overlapninger mellem indsatser eller gamle projekter, der har overlevet sig selv. 8. Det anbefales, at der i forbindelse med bestræbelserne på at opfylde målsætningen om de 95 % Uddannelse til Alle i Viborg Kommune undersøges, om de øvrige aktiviteter, tilbud og projekter i forhold til målgruppen i stedet kan samles i færre projektklynger eller aktiviteter. Med andre ord oprydning og skarpere Uddannelse til Alle i Viborg Kommune -fokus UTA-projektet drejer sig om de unge årige. Men de unge selv er meget lidt tilstede med deres stemme i UTA-projektet. De unge har været repræsenteret på fx Ungekonferencen oktober 2009, men ellers ikke. De unge er omgivet af eksperter og netop denne målgruppe er i forvejen ikke særlig god til at komme til orde. Solstrålehistorier eller cases med de dårlige forløb for den sags skyld siger ofte mere end mange ord. Billeder, interviews, filmklip eller lignende har ofte en meget god effekt. De unge bør have en stemme. Hvis ikke de selv ytrer sig, så er der mange muligheder for at hjælpe dem og give støtte til den slags aktiviteter. 9. Det anbefales, at de unge, deres ønsker og behov i højere grad inddrages og høres. Dette kan ske på forskellig måde og i forskellige sammenhænge: Fx ved konferencer med oplæg; ved hjælp af kvalitative undersøgelser (interviews eller andet). Eller ved projekter med kreative udtryksformer (film, lyd), der kan give de unge stemme. UTA-Viborg. Procesevaluering side februar 2011

10 Det tværsektorielle samarbejde internt i Viborg Kommune De unge i målgruppen for Uddannelse til Alle -initiativer er unge, hvor sociale forhold, dårlige skoleerfaringer, frafald og skift af ungdomsuddannelse som oftesttegner billedet af de unge. Disse forhold understreger behovet for tværgående samarbejder i kommunen.denne type samarbejde styrker indsatserne overfor de unge og at det derfor er vigtigt at bibeholde 10. Det anbefales at det tværgående at samarbejdet omkring de den. unge i Uddannelse til Alle -indsatser, i kommunen mindst I det kommunale regi er det fyldte fastholdes. Dette bør ske på alle niveauer, dvs. ledelses-, 18. år en vigtig skæringsdato og en institutions- og markarbejder -niveau. mulig barriere for tværgående samarbejde og indsats i forhold til den unge. Ansvaret flyttes fra en forvaltning til en anden og dette skifte kan opleves af den unge som uro og forvirring og give anledning til yderligere usikkerhed. For at modvirke dette er det vigtigt, at det tværgående samarbejde omkring de unges uddannelse og fastholdelse af dem i uddannelse projekter, der sigter mod uddannelse, er på plads. Organiseringen af indsatsen må tage udgangspunkt i, at målgruppen for indsatserne er mangeartet, spredt og som består oftest af unge med svage skolekundskaber og ringe skoleerfaringer. Derfor er det brede, helhedsorienterede samarbejde omkring de unge, sammen med koordinering af indsatserne så meget desto vigtigere. 11. For at styrke det tværgående arbejde med de unge blandt medarbejdere på gulvet, anbefales det, at der arbejdes med samarbejde og intern kompetenceudvikling i forhold til en helhedsorienteret unge-strategi i Viborg Kommune. På tværs af fagskel og forvaltningstilhørsforhold, og med den unges situation i centrum Samarbejde ud af kommunen Viborg Kommune og ungdomsuddannelserne mv. Undersøgelsen viser at, samarbejde og relevante problemløsninger på tværs af fagskel og institutioner og kommunale afdelinger kan medvirke til at styrke fælles værdier og understøtte kvaliteten i samarbejdet. Videndeling og fælles forståelse understøtter relationer i netværk, hvilket flere gange pointeres fra deltagere i UTA-projektet.Undersøgelsen viser, at det i det hele taget er oplevelsen, at en af UTA-projektet største succeser består i det positive tværinstitutionelle samarbejde mellem Viborg Kommune (Job og Velfærd), erhvervsuddannelserne, UU, folkeskolerne, virksomheder og andre parter. Samarbejdet om UTA- UTA-Viborg. Procesevaluering side februar 2011

11 projektet både mellem Viborg Kommune og de deltagende ungdomsuddannelser mv. og mellem uddannelser, intuitioner og organisationer på tværs berømmesaf deltagerne og fremhæves fordi UTAprojektet i mindre grad er kommet til at fremtræde som et kommunalt projekt og mere som et Viborgegnens projekt. De eksterne virksomhedsrepræsentanter, institutions- og organisationsledere har fundet en plads og indflydelse i UTA-projektet, og dette har samtidigt styrket relationer og samarbejder på tværs. Man kender hinanden og hinandens vilkår, muligheder og interesser. 12. Det anbefales, at det tværgående samarbejde mellem Viborg Kommunes forskellige afdelinger og forvaltninger, ungdomsuddannelserne herunder erhvervsuddannelserne, UU, folkeskolerne og virksomheder fastholdes og videreføres. Dette bør ske både på ledelses- og så vidt muligt også på relevant medarbejderniveau. Samarbejdet har været en succes og det bør udnyttes fremadrettet I temaprojektetde professionelles platform for udvikling, videndeling og netværk om unge og uddannelse ses måske kimen til et forum for en helhedsorienteret indsats blandt de professionelle. De professionelle kommer fra forskellige afdelinger og institutioner i og udenfor Viborg Kommune, med forskellige baggrunde og faglige tilgange. Indsigten i hinandens tilgange og forudsætninger kan medvirke til bedre fælles løsninger og til at modvirke misforståelser og barrierer. 13. Det anbefales, at det brede tværgående samarbejde fastholdes og styrkes. Der bør være ekstra meget fokus på de Professionelles platform og netværk Det kan i den forbindelse overvejes om en fælles og tværgående kompetenceudvikling fortsat kan udvikles og tilbydes til markarbejderne, i regi af netop De professionelles platform og netværk UTA-Viborg. Procesevaluering side februar 2011

12 Uddybende undersøgelse. Interviews og dokumentanalyse Undersøgelse af beslutningsprocessen og projektets organisering UTA projektet fokus var fra start at opstille principper, udvikle strategier og formulere handleplaner for den egentlige indsats, nemlig det at medvirke til, at 85 % af de unge i 2010 og 95 % i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Opgaven var således Kortlægning af omfanget, antal mv. af unge uden ungdomsuddannelse i Viborg Kommune Afdækning af mulige indsatsområder, dvs. områder for strategier og for indsatser Formulere konkrete forslag til handleplaner For at dette skulle lykkes skulle relevante afdelinger eller grene af kommunale forvaltninger, der har med beskæftigelse, uddannelse og de unges fritidsliv inddrages og deltage i processen. Desuden krævede det, at de kommunale afdelinger og forvaltninger skulle arbejde tæt sammen med først og fremmest ungdomsuddannelserne, men også med UU, folkeskoler, erhvervsuddannelserne, virksomhedsrepræsentanter m.v. For at dette samarbejde skulle føre til strategier og konkrete handlinger, var det vigtigt, at beslutningsprocessen omkring projektet forløb hensigtsmæssig, og at organisering og styring af projektet var optimal. Desuden skulle man i denne brede kreds af deltagere blive enige om væsentlige principper og værdier, der skulle bære UTA-projektet igennem. Fælles indsats og fælles ansvar. Fra starten har UTA-projektet været båret af et ønske om Fælles indsats og Fælles ansvar. Ideen bag projektet er, at alle parter i fællesskab støtter kommunens unge, således at flere opnår en ungdomsuddannelse. Ved et tværfagligt projekt sikres det i højere grad, at alle unge og deres behov inddrages, samt at alle uddannelsesinitiativer i højere grad kan målrettes de unge.kendetegnende for udviklingen af projektet bliver derfor det tværfaglige samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger, ungdomsuddannelser og virksomheder 2 Dette ligger i forlængelse af det oprindelige kommissorium fra KL (somuta-projekt Viborg Kommune har forpligtet sig på). Heri hedder det: At sikre, at der kommer et stærkt fokus blandt de centrale aktører på, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Og videre: At sikre at de forskellige aktører i og udenfor kommunen, som har kontakt med de unge (fx UUcentret, jobcentret, social- og familieafdelingen, ungdomsskolen, udbydere af danskuddannelse og de lokale ungdomsuddannelser) påtager sig deres del af ansvaret for problemet og samarbejder med henblik på at overvinde de barrierer af organisatorisk, økonomisk, kulturel eller anden art, der hindre, at de unge fastholdes i uddannelsessystemet. 3 På den ene side er dette store ord og markante værdiladede udmeldinger om et kommunalt projekt. På den anden side er det konkrete udfordringer i forbindelse med meget kontante ønsker og forestillinger, nemlig om at nedbringe frafald af unge i ungdomsuddannelserne og stræbe efter, at 95 % gennemfører en sådan. 2 Se Kommissorium for projekt Ungdomsuddannelse til alle i Viborg Kommune 3 Se Kommissoriet Målene, dokumentoversigten nr. 3 UTA-Viborg. Procesevaluering side februar 2011

13 Fra styregruppen lyder det: Vi har et overordnet fælles mål de 95 %.. Vi har siddet sammen og defineret sammen, hvem det er, der ikke får uddannelse? Det har givet fælles forståelse for den fælles opgave. Alle har bidraget med viden om, hvordan der skal arbejdes. Det har været i alles fælles interesse, at vi arbejdede sammen. Af hensyn til de unge, selvfølgelig. Man har ikke tænkt dit og mit, man har tænkt fælles. Set hinanden som en del af fødekæden for de unge: ungdomsuddannelserne er afhængige af, hvad vi gør i kommunen og vice versa. Vi har en opgave, der skal løses. Det har givet engagement og ansvarlighed. Og: Vi står nu ikke hver for sig i en silo. Nu kender vi nogle ansigter, vi kan kontakte (fra fokusgruppeinterview, styregruppen). Således er man ikke er i tvivl om, at der er tale om fælles indsats og fælles værdier. Var disse ikke tilstede ved projektets start, så er de blevet udviklet undervejs i UTAprojektet. Projektgruppen er enig: Den fælles viden har givet en fælles platform og det er godt at dele. Selvom der stadig er langt igen, før vi ved, hvad hinanden faktisk går og laver. Det har været interessant at opdage, hvor lidt vi faktisk kender hinandens verdener. Fx vejlederne på sprogskolen og VUC-vejlederene. Som start på UTA-projektet blev der gjort gode overvejelser over mål og værdier.vi fik dengang fint snakket os ind på en god bane for projektet. Der har været en fælles og samlet indsats på møderne (fra fokusgruppeinterview, projektgruppen). Projektets styring. Dette fører videre til styringen af UTA-projektet eller sagt med andre ord, om UTAprojektets styring været hensigtsmæssig udformet? Har det været de rette personer, de rette institutioner og organisationer, der har deltaget i arbejdet? Har projektets styring fungeret? Og har projektstyringen og projektledelsen af UTA-projektet haft de rette informationer til rådighed og tilstrækkelig beslutningskraft til at føre projektet ud i livet? I kommissoriet for UTA-projektet hedder det: Til forankring af projektet nedsættes en styregruppe. Styregruppen får til formål at sikre overensstemmelse mellem handlingsplanens indhold, de politiske målsætninger og den overordnede strategi 4 Repræsentanten fra beskæftigelsesforvaltningen er formand og medlemmer er desuden relevante forvaltningsrepræsentanter fra Viborg Kommune, repræsentanter fra ungdomsuddannelserne (erhvervsuddannelserne, de almene gymnasier, Social- og Sundhedsuddannelsen og VUC) samt ViborgEgnens Erhvervskontor. Videre hedder det: Under styregruppen oprettes en projektgruppe, der har til formål at bibringe styregruppen information, analyser og oplæg til handleplan. Ansvaret for udvikling og implementering af handlingsplanen ligger hos projektgruppen. Repræsentanten for Ungdoms Uddannelsesvejledning er samtidig (med)projektleder og projektgruppen består derudover af repræsentanter for relevante forvaltninger i Viborg Kommune, ungdomsuddannelserne (som ovenfor), EGU (Viborg Ungdomsskole og Skt. Mikkelsskolen), ViborgEgnens Erhvervskontor samt en repræsentant fra forenings- og idrætslivet i Viborg Kommune 5 4 Kommissorium for projekt Ungdomsuddannelse til alle i Viborg Kommune, Se også dokumentoversigten, nr. 5: Projektorganisering UTA-Viborg. Procesevaluering side februar 2011

14 Den udpegede projektleder deltager i styregruppemøderne. Beskæftigelsesforvaltningens sekretariat er tovholder for projektet og yder sekretariats bistand til styregruppen og projektgruppen. Projektet er finansieret af det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR). 6 Tovholderen fra beskæftigelsesforvaltningens sekretariat har projektet igennem fungerer som koordinator i tæt samarbejde med repræsentanten fra Ungdommens Uddannelsesvejledning og har haft en nøglerolle i projektets udvikling og fremdrift. Fra styregruppen (fokusgruppeinterview) siges det at det er vigtigt, at der har været en projektgruppe, der har kunnet gribe opgaverne.det har været afgørende, at engagerede medarbejdere på gulvet konkret har udført opgaverne og medvirket til at sprede viden om projektet ud derhjemme (på institutionerne)..vi har hver vores rolle (styregruppen og projektgruppen). En deltager fra styregruppen siger, at der har været en god og tilstrækkelig og den rigtige beslutningskraft i ledelsen af projektet. Fra projektgruppen lyder det samstemmende, men med lidt anden betoning, at den omfattende styring har været helt nødvendig.der er rigtig mange projekter i gang og for at kunne give det legitimitet, så er det nødvendigt at så mange bliver hørt og deltager i beslutningerne På trods af, at det er et top-down projekt, så har der været en enormt god stemning ude omkring. Og videre: med så stort et projekt, hvor der er en tendens til at skabe en organisation-i-organisationen, så er det vigtigt at der har været en forholdsvis enkel styring med tovholder/ koordinator, der altid har været tilgængelig. Med hensyn til beslutningskraft i styringen af projektet opleves det fra projektgruppen således: der er nogen gange lidt langt først op, så ned igen. Det giver en vis træghed og kan måske medvirke til at beslutninger trækkes lidt langt. Projektets forankring.med hensyn til forankringen af projektet som kort har været berørt ovenfor så har det været vigtigt for UTA-projektets succes, at der har været ejerskab til projektet blandt deltagerne. Her rejser der sig spørgsmål som: Har UTA-projektet været hensigtsmæssigt og tilpas forankret internt i Viborg Kommune i de forskellige afdelinger og forvaltningsafsnit? Og måske især om projektet har været forankret i et passende og tilstrækkeligt omfang eksternt hos Viborg Kommunes samarbejdspartnere i projektet? Successen står og falder med især de eksterne deltageres, nemlig ungdomsuddannelsernes og til dels virksomhedernes og andres accept, opslutning og deltagelse i projektet. Dette fordi, det er ungdomsgruppen efter folkeskolen, der er i fokus i projektet og derfor kommer samarbejdet med institutioner, organisationer og virksomheder udenfor kommunen til at blive så centralt. I kommissoriet for UTA-projektet (Viborg Kommune) står der om Lokal forankring og tværsektorielt samarbejde projektet [bliver] bredt funderet, idet samtlige ungdomsuddannelser og andre relevante aktører på Viborg-egnen har ønsket at deltage.kendetegnende for udviklingen af projektet bliver derfor det tværfaglige samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger, ungdomsuddannelser og virksomheder. Dette er helt i tråd med den oprindelige KL-målsætning for projektet: At sikre, at de forskellige aktører i og udenfor kommunen, som har kontakt med de unge (fx UU-centret, jobcentret, social- og familieafdelingen, 6 Kommissorium for projekt Ungdomsuddannelse til alle i Viborg Kommune, UTA-Viborg. Procesevaluering side februar 2011

15 ungdomsskolen, udbydere af danskuddannelse og de lokale ungdomsuddannelser) påtager sig deres del af ansvaret for problemet og samarbejder med henblik på at overvinde de barrierer af organisatorisk, økonomisk og kulturel eller anden art, der hindrer, at de unge fastholdes i uddannelsessystemet. Der er i projektgruppen og i styregruppen enighed om at det har været de rette personer, institutioner og kommunale afdelinger, der er blevet inviteret og har været repræsenteret i projektet. Projektet har naturlig været forankret i UU med støtte og sekretariatsbistand fra Job og Velfærd (styregruppemedlem, fokusgruppeinterview). Den brede vifte af institutioner, skoler, uddannelser, erhvervsinteresser og kommunale forvaltningsafsnit, der er repræsenteret i projektet, har nok givet store projekt- og styregrupper, men har samtidigt medvirket til at sikre ejerskab, beslutningskraft og engagement. På trods af en del udskiftning undervejs har det været muligt at fastholde kontinuiteten i projektet. Projektets succes med en bred forankring grunder sig også i oplevelsen af en fælles opgave: det drejer sig ikke om Mercantec, ikke om Job & Velfærd, ikke om UU. Men om de unge. (et medlem af styregruppen, fokusgruppeinterview) Beslutningsprocessen. Afslutningsvis i dette afsnit skal vi se på selve beslutningsprocessen for UTAprojektet. Her drejer det sig om policy-processens forløb.med policy-proces menes forløbet af den politiske beslutningsproces i UTA-projektet. Det politiske mål målsætningen om de 95 % - er jo fastlagt på forhånd, men hvorledes gennemføres og tilpasses denne målsætning til det politiske system i Viborg Kommune og hvorledes har vejen gennem råd, nævn og udvalg været for projektet? Har der fx været barrierer undervejs? UTA-projektet kan ses som et lokalt tilpasset og udviklet bidrag til den samlede nationale strategi om at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. UTA-projekt Viborg Kommune indgår i Netværk II i det KL-initiativ, der med projektbeskrivelsen af 7. januar 2007 for alvor sætter Uddannelse til Alle på dagsordenen i den kommunale verden. Projektet blev for første gang i Viborg sat på dagsordenen med Det Lokale Beskæftigelsesråds (LBR) beslutning 6. marts 2007 om at reservere kr til medfinansiering af projekt Uddannelse til Alle, såfremt Viborg Kommune bliver projektkommune. Dette sker imidlertid ikke umiddelbart; først i februar 2008 bliver det muligt at komme med i projektet, nu i KL Netværk II. Derefter går det stærkt. Fra februar 2008 til den endelige vedtagelse i Byrådet af Forslag til strategi for Ungdomsuddannelse Til Alle lige før jul 2008 en periode på ca. 10 måneder er projektet på forskellig vis til behandling, orientering eller vedtagelse (fælles politiske aftale/ kontrakt med KL, økonomi, strategi for UTA) i alt 9 gange i diverse råd, udvalg, direktion og til slut byrådet. Det lyder som en omfattende proces: fra marts 2007 til vedtagelse 17. december 2008 og først derefter konkret implementering i 2009 og Men ser man på processen som policy-proces, der i virkeligheden kun strækker sig fra februar 2008 til december 2008, så ligner det en tour de force i stram planlægning, grundig forberedelse og nøje tilrettelagt proces. Styregruppen siger om dette (fokusgruppeinterviewet): Overraskende hvor hurtigt processen er gået. Når man betænker, hvor mange interessenter og aktører der har været..rigtig, rigtig flot tilrettelagt..stramt UTA-Viborg. Procesevaluering side februar 2011

16 styret forløb, hvilket har krævet meget af koordinatoren. Og det er blevet løst forbavsende godt.koncepterne (dokumenter/ materialer) har været genbrugt, så behandlinger har kunnet foregå hurtigt gennem de forskellige udvalg, rådog nævn..cheferne har taget det på sig, det har været planlagt, så processen har kunnet gennemføres hurtigt og smidigt. Samtidig gøres der også opmærksom på, at: UTA-projektet startede samtidig med kommunalreformens implementering, hvilket har givet udfordringer internt i kommunen..der var lidt turbulens i starten Projektgruppen føler, og beskriver ikke overraskende sig selv som værende på større afstand i denne proces: Meget stort projekt med rigtig mange interessenter og topstyring. Og det har (nok) været nødvendigt, for at så mange som muligt har kunnet få tilgodeset deres interesser Det har været nødvendigt med den store overbygning. Der skal være kontakt til politikerne opad. Men der er et spring til os på gulvet. Samlet set kan man om beslutningsprocessen, UTA-projektets styring og dets forankring mv. sige, at UTAprojektet har været succesfuldt gennemført og har medvirket til at bringe projektet sikkert i havn. Deltagerne udtrykker i det store og hele stor tilfredshed og begejstring mht. forankringen af projektet og med udviklingen af de fælles principper og værdier, der har understøttet udviklingen af de strategier og handleplaner, der er blevet resultatet. Netop det, at der har været lagt vægt på fælles principper og værdier i UTA-projektet fremhæves af flere deltagere som et stort gode og en værdi i sig selv, der medvirker til at styrke samarbejdet, også fremadrettet. Undersøgelse af beslutningsgrundlaget og kortlægningen af problemets omfang: de unge årige i Viborg Kommune uden ungdomsuddannelse En vigtig del af UTA-projektet har været en kortlægning af problemets omfang og karakter, altså hvilke unge drejer det sig om, hvor mange der findes i de udvalgte grupper af unge, der endnu ikke er startet eller gennemfører ungdomsuddannelse osv. Her kan det være relevant at stille spørgsmål som: har det udarbejdede baggrundsmateriale været tilstrækkeligt for styregruppe og projektgruppen til at træffe rigtige beslutninger om konkrete handleanvisninger og har materialet give de rette informationer? Mangler der statistik? Savnes andre typer af information? I målsætningerne fra det oprindelige KL-projekt (projektbeskrivelse januar 2007) fremhæves det, at der skal udvikles indikatorer til dokumentation af effekten af den lokale indsats, og videre: at de deltagende kommuner kan dokumentere deres bidrag til, at mindst 85 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I Baggrundsnotat af bilag til kommissorium (Viborg Kommune) tales der om en nærmere afdækning (af problemerne med de unges manglende tilslutning til og gennemførelse af relevant ungdomsuddannelse) og senere: Samtidig skal konkrete data som eksempelvis DREAM-kørsler 7 med data over ungdomsårgangene i Viborg Kommune, inklusive oplysninger om uddannelsesniveau, offentlig forsørgelse m.v. ligges til grund for de indsatsområder og initiativer der foreslås. Interviews med relevante parter skal validere tallene og kvalificere udpegningen af grupper, initiativer skal rettes imod samt validere indholdet i initiativerne. 7 Beskæftigelsesministeriets forløbsregister. Data for personer, som har modtaget overførselsindkomster. UTA-Viborg. Procesevaluering side februar 2011

17 Der har således i UTA-projektet fra starten været et stærkt fokus på kortlægning, dokumentation og validering af indsatsen. Dette fokus har betydet en ikke ringe indsats, hvor især projektets koordinator har tilvejebragt og fremstillet et omfattende materiale 8, der ved valget af indsatsområder har medvirket til at projektets parter og projektets medarbejdere har været forsynet med et omfattende materiale. Som en deltager i projektgruppen (fokusgruppeinterview) udtrykker det: UTA-projektet har været meget dygtig til dokumentation mange kilo papir. Meget flot. Fra deltagere i Styregruppen (fokusgruppeinterview) lyder det: Vi havde et meget flot grundigt forarbejde med statistik, profilundersøgelser osv. Det var på den måde fakta vi forholdt os til. Ikke noget med at vi synes, vi føler..der kan ikke spares (mht. tid og omfang) på kortlægning af problemerne. Og det har været en meget givtig investering, som også kommer fremtidige projekter til gavns. Og ligefrem muntert bliver det anført, at: Statistik og dokumentation? vi har fået 6 ringbind og 2 reolmeter! Til spørgsmålet om der er typer af dokumentation, der savnes i projektet, peges på, at man måske med fordel kan spørge de unge selv om, hvad de mener og om effekten af projekterne. Hvordan oplever de unge selv de forskellige indsatser? Dette er en selvstændig, og ikke helt simpel opgave, men flere peger på det ønskelige i at inddrage de unge, både for at kvalificere indsatserne og for at medvirke til at engagere de unge ad denne vej. Generelt er der således stor tilfredshed med det udvikle baggrundsmateriale og det har været opfattelsen, at man har bevæget sig på sikker grund, når der er blevet truffet beslutninger om indsatser og projekter. Udarbejdelsen af det omfattende baggrundsmateriale har trukket på sekretariatet i Job og Velfærd, Viborg Kommune og har været en omfattende aktivitet i sig selv. Ingen har betvivlet vigtigheden af denne prioritering, men den har som sagt hvilet på, at Job og Velfærd har stillet ressourcer til rådighed for arbejdet. Om de valgte aktiviteter i UTA-projektet. De 8 indsatsområderne og de fem temaprojekter UTA-projektet tog som nævnt sigte på at kortlægge og analysere problemets omfang og karakter, afdække mulige indsatsområder og udvikle strategier for konkrete og relevante handleplaner og aktiviteter, der kan medvirker til at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det rejser så spørgsmålene om de iværksatte aktiviteter er de rette? Er de fungerende? Skal der være andre - supplerende? Forud for udvælgelse af de 8 indsatsområder og iværksættelse af de tilknyttede initiativer, temaprojekterne, som er centrale i UTA-projektet, er der som nævnt foregået en omfattende afdækning af problemets karakter, omfang og eksisterende initiativer 9. På baggrund af dette grundige forarbejde med beskrivelse af eksisterende initiativer på området og de analyser og profilundersøgelser (se under Kortlægning ), der er foretaget for at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag, er de fem temaprojekter udvalgt og (delvist) igangsat. Det drejer sig om temaprojekterne Projektklassen Mentorer i overgange Uddannelseskompetence/ Afklaringstilbud for årige Job med uddannelsesperspektiv og De 8 Se Måltal og målgruppen i dokumentoversigten samt alle bilag under pkt. 5 9 Se Kommissorium for projekt Ungdomsuddannelse til alle i Viborg Kommune; Baggrundsnotat: Kommissorium for samt: Kommissorium Målene UTA-Viborg. Procesevaluering side februar 2011

18 professionelles platform og netværk. Af disse 5 afventer Projektklassen finansiering og Uddannelseskompetence/ Afklaringstilbud for årige er endnu ikke iværksat. Valget af indsatsområder og temaprojekter kan illustreres med følgende figur: De udvalgte temaprojekter 10 Kortlægningen af de forskellige grupper af unge, der er i fokus i UTA-projektet, har udspaltet de ovenstående felter for de forskellige indsatser og man har således dokumenteret, hvor behovet er størst og hvor indsatserne vil være mest givtige. At det det har ført til iværksættelse af de nævnte projekter, er resultatet af arbejdsgruppernes og de professionelles diskussioner og anbefalinger. Fra fokusgruppeinterviews med styregruppen og projektgruppen lyder det samstemmende, at det er de rigtige projekter, der er peget på: Vi har set hvor skoen trykker. Vi har jo ikke taget udgangspunkt i lystprincippet, men besluttet ud fra, hvor vi dokumenteret har kunnet se, at der er problemer (et styregruppemedlem). Og videre: De mange sideaktiviteter : konferencer, temadage, oplæg fra eksperter osv., har været med til at pege på, hvilke aktiviteter, der har været relevante og de rigtige at tage fat omkring. Fra projektgruppen lyder det: Ja det er de rette initiativer. Det var vor fælles viden (i projekt og 10 Invitation til at byde på evalueringsopgaven. Se bilagsoversigten A UTA-Viborg. Procesevaluering side februar 2011

19 arbejdsgrupperne), der kom til at definere, hvad temaerne blev Og videre: Der er selvfølgelig projekter, der er oplagte, fordi de er oppe i tiden og optager mange, der arbejder i feltet. Fx projektet om mentorer. Men generelt må man sige, at projekterne er funderet i det grundige forarbejde og det store engagement, der har været til stede. Til spørgsmålet om der kunne have været andre og relevante initiativer siges det: Økonomi har i projektet været en styrende faktor. Muligvis kunne andre gode projekter være sat i gang, men pga. økonomi er de måske frasorteret fra starten (?) Og videre: Der mangler projekter for unge, der er skoletrætte, og ikke uddannelsesparate. Produktionsskole-muligheden eksisterer ikke rigtig og projektet Job med uddannelsesperspektiv er ligesom drejet over til at være noget andet. (fra projektgruppen). Der er således bred enighed om at de udvalgte indsatsområder har været de rigtige. At flere (to) endnu ikke er kommet i gang og andre har taget lidt uventede drejninger, rokker ikke ved, at det er vigtigt at der sættes ind på netop disse områder. Undersøgelse af det tværsektorielle samarbejde samarbejdet indadtil i kommunen, på tværs af områder og afdelinger i kommunen UTA-projektet er i udgangspunktet et tværsektorielt projekt, forstået på den måde, at det rækker ind over flere af Viborg Kommunes afdelinger og forvaltninger. Job og Velfærd er centralt i projektet, men også det kommunale skolevæsen, Børn og Unge, Social- og familieafdelingen samt Kulturforvaltningen mfl. har medvirket i projektet. UTA-projektet udfordrer således den kommunale opdeling i forvaltningsafsnit og forudsætter derfor en høj grad af internt samarbejde på tværs i Viborg Kommune. Med hensyn til det tværsektorielle samarbejde kan man spørger om, i hvilket omfang er dette lykkedes, og hvilke barrierer, UTA-projektet har mødt undervejs? I Kommissorium for projekt Ungdomsuddannelse til alle i Viborg Kommune hedder det: Kendetegnede for udviklingen af projektet bliver derfor det tværfaglige samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger, ungdomsuddannelser og virksomheder..i kommissoriet fra KL hedder det samstemmende som et af målene for projektet: At sikre at de forskellige aktører i og udenfor kommunen, som har kontakt med de unge (fx UU-centret, jobcentret, social- og familieafdelingen, ungdomsskolen, udbydere af danskuddannelse og de lokale ungdomsuddannelser) påtager sig deres del af ansvaret for problemet og samarbejder med henblik på at overvinde de barrierer af organisatorisk, økonomisk, kulturel eller anden art, der hindre, at de unge fastholdes i uddannelsessystemet. Det tværsektorielle samarbejde ses flere steder i UTA-projektet, dels i den organisatoriske opbygning og bemandingen i styregruppen og projektgruppen, og dels i projektmål og bemanding i flere af temagrupperne. I styregruppen er repræsenteret fra Viborg Kommune: Beskæftigelsesforvaltningen (formand) Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Kulturforvaltning og Projektudviklingen for Viborg Kommune. Der siges om projektets inddragelse af Kulturforvaltningen: UTA-Viborg. Procesevaluering side februar 2011

20 Inddragelse af Kulturforvaltningen beror på ønske om at inddrage den mere uformelle del af de unges liv, nemlig fritids- og foreningslivet.. 11 Den tværsektorielle målsætning og tværgående bemanding ser ud til at have båret frugt. En deltager fra projektgruppen udtrykker det således: Det har været en øjenåbner, at vi er kommet til at arbejde så tæt sammen om så stort et projekt (NB: dette dækker dog også samarbejde ift. aktører udenfor kommunen).og videre fra projektgruppen: Måske kunne vi bare have ventet på at de vandtætte skotter internt i kommunen mellem job/ beskæftigelse og uddannelsesafdelingen blev mindre faste. Tidligere var der skarpe skel mellem personer, personsager, økonomi osv. afdelingerne imellem. Nu er det som om der er en åbning. Om det er UTA-projektet, der har skabt denne åbning eller om UTA-projektet bare kunne have ventet på denne åbning, det er ikke til at vide. Der sker virkelig nogen ting: 18-års-grænsen er ikke mere på samme måde en fast grænse. Der er mere helhedstankegang i kommune. Indsatser, der går på tværs. Måske er det noget alle kommuner er igennem? Måske kom UTA-projektet bare et par år for tidligt? Styregruppens medlemmer er inde på noget lignende: Projektet startede samtidig med kommunalreformens implementering. Det har givet udfordringer, internt i kommunen. UTA-projektet kom samtidig med at de nye interne kommunale funktionsmåder skulle etableres og det har givet udfordringer...det var lidt turbulent i starten Og videre: Tidligere kunne man godt tale om, at der var mange skodder mellem afdelinger/ områder og institutioner. Det fornemmer jeg helt klart er blødt meget op. For den unge er det bedøvende ligegyldigt, hvor man kommer fra. Og: Det har ikke været noget helt almindeligt kommunalt projekt. Det har fordret andre samarbejdsflader end sædvanligt. Men det har vi prøvet før i de forskellige dele af den kommunale forvaltning. Med hensyn til hvad UTA-projektet medført, der kan stå som model for læring af et så stort projekt som UTA-projektet, peger undersøgelsen på at det har været meget vigtigt med samarbejdet og at det fremadrettet er afgørende at dette ikke kommer til at være personbåret, altså bundet til konkrete mennesker, men at det kan videreføres, også selvom det ikke nødvendigvis er de nuværende involverede personer, der deltager i samarbejdet. I KL s projekt: Uddannelse til Alle (projektbeskrivelsen af 7. januar 2007) 12, gøres der relativt meget ud af, at der i forbindelse med UTA-projektet skal udvikles nye modeller og nye muligheder for benchmarking, kommunerne imellem: Formål. Det overordnede formål med projektet er at udvikle nye samarbejdsmodeller, metoder og værktøjer i samspillet mellem de relevante aktører med henblik på at nedbringe antallet af unge uden ungdomsuddannelse. Formålet er, at nye initiativer ikke blot udvikles i de deltagende kommuner. Projektet skal fungere som inspiration, demonstration og bestpractice for kommuner, som ikke selv deltager. 11 Kommissorium for projekt Ungdomsuddannelse til alle i Viborg Kommune 12 Her taget fra Kommissorium målene, se dokumentoversigten nr. 3 UTA-Viborg. Procesevaluering side februar 2011