Politisk handleplan for projekt Ungdomsuddannelse til Alle

Transkript

1 Politisk handleplan for projekt Ungdomsuddannelse til Alle Baggrund I 2007 gik KL og Undervisningsministeriet sammen om at invitere landets kommuner og relevante uddannelsesinstitutioner til at deltage i projektsamarbejdet Ungdomsuddannelse til Alle. Projektets overordnede formål er at udvikle nye samarbejdsmodeller, metoder og værktøjer med henblik på at nedbringe antallet af unge uden ungdomsuddannelse, og det løber frem til 31. december Aabenraa kommune blev sammen med 16 andre kommuner udvalgt til at deltage i projektet baseret på bl.a. kommunens tværsektorielle indgangsvinkel til opgaven og dens geografiske placering. Det er ikke nyt for Aabenraa Kommune at rette fokus mod unge og ungdomsuddannelse. Den Sammenhængende Børnepolitik 2007 godkendt med virkning fra 1. januar 2007 i Aabenraa Kommune - indeholder værdier og overordnede mål for indsatsen for børn og unge. Med udgangspunkt i disse er der fastlagt delpolitiske mål og handleplaner konkret rettet mod at mindst 95 % efter afsluttet 9. eller 10. klasse skal påbegynde en ungdomsuddannelse, og alle øvrige skal være i uddannelsesforberedende aktiviteter eller arbejde. Aabenraa Kommunes deltagelse i projekt Ungdomsuddannelse til Alle kan derfor ses som en naturlig forlængelse af det allerede igangsatte arbejde. I forbindelse med Ungdomsuddannelse til Alle indgår dog den nye dimension, at eksterne samarbejdspartnere involveres i arbejdet. De lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner indgår i et forpligtende samarbejde med Aabenraa Kommune i forhold til at opnå projektets målsætning. Hver deltagende kommunalbestyrelse i projektsamarbejdet Ungdomsuddannelse til Alle har forpligtet sig til at lave en politisk handleplan for Ungdomsuddannelse til Alle, og det følgende udgør Aabenraa Kommunes handleplan med formulering af status og vision, temaer, mål og initiativer. Oplægget til den politiske handleplan er udarbejdet i projektets styregruppe på basis af input fra de nedsatte projektgrupper og dernæst behandlet i Børn- og Undervisningsudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget. Handleplanen omfatter mange forskellige områder. Projektets primære målgruppe de unge, der i dag ikke gennemfører en ungdomsuddannelse er nemlig ikke sådan at sætte på formel. De udgør en heterogen gruppe med meget forskelligartede problemstillinger såsom svage boglige forudsætninger, lavt selvværd, misbrug, belastet familiebaggrund, dårligt socialt netværk eller måske begyndende kriminel løbebane. 1

2 Projektorganisation I Aabenraa Kommune ligger projektledelsen i UU Aabenraa. Projektet er i øvrigt organiseret som illustreret herunder: Referencegruppe DI DA Erhvervenes Hus LBR LO Styregruppe/ansvarlig projektgruppe: Direktør for Børn og Skole (formand) Afdelingschef Jobcenter Afdelingschef Socialafdelingen Afdelingschef Skole og Undervisning Leder af UU Projektleder (sekretær) Projektkonsulent Børn- og undervisningsudvalget Projektgruppe A: Projektleder Projektkonsulent Børn og Familie Skole og Undervisning Jobcenter Socialafdelingen 2-sprogskonsulent PPR Ungdomsskolen UU Koordineringsgruppen: Projektleder Projektkonsulent Repræsentanter fra projektgruppe A Repræsentanter fra projektgruppe B Projektgruppe B: Projektleder Projektkonsulent IBC EUC Syd SOSU Syd VUC Produktionsskoler 10. Aabenraa Ungdomsskolen UU 2

3 Styregruppen: har det overordnede ansvar for Ungdomsuddannelse til Alle (UTA) i Aabenraa er bindeled til Børn- og Undervisningsudvalget er bindeled til Referencegruppen er ansvarlig for udbredelsen af UTA i lokalområdet Projektgruppe A: udvikler ideer i forhold til 1) samarbejde på tværs af kommunale afdelinger og institutioner omkring unge med særlige behov og 2) samarbejde med uddannelsesinstitutioner udvikler nye uddannelsestiltag, som kan tilgodese UTAs målgruppe kommer med forslag til ændringer af nuværende praksis i i forhold til at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse er talerør overfor medarbejderne i de respektive kommunale afdelinger/institutioner i forhold til at få implementeret nye ideer og tiltag Projektgruppe B: udvikler idéer i forhold til 1) samarbejde med kommunen omkring unge med særlige behov og 2) samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner udvikler nye uddannelsestiltag, som kan tilgodese UTAs målgruppe kommer med forslag til ændringer af nuværende praksis i forhold til at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse er talerør overfor uddannelsesinstitutionerne i forhold til at få implementeret nye ideer og tiltag Koordineringsgruppen: videreudvikler de idéforslag, som projektgrupperne forelægger er bindeled mellem styregruppen og projektdeltagerne Referencegruppen: repræsenterer det lokale erhvervsliv i UTA er sparringspartner i forhold til udvikling af nye uddannelsesforløb udbreder kendskabet til UTA indenfor erhvervslivet i lokalområdet 3

4 Status Der er i Aabenraa Kommune 6141 unge mellem 16 og 25 år 1. Ser vi på de tal, der danner udgangspunkt for projekt Ungdomsuddannelse til Alle 2, og som er baseret på opgørelser fra , er der en forventet andel på 77 % af dem, der vil have opnået en ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse, såfremt de unge fortsat følger det uddannelsesmønster, der traditionelt har været i kommunen i de sidste 25 år. På regionsniveau gælder det for 81,4 % og på landsplan for 80,9 %, og Aabenraa Kommune ligger i en sammenligning med alle de 17 modelkommuner på en 15. plads. Der er således gode muligheder for at gøre det bedre, og Aabenraa Kommune erkender at have en central rolle i dette. 1 Maj 2008, kilde: UVvej 2 Thomas Lange: 17 kommuneprofiler Uddannelsesprofiler for kommuner i forsøgsprojektet Uddannelse til alle, UNI-C Statistik og Analyse, august

5 Forventet andel af en ungdomsårgang, som 25 år efter 9. klasse har opnået: a) 10. klasse, b) en ungdomsuddannelse. Begge køn, Region Syddanmark med modelkommuner. I Aabenraa Kommune er der mange engagerede aktører, der hver især og hver dag gør et stort arbejde med henblik på at skabe de bedste betingelser for, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Det er dog ikke altid, at summen af indsatser omkring de unge opleves som sammenhængende, og der kan mangle koordinering og tovholdere. Kommunalreformen og de medfølgende interne forandringer i afdelingerne har medført, at samarbejde og praksis skal omdefineres, og at nye former for samarbejdsmodeller derfor er nødvendige. En af de barrierer, som er opstået efter kommunalreformen, er afstanden mellem de kommunale afdelinger. De er dels blevet flyttet længere væk fra hinanden geografisk, dels blevet ændret i størrelse og struktur. Den enkelte sagsbehandler, socialrådgiver, jobkonsulent og vejleder har fået flere samarbejdspartnere i forhold til de unge, og hver enkelt medarbejder skal arbejde sammen med en lang række forskellige og måske ukendte medarbejdere i en anden afdeling. Det komplicerer arbejdet med de unge yderligere, at der er forskellige modeller for opdeling af de ansatte og brugerne indenfor de forskellige afdelinger: nogle har fortsat en opdeling efter de gamle kommuneområder, andre steder er udgangspunktet den unges cpr-nummer, og i andre tilfælde sker opdelingen efter nye geografiske kriterier. 5

6 En anden barriere er, at hver enkelt afdeling kan have forskellig opfattelse af målgrupperne. Der er således ikke altid overensstemmelse mellem de kommunale afdelinger i forhold til de tilbud, som de unge kan få med henblik på uddannelse og uddannelsesparathed. Og det er ikke altid sådan, at de unges behov passer sammen med de tilbud, der er til rådighed. Endvidere kan der være uklarhed omkring hvilke kvalifikationer og tilbud, de forskellige afdelinger og skoler kan bidrage med. Der er i Aabenraa Kommune mange initiativer i gang, som retter sig mod målgruppen af unge, der er i fare for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Bl.a. har nogle af ungdomsuddannelserne i fællesskab fra amtet overtaget finansieringen en psykolog-ordning for frafaldstruede elever (NetopNu - se ). Det er dog vanskeligt for det netværk/de fagpersoner, der skal hjælpe den unge, altid at have det fulde og opdaterede overblik over diverse tilbud og tiltag. Samarbejdet mellem kommune og ungdomsuddannelsesinstitutioner skal udvikles og optimeres. På ungdomsuddannelserne er der ønske om en tæt kontakt til kommunen, men det kan opleves frustrerende, at så mange forskellige mennesker skal involveres, når der er problemer med en ung. Som det er nu, er der endvidere eksempler på, at de unge kan falde igennem hullerne og forsvinde mellem uddannelserne og vejledningsinstanserne. 6

7 Vision Det er Aabenraa Kommunes vision, at 95 % af alle unge i Aabenraa Kommune gennemfører en ungdomsuddannelse i I 2010 er målet 85 %. Det betyder, at der både er fokus på attraktion og fastholdelse af de unge i uddannelsesforløbet. I Aabenraa Kommune vil vi have uddannelse som første prioritet, hver gang vi møder en ung. Kommunens arbejde med unge og uddannelse skal bygge på en fælles forståelse af, at muligheden for at gennemføre en uddannelse ikke kan forstås isoleret, men hænger sammen med hele den unges livssituation. Organiseringen af netværket omkring de unge og tilbuddene til de unge skal modelleres efter deres behov. De unge må aldrig komme ud for brud i uddannelsesforløbet, fordi netværket omkring dem ikke kommunikerer, eller fordi overgangen mellem uddannelser ikke følges tæt. Vi ønsker en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor de unge. Der skal i Aabenraa Kommune være relevante tilbud til alle unge med henblik på uddannelse og uddannelsesparathed, og vi ønsker at skabe flydende overgange mod en ungdomsuddannelse. Der skal ske en løbende udvikling af vejlednings- og uddannelsesforløb og samarbejdsrelationer. Overgangsfaserne mellem uddannelser og mellem forvaltninger skal være strukturerede og målrettede. Det skal være nemt for professionelle fagpersoner i netværket omkring de unge (f.eks. vejledere, sagsbehandlere, mentorer, jobkonsulenter, kontaktlærere) at skaffe sig et overblik over kommunens tilbud til unge, der er i fare for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Kommunens arbejde med området sker i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og andre, der spiller en rolle i forhold til unge og uddannelse. Et tæt samarbejde og en god kommunikation mellem uddannelsesstederne og de kommunale afdelinger skal forebygge, at de unge forsvinder i hullerne mellem uddannelserne og de forskellige vejledningsinstanser. Hvor vi støder på barrierer i lovgivningen, som besværliggør arbejdet omkring at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, vil vi påpege det hos de relevante myndigheder. Hvor vi i kommunen oplever administrative rutiner, som er uhensigtsmæssige, vil vi ændre dem. 7

8 Temaer/Indsatsområder Tilbud til alle unge Der skal være relevante uddannelses- eller uddannelsesforberedende tilbud til alle unge i Aabenraa Kommune, og netværket omkring de unge skal have nem adgang til et overblik over dem med henblik på, at den unge får den bedst mulige støtte og hjælp. Mål for dette tema: At skabe et overblik over de eksisterende tilbud i kommunen At identificere de unge, som vi i dag ikke har nogen tilbud til At udvikle tilbud dér, hvor de mangler Målene er nået, når: Der er etableret en hjemmeside som er kendt og benyttet af sidens målgruppe (vejledere, sagsbehandlere og undervisere, der i dagligdagen er i kontakt med de unge) Der er udviklet og igangsat mindst tre konkrete initiativer Eksempler på initiativer: Hjemmeside med overblik over kommunens tilbud til unge, der har svært ved at komme i gang med eller gennemføre en ungdomsuddannelse Pilotprojekt med fokus på en opsøgende og forebyggende indsats overfor unge i uddannelse med begyndende misbrugsproblemer i samarbejde med ungdomsuddannelserne Udvikling af tilbud til o dropouts, som ikke vil på produktionsskole o undervisningspligtige, som dropper ud, og som mangler et lige-nu-og-her tilbud o unge mødre o unge med psykosociale problemstillinger o skoletrætte drenge, der gerne vil arbejde med henblik på at holde uddannelsesfokus (samarbejde mellem uddannelse og erhvervsliv) o unge, der har opbrugt de eksisterende tilbud i kommunen, men endnu ikke er 18 år Indkredsning af administrative og lovgivningsmæssige barrierer på området og mulige løsninger 8

9 Helhed og sammenhæng Samarbejdet internt i kommunen skal udvikles med fokus på at skabe de bedste betingelser for, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Der skal fokuseres på en fælles forståelse af målgruppen med alle de nuancer og problemstillinger, der kan være på spil. Mål for dette tema: De unge skal sikres en klar og enkel adgang til relevante fagpersoner i kommunen Der skal i alle situationer være klarhed over, hvem der er tovholder i forhold til den enkelte unge Indsatsen overfor den unge skal være præget af sammenhæng og fælles forståelse af målet, nemlig at fastholde uddannelsesfokus Målene er nået, når: En arbejdsgruppe på ledelsesniveau har udviklet en model for en helhedsorienteret organisering i forhold til gruppen af unge Implementeringen af denne model er igangsat Eksempler på initiativer: Udvikling og implementering af model for en helhedsorienteret organisering i kommunens arbejde med de unge årige Socialfondsprojekt med Jobcenteret som omdrejningspunkt (bl.a. med fokus på samarbejdsprocesserne mellem forvaltningerne) Udvidet samarbejde mellem UU og Jobcenter (UU til stede på Jobcenteret to gange ugentligt) Udvidet samarbejde mellem 2-sprogskonsulenter og UU Indkredsning af administrative og lovgivningsmæssige barrierer på området og mulige løsninger 9

10 Samarbejde og bedre overgange Samarbejdet mellem UU og uddannelsesinstitutionerne og mellem uddannelsesinstitutionerne indbyrdes skal optimeres med fokus på de unges behov. Mål for dette tema: At der foretages en analyse og optimering af afleveringsforretningerne ved overgangene mellem grundskole og ungdomsuddannelse og mellem forskellige ungdomsuddannelser Etablering af netværk for de personer, der i deres daglige arbejde er i tæt kontakt med de unge på ungdomsuddannelserne, og UU Målene er nået, når: Der foreligger en beskrivelse af den optimale afleveringsforretning mellem forskellige ungdomsuddannelser, mellem grundskole og ungdomsuddannelse og mellem PPR og andre aktører som alle parter har forpligtet sig på at leve op til. Der er etableret mindst to relevante netværk Eksempler på initiativer: Udvikling af samarbejdet mellem UU og uddannelsesinstitutionerne Udvikling af proceduren for afleveringsforretningen ved overgang mellem forskellige ungdomsuddannelser Udvikling af proceduren for den udvidede afleveringsforretning ved overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse Udvikling af proceduren for afleveringsforretning fra PPR til andre aktører Analyse af PPRs rolle i forhold til UTAs målgruppe Etablering af netværk for vejledere, kontaktlærere og mentorer Etablering af netværk for læsevejledere på ungdomsuddannelserne Indkredsning af administrative og lovgivningsmæssige barrierer på området og mulige løsninger 10

11 Trivsel og ungdomsmiljø på uddannelsesstederne Ansvaret for ungdomsmiljøet på ungdomsuddannelserne ligger naturligvis på uddannelsesstederne. Hvor det er muligt og ønsket, vil Aabenraa Kommune dog støtte og bakke op om initiativer på dette felt. Mål for dette tema: At styrke samarbejdet mellem ungdomsuddannelserne og Aabenraa kommune med fokus på trivsel og udvikling af ungdomsmiljøet Målene er nået, når: Aabenraa Kommune har etableret kontakt med ungdomsuddannelserne med henblik på at afsøge muligheder og idéudvikle på dette felt. Eksempler på initiativer: Udvikling af konceptet for lektiehjælp/lektiecafé Eksperiment med morgenmadstilbud Mentorordninger Udvikling af lokale ungemiljøer 11