ADIOGRAFEN I AFDELINGEN RADIOGRAFSTUDERENDE - VISIONER OG UDFORDRINGER SIDE RADIOGRAF RÅDET 41. ÅRGANG - APRIL 2013

Transkript

1 ADIOGRAFEN RADIOGRAF RÅDET 41. ÅRGANG - APRIL 2013 RADIOGRAFSTUDERENDE I AFDELINGEN - VISIONER OG UDFORDRINGER 16 SIDE I DETTE NUMMER: MOBIL MR SCANNER 6 KAN MAN DET? 12 URAFSTEMNINGEN 20 NY TEKNOLOGI SOM BLEV UDSKUDT PÅ VEJ FREM

2 EMNEORD RADIOGRAFEN Radiografen udkommer 10 gange årligt. Oplag: eksemplarer. Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun tilladt med redaktionens godkendelse. REDAKTION: ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Michael Dreyer FAGLIG OG GRAFISK REDAKTØR: Troels Jeppensen Henvendelse til redaktionen kan ske på IND HOLD FORMAND: Charlotte Graungaard Falkvard Tlf PRODUKTION: RADIOGRAF RÅDETS KONTOR: H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv Frederiksberg C. Giro Tlf Fax kontakt@radiograf.dk Homesite: Mandag-torsdag Fredag MOBIL MR SCANNER KAN MAN DET?... 6 Udskiftningen af MR skanneren ville desværre medføre at næsten halvdelen af MR-kapaciteten på afdelingen ville forsvinde, i forbindelse med nedtagning og opsættelse af den nye skanner, i en længere periode. Læs hvordan den nød blev knækket. NLP FOR BEGYNDERE Hovedtemaet på årets TR Årskursus var Neuro Lingvistisk Programmering, også kaldet NLP. TR havde to forrygende dage i selskab med Anne Marie Piepenbrinck. Derudover bød kurset på indføring i både pensionsforhold, alkoholisme og OK 13. ISSN Der tages forbehold for trykfejl. Synspunkter i Radiografens artikler dækker ikke nødvendigvis Radiograf Rådets holdninger. KLS Grafisk Hus A/S trykt CO 2 neutralt URAFSTEMNINGEN SOM BLEV UDSKUDT Kort efter der blev indgået et forlig for OK 13, valgte Sundhedskartellets forhandlingsudvalg at udskyde deres stillingtagen til et ja eller nej til forliget Formålet var at lægge pres på forhandlingerne mellem lærerne og Kommunernes Landsforening (KL). Men hvorfor kom forhandlingerne på undervisningsområdet til at påvirke urafstemningen på sundhedsområdet? RADIOGRAFSTUDERENDE I AFDELINGEN - visioner og udfordringer Hovedtemaet på årets TR Årskursus var Neuro Lingvistisk Programmering, også kaldet NLP. TR havde to forrygende dage i selskab med Anne Marie Piepenbrinck. Derudover bød kurset på indføring i både pensionsforhold, alkoholisme og OK 13. DEADLINES Leveringsfrister Stof og annoncer til redaktionen Udkommer ca. NY TEKNOLOGI PÅ VEJ FREM Det er altid svært at spå om fremtiden, men her er alligevel et par bud på kommende game-changing teknologier, som er lige på vippen til at blive introduceret på markedet ÅRGANG Maj Juni Juli Ingen udgivelse August I HVERT NUMMER LEDER 3 KORT NYT 4-5 STUDIESIDEN 21 KURSUSKALENDEREN 22 2 RADIOGRAFEN APRIL 2013

3 FORMANDEN HAR ORDET MANGE SPØRGSMÅL FÅ SVAR Af Charlotte Graungaard Falkvard, Formand Nogen gange kan man lade sig inspirere af diskussioner, der foregår udenfor vores grænser. Det kan være faggrænser, men det kan også være landegrænser. Jeg får jævnligt inspiration af diskussionerne, især i de nordiske lande. I det seneste nummer af Hold Pusten har det norske forbunds fagudviklingsleder Hans Flaata skrevet en kronik, der problematiserer over hvilken behandling er bedst, når sundhedsvæsnet er patienten og diagnosen er flaskehals? Og nogen gange, så bliver jeg inspireret til at rejse nogle spørgsmål, som måske ikke er specielt konkrete, men nærmere undersøgende og famlende hvad er det for en følelse vi har med det produkt det danske sundhedsvæsen leverer. Ikke hvad den enkelte medarbejder leverer, for alle gør den indsats de kan, må og skal, men det overordnede mønster/system. Kunne det være anderledes? Man kan ikke altid sætte fingeren på, hvad det er der rører én. Jeg tror at det er tanken om at se vores indsats i et større perspektiv, uden at jeg konkret kan sige: Det er dér, der skal sættes ind det er dét, der skal gøres. Det er langt mere grundlæggende. Hvilket fundament bygger vi det danske sundhedsvæsen på? Hvis det holder, når Hans Flaata påstår at patientgruppen (som vi definerer den i dag) har forandret sig fra at benytte ydelser i sundhedsvæsenet for at finde ud af om de er syge, til at benytte resurser for at få bekræftet at de er raske, så er noget grundlæggende jo alvorligt forandret. I diskussionen om effektivitet og produktion, kan vi godt glemme at diskutere nødvendigheden eller grundlaget som det er i dag. Vi begejstres af nye undersøgelsesmetoder, vi vil gerne følge de spring der de seneste 20 år er sket indenfor teknologien, og vi læser med spænding artikler og litteratur om den seneste udvikling. Bliver der vurderet på, hvad det kan betyde for den måde vi fører sundhedsvæsen på i dag? Altså, hvordan udvikler og forandrer sundhedspolitikken sig? Langt de fleste vurderinger går på de specifikke undersøgelser, på produktion, kvalitet og effektivitet. Men er der nogen der vurderer og måler på netop nødvendigheden? Måske er det derfor Danske Regioner har lavet et udspil til en ny sundhedspolitik tør vi tro på, at det, der vægter udspillet er et reelt ønske om et sundhedsvæsen i verdensklasse eller kan man blive bange for at det er økonomi, der igen er den primære faktor, der styrer udviklingen? Griber politikkerne bare de strømninger, medierne præsenterer? Når der sættes fokus på kræft, som ER en alvorlig sygdom, er der så taget stilling til andre alvorlige sygdomme inden kræft blev prioriteret? Husker vi/de at gennemgå og tilpasse grundlagene eller kører udviklingen bare derudaf? Er et rask menneske en patient? Er der overhovedet nogen, der har et overblik over, hvorvidt den stadige udvikling og udvidelse af sundhedspolitikken i Danmark kan fungere på den base, som sundhedsvæsenet er skabt og eksisterer på? Skal vi dybere ned før det danske sundhedsvæsen kommer til at fungere som vi ønsker APRIL 2013 RADIOGRAFEN 3

4 KORT NYT EVENTYRLØBET 2013 DEN 9. MAJ I ODENSE 47 løbere har tilmeldt sig løbeholdet Radiograferne, hvilket er lidt flere end sidste år, og fortsat er vi flot repræsenteret til at få et godt løb og blive set på ruten. Løbe T-shirten er fra ID-Identity, en lækker cyan farvet løbetrøje med hvidt tryk og bliver delt ud på dagen sammen med løbenumrene. Der er kommet flere tilmeldelser efter deadline, men svaret er det samme til alle: Desværre, det er for sent, men mød op på dagen og se om der skulle være et afbudsnummer. HVIS DU IKKE ER LØBER, så er du og familien stadig meget velkommen til at komme og deltage i dagen, heppe på kollegaerne i godt selskab med en kold fadøl samt en pølse fra grillen. En lille trofast hjælperflok sørger for indkøb, opsætning af telt, pølserne bliver vendt og brødene bliver varmet. Alle opfordres til at vi hjælpes ad hele dagen med de praktiske opgaver så vi får en super god dag. En stor tak til annoncørerne: Covidien, Biotronik, Phillips. CT-KURSUS UDSKUDT Vi har udskudt vores annoncerede kursus i CT strålehygiejne fra den april til 30. september 2. oktober. Udskydelsen sker på baggrund af flere tilbagemeldinger om at der i april afvikles megen restferie, hvorfor der ikke helt var deltagere nok til at gennemføre det. Så var du én af dem der gerne ville, men ikke kunne, så får du chancen igen. 29 MIO. KR I ERSTATNING TIL OMNISCAN-PATIENT Medicinalfirmaet GE Healthcare har lidt nederlag i det amerikanske retssystem og skal betale stor erstatning til 61-årig amerikansk patient. Det skriver Dagens Medicin. Manden fik den invaliderende sygdom nefrogen systemisk fibrose (NSF) efter undersøgelse med mr-kontrastmidlet Omniscan. GE Healthcare vidste, eller burde have vidst, at brug af firmaets mr-kontrastmiddel Omniscan udgør en fare for patienter med nedsat nyrefunktion. Alligevel undlod firmaet i tilstrækkelig grad at informere læger og patienter om risikoen for alvorlige bivirkninger. Og derfor skal GE Healthcare betale en 61-årig amerikansk patient en erstatning på fem mio. dollar. Den afgørelse nåede en jury fredag før påske frem til efter en 17 dage lang retssag ved en føderal domstol i Cleveland, Ohio. I Danmark har ca. 70 nyrepatienter fået stillet diagnosen NSF, og et lignende antal menes at været afgået ved døden uden at have fået stillet diagnosen. Patientforsikringen har udbetalt ca. 25 mio. kr., til danske nyrepatienter, der har fået alvorlige skader efter undersøgelser med Omniscan. På Gensyn og Velmødt til en god dag. Med venlig hilsen René Gordon Larsen VI ER... MEDLEMMER I RADIOGRAF 1891RÅDET... 4 RADIOGRAFEN APRIL 2013

5 HOVEDSTADEN KÆMPER STADIG OM PARTIKELKANONEN Selvom det er besluttet at et dansk center for partikelterapi skal placeres i Aarhus, nærmere bestemt ved AUH i Skejby, så har Region Hovedstaden ikke opgivet at få deres eget anlæg. Koncernchef i Region Hovedstaden, Svend Hartling stiller spørgsmålstegn ved, om det er det rigtige kun at have ét dansk center for partikelterapi.»jeg mener ikke, der er noget, der taler imod, at der kunne være flere partikelacceleratorer i Danmark. Dengang man fik landets første MR-scanner på Hvidovre Hospital sagde man, at nu var det behov dækket for hele landet. Men i dag er det jo noget, alle hospitaler har. Og tiden går så hurtigt, så jeg tror heller ikke det holder, kun at have én partikelkanon i hele landet,«siger Svend Hartling. Enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, giver dog ikke umiddelbart Region Hovedstaden anledning til at tro, at den kan få lov at huse en partikelaccelerator.»der ligger en klokkeklar anbefaling fra ekspertpanelet, og der er ingen tvivl fra Sundhedsstyrelsen om, at der kun skal være ét nationalt center for partikelterapi, og at det skal ligge i Aarhus. Engang ude i fremtiden når det nationale center har været operationelt i nogle år, må man selvfølgelig se på erfaringerne, om det er noget, der kan spredes til mere end et sted i landet, men det er ikke noget, der kommer til at ske inden for den nære tidshorisont,«siger Søren Brostrøm. KRÆFTLINJEN ET STED AT HENTE HJÆLP OG STØTTE Rådgiverne på Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning Kræftlinjen gav i 2012 råd og støtte til næsten mennesker. Når man er kommet igennem til en rådgiver, så tager samtalen den tid, den tager. Sådan har det altid været, og sådan bliver det fremover. Det vigtigste er, at vores brugere oplever, at der er tid nok til at få den fornødne information, hjælp og støtte. Henvendelserne kan handle om alt; fra sociale rettigheder, som eksempelvis varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, orlovsordninger, tilskud til tandbehandling og om rettigheder i forhold til at kunne få fri til at ledsage en pårørende til behandling eller samtale på hospitalet. Fakta om Kræftlinjen Kræftlinjens telefonrådgivning er landsdækkende og er gratis at benytte. Der er otte fuldtidsansatte rådgivere + 20 timelønnede (læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgiver og diætist) ÅBNINGSTID: HVERDAGE 9-21 OG WEEKENDER VÆRD AT VIDEREGIVE TAG DAGPENGE MED TIL UDLANDET Flere og flere ledige søger arbejde i udlandet. Det kan også være en rigtig god mulighed for at bevare sin tilknytning til sit fag. Der er en række forskellige muligheder og måder at søge job på. Her er et overblik over dine rettigheder som ledig. Som ledig har du mulighed for at tage dine arbejdsløshedsdagpenge med til udlandet og søge job i op til tre måneder. Reglen gælder i EØS landene, og der er særlige regler for Norge. Betingelserne For at få dagpenge med til udlandet skal du som hovedregel have været ledig i mindst fire uger før din afrejse. I den periode, skal du være helt ledig. Hvis du arbejder i mere end to dage, afbryder det fire ugers perioden. Det betyder fx, at du ikke kan få supplerende dagpenge i perioden. Læs mere på dsa.dk eller kontakt på APRIL 2013 RADIOGRAFEN 5

6 MOBIL MR SCANNER KAN MAN DET? 6 RADIOGRAFEN APRIL 2013

7 På Vejle røntgenafdeling har vi set meget frem til at få udskiftet vores gamle MR skanner med en helt ny model. Af Forskningsradiograf Malene Roland V. Pedersen og Specialeansvarlig radiograf Jens Thagaard. MR skanneren, som stod for udskiftning, var en Philips 1,5 Tesla model ACS Intera fra 1995, som dog har gennemgået diverse opgraderinger (software-mæssigt svarende til en 2009 model). Udskiftningen af MR skanneren ville desværre medføre at næsten halvdelen af MR-kapaciteten på afdelingen ville forsvinde, i forbindelse med nedtagning og opsættelse af den nye skanner, i en længere periode. Kapacitetsproblemer En arbejdsgruppe undersøgte muligheden for at leje en MR-trailer i denne periode. Både det danske og udenlandske marked blev undersøgt. 15 uger estimerede man, at det ville vare at nedtage den gamle skanner, ombygge rummene og derefter installere den nye skanner. Prisen for at leje en MR-trailer ligger lige omkring Euro pr. uge. Derudover kom diverse udgifter til etablering af el - og vandtilslutninger samt driftsudgifter til el, køl og varme. Desværre blev ideen om at leje en MR-trailer meget hurtigt forkastet på grund af udgiftens størrelse. Hvad så? En ny ide opstod. Ville det være muligt at demontere den gamle MR skanner som netop skulle udskiftes, og installere den i en klargjort MR-trailer? Mon det var muligt? Hvad ville det koste? Var der nogle aktører på markedet som kunne klare sådan en opgave? Denne mulighed ville løse afdelingens kommende kapacitetsproblemer, således at afdelingen ville have næsten normal MR kapacitet i hele ombygnings- og installationsperioden. Fantastisk. Desuden er alt MR- personalet oplært ved netop denne MR skanner, så det ville ikke være nødvendig at bruge kræfter eller tid på oplæring, protokol ændringer eller lign. Nedtagningsperioden ville blive forkortet, idet skanneren skulle direkte over i en trailer, som lå lige uden for røntgenafdelingen. En MR-trailer ville desuden give en ekstra produktionskapacitet, hvis der skete leverings- eller installations forsinkelse på den nye MR skanner. Modellen Et oplæg med argumenter for og imod samt en oversigt over estimerede udgifter blev udarbejdet til afdelingsledelsen og Sygehusledelsen og svaret blev et GO. Medicoteknisk afdeling og Teknisk afdeling blev inddraget, og alle gik meget positivt ind til opgaven af de tekniske udfordringer. Firmaet Event Carrier A/S ved Anders Nygaard fra Horsens var interesseret i opgaven. Virksomheden har igennem de sidste 3 år arbejdet med trailere til Event og undervisning, og har nu også investeret i den første mobile MR-scanner. Event Carrier havde derfor en ledig MR-trailer til formålet. Event Carrier A/S tilbød at stå for APRIL 2013 RADIOGRAFEN 7

8 demontering og udtagning af gamle MR skanner og Faraday-buret samt sørge for indbygningen af den gamle skanner i traileren. Det var et tilbud som var meget fristende og det endte med, at vi indgik en aftale med Event Carrier A/S. Det er muligt at scanne indlagte patienter i kørestol, idet både MR-traileren og vente-/omklædningstraileren har påmonteret en sikret løfterampe. Den eneste ulempe for afdelingen ville være ca. 3-4 ugers ventetid på installation af MR- skanner i traileren. Dette ville betyde tab af 3-4 ugers produktion. En løsning på dette blev fundet gennem forskudt tjeneste, 12 timers vagter og frivilligt ekstra arbejde samt hjælp fra MRafsnittene i Give og Middelfart. Logistikken Næste udfordring var at finde et egnet sted at placere MR-traileren. Af åbenlyse årsager var det ikke muligt at placere den på sygehusets parkeringsplads. I dag står MR-traileren i en mindre gård mellem laboratoriebygningen og sygehusets apotek. For at forhindre kørsel og trafik omkring MR-traileren, er der blevet inddraget 7 tjeneste-parkeringspladser Vi har haft mulighed for at have MR traileren i hele ombygnings- og installationsperioden på ca. 3 ½ måned. Desuden lejede vi på fornuftige vilkår - en nyindrettet trailervogn med omklædningsfaciliteter og venterum. Vente-/ omklædningstraileren vurderede vi - var en nødvendighed for at optimere patient logistikken, således at næste patient var omklædt og klar til skanning, når forudgående undersøgelse var overstået i MR scanneren. Det er muligt at scanne indlagte patienter i kørestol, idet både MR-traileren og vente-/ omklædningstraileren har påmonteret en sikret løfterampe. Der har ikke været behov for at MR skanne indlagte sengeliggende patienter i MR-traileren. Alle planlagte ambulante patienter, skulle være selvhjulpne og kunne klare at gå ca. 80 meter fra røntgenafdelingens reception og ned til MR-traileren. Alle patienter fik udleveret et kort med en præcis beskrivelse ved ankomst i receptionen. Indtil videre har vi ikke mistet nogen patienter og vi har heller ikke brugt tid på at lede efter vildfarne patienter. Resultatet Det har været en god oplevelse at benytte en MR-trailer. Kvaliteten af MR scanningerne har været på samme høje niveau, som da scanneren stod på Røntgenafdelingen. Det lykkedes således under installationen, at gennemføre den såkaldte shimming af magneten så nøjagtigt, at homogeniteten af magnetfeltet (målt i p.p.m.) blev dobbelt så god, som Philips-specifikationerne kræver for en mobil enhed, og endda 30% bedre en kravene til en fast installation. Vi har derfor udført alle de nødvendige MR-undersøgelser af f.eks. columna, knæ, håndled og cerebrum i den ønskede kvalitet endda med diffusionsvægtede sekvenser. 8 RADIOGRAFEN APRIL 2013

9 Det har været en god oplevelse at benytte en MRtrailer. Kvaliteten af MR scanningerne har været på samme høje niveau, som da scanneren stod på Røntgenafdelingen. Det har ligeledes været utroligt dejligt at kunne holde vores produktion på samme niveau, således at patienterne ikke har oplevet lange ventetider. De involverede radiografer har været tilfredse med at arbejde i MR-traileren. Dejlig adspredelse fra hverdagen. Patienterne har også taget fantastisk godt imod MR-traileren, og mange har netop ytret tilfredshed med den korte ventetid på undersøgelsen. Det kan absolut anbefales at prøve at MR skanne i en specialindrettet MR-trailer. Det er en meget fleksibel løsning, og den kan lejes i perioder fra 6 uger og opefter. Fremtiden Når vores aftale udløber, er fremtiden for den mobile MR skanner endnu ikke endeligt planlagt. Men Event Carrier A/S fortæller om stigende interesse- tilkendegivelser fra potentielle internationale og nationale kunder. I fremtiden kunne et nationalt samarbejde og udviklingsprojekter med store organisationer som Kræftens bekæmpelse og eks. Gigtforeningen også være interessant. MR-traileren kan måske gøre en forskel både på livskvalitet, økonomi og udredningstiden for den enkelte patient. Den midlertidige kapacitet er selvfølgelig også en mulighed, hvis ventelister skal nedbringes eller behandlings-garantien er under pres. Hvem ved, måske kan vi leje MR-traileren, næste gang vi skal have udskiftet en MR-skanner. APRIL 2013 RADIOGRAFEN 9

10 NLP FOR BEGYNDERE Hovedtemaet på årets TR Årskursus var Neuro Lingvistisk Programmering, også kaldet NLP. TR havde to forrygende dage i selskab med Anne Marie Piepenbrinck. Derudover bød kurset på indføring i både pensionsforhold, alkoholisme og OK 13. Det hele startede sådan set med at DMI, TV2 og dermed hele landet gik i snestormspanik På grund af den varslede snestorm så vi os nødsaget til at aflyse et planlagt arrangement tirsdag aften. Bare ærgerligt, at der så højst kom fire-fem fnug pr. kubikmeter. I stedet fik vi tirsdag aften til at gå med en quiz, som Pia leverede. Den var heldigvis ret sjov, så de færreste følte sig rigtigt snydt. Allerede tirsdag var der et tæt pakket program med tre hovedpunkter. Først var der Tina Andersen fra PKA, der indlevende og vidende fortalte om pension i PKA, således at jeres TR blev klædt bedre på til at besvare og henvise spørgsmål om pension, og ikke mindst alle de øvrige muligheder der er i PKA ved f.eks. sygdom, ledighed eller anden afbrydelse af det normale arbejdsliv. NLP Herefter fortalte Dorte om hvad det er der sker, når en radiograf eller en hvilken som helst anden person er alkoholiker. Hvordan starter det, hvordan eskalerer det og hvordan stopper det eventuelt. Dorte fortalte om de ture der kunne tages, og om hvordan man først slipper af sted med det og siden hvordan man kommer ud af det. På dag to og tre var det så introduktion og øvelser i NLP. Anne Marie var en meget kompetent og engageret underviser med god flair for afveksling i forløbet, ligesom hun humoristisk og med en god portion eksempler fra sit eget liv indførte kursisterne i NLP og anvendelsen af denne i dagligdagen. Årets kursist TR var meget spørgende om NLP s anvendelse nogle mere end andre. Der var også en del sund skepsis, som ikke kom bag på Anne Marie. Måske har NLP lidt navnet imod sig, for det er langt hen ad vejen meget mere konkret og jordnært end det lyder. En af de kursister, der ikke lagde skjul på sin skepsis, og ikke tiede stille, når det måske blev en smule højtravende var Marianne Møller fra SVS Esbjerg/Grindsted. Hun gjorde sig bemærket nok til at modtage en tårnhøj pokal som præmie til Årets kursist. I øvrigt andet år i træk for SVS, hvilket er sjældent, da den aldrig gives til samme person to år i træk. Sidste år gik den til Jørgen Nørris, der nu er gået på efterløn. OK 13 Fredag stod i OK 13 s tegn. Erik Roland og Charlotte Graungaard Falkvard fremlagde resultatet og slagplanen for urafstemningen. Efter fremlæggelsen, spørgsmål og debat blev TR Årskursus 2013 evalueret, og det var mange positive tilbagemeldinger samt en smule ærgrelse over at det sociokulturelle arrangement blev aflyst på grund af en storm i et glas vand. TR lytter opmærksomt mens indholdet af OK 13 gennemgås. SÆT KRYDS I KALENDEREN KUN FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER TR Årskursus 2014 bliver den marts. Sæt allerede X og send os endelig et bud på emner til indholdet. 10 RADIOGRAFEN APRIL 2013

11 EMNEORD ROLAND 60 ÅR Den 27. april runder Erik Roland (endnu) et skarpt hjørne, da han bliver 60 år. Man skulle ikke tro det, men den er god nok. Vi har tjekket i kartoteket. Erik Roland er født i 1953, i øvrigt ligesom Pierce Brosnan og Lars H.U.G. I kartoteket står også at Roland blev uddannet som radiograf i Året, der var Internationalt Kvindeår, og som Gasolin har foreviget i deres sang af samme navn. Det er også året, hvor over 30 års krig i Vietnam afsluttes på dramatisk vis. Roland arbejdede som radiograf i godt 10 år, før han den blev ansat som det daværende FRD s første faglige sekretær. Senere på året herskede VM feberen i Danmark, hvor selv apotekerne havde pyntet vinduerne med rød-hvide piller. Og nu i 2013 bliver Roland 60 år. Vi i Radiograf Rådet kender Roland som en grundig sagsbehandler, en dygtig forhandler og en god formidler. Der er visse udtryk, som er blevet Rolands signatur. Det er bedre end at få en flue i øjet, er en vending, som de fleste der har mødt Roland et par gange har hørt. Vi i sekretariatet regner med at have glæde af Roland i mange år endnu. Vi ved at han elsker sit job, selvom han en gang imellem også kan være frustreret over en modpart, der ikke har forstået at det er Roland, der har fat i den lange ende. Det er jo den dynamik, der kan ligge i en konflikt og især i løsningen af den, der holder Roland ung. Og ungdommelig, det er han jo, på den gode måde. Trods sine nu 60 år har han formået at bevare den drengede charme, der har omkranset hans væsen lige siden han gik rundt i knickers på Østerbro og skød med slangebøsse dengang i 50 erne. Til lykke, gamle dreng. APRIL 2013 RADIOGRAFEN 11

12 URAFSTEMNINGEN Kort efter der blev indgået et forlig for OK 13, valgte Sundhedskartellets forhandlingsudvalg at udskyde deres stillingtagen til et ja eller nej til forliget Formålet var at lægge pres på forhandlingerne mellem lærerne og Kommunernes Landsforening (KL). Men hvorfor kom forhandlingerne på undervisningsområdet til at påvirke urafstemningen på sundhedsområdet? OK 13 Et uskønt forløb Den 4. april besluttede Sundhedskartellets Forhandlingsudvalg på et ekstraordinært møde at godkende OK13-forligene med regioner og kommuner og dermed starte urafstemningen blandt medlemmerne. Men de rejste samtidig skarp kritik af forhandlingerne om OK13 i regioner, stat og kommuner. Forhandlingerne på underviserområdet om OK13 har været et uskønt forløb. Sådan lød det fra Sundhedskartellets Forhandlingsudvalg efter, man den 4. april afholdte ekstraordinært møde om OK13. Vi har ikke på noget tidspunkt har set reel vilje til egentlige forhandlinger, og sammenbruddet i forhandlingerne mellem KL og Lærernes Centralorganisation og KLs lockout på lærerområdet giver ikke grundlag for længere at suspendere godkendelsesproceduren af forligene, lød det fra Sundhedskartellet efter mødet. 12 RADIOGRAFEN APRIL 2013

13 SOM BLEV UDSKUDT Vores forhandlingsmodel har været under pres de seneste år og presset er ikke blevet mindre her ved OK13, tvært imod. Den strategi vi har set på undervisningsområdet er uacceptabel. Denne gang var det lærerne, der blev sat skakmat af arbejdsgivernes taktik, men næste gang kan det være et andet fagområde. Derfor var, og er, det vigtigt, at vi som en del af den samlede fagbevægelse markerer, at den ikke er i overensstemmelse med vores danske forhandlingsmodel. Umiddelbart efter at Sundhedskartellets forhandlere og Danske Regioner blev enige om et forlig for OK 2013, valgte Sundhedskartellet derfor at udsende en pressemeddelelse om, at man først ville tage stilling til forliget, når der blev indledt reelle forhandlinger på undervisningsområdet. Når Sundhedskartellet valgte at blande sig i debatten omkring en anden organisations forhandlinger, var det fordi man vurderede, at parterne ikke havde ført reelle forhandlinger. Det var altså ikke et udtryk for sympati med lærernes krav, men en reaktion på den måde forhandlingerne var forløbet på. Ikke reelle forhandlinger Forløbet på undervisningsområdet var, at arbejdsgiverne ved forhandlingernes start, havde fremført et samlet stykke papir med en række specifikke krav, heriblandt kravet omkring lærernes arbejdstid. Samtidig indgav de en fælles koordineret varsling om lockout af samtlige lærere på både KL s, RLTN s og statens områder. Lærernes forsøg på forhandling blev ikke imødekommet af arbejdsgiverne, som Når Sundhedskartellet valgte at blande sig i debatten var det Ikke et udtryk for sympati med lærernes krav, men en reaktion på den måde forhandlingerne var forløbet på. stod fast. Beskeden var, at kravene ikke var til forhandling, men skulle imødekommes ellers ville lockouten blive en realitet. Dermed stod lærerne over for en modpart som reelt forsøgte at diktere et resultat på forhånd, hvilket efterlod lærerne med valget om enten at acceptere kravene eller se frem til en omkostningstung konflikt med en overhængende fare for et lovindgreb. Et angreb på den danske model Udefra set tydede meget på, at de offentlige arbejdsgivere havde iværksat en fælles koordineret indsats på undervisningsområdet., med en strategi om ikke at indgå i reelle forhandlinger og ende i en konflikt og et efterfølgende lovindgreb som tilgodeså deres krav. De havde hindret mulighederne for reelle forhandlinger og ydermere optrappet konflikten ved at varsle en lockout på store dele af undervisningsområdet. Det var og er en uacceptabelt forhandlingsstrategi, da vores danske model beror på, at alle parter inddrages i reelle forhandlinger, og at man sammen finder løsningerne. Arbejdsgivernes måde at føre forhandlinger på blev derfor opfattet som et direkte angreb på danske forhandlingsmodel, af hele den danske fagbevægelse. I Sundhedskartellet besluttede samtlige organisationer at udsætte stillingtagen til forliget, ligesom KTO havde gjort kort forinden, for at sende et klart signal om, at vi værner om den anerkendte danske aftalemodel. Derfor godkendte Sundhedskartellets Forhandlingsudvalg på det ekstraordinære møde forligene på det regionale og kommunale område. Dermed kunne medlemsorganisationerne i Sundhedskartellet sende forligene til godkendelse eller urafstemning, og den endelige stillingtagen til forligene regner man med foreligger den 25. april Men ifølge Sundhedskartellets Forhandlingsudvalg har hele forhandlingsforløbet på undervisningsområdet sat dybe spor i den danske forhandlingsmodel, og der udestår efter Sundhedskartellets vurdering et stort stykke reparationsarbejde for alle parter. Vi er fortsat stærkt kritiske overfor lockouten på alle underviserområder ikke mindst i staten, men også i regioner og kommuner og har en forventning, om at der snarest muligt findes en forhandlingsløsning for alle, lød det fra formanden for Sundhedskartellet, Grete Christensen. Som opfordrede finansministeren til at droppe drejebogen og konstruktivt træde i karakter ved at fremlægge et forslag til en arbejdstidsaftale, der kan danne grundlag for nye forhandlinger. APRIL 2013 RADIOGRAFEN 13

14 RADIOGRAFSTUDERENDE I AFDELINGEN -visioner og udfordringer Denne artikel er blevet til ud fra tanker der er opstået efter mange års praksiserfaring med arbejde med studerende som almindelig radiograf, dels som klinisk vejleder og nu som kliniske uddannelses ansvarlige radiografer på Radiologisk afdeling på Odense Universitets Hospital (OUH). Det teoretiske grundlag der bruges er tilegnet på en pædagogisk diplomuddannelse i voksenlæring, og det er kombinationen af det praktiske og det teoretiske der har fået os til at skrive denne refleksion over radiografstuderende i praksis og de udfordringer det giver. Af klinisk uddannelsesansvarlige radiografer, Saeed Bahrami og Lars Jensen, Radiologisk afdeling, Odense Universitetshospital Radiografuddannelsen og radiografien har i takt med udviklingen været igennem store forandringer igennem årene. Teknologisk udvikling, udviklingen i samfundet, samt politiske og ikke mindst økonomiske krav stiller os i den situation, hvor vi skal være mere målrettede, effektive og ikke mindst udviklende i vores fag. Vi, som uddannelsesansvarlige radiografer på OUH, mener at studerende er og skal være en del af produktionen. Med de udfordringer vi står over for, er det ikke længere nok, kun at have et isoleret fokus på patienter og antallet af undersøgelser. Netop en stærk uddannelse og et robust praktikophold for de radiografstuderende vi modtager, skal være med til at vi kan leve op til de mange udfordringer vi står over for. En faglig svag profession, der videreføres til fremtidige radiografer er bestemt ikke til gavn for patienter. Baggrunden I foråret 2012 udgav Danske Regioner et oplæg vedrørende kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser, der helt tydeligt deler denne mening. Danske Regioner har formuleret det således i deres oplæg: opgaverne på uddannelsesområdet er en del af drifts- og udviklingsopgaverne i sundhedsvæsenet, som løses på linje med og sammen med patientbehandling, forskning m.v. Den ressourcekrævende opgave, som regionerne prioriterer højt uddannelse og de øvrige driftsopgaver i sundhedsvæsenet er hinandens forudsætninger. (Danske Regioner 2012) Med det citat kan vi kun konkludere, at den praktiske del af alle sundhedsuddannelser, herunder radiografuddannelsen, er og skal betragtes som en del af produktionen i afdelingerne og ikke kan tilsidesættes. Det er selvfølgelig acceptabelt at undervisning af studerende træder i baggrunden f.eks. på grund af travlhed, men dette skal være mere undtagelsen end reglen. Spørgsmålet er så, hvordan kan vi i disse spare tider med krav om mere produktion, også have fokus på uddannelse og de mange studerende, der fagligt skal klædes på til at erstatte de radiografer, der går på pension i fremtiden. Hvordan kan vi sikre studerendes faglighed, så de kan tjene vores sundhedsvæsen på et professionel og konkurrencedygtig niveau? Svaret er efter vores mening enkelt uden at det betyder løsningen er enkel. Svaret er nemlig et konstruktivt samarbejde mellem studerende og radiografer og bedre udnyttelse af vores ressourcer til at fremme læringen og kompetencen hos de studerende. 14 RADIOGRAFEN APRIL 2013

15 Det er selvfølgelig acceptabelt at undervisning af studerende træder i baggrunden f.eks. på grund af travlhed, men dette skal være mere undtagelsen end reglen. Motivation Det er vigtigt at anerkende, at studerende har mange ressourcer at byde på, hvis de ellers har motivationen og engagementet med. Vi kan godt forsøge at finde vejen til at kunne stimulere dem, men som sagt skal den studerendes motivation være til stede som grundsten. Ifølge Illeris (Illeris 2006) har undersøgelser vist, at blandt de mange elementer, der er i den pædagogiske situation, er motivation den vigtigste. Han placerer derfor motivationen som et centralt led i den drivkræftsmæssige eller psykodynamiske dimension i en læringssituation. Parallel med ovenstående kan vi kun konstatere, at motivationen hos den enkelte studerende er meget afgørende for hvordan læringen forløber og hvordan de studerendes ressourcer udnyttes. En umotiveret og uengageret studerende kan sagtens fratage motivationen til at lære fra sig hos radiografen. Men sagen har også en anden side. En umotiveret og uengageret radiograf kan også slå benene væk under selv de mest motiverede studerende. Læring Det andet vigtige element er indholdet af det de studerende skal tilegne sig og hvordan vi som radiografer er med til at planlægge. Det stof de studerende skal lære skal være opdateret, struktureret APRIL 2013 RADIOGRAFEN 15

16 og relevant i forhold til faget og udviklingen. Dette er en bl.a. en konsekvens af ungdomskulturen i vores senmoderne samfund, hvor de skal finde mening i det de skal lære. Her er der en stor udfordring, ikke alene i klinikken men i høj grad også på uddannelsesinstitutionerne, at det faglige stof er opdateret og relevant. Og vigtigst af alt er synliggørelsen af relevansen i det de studerende skal lære. Studier Akkomodativ erkendelse deltager ring Projekt Men hvad med vores pædagogiske metoder til en effektiv læring hos de studerende? Er det mindre vigtigt? Svaret er naturligvis nej. Vores mange års erfaring, samt vores pædagogiske uddannelse i voksenlæring, har blot bekræftet, at vi godt kan overlade noget af den assimilativ del af læringen til studerende selv, men vi skal også være en del af denne læringsproces. Den assimilative læring er tilføjelse af ny viden, men kan samtidig relateres eller knyttes til noget man tidligere har lært. På den måde kan man på den simpleste måde videreudvikle sin viden ved differentieringer og sammenkoblinger. Denne form for læring regnes for den største del af den læring vi oplever indenfor uddannelsessystemet. (Fig. 1, Illeris 2006) Refleksion De studerende har studiedagene til at tilegne sig ny og relevant viden i forhold til det de skal beskæftige sig med i klinikken. Men for at styrke studerendes bevidstgørelse og bevæge sig mod den akkomodative læring, skal de studerende trænes i refleksion, analyse og diskussion. Derfor ser vi det mere og mere relevant at inddrage studerende i undersøgelser, gruppediskussioner og opgaveløsninger f.eks. på baggrund af portfolier. En aktiv deltagelse i analyser og diskussioner giver i mange tilfælde meget mere udbytte end en klassisk tavleundervisning, uden at undervurdere dette som igangsættende undervisningsmetode. Konvergent erkendelse stof Ind- Undervisning og øvelser lærer Sty- Assimilativ erkendelse hold Løsning af åbne opgaver FIG. 1: En didaktisk model over forskellige læringsformer efter Illeris % Foredrag 10 % Læse 20 % Audio / visuelle indtryk 30 % Demonstration 50 % Gruppediskussion problem Divergent erkendelse Et forskningsprojekt fra National Training Laboratories, Bethel, Main, USA har opstillet en rækkefølge af undervisningsformer i forhold til de studerendes grad af aktivitet, som giver et billede af, hvad der giver den studerende størst chance for bedst mulig læring (Fig. 2, Falkenberg 2000). 75 % Praktisk konkret handlen 90 % Formidle til andre Bruge det lærte Denne læringspyramide angiver hvor FIG. 2: Læringspyramiden, der viser læringsudbyttet ved forskellige undervisningsstrategier. 16 RADIOGRAFEN APRIL 2013

17 meget læring, der kan komme ud af en række kendte undervisningsstrategier. Jo højere oppe i pyramiden, jo mindre lærer de studerende. I undersøgelsen angives det øverste forsøg på undervisning, foredrag, at give 5 % læring i gennemsnit blandt forsøgspersonerne, mens der nederst, ved at lade de studerende undervise andre giver 90 % læring i gennemsnit. Her imellem ses procentsatserne for de forskellige undervisningsstrategier, hvoraf det ses, at jo mere der fordres af den studerendes egen aktivitet, initiativ og ansvar, jo højere er udbyttet af undervisningen. (Falkenberg 2000) Magtforholdet De studerende skal på den ene side være engagerede og forstå relevansen for det de skal lære, og på den anden side ses i en mere jævnbyrdig relation til radiografen. Mange studerendes læringsmekanismer bliver sat helt ud af spil, hvis de ikke føler sig værdige, respekterede, velkomne eller på en eller anden måde ikke føler, at de er en del af praksis fællesskabet. Mange af de basale sociale elementer i en læringsmæssig og pædagogisk situation behøver ikke nødvendigvis at koste ekstra ressourcer og er med til at styrke den studerendes motivation. Et uhensigtsmæssigt uligt magtforhold mellem radiografen og den studerende kan i mange tilfælde reducere udbyttet af en vejledningssituation. Mange studerendes læringsmekanismer bliver sat helt ud af spil, hvis de ikke føler sig værdige, respekterede, velkomne eller på en eller anden måde ikke føler, at de er en del af praksis fællesskabet. APRIL 2013 RADIOGRAFEN 17

18 Inklusion Den amerikanske forsker Raymond J. Wlodkowski mener, på baggrund af sin forskning, at inklusion, altså en følelse af samhørlighed til fællesskabet er et af de 4 vigtigste elementer hos de studerende, der er med til at motivere dem så læringen kan finde sted. Som to andre vigtige elementer viser hans forskning også vigtigheden af den enkelte studerendes indstilling og evne til at se mening i det stof, der skal læres. Som det sidste element nævnes der den essentiel følelse af en opnået kompetence (Fig. 3, Ginsberg, 2009). Med andre ord betyder en følelse af selv små succeser hos de studerende meget i deres læringsproces. Derfor mener vi også, ud fra vores erfaring, at udfordringer til studerende skal være afbalancerede og individuelt skræddersyede. Det er klart, at alle studerende skal have samme målsætning for deres kliniske ophold, men mange gange er det bedre med flere små succeser end en forventning om større succes koblet til en uoverkommelig udfordring. Afbalancerede udfordringer er det første trin til at få en udvikling hos den enkelte studerende. Måske en udvikling i mindre målestok set fra radiografens side, men af stor betydning for den studerendes selvværd. CHOICE & PERSONAL RELEVANCE RESPECT & CONNECTEDNESS Inclusion Attitude Det er selvfølgelig vigtigt, at den studerende under arbejdet bliver udfordret f.eks. ved at koble sin teoretiske viden til den praktiske handling, men der skal samtidig fastholdes en ligeværdig relation mellem den studerende og radiografen. Dette gøres ved en venlig og indledende snak om hvad den studerende ønsker at havde fokus på i dagens arbejde, og ved at give den studerende en følelse af at være velkommen og medbestemmende. Spørgsmål stilles til den studerende på en måde så den studerende bliver udfordret, men ikke føler det som et angreb eller afhøring. Spørgsmålene skal stilles åbne og i en venlig tone, med mulighed for at den studerende ikke taber ansigt hvis han/hun ikke kan svaret. I sådanne tilfælde vil det være den konkrete situation, der afgør om radiografen skal give svaret eller om aftalen bliver at den studerende selv skal finde svaret. Competence AUTHENTICITY & EFFECTIVENESS Meaning CHALLENGE & ENGAGEMENT FIG. 3: Wlodkowskis 4 forskellige principper, som underviseren bør medtænke i læringssituationen. Det er i den sidste situation vigtigt at radiografen efterfølgende sikrer sig, at den studerende finder frem til det rigtige svar. En løbende og afsluttende opfølgning, feedback og ajourføring er den næste vigtige skridt, hvor den studerende skal have mulighed for at justere sin plan. Disse tiltag er efter vores erfaringer noget, der ikke behøver at koste ekstra tid og sagtens kan foregå uformel f.eks. mens den studerende og radiografen laver praktiske ting på stuen som klargøring eller oprydning. På den måde får den studerende også en følelse af at være en del af praksis fællesskabet. Kilder: Danske regioner, Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser, 2012 Illeris, Knud, Læring, 2006 Falkenberg, Cecilie; Håkonsson, Erik, m.fl., Storylinebogen, en håndbog for undervisere, 2000 Ginsberg M.B., Wlodkowski, Raymond J., Diversity and motivation, RADIOGRAFEN APRIL 2013

19 Kan du spare penge på dit Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr billån? Kan du spare penge på dit billån? Nu har Radiograf Rådet sørget for, at det kan blive billigere for dig at have bil. Som medlem kan du nemlig få et billån hos Lån & Spar med en meget lav rente på kun 4,45 %. Hvis du har et dyrt billån et andet sted, kan du flytte lånet til Lån & Spar og spare penge hver eneste måned. Og du behøver ikke at flytte alle dine konti. Du kan også låne til at købe ny bil. Det eneste krav er, at du selv har 20 % i udbetaling og at du er medlem af Radiograf Rådet. Se et låneeksempel her: Bilens pris kr. Udbetaling (20 %) kr. Lånebeløb kr. Månedlig ydelse kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 5,58 %. Gebyr til banken kr. Gebyr til andre kr. Samlede renter i perioden kr. Tilbagebetaling i alt kr. Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 21. januar Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet. Billån, kun 4,45% * variabel rente Ring til Lån & Spar på og få at vide hvor mange penge du kan spare. Måned efter måned. Du skal blot oplyse os ganske få ting. Ringer du på hverdage mellem 9 og 17, får du svar med det samme. Du kan også læse mere om billån på radiografbank.dk Her kan du også lave dine egne beregninger på billån. i samarbejde med

20 NY TEKNOLOGI PÅ VEJ FREM Det er altid svært at spå om fremtiden, men her er alligevel et par bud på kommende game-changing teknologier, som er lige på vippen til at blive introduceret på markedet. Af Troels Jeppesen Det er ingen hemmelighed, at radiografernes arbejdsfelt er præget af en rivende teknologisk udvikling. Tænker man tilbage, bare 15 år, så er arbejdsopgaverne i dag markant anderledes end dengang. En stor del af skylden kan findes i nye teknologier. Ifølge Diagnostic Imahing Europe, som var på RSNA 2012, er der igen nye gamechanging teknologier på vej inde for MR, ultralyd og PET. De forventes at få en markant indvirkning på faget og du får her en kort gennemgang. STØJFRI MR: Både Toshiba og GE Healthcare er på nippet til at lancere MR-scannere, hvor støjen er kraftigt reduceret. TOSHIBAS Pianissimo teknologi benytter både en mekanisk og en softwear baseret reduction af lyden. Pianissimo seals the gradient coil in a vacuum, dampens sound and vibration with insulation between the vacuum vessel and magnent, and orchestrates pulse sequences designed to minimize noice. DI Europe. GE HEALTCARE Silenz technology tager udgangspunkt i en softwarebaseret reduktion. Silent Scan does so with a reconstruction technique and sequence primed for quiet. Data are acquired in an isotropic volume form the center of K space and reconstructed using a proprietary algorithm. DI Europe. Målet er at forbedre patientkomforten og modviljen mod at lade sig skanne. Forventningerne er, at det vil have en stor indflydelse på antallet af patienter som ellers nægter at lade sig skanne og ikke mindst for de radiografer som arbejder med maskinerne. Derudover er der andre tendenser, som peger i retning af at vi vil se større magneter som giver patienten mere plads, samt køling inde i tunnelen. TRÅDLØS ULTRALYD: Især i lande med et stort antal af sonografer er forventningerne høje på dette område. Undersøgelser foretaget blandt amerikanske sonografer viser, at mange har konstante smerter når de skanner, på grund af mange gentagende akavede bevægelser af hensyn til ledninger. SIEMENS er dem der er fremme i skoene på dette område og har præsenteret deres Acuson Freestyle. Acuson Freestyle packs a power source into the handheld transducer and uses an RF transmitter to send signals to a nearby console, mounted up to three meters away from the patient. DI Europe. For de fleste danske radiografer vil det måske ikke havde større indvirkning, men er alligevel værd at nævne. AVANCEREDE PET/CT BIOMARKØRER Dette er et område der har længe ventet på udviklingen af nye biomarkører, som kan åbne døren til nye undersøgelser. I november bragte vi en artikel i Radiografen om hvordan PET-sporstoffer virker. Her fortalte vi om en af de nye sporstoffer under udvikling, som i fremtiden kan hjælpe i forhold til prostatakræft. Problemet er, og har længe været, at der kun er godkendt et sporstof som bruges til kræftpatienter. Men håbet er, at fremtiden vil bringe andre biomarkører, som kan gøre PET/CT anvendelig for andre og helt nye patientgrupper. ELI LILLY lancerede allerede sidste år et nyt sporstof med anvendelsesmuligheder inden for fx Alzheimers. Florbetapir, known by the trade name Amyvid, is the first of that generation. Approved last year by the FDA for use in cognitively impaired patients who are being assessed for Alzheimer s disease, florbetapir attaches to the beta-amyloid molecule that forms plaques associated with the development of Alzheimer s disease. DI DI Europe. Fremtiden vil formentligt bringe andre og nye sporstoffer, som allerede nu er i de tidlige udviklingsstadier. Disse vil måske kunne bruges i diagnosticering inde for andre områder end kræft og neurologiske lidelser, fx hjerte og blodprop. Kilde: Dianogstic Imaging Europe, marts RADIOGRAFEN APRIL 2013