Handleguide i forbindelse med elever med bekymrende fravær

Transkript

1 Handleguide i forbindelse med elever med bekymrende fravær 1

2 Indholdsfortegnelse Bekymrende fravær 4 - Definition på bekymrende fravær 4 Risikofaktorer og indikatorer på bekymrende fravær 5-6 Hvem gør hvad, hvor og hvornår? 8 Handleveje, opgavefordeling mm. ved bekymrende fravær 9-11 Lovgivning, registrering og kontrol 12 Indsatskatalog Inspiration til forebyggende indsatser 15 2

3 3

4 Bekymrende fravær I henhold til at sikre at alle børn lærer mest muligt er det afgørende at reducere antallet af elever med bekymrende fravær samt sikre, at der kommer fokus på det forebyggende arbejde. For at styrke indsatsen omkring elever med bekymrende fravær, har Mariagerfjord Kommune udarbejdet en fælles handleguide. Formålet med vejledningen er at give klare retningslinjer for de almene kommunale folkeskolers indsats overfor bekymrende fravær, herunder hvorledes vi tværfagligt samarbejder om og koordinerer denne indsats. Med udgangspunkt i den fælles kommunale handeguide udarbejder hver skole en lokal handleguide, hvor principper for håndtering af elevfravær fremgår. Blot to fraværsdage om måneden bliver til 20 dage på et skoleår. Det bliver et helt skoleår over et skoleliv. Definition på bekymrende fravær Bekymrende fravær kan være et fravær af et vist omfang, hvor skolen ikke har givet lov eller på anden vis er blevet orienteret om fraværets årsag. Hvis dette ulovlige fravær har et omfang på: -mindst 5 sammenhængende fraværsdage 7 dage i en periode på 20 skoledage eller 15 dage i en periode på 60 skoledage - skal skolen tage aktiv stilling til, om fraværet er bekymrende og hvordan skolen vil handle på fraværet. Bekymrende fravær kan skyldes sygdom. Skyldes fraværet sygdom, indhenter skolen lægeerklæring. Fravær i mindre omfang kan også være bekymrende, f.eks. hvis en elev ofte kommer og går i skoletiden eller hjemmet orienterer om fraværets årsager, men at det alligevel vurderes at handle om bekymrende faktorer. Denne vurdering sker af klasselæreren som sørger for at bringe bekymringen på dagsordenen på skolens tværfaglige møder, evt. med inddragelse af interne og eksterne konsulenter. Herunder fagenhedens skolekonsulenter, PPR, sundhedsplejen, UU, sagsbehandlere mv. Det er skolelederens ansvar jf. Folkeskolelovens 39 at påse, at alle elever, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen og ikke er fraværende uden tilladelse fra skolen. Skolelederen har således det endelige ansvar for, at der handles, når skolens elever har bekymrende fravær. Dette betyder, at skolelederen har ansvar for, at der afholdes tværfaglige UTM-møder (undersøgende teammøder) og udarbejdes handleplaner. I forlængelse af ovenstående er det væsentligt at påpege, at folkeskolen i samarbejde med forældrene skal sikre, at eleverne får de kundskaber og færdigheder, som det beskrives i folkeskolelovens 1. 4

5 Risikofaktorer og indikatorer på bekymrende fravær I henhold til at nedbringe antallet af elever med bekymrende fravær på skolerne, er det væsentligt at forstå, hvilke faktorer der har indflydelse på elevens fravær/fremmøde. Ifølge forskningen kan en elevs bekymrende fravær forklares ud fra fire perspektiver (se figuren til højre). På side 6 ses der en liste over de oftest forekommende faktorer opdelt i de fire perspektiver, der påvirker elevens fremmøde. Listen er derfor ikke udtømmende. Disse perspektiver kan alle være en medvirkende årsag til at øge eller reducere en elevs risiko for at udvikle bekymrende fravær. Faktorerne opstår altså i et komplekst samspil for den enkelte elev, hvor nogle faktorer kan påvirke én elev mere end en anden elev. Fx kan det for én elev have stor betydning, at han/hun ikke har tætte venskaber i klassen, men hvor det for en anden elev ikke har den samme påvirkning for fraværet. Det betyder altså, at man ikke nødvendigvis kan udpege én faktor, som er årsagen til en elevs fravær. I stedet påvirker flere faktorer hinanden indbyrdes, og ofte er de med til at forstærke hinanden. Eksempelvis kan de manglende venskaber i skolen hænge sammen med ringe klasserumsledelse, at eleven har social angst og at eleven ikke bliver støttet i sin skolegang hjemme. Alt dette kan være med til, at eleven ikke møder stabilt i skolen. 5

6 Risikofaktorer og indikatorer på bekymrende fravær Som det fremgår af side 3 kan bekymrende fravær overordnet set anskues ud fra fire perspektiver, som på kryds og tværs kan være en medvirkende årsag til at en elev udvikler bekymrende fravær. Nedenfor er der opstillet eksempler på hvert perspektiv. Nedenstående faktorer skal således ses som mulige udløsende faktorer for bekymrende fravær. Individ: Skole: Angstlidelser Affektive lidelser som depression og bipolar lidelse Adfærdsforstyrrelser (det er dog langt fra alle, der opfylder kriterier til en psykiatrisk lidelse) Alkohol og stofmisbrug Somatiske lidelser og symptomer; fx astma, hovedpine, mavepine, kvalme, besvimelser osv. Seksuel minoritet mv. Klasserumsledelse som ikke forhindrer mobning og social eksklusion Klassens og skolens størrelse Generelt dårligt skolemiljø fx i form af: Hårde og ufleksible regler Usammenhængende regler Rigide regler ang. tilbagevenden til skolen Læreplaner der ikke er tilpasset elevens behov, kunnen og interesser Øgede faglige krav og pres for at præstere Lærer/elev-relation hvor eleven oplever manglende faglig og social støtte Familie og relationer: Nabolag: Utilstrækkelig kvalitet i relationer med jævnaldrende i skolen Eleven oplever manglende tilhørsforhold til skolen, lærer og kammerater Højt konfliktniveau i familien Skoleskift /Flytninger Psykisk sygdom i familien forældre med alkoholproblematik Forældre er skilte Forældre der ikke har 8-16-arbejde, og hvor barnet/den unge derfor er overladt til sig selv i højere grad Mangelfuld forældre/barn-relation Lav forældre-involvering i skolegangen Lav socioøkonomisk status Offentlig uciviliseret adfærd (offentlig berusethed, gadebander, stofhandel) Forladte bygninger, vandalisme, affald, forfaldne boliger 6

7 7

8 Hvem gør hvad, hvor og hvornår? Skridt for skridt procedure ved bekymrende fravær: På de følgende sider ses procedure/handleguide for elever med bekymrende fravær. Arbejdsgangen er relativt detaljeret beskrevet, og hensigten er, at det kan blive mere synligt, hvem der har teten på de forskellige niveauer. Arbejdsgangen rummer ligeledes vejledende tidsfrister for hvert trin i processen. Dette understreger, at Mariagerfjord Kommune ønsker en hurtig reaktion på bekymrende fravær. Desto før vi spotter et problem, jo mindre er det problem, der skal løses. Læseguide til handleproceduren: Øverst i skemaet fremgår den almen pædagogiske praksis. Dvs. den indsats, som foregår forebyggende på skolerne allerede inden det bekymrende fravær evt. er identificeret. Her stiller PPR og UU sig til rådighed i forhold til at klæde lærere og pædagoger på i forhold til at tackle elever, der evt. kan udvikle bekymrende fravær. Dernæst er skemaet inddelt i 7 faser, hvor der dels fremgår, hvem har agerer på hvilke tidspunkter. Det er altid skolelederen der har det ansvaret for at de rette fagpersoner involveres. Fra det øjeblik der er identificeret et bekymrende fravær hos en elev, til at sagen evt. må foreligges fagcheferne, er der maksimalt gået 13 uger. 8

9 Handleveje, opgavefordeling mm. ved bekymrende fravær Almen pædagogisk praksis: PPR giver information og viden om skolevægring til medarbejdere/skoleledere, fx i form af et oplæg omkring skolevægring: Hvad er skolevægring? Mulige årsager, risikofaktorer/faresignaler beskyttelsesfaktorer, hvad kan man gøre som pædagogisk personale? Klasseteamet har en helt speciel opgave i at være opmærksomhed på risikofaktorer/faresignaler samt at handle på disse. UU kan ligeledes inddrages som en del af den almen pædagogiske praksis med information om uddannelses- og beskæftigelsestiltag for elever i overbygningen. Faser og aktivitet Hvem gør hvad Tidsperspektiv 1 En elev har ulovligt fravær af et vist omfang: 5 sammenhængende skoledage, 7 dage ud af 20 skoledage 15 dage ud af 60 skoledage. Eller: Eleven har bekymrende fravær, som ikke overskrider de ovenstående grænser. Ved sygdom indhentes lægeerklæring Når der identificeres bekymrende fravær hos en elev, kontakter medarbejderen/klasselærer eleven for nærmere afklaring samt orienterer skolelederen. Skoleleder/klasselærer kontakter herefter forældrene for nærmere forklaring af observationerne, hvis det vurderes at være nødvendigt. Senest 1 uge efter at det bekymrende fravær er identificeret. 2 Fortsætter elevens fravær, drøfter klasselærer situationen med sit lærerteam, hvor skoleleder/ afdelingsleder også deltager. Elevens fravær drøftes på mødet, herunder hvilke ressourcepersoner, der er relevante at inddrage i det videre forløb. Skolelederen/afdelingslederen vælger en tovholder for det videre forløb. Desuden indkaldes til første UTM møde, hvis det på teammødet vurderes at være relevant. Skoleleder/tovholder forbereder forældre om mødets struktur og formål. Senest 2 uger efter at det bekymrende fravær er identificeret. Inden UTM-mødet afholdes har tovholder skærpet opmærksom på elevens fremmøde og trivsel. Følgende tiltag/ressourcepersoner kan inddrages inden første UTM-møde: DMS (Den Matrikelløse Skole) tilbyder samtaler med eleven. Familievejlederne foretager rådgivning og vejledning om samspilsvanskeligheder og dårlig familie dynamikker. Sundhedsplejeren kan tilbyde hjemmebesøg og samtaler med elven, hvis fraværet vurderes at relaterer sig til barnets/den unges generelle trivsel og helbred. 9

10 Handleveje, opgavefordeling mm. ved bekymrende fravær Faser og aktivitet Hvem gør hvad Tidsperspektiv 3 1 UTM-møde og udarbejdelse af handlingsplan. På første UTM møde deltager følgende: Skoleleder, tovholder, forældre, PPR og sagsbehandler. Derudover kan skoleleder/tovholder vurdere at indkalde følgende efter behov: DMS UU deltager ved elever i 8-9 klasse Sundhedsplejen Specialkonsulent fra Skolefagenheden 4 Vurdering af fremmøde siden UTM møde Tovholder har ansvaret for at der udarbejdes en handlingsplan, hvor fokus skal være på løsninger og tilbud til eleven. Tovholder eller anden relevant person på skolen har jævnlig kontakt med eleven. Der aftales opfølgningsmøde inden for de næste 3-4 uger. På mødet kan følgende tiltag iværksættes ifb. handleplanen: DMS kan tilbyde samtaler med eleven Evt. Cool Kids forløb i DMS-regi. Undervisning ved DMS og forsøg på tilbagelusning. Familievejlederne kan foretage rådgivning og vejledning om samspilsvanskeligheder og familie dynamikker. PPR kan foretage individuel PPV. På den baggrund tilbyder PPR supervision til den specifikke lærergruppe om den enkelte unge. Evt. yderligere udredning med inddragelse af børnepsyk. Efter 3 uger vurderer tovholder, hvorvidt der er sket en forbedring i fremmøde. Hvis vurderingen er positiv indkaldes forældre mv. til afsluttende møde om handlingsplan på den planlagte dato. Hvis vurderingen er negativ indkaldes til statusmøde i gruppen, der også deltog i UTM-mødet. 2 uger efter teammødet 3 uger efter UTM-møde 5 1. Statusmøde og opfølgning på handlingsplan På statusmødet vurderes/justeres handleplanen, hvor evt. yderligere tiltag sættes i værk. Her kan det bl.a. overvejes at iværksætte en 50 undersøgelse (jf. serviceloven). Der indkaldes til næste statusmøde. 4 uger efter UTM-mødet 10

11 Handleveje, opgavefordeling mm. ved bekymrende fravær Faser og aktivitet Hvem gør hvad Tidsperspektiv 6 Vurdering af fremmøde siden 1 statusmøde Tovholder eller anden relevant person på skolen har jævnlig kontakt med eleven. Efter 4 uger vurderer tovholder, hvorvidt der er sket en forbedring i fremmøde. Hvis vurderingen er positiv indkaldes forældre mv. til afsluttende møde om handlingsplan på den planlagte dato. Hvis vurderingen er negativ indkaldes til 2. statusmøde. 4 uger efter 1. statusmøde 7 2. statusmøde og vurdering af det fremtidige forløb for eleven. Hvordan kan eleven fremadrettet bedst understøttes og vende tilbage til skolegang. Hjemmeundervisning 5 uger efter 1. statusmøde Støtte på skolen Specialundervisningstilbud, herunder undervisning ved DMS Synes alle tiltag at være udtømt foreligges sagen for fagcheferne i et tværfagligt forum. Hvad er en handlingsplan? Skoleleder/tovholder har ansvaret for at udarbejde en handlingsplan jf. punkt 3 vedr. 1. UTM møde omkring handleveje og opgavefordeling. Handlingsplanen bør indeholde, realistiske mål og delmål, der er acceptable for elev og forældre handlinger, der iværksættes med henblik på at nedsætte elevens fravær samt opnå evt. yderligere mål hvem, der er ansvarlig for handlingsplanens gennemførelse Det skal fremgå af elevmappen, at skolelederen har vurderet, om der skal handles på fraværet. 11

12 Lovgivning, registrering og kontrol I det følgende gengives væsentlige passager vedr. lovgivning om elevfravær. Indsatsen for håndtering af bekymrende og ulovligt elevfravær bygger på Folkeskoleloven og bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen. I Folkeskoleloven af fremgår det af formålsformuleringens 1, at folkeskolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder til at kunne lære, lære mere og efter endt skolegang begå sig i en uddannelsessammenhæng. I Folkeskoleloven fastslås det endvidere i 32 og 33, at der dels er undervisningspligt dels at undervisningspligten indbefatter pligt til deltagelse i undervisningen. Det er i henhold til samme lovs 39 skolens leder, der påser, at elever, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen. Med hensyn til elevers udeblivelse fra undervisningen er det forældrene, som personligt eller skriftligt skal give skolens leder oplysning om grunden hertil. Skyldes fraværet sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder forlange lægeattest herfor, - jævnfør 39 stk. 2. I bekendtgørelse nr. 696 af 23/06/2014 om elevers fravær fra undervisningen fremgår det, at det er skolens leder og elevernes lærere som dagligt fører kontrol med, at eleverne er til stede under undervisningen. Der skal registreres elektronisk inden for følgende 3 kategorier: Fravær på grund af sygdom eller lignende, fravær med skolelederens tilladelse og ulovligt fravær. Samtidig fastslås det, at hvis en elev har ulovligt fravær i en uge og/ eller ikke er mødt i den første uge efter sommerferiens afslutning og fraværet ikke skyldes sygdom eller ekstraordinær frihed med skolelederens tilladelse, skal skolen underrette kommunen, idet denne type af fravær kan medføre regulering i familiernes børnetilskud og udbetaling af børnebidrag. I Lov om social service fastslås det, at hvis en elev ud over fraværet fra undervisningen også har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, skolen eller samfundet eller i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold eller har behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal skolens leder underrette kommunen i henhold til reglerne i bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen. Relevante links til lovgivning mm. Bekendtgørelse (nr. 747) af lov om folkeskolen Bekendtgørelse (nr. 696) om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen Bekendtgørelse (nr. 1466) om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service Inspirationskatalog fra Undervisningsministeriet media/1012/uvm-indsats-mod-fravaerfinal.pdf Daglig registrering og kontrol Det forventes, at elevens fravær registreres dagligt i de elevadministrative systemer. Desuden fører Center for Børn og Familie jævnligt tilsyn med, at alle elever i den skolepligtige alder, er tilmeldt et skoletilbud. Har en elev brud på skolegangen sendes der brev ud til forældrene. Hvad sker der, når en elev på en fri grundskole eller efterskole sendes hjem eller selv afbryder skolegangen? Ansvars- og opgavefordeling fremgår af reglerne om undervisningspligt. Når for eksempel en efterskole sender en elev hjem, eller eleven selv afbryder opholdet, gælder derudover, at efterskolen straks skal underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i den kommune, hvor den unge er tilmeldt folkeregistret. Er eleven under 18 år, skal også forældrene underrettes. Er du i tvivl om, hvor et barn står indskrevet eller andet, kontakt da Skolefagenheden i Center for Børn og Familie på telefon

13 Indsatskatalog Som det fremgår af Handleguiden på side 11, indkaldes der til UTM-møde, hvis elevens fravær fortsætter og er af en sådan karakter, at det vurderes ikke at kunne løses i teamet omkring klassen og i samarbejde med skolelederen. UTM giver mulighed for at iværksætte en række indsatser i forhold til at nedbringe elevens fravær. Disse indsatser betegnes som 11 indsatser, og via linket nedenfor findes der en brochure over UTMmøder og 11 indsatser. Eleven skal være indstillet til PPR Center for Børn og Familie orienteres om elever i enkeltmandsundervisning, med henblik på indskrivning i KMD-elev Når en elev er i enkeltmandsundervisning skal der samarbejdes mellem skolen, PPR og evt. Center for Børn og Familie i forhold til at finde løsning på elevens fremtidige skoleforløb Om UTM-møde og 11 indsatser Hvis en elev ikke længere deltager permanent i normalundervisningen eller i undervisning i et specialtilbud, skal den skole, hvorpå eleven er indskrevet, selv forestå enkeltmandsundervisningen. Den skole, hvorpå eleven er indskrevet, er stadig forpligtet til at opfylde elevens pasningsbehov i undervisningstiden, hvis dette ikke kan løses af hjemmet. Der skal fortsat føres fravær på eleven i enkeltmandsundervisningsforløbet. Særligt tilrettelagt undervisningsforløb: Enkeltmandsundervisning Formål Enkeltmandsundervisning kan iværksættes, hvis en elev ikke længere fx pga adfærd kan være i klassens normale fællesskab. Enkeltmandsundervisning kan ikke være en varig foranstaltning højst 3 måneder Lovgivning Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 12, stk. 2: I ganske særlige tilfælde, hvor den hidtidige undervisning ikke kan fortsætte, og det midlertidigt ikke er muligt at placere en elev i en anden undervisningssammenhæng, kan der iværksættes enkeltmandsundervisning. Kommunalbestyrelsen skal i disse tilfælde uden ophør undersøge mulighederne for at henvise eleven til et egnet tilbud på en skole, således at enkeltmandsundervisningen får en så kort varighed som muligt. Det ugentlige undervisningstimetal for enkeltmandsundervisning bør omfatte mindst 8-10 ugentlige undervisningstimer i børnehaveklassen og på klassetrin. Mindst ugentlige undervisningstimer på klassetrin og ugentlige undervisningstimer på klassetrin. Aftaler Der skal visiteres til enkeltmandsundervisningsforløb 13

14 Indsatskatalog fortsat Særligt tilrettelagt undervisningsforløb: Reduceret skema Formål En elev kan få et reduceret skema, hvis eleven på grund af somatiske eller psykiske årsager ikke kan deltage i den fulde undervisning. Det forudsættes, at der kan indhentes en lægeerklæring på eleven. Lovgivning Kapitel 4 12, stk. 3 i ovennævnte bekendtgørelse: Timetallet kan med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning. Aftaler Den enkelte skole vurderer selv i samarbejde med forældrene, om eleven skal i reduceret skema der skal ikke forud indhentes godkendelse fra skolechefen. Det er den praktiserende læge eller speciallæge, fx en psykiater, der udsteder lægeerklæringen. Lægeerklæringen betales af skolen. Lægeerklæringen skal afleveres til og opbevares af skolelederen, der sender en kopi af lægeerklæringen til Skolefagenheden i Center for Børn og Familie sammen med oplysninger om forløbets omfang og periode. Den skole, hvorpå eleven er indskrevet, er stadig forpligtet til at opfylde elevens pasningsbehov i undervisningstiden, hvis dette ikke kan løses af hjemmet. 1. Ved fravær på grund af sygdom eller lignende, der må skønnes at blive af længere varighed, skal skolens leder rette henvendelse til forældrene med henblik på en vurdering af behovet for sygeundervisning. Stk. 2. Ved hyppigt, kortvarigt fravær på grund af sygdom, herunder fravær på grund af en kronisk sygdom, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, når fraværet har haft en samlet varighed af 3 uger (15 skoledage). Aftaler Det er den praktiserende læge eller speciallæge, fx en psykiater, der udsteder lægeerklæringen. Lægeerklæringen betales af skolen. Lægeerklæringen skal afleveres til og opbevares af skolelederen, der sender en kopi af lægeerklæringen til Skolefagenheden i Center for Børn og Familie sammen med oplysninger om forløbets omfang og periode. Undervisningsforløb ved DMS (den matrikelløse skole) Formål En elev kan gennem Det Centrale Visitationsudvalg (DCV) blive visiteret til Den Matrikelløse Skole, som er at betragte som en midlertidig undervisningsforanstaltning Aftaler Skoler der ønsker at få elever optaget på Den Matrikelløse Skole laver et visitationsskema, som sendes til DCV. Sygeundervisning i hjemmet Formål I de tilfælde hvor en elev ikke er i stand til fysisk at møde på skolen skal skolen gennemføre sygeundervisning i hjemmet. Undervisningens indhold og omfang skal tilpasses den enkelte elevs alder, helbredstilstand og øvrig forudsætninger. Lovgivning Bekendtgørelse om sygeundervisning af elever i folkeskolen og frie grundskoler: 14

15 Inspiration til forebyggende indsatser Fravær på Smartboard: Fraværet føres på smartboardet således eleverne kan se deres fravær hver dag. Det skaber synlighed og opmærksomhed på det at være til stede. Mentorordninger Frivillige mentorer, som er særligt screenet til den enkelte elev og dets interesser, kan være med til at give motivation for skolegang. Godmorgenlæsning: Indsatsen formår på samme tid at skabe gode organisatoriske rammer for det forebyggende fraværsarbejde, samtidigt med at indsatsen har et fagligt udbytte, der igen (på sigt) hjælper med at forebyggefravær hos den elev, der måske har det svært ved at læse. Der kommer ro på i klassen fra start, samtidig med at det synliggøres, at her kommer vi til tiden. Pensumoversigt: Ifølge forskning anbefales det, at elever og forældre har adgang til en indholdsoversigt for undervisningen en periode ud i fremtiden. Anbefalingen bunder i en antagelse om, at fraværet modvirkes hos de elever, som er understimulerede, ved at eleverne får muligheden for at se, hvor undervisningen bevæger sig hen. Ringe/henteordning: Som skole kan det være en god idé at etablere en ringe/ henteordning, hvor eleven og forældrene vækkes om morgenen. I nogle tilfælde kan eleven også hentes på bopælen. Vennegrupper: Er en elev fraværende i længere tid, er det rart at høre, at klassen savner en. Vennegrupper har løbende kontakt med den elev, som er fraværende igennem længere tid 15

16 Nyttige links: Undervisningsministeriets bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen Alle for en mod mobning Forældrerådgivningen fravær fra undervisningen. Center for Børn og Familie Fjordgade Mariager 16