VEJLEDNING FOR HÅNDTERING AF BEKYMRENDE FRAVÆR

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING FOR HÅNDTERING AF BEKYMRENDE FRAVÆR"

Transkript

1 VEJLEDNING FOR HÅNDTERING AF BEKYMRENDE FRAVÆR 1

2 Indhold Inddragelse, tværfagligt samarbejde, fælles handling 4 Hvad er bekymrende fravær? 4 Skridt for skridt procedure ved bekymrende fravær 5 Lovtillæg 8 Skemaer 8 Yderligere information 9 Hvem har ansvaret? 9 Skolelederen 9 Ansvarlig i klasseteamet 9 Tværsmøder 10 Tovholder 10 Skole/hjem-møder 11 Socialforvaltningen, børnefamilieenhed 11 Børne- og Ungdomsforvaltningens område 11 UU-vejledningen 11 Bilag 1: Skabelon til 1. fraværsbrev 12 Bilag 2: Skabelon til 2. fraværsbrev 13 Bilag 3: Skabelon til handlingsplan 14 Bilag 4: Skabelon til opfølgende møde 15 2

3 3

4 Inddragelse, tværfagligt samarbejde, fælles handling Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig indsats skal der være opmærksomhed på begyndende og bekymrende fravær jo tidligere indsats, jo større mulighed for at skabe forandring. For at styrke indsatsen omkring elever med bekymrende fravær har Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen udarbejdet en fælles vejledning. Formålet med vejledningen er at give klare retningslinjer for de almene kommunale folkeskolers indsats overfor bekymrende fravær, herunder hvorledes skoler og børnefamilieenheder samarbejder om og koordinerer denne indsats. Vejledningen henvender sig til skoler og medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningens områder, der arbejder med skoleområdet, samt ansatte i Socialforvaltningens børnefamilieenheder. Hvad er bekymrende fravær? Bekymrende fravær kan være et fravær af et vist omfang, hvor skolen ikke har givet lov eller på anden vis er blevet orienteret om fraværets årsag. Hvis dette ulovlige fravær har et omfang på: Mindst 5 sammenhængende fraværsdage, 7 dage i en periode på 20 skoledage eller 15 dage i en periode på 60 skoledage skal skolen tage aktivt stilling til, om fraværet er bekymrende, og hvordan skolen vil handle på fraværet. Fravær i mindre omfang kan også være bekymrende, f.eks. hvis en elev ofte kommer og går i skoletiden eller hjemmet orienterer om fraværets årsager, men at det alligevel vurderes at handle om bekymrende faktorer. Denne vurdering sker i klasseteamet, hvor den fraværsansvarlige 1 sørger for at bringe bekymringen på dagsordenen på tværsmøde. 2 1 Den fraværansvarlige er udpeget af skolelederen og kan eks. være klasselærer. 2 På tværsmøde drøfter og koordinerer skolens forskellige ressourcepersoner indsatsen for elever, der er bekymringer om. Deltagere er: Repræsentant for skolelederen, AKT-vejleder PPR-psykolog, sundhedsplejerske, skolesocialrådgiveren og andre relevante personer som eks. integrationsvejleder, klub- og fritidspædagoger samt UUvejleder (når mødet omhandler elever fra 8. klasse evt. tidligere, hvis der vurderes at være et behov). 4

5 Hvis en elevs fravær vurderes at være bekymrende, skal det altid resultere i aktiv handling fra skolelederen, herunder udarbejdelsen af en handlingsplan (Bilag 3). Om fravær er bekymrende beror på en konkret vurdering, men det er et krav, at man tager aktivt stilling til fraværet. Skridt for Skridt procedure ved bekymrende fravær Indsatsen for elever med bekymrende fravær skal ses som en del af skolens indsats rettet mod børn og unge i faldende trivsel, sårbare og udsatte børn og unge. Indsatsen forankres derfor i de tiltag på skolen, der allerede har fokus på disse elever. En detaljeret arbejdsgang gør det muligt at vurdere om en faktisk proces lever op til standarden på området eller om relevante fagpersoner mangler. Desuden ønsker Københavns Kommune hurtig reaktion på skolefravær, hvorfor arbejdsgangen nu rummer vejledende tidsfrister for hvert trin i processen. Arbejdsgangen skal læses sådan, at hvis fremmødet ikke længere er bekymrende, så stopper processen, evt. med opfølgning i form af et skole/hjem-møde. Tabellen på næste side rummer en arbejdsgang, der skal følges på kommunens skoler i forbindelse med elever med bekymrende fravær. Arbejdsgangen er relativt detaljeret beskrevet. Dette skyldes, at forvaltningerne i forarbejdet til denne vejledning blev opmærksom på, at skoler og børnefamilieenheder har manglet en klar ansvars- og opgavefordeling i forhold til bekymrende fravær. Dette har bl.a. betydet, at processen er blevet sårbar, idet den ofte har været båret af enkeltpersoner. For en mere overordnet beskrivelse, se bagsiden. 5

6 Skridt for skridt procedure ved bekymrende fravær 1 Faser og aktivitet Faser og aktivitet En elev har ulovligt fravær af et vist omfang: - 5 sammenhængende skoledage, - 7 dage ud af 20 skoledage - eller 15 dage ud af 60 skoledage. Eller: Eleven har bekymrende fravær, som ikke overskrider de ovenstående grænser. Hvem gør hvad Hvem gør hvad Den ansvarlige i klasseteamet kontakter forældre. Hvis ikke der sker en forandring: Den ansvarlige i klasseteamet sender 1. fraværsbrev (se skabelon, bilag 1) til forældre med underskrift fra ledelsen. Klasseteamet vurderer, hvorvidt der er grund til bekymring. Hvis dette er tilfældet, melder den fraværsansvarlige bekymringen ind til næste tværsmøde. Teamet kan desuden overveje hvilke årsager, der ligger bag, samt hvilke løsningsmuligheder man ser. Tidsperspektiv Tidsperspektiv Ca. 1-2 uger 2 Elevens fravær drøftes på tværsmøde med det formål at få et tværfagligt perspektiv. Elevens fravær drøftes på mødet, herunder hvilke ressourcepersoner, der er relevante at inddrage i det videre forløb, eks. klasselærer, AKT-vejleder, PPRpsykolog, skolesocialrådgiver, UU-vejleder. Inden for 2-3 uger Der vælges en tovholder for det videre forløb. Desuden besluttes, hvem der skal deltage i 1. skole/ hjem-møde med forældrene. På mødet overvejes om den pædagogiske konsulent skal inddrages og /eller om der bør sendes en underretning til Socialforvaltningen. 3 På baggrund af drøftelserne på tværsmødet indkaldes forældre (Evt. andre betydningsfulde voksne) og evt. eleven til skole/hjemmøde. Den udpegede tovholder indkalder til 1. skole/hjemmøde (Se skabelon - bilag 2). Mødet bør afholdes så hurtigt som muligt. Hvis forældre ikke møder op spring da til punkt 8. 6

7 4 1. skole/hjem-møde og udarbejdelse af handlingsplan. På mødet udarbejdes en handlingsplan (se skabelon - bilag 3). Husk at fokusere på løsninger og tilbud til eleven. 2 uger efter tværsmøde Der aftales opfølgningsmøde inden for de næste 3-4 uger. 5 Vurdering af fremmøde siden 1. skole/ hjem-mødet. Tovholder har ugentlig kontakt med eleven. Efter 3 uger vurderer tovholder, hvorvidt der er sket en forbedring i fremmøde. 3 uger efter 1. skole/hjemmøde - Hvis vurderingen er positiv indkaldes forældre mv. til afsluttende møde om handlingsplan på den planlagte dato. (skabelon, bilag 4) - Hvis vurderingen er negativ afsendes endnu et brev (skabelon, bilag 4) som mødeforberedelse til forældrene skole/hjem-møde og opfølgning på handlingsplan Den udpegede tovholder afholder skole/hjem-møde. På mødet følges op på og justeres i handlingsplanen. Hvis fremmødet endnu ikke er stabilt, aftales tid for næste skole/hjem-møde. Dette skal finde sted inden for 4 uger. 4 uger efter 1. skole/hjemmøde 7 Ugentlige opfølgningssamtaler med elev Tovholder eller anden relevant person på skolen har fortsat ugentlige opfølgningssamtaler med elev med udgangspunkt i handlingsplanen. De næste 4 uger Husk fokus på den unges ansvar og løsningsforslag 8 3. skole/hjem-møde, herunder opfølgning på handlingsplan og samtaleforløb med eleven. På mødet følges der op på samtaleforløbet med eleven, og handlingsplanen justeres. Ved fortsat bekymring vurderer tovholder i samråd med familie og relevante fagpersoner, hvordan eleven bedst sikres en god skolegang. Man kan fortsætte processen på skolen med nye aftaler i handlingsplanen og opfølgning på disse. Skolelederen bør på dette tidspunkt overveje at inddrage PPR, den pædagogiske konsulent og/eller underrette Socialforvaltningen, hvis dette endnu ikke er gjort. 4. uger efter 2. skole/hjemmøde Samlet tidsforløb ca. 3 mdr. Tovholder skal desuden gøre skolelederen opmærksom på, at handlingsplanen samt en fraværsblanket skal sendes til børne/unge-området. 7

8 Lovtillæg Indsatsen for håndtering af bekymrende og ulovligt elevfravær bygger på Folkeskoleloven og bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen. I Folkeskoleloven af 24/ fremgår det af formålsformuleringens 1, at folkeskolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder til at kunne lære, lære mere og efter endt skolegang begå sig i en uddannelsessammenhæng. I Folkeskoleloven fastslås det endvidere i 32 og 33, at der dels er undervisningspligt dels at undervisningspligten indbefatter pligt til deltagelse i undervisningen. Det er i henhold til samme lovs 39 skolens leder, der påser, at elever, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen. Med hensyn til elevers udeblivelse fra undervisningen er det forældrene, som personligt eller skriftligt skal give skolens leder oplysning om grunden hertil. Skyldes fraværet sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder forlange lægeattest herfor, - jævnfør 39 stk. 2. I bekendtgørelse nr om elevers fravær fra undervisningen med seneste ændringer ved bekendtgørelse nr og nr fremgår det, at det er, skolens leder og elevernes lærere som dagligt fører kontrol med, at eleverne er til stede under undervisningen. Og videre i 1 stk. 2 fremgår det, at fraværet skal registreres elektronisk inde for følgende tre kategorier: 1) Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende, 2) Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) og 3) Ulovligt fravær. været fraværende i en uge og/eller ikke er mødt i I henhold til 6, stk. 4 skal skolelederen give besked til kommunen om fravær, hvis skolen får oplysning om, at en elev opholder sig eller kan formodes at opholde sig i udlandet, herunder hvis en elev har den første uge efter sommerferiens afslutning og fraværet ikke skyldes sygdom eller ekstraordinær frihed med skolelederens tilladelse, idet denne type af fravær kan medføre regulering i familiernes børnetilskud og udbetaling af børnebidrag. Skemaer I forbindelse med bekymrende fravær skal der indsendes blanketter til det relevante børne/unge-område. For vejledning i brug af relevante blanketter gå ind på Opgaveportalen, hvor blanketterne ligeledes findes. Opdateret blanketvejledning vil foreligge ultimo Yderligere information For mere information om bekymringer for børn og unge samt handlemuligheder i forhold til sådanne bekymringer, se hjemmesiden: På hjemmesiden findes en handlevejledning for tidlig indsats, som trin for trin beskriver, hvordan fagpersoner skal handle, hvis et barn ikke trives i sin institution, skole og dagligdag På hjemmesiden findes desuden Børnelinealen, der er et praktisk og overskueligt redskab, som kan give et vejledende skøn over barnets situation. 8

9 Hvem har ansvaret? I det nedenstående gennemgås hver enkelt aktørs rolle og ansvar i forbindelse med bekymrende fravær. Det bør dog understreges, at fravær ofte skyldes komplekse problemstillinger, hvorfor flere faglige perspektiver ofte er nødvendige for at løse problemet. Skolelederen Det er skolelederens ansvar at påse, at alle elever, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen og ikke er fraværende uden tilladelse fra skolelederen (jf. afsnit om lovgivning ovenfor). Fravær, der ikke er godkendt af skolelederen, betragtes som ulovligt 3. Skolelederen har således det endelige ansvar for, at der handles, når skolens elever har bekymrende fravær. Dette betyder, at skolelederen både har ansvar for, at udpege en fraværsansvarlig i hvert klasseteam, at der afholdes tværsmøder 4 og udarbejdes handlingsplaner 4. Hvad er en handlingsplan? Skolen har ansvaret for at udarbejde en handlingsplan (jf. skabelon bilag 3). Denne bør udarbejdes i samarbejde med elev og forældre samt relevante samarbejdspartnere. Handlingsplanen bør indeholde 3 Børne- og Ungdomsforvaltningen har defineret, at ulovligt fravær er bekymrende, hvis der er tale om fravær, der omfatter mindst 5 sammenhængende fraværsdage, over 7 dage i en periode på 20 skoledage eller 15 dage i en periode på 60 skoledage. 4 Ifølge fraværsbekendtgørelsen 6 har skolen pligt til straks tage kontakt til elevens forældre, når en elev har ulovligt fravær. Dette skal ske for at afdække årsagen til fraværet. Derefter skal skolen vurdere, hvorvidt fraværet er fagligt betinget, bunder i trivselsproblemer i klassen eller på skolen eller hvorvidt fraværet bunder i flerartede vanskeligheder i forhold til skole, såvel som hjem og samfundet generelt. I forhold til skolens vurdering af grunden til fraværet skal skolens forskellige ressourcepersoner inddrages ( 6 og 7). Hvis fraværsproblemet ikke løses på skolen skal området inddrages, samt Socialforvaltningen underrettes. realistiske mål og delmål, der er acceptable for elev og forældre handlinger, der iværksættes med henblik på at nedsætte elevens fravær samt opnå evt. yderligere mål hvem, der er ansvarlig for handlingsplanens gennemførelse. Der kan også udarbejdes handlingsplaner for elever med færre fraværsdage end det angivne, hvis fraværet af anden grund vurderes som bekymrende. Det skal fremgå af elevmappen, at skolelederen har vurderet, om der skal handles på fraværet. Hvis handlingsplanen ikke har det ønskede resultat, er det skolelederens opgave, at den korrekte fraværsblanket samt handlingsplan sendes til området. Ansvarlig i klasseteamet Denne udpeges på den enkelte skole af skolelederen. Den ansvarlige i klasseteamet har ansvar for at kontakte forældrene og afsende 1. fraværsbrev (bilag 1), så snart en elev har bekymrende fravær. Den ansvarlige i klasseteamet har desuden ansvar for at følge op på elevers fraværsudvikling og reagere og præsentere sagen på tværsmøde, hvis en elev har bekymrende fravær. Den ansvarlige i klasseteamet kan ligeledes stille sig til rådighed som tovholder for det videre forløb, deltagelse i skole/hjem-møder og samtaleforløb med eleven. Det besluttes på skolen, hvorvidt den fraværsansvarlige skal være ansvarlig for den daglige registrering af fremmøde. Registreringen er lovpligtig 5 og nødvendig for at følge fraværsudviklingen, hvorfor den bør prioriteres på den enkelte skole. 5 jf. 1 stk. 2 i Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen 9

10 Tværsmøder I efteråret 2008 blev det af Børne- og Ungdomsforvaltningen besluttet, at der på alle skoler med en skolesocialrådgiver skal være tværsmøder, hvor skolens forskellige ressourcepersoner drøfter og koordinerer indsatsen for elever, der er bekymringer om. Deltagere er: Repræsentant for skoleledelsen, PPRpsykolog, sundhedsplejerske, skolesocialrådgiveren, AKT-vejleder og andre relevante personer som eks. SSP-lærer, klub- og fritidspædagoger, integrationsvejlederen og UU-vejlederen (når mødet omhandler elever fra 8. klasse og evt. yngre elever, hvis der vurderes at være behov). Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen har besluttet, at der fra september 2010 skal være tværsmøder på alle skoler. På de skoler, der ikke har en skolesocialrådgiver, vil det være en sagsbehandler fra børnefamilieenheden, der deltager. Denne sagsbehandler fungerer herudover som skolens kontaktperson i børnefamilieenheden. Det er ligeledes besluttet, at skolerne skal afholde tværsmøder minimum en gang om måneden. På skolerne uden skolesocialrådgivere er Børnefamilieenheden forpligtet til at deltage i minimum ét tværsmøde om måneden. Ansvar Deltagerne på tværsmødet har ansvar for at udpege en relevant tovholder for det videre forløb. Dette gøres gennem tværfaglig drøftelse af de årsager, der ligger til grund for fraværet. På mødet besluttes desuden hvilke andre fagligheder, der bør deltage i 1. skole/hjem-møde med forældrene. Sager må drøftes på tværsmøde, så længe de er anonymiseret. Hvis dette ikke er muligt, skal den ansvarlige i klasseteamet indhente samtykke fra forældrene før mødet eller orientere om at drøftelsen finder sted. I Barnets reform, der træder i kraft fra 1. januar 2011, er der mulighed for at udveksle oplysninger en enkelt gang mellem myndigheder uden samtykke, så længe dette sker som led i det tidlige forebyggende samarbejde. 49 a. Skole, skolefritidsordning, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende møde. Der lægges dog stadig op til forældreinddragelse og dermed, at den ansvarlige i klasseteamet indhenter samtykke før drøftelsen. Tovholder Tovholderen har ansvaret for det videre forløb, herunder at aftale, indkalde og afholde skole/hjem-møder. Tovholderen har ligeledes ansvar for at vurdere hvilke samarbejdspartnere, det vil være relevant at invitere til skole/hjem-møder. Der opfordres til, at tovholder indgår et tæt samarbejde med klasseteamet. Desuden har tovholderen ansvar for udarbejdelse af handlingsplan samt opfølgning på denne. Hvis det vurderes, at eks. området skal inddrages eller en underretning skal sendes til Socialforvaltningen, er tovholderen ligeledes ansvarlig for, at dette sker i samarbejde med skoleleder og evt. skolesocialrådgiveren. 10

11 Skole/hjem-møder Skolens tovholder mødes med forældre og evt. eleven samt andre relevante fagpersoner såsom skolesocialrådgiver, UU-vejleder o.a. Formålet med skole/hjem-møderne er, at afklare hvorfor barnet ikke kommer i skole udforme en handlingsplan for det videre forløb følge op på udvikling og mål i forhold til handlingsplanen Det er vigtigt for et positivt resultat, at alle deltagere arbejder løsningsfokuseret. Socialforvaltningen, børnefamilieenhed Skolen kan henvende sig til sin kontaktperson i børnefamilieenheden, hvis der er bekymringer for en elev, f.eks. i forbindelse med bekymrende fravær. På de skoler, hvor der er skolesocialrådgivere fungerer skolesocialrådgiveren som kontaktperson. Det er vigtigt, at skolen handler, så snart der er grund til at være bekymret. Hvis lærer/tovholder er i tvivl, om hvorvidt der bør underrettes, kan man altid anvende kontaktpersonen for at få råd og vejledning. Skolesocialrådgivere står til rådighed i forbindelse med: tværsmøder, tovholderrollen, skole/hjem-møder, udarbejdelse af handlingsplan, samtaleforløb mv. Kontaktpersonerne skal stå til rådighed i forbindelse med: tværsmøder sparring i forhold til handlingsplan, ved evt. underretning samt evt. deltagelse i skole/hjem-møder. 6 Børne- og Ungdomsforvaltningens område Det er Børne- og Ungdomsforvaltningens områders ansvar at følge op på bekymrende fravær, idet de skal sikre, at børn og unge overholder undervisningspligten. Det er derfor nødvendigt, at skolelederen meddeler områdeforvaltningerne om problematikken, hvis handlingsplanen ikke har fungeret. Disse oplysninger får områderne via fraværsblanketterne og handlingsplaner, som skolelederen sender. Områdeforvaltningen koordinerer den videre indsats i samarbejde med skole og relevante samarbejdspartnere bl.a. områdets børnefamilieenhed. De pædagogiske konsulenter kan yde sparring og vejledning i forhold til handlingsplanen samt bistå med koordinering mellem fagpersoner. UU-vejledningen UU-vejledere skal stå til rådighed for deltagelse i tværsmøder, deltagelse i skole/hjem-møder udarbejdelse af handlingsplan. Hvis der er tale om elever fra 8. klasse og opefter, skal UU-vejlederen, jvf. Vejlederloven, medvirke i udarbejdelse af handlingsplan. 6 Desuden har Socialforvaltningen ifølge serviceloven mulighed for at pålægge eleven eller forældrene et unge- eller forældrepålæg. Sådanne pålæg kan pålægges ved bekymrende ulovligt skolefravær, kriminalitet, alvorlige adfærds- og tilpasningsproblemer eller hvis forældrene nægter at samarbejde. Hvis de handleforpligtigelser der opsættes i et forældrepålæg ikke overholdes, kan Socialforvaltningen stoppe børnebidrag. Unge- og forældrepålæg kan kun anvendes, når socialforvaltningen har gennemført en 50-undersøgelse. 11

12 1. Fraværsbrev Til Ud fra skolens oplysninger kan vi se at dit/jeres barn Er mødt for sent dage i måned 2010 Har været fraværende i dage i måned 2010 Skolen skal i henhold til gældende Folkeskolelov af 24. juni reagere, når en elev har et bekymrende fravær eller ofte møder for sent til undervisningen. Du/I er velkomne til at kontakte jeres barns klasselærer, hvis I er uenige i skolens registrering af jeres barns fremmøde eller hvis I ønsker en samtale om, hvordan jeres barns fremmøde kan forbedres. Hvis der ikke sker en bedring, vil jeres barn blive drøftet på skolens tværfaglige møde. Til det tværfaglige møde deltager følgende faggrupper: Skolens ledelse, en repræsentant fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, sundhedsplejerske, tale- hørepædagog, akt-vejleder (adfærd, kontakt og trivsel), skolesocialrådgiver (TILRETTES). I vil efterfølgende blive indkaldt til møde med skolens ledelse for at udarbejde en handlingsplan for hvordan jeres barn får øget fremmøde og derved bedre udbytte af undervisningen. Såfremt der ikke sker den ønskelige bedring for jeres barns fremmøde vil skolens socialrådgiver blive inddraget i det videre samarbejde. Med venlig hilsen Kopi af mødeprotokol vedlægges 12

13 2. Fraværsbrev Til Skolen er fortsat bekymret for dit/jeres barns fravær. Ud fra skolens oplysninger kan vi se at dit/jeres barn Er mødt for sent dage i måned 2010 Har været fraværende i dage i måned 2010 Som forældre indkaldes du/i til et skole/hjem-møde den kl. i lokale På mødet skal vi lave en handlingsplan for, hvordan dit/jeres barn får bedret sit fremmøde i skolen og derved sikret en god skolegang. Vi skal på mødet tale om hvem og hvordan jeres barn bedst kan hjælpes til bedre fremmøde. Der skal laves konkrete aftaler for de efterfølgende 3 uger, hvorefter vi mødes igen til et opfølgningsmøde. Øvrige mødedeltagere er: Repræsentant for skoleledelsen, elevens klasselærer, skolesocialrådgiver, aktvejleder mfl. (TILRETTES) Med venlig hilsen Kopi af mødeprotokol vedlægges 13

14 Handlingsplan for stabilt fremmøde i skolen 1. Beskrivelse af hidtidigt forløb (Hvad er blevet gjort i forhold til eleven, og hvordan har samarbejdet været med eleven og forældrene?) 2. Formøde til skole/hjem-møde mellem elev og klasselærer (Det bør afklares, hvilke relevante ressourcepersoner fra elevens netværk, der kan understøtte en positiv udvikling og som derfor bør deltage på skole/hjem-mødet.) Hvem skal deltage? Hvor og hvornår skal det afholdes? 3. Spørgsmål til skole/hjem-møde (Det er vigtigt, at alle deltagere føler sig hørt og man samlet ser positivt fremad. Jo mere detaljeret lærerne kan beskrive, hvilke tegn de ønsker at se og jo mere konkret man formulerer hvem og hvordan eleven skal hjælpes, jo større er chancen for, at man skaber en positiv forandring.) Hvad synes eleven, hans forældre og lærerne fungerer godt i forhold til elevens skolegang? Hvad synes eleven, hans forældre og lærerne ikke fungerer i forhold til elevens skolegang? Hvad vil være de første tegn, som vil vise lærerne, at elevens skolegang fungerer bedre? Hvem kan hjælpe eleven til at få en god skolegang og hvad ønsker eleven de skal gøre? 4. Ugentlig opfølgning mellem elev og klasselærer (Her er mulighed for at rose eleven for de små forandringer, som er blevet bemærket af lærerne. Det kan være brugbart at tale med eleven om hvordan forandringerne er sket, så han kan gøre mere af det, som virker. Jo mere detaljeret og konkret fremskridtene kan beskrives, jo nemmere er det for eleven at gentage det.) Hvilke tegn på fremgang har klasselæren set eller hørt fra andre lærer? Hvilken fremgang synes eleven selv han har gjort? Hvordan har aftalerne været til hjælp for eleven? 5. Opsamlende skole/hjem-møde efter 3 uger (Ved en fortsat bekymring skal det vurderes hvordan eleven bedst sikres en god skolegang. Man kan evt. forsætte processen på skolen med nye aftaler i en handlingsplan og opfølgning. Det kan også være nødvendigt enten at inddrage en U&U-vejleder eller en pædagogisk konsulent, skrive en underretning til Børnefamilieenheden eller lave en indstilling til PPR. Handlingsplanen bør anvendes i det videre samarbejde.) Hvilke tegn på fremgang har der været i elevens skolegang? Beskriv hvorvidt der fortsat er bekymring for elevens skolegang? Hvis ja, hvad gøres for at sikre eleven en god skolegang? 14

15 Opfølgende møde Til Ud fra skolens oplysninger kan vi se at dit/jeres barn Er mødt for sent dage i måned 2010 Har været fraværende i dage i måned 2010 Som forældre indkaldes du/i til et skole/hjem-møde den kl. i lokale På mødet følger vi op på de aftaler, vi indgik på mødet d.. og taler om udviklingen i jeres barns fremmøde siden sidste skole/hjemmøde. Vi skal på mødet tale om, hvordan jeres barns fremmøde kan forbedres og hvem der kan bidrage til dette. Øvrige mødedeltagere er: Repræsentant for skoleledelsen, elevens klasselærer, skolesocialrådgiver, aktvejleder mfl. (TILRETTES) Med venlig hilsen Kopi af mødeprotokol vedlægges 15

16 PROCEDURE VED BEKYMRENDE FRAVÆR ANSVAR LIGGER I KLASSETEAM En elev har ulovligt fravær af et vist omfang: 5 sammenhængende skoledage, 7 dage ud af 20 skoledage eller 15 dage ud af 60 skoledage. eller eleven har bekymrende fravær, som ikke overskrider de ovenstående grænser. ANSVAR LIGGER I KLASSETEAM Den ansvarlige i klasseteamet kontakter forældre. Den ansvarlige i klasseteamet sender 1. fraværsbrev til forældrene med underskrift fra ledelsen (se skabelon 1 i vejledning). ANSVAR LIGGER I KLASSETEAM Klasseteamet vurderer, hvorvidt der er grund til bekymring. Hvis dette er tilfældet, melder den fraværs-ansvarlige bekymringen ind til næste tværsmøde. ANSVAR LIGGER I KLASSETEAM ANSVAR LIGGER HOS TOVHOLDER Elevens fravær drøftes på et tværsmøde og der vælges en tovholder. Tovholderen indkalder til 1. skole/hjem-møde (Se skabelon 2 i vejledning). På dette møde udarbejdes en handlingsplan for det videre forløb (se skabelon 3 i vejledning). SENEST 3 UGER EFTER START Tovholder indkalder til 2. skole/hjem-møde i brev, der også fungerer som mødeforberedelse til forældrene (se skabelon 4 i vejledning). På dette møde følges der op på handlingsplanen. 2. skole/hjem-møde skal ligge senest 4 uger efter 1. skole/hjem-møde. ANSVAR LIGGER HOS TOVHOLDER De næste 3 uger har tovholder ugentlig kontakt med eleven. ANSVAR LIGGER HOS TOVHOLDER ANSVAR LIGGER HOS TOVHOLDER 3. skole/hjem-møde afholdes, og der følges op på handlingsplan og samtaleforløb med eleven. Tovholder eller en anden relevant person har de næste 4 uger fortsat ugentlige opfølgningssamtaler med elev med udgangspunkt i handlingsplanen. ANSVAR LIGGER HOS TOVHOLDER = Barnets fremmøde er ikke bekymrende. Processen stopper derfor her. Ved fortsat bekymring vurderer tovholder i samråd med familie og relevante fagpersoner, hvordan eleven bedst sikres en god skolegang. ANSVARSPLACERING SKAL GENOVERVEJES For mere information om lovgivning, ansvar og tidsfrister, se

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Procedure ved elevers ulovlige og/eller bekymrende fravær i folkeskolen

Procedure ved elevers ulovlige og/eller bekymrende fravær i folkeskolen Godkendt af Uddannelsesudvalget 1. februar 2016 Procedure ved elevers ulovlige og/eller bekymrende fravær i folkeskolen Baggrund Elevers fravær i folkeskolen har direkte betydning for deres afgangskarakterer,

Læs mere

Bekymrende fravær. Handleguide for børn med bekymrende fravær

Bekymrende fravær. Handleguide for børn med bekymrende fravær Bekymrende fravær Handleguide for børn med bekymrende fravær Baggrund Alle børn og unge har ret til at deltage i sunde fællesskaber, og Viborg Kommune understøtter deres deltagelsesmuligheder. Lys i øjnene

Læs mere

vordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR

vordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR vordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler FORORD I Vordingborg Kommune tager

Læs mere

Fra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær

Fra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær 2017 Fra fravær til fremmøde Procedure ved bekymrende fravær Indhold 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Lovkrav om skolefravær... 2 4. Hvordan registreres fravær?... 3 5. Hvad er bekymrende fravær?...

Læs mere

Vejledning BEKYMRENDE FRAVÆR. for håndtering af. Børne- og Ungdomsfovaltningen, Københavns Kommune

Vejledning BEKYMRENDE FRAVÆR. for håndtering af. Børne- og Ungdomsfovaltningen, Københavns Kommune Vejledning for håndtering af BEKYMRENDE FRAVÆR 2017 Børne- og Ungdomsfovaltningen, Københavns Kommune 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor er en indsats omkring fravær vigtigt? 4 Principper ved håndtering af

Læs mere

BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING

BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING INDLEDNING Børn med bekymrende skolefravær skal hjælpes tidligere. Bekymrende fravær fra grundskolen er et fælles problem. Det er ikke alene den enkeltes elevs,

Læs mere

Vejledning. for håndtering af bekymrende fravær

Vejledning. for håndtering af bekymrende fravær Vejledning for håndtering af bekymrende fravær 1 Indhold 3 Fra fravær til fremmøde 4 hvorfor er fravær vigtigt? 4 Principper ved håndtering af bekymrende fravær 5 forskellige typer af fravær 6 Skridt for

Læs mere

Guide til håndtering af bekymrende fravær i Ikast-Brande Kommune

Guide til håndtering af bekymrende fravær i Ikast-Brande Kommune Guide til håndtering af bekymrende fravær i Ikast-Brande Kommune Det er bedst når vi alle er her 1 Indhold Formål... 3 Definition af bekymrende fravær:... 3 Registrering af bekymrende fravær... 3 Denne

Læs mere

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-

Læs mere

Vejledning til håndtering af bekymrende elevfravær

Vejledning til håndtering af bekymrende elevfravær Vejledning til håndtering af bekymrende elevfravær 2015 Formål Forskning viser, at uddannelse er et af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder og indflydelse på eget liv. Med

Læs mere

Folkeskolerne i Struer kommune

Folkeskolerne i Struer kommune Folkeskolerne i Struer kommune Bekymrende fravær Ansvar og handlemuligheder Forord Skolelederen har ansvaret for at følge op på børn med for meget fravær fra skolen. Som en hjælp til skolelederens arbejde,

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Køge Kommune November 2014 1 Forord I Køge Kommune tager vi børns og unges skolegang alvorligt. Det gør vi, fordi forskningen viser, at skolegang og uddannelse er

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Handleguide v/bekymrende fravær fra skolen

Handleguide v/bekymrende fravær fra skolen Februar 2016 Læring i Skolen Handleguide v/bekymrende fravær fra skolen Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk 1 Bekymrende fravær Formål For at forhindre længerevarende fravær

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

FOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne

FOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne FOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017

Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017 Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017 Baggrund Kommunalbestyrelsen besluttede med vedtagelsen af budget 2017: Forligsparterne ønsker at følge udviklingen omkring

Læs mere

Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune

Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune Team Holmegaard Juli 2012 Næstved Kommune Tværfagligt team i lokalområderne Næstved Kommune har besluttet at etablere et tværfagligt team i alle lokalområderne. Alle team består af: Dagtilbud Repræsenteret

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger:

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af hvordan Familieafdelingen håndterer underretninger. Notatet beskriver, at en underretning

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Almen indsats. Almen forebyggende indsats SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet

Læs mere

Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3

Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3 Center for Børn og Unge Ungenetværket Næstved Kommune Farimagsvej 65 4700 Næstved Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3 Konsulentbistand efter 11.3 kan tilbydes i de tilfælde, hvor det må antages, at

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

Fravær og ekstraordinær fritagelse fra undervisningen

Fravær og ekstraordinær fritagelse fra undervisningen Den 1.oktober 2016 Fravær og ekstraordinær fritagelse fra undervisningen Når et barn er indskrevet i skolen, er forældrene forpligtigede til at sørge for, at barnet følger skolegangen. Ved sygdom skriver

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

1. Sorgpolitik og sorgplan

1. Sorgpolitik og sorgplan 1. Sorgpolitik og sorgplan Nærum Skoles sorgpolitik og -plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger og handler om skolens holdning til alvorlige ulykker, traumatiske oplevelser og dødsfald

Læs mere

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s. Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.

Læs mere

Beredskabsplan i forhold hash og andre rusmidler

Beredskabsplan i forhold hash og andre rusmidler Beredskabsplan i forhold hash og andre rusmidler Brønderslev Gymnasium og HF er imod rusmidler, men ikke imod unge, der bruger rusmidler. Formålet med beredskabsplanen er, at alle med tilknytning til skolen;

Læs mere

KOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv.

KOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv. KOMMISSORIUM Tirsdagsmøder i det kriminalitetsforebyggende samarbejde U18 Formål: 1. Tirsdagsmøderne har til formål at opkvalificere kommunens indsats over for unge, som har begået kriminalitet eller er

Læs mere

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Godkendt af Børne- og skoleudvalg og Lokalråd 2011 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Som en del af den sammenhængende

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Slutevaluering af Projekt Socialrådgivere på Skolerne

Slutevaluering af Projekt Socialrådgivere på Skolerne Københavns Kommunes Socialforvaltning Slutevaluering af Projekt Socialrådgivere på Skolerne Januar 2010 Mål- og rammekontor for børn og familier 2 Forord Slutevalueringen af Projekt Socialrådgivere på

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Dato / tid Talens varighed SUU samråd spm. AC, AD

Læs mere

Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER

Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER Handlemuligheder, når familier med udsatte børn ikke vil samarbejde med kommunen Udgivet af: Socialministeriet

Læs mere

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år Alle børn og unge i Skanderborg har ret til et godt børne - unge liv, hvor børn/unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler

Læs mere

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Udgangspunkt Folkeskoleloven 3. Stk. 2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet

12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet København den 15. maj 2012 12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet I det følgende beskrives 12 opmærksomhedspunkter som kommunalbestyrelsen skal være

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Tidlig forebyggende indsats i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Baggrund Nationalt Kommunerne i Danmark har ifølge serviceloven forpligtet sig til at yde en støtte, der skal være tidlig og helhedsorienteret,

Læs mere

Informationsmøde om Netværkssamråd. Oktober 2014

Informationsmøde om Netværkssamråd. Oktober 2014 Informationsmøde om Netværkssamråd Oktober 2014 Program Kl. 10.00 Velkomst Kl. 10.10 Den nye lovgivning om netværkssamråd baggrund og intentioner. Kl. 10.40 Socialstyrelsens rådgivning i forbindelse med

Læs mere

Truede børn og unge i Aalborg Kommune. tillæg om drop-out-elever

Truede børn og unge i Aalborg Kommune. tillæg om drop-out-elever Truede børn og unge i Aalborg Kommune tillæg om drop-out-elever Forord I efteråret 2006 har der været nedsat en arbejdsgruppe, som skulle kortlægge og analysere problemerne med børn, der af forskellige

Læs mere

Visitationsprocedure på skoleområdet. Vejledning Januar 2016

Visitationsprocedure på skoleområdet. Vejledning Januar 2016 Visitationsprocedure på skoleområdet Vejledning Januar 2016 1 Indledning Dette er en vejledning i, hvordan proceduren omkring en til specialundervisning skal foregå. Hvad er specialpædagogisk bistand?

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Workshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner

Workshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner Workshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner Ida-Sofie Lindegaard Storm, socialrådgiver Børn og Familie, Nordfyns Kommune 1.11.2017 SOCIALRÅDGIVERDAGE

Læs mere

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Konsultative grupper Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde kommune trives og har

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

OmSorgs-plan. Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010

OmSorgs-plan. Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010 OmSorgs-plan Hørby-Dybvad Skole revideret december 2010 At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation.

Læs mere

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole 1 Den professionelle bekymring på Lyne Friskole November 2015 Lovgrundlag Dette er lovgrundlaget, der skal sikre, at der tages hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte Underretningspligt Underretningspligt

Læs mere

MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Omsorgsplan for Vinderup skole

Omsorgsplan for Vinderup skole Omsorgsplan for Vinderup skole Denne handleplan skal ses som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Når en elev rammes af alvorlig sygdom, kaossituationer o.l. Når skolen mister en

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber.

Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber. SAMARBEJDSmodel Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR Almenområdet PPR Dagtilbud Skoler og SFO'er Klubber Tale-hørelærere Specialpædagoger Psykologer Udarbejdet af KL s Konsulentvirksomhed juni 2013

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere