Børnesamtalen. Uden for nummer 6, 4. årgang Af Karen Asta Bo, socialrådgiver og lektor og Ingrid Gehl, cand.psych.aut.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børnesamtalen. Uden for nummer 6, 4. årgang 2003. Af Karen Asta Bo, socialrådgiver og lektor og Ingrid Gehl, cand.psych.aut."

Transkript

1 Uden for nummer 6, 4. årgang 2003 Børnesamtalen Af Karen Asta Bo, socialrådgiver og lektor og Ingrid Gehl, cand.psych.aut. Karen-Asta Bo, socialrådgiver og lektor, Den sociale Højskole i København. Er studieleder for Den sociale diplomuddannelse med specialisering i børne-familiearbejde. Efteruddannelse inden for børne og familiebehandling og supervision. Siden 1986 børnesagkyndig konsulent i Københavns Statsamt. Er supervisor, og konsulent ved flere institutioner og kommunale børne-familieafdelinger. Har afholdt adskillige kurser og foredrag om den professionelle børnesamtale. Medforfatter til bogen: Se, det er mig i Stormvejr, (øvrige forfatter: Christiansen, L.Koberg, Gehl,I, Rump.K.J) Nyt Juridisk forlag, Ingrid Gehl, cand.psych.aut., specialist i psykoterapi og supervisor i psykoterapi. Privatpraktiserende psykolog, har arbejdet i mange år med børn og familier. Siden 1987 børnesagkyndig konsulent i Københavns Statsamt. Har afholdt adskillige kurser og foredrag om den professionelle børnesamtale. Medforfatter til bogen: Se, det er mig i stormvejr (øvrige forfattere: Bo, K-A, Christiansen, L. Koberg, Rump,K.J) Nyt Juridisk forlag 2000 Der er velkendt, at børn stadig i særdeles ringe omfang inddrages i deres egen sagsbehandling. 1 Området debatteres flittigt og dokumenteres gennem undersøgelser, senest i Socialforskningsinstituttets undersøgelser: Børnesager. Evaluering af den forebyggende indsats (Christensen og Egelund:2002) og i Tærskler for anbringelse. En vigne undersøgelse om socialforvaltningernes vurdering i børnesager (Egelund og Thomsen:2002). Endvidere er der i bogen: Så kommer du til et andet sted (Nielsen:2001) tankevækkende eksempler på, hvad det betyder for et barn 2 ikke at få mulighed for at tale med en voksen professionel. Hvorfor er det så svært at tale med børn, at så mange socialrådgivere helt undlader at leve op til lovens krav? 3 Forklaringer kan søges mange steder og på mange niveauer. Udover væsentlige organisatoriske og tidsmæssige vanskeligheder, kan det være svært for den professionelle 4 at lytte til barnet, idet egen problemforståelse fylder så meget, at der dybest set ikke er plads til barnets opfattelse. Den professionelle kan ligeledes være så fokuseret på at nå et bestemt mål, at barnet ikke gives støtte til at udfolde sig på sine præmisser og med sit perspektiv, og barnets opfattelse kan dermed fremtræde uden betydning for den professionelle. Det kan også være svært for den professionelle at se, at et barn er forpint og ked af det, hvilket kan føre til, at den professionelle begynder at trøste eller forklare og begrunde sine handlinger og undlader at lytte. Den professionelle kan endvidere være tilbageholdende af frygt for at gøre skade på barnet ved at åbne op for noget uden at få lukket. Mange socialrådgivere oplever det som et problem, at tale med børn, der er lukkede og tavse, og med deres kropssprog viser, at de ikke har forventninger til samtalen eller tiltro til den voksne. En reaktion herpå kan være, at der stilles barnet alt for mange spørgsmål, eller den voksne viger tilbage for at beskytte sig mod denne afvisning. Børnesamtalen rummer overordnet set mange etiske dilemmaer. Hvis de forbliver ubehandlede, kan de bidrage til, at den professionelle er tøvende over for at afholde samtalen. At inddrage barnet fordrer, at den professionelle kan balancere mellem at tillægge barnets udsagn 1 Fra undersøgelsen: Børnesager. En evaluering af praksis. SFI 02:10, fremgår af delrapport, arbejdspapir 9:2002 Social støtte til børn (Mogens Nygård Christoffersen), at kun 20 % af samtlige børn har deltaget i en samtale i forbindelse med 38 undersøgelse. 2 Børn og unge vil i artiklen blive benævnt som børn. 3 Der er netop fremsat lovforslag om, at den nuværende 12 års grænsen ophæves, således at høring og inddragelse af børn i stedet for tager udgangspunkt i en modenhedsvurdering. 4 Socialrådgiver vil flere steder blive benævnt som den professionelle, eller den voksne. 1

2 væsentlig betydning, men samtidig ikke pålægge barnet at skulle tage beslutninger om forhold, det ikke er modent nok til at overskue konsekvenserne af. Et modenhedskriterium er imidlertid ikke altid den eneste målestok for, om barnet kan høres. Der kan være forhold, hvor et nok så modent barns udtalelse kan få uheldige konsekvenser for det. Barnet kan ved sine udtalelser komme til at bære et ansvar, som det følelsesmæssigt ikke magter, og hvor man på denne måde pålægger barnet at træffe beslutninger, som voksne burde tage. Den professionelle kan således lave overgreb på barnet ved at inddrage det, ligesom der kan udvises stor forsømmelighed ved ikke at inddrage barnet. At gennemføre en børnesamtale, der er opmærksom over for disse dilemmaer, forudsætter således både faglig indsigt og viden om børn, kendskab til nogle metoder, samt et fagligt miljø, hvor der er plads til refleksion over de etiske dilemmaer. Formålet med denne artikel er at beskrive, hvorledes vi har udviklet og tilrettelagt vores undervisning af socialrådgivere i den professionelle samtale med børn. Undervisningen i samtaler med børn Hvad er det, vi lægger vægt på i undervisningen om samtaler med børn? Hvordan man taler med et barn, og hvad man taler med barnet om kan aldrig reduceres til et spørgsmål om teknikker. Samtalen er først og fremmest et møde mellem de mennesker, der deltager i samtalen. Barnet og den professionelle møder med hver sine perspektiver på det, som er anledningen til mødet. Den professionelle skal i løbet af samtalen forsøge at opbygge en relation med barnet, hvor det får mulighed for at udtrykke sig om svære emner. Såvel barnet som den professionelle påvirker og påvirkes af samtalen og i forhold til dette er der mange faktorer, der spiller ind. Her skal fremhæves betydningen af, at den professionelle skal være i stand til at iagttage og lytte til det enkelte barns følelsesmæssige budskaber, d.v.s. møde barnet empatisk. Tæt forbundet hermed er den professionelles forventninger til og forestillinger om børn, bl.a. om den professionelle kan møde barnet med en indstilling til, at barndommen er en periode i livet, hvor man er mest modtagelig for indtryk udefra, hvorfor de belastninger, som barnet er udsat for, påvirker det på en helt særlig måde. Mindst ligeså betydningsfuldt er det, at den professionelle har en kundskabsbaseret viden om børn, idet denne er med til at give en forståelse af det enkelte barns reaktioner på adskillelse, barnets måde at forholde sig til traumatiske begivenheder, barnets svære loyalitetsproblemer m.m. Forståelsen af, hvorledes barnet opfatter sit liv dannes i dialogen med barnet, hvorfor de spørgsmål, den voksne stiller til barnets fremstilling vil være funderet i en kundskabsbaseret viden om børn, for eksempel hvordan spørges til et 7 års barns erfaringer med gentagne svigt. Spørgsmålene vil være baseret på en viden om børns relations og kommunikationsudvikling, samt om hvad tab og svigt betyder for børn. Der arbejdes således i samtalen med generelle kundskaber knyttet til de enkelte børns opfattelse. Den professionelles kompetence i at udvikle en relation med barnet samt dennes teoretiske forståelse, udmønter sig således konkret i forhold til barnet i samtalen. De mange forhold, der påvirker samtalen, er områder, der er i fokus i undervisningen, hvilket vi vil forsøge at illustrere i denne artikel Vi gør dette ved at beskrive tre begreber som børnesyn, børneperspektiv og barnets perspektiv og betydningen af disse for dialogen. Endvidere inddrages de kundskabsområder, som vi finder relevante og uddyber tre af disse. Hvorledes en samtale kan forberedes, gennemføres og afsluttes er medtaget for at illustrere, hvorledes dette introduceres i undervisningen og anvendes som forberedelse til de mange øvelser, der gennemføres i forhold til egne sager. Børnesyn Børnesyn er en ideologisk størrelse, der på et overordnet plan beskriver en bestemt måde at opfatte børn på. Børn ses som bekendt i dag som sociale aktører, der skaber deres omstændigheder lige så vel som de skabes af dem (James & Prout: 1990 b). Dette er en afgørende bevægelse bort fra socialiseringsbegrebets mere eller mindre uundgåelige konsekvens af, at børn må ses som mangelfulde voksenudgaver, som nok er sociale i deres fremtidige potentiale, men ikke i deres nuværende eksistens (James, Jenk & Prout: 1999). Disse to måder at se 2

3 børn er forskellige, og vi forsøger med kursisterne at afklare hvilket børnesyn, der viser sig i deres konkrete handlinger i forhold til børnene. Vi drøfter for eksempel hvilken betydning, det kan få for arbejdet, at der i lovgivningen udtrykkes et bestemt børnesyn, at forvaltningen kan praktisere et andet, de selv måske et tredje og de forældre, som de møder, et helt fjerde? For eksempel kan det forekomme, at et forældrepar har en helt anden opfattelse af, hvad børn skal deltage i af beslutninger om eget liv. De ser som det eneste rigtige, at de som forældre må tage de væsentlige beslutninger for børnene. Det kan således opfattes som truende for familien, at det offentliges repræsentant ønsker at tale med barnet alene og derved give det mulighed for, at det skal fremkomme med sin egen mening. Socialrådgiverens private børnesyn kan ligeledes kollidere med det, som officielt udtrykkes gennem lovgivning, for eksempel at socialrådgiveren ikke mener, at børn skal involveres direkte ved møde med en socialrådgiver i alvorlige anliggender, som for eksempel forældres misbrug og omsorgssvigt af børnene, men vurderer, at der må bygges på andres opfattelser af børnene og på denne baggrund alene træffes beslutning om en foranstaltning. Dette kan være udtryk for, at socialrådgiveren har en idé om, at det er synd for børn, at de skal udtale sig. Det svarer til at betragte barnet som en mangelfuld voksen udgave, eller at barnet objektgøres. Det kan også forekomme, at den professionelle socialrådgiver i lyset af, at børn skal inddrages, spørger et mindre barn, om det helst vil bo hos sin plejefamilie eller hos sin mor. Et barn, som kan være i en dyb loyalitetskonflikt mellem moderen og plejefamilien og derfor ikke uden mange omkostninger kan fremkomme med sin mening. Dette er udtryk for et unuanceret syn på barnet som aktør i eget liv. Det væsentlige, i forhold til hvorledes børnesynet opfattes, er at tilskynde de ansatte socialrådgivere gennem diskussion at gøre sig klart, hvorledes de lovbefalede forskrifter i serviceloven, her inddragelse af barnet, kommer til udtryk i egen forvaltning, hvordan de selv handler, og hvorledes ledelsen bærer sig ad med at tydeliggøre dette, og giver det den fornødne plads og faglige støtte og kontrol. Vi finder det væsentligt, at vi som undervisere, selv giver tydeligt udtryk for vort børnesyn, som er, at vi betragter børn som handlende aktører, der i deres tilværelse efter bedste evne gennem handlinger forsøger at få dækket egne behov og varetaget deres interesser. Dette betyder, at barnet er en aktiv deltager i egen udvikling med de forudsætninger barnet har herfor, samt de betingelser, der er for barnet at udfolde dette i. (Nygren:1999) Vi ser således barnet som både subjekt og objekt. Børneperspektiv Børneperspektiv udtrykker, hvorledes vi er i stand til at forstå det barnet ser og opfatter ud fra sit perspektiv. Den måde at forstå børneperspektivet er inspireret af Jan Kampmann. 5 Han beskriver, at børneperspektivet er de voksnes forsøg på at forstå og sætte sig ind i de tanker og opfattelser, som barnet har om sit liv. Dette betyder metodisk to væsentlige forhold. For det første placeres det barn, som skal studeres centralt, ikke blot som objekt, men som et subjekt, der er ekspert i forhold til netop at vide, hvordan det er at leve dette særlige liv. For det andet må den voksne, der forsøger at forstå det barnet fortæller, foretage forskellige oversættelser. Den voksne må placere sig i den mere ydmyge rolle, end den som voksne er vant til. At skulle oversætte hvad et barn fortæller kræver bl.a., at den professionelle ved noget om børn. Det er efterhånden velkendt, at barnets måde at udtrykke sig på er afhængig af en lang række faktorer som barnets alder, udvikling, de relationer barnet er en del af, forholdet mellem barn og den professionelle m.m. Når vi taler oversættelse er det interessante imidlertid, hvorledes den voksne professionelle er i stand til at forstå det, som barnet udtrykker. Stiller vi for eksempel spørgsmålet hvilken troværdighed barnets udsagn har, må vi samtidig stille spørgsmålet: Hvad er den professionelles troværdighed i forhold til at modtage det og forstå det, som barnet fortæller ud fra sit perspektiv? (Bo: 2000). I samtalen med barnet er det helt centrale således, hvordan den voksne forstår barnets udsagn, opfattelser, tanker og følelser. 5 Jan Kampmann gør rede for sine synspunkter vedr. børneperspektiv i Børneperspektiv og børn som informanter i arbejdsnotat nr.1 udgivet af Børnerådet

4 Det er den voksnes forståelse og bearbejdning af barnets udsagn, der danner mening om udsagnets troværdighed. Det vanskelig er imidlertid, at vi som voksne ikke umiddelbart er i stand til at forstå det barnet fortæller os. Vi må forsøge, så godt vi kan, at sætte os ind i det barnet fortæller og vurdere, hvilken betydning, det har for barnet. Der er forskel på at forstå og så forsøge at forstå. (Hessle: 1995). I undervisningen om børneperspektivet, lægger vi endvidere vægt på, at barnet må ses som både subjekt og objekt, idet dette er en forudsætning for at kunne forstå barnet i den kontekst, det lever. Det spiller en stor rolle, hvordan omverdenen forholder sig til barnet, idet de sociale, kulturelle, materielle og fysiske, rammer omkring barnet er af afgørende betydning for barndommen og for hvilket voksent menneske, barnet bliver. (Garbarino m fl.: 1992 a; Hessle: 1996). Ser man udelukkende barnet som et subjekt, overser vi, at barnets mulighed for handling er afhængig af de rammer, det er en del af, og dermed kan vi komme til at forstå barnet udelukkende i et individ perspektiv, hvilket også vil få konsekvenser for vores indsats. Barnets perspektiv At inddrage barnets perspektiv er kunsten i samtalen med barnet. I undervisning om forståelse af barnets perspektiv tager vi udgangspunkt i Sven Hessles bog Samtaler med B. (Hessle: 1995). Han forstår barnets perspektiv således, at børn og voksne kan have divergerende opfattelser af virkeligheden og dermed også af de belastninger, der er i barnets liv. Børn ser og hører ting, som den voksne ikke nødvendigvis lægger mærke til. Det er derfor ikke sikkert, at det, som den voksne ser som barnets bedste, opfattes på samme måde af barnet. At den voksnes perspektiv kan være et andet end barnets stiller store krav til den professionelle. Den voksne må forsøge at møde barnet med tilpas ydmyghed, og hver gang betragte et møde med et barn som noget enestående, der nok kan sammenlignes med lignende situationer med samme problemstilling, men i forhold til hvert enkelt barn må den voksne have fokus på netop dette barns egen forståelse. Der er ikke to børn, der oplever et tab af familie, et svigt fra nære relationer, eller en krænkende adfærd fra voksne på helt samme måde. I vores undervisning har vi valgt nogle kundskabsområder, som vi finder væsentlige. Det teoretiske perspektiv, der anlægges, er sammenhængende med vort syn på børn. * belastningsfaktorer i barndommen * børns mestring * børns socialisering og kompetenceudvikling * børns tilknytning og separation * børns hverdagsliv * børns udvikling, herunder kommunikations og relationsudvikling * børns sprog, udtryksformer og konkrete tænkning Vi vil i denne artikel ikke gennemgå alle områder, men vælge nogle få ud for at illustrere, hvorledes vi konkret lader det indgå i vor forståelse af barnet og dermed i dialogen med barnet. Mestring Gennem dialog med barnet får vi et indtryk af, på hvilken måde barnet er belastet af de konkrete forhold, det lever i. Vi må for eksempel danne os et indtryk af, hvordan barnet opfatter sit liv og de belastninger, der er, og dermed også hvorledes barnet forsøger at beskytte sig. Særligt inspireret er vi af Antonovsky (1979 og 1987). Han arbejder med begrebet Sense of Coherens (oplevelse af sammenhæng). For at et menneske kan opnå denne følelse, skal det kunne forstå situationen, have en tro på, at der kan findes en løsning og finde det meningsfuldt at gøre noget. For børn gælder det, at de er afhængige af andre for at skabe et billede af virkeligheden (Hessle: 1995). I forhold til ovennævnte må vi beskrive konkret, hvorledes barnet i samtalen kan udvikle en større forståelse, og dermed en oplevelse af sammenhæng. I samtalen kan der arbejdes hermed ved at spørge til barnets mestring. Ved dette begreb forstår vi et barns bestræbelser på at mestre belastninger, der truer barnet. Det er tale om en mestring, der både omfatter bar- 4

5 nets aktive handlinger og barnets evne til at mobilisere ressourcer med henblik på at klare det, der virker uudholdeligt for barnet. ( Garbarino: 1997, Sommerschild:2000). Et eksempel: Anne er 7 år. Hendes forældre lever i et forhold, der er præget af skænderier og vold. Anne er meget påvirket af det. I samtalen med en voksen professionel, der skal danne sig et indtryk af, hvor truet Anne er af familiens liv, spørger den voksne Anne: Hvad gør du når din far og mor skændes og råber? Anne siger: Jeg skiller dem ad, mens hun viser med sine hænder, hvordan hun gør. Den voksne spørger: Kan du det? Anne svarer: Nej. Den voksne: Hvad gør du så, når du ikke kan? Der er en lang pause, og den voksne siger: Du ville gerne kunne skille dem ad, men du kan ikke. Anne svarer: Så gør min lillebror (5 år) det - Den voksne: Hvordan? Han slår dem med en parasol. På den voksnes spørgsmål om parasollen, siger Anne, at det er en lille parasol. Den voksne holder sit fokus på Annes egen mestring af situationen. Hvad gør du, når du er alene, og din lillebror ikke er der? Anne bliver ked af det og giver sig til at græde. Den voksne siger til Anne, at hun tror, at Anne meget gerne ville kunne gøre noget, så forældrene holdt op med at skændes og slås, men at det er svært for hende. Ved fælles hjælp, finder Anne og den voksne ud af, at Anne kan løbe ind til en nabo, som hun kender og som næsten altid er hjemme. Anne virker meget lettet over, at dette kunne være en god måde at komme væk fra forældrene. Anne beder også om, at hendes far og mor får at vide, at hun ikke vil have, at de skændes så meget. Anne får i samtalen øje på egne ressourcer i forhold til at mestre situationen på en ny måde. Såfremt det lykkes for Anne, at handle anderledes, vil hun udvikle større modstandskraft og en ny kompetence i at kunne adskille sig selv fra forældrenes konflikter. Endvidere vil den professionelle bl.a. fortælle forældrene, hvor påvirket Anne er af deres adfærd. For mange forældre, viser det sig at være ny viden, at deres børn er så sårbare over for deres indbyrdes voldsomme konflikter. At møde barnet på den måde, er i overensstemmelse med at se barnet som aktør i eget liv, men hvor den professionelle samtidig må være aktiv i forhold til at gå ind i de problem skabende faktorer, der er i Annes liv. Samtalen med barnet bliver en forudsætning for, at vi kan forstå barnets måde at skabe sammenhæng og en tydeliggørelse af egen mestring i forhold til udvikling. Kompetenceudvikling og socialisering Et andet meget væsentligt område er, hvordan vi forstår barnets kompetenceudvikling og socialisering. Kilde til inspiration er virksomhedsteorien (Nygren: 1999) 6 Når vi finder denne tilgang vigtig for en forståelse af barnet, er det, fordi den ser barnets socialisering i relation til de konkrete samfund, som barnet lever i, som familie, skole, daginstitutionen, m.m. I disse sociale systemer råder der altid bestemte magtforhold, værdier og normer, som barnet må underkaste sig. Barnet vil i forhold hertil prøve at få tilfredsstillet sine behov og varetaget sine interesser. For at barnet skal kunne fungere i de relationer, der er, må det udvikle forskellige former for kompetence. I mødet med barnet, er det vigtigt, at den professionelle sammen med barnet danner sig indtryk af de mange konkrete samfund, som barnet er en del af og hvilken kompetence, som barnet udvikler som er god for det. Man kan forestille sig Amalie på 8 år, der bor hos sin mor det meste af tiden, hos sin far trefire dage om måneden, og ligeledes i sin aflastningsfamilie tre-fire dage om måneden. Amalie holder af dem alle, men på forskellig måde. Amalie har hos moderen udviklet kompetence i at kunne passe på hende, når hun er inde i en periode med svær depression. Amalie er enebarn, og der er ikke andre til at tage sig af moderen. Amalies far gider ikke høre på det. Han taler 6. Pär Nygren beskriver i bogen Professionel omsorg for børn og familier - fra teori til værktøj,, at vi for at forstå barnets socialisering må tage udgangspunkt to forskellige steder. Først skal vi betragte processen som en del af barnets indlemmelse i samfundet - en proces som kun er mulig gennem barnets egen aktive virksomhedsproces. Derefter skal vi beskrive den samme proces, men med fokus på hvordan samfundet så at sige vokser ind i barnet - noget som også finder sted igennem barnets egen virksomhedsproces. Vi skal med andre ord tematisere forholdene individet i samfundet og samfundet i individet. 5

6 derfor dårligt om moderen og mener i øvrigt, at Amalie ikke skal bo hos moderen, men hos ham. Amalie har efterhånden udviklet en kompetence i kun at fortælle faderen ting om moderen, der ikke får ham til at tale dårligt om moderen eller får ham til at sige, at han skal sørge for, at Amalie kommer til at bo hos ham eller et andet sted. Hos aflastningsfamilien gælder det for Amalie, at hun taler godt om både far og mor og derved undgår deres forsøg på at stoppe samværet med faderen. Man kan sige, at Amalie har udviklet en kompetence i at holde sine verdener adskilt ved ikke at fortælle, hvad hun oplever af svære ting i forhold til de tre hjem. Hun forsøger på denne måde at holde sig fri af de mange forskellige meninger om, hvad der er godt for hende, og undgår derved, at der sker så store forandringer, at hun kommer til at flytte fra sin mor. Den kompetence er god for hende nu, men på længere sigt er den uholdbar, idet hun bliver for ensom med sine problemer. Hvordan barnet opfatter belastninger kan vi aldrig vide, før vi har talt med barnet om det. Man kan således sige, at vi i vort forsøg på at oversætte det barnet fortæller os, nærmer os barnets eget perspektiv af sin verden. Tilknytning og separation Tilknytning mellem mennesker er vigtig at forstå betydningen af, idet det er vitalt i vort liv. Vi kan dårligt forstå, hvad et tab betyder, hvis vi ikke forstår betydningen af tilknytning. Psykologen Bent Börjeson (1990) udtaler: hvis et barn mister kontakten med sine biologiske forældre, så mister det kontakten med en del af sig selv. Den, som i barnets første leveår har indledt et samspil med barnet, er dets psykologiske forældre. Den relation, som allerede er skabt, bærer barnet altid med sig, og på den måde kan forældreskabet ikke brydes. Sorgreaktioner, der viser sig hos børn, som skilles fra deres forældre, ser man også hos børn, der i det daglige oplever svigt fra forældrene. Hvordan børn klarer at komme gennem perioder med tab og svigt, vil være afhængig af mange faktorer. Nogle børn kan tåle at bære megen smerte og får god støtte fra personer, der er dem nær. Andre børn må have støtte og hjælp fra professionelle. Reaktioner på sorg kan vise sig forskelligt hos børn, og vil være afhængig af mange faktorer, for eksempel alder, relationer til den barnet har mistet eller ikke længere bor sammen med, omstændighederne omkring tabet, tidligere oplevelser med tab, hvem barnet i øvrigt er knyttet til. At skilles fra forældre, søskende, kammerater og andre betydningsfulde personer i forbindelse med anbringelse uden for hjemmet er et dybt indgreb i et barns liv. For nogle børn kan det imidlertid opleves som en lettelse at komme væk fra den forælder, der gennem længere tid har mishandlet det fysisk og psykisk. Men sorgen over at have en forælder, der ikke er i stand til at drage omsorg for det, er smertefuld, og vil måske påvirke barnet hele livet og også vanskeliggøre barnets mulighed for at knytte sig til nye omsorgspersoner. Det er ikke uforståeligt, at en socialrådgiver bliver lettet over og glad for, at der er fundet en velegnet familiepleje til et barn, der har levet under forhold, hvor det er blevet groft omsorgssvigtet. Socialrådgiveren kan dog i sin glæde samtidig komme til at overse, at barnet ved at forlade de mennesker, det er knyttet til på godt og ondt, gennemgår en separationsproces. Denne kan opleves som destruktiv, fordi en dårlig relation mellem forælder og barn er ligeså smertefuld at bryde som en god. I en dårlig relation kan der være en sådan destruktiv styrke, at det barn, som trues med at blive udstødt af forældrene, vil klamre sig til dem. Såfremt barnets muligheder for at bearbejde og forstå adskillelsen på såvel et ydre som et indre plan, forsømmes, vil separationen vedblivende opleves traumatisk. Dertil kommer, at de børn, der anbringes, som regel har været udsat for mange belastninger og kan også have oplevet gentagne separationer. Børn, der anbringes, lever således både med en belastet fortid, en vanskelig nutid og en usikker fremtid, idet der aldrig kan gives et barn garantier for, hvor det skal vokse op. For mange af disse børn udgør loyalitetsproblemer en særlig belastning. Et eksempel er to drenge, Klaus, 10 år og Nikolaj, 8 år, der bor i en familiepleje, fordi deres far har slået deres mor ihjel. Begge er meget medtaget af den konfliktfyldte tid, der er gået forud for drabet og nu at have mistet deres mor og en oplevelse af, at de også har mistet deres far, fordi han er fængslet. De har en moster, som de besøger hver 14. dag. De er glade for hende, men hun vil ikke snakke om deres far. Det kan de godt forstå, fordi det jo er hendes søster, der er død. 6

7 Plejeforældrene er helt indstillede på at have børnene boende resten af deres barndom. Børnene er faldet godt til i familien, i alle tilfælde på et ydre plan. De kan tale med deres plejeforældre om savnet af deres mor, hvorimod de ikke kan fortælle, at de savner deres far, og at de håber på, at han snart bliver løsladt. Det ældste barn har en drøm om at komme til at bo hos ham engang. I forbindelse med, at børnene sætter et foto af faderen på deres opslagstavle, siger plejefaderen spontant:" Hvordan kan I holde af jeres far, når han har slået jeres mor ihjel"? Drengene oplevede, at plejefaderen gav udtryk for dyb foragt for deres far. De to drenge havde en god støtte i en professionel, der talte jævnligt med dem. De var ikke selv i stand til at sige til plejeforældrene, at de elskede deres far, men samtidig aldrig ville glemme, hvad han havde gjort. Drengene var i begyndelsen meget ængstelige for, at den professionelle talte med plejeforældrene om deres oplevelser, fordi de mente, at de så ikke ville have dem boende, og på børnehjem ville de ikke. Faktisk holdt de af deres plejeforældre, blot ønskede de, at de ville respektere, at de også holdt af deres far. Det er vigtigt, at der altid tages stilling til, hvilken støtte barnet har brug for. Kan plejeforældrene støtte barnet godt nok? Er det tilstrækkelig støtte for barnet, at socialrådgiveren kommer på besøg en gang hvert halve år for at høre, hvordan det gå? Det er vort indtryk, at alt for mange børn er for alene og ensomme med deres oplevelser af savn af forældre, søskende, kammerater, problemer i forhold til loyalitet med både biologiske forældre og plejeforældre, angst for at blive kasseret, angst for fremtiden m.m. For at understøtte samtalens betydning for barnet, der er anbragt, refererer vi til undersøgelser som Barn i Kris-projektet, 7, Gunvor Andersson: Barn i samhällsvård (Andersson: 95) og Else Christensens undersøgelse: Anbringelser af børn (Christensen: 98). Forberedelse af børnesamtalen Forberedelsen til selve samtalen er en vigtig optakt til at afholde samtalen, idet en omhyggelig forberedelse medfører, at den professionelle har et bedre overblik over samtalen og kan give den struktur. Den professionelle kan derved formidle ro til barnet, hvilket er en form for omsorg, der ydes til barnet under samtalen. Overordnet skal der være afsat god tid til både forberedelsen og gennemførslen af samtalen. Det er ikke ensbetydende med, at samtalen rent faktisk tager lang tid, målt i minutter, men der skal være mentalt ro og rum omkring den. For overskuelighedens skyld har vi oplistet en række punkter, nærmest i form af en standard, som den professionelle kan anvende som en checkliste. Følgende punkter skal afklares: * Formålet med samtalen. Den professionelle skal gøre sig helt klart, hvad formålet med den pågældende samtale er. Med Øvreeides (1998) begreber skal den professionelle afklare, om samtalen overvejende er en undersøgende, en informationsgivende eller en støttende samtale. En samtale vil ofte indeholde flere aspekter, men det er vigtigt at afklare, hvor hovedvægten ligger, for det har betydning for, hvorledes samtalen indledes og tilrettelægges. Det betyder også, at man kan gå tilbage efter samtalens afslutning og vurdere, om formålet blev nået og i givet fald, hvad der kunne være grund til at det ikke forløb som planlagt. * Skal samtalen afholdes? Det skal overvejes, om der er forhold, der taler for, at samtalen undtagelsesvis ikke skal finde sted for eksempel på grund af barnets alder. Der kan også være tale om meget skrøbelige børn, for hvem det kunne være overvældende og angstprovokerende at skulle udtale sig. Der kan også være børn, der befinder sig i et så stærkt konfliktfelt mellem centrale voksne, for 7 Barn i Kris- projektets dokumentation er ret omfattende. Der er udgivet 4 arbejder i bogform: Barn i Kris. En bog om barn og separation/red. K. Vinterhed: 1981, De andra föräldrarna, Kirsten Vinterhed:1985, Familjer i Sönderfall, Sven Hessle:1988 og Hotade, Försummade, Övergivna, Bengt Börjeson og Hans Håkonsson::1990. Den første af disse fire arbejder er en redegørelse af Barn i kris-projektets teoretiske udgangspunkter. De øvrige tre er slutrapporter med hver sit tyngdepunkt: på plejeforældre, de biologiske forældre og socialarbejderen. 7

8 eksempel mellem biologiske forældre og plejeforældre, at dets udtalelser kunne blive anvendt i den fortsatte konflikt af en af parterne med risiko for, at barnet belastes yderligere. Det kan i visse situationer være umuligt for barnet at overskue konsekvenserne af dets udtalelser. Man skal også være opmærksom på, at barnet kan sige nej til at ville deltage i en børnesamtale. Respekterer man barnets modstand mod at deltage, eller bliver det overtalt til at deltage? * Den professionelles rolle i forhold til barnet. Hvilken rolle har man i forhold til barnet, og hvilke konsekvenser kan det have for samtalens forløb? Hvis man for eksempel både er den undersøgende og den besluttende myndighedsperson, kan samtalen få en anden konsekvens for barnet, end hvis man er barnets kontaktpædagog. Derved får samtalen også et andet forløb. * Hvilke oplysninger er nødvendige før samtalen? Er der nogle yderligere oplysninger, som man har brug for ud over det, der allerede foreligger, så må man fremskaffe dem. Det kan for eksempel være oplysninger om den påtænkte foranstaltning. * Hvem skal deltage i samtalen? Barnet og den professionelle deltager i samtalen. Men den professionelle skal overveje, om barnet skal have en person med sig, således at barnet ikke er alene, hverken under samtalen eller efter samtalen. Det kan være en lærer eller en kontaktpædagog, eller for yngre børns vedkommende, biologisk forælder eller plejeforælder. Overvejelserne går på barnets øgede tryghed ved ikke at være alene, samt efter samtalen at kunne støtte barnet i forhold til, hvilke tanker samtalen har sat i gang hos barnet. * Hvor skal samtalen finde sted? Samtalen kan finde sted i forvaltningen, i barnets hjem eller familieplejen, eller på neutralt sted. Fordele og ulemper mht. barnets tryghed, respektive bundethed, knyttet til hver lokalitet, må overvejes af den professionelle. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at det er et sted, hvor der er ro og uforstyrrethed fra telefoner m.v. * Hvem skal informeres om samtalens indhold? Den professionelle må klargøre, hvem der skal have viden om samtalen, og hvordan det bliver videregivet. Barnet skal vide ved samtalens begyndelse, hvis der skal skrives et notat, og hvem der i givet fald vil få dette notat at se. Hvis barnet ikke er orienteret herom, kan det efterfølgende opleve sig forrådt, og den professionelle kan risikere at stå med en viden, som det er svært at håndtere etisk forsvarligt. * Hvilke vanskeligheder kan samtalen få for barnet? Den professionelle skal overveje, om barnet med sine udtalelser for eksempel om sin plejefamilie kan risikere at få et dårligere forhold til den. Dette må den professionelle forvalte under samtalen, så barnet bliver mindst muligt belastet. * Hvilke vanskeligheder kan samtalen få for den professionelle? Den professionelle skal overveje om samtalen kan give vanskeligheder i forhold til samarbejdet med andre, for eksempel i forhold til biologisk familie eller plejefamilie, og i givet fald, hvorledes dette kan håndteres. Gennemførelse af samtalen Det centrale tema i børnesamtalen er at møde barnet i egentlig forstand. Det vil sige at respektere, at barnet har sin forståelse og sin tolkning af en begivenhed, og at dette kan tage sig meget anderledes ud end for den voksne. At møde barnet, hvor det er, og prøve at se på dets verden med dets øjne og få indblik i dets perspektiv er som tidligere nævnt en udfordring for den professionelle. 8

9 For nogle kan det give en helt kip-agtig oplevelse at erfare, at en given situation eller problem kan opleves helt anderledes af barnet, end det ser ud i vores forståelse og vurdering. Eksempel: Socialrådgiveren har en forestilling om, at anbringelse af barnet i en rar, velfungerende plejefamilie, der bor på en gård på landet med heste, må være en lettelse og glæde for den 9-årige Jannie. Jannie lever alene med sin far, der gennem mange år har haft et massivt alkoholmisbrug og på mange væsentlige områder har omsorgssvigtet hende. Gennem samtalen med barnet, hvor barnet er i fokus, kan socialrådgiveren blive opmærksom på, at barnet ikke kun oplever en lettelse, men også en smerte ved at miste den daglige kontakt til den far, som hun kender så godt, uanset hans svigt, hendes sorg ved at miste sin eneste veninde og utrygheden ved at skulle leve sammen med nogle nye voksne og møde nye kammerater. At se situationen med barnets øjne kan medføre, at støtten for barnet tilrettelægges på en anden og bedre måde end ellers planlagt. Målet er at føre en samtale med barnet og ikke blot at tale til barnet. Det vil sige en gensidigt udviklende samtale. Barnet skal have mulighed for at udtrykke sine følelser, opfattelser og meninger for derigennem at få større indsigt i sig selv. Den professionelle får derved en større viden om barnets perspektiv. Man kan med Hessles (1995) ord sige, at forståelsesprocessen må være spiralformet. Hver information mellem barn og professionel kan kaste nyt lys over det, som man allerede ved, og påvirke forløbet fremover. Det er en hjælp til barnet, at det får mulighed for at få en sammenhæng i dele af sin historie og få fragmenter af oplevelser og erfaringer ført sammen i nogle helheder. Else Christensen(1998) finder for eksempel i sin undersøgelse af anbragte børn, at de børn, der har været talt med inden anbringelsen, bedre kan give udtryk for deres tanker og følelser ved at komme i en ny familie, end de børn, der ikke har været talt med inden anbringelsen. At tale med barnet og give det støtte til at få ord og begreber på dets situation er især vigtigt for omsorgssvigtede børn, og det er i høj grad disse børn, som vi møder i børnesamtalen. Børnene kan være vokset op i familier, hvor de har set og overværet voldsomme begivenheder, som ingen taler om efterfølgende. Eller barnet kan have fået forklaringer, som af andre må betegnes som omskrivning af begivenhederne, for eksempel at en far, der har været voldelig og slået moderen, bliver omtalt som, at han var lidt sur i går. Barnet kan have mange ordløse erfaringer, som ingen kender til, og ingen har viden om, at det rummer. Det er karakteristisk, at børn, der ikke er talt med, stiller få eller ingen spørgsmål. Barnet har forlængst opgivet at få svar. Barnets tavshed kan af nogle forveksles med den fejlagtige forestilling, at barnet ikke tænker så meget over sin situation. Hvis der ikke bliver talt med barnet, er det henvist til dets private opfattelse af årsager til, at der er opstået ulykkelige begivenheder i familien. Det kan også være i risiko for at pålægge sig selv skyld og ansvar for det, der er sket. Barnets mulighed for at indgå i samtalen og dets forståelse er afhængig af mange faktorer. For eksempel kan nævnes: Barnets alder og modenhed, barnets kompetence til at udtrykke sig sprogligt, barnets følelsesmæssige situation under samtalen, barnets oplevede tillid til den professionelle etc. Barnets alder og modenhed og dets sproglige kapacitet er nært forbundne. Det yngre barn, for eksempel en 5-årig, er afhængig af de konkrete forhold, det lever under og kender til. Det ser situationen ud fra sit eget perspektiv. Det opfatter sin virkelighed gennem det, som det får fortalt af andre. Samtalen med det yngre barn må tage hensyn hertil. Samtalen må søge at beskrive, hvorledes barnet opfatter sit liv. Barnet har brug for støtte til at sætte ord på sine tanker og følelser. Det er ikke sådan, at det har beretningen liggende færdig på lager, og at det kun er et spørgsmål, om vi trykker på den rigtige tast for at udløse den færdige beretning. Barnet har brug for støtte til at finde ord og begreber til at udtrykke sig med. Samtalen med den for eksempel 11-årige vil være anderledes, idet barnet i denne alder bedre kan sammenligne og reflektere og se på sig selv udefra. Det kan give udtryk for sorg og smerte over at være anderledes, ikke at have en almindelig familie, etc. Det skal anføres, at de børn, den professionelle møder, imidlertid ofte vil være børn, der har en ujævn udviklingsprofil. De kan være udviklet alderssvarende fysisk set, men udviklet følel- 9

10 sesmæssigt og socialt svarende til et to-tre år yngre barn. Dette kan gøre opgaven mere uforudsigelig, hvis man ikke i forvejen ved, hvor barnets udviklingsniveau er. Barnets sproglige kapacitet er også væsentlig. For nogle børn er det uvant at skulle udtrykke sig sprogligt om tanker og følelser. Disse børn må have mere hjælp til at finde ord og begreber, de kan bruge til at beskrive deres situation. Muligvis bliver den enkelte samtale kort, men må i stedet forløbe over flere gange. Den professionelle må være søgende og nysgerrig efter at vide, hvorledes dette unikke barn oplever og tænker om den situation, som det er i. Den professionelle må udforske hvilke tanker, ønsker og behov, der fylder for barnet, og støtte barnet til at udtrykke sig og tilbyde supplerende information og viden, hvis barnet har behov herfor. Emotionel mestring Den professionelle må vise tematisk og emotionel mestring (Øvreeide: 1998). Tematisk mestring vil sige at forstå og have overblik over den indholdsmæssige side af temaet og af situationen. Dette kan således gælde både viden om konkrete forhold, for eksempel hvilket anbringelsessted, som det drejer sig om, og hvordan det er for et barn at leve med en sindslidende forælder. Den emotionelle mestring vil sige at kunne modtage og rumme barnets følelser, for eksempel af sorg, ensomhed og smerte og at have kontakt med, hvordan man som professionel reagerer, når man møder disse følelser hos barnet. Den professionelle vil næsten altid blive berørt af en samtale med et barn, der befinder sig i en kriseramt familie eller i en families konfliktfelt. Spørgsmålet er, hvorledes den professionelle forvalter disse følelsesmæssige påvirkninger. Der er risiko for, at den professionelle intuitivt beskytter sig mod at se barnets smerte ved at forklare og overbevise barnet om, hvorfor der bliver handlet på en bestemt måde. Det kan også ske, at den professionelle afslutter samtalen hurtigt ved at skynde sig at hjælpe med at tilbyde forskellige løsninger på de svære problemer, som barnet fortæller om. Dermed er der stor risiko for at miste fokus på barnets perspektiv. Barnet bliver ikke hørt. Den professionelle skal være opmærksom på at arbejde ud fra en balance mellem tema og relation. Samtalen med barnet kan kun udvikle sig, hvis den professionelle opnår en god relation til barnet, hvor barnet oplever sig hørt og respekteret. På den anden side skal den professionelle åbne op for temaet, inden der går for lang tid. Barnet ved godt, at samtalen har et bestemt formål og kan blive usikker, hvis der går lang tid, førend det bliver klart for det, hvad samtalen skal handle om. Den professionelle må således arbejde både med det relationelle og det tematiske samtidig i samtalen. Den professionelle skal endvidere kende til metoder, der støtter, at samtalen bliver en egentlig samtale og ikke en tale til eller udspørgen af barnet. Dette kan være metoder som opsummering, gyldiggørelse af barnets virkelighed, gentagelse af barnets udsagn m.v. Afslutning af samtalen Afslutning på samtalen er også betydningsfuld for barnets oplevelse af at blive respekteret. Den professionelle kan opsummere for barnet, hvad denne har hørt og dernæst gennemgå med barnet, hvad der kan eller skal udtrykkes over for andre. Barnet har derved også mulighed for at korrigere for eventuelle fejltagelser. Den professionelle må anerkende barnet, for at det har deltaget i samtalen, og at barnet har skullet udtrykke sig om forhold, der måske har været følelsesmæssigt svære. Barnet skal orienteres om, hvilke planer, der ligger forud, herunder om der er aftaler om ny samtale. Til sidst gives barnet tilbage til den voksne, der har overværet samtalen eller ledsaget barnet. Den professionelle skal forinden have overvejet, om den ledsagende skal have information om samtalen og i givet fald under hvilken form. Skriftligt notat Når der skal udarbejdes skriftligt notat om børnesamtalen er det vigtigt at være omhyggelig med den skriftlige formulering, idet den rummer mange etiske dilemmaer. På den ene side er 10

11 det vigtigt, at barnets holdning fremgår, på den anden side må barnet ikke risikere at komme i en endnu vanskeligere situation på grund af dets udtalelser. Primært skal beskrivelsen af barnets situation være klart adskilt fra den professionelles vurdering. Endvidere skal overvejes, om barnets udsagn skal gengives direkte eller omskrives, og det skal overvejes, hvilke forhold der skal med, og hvad der ikke behøver at indgå. Der foreligger på indeværende tidspunkt ingen vejledning eller krav til den skriftlige formulering af børnesamtalen. Men det er et områder, der bør belyses bedre, således at barnet bliver set bedst muligt, men ikke bliver udstillet eller unødigt belastet. Dette især i betragtning af at aldersgrænsen formentlig bliver ophævet. Skema vedrørende samtale med børn Som det fremgår af ovennævnte er det vigtigt, at socialrådgiveren gør sig grundige overvejelser om børnesamtalen. Det kan være en hjælp at bruge nedennævnte skema, der er tænkt som en hjælp til at gøre det tydeligt for én selv, hvilke valg man træffer og hvilke dilemmaer, der kan være for den professionelle. Endvidere kan dette bruges i en diskussion med kolleger og ledelse. Endvidere er der mulighed for at vurdere, om de trufne valg har virket efter hensigten. Samtale med børn I undersøgelsen ( 38). Hvem (se kommentar) Begrundelse for ikke at inddrage barnet Socialrådgiverens dilemma i rollen som barnets samtalepartner Krav om skriftelighed Før beslutning om en foranstaltning. Når sagen skal i børne- og ungeudvalget. Op til og ved selv anbringelsen. Under anbringelsen. I forbindelse med evt. hjemgivelse. Efter anbringelsen. Andre foranstaltninger. Rådgivning/ vejledning. Kommentar til Hvem: Det er ikke altid, at det er socialrådgiveren, der er den rette til at tale med barnet, for eksempel i undersøgelsen af et mindre barn, vil andre faggrupper f.eks. sundhedsplejerske eller psykolog være mere trænede i at undersøge små børn. Et andet eksempel kunne være, at den, der skal følge et barn under en anbringelse skal kunne møde barnet med det formål at indgå i en egentlig bearbejdelse af barnets problemer, som både kræver særlige faglige kundskaber og god tid. Det væsentlige er imidlertid, at det er tydeligt, hvornår der vælges en anden end socialrådgiveren og med hvilken begrundelse. 11

12 Hvordan inddrages flere børn i egen sagsbehandling? Det er altafgørende, at ledelse og medarbejdere skaber en kultur for, at det er en almindelig del af sagsbehandlingen, at barnet inddrages. Når en sag drøftes, skal det være en selvfølge, at der ikke kan foretages en vurdering af problemernes karakter, eller planlægges en foranstaltning uden, at barnets egen opfattelse af problemerne fremgår og tages med i helhedsvurderingen. Det bør være lige så selvfølgeligt, at der er et fagligt forum, hvor der kan drøftes forberedelse af og erfaringer med den konkrete børnesamtale. Vi ved fra supervision af socialrådgivere, at det ofte volder store vanskeligheder at være alene om at skulle afgøre, om et barn er modent nok til, at der kan tales med det, hvilke dilemmaer, der kan være forbundet med samtalen, hvordan man gør barnet trygt m.m. Der skal også være samme mulighed for at drøfte erfaringer fra en børnesamtale, idet der herved finder ny læring sted ved at foretage en fælles refleksion. Det er vort indtryk, at socialrådgiveren ved denne faglige fordybelse får skabt større interesse på barnets perspektiv, og mange oplever, at barnet bliver synligt for dem på en anden måde end tidligere. At se barnet som subjekt og ikke kun som objekt betyder, at barnet bliver levende for socialrådgiveren. Men vi ser naturligvis flere gange, at interessen for emnet afsætter dybe spor af frustration, fordi socialrådgiveren meget gerne vil løse opgaven, men de kan ikke se, hvordan de kan få tilstrækkelig tid, rum og ro til at gennemføre børnesamtalen på ordentlig vis. De oplever, at kravet om at afholde en børnesamtale bliver endnu en opgave oven i bunken af alle de andre krav. Hvis det skal lykkes at skabe en kultur, hvor socialrådgiverne virkelig opfatter barnet som subjekt, og hvor barnet sættes i fokus, mener vi, at det har afgørende betydning, hvorledes ledelsen prioriterer vilkårene for børnesamtalens gennemførelse og om gennemførelsen gives rum og respekt. En undervisning, der kan fremme den faglige kvalitet i børnearbejdet, lykkes bedst, såfremt der på et overordnet plan formidles relevant viden om børn, som beskrevet tidligere i artiklen. Denne viden kan betyde, at socialrådgiveren får flere kundskaber og gør sig tanker om børn generelt, hvilket kan være med til at understøtter, hvordan socialrådgiveren møder det enkelte barn med sin særlige problematik. Endvidere kan teori og praksis kobles sammen ved hjælp, supervision, vejledning og rollespil over konkrete sager, hvor træning og refleksion øger socialrådgiverens kompetence til at indhente oplysninger på en interaktiv måde. Det kræver tid og målrettet indsats at udvikle en kultur fra at se barnet udelukkende som objekt til at også at se og opfatte det som et handlende subjekt. Litteratur: Andersson,G (1995) Barnet i samhällsvård. Lund. Studenterlitteratur. Antonovsky,A.(1979) Health, Stress, and Coping: New Perspectives on Mental and Physical Well-Being. San Francisco: Jossey Bass. Antonovsky,A.(1987):Helbredets mysterium. København. Hans Reitzels forlag Bo, K-A. (2000) Er vi som voksne professionelle i stand til at forstå det, barnet fortæller os? i: Børn som informanter/ /red. Jørgensen og Kampmann. Antologi udgivet af Børnerådet. Börjeson,B og Håkansson,H.( 1990) Hotade, Försummade, Övergivna- är familjehemsplacering en möjlighet för barnen? Stockholm. Raben og Sjögren Christensen, E og Egelund,T (2002): Børnesager. Evaluering af den forebyggende indsats. København. SFI 02:10 Christensen, E (1998). Anbringelser af børn. En kvalitativ analyse. København SFI 98:2 12

13 Cederborg, A-C og Karlsson, Y (2001) Omhändertagande med barnets perspektiv, i Socialvetenskabelig tidskrift, årg. 8 nr. 3. Egelund,T og Thomsen, S.A.(2002):Tærskler for anbringelse. En vignetundersøgelse om socialforvaltningernes vurdering i børnesager. København. SFI 02:13 Guldager,J (1995). Individet i samfundet-samfundet i individet.nordisk Socialt Arbeid. Scandinavian University Press. Oslo Årg.15, nr. 2, side Garbarino,J et.al ( 1992) Hvad børn kan fortælle os. Om tolkning og vurdering af kritisk information fra børn. København. Hans Reitzels forlag Gehl, I (2000) Etiske dilemmaer i at blive hørt. i: Børn som informanter/ red. Jørgensen og Kampmann. Antologi udgivet af Børnerådet. Hansen, B.R. (2001) Barnets stemme- en kvalitativ undersøgelse af børns oplevelser af deres inddragelse i socialforvaltningens arbejdsproces. Speciale ved Den sociale Kandidatuddannelse. Ålborg Universitet. Hessle,S (1991) Samtaler med B: om at finde sit sprog. København. Hans Reitzels forlag Hessle,S ( 1996) Hur vet man, när barn far illa i: Barnet i den sociala barnavården. Centrum för utvärdering af socialt arbete. Liber James, Allison et al.(1998)/ Den teoretiske barndom/red. Verner Denvall og Tord Jacobsen. København. Hans Reitzels forlag Kamnpann,J( 1998) Børneperspektiv og børn som informanter. Arbejdsnotat nr.1. Børnerådet. Mestring som mulighed i mødet med børn, unge og forældre(1998) / red. Gjærum,B, Grønholt.B og Sommerschild.H. København. Socialpædagogisk Bibliotek Nielsen, H.E.(2000): Så kommer du til et bedre sted Samtaler med unge, der har været anbragt på institution eller i familiepleje om deres liv, og om hvordan truede børn og unge skal hjælpes. København. Forlaget Børn og Unge. Nygren,Pär(1995). Professionel omsorg for børn og unge-fra teori til værktøj. København. Dansk Psykologisk forlag Se, det er mig i stormvejr. Skilsmissebørn og samværskonflikter (2000). Bo,K-A, Christiansen, L.K., Gehl, I og Rump, K.J Øvreeide,H( 1995) At tale med børn. Samtalen som redskab i børnesager. København. Hans Reitzels forlag Warming,H.(2002) Det er lidt svært-men jeg må jo sige min mening. København. Forlaget Frydenlund. Zeeberg, B.(2001)Børn som aktører. Børn som sociale klienter. Et teoretisk og empirisk studie af socialforvaltningens arbejde med børn. Speciale ved Den sociale Kandidatuddannelse. Ålborg universitet. 13

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Kunsten at tale med børn

Kunsten at tale med børn Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsynsenheden Tilbuddets navn og adresse Familiecentret Nordlys Nørrevænget

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Efterladte forældre gør det godt

Efterladte forældre gør det godt Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet:

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet: . Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

særligt komplicerede psykosociale

særligt komplicerede psykosociale Evaluering Af Tine Heede og Anne Vibeke Boysen Schmidt Forældrene må inddrages, hvis terapien med psykosocialt belastede børn og unge skal føre til et godt resultat. To psykologer fra et behandlingscenter

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Far, mor og børn Af Per Schaeffner

Far, mor og børn Af Per Schaeffner Far, mor og børn Af Per Schaeffner Karsten Larsen har i Psykolog Nyt 14/1999 et meget engageret indlæg om forældremyndighed. Som børnesagkyndig, der yder rådgivning og laver undersøgelser i sager om samvær

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere