Børnesamtalen. Uden for nummer 6, 4. årgang Af Karen Asta Bo, socialrådgiver og lektor og Ingrid Gehl, cand.psych.aut.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børnesamtalen. Uden for nummer 6, 4. årgang 2003. Af Karen Asta Bo, socialrådgiver og lektor og Ingrid Gehl, cand.psych.aut."

Transkript

1 Uden for nummer 6, 4. årgang 2003 Børnesamtalen Af Karen Asta Bo, socialrådgiver og lektor og Ingrid Gehl, cand.psych.aut. Karen-Asta Bo, socialrådgiver og lektor, Den sociale Højskole i København. Er studieleder for Den sociale diplomuddannelse med specialisering i børne-familiearbejde. Efteruddannelse inden for børne og familiebehandling og supervision. Siden 1986 børnesagkyndig konsulent i Københavns Statsamt. Er supervisor, og konsulent ved flere institutioner og kommunale børne-familieafdelinger. Har afholdt adskillige kurser og foredrag om den professionelle børnesamtale. Medforfatter til bogen: Se, det er mig i Stormvejr, (øvrige forfatter: Christiansen, L.Koberg, Gehl,I, Rump.K.J) Nyt Juridisk forlag, Ingrid Gehl, cand.psych.aut., specialist i psykoterapi og supervisor i psykoterapi. Privatpraktiserende psykolog, har arbejdet i mange år med børn og familier. Siden 1987 børnesagkyndig konsulent i Københavns Statsamt. Har afholdt adskillige kurser og foredrag om den professionelle børnesamtale. Medforfatter til bogen: Se, det er mig i stormvejr (øvrige forfattere: Bo, K-A, Christiansen, L. Koberg, Rump,K.J) Nyt Juridisk forlag 2000 Der er velkendt, at børn stadig i særdeles ringe omfang inddrages i deres egen sagsbehandling. 1 Området debatteres flittigt og dokumenteres gennem undersøgelser, senest i Socialforskningsinstituttets undersøgelser: Børnesager. Evaluering af den forebyggende indsats (Christensen og Egelund:2002) og i Tærskler for anbringelse. En vigne undersøgelse om socialforvaltningernes vurdering i børnesager (Egelund og Thomsen:2002). Endvidere er der i bogen: Så kommer du til et andet sted (Nielsen:2001) tankevækkende eksempler på, hvad det betyder for et barn 2 ikke at få mulighed for at tale med en voksen professionel. Hvorfor er det så svært at tale med børn, at så mange socialrådgivere helt undlader at leve op til lovens krav? 3 Forklaringer kan søges mange steder og på mange niveauer. Udover væsentlige organisatoriske og tidsmæssige vanskeligheder, kan det være svært for den professionelle 4 at lytte til barnet, idet egen problemforståelse fylder så meget, at der dybest set ikke er plads til barnets opfattelse. Den professionelle kan ligeledes være så fokuseret på at nå et bestemt mål, at barnet ikke gives støtte til at udfolde sig på sine præmisser og med sit perspektiv, og barnets opfattelse kan dermed fremtræde uden betydning for den professionelle. Det kan også være svært for den professionelle at se, at et barn er forpint og ked af det, hvilket kan føre til, at den professionelle begynder at trøste eller forklare og begrunde sine handlinger og undlader at lytte. Den professionelle kan endvidere være tilbageholdende af frygt for at gøre skade på barnet ved at åbne op for noget uden at få lukket. Mange socialrådgivere oplever det som et problem, at tale med børn, der er lukkede og tavse, og med deres kropssprog viser, at de ikke har forventninger til samtalen eller tiltro til den voksne. En reaktion herpå kan være, at der stilles barnet alt for mange spørgsmål, eller den voksne viger tilbage for at beskytte sig mod denne afvisning. Børnesamtalen rummer overordnet set mange etiske dilemmaer. Hvis de forbliver ubehandlede, kan de bidrage til, at den professionelle er tøvende over for at afholde samtalen. At inddrage barnet fordrer, at den professionelle kan balancere mellem at tillægge barnets udsagn 1 Fra undersøgelsen: Børnesager. En evaluering af praksis. SFI 02:10, fremgår af delrapport, arbejdspapir 9:2002 Social støtte til børn (Mogens Nygård Christoffersen), at kun 20 % af samtlige børn har deltaget i en samtale i forbindelse med 38 undersøgelse. 2 Børn og unge vil i artiklen blive benævnt som børn. 3 Der er netop fremsat lovforslag om, at den nuværende 12 års grænsen ophæves, således at høring og inddragelse af børn i stedet for tager udgangspunkt i en modenhedsvurdering. 4 Socialrådgiver vil flere steder blive benævnt som den professionelle, eller den voksne. 1

2 væsentlig betydning, men samtidig ikke pålægge barnet at skulle tage beslutninger om forhold, det ikke er modent nok til at overskue konsekvenserne af. Et modenhedskriterium er imidlertid ikke altid den eneste målestok for, om barnet kan høres. Der kan være forhold, hvor et nok så modent barns udtalelse kan få uheldige konsekvenser for det. Barnet kan ved sine udtalelser komme til at bære et ansvar, som det følelsesmæssigt ikke magter, og hvor man på denne måde pålægger barnet at træffe beslutninger, som voksne burde tage. Den professionelle kan således lave overgreb på barnet ved at inddrage det, ligesom der kan udvises stor forsømmelighed ved ikke at inddrage barnet. At gennemføre en børnesamtale, der er opmærksom over for disse dilemmaer, forudsætter således både faglig indsigt og viden om børn, kendskab til nogle metoder, samt et fagligt miljø, hvor der er plads til refleksion over de etiske dilemmaer. Formålet med denne artikel er at beskrive, hvorledes vi har udviklet og tilrettelagt vores undervisning af socialrådgivere i den professionelle samtale med børn. Undervisningen i samtaler med børn Hvad er det, vi lægger vægt på i undervisningen om samtaler med børn? Hvordan man taler med et barn, og hvad man taler med barnet om kan aldrig reduceres til et spørgsmål om teknikker. Samtalen er først og fremmest et møde mellem de mennesker, der deltager i samtalen. Barnet og den professionelle møder med hver sine perspektiver på det, som er anledningen til mødet. Den professionelle skal i løbet af samtalen forsøge at opbygge en relation med barnet, hvor det får mulighed for at udtrykke sig om svære emner. Såvel barnet som den professionelle påvirker og påvirkes af samtalen og i forhold til dette er der mange faktorer, der spiller ind. Her skal fremhæves betydningen af, at den professionelle skal være i stand til at iagttage og lytte til det enkelte barns følelsesmæssige budskaber, d.v.s. møde barnet empatisk. Tæt forbundet hermed er den professionelles forventninger til og forestillinger om børn, bl.a. om den professionelle kan møde barnet med en indstilling til, at barndommen er en periode i livet, hvor man er mest modtagelig for indtryk udefra, hvorfor de belastninger, som barnet er udsat for, påvirker det på en helt særlig måde. Mindst ligeså betydningsfuldt er det, at den professionelle har en kundskabsbaseret viden om børn, idet denne er med til at give en forståelse af det enkelte barns reaktioner på adskillelse, barnets måde at forholde sig til traumatiske begivenheder, barnets svære loyalitetsproblemer m.m. Forståelsen af, hvorledes barnet opfatter sit liv dannes i dialogen med barnet, hvorfor de spørgsmål, den voksne stiller til barnets fremstilling vil være funderet i en kundskabsbaseret viden om børn, for eksempel hvordan spørges til et 7 års barns erfaringer med gentagne svigt. Spørgsmålene vil være baseret på en viden om børns relations og kommunikationsudvikling, samt om hvad tab og svigt betyder for børn. Der arbejdes således i samtalen med generelle kundskaber knyttet til de enkelte børns opfattelse. Den professionelles kompetence i at udvikle en relation med barnet samt dennes teoretiske forståelse, udmønter sig således konkret i forhold til barnet i samtalen. De mange forhold, der påvirker samtalen, er områder, der er i fokus i undervisningen, hvilket vi vil forsøge at illustrere i denne artikel Vi gør dette ved at beskrive tre begreber som børnesyn, børneperspektiv og barnets perspektiv og betydningen af disse for dialogen. Endvidere inddrages de kundskabsområder, som vi finder relevante og uddyber tre af disse. Hvorledes en samtale kan forberedes, gennemføres og afsluttes er medtaget for at illustrere, hvorledes dette introduceres i undervisningen og anvendes som forberedelse til de mange øvelser, der gennemføres i forhold til egne sager. Børnesyn Børnesyn er en ideologisk størrelse, der på et overordnet plan beskriver en bestemt måde at opfatte børn på. Børn ses som bekendt i dag som sociale aktører, der skaber deres omstændigheder lige så vel som de skabes af dem (James & Prout: 1990 b). Dette er en afgørende bevægelse bort fra socialiseringsbegrebets mere eller mindre uundgåelige konsekvens af, at børn må ses som mangelfulde voksenudgaver, som nok er sociale i deres fremtidige potentiale, men ikke i deres nuværende eksistens (James, Jenk & Prout: 1999). Disse to måder at se 2

3 børn er forskellige, og vi forsøger med kursisterne at afklare hvilket børnesyn, der viser sig i deres konkrete handlinger i forhold til børnene. Vi drøfter for eksempel hvilken betydning, det kan få for arbejdet, at der i lovgivningen udtrykkes et bestemt børnesyn, at forvaltningen kan praktisere et andet, de selv måske et tredje og de forældre, som de møder, et helt fjerde? For eksempel kan det forekomme, at et forældrepar har en helt anden opfattelse af, hvad børn skal deltage i af beslutninger om eget liv. De ser som det eneste rigtige, at de som forældre må tage de væsentlige beslutninger for børnene. Det kan således opfattes som truende for familien, at det offentliges repræsentant ønsker at tale med barnet alene og derved give det mulighed for, at det skal fremkomme med sin egen mening. Socialrådgiverens private børnesyn kan ligeledes kollidere med det, som officielt udtrykkes gennem lovgivning, for eksempel at socialrådgiveren ikke mener, at børn skal involveres direkte ved møde med en socialrådgiver i alvorlige anliggender, som for eksempel forældres misbrug og omsorgssvigt af børnene, men vurderer, at der må bygges på andres opfattelser af børnene og på denne baggrund alene træffes beslutning om en foranstaltning. Dette kan være udtryk for, at socialrådgiveren har en idé om, at det er synd for børn, at de skal udtale sig. Det svarer til at betragte barnet som en mangelfuld voksen udgave, eller at barnet objektgøres. Det kan også forekomme, at den professionelle socialrådgiver i lyset af, at børn skal inddrages, spørger et mindre barn, om det helst vil bo hos sin plejefamilie eller hos sin mor. Et barn, som kan være i en dyb loyalitetskonflikt mellem moderen og plejefamilien og derfor ikke uden mange omkostninger kan fremkomme med sin mening. Dette er udtryk for et unuanceret syn på barnet som aktør i eget liv. Det væsentlige, i forhold til hvorledes børnesynet opfattes, er at tilskynde de ansatte socialrådgivere gennem diskussion at gøre sig klart, hvorledes de lovbefalede forskrifter i serviceloven, her inddragelse af barnet, kommer til udtryk i egen forvaltning, hvordan de selv handler, og hvorledes ledelsen bærer sig ad med at tydeliggøre dette, og giver det den fornødne plads og faglige støtte og kontrol. Vi finder det væsentligt, at vi som undervisere, selv giver tydeligt udtryk for vort børnesyn, som er, at vi betragter børn som handlende aktører, der i deres tilværelse efter bedste evne gennem handlinger forsøger at få dækket egne behov og varetaget deres interesser. Dette betyder, at barnet er en aktiv deltager i egen udvikling med de forudsætninger barnet har herfor, samt de betingelser, der er for barnet at udfolde dette i. (Nygren:1999) Vi ser således barnet som både subjekt og objekt. Børneperspektiv Børneperspektiv udtrykker, hvorledes vi er i stand til at forstå det barnet ser og opfatter ud fra sit perspektiv. Den måde at forstå børneperspektivet er inspireret af Jan Kampmann. 5 Han beskriver, at børneperspektivet er de voksnes forsøg på at forstå og sætte sig ind i de tanker og opfattelser, som barnet har om sit liv. Dette betyder metodisk to væsentlige forhold. For det første placeres det barn, som skal studeres centralt, ikke blot som objekt, men som et subjekt, der er ekspert i forhold til netop at vide, hvordan det er at leve dette særlige liv. For det andet må den voksne, der forsøger at forstå det barnet fortæller, foretage forskellige oversættelser. Den voksne må placere sig i den mere ydmyge rolle, end den som voksne er vant til. At skulle oversætte hvad et barn fortæller kræver bl.a., at den professionelle ved noget om børn. Det er efterhånden velkendt, at barnets måde at udtrykke sig på er afhængig af en lang række faktorer som barnets alder, udvikling, de relationer barnet er en del af, forholdet mellem barn og den professionelle m.m. Når vi taler oversættelse er det interessante imidlertid, hvorledes den voksne professionelle er i stand til at forstå det, som barnet udtrykker. Stiller vi for eksempel spørgsmålet hvilken troværdighed barnets udsagn har, må vi samtidig stille spørgsmålet: Hvad er den professionelles troværdighed i forhold til at modtage det og forstå det, som barnet fortæller ud fra sit perspektiv? (Bo: 2000). I samtalen med barnet er det helt centrale således, hvordan den voksne forstår barnets udsagn, opfattelser, tanker og følelser. 5 Jan Kampmann gør rede for sine synspunkter vedr. børneperspektiv i Børneperspektiv og børn som informanter i arbejdsnotat nr.1 udgivet af Børnerådet

4 Det er den voksnes forståelse og bearbejdning af barnets udsagn, der danner mening om udsagnets troværdighed. Det vanskelig er imidlertid, at vi som voksne ikke umiddelbart er i stand til at forstå det barnet fortæller os. Vi må forsøge, så godt vi kan, at sætte os ind i det barnet fortæller og vurdere, hvilken betydning, det har for barnet. Der er forskel på at forstå og så forsøge at forstå. (Hessle: 1995). I undervisningen om børneperspektivet, lægger vi endvidere vægt på, at barnet må ses som både subjekt og objekt, idet dette er en forudsætning for at kunne forstå barnet i den kontekst, det lever. Det spiller en stor rolle, hvordan omverdenen forholder sig til barnet, idet de sociale, kulturelle, materielle og fysiske, rammer omkring barnet er af afgørende betydning for barndommen og for hvilket voksent menneske, barnet bliver. (Garbarino m fl.: 1992 a; Hessle: 1996). Ser man udelukkende barnet som et subjekt, overser vi, at barnets mulighed for handling er afhængig af de rammer, det er en del af, og dermed kan vi komme til at forstå barnet udelukkende i et individ perspektiv, hvilket også vil få konsekvenser for vores indsats. Barnets perspektiv At inddrage barnets perspektiv er kunsten i samtalen med barnet. I undervisning om forståelse af barnets perspektiv tager vi udgangspunkt i Sven Hessles bog Samtaler med B. (Hessle: 1995). Han forstår barnets perspektiv således, at børn og voksne kan have divergerende opfattelser af virkeligheden og dermed også af de belastninger, der er i barnets liv. Børn ser og hører ting, som den voksne ikke nødvendigvis lægger mærke til. Det er derfor ikke sikkert, at det, som den voksne ser som barnets bedste, opfattes på samme måde af barnet. At den voksnes perspektiv kan være et andet end barnets stiller store krav til den professionelle. Den voksne må forsøge at møde barnet med tilpas ydmyghed, og hver gang betragte et møde med et barn som noget enestående, der nok kan sammenlignes med lignende situationer med samme problemstilling, men i forhold til hvert enkelt barn må den voksne have fokus på netop dette barns egen forståelse. Der er ikke to børn, der oplever et tab af familie, et svigt fra nære relationer, eller en krænkende adfærd fra voksne på helt samme måde. I vores undervisning har vi valgt nogle kundskabsområder, som vi finder væsentlige. Det teoretiske perspektiv, der anlægges, er sammenhængende med vort syn på børn. * belastningsfaktorer i barndommen * børns mestring * børns socialisering og kompetenceudvikling * børns tilknytning og separation * børns hverdagsliv * børns udvikling, herunder kommunikations og relationsudvikling * børns sprog, udtryksformer og konkrete tænkning Vi vil i denne artikel ikke gennemgå alle områder, men vælge nogle få ud for at illustrere, hvorledes vi konkret lader det indgå i vor forståelse af barnet og dermed i dialogen med barnet. Mestring Gennem dialog med barnet får vi et indtryk af, på hvilken måde barnet er belastet af de konkrete forhold, det lever i. Vi må for eksempel danne os et indtryk af, hvordan barnet opfatter sit liv og de belastninger, der er, og dermed også hvorledes barnet forsøger at beskytte sig. Særligt inspireret er vi af Antonovsky (1979 og 1987). Han arbejder med begrebet Sense of Coherens (oplevelse af sammenhæng). For at et menneske kan opnå denne følelse, skal det kunne forstå situationen, have en tro på, at der kan findes en løsning og finde det meningsfuldt at gøre noget. For børn gælder det, at de er afhængige af andre for at skabe et billede af virkeligheden (Hessle: 1995). I forhold til ovennævnte må vi beskrive konkret, hvorledes barnet i samtalen kan udvikle en større forståelse, og dermed en oplevelse af sammenhæng. I samtalen kan der arbejdes hermed ved at spørge til barnets mestring. Ved dette begreb forstår vi et barns bestræbelser på at mestre belastninger, der truer barnet. Det er tale om en mestring, der både omfatter bar- 4

5 nets aktive handlinger og barnets evne til at mobilisere ressourcer med henblik på at klare det, der virker uudholdeligt for barnet. ( Garbarino: 1997, Sommerschild:2000). Et eksempel: Anne er 7 år. Hendes forældre lever i et forhold, der er præget af skænderier og vold. Anne er meget påvirket af det. I samtalen med en voksen professionel, der skal danne sig et indtryk af, hvor truet Anne er af familiens liv, spørger den voksne Anne: Hvad gør du når din far og mor skændes og råber? Anne siger: Jeg skiller dem ad, mens hun viser med sine hænder, hvordan hun gør. Den voksne spørger: Kan du det? Anne svarer: Nej. Den voksne: Hvad gør du så, når du ikke kan? Der er en lang pause, og den voksne siger: Du ville gerne kunne skille dem ad, men du kan ikke. Anne svarer: Så gør min lillebror (5 år) det - Den voksne: Hvordan? Han slår dem med en parasol. På den voksnes spørgsmål om parasollen, siger Anne, at det er en lille parasol. Den voksne holder sit fokus på Annes egen mestring af situationen. Hvad gør du, når du er alene, og din lillebror ikke er der? Anne bliver ked af det og giver sig til at græde. Den voksne siger til Anne, at hun tror, at Anne meget gerne ville kunne gøre noget, så forældrene holdt op med at skændes og slås, men at det er svært for hende. Ved fælles hjælp, finder Anne og den voksne ud af, at Anne kan løbe ind til en nabo, som hun kender og som næsten altid er hjemme. Anne virker meget lettet over, at dette kunne være en god måde at komme væk fra forældrene. Anne beder også om, at hendes far og mor får at vide, at hun ikke vil have, at de skændes så meget. Anne får i samtalen øje på egne ressourcer i forhold til at mestre situationen på en ny måde. Såfremt det lykkes for Anne, at handle anderledes, vil hun udvikle større modstandskraft og en ny kompetence i at kunne adskille sig selv fra forældrenes konflikter. Endvidere vil den professionelle bl.a. fortælle forældrene, hvor påvirket Anne er af deres adfærd. For mange forældre, viser det sig at være ny viden, at deres børn er så sårbare over for deres indbyrdes voldsomme konflikter. At møde barnet på den måde, er i overensstemmelse med at se barnet som aktør i eget liv, men hvor den professionelle samtidig må være aktiv i forhold til at gå ind i de problem skabende faktorer, der er i Annes liv. Samtalen med barnet bliver en forudsætning for, at vi kan forstå barnets måde at skabe sammenhæng og en tydeliggørelse af egen mestring i forhold til udvikling. Kompetenceudvikling og socialisering Et andet meget væsentligt område er, hvordan vi forstår barnets kompetenceudvikling og socialisering. Kilde til inspiration er virksomhedsteorien (Nygren: 1999) 6 Når vi finder denne tilgang vigtig for en forståelse af barnet, er det, fordi den ser barnets socialisering i relation til de konkrete samfund, som barnet lever i, som familie, skole, daginstitutionen, m.m. I disse sociale systemer råder der altid bestemte magtforhold, værdier og normer, som barnet må underkaste sig. Barnet vil i forhold hertil prøve at få tilfredsstillet sine behov og varetaget sine interesser. For at barnet skal kunne fungere i de relationer, der er, må det udvikle forskellige former for kompetence. I mødet med barnet, er det vigtigt, at den professionelle sammen med barnet danner sig indtryk af de mange konkrete samfund, som barnet er en del af og hvilken kompetence, som barnet udvikler som er god for det. Man kan forestille sig Amalie på 8 år, der bor hos sin mor det meste af tiden, hos sin far trefire dage om måneden, og ligeledes i sin aflastningsfamilie tre-fire dage om måneden. Amalie holder af dem alle, men på forskellig måde. Amalie har hos moderen udviklet kompetence i at kunne passe på hende, når hun er inde i en periode med svær depression. Amalie er enebarn, og der er ikke andre til at tage sig af moderen. Amalies far gider ikke høre på det. Han taler 6. Pär Nygren beskriver i bogen Professionel omsorg for børn og familier - fra teori til værktøj,, at vi for at forstå barnets socialisering må tage udgangspunkt to forskellige steder. Først skal vi betragte processen som en del af barnets indlemmelse i samfundet - en proces som kun er mulig gennem barnets egen aktive virksomhedsproces. Derefter skal vi beskrive den samme proces, men med fokus på hvordan samfundet så at sige vokser ind i barnet - noget som også finder sted igennem barnets egen virksomhedsproces. Vi skal med andre ord tematisere forholdene individet i samfundet og samfundet i individet. 5

6 derfor dårligt om moderen og mener i øvrigt, at Amalie ikke skal bo hos moderen, men hos ham. Amalie har efterhånden udviklet en kompetence i kun at fortælle faderen ting om moderen, der ikke får ham til at tale dårligt om moderen eller får ham til at sige, at han skal sørge for, at Amalie kommer til at bo hos ham eller et andet sted. Hos aflastningsfamilien gælder det for Amalie, at hun taler godt om både far og mor og derved undgår deres forsøg på at stoppe samværet med faderen. Man kan sige, at Amalie har udviklet en kompetence i at holde sine verdener adskilt ved ikke at fortælle, hvad hun oplever af svære ting i forhold til de tre hjem. Hun forsøger på denne måde at holde sig fri af de mange forskellige meninger om, hvad der er godt for hende, og undgår derved, at der sker så store forandringer, at hun kommer til at flytte fra sin mor. Den kompetence er god for hende nu, men på længere sigt er den uholdbar, idet hun bliver for ensom med sine problemer. Hvordan barnet opfatter belastninger kan vi aldrig vide, før vi har talt med barnet om det. Man kan således sige, at vi i vort forsøg på at oversætte det barnet fortæller os, nærmer os barnets eget perspektiv af sin verden. Tilknytning og separation Tilknytning mellem mennesker er vigtig at forstå betydningen af, idet det er vitalt i vort liv. Vi kan dårligt forstå, hvad et tab betyder, hvis vi ikke forstår betydningen af tilknytning. Psykologen Bent Börjeson (1990) udtaler: hvis et barn mister kontakten med sine biologiske forældre, så mister det kontakten med en del af sig selv. Den, som i barnets første leveår har indledt et samspil med barnet, er dets psykologiske forældre. Den relation, som allerede er skabt, bærer barnet altid med sig, og på den måde kan forældreskabet ikke brydes. Sorgreaktioner, der viser sig hos børn, som skilles fra deres forældre, ser man også hos børn, der i det daglige oplever svigt fra forældrene. Hvordan børn klarer at komme gennem perioder med tab og svigt, vil være afhængig af mange faktorer. Nogle børn kan tåle at bære megen smerte og får god støtte fra personer, der er dem nær. Andre børn må have støtte og hjælp fra professionelle. Reaktioner på sorg kan vise sig forskelligt hos børn, og vil være afhængig af mange faktorer, for eksempel alder, relationer til den barnet har mistet eller ikke længere bor sammen med, omstændighederne omkring tabet, tidligere oplevelser med tab, hvem barnet i øvrigt er knyttet til. At skilles fra forældre, søskende, kammerater og andre betydningsfulde personer i forbindelse med anbringelse uden for hjemmet er et dybt indgreb i et barns liv. For nogle børn kan det imidlertid opleves som en lettelse at komme væk fra den forælder, der gennem længere tid har mishandlet det fysisk og psykisk. Men sorgen over at have en forælder, der ikke er i stand til at drage omsorg for det, er smertefuld, og vil måske påvirke barnet hele livet og også vanskeliggøre barnets mulighed for at knytte sig til nye omsorgspersoner. Det er ikke uforståeligt, at en socialrådgiver bliver lettet over og glad for, at der er fundet en velegnet familiepleje til et barn, der har levet under forhold, hvor det er blevet groft omsorgssvigtet. Socialrådgiveren kan dog i sin glæde samtidig komme til at overse, at barnet ved at forlade de mennesker, det er knyttet til på godt og ondt, gennemgår en separationsproces. Denne kan opleves som destruktiv, fordi en dårlig relation mellem forælder og barn er ligeså smertefuld at bryde som en god. I en dårlig relation kan der være en sådan destruktiv styrke, at det barn, som trues med at blive udstødt af forældrene, vil klamre sig til dem. Såfremt barnets muligheder for at bearbejde og forstå adskillelsen på såvel et ydre som et indre plan, forsømmes, vil separationen vedblivende opleves traumatisk. Dertil kommer, at de børn, der anbringes, som regel har været udsat for mange belastninger og kan også have oplevet gentagne separationer. Børn, der anbringes, lever således både med en belastet fortid, en vanskelig nutid og en usikker fremtid, idet der aldrig kan gives et barn garantier for, hvor det skal vokse op. For mange af disse børn udgør loyalitetsproblemer en særlig belastning. Et eksempel er to drenge, Klaus, 10 år og Nikolaj, 8 år, der bor i en familiepleje, fordi deres far har slået deres mor ihjel. Begge er meget medtaget af den konfliktfyldte tid, der er gået forud for drabet og nu at have mistet deres mor og en oplevelse af, at de også har mistet deres far, fordi han er fængslet. De har en moster, som de besøger hver 14. dag. De er glade for hende, men hun vil ikke snakke om deres far. Det kan de godt forstå, fordi det jo er hendes søster, der er død. 6

7 Plejeforældrene er helt indstillede på at have børnene boende resten af deres barndom. Børnene er faldet godt til i familien, i alle tilfælde på et ydre plan. De kan tale med deres plejeforældre om savnet af deres mor, hvorimod de ikke kan fortælle, at de savner deres far, og at de håber på, at han snart bliver løsladt. Det ældste barn har en drøm om at komme til at bo hos ham engang. I forbindelse med, at børnene sætter et foto af faderen på deres opslagstavle, siger plejefaderen spontant:" Hvordan kan I holde af jeres far, når han har slået jeres mor ihjel"? Drengene oplevede, at plejefaderen gav udtryk for dyb foragt for deres far. De to drenge havde en god støtte i en professionel, der talte jævnligt med dem. De var ikke selv i stand til at sige til plejeforældrene, at de elskede deres far, men samtidig aldrig ville glemme, hvad han havde gjort. Drengene var i begyndelsen meget ængstelige for, at den professionelle talte med plejeforældrene om deres oplevelser, fordi de mente, at de så ikke ville have dem boende, og på børnehjem ville de ikke. Faktisk holdt de af deres plejeforældre, blot ønskede de, at de ville respektere, at de også holdt af deres far. Det er vigtigt, at der altid tages stilling til, hvilken støtte barnet har brug for. Kan plejeforældrene støtte barnet godt nok? Er det tilstrækkelig støtte for barnet, at socialrådgiveren kommer på besøg en gang hvert halve år for at høre, hvordan det gå? Det er vort indtryk, at alt for mange børn er for alene og ensomme med deres oplevelser af savn af forældre, søskende, kammerater, problemer i forhold til loyalitet med både biologiske forældre og plejeforældre, angst for at blive kasseret, angst for fremtiden m.m. For at understøtte samtalens betydning for barnet, der er anbragt, refererer vi til undersøgelser som Barn i Kris-projektet, 7, Gunvor Andersson: Barn i samhällsvård (Andersson: 95) og Else Christensens undersøgelse: Anbringelser af børn (Christensen: 98). Forberedelse af børnesamtalen Forberedelsen til selve samtalen er en vigtig optakt til at afholde samtalen, idet en omhyggelig forberedelse medfører, at den professionelle har et bedre overblik over samtalen og kan give den struktur. Den professionelle kan derved formidle ro til barnet, hvilket er en form for omsorg, der ydes til barnet under samtalen. Overordnet skal der være afsat god tid til både forberedelsen og gennemførslen af samtalen. Det er ikke ensbetydende med, at samtalen rent faktisk tager lang tid, målt i minutter, men der skal være mentalt ro og rum omkring den. For overskuelighedens skyld har vi oplistet en række punkter, nærmest i form af en standard, som den professionelle kan anvende som en checkliste. Følgende punkter skal afklares: * Formålet med samtalen. Den professionelle skal gøre sig helt klart, hvad formålet med den pågældende samtale er. Med Øvreeides (1998) begreber skal den professionelle afklare, om samtalen overvejende er en undersøgende, en informationsgivende eller en støttende samtale. En samtale vil ofte indeholde flere aspekter, men det er vigtigt at afklare, hvor hovedvægten ligger, for det har betydning for, hvorledes samtalen indledes og tilrettelægges. Det betyder også, at man kan gå tilbage efter samtalens afslutning og vurdere, om formålet blev nået og i givet fald, hvad der kunne være grund til at det ikke forløb som planlagt. * Skal samtalen afholdes? Det skal overvejes, om der er forhold, der taler for, at samtalen undtagelsesvis ikke skal finde sted for eksempel på grund af barnets alder. Der kan også være tale om meget skrøbelige børn, for hvem det kunne være overvældende og angstprovokerende at skulle udtale sig. Der kan også være børn, der befinder sig i et så stærkt konfliktfelt mellem centrale voksne, for 7 Barn i Kris- projektets dokumentation er ret omfattende. Der er udgivet 4 arbejder i bogform: Barn i Kris. En bog om barn og separation/red. K. Vinterhed: 1981, De andra föräldrarna, Kirsten Vinterhed:1985, Familjer i Sönderfall, Sven Hessle:1988 og Hotade, Försummade, Övergivna, Bengt Börjeson og Hans Håkonsson::1990. Den første af disse fire arbejder er en redegørelse af Barn i kris-projektets teoretiske udgangspunkter. De øvrige tre er slutrapporter med hver sit tyngdepunkt: på plejeforældre, de biologiske forældre og socialarbejderen. 7

8 eksempel mellem biologiske forældre og plejeforældre, at dets udtalelser kunne blive anvendt i den fortsatte konflikt af en af parterne med risiko for, at barnet belastes yderligere. Det kan i visse situationer være umuligt for barnet at overskue konsekvenserne af dets udtalelser. Man skal også være opmærksom på, at barnet kan sige nej til at ville deltage i en børnesamtale. Respekterer man barnets modstand mod at deltage, eller bliver det overtalt til at deltage? * Den professionelles rolle i forhold til barnet. Hvilken rolle har man i forhold til barnet, og hvilke konsekvenser kan det have for samtalens forløb? Hvis man for eksempel både er den undersøgende og den besluttende myndighedsperson, kan samtalen få en anden konsekvens for barnet, end hvis man er barnets kontaktpædagog. Derved får samtalen også et andet forløb. * Hvilke oplysninger er nødvendige før samtalen? Er der nogle yderligere oplysninger, som man har brug for ud over det, der allerede foreligger, så må man fremskaffe dem. Det kan for eksempel være oplysninger om den påtænkte foranstaltning. * Hvem skal deltage i samtalen? Barnet og den professionelle deltager i samtalen. Men den professionelle skal overveje, om barnet skal have en person med sig, således at barnet ikke er alene, hverken under samtalen eller efter samtalen. Det kan være en lærer eller en kontaktpædagog, eller for yngre børns vedkommende, biologisk forælder eller plejeforælder. Overvejelserne går på barnets øgede tryghed ved ikke at være alene, samt efter samtalen at kunne støtte barnet i forhold til, hvilke tanker samtalen har sat i gang hos barnet. * Hvor skal samtalen finde sted? Samtalen kan finde sted i forvaltningen, i barnets hjem eller familieplejen, eller på neutralt sted. Fordele og ulemper mht. barnets tryghed, respektive bundethed, knyttet til hver lokalitet, må overvejes af den professionelle. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at det er et sted, hvor der er ro og uforstyrrethed fra telefoner m.v. * Hvem skal informeres om samtalens indhold? Den professionelle må klargøre, hvem der skal have viden om samtalen, og hvordan det bliver videregivet. Barnet skal vide ved samtalens begyndelse, hvis der skal skrives et notat, og hvem der i givet fald vil få dette notat at se. Hvis barnet ikke er orienteret herom, kan det efterfølgende opleve sig forrådt, og den professionelle kan risikere at stå med en viden, som det er svært at håndtere etisk forsvarligt. * Hvilke vanskeligheder kan samtalen få for barnet? Den professionelle skal overveje, om barnet med sine udtalelser for eksempel om sin plejefamilie kan risikere at få et dårligere forhold til den. Dette må den professionelle forvalte under samtalen, så barnet bliver mindst muligt belastet. * Hvilke vanskeligheder kan samtalen få for den professionelle? Den professionelle skal overveje om samtalen kan give vanskeligheder i forhold til samarbejdet med andre, for eksempel i forhold til biologisk familie eller plejefamilie, og i givet fald, hvorledes dette kan håndteres. Gennemførelse af samtalen Det centrale tema i børnesamtalen er at møde barnet i egentlig forstand. Det vil sige at respektere, at barnet har sin forståelse og sin tolkning af en begivenhed, og at dette kan tage sig meget anderledes ud end for den voksne. At møde barnet, hvor det er, og prøve at se på dets verden med dets øjne og få indblik i dets perspektiv er som tidligere nævnt en udfordring for den professionelle. 8

9 For nogle kan det give en helt kip-agtig oplevelse at erfare, at en given situation eller problem kan opleves helt anderledes af barnet, end det ser ud i vores forståelse og vurdering. Eksempel: Socialrådgiveren har en forestilling om, at anbringelse af barnet i en rar, velfungerende plejefamilie, der bor på en gård på landet med heste, må være en lettelse og glæde for den 9-årige Jannie. Jannie lever alene med sin far, der gennem mange år har haft et massivt alkoholmisbrug og på mange væsentlige områder har omsorgssvigtet hende. Gennem samtalen med barnet, hvor barnet er i fokus, kan socialrådgiveren blive opmærksom på, at barnet ikke kun oplever en lettelse, men også en smerte ved at miste den daglige kontakt til den far, som hun kender så godt, uanset hans svigt, hendes sorg ved at miste sin eneste veninde og utrygheden ved at skulle leve sammen med nogle nye voksne og møde nye kammerater. At se situationen med barnets øjne kan medføre, at støtten for barnet tilrettelægges på en anden og bedre måde end ellers planlagt. Målet er at føre en samtale med barnet og ikke blot at tale til barnet. Det vil sige en gensidigt udviklende samtale. Barnet skal have mulighed for at udtrykke sine følelser, opfattelser og meninger for derigennem at få større indsigt i sig selv. Den professionelle får derved en større viden om barnets perspektiv. Man kan med Hessles (1995) ord sige, at forståelsesprocessen må være spiralformet. Hver information mellem barn og professionel kan kaste nyt lys over det, som man allerede ved, og påvirke forløbet fremover. Det er en hjælp til barnet, at det får mulighed for at få en sammenhæng i dele af sin historie og få fragmenter af oplevelser og erfaringer ført sammen i nogle helheder. Else Christensen(1998) finder for eksempel i sin undersøgelse af anbragte børn, at de børn, der har været talt med inden anbringelsen, bedre kan give udtryk for deres tanker og følelser ved at komme i en ny familie, end de børn, der ikke har været talt med inden anbringelsen. At tale med barnet og give det støtte til at få ord og begreber på dets situation er især vigtigt for omsorgssvigtede børn, og det er i høj grad disse børn, som vi møder i børnesamtalen. Børnene kan være vokset op i familier, hvor de har set og overværet voldsomme begivenheder, som ingen taler om efterfølgende. Eller barnet kan have fået forklaringer, som af andre må betegnes som omskrivning af begivenhederne, for eksempel at en far, der har været voldelig og slået moderen, bliver omtalt som, at han var lidt sur i går. Barnet kan have mange ordløse erfaringer, som ingen kender til, og ingen har viden om, at det rummer. Det er karakteristisk, at børn, der ikke er talt med, stiller få eller ingen spørgsmål. Barnet har forlængst opgivet at få svar. Barnets tavshed kan af nogle forveksles med den fejlagtige forestilling, at barnet ikke tænker så meget over sin situation. Hvis der ikke bliver talt med barnet, er det henvist til dets private opfattelse af årsager til, at der er opstået ulykkelige begivenheder i familien. Det kan også være i risiko for at pålægge sig selv skyld og ansvar for det, der er sket. Barnets mulighed for at indgå i samtalen og dets forståelse er afhængig af mange faktorer. For eksempel kan nævnes: Barnets alder og modenhed, barnets kompetence til at udtrykke sig sprogligt, barnets følelsesmæssige situation under samtalen, barnets oplevede tillid til den professionelle etc. Barnets alder og modenhed og dets sproglige kapacitet er nært forbundne. Det yngre barn, for eksempel en 5-årig, er afhængig af de konkrete forhold, det lever under og kender til. Det ser situationen ud fra sit eget perspektiv. Det opfatter sin virkelighed gennem det, som det får fortalt af andre. Samtalen med det yngre barn må tage hensyn hertil. Samtalen må søge at beskrive, hvorledes barnet opfatter sit liv. Barnet har brug for støtte til at sætte ord på sine tanker og følelser. Det er ikke sådan, at det har beretningen liggende færdig på lager, og at det kun er et spørgsmål, om vi trykker på den rigtige tast for at udløse den færdige beretning. Barnet har brug for støtte til at finde ord og begreber til at udtrykke sig med. Samtalen med den for eksempel 11-årige vil være anderledes, idet barnet i denne alder bedre kan sammenligne og reflektere og se på sig selv udefra. Det kan give udtryk for sorg og smerte over at være anderledes, ikke at have en almindelig familie, etc. Det skal anføres, at de børn, den professionelle møder, imidlertid ofte vil være børn, der har en ujævn udviklingsprofil. De kan være udviklet alderssvarende fysisk set, men udviklet følel- 9

10 sesmæssigt og socialt svarende til et to-tre år yngre barn. Dette kan gøre opgaven mere uforudsigelig, hvis man ikke i forvejen ved, hvor barnets udviklingsniveau er. Barnets sproglige kapacitet er også væsentlig. For nogle børn er det uvant at skulle udtrykke sig sprogligt om tanker og følelser. Disse børn må have mere hjælp til at finde ord og begreber, de kan bruge til at beskrive deres situation. Muligvis bliver den enkelte samtale kort, men må i stedet forløbe over flere gange. Den professionelle må være søgende og nysgerrig efter at vide, hvorledes dette unikke barn oplever og tænker om den situation, som det er i. Den professionelle må udforske hvilke tanker, ønsker og behov, der fylder for barnet, og støtte barnet til at udtrykke sig og tilbyde supplerende information og viden, hvis barnet har behov herfor. Emotionel mestring Den professionelle må vise tematisk og emotionel mestring (Øvreeide: 1998). Tematisk mestring vil sige at forstå og have overblik over den indholdsmæssige side af temaet og af situationen. Dette kan således gælde både viden om konkrete forhold, for eksempel hvilket anbringelsessted, som det drejer sig om, og hvordan det er for et barn at leve med en sindslidende forælder. Den emotionelle mestring vil sige at kunne modtage og rumme barnets følelser, for eksempel af sorg, ensomhed og smerte og at have kontakt med, hvordan man som professionel reagerer, når man møder disse følelser hos barnet. Den professionelle vil næsten altid blive berørt af en samtale med et barn, der befinder sig i en kriseramt familie eller i en families konfliktfelt. Spørgsmålet er, hvorledes den professionelle forvalter disse følelsesmæssige påvirkninger. Der er risiko for, at den professionelle intuitivt beskytter sig mod at se barnets smerte ved at forklare og overbevise barnet om, hvorfor der bliver handlet på en bestemt måde. Det kan også ske, at den professionelle afslutter samtalen hurtigt ved at skynde sig at hjælpe med at tilbyde forskellige løsninger på de svære problemer, som barnet fortæller om. Dermed er der stor risiko for at miste fokus på barnets perspektiv. Barnet bliver ikke hørt. Den professionelle skal være opmærksom på at arbejde ud fra en balance mellem tema og relation. Samtalen med barnet kan kun udvikle sig, hvis den professionelle opnår en god relation til barnet, hvor barnet oplever sig hørt og respekteret. På den anden side skal den professionelle åbne op for temaet, inden der går for lang tid. Barnet ved godt, at samtalen har et bestemt formål og kan blive usikker, hvis der går lang tid, førend det bliver klart for det, hvad samtalen skal handle om. Den professionelle må således arbejde både med det relationelle og det tematiske samtidig i samtalen. Den professionelle skal endvidere kende til metoder, der støtter, at samtalen bliver en egentlig samtale og ikke en tale til eller udspørgen af barnet. Dette kan være metoder som opsummering, gyldiggørelse af barnets virkelighed, gentagelse af barnets udsagn m.v. Afslutning af samtalen Afslutning på samtalen er også betydningsfuld for barnets oplevelse af at blive respekteret. Den professionelle kan opsummere for barnet, hvad denne har hørt og dernæst gennemgå med barnet, hvad der kan eller skal udtrykkes over for andre. Barnet har derved også mulighed for at korrigere for eventuelle fejltagelser. Den professionelle må anerkende barnet, for at det har deltaget i samtalen, og at barnet har skullet udtrykke sig om forhold, der måske har været følelsesmæssigt svære. Barnet skal orienteres om, hvilke planer, der ligger forud, herunder om der er aftaler om ny samtale. Til sidst gives barnet tilbage til den voksne, der har overværet samtalen eller ledsaget barnet. Den professionelle skal forinden have overvejet, om den ledsagende skal have information om samtalen og i givet fald under hvilken form. Skriftligt notat Når der skal udarbejdes skriftligt notat om børnesamtalen er det vigtigt at være omhyggelig med den skriftlige formulering, idet den rummer mange etiske dilemmaer. På den ene side er 10

11 det vigtigt, at barnets holdning fremgår, på den anden side må barnet ikke risikere at komme i en endnu vanskeligere situation på grund af dets udtalelser. Primært skal beskrivelsen af barnets situation være klart adskilt fra den professionelles vurdering. Endvidere skal overvejes, om barnets udsagn skal gengives direkte eller omskrives, og det skal overvejes, hvilke forhold der skal med, og hvad der ikke behøver at indgå. Der foreligger på indeværende tidspunkt ingen vejledning eller krav til den skriftlige formulering af børnesamtalen. Men det er et områder, der bør belyses bedre, således at barnet bliver set bedst muligt, men ikke bliver udstillet eller unødigt belastet. Dette især i betragtning af at aldersgrænsen formentlig bliver ophævet. Skema vedrørende samtale med børn Som det fremgår af ovennævnte er det vigtigt, at socialrådgiveren gør sig grundige overvejelser om børnesamtalen. Det kan være en hjælp at bruge nedennævnte skema, der er tænkt som en hjælp til at gøre det tydeligt for én selv, hvilke valg man træffer og hvilke dilemmaer, der kan være for den professionelle. Endvidere kan dette bruges i en diskussion med kolleger og ledelse. Endvidere er der mulighed for at vurdere, om de trufne valg har virket efter hensigten. Samtale med børn I undersøgelsen ( 38). Hvem (se kommentar) Begrundelse for ikke at inddrage barnet Socialrådgiverens dilemma i rollen som barnets samtalepartner Krav om skriftelighed Før beslutning om en foranstaltning. Når sagen skal i børne- og ungeudvalget. Op til og ved selv anbringelsen. Under anbringelsen. I forbindelse med evt. hjemgivelse. Efter anbringelsen. Andre foranstaltninger. Rådgivning/ vejledning. Kommentar til Hvem: Det er ikke altid, at det er socialrådgiveren, der er den rette til at tale med barnet, for eksempel i undersøgelsen af et mindre barn, vil andre faggrupper f.eks. sundhedsplejerske eller psykolog være mere trænede i at undersøge små børn. Et andet eksempel kunne være, at den, der skal følge et barn under en anbringelse skal kunne møde barnet med det formål at indgå i en egentlig bearbejdelse af barnets problemer, som både kræver særlige faglige kundskaber og god tid. Det væsentlige er imidlertid, at det er tydeligt, hvornår der vælges en anden end socialrådgiveren og med hvilken begrundelse. 11

12 Hvordan inddrages flere børn i egen sagsbehandling? Det er altafgørende, at ledelse og medarbejdere skaber en kultur for, at det er en almindelig del af sagsbehandlingen, at barnet inddrages. Når en sag drøftes, skal det være en selvfølge, at der ikke kan foretages en vurdering af problemernes karakter, eller planlægges en foranstaltning uden, at barnets egen opfattelse af problemerne fremgår og tages med i helhedsvurderingen. Det bør være lige så selvfølgeligt, at der er et fagligt forum, hvor der kan drøftes forberedelse af og erfaringer med den konkrete børnesamtale. Vi ved fra supervision af socialrådgivere, at det ofte volder store vanskeligheder at være alene om at skulle afgøre, om et barn er modent nok til, at der kan tales med det, hvilke dilemmaer, der kan være forbundet med samtalen, hvordan man gør barnet trygt m.m. Der skal også være samme mulighed for at drøfte erfaringer fra en børnesamtale, idet der herved finder ny læring sted ved at foretage en fælles refleksion. Det er vort indtryk, at socialrådgiveren ved denne faglige fordybelse får skabt større interesse på barnets perspektiv, og mange oplever, at barnet bliver synligt for dem på en anden måde end tidligere. At se barnet som subjekt og ikke kun som objekt betyder, at barnet bliver levende for socialrådgiveren. Men vi ser naturligvis flere gange, at interessen for emnet afsætter dybe spor af frustration, fordi socialrådgiveren meget gerne vil løse opgaven, men de kan ikke se, hvordan de kan få tilstrækkelig tid, rum og ro til at gennemføre børnesamtalen på ordentlig vis. De oplever, at kravet om at afholde en børnesamtale bliver endnu en opgave oven i bunken af alle de andre krav. Hvis det skal lykkes at skabe en kultur, hvor socialrådgiverne virkelig opfatter barnet som subjekt, og hvor barnet sættes i fokus, mener vi, at det har afgørende betydning, hvorledes ledelsen prioriterer vilkårene for børnesamtalens gennemførelse og om gennemførelsen gives rum og respekt. En undervisning, der kan fremme den faglige kvalitet i børnearbejdet, lykkes bedst, såfremt der på et overordnet plan formidles relevant viden om børn, som beskrevet tidligere i artiklen. Denne viden kan betyde, at socialrådgiveren får flere kundskaber og gør sig tanker om børn generelt, hvilket kan være med til at understøtter, hvordan socialrådgiveren møder det enkelte barn med sin særlige problematik. Endvidere kan teori og praksis kobles sammen ved hjælp, supervision, vejledning og rollespil over konkrete sager, hvor træning og refleksion øger socialrådgiverens kompetence til at indhente oplysninger på en interaktiv måde. Det kræver tid og målrettet indsats at udvikle en kultur fra at se barnet udelukkende som objekt til at også at se og opfatte det som et handlende subjekt. Litteratur: Andersson,G (1995) Barnet i samhällsvård. Lund. Studenterlitteratur. Antonovsky,A.(1979) Health, Stress, and Coping: New Perspectives on Mental and Physical Well-Being. San Francisco: Jossey Bass. Antonovsky,A.(1987):Helbredets mysterium. København. Hans Reitzels forlag Bo, K-A. (2000) Er vi som voksne professionelle i stand til at forstå det, barnet fortæller os? i: Børn som informanter/ /red. Jørgensen og Kampmann. Antologi udgivet af Børnerådet. Börjeson,B og Håkansson,H.( 1990) Hotade, Försummade, Övergivna- är familjehemsplacering en möjlighet för barnen? Stockholm. Raben og Sjögren Christensen, E og Egelund,T (2002): Børnesager. Evaluering af den forebyggende indsats. København. SFI 02:10 Christensen, E (1998). Anbringelser af børn. En kvalitativ analyse. København SFI 98:2 12

13 Cederborg, A-C og Karlsson, Y (2001) Omhändertagande med barnets perspektiv, i Socialvetenskabelig tidskrift, årg. 8 nr. 3. Egelund,T og Thomsen, S.A.(2002):Tærskler for anbringelse. En vignetundersøgelse om socialforvaltningernes vurdering i børnesager. København. SFI 02:13 Guldager,J (1995). Individet i samfundet-samfundet i individet.nordisk Socialt Arbeid. Scandinavian University Press. Oslo Årg.15, nr. 2, side Garbarino,J et.al ( 1992) Hvad børn kan fortælle os. Om tolkning og vurdering af kritisk information fra børn. København. Hans Reitzels forlag Gehl, I (2000) Etiske dilemmaer i at blive hørt. i: Børn som informanter/ red. Jørgensen og Kampmann. Antologi udgivet af Børnerådet. Hansen, B.R. (2001) Barnets stemme- en kvalitativ undersøgelse af børns oplevelser af deres inddragelse i socialforvaltningens arbejdsproces. Speciale ved Den sociale Kandidatuddannelse. Ålborg Universitet. Hessle,S (1991) Samtaler med B: om at finde sit sprog. København. Hans Reitzels forlag Hessle,S ( 1996) Hur vet man, när barn far illa i: Barnet i den sociala barnavården. Centrum för utvärdering af socialt arbete. Liber James, Allison et al.(1998)/ Den teoretiske barndom/red. Verner Denvall og Tord Jacobsen. København. Hans Reitzels forlag Kamnpann,J( 1998) Børneperspektiv og børn som informanter. Arbejdsnotat nr.1. Børnerådet. Mestring som mulighed i mødet med børn, unge og forældre(1998) / red. Gjærum,B, Grønholt.B og Sommerschild.H. København. Socialpædagogisk Bibliotek Nielsen, H.E.(2000): Så kommer du til et bedre sted Samtaler med unge, der har været anbragt på institution eller i familiepleje om deres liv, og om hvordan truede børn og unge skal hjælpes. København. Forlaget Børn og Unge. Nygren,Pär(1995). Professionel omsorg for børn og unge-fra teori til værktøj. København. Dansk Psykologisk forlag Se, det er mig i stormvejr. Skilsmissebørn og samværskonflikter (2000). Bo,K-A, Christiansen, L.K., Gehl, I og Rump, K.J Øvreeide,H( 1995) At tale med børn. Samtalen som redskab i børnesager. København. Hans Reitzels forlag Warming,H.(2002) Det er lidt svært-men jeg må jo sige min mening. København. Forlaget Frydenlund. Zeeberg, B.(2001)Børn som aktører. Børn som sociale klienter. Et teoretisk og empirisk studie af socialforvaltningens arbejde med børn. Speciale ved Den sociale Kandidatuddannelse. Ålborg universitet. 13

Samtaler med børn. - Af Karen-Asta Bo og Ingrid Gehl.

Samtaler med børn. - Af Karen-Asta Bo og Ingrid Gehl. Samtaler med børn. - Af Karen-Asta Bo og Ingrid Gehl. Vi vil i denne artikel sætte fokus på samtaler med børn om det, der kan opleves smertefuldt, angstfuldt, uoverskueligt eller på anden måde have en

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet:

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet: . Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Ung og sund Du bestemmer

Ung og sund Du bestemmer Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. Plejefamilier Fortæller Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. 2005 Plejeforældre fortæller er en filmserie i

Læs mere

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011 Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv Ida Schwartz 2011 Program 1. Grundforståelser i forældresamarbejde 2. Lovgivning Barnets Reform 3. Forældresamarbejde set ud fra børn og unges perspektiver

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Sorgberedskab Handleplan ved dødsfald blandt eleverne 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen, gør rektor/stedfortræder følgende: Udnævner klasselæreren

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Ødelæggelse af computer

Ødelæggelse af computer Ødelæggelse af computer Huseyin er en ung mand på 16 år, som er anbragt på et privat opholdssted. Huseyin har haft en barndom, der var præget af faderens alkoholmisbrug og fysisk vold fra begge forældre.

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

MENTALISÉR DIN KOLLEGA MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores

Læs mere