Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa

Transkript

1 HUSDYRSYGDOMME Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa [ Stig Mellergaard ] Fødevarestyrelsen, Kontor for Husdyrsygdomme Denne artikel giver en oversigt over sygdomssituationen i den europæiske husdyrproduktion i 4. kvartal Der blev i DVT nr. 18 givet en gennemgang af sygdomssituationen i kvartal 2005, og i DVT nr præsenteredes en gennemgang af situationen i 3. kvartal af Denne artikel er baseret på information indsamlet via månedlige møder afholdt i EU s Stående Komite for Fødekæden og Dyresundhed, indberetninger til den Internationale Epizootiorganisation (OIE) samt indberetninger til EU s Animal Disease Notification System (ADNS), som er et system, hvortil alle EU-lande samt yderligere 7 associerede lande skal indberette udbrud af alvorligt smitsomme inden for 24 timer fra første udbrud. En nærmere beskrivelse af de i artiklen nævnte sygdomme kan findes på fact sheets på Fødevarestyrelsens hjemmeside: og_zoonoser/sygdomsoversigt/forside. htm og på Danmarks Fødevareforsknings hjemmeside: Default.asp?ID=8151 Newcastle disease I det seneste kvartal har der været registreret en lang række udbrud af Newcastle disease (ND) i EU og de tilstødende lande. Det er mange år siden, at der har været så mange lande i EU, der har haft ND-udbrud på samme tid. Udbredelsen af sygdommen fremgår af figur 1. Da de fleste lande vaccinerer mod ND, ville man forvente, at sygdommen blev sjældnere og sjældnere. At sygdommen alligevel bryder ud skyldes i nogle tilfælde fejlagtig brug af vacciner- Figur 1. Områder i Europa, hvor der i 4. kvartal af 2005 blev rapporteret om udbrud af Newcastle disease ne. En anden årsag til at man observerer de mange tilfælde i 4. kvartal af 2005 kunne måske være den øgede årvågenhed overfor fjerkræsygdomme som følge af udbruddene af aviær influenza i EU s nabolande. ND diagnosticeres i dag primært ved brug af PCR (polymerase-kæde-reaktion) med efterfølgende sekventering af PCR-produkterne. Dette kan hurtigt give en indikation på, om der er tale om en højpatogen ND-virus. Ifølge de internationale regler skal den endelige diagnose dog bekræftes ved fastsættelse af intracerebralt patogenicitetsindex (ICPI), som skal være over 0,7, for at der er tale om et ND-udbrud. Testen gennemføres ved podning af virus intercerabralt i kyllinger. Den højest opnåelige ICPI er 2,0. Cypern I forbindelse med Cyperns overvågningsprogram for aviær influenza blev der den 14. december 2005 påvist højpatogen ND-virus i en række fæcesprøver taget fra vildfugle i den østlige del af Cypern. De cypriotiske veterinærmyndigheder iværksatte straks vaccination af alle baggårdsflokke og to kommercielle fjerkræbesætninger indenfor en radius af 3 km omkring stedet, hvor de inficerede fæcesprøver var indsamlet. Danmark Baseret på et fald i æglægningen på 80 % i perioden oktober 2005 samt begyndende kliniske symptomer i form af halthed og andre neurologiske symptomer opstod mistanke om ND i en rugeægsbesætning i Sønderjylland. Bedriften bestod af 3 nye huse med hver høns. Der var kun symptomer i det ene hus. Blodprøver og døde høns blev sendt til DFVF til undersøgelse, og den 19. oktober viste en PCR-undersøgelse, at der var tale om Newcastle disease, og den serologiske undersøgelse viste, at hønsene havde en gennemsnitstiter overfor ND på 256 med en variation i niveauet Besætningen var indsat et par uger inden at kravet om vaccination mod ND blev indført den 31. oktober 2005, og dermed én af 6 rugeægsbesætninger, der endnu ikke var vaccineret mod ND. Besætningen blev straks sat under offentligt tilsyn. Den 21. oktober 2005 viste en sekventering af PCR-produkterne, at det drejede sig om en højpatogen ND-virustype. Fødevarestyrelsen besluttede på basis af dette at aflive besætningen, og fastsætte zoner omkring bedriften. Aflivningen blev igangsat den 21. oktober og afsluttet den 24. oktober Samme dag var virusisolationen positiv, og fastsættelse af ICPI blev iværksat. Den 28. forelå resultatet af denne undersøgelse med et ICPI på 1,79, hvilket er den officielle dokumentation på, at det drejede sig om et højpatogent ND-virus. I forbindelse med at man påbegyndte aflivningen, begyndte hønsene i det inficerede hus at vise kliniske symptomer og dø. Der var ingen andre besætninger inden for beskyttelseszonen, men 6 besætninger indenfor overvågningszonen, heraf en uvaccineret rugeægsbesætning. De øvrige besætninger var små hønsehold på dyr. I forbindelse med aflivningen blev besætningerne i de to øvrige huse undersøgt serologisk, og resultaterne var negative, hvilket indikerede at sygdommen endnu ikke havde spredt sig til disse 12 Dansk Veterinærtidsskrift marts Nummer 6 Årgang 89

2 4. kvartal 2005 huse. Det har ikke været muligt at fastslå, hvordan besætningen var blevet smittet. Frankrig I et fasanopdræt i Pas de Calais i Nordfrankrig blev der den 20. september observeret kliniske symptomer på ND, men i første omgang troede man, at det drejede sig om botulisme. Det drejede sig om et fasanopdræt, der tager 6 uger gamle fasaner ind og opfeder dem til 12 ugers alderen, hvorefter de udsættes til jagtformål. Den 27. september 2005 indsendtes prøver til serologisk og virologisk undersøgelse, og der fandtes høje serumtitre for ND. Den 4. oktober 2005 blev der påvist virus, og det blev besluttet at aflive besætningen den 17. oktober Den samme dato blev der i 2. passage af den virologiske undersøgelse påvist ND-virus, som havde en ICPI på 1,61. Zoner blev etableret den 21. oktober Der fandtes ingen tegn på spredning af sygdommen i området, og alle restriktioner blev ophævet den 23. november Den 8. november 2005 opstod der mistanke om ND i en slagteduebestand på 8500 dyr beliggende i Ille-et Vilaine i den nordvestlige del af Frankrig. Efter at der i perioden fra 31. oktober til 4. november var fundet 170 døde duer, indsendte besætningsdyrlægen blod- og vævsprøver til undersøgelse. De serologiske undersøgelser var positive for PMV-1 virus, og der blev isoleret virus den 7. november På basis af det serologiske resultat og isolation af NDvirus blev det besluttet at aflive besætningen, hvilket gennemførtes samme dag. Den endelige fastsættelse af ICPI afventes. Grækenland Den 2. november 2005 rapporterede de græske veterinærmyndigheder, at der var en stærk mistanke om udbrud af Newcastle disease (ND) i en burhønsebesætning med i alt 3100 høns i Thessaloniki-området i den nordøstlige del af landet. Halvdelen af dyrene var 18 måneder gamle og den resterende del 4 måneder gamle. Hønnikerne blev tilført besætningen den 17. oktober En del af hønsene udviste respiratoriske problemer, og der var en dødelighed på 50 høns pr. dag. Blod- og vævsmateriale blev indsendt til diagnostisk undersøgelse på det nationale referencelaboratorium, og her fandtes høje serumtitre samt ND-virus i hjernevæv. På basis af de kliniske fund og virologien blev mistanken betragtet som bekræftet udbrud den 7. november 2005, og dyrene blev aflivet den 8. november Besætningen var vaccineret med La- Sota-vaccine, men kun ved applikation i drikkevand hver 3. måned, hvilket ifølge producenten kun skulle give kortvarig beskyttelse, men det var vaccinationsproceduren i denne besætning. Hønnikerne var vaccineret i begyndelsen af september Inden for beskyttelseszonen lå 6 fjerkræbesætninger med i alt dyr, som alle har været inspiceret uden tegn på sygdom. Makedonien (FYROM) Den 19. oktober 2005 rapporterede FY- ROM om et ND-udbrud i en landsby beliggende i den sydlige del af landet. Udbruddet ramte landsbyens ekstensive fjerkræhold på ca stk. fjerkræ. 450 af disse var døde som følge af sygdommen. Det øvrige fjerkræ blev aflivet. Der er krav om vaccination af fjerkræ mod ND i hele FYROM. Årsagen til udbruddet er uafklaret. Portugal Der opstod mistanke om udbrud af ND i en økologisk fjerkræbesætning på 710 høns i Ribarejo. Mistanken var baseret på kliniske symptomer, halthed, neurologiske problemer og en dødelighed på 1 % dagligt. PCT gennemført på vævsmateriale var positiv for ND-virus, men den virologiske diagnostik afventer. På basis af klinik og PCR-resultatet blev besætningen aflivet den 27. oktober 2005, og der blev etableret zoner. Den foreløbige rengøring og desinfektion er afsluttet. I forbindelse med rutineundersøgelse af dødsfald i en anden økologisk fjerkræbesætning i Alcácer do Sal bestående af 600 æglæggere og 150 slagtekyllinger blev der i en indsendt selvdød høne fundet tegn på infektion med ND-virus ved PCR undersøgelse. Den virologiske undersøgelse pågår stadig. Der har ikke været kliniske symptomer på sygdommen. I en tredje økologisk besætning, som har haft kontakt til den første blev der fundet neurologiske symptomer, der kunne tyde på ND. Der er ikke registeret dødsfald. Prøvemateriale er indsendt til nærmere undersøgelse. I forbindelse med overvågningsprogrammet for aviær influenza blev der undersøgt en del døde duer fra områderne med ND-udbrud eller mistanker, og der blev isoleret ND virus fra disse. Man afventer resultaterne af de ICPI-undersøgelserne. Rumænien I forbindelse med de intensiverede undersøgelser af rumænsk fjerkræ for aviær influenza, har man i perioden 14. oktober- 15. december 2005 registreret 18 ND-udbrud i baggårdsflokke i den sydvestlige del af landet. Det drejede sig om mindre private besætninger på dyr, hvor de fleste dyr var døde akut. De efterfølgende ICPI-bestemmelser af virusisolaterne lå i niveauet De få overlevende dyr blev aflivet. De rumænske veterinærmyndigheder har meddelt, at man ikke har udarbejdet en beredskabsplan for ND. Rusland - Kaliningrad Rusland rapporterede den 7. november 2005 om pludseligt opstået massedødelighed blandt duer i byen Chernyakhovsk i Kaliningrad-provinsen. De foreløbige undersøgelser tydede på, at det drejede sig om et ND-udbrud. De lokale veterinærmyndigheder iværksatte aflivning af alle duer i området. Der er ikke kommet yderligere information om tilfældet. Slovakiet Slovakiet registrerede den 14. oktober 2005 en mistanke om due-paramyxovi- > Dansk Veterinærtidsskrift marts Nummer 6 Årgang 89 13

3 HUSDYRSYGDOMME rus (due-nd) i en brevdueflok på 150 dyr i Zilina distriktet i den nordlige del af Slovakiet. De første symptomer blev observeret i unge duer i form af manglende appetit, manglende fjerpleje, sløvhed, samtidig med at der blev observeret forøget dødelighed. Duerne blev aflivet den 27. oktober Den endelige bekræftelse på, at det drejede sig om ND, kom den 26. oktober Duerne havde ikke været vaccineret. Som respons på udbruddet blev der den 4. november påbudt tvungen vaccination af duer i hele Slovakiet. Kilden til udbruddet menes at være vilde duer, idet der i perioden november 2005 blev bekræftet udbrud af due-paramyxovirus i omstrejfende duer i 14 tilfælde spredt over hele landet. Dette har bevirket, at de slovakiske veterinærmyndigheder har iværksat aflivning af omstrejfende duer i de berørte områder. Figur 2. Områder i Europa, hvor der i 4. kvartal af 2005 blev rapporteret om udbrud af aviær influenza. Sverige Sverige rapporterede den 31. oktober 2005 om en ND mistanke i en konsumægsbesætning på dyr (70 måneder gamle). Der havde været observeret øget dødelighed i de to sidste uger af oktober. Besætningen er beliggende i Östergötland, samme besætning som havde ND-udbrud for ca. 2 år siden. Foruden huset med de høns bestod besætningen af yderligere to huse med hver høns. Der blev påvist PMV-1 virus ved hjælp af PCR, og på basis af dette blev det besluttet at aflive de høns den 2. november Da der var observeret øget dødelighed i de to øvrige huse, og da diagnosen blev bekræftet ved histologi den 3. november, blev resten af besætningen aflivet samme dag. Det var ikke muligt at isolere virus fra det sygdomsramte fjerkræ. Den 21. november 2005 opstod der mistanke om ND i en konsumægsbesætning på dyr beliggende 500 m fra den ovenstående. Denne havde også udbrud af ND for 2 år siden. Mistanken opstod på basis af øget dødelighed og centralnervøse symptomer. Mistanken blev bekræftet ved hjælp af PCR, og dyrene blev aflivet den 22. november Det var muligt at isolere ND-virus fra dette tilfælde, og virus havde et ICPI på 1,27. Der havde ikke været nogen form for kontakt mellem denne og den ovenstående besætning. Den 9. december 2005 rapporterede de svenske veterinærmyndigheder om yderligere en ND-mistanke i en konsumægsbesætning på dyr i Skåne. Mistanken blev bekræftet ved PCR, og dyrene blev aflivet den 12.december Det endelige resultat af virusisolationen og ICPI-testen afventes. Firmaet, der ejer besætningen, ejer yderligere 4 fjerkræbesætninger med over dyr på forskellige lokaliteter i Skåne. Disse besætninger er blevet undersøgt uden fund af ND-virus. De svenske veterinærmyndigheder har oprettet 3 og 10 km zoner omkring alle udbruddene. Zonerne i Östergötland er blevet ophævet. Tyrkiet Tyrkiet rapporterede den 8. november 2005 om et ND-udbrud i en landsby i provinsen Bursa beliggende tæt ved Marmarahavet. Udbruddet ramte landsbyens fjerkræhold på i alt 816 dyr, hvoraf 120 var døde af sygdommen. De øvrige dyr blev aflivet. Den 6. december blev der påvist endnu et ND-udbrud i Tyrkiet, denne gang i en landsby i Ankara-regionen ca. 300 km fra det første udbrud. Dette udbrud ramte landsbyens fjerkræbestand på 100 høns og 40 kalkuner, hvoraf 40 af dyrene var døde af sygdommen. De øvrige blev aflivet. Det isolerede ND-virus havde en ICPI på 1,77. Der har ikke været nogen kontakt mellem de to udbrud. Begge mistanker om ND opstod på baggrund af kliniske symptomer. Kilden til udbruddene formodes at være vildfugle. De tyrkiske veterinærmyndigheder anbefalede, at alt fjerkræ i de to berørte områder blev vaccineret mod ND. Aviær influenza Indtil oktober 2005 havde udbruddene af aviær influenza (AI) været koncentreret til Sydøstasien, hvorfra sygdommen var blevet spredt med trækfugle igennem Kina, Kazakhstan til området øst for Uralbjergene. Den 7. oktober 2005 kom de første rapporter om udbrud af AI i Rumænien og den 19. oktober 2005 om AI udbrud i Tula provinsen i det vestlige Rusland, begge med den samme AI-type H5N1 som i Sydøstasien. Udbredelsen af sygdommen fremgår af figur 2. Dette resulterede i, at der blev etableret en lang række forholdsregler med henblik på at hindre videre spredning af sygdommen til EU. Det drejede sig om etablering af risikozoner, som trækfugle fra Østeuropa ville kunne overflyve i forbindelse med efterårstrækket. I disse zoner skulle fjerkræ holdes indelukket, sikring af adskillelse af tamfjerkræ fra vildfugle og adskillelse af svømmefugle fra andet fjerkræ. Endvidere blev der gennemført forbud mod samlinger, markeder og udstillinger af fugle og fjerkræ. Der blev også gennemført krav om etablering af et tidligt varslingssystem for aviær influenza, der betyder, at der indføres krav om, at fjerkræbesætninger skal tage kontakt til fødevareregionerne i forbindelse med opståen af unormale forhold såsom fald i ægydelse, vand- og foderoptagelse eller øget dødelighed i besætningen. Fødevareregionen tager så stilling til, om der skal gennemføres nærmere undersøgelse. Grækenland Den 14. oktober 2005 anmeldte ejeren af en baggårdsflok bestående af 20 kalkuner og 30 høns, at der var udbrudt 14 Dansk Veterinærtidsskrift marts Nummer 6 Årgang 89

4 sygdomsproblemer hos kalkunerne. Besætningen var beliggende på den lille ø Inousses, der ligger øst for øen Chios i Ægæerhavet ca. 10 km fra det tyrkiske fastland. De græske veterinærmyndigheder besigtigede besætningen og udtog blodprøver fra nogle af dyrene og indsendte et par aflivede kalkuner til undersøgelse. Den ene blodprøve fandtes positiv for AI subtype H5. Dette medførte yderligere prøvetagning herunder blodprøver fra flere dyr. Det viste sig imidlertid, at alle de udtagne blodprøver undtagen fra det ene dyr var negative for AI, og at det ikke var muligt at isolere virus fra de aflivede dyr. Mistanken blev afvist i slutningen af oktober Rumænien Den 7. oktober blev Kommissionen informeret om mistanke om AI i Rumænien. Mistanken var opstået i en baggårdsflok fjerkræ bestående af 53 kyllinger/høns og 47 ænder i Cesmurliade-Jos i Donaudeltaet, 100 km nord for den bulgarske grænse. 40 ænder og 1 kylling var døde, mens der ikke var kliniske tegn på sygdom i de øvrige dyr. De resterende fugle blev aflivet, og der blev udtaget prøver fra 3 ænder og 3 kyllinger. Blodprøverne fra ænderne indeholdt antistoffer for AI, mens sådanne ikke påvistes hos kyllingerne. Der blev gennemført virologisk undersøgelse af ænderne uden fund af virus ved første passage. Anden passage kører for indeværende, men der synes ikke at være virusvækst. EU-Kommissionen sendte den 10. oktober et eksperthold til Rumænien, og deres mission afsluttedes den 13. oktober I henhold til inspektørernes rapport startede mistanken allerede den 26. september 2005, hvor man fandt 22 døde svaner i Lake Folovita i regionen Tulcea. Svanerne var for autolytiske til at virologisk undersøgelse kunne gennemføres. I den efterfølgende uge undersøgtes 9 baggårdsflokke beliggende nær ved søen. I én af disse flokke, den ovenstående, fandtes seropositiv reaktion hos 3 ænder. Flokken blev straks aflivet, og der blev iværksat restriktioner i området, der indbefatter totalt forbud mod transport af fjerkræ i byen Cesmurliade-Jos og alle indfaldsveje er afspærret af politiet. Der er blevet etableret beskyttelses- og overvågningszone omkring det mistænkte udbrud. Inden for beskyttelseszonen forefindes 420 baggårdsflokke og i overvågningszonen 2300 flokke. 44 baggårdsflokke med 2810 dyr er indtil 12. oktober 2005 blevet aflivet. Der er indført forbud mod jagt på vilde fugle i Donaudeltaet. Ekspertholdet fandt, at det rumænske AI-laboratorium ikke havde ekspertise eller reagenser til at gennemføre tilfredsstillende undersøgelser for forekomst af H5N1, og ved hjælp af medbragte reagenser påvistes AI-virus subtype H5 i de virologiske prøver. Virusisolatet blev fremsendt til EU s referencelaboratorium i Weybridge, UK, som den 19. oktober 2005 meddelte, at isolaterne var AI subtype H5N1, der havde ligheder med de isolater, der blev fundet øst for Uralbjergene. Med assistance fra EU blev det rumænske AI-laboratorium ført op til nødvendig standard, og var herefter i stand til at analysere prøver fra såvel etableret overvågning som diagnostiske prøver. I den følgende tid påvistes AI i en række besætninger, og ved årsskiftet var der i alt registreret 31 udbrud i 4 provinser tæt ved Donau-deltaet alle i landsbyfjerkræ, hvilket betragtes som baggårdsfjerkræ. Kilde til udbruddene menes at være vildfugle. Et enkelt tilfælde skyldtes dog, at en jæger havde trodset jagtforbuddet og hjembragt nedskudte fugle, og fik herved smittet sit eget fjerkræhold. Tyrkiet Den 5. oktober 2005 opstod der mistanke om udbrud af AI i en kalkunbesætning på dyr beliggende i den nordvestlige del af Tyrkiet tæt ved Sortehavet. Besætningen lå i et øde område afgrænset af et militært øvelsesområde og et større fuglereservat, der ligger på en af de vigtigste trækfugleruter fra det Kaspiske Hav til Afrika. Mistanken opstod med basis i tiltagende dødelighed over nogle dage, og en tilkaldt specialist fandt ved hjælp af en hurtig-test indikation på, at det kunne være tale om AI. Den 6. oktober var ud af de kalkuner døde af sygdommen og de resterende blev aflivet denne dag. Den 7. oktober 2005 godtgjorde det tyrkiske referencelaboratorium for AI, at det drejede sig om H5 typen. Virusisolatet blev fremsendt til EU s referencelaboratorium i Weybridge, UK, som den 13. oktober 2005 fandt, at det drejede sig om H5N1 typen identisk med den asiatiske AI-type. Den 20. september 2005 var kalkuner flyttet fra den afficerede flok til et område 1 km derfra. Denne flok blev undersøgt og udviste ikke tegn på sygdommen, hvilket indikerer, at smitten er sket efter flytningen. Af sikkerhedsmæssige grunde blev denne flok samt stk. baggårdsfjerkræ fra en nærliggende landsby beliggende inden for 3 km zonen efterfølgende aflivet. Det formodes, at trækfugle fra fuglereservatet har bragt smitten til kalkunflokken. Den 27. december rapporterede de tyrkiske veterinærmyndigheder om en række nye AI-udbrud, denne gang i de østligste provinser Igdir, Agri, Erzurum og Kars på grænsen mellem Armenien og Iran. Det drejede sig om 4 baggårdsbesætninger med i alt 1559 stk. fjerkræ, hvoraf 1200 var døde, og de resterende 359 blev aflivet. Der fandtes intet fjerkræ inden for 3 km zonen omkring udbruddene. Den 2. januar 2006 meddelte de tyrkiske sundhedsmyndigheder, at der i området var indlagt 5 personer med influenzalignende symptomer, som måske kunne være AI. Den ene af patienterne en 14- årig dreng var død af sygdommen. Tre af hans søskende var også indlagt. Det forlyder, at familiens høns var begyndt at dø, hvorfor man havde slagtet dyrene og efterfølgende spist enkelte. Familien boede > Dansk Veterinærtidsskrift marts Nummer 6 Årgang 89 15

5 HUSDYRSYGDOMME i byen Dogubayazit, som er beliggende ca. 60 km syd for de ovenfor nævnte udbrud. Det har siden vist sig, at spredningen af sygdommen efter al sandsynlighed er sket ved transport og salg af høns, der måske har været i inkubationsfasen på salgstidspunktet. Det er åbenbart kutyme, at udsætterhøns fra den kommercielle produktion sættes på en lastbil, og dyrene sælges rundt i landsbyerne. Ukraine Den 2. december 2005 meddelte de ukrainske veterinærmyndigheder, at der var observeret en række udbrud af den asiatiske AI type H5N1 på Krim-halvøen. De første udbrud var måske allerede observeret i oktober, men chefen for veterinærmyndighederne havde tilbageholdt oplysningerne, hvilket resulterede i hans afskedigelse den 5. december Der var ved årsskiftet registreret 33 udbrud i 6 distrikter. Alle udbrud med undtagelse af ét har været i baggårdsfjerkræ i små landsbyer. Der er gennemført forebyggende aflivning af fjerkræ og mere end stk. fjerkræ er blevet aflivet. I perioden december 2005 havde de ukrainske veterinærmyndigheder gennemført inspektion af små fjerkræbesætninger i landsbyer. Kroatien Den 21. oktober 2005 meddelte de kroatiske myndigheder, at man havde fundet AI-virus subtype H5 i 6 døde knopsvaner i en fiskesø nær byen Orahovica i det nordøstlige Kroatien nær ved den ungarske grænse. Området har en population på omkring 1500 knopsvaner. Den 23. oktober 2005 fandtes også AIvirus H5 i yderligere 2 døde svaner i området. Undersøgelser på EU s referencelaboratorium viste den 28. oktober, at der var tale om H5N1. De kroatiske veterinærmyndigheder tog alle forholdsregler for at hindre smitte til tamfjerkræ, idet de aflivede alt fjerkræ inden for en radius af 3 km fra søen, hvor de inficerede svaner var fundet, Det drejede sig om i alt stk. fjerkræ. Det lykkedes herved at hindre yderligere smitte. Som et kuriosum kan nævnes, at de døde svaner var blevet ringmærket i Balaton-søen i Ungarn 3 uger før de blev fundet døde i Kroatien. Der er dog ikke påvist AI i vildfugle i Ungarn. Rusland Rusland rapporterede den 19. oktober 2005 om det første udbrud af AI i den europæiske del af Rusland i Tula et område ca. 200 km syd for Moskva. Rusland havde siden begyndelsen af august 2005 registreret i alt 56 AI-udbrud i 9 regioner øst for Uralbjergene. Udbruddet i den vestlige del af Rusland begyndte den 14. oktober 2005 i 6 landsbyflokke i byen Jandovka i Tula-regionen. 220 af i alt 439 dyr i de afficerede fjerkræflokke var døde af sygdommen. De russiske veterinærmyndigheder aflivede alle byens i alt ca stk. fjerkræ. Der synes ikke at være sket yderligere spredning i området. Figur 3. Udbredelsen af restriktionsområdet i forbindelse med Bluetongue i Spanien. De røde felter er områder medaktiv infektion, det lyserøde område er overvågningszonen og de grønne er det sygdomsfri område. Bluetongue (BT) Portugal Portugal har i forbindelse med den serologiske overvågning i BT-overvågningszonen i den centrale del af landet fundet 7 seroreagenter i 2 besætninger. De entomologiske undersøgelser viste, at der var en meget stor tæthed af Colicoides lige i grænseområdet mellem beskyttelses og overvågningszonen. Med baggrund i fundet af seroreagenter og den høje Colicoides koncentration har de portugisiske veterinærmyndigheder derfor besluttet at inkludere den eksisterende overvågningszone i beskyttelseszonen. Alle får i den gamle beskyttelseszone vil i den kommende tid blive vaccineret mod BT med BTV type 4 vaccine. I Portugal har man gennemført vaccination mod BT med en ny ikke godkendt inaktiveret vaccine. Nogle af de vaccinerede dyr har været bragt til forsøgsfaciliteter og er blevet inficeret med BT virus. Dyrene viste sig helt beskyttede, idet de hverken blev syge eller udskilte virus efter challenge. På basis af disse lovende resultater vil man i Portugal tillade at kvæg vaccineret med den inaktiverede vaccine må flyttes ud af zonerne til opfedning. Det vil blive noteret i kvægpassene, at dyrene er vaccinerede. Der er lukket for samhandel med dyr fra restriktionszonerne. Spanien I Spanien startede BT virus med at cirkulere igen i juli 2005 og til dato er der registreret 80 udbrud af BT. Udbruddene er set i kvægbesætninger, hvor der findes seropositive dyr, uden at disse udviser kliniske symptomer. Man har udvidet overvågningszonen nordpå, så områder med høj tæthed af Colicoides vektoren - bliver inkluderet. Spanien har ligeledes haft stor succes med at benytte den nye inaktiverede vaccine. Restriktionsområdet i Spanien fremgår af figur 3. Afrikansk Svinepest Italien Der foreligger ikke for indeværende information om antallet af udbrud i 4. kvartal Klassisk svinepest Slovakiet Slovakiet har fremsendt anmodning om, at restriktionerne pålagt to områder, hvori der ikke har været påvist svinepest i de seneste 2 år, bliver ophævet. Der har ikke været nye fund i den øvrige del af området, der er pålagt restriktioner, og hvor der foregår intensiv vaccination. Tyskland I Nordrhein-Westphalen har man i peri- 16 Dansk Veterinærtidsskrift marts Nummer 6 Årgang 89

6 Figur 4. Området i Nordrhein-Westfalen og Eiffelområdet i Rheinland-Pfalz, hvor der er fundet svinepestvirus i nedskudte vildsvin. De gule pletter angiver, hvor de inficerede vildsvin er nedlagt. Det orange område er vaccinationsområdet, og det grønne område er overvågningsområdet. Figur 5. Majskage, som indeholder svinepestvaccine. Land Antal udbrud i 2004 Antal udbrud i 2005 Belgien 11 2 Cypern 0 Danmark 1 1 Estland 0 Finland 0 0 Frankrig Grækenland 0 0 Holland 6 3 Irland Italien 7 8 Letland 0 Litauen 0 Luxemburg 2 1 Malta 0 Polen Portugal Schweiz 3 3 Slovakiet 7 2 Slovenien 1 0 Spanien Storbritannien Sverige 0 0 Tjekkiet 7 8 Tyskland Østrig 1 2 Tabel 1. Antal BSE udbrud i 2004 og Det skal bemærkes, at tabellen ikke tager hensyn til, at gennemsnitsalderen af kvægpopulationen er forskellig i de forskellige lande. På grund af sygdommens lange inkubationstid vil lande med en høj gennemsnitsalder være længere tid om at få antallet af udbrud reduceret end lande med lav gennemsnitsalder i kvægpopulationen. oden fra 7. oktober til 16. december 2005 isoleret svinepestvirus fra 25 døde eller nedskudte vildsvin (Figur 4). Det drejede sig om virustypen 2.3 Rostock. Det er et overraskende fund, idet der har været gennemført intensiv vaccination i området, og det er mere end 2 år siden, der sidst blev påvist aktiv infektion i vildsvin i området. Der blev endvidere påvist svinepestvirus i et vildsvin nedskudt i Eifel-regionen i Rheinland-Pfalz, som grænser op til området i Nordrhein-Westfalen. Der vil nu allerede i december blive indledt vaccination ved udlægning af vaccine i majskager (Figur 5) (30-40 pr. km2) 2 gange med 14 dages mellemrum. Vaccinationsprogrammet vil blive videreført med gennemførelse af 2 vaccinationsrunder i foråret og efteråret i mindst 2 år frem. Vaccinationszonen vil ligge på grænsen mellem Nordrhein-Westphalen og Rheinland-Pfalz. Der gennemføres en række restriktioner i vaccinationszonen med henblik på at hindre spredning af vaccinevirus fra området specielt til tamsvin. Der vil være forbud mod samhandel med levende svin, sæd og embryoner fra vaccinationsområdet. Ligeledes vil fersk kød fra vildsvin heller ikke blive samhandlet. Der gennemføres virologisk og serologisk undersøgelse af alle døde og skudte vildsvin. Samtidig har man øget jagttrykket i vaccinationsområdet. Man skal måske til at revidere vaccinationsstrategien overfor svinepest, idet de tidligere erfaringer viste, at vaccination i 2 år i et område var tilstrækkelig til, at der ikke opstod udbrud igen. De seneste fund i Nordrhein-Westfalen indikerer, at man måske skal revidere den hidtidige procedure. BSE Udviklingen af BSE har tegnet sig positivt igennem Det samlede antal udbrud i 2005 faldt med mere end 40 % i forhold til 2004, hvilket dog også måtte forventes, idet der med årene bliver færre dyr tilbage i risikogrupperne, som kunne have været fodret med kødbenmel inden forbudet blev indført i 1997 (se tabel 1). Dansk Veterinærtidsskrift marts Nummer 6 Årgang 89 17