Byggeriets Energianalyse 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byggeriets Energianalyse 2015"

Transkript

1 Byggeriets Energianalyse 215 1

2 Indhold 3 Forord 4 Tema: Kompetenceudvikling 6 Opsummering: Dansk Byggeri anbefaler 7 1. Potentialer for energirenovering Energiforbrug i bygninger Bygningernes stand Fokus på sektorer Private boliger Den almene sektor Den offentlige sektor Virkemidler til energirenovering Incitamentsordninger Energiselskabernes indsats Energimærkning af bygninger 3.4. Vejledning og rådgivning om energiforbedringer Fjernvarmetariffen Bygningsreglementets energikrav Vedvarende energi og bygninger Udviklingen i vedvarende energi Udfasning af olie- og gasfyr 3 5. Vækst og beskæftigelse Omfang af energirenovering Værdiskabelse ved energirenovering 34 Yderligere information

3 Forord Dansk Byggeri ønsker med Byggeriets Energianalyse at sætte fokus på bygningers rolle i omstillingen til et fossilfrit energisystem. Der er bred politisk enighed om at effektivisere energiforbruget og basere energiforsyningen på 1 % vedvarende energi i 25. Skal denne omstilling af energisystemet ske omkostningseffektivt, skal vi fokusere på tre hovedområder: Energieffektivisering Produktion af vedvarende energi Fleksibilitet i energisystemet På alle tre områder spiller bygninger en helt central rolle. For det første skal der større fokus på realisering af de mange potentialer for energibesparelser i bygningerne, som i dag står for ca. 4 % af energiforbruget. For det andet kan bygningerne bidrage med decentral forsyning af vedvarende energi. Og for det tredje kan bygningerne være med til at sikre fleksibilitet i energisystemet ved at balancere energiforbruget fra den stigende mængde energiproduktion fra vind og sol. I denne analyse samles data om energi og bygninger for første gang i en publikation. Hensigten er at opdatere analysen løbende for at kunne vurdere fremskridt i forhold til en lang række emner relateret til bygninger og energi. Analysen består af en række udvalgte parametre, som omhandler potentialerne for energirenovering af bygninger, fokus på særlige sektorer, effekten af virkemidler, vedvarende energi i relation til bygninger og betydningen af energirenoveringer for vækst og beskæftigelse. Dertil uddybes et tema, som i år handler om energifaglig kompetenceudvikling hos byggeriets aktører. Dansk Byggeri håber, at Byggeriets Energianalyse vil blive et vigtigt bidrag til debatten om, hvordan omstillingen til et samfund uafhængigt af fossile brændsler sker mest hensigtsmæssigt. 2 I fremtidens energisystem vil en bygning ikke bare være en bygning. Den vil være en nøglebrik i det intelligente energisystem; energieffektiv og fleksibel både som producent af energi og som lager for den svingende vedvarende energiproduktion. Mere energieffektive bygninger rummer utrolig mange fordele. De bidrager til et Danmark fri af fossile brændsler og en stærkere forsyningssikkerhed. De kan forbedre bygningernes indeklima og dermed øge sundhedsniveauet, så er der selvfølgelig komfortfordele og besparelser på varmeregningen i tillæg. Torben Liborius, erhvervspolitisk chef, Dansk Byggeri Energiforbedring af bygningerne er også positivt for vækst og beskæftigelse, og der er ingen tvivl om, at bygge- og anlægsbranchen er klar til at levere og udvikle mange af de løsninger, der skal til. 3

4 Tema: Kompetenceudvikling De overordnede mål for energieffektivitet og COC-reduktion udstikkes af politikerne. Men i praksis er det op til håndværkerne og rådgiverne i byggebranchen at omsætte regler og målsætninger til konkrete, målbare energibesparelser. Det giver massevis af faglige udfordringer, både hvad angår design af løsninger, den praktiske udførelse og integration af vedvarende energi. Der er heldigvis mange gode initiativer i gang, som er med til at løfte vidensniveauet hos de udførende i byggebranchen. I dette tema er der fokus på fem centrale initiativer: Projektet "Energi på tværs" Videncenter for energibesparelser i bygninger Energivejlederuddannelsen BedreBolig-ordningen AMU-uddannelserne. Centret står blandt andet bag de populære energiløsninger, der beskriver, hvordan man praktisk og konkret udfører forskellige former for energitiltag på korrekt vis. Der er nu 7 forskellige energiløsninger til enfamiliehuse og etagebyggeri. De forskellige materialer benyttes af håndværkerne i marken samt en bred gruppe af andre aktører, blandt andet i forbindelse med uddannelse og efteruddannelse på erhvervsskolerne og i AMU-regi. I stedet for at alle aktører bruger massive ressourcer på at udvikle deres egne materialer og metoder, er der således skabt en fælles platform og forståelse for energieffektive løsninger gennem videncentrets omfattende viden- og materialebank. Udover de initiativer, som kort beskrives i det efterfølgende, er der en lang række lokale tiltag, typisk igangsat af en kommune. Her kan for eksempel nævnes ProjectZero i Sønderborg, Energibyen Frederikshavn og Gate 21. "Energi på tværs" udbredes på erhvervsskolerne Der skal tages fat på at styrke kompetencerne indenfor energirenovering og energieffektivt nybyggeri, og det skal ske allerede når håndværkerne og rådgiverne er på deres grunduddannelse. Projektet "Energi på Tværs" har netop til formål at ruste nuværende og kommende elever på de bygge- og installationsfaglige grunduddannelser til at agere på et voksende marked for energieffektiviseringer. VIDENCENTER FOR ENERGIBESPARELSER I BYGNINGER Videncenter for energibesparelser i bygninger er etableret som led i den energipolitiske aftale fra februar 28 og indtil videre forlænget frem til og med 215 som en del af energiaftalen fra marts 212. Målet er at medvirke til at realisere flere energibesparelser i bygninger. Videncentret ligger under Energistyrelsen og drives af et konsortium med Teknologisk Institut i spidsen bakket op af Statens Byggeforskningsinstitut, KommunikationsKompagniet A/S, Viegand Maagøe og DTU. Læs mere på I projektet er der udviklet et fælles undervisningsmodul med et klima- og energimæssigt fokus, som nu står overfor en udbredelse til landets erhvervsskoler. Hensigten er at sikre en tværfaglig forståelse, der vil give eleverne en mere helhedsorienteret tilgang til opgaverne, når der skal energirenoveres i den eksisterende bygningsmasse. Bag projektet står erhvervsorganisationerne Dansk Byggeri og TEKNIQ samt erhvervsskolerne Tradium, EUC Nord og Tech College Aalborg. Projektet er støttet af Energifonden. Videncenter gør kompetenceløftet muligt Videncentret for energibesparelser i bygninger udvikler værktøjer, viden og materialer til kompetenceudvikling af byggebranchens aktører. 4

5 Godt 3. uddannede energivejledere En energivejleder er en håndværker eller installatør, som har valgt at efteruddanne sig til at kunne vejlede bredt og tværfagligt om de tekniske muligheder for at spare energi i en bygning. En uddannet energivejleder er dermed i stand til at identificere, hvor der er oplagte energibesparelsespotentialer i en konkret bygning. Målet er at give boligejerne og ejere af mindre erhvervsbygninger adgang til håndværkere, der er i stand til at give en helhedsvurdering af, hvor det kan betale sig at sætte ind for at spare på energien i stedet for at kigge på enkelte komponenter eller bygningsdele hver for sig. Ny BedreBolig-ordning med fokus på energi BedreBolig er en ny og helhedsorienteret tilgang til energirenovering. I BedreBolig uddannes fagfolk fra byggeriet til at yde kvalificeret og helhedsorienteret rådgivning til boligejere gennem renoveringsprojekter. En BedreBolig-rådgiver har gennemgået en særlig efteruddannelse og er godkendt af Energistyrelsen til at gennemgå en bolig fra kælder til tag og give en komplet oversigt over, hvilke tiltag der kan forbedre boligens energimæssige tilstand. Efter gennemgangen kan boligejeren få en Bedre- Bolig-plan, der både beskriver de enkelte tiltag, indeholder et budget samt en beregning af den forventede besparelse. En energivejleder kan have enten installationer eller klimaskærme (vinduer, tag mv.) som sit primære arbejdsområde. Ved hjælp af energivejlederuddannelsen har han suppleret sin byggetekniske viden inden for sit fagområde til også at kunne vejlede på tværs om energibesparende løsningsmuligheder, teknologier og produkter. Med en BedreBolig-plan kan boligejeren prioritere og langtidsplanlægge forbedringerne af boligen. BedreBolig-rådgiveren anvender et beregningsværktøj, der er udviklet til ordningen til beregning af omkostninger for hvert tiltag samt den forventede besparelse på varmeregningen. ENERGIVEJLEDERUDDANNELSEN Energivejledere er uddannet til at samarbejde med andre fagentreprenører og underentreprenører om en løsning, der dækker flere fagområder og sikrer ejeren af bygningen en energioptimal løsning. Desuden er uddannelsen som energivejleder med til at kvalificere til Energistyrelsens uddannelse som Bedre- Bolig-rådgiver. Læs mere på BEDREBOLIG-RÅDGIVERE For mange husejere er en renoveringsproces uoverskuelig. Her kan en BedreBolig-rådgiver hjælpe ved også at tilbyde projektstyring og byggeledelse samt varetage indhentning af tilbud, koordinering af de udførende håndværkere samt sikring af de faglige leverancer. Læs mere på AMU-uddannelser med energifokus Udover de to uddannelser som energivejleder og BedreBoligrådgiver er der udviklet en lang række arbejdsmarkedsuddannelser, de såkaldte AMU-kurser, der har til hensigt at opkvalificere de udførende håndværkere til energirenoveringer mv. AMU-uddannelserne med fokus på energi er samlet i tre uddannelsespakker: Den praktiske klimavejleder Energi - isolering Energioptimering - isolering ENERGI PÅ AMU-KURSERNE I 213 blev der i alt gennemført 57 AMU-forløb inden for energirenovering. Læs mere på kursuspakker-og-jobprofiler.aspx 5

6 Opsummering: Dansk Byggeri anbefaler Dansk Byggeris analyse giver anledning til en række konkrete anbefalinger. Disse er: POTENTIALER FOR ENERGIRENOVERING Fastsættelse af politisk mål om reduktion af energiforbruget i eksisterende bygninger med 5 % frem mod 25 Klar handlingsplan med milepæle for, hvordan målet frem mod 25 nås Fremme af bygningsejernes incitament til at tænke energi ind, når der alligevel renoveres Totaløkonomisk vurdering af energirenovering af bygningen i forhold til potentiel nedrivning FOKUS PÅ SEKTORER Private boliger Etablering af økonomiske virkemidler til energirenovering som for eksempel tilskuds- og fradragsordninger Udbredelse og forbedring af informationsaktiviteter, kampagner, rådgivning mv. til boligejerne Den almene sektor Øget renoveringsaktivitet i den almene sektor ved forhøjelse af Landsbyggefondens ramme frem mod 22 Den offentlige sektor Mål og handlingsplaner for energirenovering af statslige, regionale og kommunale bygninger Krav til større synliggørelse og registrering af energiforbruget i offentlige bygninger VIRKEMIDLER TIL ENERGIRENOVERING Incitamentsordninger Genetablering af BoligJob-ordningen fra 215 og frem med et højere fradrag BoligJob-ordningen skal kunne bruges til fællesprojekter i fx lejer- og andelsboliger Energiselskabernes indsats Opstilling af mål for andelen af energibesparelser relateret til klimaskærme - herunder vinduer Større grad af belønning af energibesparelser med lange levetider, når energiselskaberne opgør besparelser Øget gennemsigtighed af selskabernes indsats - herunder mulighederne for tilskud Energimærkning af bygninger Udvikling af et energimærke med en langsigtet handlingsplan for energibesparelser og mulighed for digital opdatering efter energiforbedringer Aktiv anvendelse af energimærkerne når pengeinstitutterne giver lån til bygningsejere Vejledning og rådgivning om energiforbedringer Forlængelse og forøgelse af bevillingen til Videncenteret for energibesparelser i bygninger efter 215 Fjernvarmetariffen Velkonsoliderede fjernvarmeværker bør afskaffe den faste andel af fjernvarmetariffen. For alle andre værker sættes et loft på 2 % for den faste andel For urentable værker etableres en afviklingspulje Bygningsreglementets energikrav Rettidigt samarbejde med byggebranchen om fastsættelse af energikrav i bygningsreglementet til eksisterende bygninger og nybyggeri VEDVARENDE ENERGI I BYGNINGER Vedvarende energianlæg tilknyttet bygninger bør tillægges en større rolle i omstillingen til et fossilfrit energisystem Etablering af stabile, økonomiske vilkår for vedvarende energianlæg i tilknytning til bygninger Information til boligejerne om alternativer ved udskiftning af olie- og gasfyr Boligejerne skal have fokus på energirenovering ved udskiftning af varmekilde VÆKST OG BESKÆFTIGELSE Omfanget af reparation og vedligehold skal øges, så værdien af den eksisterende bygningsmasse bevares Investeringerne i ressourcebesparelser bør øges i den private, offentlige og almene sektor via virkemidler som krav, incitamentsordninger og informations- aktiviteter 6

7 1. Potentialer for energirenovering 7

8 1.1. Energiforbrug i bygninger Omtrent 4 % af energiforbruget i Danmark anvendes til opvarmning og brug af apparater i bygningerne. I mange af de eksisterende bygninger er der store potentialer for energibesparelser, også selvom en række bygninger allerede er energiforbedret. I regeringens strategi for energirenovering fra 214 fastlægges en række initiativer til at reducere energiforbruget i bygninger med 35 % frem mod 25. Dette vurderes ikke særligt ambitiøst i forhold til potentialerne og målet om fossil uafhængighed i Nybyggeriet mødes med skrappe energikrav i bygningsreglementet og er her og nu ikke den største udfordring i forhold til at reducere energiforbruget i bygninger. Der er dog et historisk lavt niveau for nybyggeri, hvilket medvirker til, at bygningsmassen samlet set bliver ældre. I kombination med at renovering ikke stiger tilsvarende, bliver behovet for energirenovering løbende større. DANSK BYGGERI ANBEFALER Fastsættelse af et politisk mål for reduktion af energiforbruget i de eksisterende bygninger frem mod 25 på 5 % i forhold til i dag Udarbejdelse af en klar handlingsplan med milepæle for, hvordan målet frem mod 25 nås FIG BYGNINGSAREAL I 214 FORDELT PÅ BYGNINGSANVENDELSE OG OPFØRELSESÅR af hele bygningsmassen Handel, transport, service o. lign. Helårsbeboelse Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Kulturelle Produktion formål og og lager institutioner Før Andet Der er et stort potentiale for energieffektivisering i den eksisterende bygningsmasse, da 67 % af bygningsarealet er opført før 1979 og dermed inden, der blev indført krav til bygningernes energiforbrug i bygningsreglementet. Det ses, at inden for bygninger til helårsbeboelse kan der forventes særligt store potentialer. - MICHAEL H. NIELSEN, direktør, Dansk Byggeri "Der er rigtig mange energibesparelser at komme efter i de eksisterende bygninger, men skal markedet for alvor rykke, er det helt afgørende, at der træffes klare politiske beslutninger, der peger frem mod en markant reduktion af energiforbruget i vores bygningsmasse." 8

9 FIG ENDELIGT ENERGIFORBRUG FORDELT PÅ SEKTORER, PJ Transport Produktionserhverv Handelsog serviceerhverv Husholdninger Anm.: Endeligt energiforbrug udtrykker forbruget leveret til slutbrugerne, dvs. private og offentlige erhverv samt husholdninger. Kilde: Energistyrelsens årsstatistik Fra 199 til 213 er det endelige energiforbrug fordelt på sektorer vokset,7 %. Forbruget i husholdningerne er samlet set faldet med,7 % i perioden, mens forbruget i produktionserhverv er faldet med 19,8 %. Forbruget i handels- og serviceerhvervene er vokset med 6,7 %. Forbruget til transport er vokset med 18,8 % i perioden. Opgøres det endelige energiforbrug i husholdningerne i forhold til antallet af husholdninger er det faldet med 14,2 % pr. husholdning i 213 i forhold til 199. FIG PÅBEGYNDT NYBYGGERI I PERIODEN 1985 TIL 215 Mio. mc ,4 9, , , Kilde: Dansk Byggeri, Konjunkturupdate oktober ,2 6, Gennemsnit ,2 4,4 215S Nybyggeriet er på et lavt niveau. Der blev opført blot 4,2 mio. mc i 214. Det svarer til,65 % af den samlede bygningsmasse. Nybyggeri efter dagens bygningsreglement (BR1) er 25 % mere energieffektivt i forhold til 26-niveauet. Nybyggeri skal fra ultimo 215 opføres efter Lavenergiklasse 215, som er 5 % mere energieffektivt i forhold til 26, mens nybyggeri efter 22-klassen, er 75 % mere energieffektivt i forhold til 26-niveauet. 9

10 1.2. Bygningernes stand I 213 udgjorde de danske bygninger en formue på ca mia. kr. Dermed er hele 65 % af landets formue bundet i bygninger, som skal vedligeholdes, hvis værdien af nationalformuen skal opretholdes. En del renoveringsarbejde vil automatisk medføre energiforbedringer, men det indebærer ikke nødvendigvis, at det fulde potentiale realiseres. Omkostningerne ved at energirenovere falder ellers, når det sker i forbindelse med almindelig vedligehold eller ombygning af bygningen. Desværre kender mange boligejere ikke den energimæssige stand af deres hus, og der er således risiko for, at bygningsværdien udhules på grund af manglende investeringer i energirenoveringer. Et brugbart værktøj for mange større private og offentlige bygningsejere er livscyklus-vurdering af en bygning på baggrund af totaløkonomiske betragtninger om forskellige energirenoveringsløsninger - herunder eventuelt nedrivning som alternativ. 2 DANSK BYGGERI ANBEFALER Fokus på virkemidler, som fremmer bygningsejernes incitament til at energirenovere, når der alligevel foretages renoveringer Er det ud fra en totaløkonomisk betragtning ikke rentabelt at lave en større energirenovering, bør nedrivning af bygningen og efterfølgende nybyggeri overvejes FIG FREMSKRIVNING AF RENOVERING OG NEDRIVNING AF BYGNINGSMASSEN Nedrevet Renoveret Ikke renoveret Anm.: Figuren er alene en illustration af udviklingen frem mod 25 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Bygninger har en lang levetid, og de allerede eksisterende bygninger vil udgøre en stor del af det samlede bygningsareal i 25. I dag udgør den samlede danske bygningsmasse ca. 65 mio. mc. Mange bygningskomponenter bliver nedslidte de næste 3-5 år. Derfor vil størstedelen af den eksisterende bygningsmasse skulle renoveres eller rives ned frem til 25. FIG ANTALLET AF BOLIGER OG ERHVERVSBYGNINGER FORDELT PÅ ENERGIMÆRKER, A B C D E F G Erhvervsbygninger Boliger Kilde: Energistyrelsen og Dansk Byggeri Ca. 42. bygninger er energimærkede, og knapt 18. har et energimærke på E eller dårligere. Det indikerer, at der er rigtig mange bygninger med potentiale for energibesparelser. Parcelhuse udgør 71 % af de dårligst energimærkede boliger, hvilket er en svag overrepræsentation set i forhold til deres samlede andel af de energimærkede boliger. 1

11 FIG ANDEL BOLIGEJERE, SOM VURDERER DERES BOLIG SOM ENERGIMÆSSIG DÅRLIG OG ANDEL "DÅRLIGE" ENERGIMÆRKER, % Boligejernes vurdering 42 % Energimærker Anm.: E, F og G klassificeres som dårlige energimærker. Boligejere som vurderer, at deres bolig er i dårlig eller meget dårlig energimæssig stand, er medtaget. Gennemført oktober 214. Kilde: SBi, Energistyrelsen samt YouGov og Dansk Byggeri 1 % af husejerne vurderer, at deres boligs energimæssige tilstand er dårlig. Men hele 42 % af boligerne har energimærke E eller værre og vurderes dermed i dårlig energimæssig stand. Flere husejere overvurderer således deres boligs energimæssige tilstand. FIG BAGGRUNDEN FOR BOLIGEJERENS VALG OM ENERGIFORBEDRING AF BOLIGEN 2 % 48 % 32 % I gennemsnit har 48 % af boligejerne valgt at energiforbedre boligen, når de alligevel skulle foretage et større vedligeholdelsesarbejde eller til-/ombygningsarbejde i boligen. Energioptimering førte til gennemførelse af yderligere forbedringer i min bolig Andre tiltag førte til energioptimering af min bolig Ved ikke Kilde: Bolius Boligejeranalyse 214 Planlagt energiforbedring førte til yderligere forbedring af boligen for 32 % af boligejerne. De resterende 2 % kender ikke baggrunden for energiforbedringen af boligen. 11

12 2. Fokus på sektorer 12

13 2.1. Private boliger Privatejede bygninger til helårsbeboelse udgør 27 mio. mc svarende til 42 % af den samlede bygningsmasse, og en stor del af potentialerne for energibesparelser findes her. Både i enfamiliehuse og etageboliger er der store besparelser at komme efter. Særligt varmeforbruget er interessant, da det fortsat står for langt størstedelen af energiforbruget i boligerne. I 213 fordelte energiforbruget i husholdninger sig således på ca. 82 % til opvarmning og ca. 18 % til apparater og lys jf. Energistyrelsen. Interessen for energiforbedringer er stor blandt boligejerne, men desværre er det få, der rent faktisk har udført eller påtænker at udføre energirenoveringer. 2 DANSK BYGGERI ANBEFALER En målrettet indsats for energirenovering i boligerne ved etablering af langsigtede, økonomiske virkemidler som for eksempel tilskuds- og fradragsordninger Udbredelse og forbedring af informationsaktiviteter, kampagner, rådgivning mv., der blandt andet øger boligejernes viden om mulighederne for og fordelene ved energirenovering, som bedre indeklima, sundhed, øget komfort og funktionalitet, færre udgifter til opvarmning og øget salgspris FIG BOLIGEJERNES INTERESSE FOR ENERGI- FORBEDRINGER I BOLIGEN Lav/ingen interesse Hverken /eller Kilde: Bolius Boligejeranalyser, Interesseret/ meget interesseret Ved ikke I 214 udviste over 7 % boligejere interesse eller meget interesse for energiforbedringer af boligen. Der har været et mindre fald siden 212, hvor knapt 8 % udviste interesse. Faldet kan blandt andet skyldes forringelsen og usikkerheden om solcelleordningen. Interessen er dog stadig på et meget højt niveau. FIG UDFØRT OG PÅTÆNKT HÅNDVÆRKSARBEJDE I HENHOLDSVIS 214 OG Energirenovering - Bygningens rammer Energirenovering - Tekniske installationer Anden vedligeholdelse Anm.: Mulighed for flere svar. Gennemført oktober 214. Kilde: YouGov og Dansk Byggeri Intet arbejde Ved ikke 17 % af boligejerne har udført eller påtænker at udføre energirenovering i 214 svarende til 37 % af det samlede håndværksarbejde. 15 % af boligejerne har planlagt at energirenovere det kommende år. Det er et fald på 11 procentpoint i forhold til sidste års undersøgelse om forventningen til 214. Forskellen kan blandt andet skyldes den nedlagte BoligJob-ordning. Der er dog fortsat 19 %, der endnu ikke ved, om de vil få foretaget håndværksarbejde i

14 2.2. Den almene sektor Almene boliger udgør ca. 2 % af boligbestanden, og en undersøgelse udført for Landsbyggefonden viser, at der er betydelige potentialer for energibesparelser i den almene boligsektor. Boligorganisationerne tilkendegiver, at energiaspektet i overvejende grad overvejes i forbindelse med renoveringsprojekter. Landsbyggefondens pulje til renovering blev med boligaftalen fra 214 øget, så der afsættes nye 14 mia. kr. til renovering frem mod 22, hvoraf de 4,4 mia. udgør en reel forhøjelse fordelt på 215 og 216. Rammen for 215 og 216 ender dermed på 4,2 mia. kr. pr. år. Samlet fører det til investeringer på 18 mia. kr. frem mod 22, som også bør medføre mange energiforbedringer af de almene boliger. Af den samlede ramme er op til 35 mio. kr. reserveret til gennemførelse af vidtgående energieffektiviseringsprojekter. 2 DANSK BYGGERI ANBEFALER Der er et stort behov for øget renoveringsaktivitet i den almene sektor, og Landsbyggefondens ramme bør forhøjes, da behovet for energirenoveringer er højere end de bevilgede midler frem mod 22 FIG INDIVIDUELT VARMEFORBRUG I DEN ALMENE SEKTOR EFTER EJENDOMMENS ALDER kwh/m² år år 4 år og derover Kilde: Landsbyggefonden, 211 Det gennemsnitlige varmeforbrug i den almene boligsektor er estimeret til 119 kwh/mc. Der er dog stor variation på tværs af ejendomme. En af de mest betydningsfulde faktorer til forklaring af det individuelle varmeforbrug er ejendommens alder. Jo ældre en bygning jo højere et varmeforbrug. FIG AFLEDTE INVESTERINGER I ENERGIRENOVE- RING AF LANDSBYGGEFONDENS TILSAGN OM RENOVERING Mia. kr. 215-priser Anden renovering Energirenovering Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Dansk Byggeri Landbyggefondens tilsagn om investeringer i renovering har været jævnt stigende fra 23 frem mod i dag. Trods forhøjelse af Landsbyggefondens ramme til 4,2 mia. kr. i både 215 og 216 er det en reduktion fra de seneste års aktivitetsniveau, hvor rammen blev øget for at modvirke konjunkturudviklingen. Af den samlede renovering estimeres energirenovering til at udgøre ca. 35 %. "Det er sund fornuft at give den gas med at renovere nedslidte, almene boliger, når det går trægt med økonomien. Det giver bedre boliger, færre udgifter til dagpenge og flere skatter i statskassen." - BENT MADSEN, adm. direktør, Boligselskabernes Landsforening 14

15 2.3. Den offentlige sektor Regeringen har i 214 besluttet, at energiforbruget i staten skal reduceres med 14 % i 22 i forhold til i 26. En opgørelse fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet viser, at der fra 26 til 213 kun er sket en reduktion af energiforbruget med 1,8 % i statens bygninger og det er på trods af et reduktionsmål på 1 % i 21. Så der er lang vej endnu, hvis staten skal opfylde sit mål. EU-Direktivet om Energieffektivitet fastsætter, at staten hvert år skal energirenovere 3 % af det samlede etageareal, en forpligtelse der kan udvides til kommuner og regioner. Danmark har dog valgt en alternativ tilgang i direktivet, og har ikke fastsat mål for de statslige bygninger. Der forventes heller ikke mål for energirenovering af bygningerne i den kommende frivillige aftale om energibesparelser i regioner og kommuner. 2 DANSK BYGGERI ANBEFALER Den offentlige sektor bør gå foran og udarbejde mål og handlingsplaner for energirenoveringen af de statslige, regionale og kommunale bygninger Krav til en større synliggørelse og registrering af energiforbruget i de offentlige bygninger FIG DEN OFFENTLIGE SEKTORS BYGNINGSAREAL I 214 FORDELT PÅ OPFØRELSESÅR Mio. m² Kommuner Regioner Staten Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Før 1979 Samlet udgør den offentlige bygningsmasse ca. 6 % af det samlede bygningsareal i Danmark, hvilket tæller både opvarmet og uopvarmet areal. Af den offentlige bygningsmasse udgør de kommunale bygninger knapt 73 %, de regionale bygninger knapt 14 % og statens 13 %. Potentialerne for besparelser i den offentlige bygningsmasse er store, da 69 % er opført i perioden før FIG UDVIKLING I FORBRUG AF EL OG VARME PR. MC I UDVALGTE MINISTERIER FRA 26 TIL Finansministeriet Erhvervs- og Vækstmin Forsvarsministeriet 2 Justitsministeriet -2 Udd.- og Forskn.min. Kilde: Energistyrelsen og Dansk Byggeri Miljøministeriet Økonomi- og indenrigsmin. Min. f. Fødev., Landbrug, ect. Transportministeriet Statsministeriet Fire ministerier har siden 26 øget deres energiforbrug til el og varme pr. mc, mens de øvrige 16 ministerier har reduceret. Transport- og Statsministeriet står for den største reduktion på henholdsvis 41 % og 43 % set i forhold til 26. Den markante stigning i Finansministeriet skyldes blandt andet et øget antal medarbejdere og overtagelse af statens servere, som udgør en betydelig del af ministeriets elforbrug. 15

16 3. Virkemidler til energirenovering 16

17 3.1. Incitamentsordninger Der skal flere virkemidler i spil for at fremme borgernes efterspørgsel efter energiforbedringer af bygningen. Et af de helt centrale er økonomiske incitamentsordninger, der erfaringsmæssigt kan medvirke til at rykke bygningsejere. rammer, da fradraget er personligt. BoligJob-ordningen bortfaldt med udgangen af 214, og derved er der kun energiselskabernes ordninger for tilskud til energibesparelser tilbage. 2 I 213 brugte 56. personer BoligJob-ordningens mulighed for at trække op til 15. kroner af udgifterne til arbejdsløn fra i skat. En tredjedel af renoveringerne indeholdt energibesparende tiltag, og det skønnes at svare til, at mindst 65. boliger alene i 213 for eksempel blev hulmursisoleret, fik isoleret tag eller skiftet vinduer. BoligJob-ordningen kunne dog ikke benyttes af lejere og andelsboligejere, der bor i flerfamiliehuse, til større renoveringsprojekter af bygningens ydre DANSK BYGGERI ANBEFALER Genetablering af BoligJob-ordningen fra 215 og frem i den nuværende form, men med et højere fradrag, eventuelt målrettet energirenovering BoligJob-ordningen skal kunne bruges til fællesprojekter i fx lejer- og andelsboliger FIG FORHOLD DER MOTIVERER TIL IGANGSÆTTELSE AF ENERGIRENOVERING, 214 Økonomi Bedre komfort og indeklima Fremtidssikre boligen 32 Miljømæssige overvejelser Tilfredsstillelse ved at man ikke taber penge Positivt i forbindelse med fremtidigt salg Uafhængighed af store energiselskaber og fossile brændstofspriser Anm.: Mulighed for flere svar Kilde: Bolius Boligejeranalyse 214 Andet Intet Et af de vigtigste forhold der motiverer boligejerne til at igangsætte energirenovering er "økonomi" med 67 %. Dertil har "bedre komfort og indeklima" med 47 % samt "fremtidssikring af boligen" med 32 % også væsentlig betydning. FIG BOLIGEJERNES KENDSKAB TIL OG BRUG AF TILSKUDSORDNINGER, BoligJobordningen Har aldrig hørt om ordningen Ved ikke Energiselskabernes tilskud til energibesparelser Har benyttet ordningen Kender, men har ikke benyttet ordningen Anm.: Gennemført oktober 214. Kilde: YouGov og Dansk Byggeri Andet, fx gratis energivejledning 94 % af boligejerne kender BoligJob-ordningen, mens 66 % kender energiselskabernes tilskud til energibesparelser. Kendskabet til mulighederne for tilskud fra både Bolig- Job-ordningen og energiselskabernes tilskud ligger på niveau med sidste år, mens kendskab til andre ordninger som gratis rådgivning fra energivejledere eller håndværkere er steget fra 44 % til 58 %. 17

18 FIG RENOVERINGENS GENNEMFØRELSE HVIS TILSKUDSORDNINGERNE IKKE HAVDE EKSISTERET, BoligJobordningen Gennemført på samme måde Energiselskabernes tilskud til energibesparelser Gennemført, men i mindre omfang Ved ikke Anm.: Gennemført oktober 214. Kilde: YouGov og Dansk Byggeri Gratis energivejledning Gennemført sort Ikke gennemført For gennemsnitligt 17 % af boligejerne ville forbedringen af bygningen ikke være sket uden brug af en tilskuds- eller fradragsordning, og for 28 % ville arbejdet være blevet gennemført, men i mindre omfang. Særligt for de, der benytter energiselskabernes tilskud, giver tilskuddet merarbejde. 7 % af de som har anvendt BoligJob-ordningen angiver, at arbejdet var blevet gennemført sort uden ordningen. FIG HUSEJERE MED ENERGIRENOVERINGSPRO- JEKTER DE VILLE GENNEMFØRE MED ET TILSKUD/FRADRAG PÅ 5. KR., % 3 % 53 % Har projekter Har ikke projekter Ved ikke Anm.: Gennemført oktober 214. Kilde: YouGov og Dansk Byggeri Hvis man forestiller sig en tilskudsordning, hvor husejeren får et tilskud på op til 5. kr., mod selv at betale et tilsvarende beløb (minder om den svenske ordning), svarer 3 % af husejerne i 214, at de har konkrete projekter, som ville blive gennemført, hvis dette tilskud var muligt. "Der er et klart klimabehov for at videreføre den velkendte BoligJob-ordning. Hvis fradragsbeløbet fra den nuværende ordning samtidig øges fra 15. kr. til 25. kr. pr. person pr. år, vil det give langt flere husstande et incitament til at sætte større energirenoveringsprojekter i gang." - TORBEN LIBORIUS, erhvervspolitisk chef, Dansk Byggeri 18

19 Udenlandske incitamentsordninger Danmark halter efter vores nabolande, når det drejer sig om at fremme det økonomiske incitament for bygningsejerne til at energirenovere eller bygge nye energieffektive huse. Både Tyskland, Storbritannien, Sverige og Norge har etableret incitamentsordninger specifikt målrettet mere energieffektive bygninger, og Danmark kunne med fordel lære af de positive erfaringer. 2 FIG INCITAMENTSORDNINGER TIL ENERGIFORBEDRINGER I TYSKLAND, STORBRITANNIEN, SVERIGE OG NORGE NORGE: REFUSIONSORDNING - ENOVA ENOVA er en statslig refusionsordning på typisk 2 % af de samlede omkostninger (op til et makismalt støttebeløb) for alt fra mindre energirenoveringer, energirådgivning til dybdegående energirenovering af eksisterende boliger samt energieffektivt nybyggeri. Kommuner kan også få støtte til energirenovering af egne bygninger. Finansiering af ENOVA sker gennem en fond som pr. januar 214 var på 4 mia. NOK, svarende til 33 mia. danske kroner. Fonden ventes styrket med 5 mia. NOK i 215, og yderligere 5 mia. NOK i 216. Kilde: SVERIGE: TILSKUDSORDNING - ROT Med et årligt tilskud på 5 % af lønomkostningerne for håndværkere i forbindelse med renovering, ombygning og tilbygning af boliger, minder den svenske ordning meget om den danske BoligJob-ordning. Det maksimale tilskud er på 5. SEK pr. person, svarende til 4. danske kroner. I Danmark er det ca. 5. kr. I modsætning til den danske model betaler myndighederne halvdelen af lønomkostningerne direkte til håndværkervirksomheden. Det er dog en forudsætning, at personens samlede skattebetaling overstiger tilskuddet, så man ikke får mere tilbage, end man skal betale i skat. Kilde: STORBRITANNIEN: REFUSIONSORDNING - GDHIF Green Deal Home Improvement Fund er en opfølgning på den tidligere Green Deal ordning. Der er oprettet en pulje på mio. pund fordelt på to omgange i løbet af 214 og 215. Med den nye refusionsordning kan hver husstand få op mod 7.6 pund, svarende til godt 7. danske kroner, i refusion for energieffektive forbedringer i hjemmene. Tilskuddet gives ud fra en nærmere specificeret liste over forbedringstyper. Ordningen er en stor succes, og midlerne fra den første omgang blev hurtigt afsat. Kilde: TYSKLAND: LÅNEORDNING - KFW Med statsgaranterede lavtforrentede lån og tilskud for op mod 1,8 mia. EUR om året har energirenoveringer i boliger fået et kæmpe boost i Tyskland. Den enkelte ejer kan låne op til 75. EUR pr. bolig for en energirenovering af hele huset, svarende til knapt 56. danske kroner. Låneordningen er progressiv; jo højere klasse for energieffektivitet der renoveres til, jo større en procentdel gives i lån, max 17,5 %. Alternativt til lånet kan der ydes et tilskud til energirenovering, max 18,75 EUR. En husstand kan låne op til 5. EUR for enkelt-renoveringstiltag, hvis omkostningerne ved en helheds-energirenovering, hvor der opgraderes til en energiklasse, er for omfattende. Kilde: 19

20 3.2. Energiselskabernes indsats Som følge af en aftale med klima-, energi- og bygningsministeren skal net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie medvirke til at gennemføre energibesparelser på i alt 1,7 PJ årligt i 213 og 214, svarende årligt til 1,8 % af energiforbruget i 213. I perioden hæves målet til 12,2 PJ årligt, svarende årligt til 2 % af energiforbruget i 213. Energiselskaberne når deres mål ved at realisere energibesparelser blandt andet i erhvervslivet, husholdningerne og den offentlige sektor. Energiselskabernes indsats bør i endnu højere grad målrettes energibesparelser i bygninger, der ofte har lange levetider, men som også kan være dyrere end de lavest hængende frugter i industrien. 2 DANSK BYGGERI ANBEFALER Opstilling af mål for andelen af energibesparelser relateret til klimaskærme - herunder vinduer Større belønning af energibesparelser med lange levetider for eksempel gennem Energistyrelsens standardværdikatalog for energibesparelser eller justerede prioriteringsfaktorer Mere gennemsigtig indsats ved større åbenhed om tilskud og om muligheden for aftaler med eksterne energispareaktører FIG ENERGISELSKABERNES REALISEREDE ENERGI- BESPARELSER I 213, FORDELINGEN AF INDSATSEN PÅ FORBRUGSSEKTORER Produktionserhverv 23 Husholdninger 13 Konvertering 9 Handel og service Kilde: Energistyrelsen og Dansk Byggeri 7 Offentlig sektor Ledningsoptimering Kollektiv sol Transport Størstedelen af energiselskabernes energibesparelser blev i 213 realiseret i produktions-erhvervene med 41 %, efterfulgt af husholdningerne med 23 % og konvertering med 13 %. Hovedparten af konverteringerne finder sted i husholdningerne som for eksempel skift fra oliefyr til fjernvarme, naturgas eller anden opvarmningskilde. FIG ENERGISELSKABERNES REALISEREDE ENERGI- BESPARELSER I 213, FORDELINGEN AF INDSATSEN PÅ TEKNOLOGI Procesudstyr Kedler Klimaskærm Varmeanlæg Ventilation Belysning Vinduer 11 8,5 19,9 17,5 17,3 3,1 2,8 Mindre energiforbrugende 2,7 apparater Elvarme - rumvarme 2 Køling 1,7 Trykluft,7 Pumper,5 Elmotorer- og transmission til intern transport,2 Øvrige 12, Kilde: Energistyrelsen og Dansk Byggeri Energiselskaberne henter størstedelen af deres energibesparelser i virksomhedernes procesudstyr, efterfulgt at kedler og klimaskærme (ekskl. vinduer). Samlet set blev ca. 2 % af besparelserne realiseret i bygningers klimaskærme og vinduer i 214 mod ca. 1 % i

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Indhold. Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106. Postboks 2125 1015 København K. Telefon 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk

Indhold. Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106. Postboks 2125 1015 København K. Telefon 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk Teknisk baggrundsnotat Byggeriets Energianalyse 2015 Indhold 1. Potentialer for energirenovering... 3 1.1. Energiforbrug i bygninger... 3 1.2. Bygningernes stand... 4 2. Fokus på sektorer... 6 2.1. Private

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx

Læs mere

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 BedreBolig Energirigtig renovering af private boliger BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 23/01/15 15:31 2 BedreBolig BedreBolig en helhedsorienteret tilgang til energirenovering BedreBolig er

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi.

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi. Til Statsminister Helle Thorning-Schmidt Finansminister Bjarne Corydon Økonomiminister Margrethe Vestager Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse BedreBolig Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse Udgivet 13. december 2013 - opdateret 15. januar 2014 Baggrund BedreBolig

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG SOLGT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG SOLGT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG SOLGT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Energivejlederen -del af det kommunale projekt

Energivejlederen -del af det kommunale projekt Energivejlederen -del af det kommunale projekt Energivejlederen er en naturlig del af det lokale netværk. Bedre bygninger Bedre klima - Bedre beskæftigelse Projekt Styr Energien - et projekt fra Gate21

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være?

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Debatoplæg om, hvordan

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Præstegårdsvej 39 9240 Nibe Bygningens energimærke: Gyldig fra 21. februar 2012 til den 21. februar 2022. Energimærkningen er

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Tænk energien med, når du forbedrer din bolig

Tænk energien med, når du forbedrer din bolig Tænk energien med, når du forbedrer din bolig - dine fordele og muligheder ved at renovere energirigtigt Februar 2014 BedreBolig stiller skarpt på energien i boligen De fleste parcelhuse og rækkehuse i

Læs mere

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Kai Borggreen/ Vagn Holk Lauridsen Teknologisk Institut/ Videncenter for energibesparelser i bygninger Energy Flex house prosumer Hvor langt er vi i

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse BedreBolig Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse 13. december 2013 Baggrund BedreBolig en ny ordning til energirenovering

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Strategi for energirenovering af bygninger. Vejen til energieffektive bygninger i fremtidens Danmark

Strategi for energirenovering af bygninger. Vejen til energieffektive bygninger i fremtidens Danmark Strategi for energirenovering af bygninger Vejen til energieffektive bygninger i fremtidens Danmark Maj 2014 Strategi for energirenovering af bygninger Vejen til energieffektive bygninger i fremtidens

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bojskov Markvej 19 6070 Christiansfeld Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. maj 2011 til den 24. maj 2021. Energimærkningen

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER Denne folder henvender sig til alle ejere af større bygninger, der bruges til beboelse, handel og service samt af offentlige institutioner. FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGS-

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER Denne folder henvender sig til alle ejere af større bygninger, der bruges til beboelse, handel og service samt af offentlige institutioner. FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGS-

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER Regler (EU-direktiver, Cirkulære for staten, love, bekendtgørelser). Informationsindsats (sparenergi.dk, guider og vejledninger, beregningsværktøjer,

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om pulje til renoverings- og bygningsarbejder

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om pulje til renoverings- og bygningsarbejder Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om pulje til renoverings- og bygningsarbejder Baggrund På baggrund af den nuværende økonomiske situation er det

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Fakta om energimærkning af nybyggeri

Fakta om energimærkning af nybyggeri N y b y g g e r i Fakta om energimærkning af nybyggeri Gældende fra 1. januar 2007 Energiregler for nybyggeri Bygninger er en af de største energislugere i samfundet. Mellem 30 og 40 procent af Danmarks

Læs mere

ENERGIRENOVERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER FAGLIGE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER

ENERGIRENOVERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER FAGLIGE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER FAGLIG INTRODUKTION ENERGIRENOVERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER FAGLIGE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Formålet med dette oplæg er at give en faglig introduktion til arbejdet med at fremme og effektivisere

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

Energirenovering af enfamiliehuse Udfordringer og erfaringer

Energirenovering af enfamiliehuse Udfordringer og erfaringer Energirenovering af enfamiliehuse Udfordringer og erfaringer DTU, 20. November 2013 InnoBYG Esmir Maslesa Videnskabelig assistent DTU Management Engineering Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER Denne folder henvender sig til offentlige institutioner samt alle ejere af større bygninger, der bruges til beboelse samt handel og service. FORMÅLET MED ENERGI- MÆRKNINGSORDNINGEN

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Lodskovvej 5 5863 Ferritslev Fyn Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. december 2012 Til den 11. december 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Søndervang 17 6200 Aabenraa Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. maj 2015 Til den 29. maj 2025. Energimærkningen er udført

Læs mere

Skattefradrag for energiforbedrende vedligeholdelse, renoveringer og investeringer

Skattefradrag for energiforbedrende vedligeholdelse, renoveringer og investeringer Notat 17. august 2010 Skattefradrag for energiforbedrende vedligeholdelse, renoveringer og investeringer Dansk Byggeri foreslår en ordning til renovering og vedligeholdelse af boliger med følgende karakteristika:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Langgade 18D 8700 Horsens Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. august 2011 Til den 4. august 2021. Energimærkningen er udført

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 7 Adresse: Thorkildsgade 28 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-402011-001 Energikonsulent: Jesper Evald Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Rye Gade 1A 4060 Kirke Såby Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. september 2014 Til den 12. september 2024. Energimærkningen

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero Dansk Byggeri Konference i Korsør ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sønderborg-område

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte

BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte De hidtidige erfaringer med energimodernisering Økonomisk støtte Introduktion til aktører i relation til BedreBolig-ordningen

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kolben 15 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. januar 2014 Til den 13. januar 2024. Energimærkningsnummer 311033525

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen

Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen Hvad er BedreBolig? Ny ordning under Energistyrelsen Skal fremme energirenovering af private boliger Fjerne barrierer gøre det nemt og

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet 16. marts 2011 Hvad kan der spares? Hvordan kan der spares? Hvilke

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

Kom godt i gang. Inspiration til BedreBolig-rådgivere

Kom godt i gang. Inspiration til BedreBolig-rådgivere Kom godt i gang Inspiration til BedreBolig-rådgivere 2 BedreBolig BedreBolig 3 Indhold Velkommen til BedreBolig... 4 Målrettet markedsføring... 5 Hjemmesiden det centrale omdrejningspunkt... 7 BedreBolig-sekretariatet

Læs mere