HJØRRING - en nytænkt bymidte. Vedtaget

Transkript

1 HJØRRING - en nytænkt bymidte Vedtaget Hjørring Kommune, 28. juni 2017

2 2

3 INDHOLD 01. Baggrund...s. 5 Et nyt teater i byen - scenen er sat for en nytænkt bymidte Der var engang 02. Byen forberedes på fremtiden...s. 11 Regnvand som bidrag til oplevelsen af byrum Nye byrum - En grøn kulturakse Byen bindes sammen 03. Idéskitser... s. 23 Sct. Olai Plads Strømpladsen Strømgade Springvandspladsen Mammutpladsen Udvidelse af teaterpladsen Amtmandshaven Tunnel 3

4 Amtmandshaven Sct. Olai Plads Strømgade Brinck Seidelinsgade Vendsyssel Teater Mammutpladsen Jernbanegade Springvandspladsen 4

5 01. Baggrund 5

6 6

7 Et nyt teater - scenen er sat for en nytænkt bymidte Da Vendsyssel Teater i januar 2017 åbnede dørene for første forestilling i teatrets nye og unikke rammer, blev scenen samtidig sat for et nyt kapitel i Hjørring midtbys udvikling. Med teatret som dynamo, bygget på den tidligere rutebilstation midt mellem banegården og gågaderne, skal der nu skabes et solidt grundlag for at tiltrække og fastholde brugere, borgere og besøgende i både teatret og i midtbyen. Og på de få måneder siden åbningen har teatret allerede bevist sin attraktionsværdi: Ud over café- og teatergæsterne kommer her f.eks. de unge uddannelsessøgende, der klarer nogle hjemmeopgaver, mens de venter på toget, pensionister eller bare sangglade borgere, der mødes omkring teatrets flygel og synger højskolesange, og udenfor på teaterpladsen øver skolebørn skater-tricks, hvor deres smartphone-videooptagelser synes at være mindst ligeså vigtige som tricksene selv. Åbningen af det nye Vendsyssel Teater har ændret bymidten; har ændret på hvordan især gående bevæger sig og på, hvor bymidtens tyngdepunkt er. Dette, og hele det forudgående arbejde med realiseringen af teaterhuset, har kastet lys på en række bymæssige potentialer, som sammen med teatret, vil kunne forstærke udviklingen af en oplevelsesrig og tillokkende bymidte. Ét af potentialerne er Hjørring Vandselskabs forestående overfladeafledning af regnvand i de centrale dele af Hjørring by og et andet er Hjørring Kommunes opkøb af ejendomme på hhv. parkeringsarealet nord for Vendsyssel Teater - Mammutpladsen - og en tidligere politigård, som er teatrets nabo mod øst. Gribes muligheden nu og sættes disse potentialer rigtigt i spil, kan der skabes meget mere synergi mellem besluttede og nye initiativer, foldes nye perspektiver ud og skabes grundlag for nye investeringer, offentlige som private. Med det nye teater som bindeled og omdrejningspunkt. 7

8 Amtmandsboligen Penderups Gård Museumsgade 8

9 Hjørring by, 1825 Hjørring by, 1677 Der var engang Hjørring er en gammel middelalderby med bispesæde og sysselting - og dengang som nu, Vendsyssels største by. For omkring tusind år siden blev der på en sydvendt skråning, ovenfor de gode landbrugsjorde, bygget tre middelalderkirker med kun få hunderede meters mellemrum, og i mellem dem opstod byen Hjørring. I flere århundreder forblev byen på skråningen, men i 1871 kom jernbanen og satte for alvor gang i væksten. Stationen blev bygget nedenfor byen, hvor jernbanen passerede og fra Østergade blev der nu anlagt og udbygget gader, bl.a. Jernbanegade og lidt senere Brinck Seidelinsgade, ned mod byens nye kraftcenter. Brinck Seidelinsgade blev gaden, hvor byens bedsteborgere umiddelbart efter århundredeskiftet opførte smukke murstenvillaer med nyklassicistiske og nationalromantiske karaktertræk. Mest iøjnefaldende i det gedigne gadebillede er den tidligere Amtmandsbolig med tilhørende haveanlæg og lysthus, tegnet af Hack Kampmann og opført i Den fredede ejendom ejes i dag af Realdania, der har bekostet en totalrestaurering af såvel bygning som haveanlæg. Nogle af de centrale gader fra den tidlige by - Strømgade, Stokbrogade og Østergade - er i dag Hjørrings tre sammenhængende gågader. Gaderne var i mange år blot jordveje, som i perioder af året blev nærmest bundløse på grund af vand, til gene for byens borgere. Det var særligt et problem i Strømgade, hvor en kilde vest for Sct. Olai Kirke skabte en bæk, der ofte gjorde gaden ufarbar. For at opsamle vandet blev der lavet et bassin nord for Strømgade, og nogle år senere en trærende, der ledte vandet mod syd til bl.a. et springvand nederst i Strømgade, der hvor Springvandspladsen ligger i dag. Siden dengang er gader og pladser blevet dækket af parkeringsarealer, belægningssten og gadeinventar. Men kilden, den springer stadig. 9

10 Springvandspladsen og kik op mod Strømgade Torvet og Nørregade 10

11 02. Bymidten forberedes på fremtiden 11

12 12

13 Hjørring vokser stadig, omend nu mere afdæmpet. Selvom det er positivt, er der udfordringer, der kan få indflydelse på livet i byens midte. For eksempel oplever vi, som andre provinsbyer, at butikker lukker eller flytter til det lokale shoppingcenter. Konkurrence fra internethandel og manglende tilpasning er nogle af årsagerne, og skal pulsen i byen bevares, er en stor opgave derfor at skabe nye anledninger til at opsøge bymidten. Det nye teater er selvsagt en væsentlig del af disse anledninger, men det skal nødig blive en isoleret ø af aktivitet i en ellers affolket bymidte. Hjørring Kommune arbejder derfor med en bymidtestrategi, som kobler udfordringerne sammen med byens potentialer og fysiske anlæg. Hvis vi handler nu, hvor der er en gylden mulighed for at sammentænke en række indsatser og investeringer, kan vi forstærke udviklingen af en oplevelsesrig og attraktiv bymidte. Bymidtestrategien har særligt fokus på bylivet og byens sammenhænge. Vores greb er at øge mangfoldigheden i de oplevelser, man får ved at bevæge sig rundt i byens midte. Når vi ikke 24-7 kan mønstre mennesker og aktiviteter i gader og stræder, kan vi i stedet intensivere oplevelser for sanserne: lyden af vand i gaden; lyset, der brydes og spejles; byrum, der indsnævres og udvides, som man bevæger sig igennem dem. Og for at inspirere til at komme ind og bruge bymidten, skal der skabes fysiske forbindelser gangog cykelstier i et naturligt flow ude fra Hjørrings bolig- og uddannelsesområder ind mod og rundt i bymidten. Disse forbindelser skal også binde hele byen bedre sammen og skabe mere sammenhæng mellem bydelene syd og nord for jernbanen. 13

14 SIGNATURFORKLARING Vandopland Regnvand på overfladen Regnvand i ledning Regnbed Forsinkelsesbassin Kildens naturlige udspring? Koples til regnvandsledning Bassin 150 m3 Bassin 200 m3 Bassin 80 m3 Bassin 150 m3 Bassin 1550 m3 Forsinkes i Projekt byens vand Udledes i Åstrup Møllebæk 14

15 Regnvand som bidrag til oplevelsen af byrum Hjørring Vandselskab står foran at skulle separatkloakere store dele af det centrale Hjørring. Regnvand skal skilles fra spildevand og regnvandet skal derefter afledes på overfladen, typisk i et system af render og bassiner. Hjørring Kommune og vandselskab har over det seneste år samarbejdet om at udnytte denne nødvendige investering og fremtidssikrende klimahåndtering til at løfte den fysiske kvalitet af byens gader og rum, og ikke mindst skabe et sammenhængende forløb af oplevelser og rumlige indtryk gennem byen. Arbejdet har ledt til et idéforslag, hvor udgangspunktet for afledningen af regnvandet er det højest beliggende punkt i området Sct. Olai Plads. Det var herfra kilden sprang og bl.a. gav navn til Strømgade. Fra Sct. Olai Plads, hvor der i overgangen til Strømgade foreslås at anlægge første forsinkelsesbassin, udformet som et smukt bakkelandskab, leder vi kilden og regnvand, når det kommer ned gennem Strømgade i en åben rende med regnbede. Østsiden af Strømgade får eftermiddagssol, så her er der tænkt mulighed for ophold og udeservering. Strømgades nye, grønnere udtryk skal virke pirrende på nysgerrigheden og lede opmærksomheden hen på de smøger og forbindelser bag Strømgade, som fører ind til de lidt oversete perler og bymæssige overraskelser: P. Nørkjærs Plads og Vendsyssel Kunstmuseum. Næste forsinkelsesbassin etableres på Springvandspladsen. Springvandspladsen er i dag byens store plads, med et bassin som reference til tidligere tiders vandstrøm og springvand i midten. Dette tema tages op og udvides til et endnu større bassin end i dag. Omkring det nu skålformede bassin laves siddeplinte, som understeger formen. Med tiden er der kommet en del, meget forskelligt gadeinventar på pladsen og disse lidt strittende indtryk forstærkes også af de omgivende bygningers forskellige alder og udtryk. Med den nye indretning og nyfortolkningen af springvandstemaet, forenkles og forstærkes oplevelsen af pladsen, og sammenhængen med de tilstødende gader bliver tydeligere. Fra Springvandspladsen ledes overfladevandet videre nedover, gennem Jernbanegade og ind over Mammutpladsen. Mammutpladsen er skabt ved en rydning af baghuse og baggårde, der skulle give plads til parkering af biler tæt på forretningerne i Østergade. Fra Mammutpladsen ser man stort set kun bagsiderne af ejendommene langs de omkringliggende gader: Jernbanegade, Østergade og Brinck Seidelinsgade. Det er fra Mammutpladsen man, som gående fra gågaderne i nord, ankommer til Vendsyssel Teater, og det er langt fra nogen smuk eller oplevelsesrig overgang fra gågaden til det nye teaterhus. Regnvandet skal ledes videre ned over Mammutpladsen og endelig under jernbanen for at løbe ud i parkerne syd for bymidten. Men fordi den sidste del af regnvandets løb involverer flere offentlige investeringer, står vi lige af strømmen her på Mammutpladsen og skifter scene. 15

16 Papirformat: A4 Østergade og Springvandspladsen Grøn kulturakse Amtmandshaven Regnvand og skaterbowls Teaterpladsen GeoDanmark 16

17 Nye byrum - En grøn kulturakse Mammutpladsen har en perfekt placering til at blive Hjørrings nye, spændende byrum, da den forbinder den bløde trafik til og fra byens centrale steder gågader og teaterområdet. I dag kommer man via arkade og stier fra gågaden Søndergade ind til det, der nu er et uskønt og lettere rodet parkeringsareal, og herfra er der et åbent forløb mod syd til bl.a. teater, busterminal og station. I dette forløb er det ønsket at omdanne dele af parkeringspladsen til en grøn kulturakse, der skal være med til at tilføre bylivet i Hjørring helt nye dimensioner. Kulturaksen er et vigtigt led i klimasatsningen. Den grønne kulturakse tænkes på klimasiden at rumme regnbede og en vandåre op ad en løber i aksens vestside. Løberen munder ud i teaterets nye flotte og indbydende plads, som vi gerne så integreret i en samlet oplevelse af byens pladser. Vandet føres videre over i teaterets naboareal mod øst, hvor den tidligere politigård viger pladsen for et større forsinkelsesbassin, som også bliver en udvidelse af den gamle smukke nyrenoverede Amtmandsboligs have. Hjørring er som provinsby udfordret på sit byliv og er fattig på udendørs aktiviteter for børn og barnlige sjæle. Med en indsats på den godt 200 meter lange strækning mellem teater og gågade, vil vi søge at tilføre bylivet nye udendørs aktiviteter og således vække nysgerrighed, inddrage og bevæge. Strækningen bliver mere appellerende og dermed mentalt kortere. Vores ambition er at lade scenens aktører scenografer, skuespillere, lyd- og lysdesignere sammen med børn og unge udvikle nye performative og aktiverende installationer på kulturaksen, der i det daglige kan tiltrække store som små og ved events være en initierende ramme. I udviklingen vil vi have en særlig opmærksomhed på aktivering af piger. Vi har i andre sammenhænge arbejdet med dette, i erkendelse af, at meget indretning i offentlige rum ofte ender med at henvende sig drenge, med piger som det passive publikum. Netop temaet performing kunne danne afsæt til at skabe aktiviteter til både piger og drenge, f.eks. udendørs musikinstrumenter, musikalske gynger og andre alternativer til planlæggernes favoritter, skater- og parkourbaner. 17

18 Mammutpladsen Amtmandsbolig og -have Tidl. politigård 18

19 Mammutpladsen ligger mellem to gader: Jernbanegade, som er Hjørrings festlige og uprætentiøse gade. Her ligger restauranter, café og diskoteker, og her er størst aktivitet efter almindelig lukketid. På den anden side af pladsen ligger Brinck Seidelinsgade, som er byens smukke, gedigne bedsteborgergade, med store karakterfulde villaer på række op mod bymidten. Mod syd ligger det nyåbnede og inviterende teater, og bag det igen ligger banegården. Som det er i dag, sker adgangen til det store parkeringsareal overvejende fra en lille tværgående vej umiddelbart nord for teatret, Asylgade. Bilister kommer således ind nederst på pladsen, meget tæt på teatrets nordfacade, og afskærer derfor nærmest teatret fra den plads, som både kunne være en flot og inviterende optakt, en forlængelse af teaterpladsen og en overbevisende sammenkædning af teater og gågade-strøgene. For at fremme dette har Hjørring Kommune købt en ejendom midt på Mammutpladsen. Når denne ejendom fjernes, bliver der åbnet for en vejadgang højere oppe på pladsen, fra Brinck Seidelinsgade. Det har flere gevinster: Først og fremmest bliver trafikken tættest på teatret fjernet, og pladsen foran selve teatret kan udvides. Dernæst bliver der mindre trafik-tryk og dermed mere rum for aktiviteter, på den nederste del af Mammutpladsen, da udkørsel også kan ske i pladsens øverste, vestlige hjørne. Og endelig får bilister, der vælger indkørsel til Mammutpladsen af den nye vejadgang, først en flot introduktion til teaterbygningen, når denne passeres, derefter til selve Brinck Seidelinsgade og endelig, før man svinger ind mod Mammutpladsen, et kig op til gågaden Østergade, og således er byen på smukkeste vis præsenteret for den besøgende. Som nævnt er pladsen et resultat af baghusrydninger og det har efterladt rummet uskønt og upræcist, med indkig til bagsiden af især den mere rå Jernbanegade. Her kan der arbejdes med en aktiv mur, der dels skærmer for bagsiderne og dels definerer rummet på pladsen. Muren kan således være en aktiv del af den grønne kulturakse og samtidig sammenbygget med baghuse eller mindre boder, med funktioner der orienterer sig mod Mammutpladsen. Sidste bassin, før regnvandet skal ledes over på sydsiden af jernbanen, er også det største. På hjørnet af Brinck Seidelinsgade og Parallelvej ligger den tidligere politigård. Også denne bygning har Hjørring Kommune erhvervet, så arealet kan indgå i den fremtidige bymidteplanlægning. Det bassin, der tænkes anlagt her, skal kunne rumme vandet fra hele det lokale opland og bliver af et anseeligt omfang. En nærliggende tanke er at etablere en skatebowl, men også en amfiscene eller andet rekreativt aktivitetslandskab er en mulighed. Når den tidligere politigård fjernes, åbnes der for trafikanters udsyn op ad Brinck Seidelinsgade allerede fra Parallelvej og det bliver dermed mere åbenlyst, hvordan man finder ind til byens midte. Også teatret bliver tidligere synligt, både for trafikenter på Parallelvej og passagerere i toget. Og ikke mindst bliver den fredede Amtmandsbolig med foranliggende haveanlæg synlig. Da hele anlægget er åbent for offentligheden kan man fra f.eks. teatret og Mammutpladsen tage en smutvej på gangstierne enten langs eller i haven til shoppingcentret Metropol, eller man kunne vælge at slå sig ned i den smukke have med tæppe og picnickurv. 19

20 20

21 Byen bindes sammen Syd for jernbanen og Parallelvej ligger flere store boligkvarterer omkring et grønt strøg, der rækker helt ud i det åbne land. Inde mod byen ender dette grønne strøg i Svanelundsparken og Folkeparken, umiddelbart syd for det nye teater, men med jernbanen og Parallelvej som barriere. Fra boligkvartererne er der derfor stort set kun adgang via trafikvejene udenfor bymidten og ikke hvad der ville være den mest direkte vej som en forlængelse af hovedstien op gennem det grønne strøg. Det ville være et stort bidrag til liv og aktiviteter i bymidten, hvis der kunne åbnes for en forbindelse under Parallelvej og jernbanen til de sydlige boligområder. Her kunne man sikkert og hurtigt cykle eller gå ind til et af mest dynamiske steder i byen, og således opleve, at bymidten rækker ud til og er tilgængelig fra alle steder i byen. Er sådan en tanke mon urealistisk? Vender vi tilbage til regnvandet, mangler nu kun at få det opsamlede og akkumulerede vand helt fra Sct. Olai Plads, ned over Strømgade, Springvandpladsen og Mammutpladsen til det store bassin ved Amtmandshaven, ledt over til regnvandssøerne i Folkeparken. Og det kræver en underføring under netop Parallelvej og jernbanen. Hvis denne underføring udvides til en lysåben og indbydende tunnel på minimum 10 meter i bredden, med trapper op til perroner og busterminal, så tunnellen samtidig bliver sikker forbindelse mellem jernbanens og busterminalens perroner, er flere udfordringer løst med ét greb. Tunnellen er bred nok til at indeholde både cykelsti, gangareal og regnvandsrende med bede. Med en tunnel som beskrevet bliver Hjørring samlet som by. Tunnellen bryder den barriere, som jernbanen og Parallelvej altid har udgjort, og det giver mening at benytte den, man går eller cykler fra den grønne park og direkte ind i byens mest aktive område - bymidten med nyt teater, klimatilpassede og renoverede gader og pladser, der med hvert deres udtryk appellerer til udforskning og ophold. Sanseindtryk og oplevelser. Byrum og grønne parker. Aktivitet og ro. Kultur og hverdagens transport. Mange mennesker og få. Med alt dette koncentreret på et let tilgængeligt, aflæseligt og overskueligt sted, tror vi på at Hjørrings bymidte vil blive et fantastisk sted at opholde sig, uanset hvem man er. 21

22 BYDELSSTRA HJØRRING BY SCT. OLAI PLADS STRØMPLADSEN STRØMGADE P. NØRKJÆRS PLADS SPRINGVANDSPLADSEN MAMMUTPLADSEN VENDSYSSEL TEATER VENDSYSSEL TEATER METROPOL AMTMANDSHAVEN PARALLELVEJ 22

23 03. Idéskitser 23

24 Sct Olai Plads Bakke KT Nedkørsel KT KT

25 Sct. Olai Plads Sct. Olai Plads foreslås omlagt som vist på situationsplanen med mere grønt og regnvandsbede til opsamling af regnvand. En eksisterende overdækket scene og grillbar på Sct. Olai Plads foreslås flyttet, så udsigten til Sct. Olai Kirke fra Strømgade genetableres. Under Sct. Olai Plads ligger en kælderparke ring, der i dag er mørk og opleves utryg. I forbindelse med en omlægning af pladsen kunne der indtænkes lysåbninger i terræn dækket, så parkeringskælderen blev mere imødekommende og tryg. 25

26 Tværsnit 1:400 Planudsnit 1:500 26

27 Sct Olai Plads Bakke KT Nedkørsel KT KT Trappe Kilde Bakke KT Strøm Pladsen Udeservering KT OK KT Vand Rende Stokbrogade Strømpladsen Området i den nordlige del af Strømgade foreslås omdannet til en plads med et stort bassin, hvor den eksisterende kilde vil få sit fremtidige udspring. Kilden vil konstant levere vand, om end i små mængder, der ledes mod Springvandspladsen. Bassinet foreslås udformet som et smukt bakkelandskab, der kan bruges til leg i både våde og tørre perioder. Det er kun i perioder med regn, at der vil være vand i bassinet. I forbindelse med etablering af plads og bassin foreslås det ligeledes, at trappen til parkerings- kælderen gives en ny og mere imødekommende udformning. Kunstværket øverst i Strømgade flyttes til en ny placering. 27

28 Udstilling Udstilling Udstilling Udstilling Udstilling Udstilling Regnbed Regnbed Bænk Bro Regnbed Kilde Bænk Bænk Udeservering Bro Udeservering Udstilling Udstilling Bænk Regnbed Bro Udstilling Udstilling Udstilling Regnbed Udstilling Udstilling 28

29 Fremtidens Strømgade Strømgade Strømgade (og Springvandspladsen) er begunstiget ved at have syd- og eftermiddagssolen på østsiden. Med forslaget til ændring af Strømgade er muligheden for udeservering styrket. Den anden side af Strømgade gives et løft ved at regnvandet primært ledes i den vestlige side af Strømgade i åbne bede og bassiner. Samlet set gøres Strømgade grønnere med et helt nyt udtryk, der forhåbentlig vil pirre nysgerrigheden og trække flere mennesker til den del af bymidten. 29

30 P. Nørkjærs Plads Vand Rende Vand Rende 25 30

31 P. Nørkjærs Plads P. Nørkjærs Plads, med Bjørn Nørgaards store skulptur-anlæg, ligger lidt skjult i bybilledet og kan derfor være vanskelig at finde for førstegangsbesøgende, der ikke har et ærinde på pladsen, eller på Vendsyssel Kunstmuseum. Det foreslås derfor at synliggøre forbindelserne til Strømgade og Springvandspladsen med åbne vandrender for at lede besøgende ind på pladsen. For at forstærke oplevelsen af P. Nørkjærs Plads foreslås det, at de tre eksisterende passager forskønnes med f.eks. grønne vægge som for eksempel på de viste referencefotos. 31

32 Vand Rende Regnbed KT Springvands Pladsen Hjørring Rådhus KT Ringen Siddekant KT Vand Rende 32

33 Springvandspladsen Springvandspladsen er midtbyens centrale plads og krydspunktet mellem mange af midtbyens gader. Her har vandet altid været tilstede, i dag ved et granitbassin, der indgår som en del af kunstværket Ringen Det foreslås, at pladsen ændres og udformes som en endnu større skål end i dag, og den vil derved kunne håndtere mere regn end tilfældet er i dag. Siddeplinten skal desuden medvirke til at holde på endnu mere regnvand. Pladsen gøres mere grøn og det eksisterende kunstværk - med sine stærke referencer - tænkes ind i den nye udformning af pladsen. Der etableres yderligere en siddeplint til ophold og leg som vist på planudsnittet. Skål og siddeplint vil kunne danne en reference til og samspil med Rådhusets cirkulære byrådssal, der skyder sig ud over pladsen. 33

34 34 legenicher Mammut pladsen portal sol og læ Udastillingsnicher rutsjebane Regnbed Multibane nedsænket 8p 6p 8p 6p 7p 8p Grill Vand Rende Scater forløb Scater forløb Restaurant Legekæden Pizza Kiosk 8 p 7p 10p 10p 12p 6p 9p 6p 5p 2p 2p 4p 5p 5p 5p kulturplads Teater og oplevelseshus

35 Collage af fremtidigt scenarie Mammutpladsen Mammutpladsen er ikke i sig selv en smuk eller forventningsskabende overgang mellem gågaderne og Vendsyssel Teater. Det foreslås derfor, at Mammutpladsen gives et kvalitetsløft med større incitament til ophold og gående færdsel. Det oplagte sted er langs den vestvendte mur mod Jernbanegades baggårde, da det er den mest direkte forbindelse fra de mange passa ger fra Østergade og Springvandspladsen og leder direkte til den nye plads ved Vendsyssel Teater. Der foreslås en disponering af pladsen med åbne render til regnvand, regnvandsbede, bassiner samt områder til ophold og aktiviteter. Aktiviteter kunne være en nedsænket multi bane, der også kan fungere som regnvandsbassin ved skybrud, baner til skatere, rulleskøjter og trehjulede cykler, samt afslappede hænge-ud -faciliteter, der også understøtter de mere ikke-fysiske aktiviteter. Muren mod Jernbanegade-bebyggelsen foreslås aktiveret og ændret, så den kan skærme om bænke, anvendes til klatremur, parkour eller legeredskaber mm. og med passager, der leder over til Jernbanegade. De enkelte gårdrum kan anvendes til offent lige funktioner som f.eks. udeservering eller til private funktioner som tilfældet er i dag. Men der gives også mulighed for at opføre baghuse med facade i muren, dels for at fortætte Hjørring midtby, men også for at højne kvaliteten af væggen mod Mammutpladsen og gøre den væsentligt mere spændende og interessant. 35

36 36

37 Udvidelse af Teaterpladsen For at understrege sammenhængen mellem teatret og de omkringliggende, gader Brinck Seidelins Gade og Asylgade, og for at lede forbipasserendes opmærksomhed op mod midtbyen, foreslås det, at Asylgade og Brinck Seidelins Vej belægges med de samme brændte teglsten, der er anvendt til Teaterpladsen. Udover at understrege sammenhængen til midtbyen vil teateret opleves at ligge på en større plads, der fremhæver bygningens størrelse og markante arkitektur. til levering af sceneudstyr, varetransport til teateret, taxaer og busser med besøgende til teateret. Samtidig vil den nye belægning på Brinck Seidelins Gade medvirke til lavere hastighed for bilkørsel. En tredje udvidelse af teaterpladsen kunne være en forlængelse af denne over Parallelvej for at skabe en direkte forbindelse fra stations området. Det er hensigten, at Asylgade lukkes for kørende trafik med etableringen af en ny vejadgang til Mammutpladsen, hvilket også vil styrke oplevelsen af bygningen mod Mammutpladsen. Der vil efterfølgende kun være lidt kørsel på den strækning 37

38 Foto: Realdania Byg Scater forløb KT Tra KT skaterbowl Sti KT skatebowl trappe til teater cykelsti Tunnel regnvandbassin KT

39 Amtmandshaven Nedenfor den nu renoverede Amtmandshave ledes regnvandet til den nuværende parkeringsplads ved politistationen, der foreslås omdannet til et skaterområde, der også vil fungere som et stort regnvandsbassin. Dette aktive og moderne anlæg bliver således en forlængelse af den gamle have ud mod Parallelvej, og skal derfor tilpasses til den i sit udtryk og formgivning. Bygningen, der har huset politistationen for udsættes nedrevet og parkeringspladserne ved den runde plads fastholdes i videst muligt omfang. 39

40 34.00 skatebowl trappe til teater cykelsti regnvandbassin gangsti trappe til busstation og perron Direkte huller til dagslys regnvandbassin trappe til perron cykelsti gangsti teater Stationsbygning Direkte hul til dagslys Direkte hul til dagslys elevator Handicaprampe regnvand Svanelunden 40 skatebowl

41 Direkte hul til dagslys trappe til perron og bus Stationsbygning elevator cykelsti gangsti regnvandsrende Direkte hul til dagslys trappe Stationsbygning Tunnel Der er i dag ikke særlig gode forbindelser mellem boligbebyggelsen og Folkeparken syd for Parallelvej og bymidten. mængderne, der ledes fra skaterområdet til den lavere beliggende Folkeparken, på den modsatte side af jernbanesporet. Det foreslås derfor, at der skabes en passage under Parallelvej, der også kan anvendes som sikker adgang mellem jernbanens perroner. Tunnelen gøres mindst 10 m bred, så den vil fremstå åben og imødekommende. Der etab leres trapper til perronerne og udskæres hul ler i terræn, så der kommer dagslys ned i tunellen. Der etableres regnvandsrende med bede i den ene side og cykelog gangsti på resten af arealet. elevator Tunellen udgør samtidig en væsentlig del af den samlede klimatilpasning i bymidten, da den vil blive udformet, så den også kan håndtere regnvands- 41 trappe

42