Prioriterede arter-baggrundsnotat til Naturkvalitetsplan 2013
|
|
- Kaare Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Prioriterede arter-baggrundsnotat til Naturkvalitetsplan 2013 Danmark har forpligtet sig til at standse tilbagegangen i biodiversitet inden år Kommunerne skal medvirke til det gennem naturkvalitetsplanlægningen, og i denne plan er der derfor fremhævet en række arter, som har en væsentlig del af den danske bestand i Syddjurs Kommune og derfor kunne kaldes kommunens ansvarsarter. De vil blive forsøgt tænkt ind i forvaltning, planlægning og naturpleje, og deres status fremover vil være et godt udtryk for, om Syddjurs Kommune bidrager til at sikre den danske artsrigdom. I forhold til resten af landet skiller den sydlige del af Syddjurs sig ud med et tørt og solrigt kystklima og de mange blomsterrige, sandede bakker med overdrev og sandmarker. Ved kysten findes rullestensstrande, klinter og skrænter, stedvis med kalkrig jord. De skridende skrænter huser en flora og fauna af enårige pionerarter, der koloniserer den bare sandjord, mens de stabile skråninger i flere tilfælde har været brugt som græsningsarealer i mange år og er levested for arter, der kræver stabile forhold. Mod nord, i Fjeld Skov og Løvenholm Skov findes resterne af et vidstrakt højmoseområde, der i dag er reduceret til mange små tørvemoser i skovlysninger. Det vil være alt for omfattende her at gennemgå alle arternes udbredelse, levesteder, bestande m.v., men der tegner sig et billede af, at arterne ikke er jævnt fordelt, men er koncentreret i område med store, sammenhængende naturområder uden intensiv landbrugsdrift. Kortet er lavet som en forsimplet oversigt over, hvor der i kommunen er en stor koncentration af sjældne arter samtidig med, at der i de udpegede områder typisk er en høj koncentration af værdifulde, artsrige naturtyper af høj naturkvalitet. Kortet er således et oversigtskort over de steder, hvor der er en høj koncentration af naturtyper med høj værdisætning kombineret med udbredelse af flere-mange sjældne arter. De sjældne arter er fra de artsgrupper, kommunen har adgang til data over (se nærmere forklaring nedenfor). Der ligger derfor ikke direkte statistiske, videnskabelige metoder bag udpegningen, men områderne er udpeget på baggrund af en god, solid felt-erfaring og mange besigtigelser samt alle tilgængelige naturdata. Kort 1: Kort over biodiversitetshotspots, altså områder, der rummer særligt mange truede arter. Disse naturmæssigt særdeles værdifulde arealer er generelt godt beskyttet. De fleste arealer er allerede beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, fredede områder og/eller Natura 2000 områder. Udpegningen af disse områder sætter derfor ingen begrænsninger eller arealrestriktioner for ejerne, andet end det den eksisterende lovgivning beskriver. Det er blot en synliggørelse af nogle områder, hvor kommunen i sin forvaltning ønsker at rette en særlig opmærksomhed på beskyttelsen af de sjældne arter. Udpegningen af prioriterede arter i Naturkvalitetsplan 2013 er foretaget på det videngrundlag kommunen har til rådighed, og inden for de artsgrupper, som kommunen vurderer, der i dag er tilstrækkelig viden om. Side 1
2 Metoden bag udpegningen af arter Der er taget udgangspunkt i artsgrupper, hvor kommunen har adgang til et rimeligt datagrundlag (planter, svampe, insekter/smådyr og fugle. Arterne er udvalgt efter følgende kriterier: Arten skal være sjælden eller sårbar, og have en væsentlig del af den danske bestand i Syddjurs Kommune Arten skal være påvirket af forhold, kommunen kan regulere Vidensgrundlaget skal være tilstrækkelig (her er således fravalgt mange sjældne arter på baggrund af manglende viden om status eller behov) Arter der er globalt sjældne, og som Danmark har en væsentlig bestand af den samlede population af, opprioriteres. Arterne er herunder opført efter tilknytning til naturtype. Arter, hvor en særligt stor del af den danske bestand findes i Syddjurs Kommune, står i kursiv. Det er hensigten, at der som udgangspunkt ikke dispenseres til aktiviteter, der forringer forholdene for nogen af de prioriterede arter, og at naturplejen rettes mod at sikre disse arter fremfor naturtyper og lokaliteter, der kun rummer mere almindelige arter. Blåhatjordbi, Okkergul pletvinge og Violetrandet ildfugl er 3 karakteristiske overdrevsarter. Side 2
3 Overdrev Smalbladet klokke, Hyldegøgeurt, Jensens vokshat og Nikkende kobjælde er alle arter, der især findes på ældre overdrev og som har en meget væsentlig del af den danske bestand i Syddjurs Kommune. Hyldegøgeurt vokser et enkelt sted på Mols og i øvrigt kun på Bornholm og Nordvestsjælland. Foto af Jensens vokshat: Rasmus Ejrnæs. Fugle Rødrygget tornskade Insektrige lokaliteter, slåen Mols, Ebeltoft Planter Glat Rottehale Græsning/slæt Sletterhage, kattegatkysten Planter Knop-nellike Græsning/slæt Sletterhage, Isgård, Begtrup Planter Kost-nellike Græsning/slæt Kattegatkysten, Begtrup Planter Hylde-gøgeurt Græsning/slæt Bogens Planter Lugtløs æblerose Græsning Mols, Jernhatten Planter Opret kobjælde Græsning/slæt Mols Bjerge Planter Bakke-gøgelilje Græsning/slæt Mols Bjerge, måske Skiffard Planter Nikkende kobjælde Græsning/slæt Ebeltoft, Boeslum Strand Planter Liden sneglebælg Skred Kattegatkysten Planter Aks-ærenpris Skred Østkysten Planter Smalbladet klokke Græsning/slæt Østkysten Smådyr Kommabredpande Fåresvingel Mols Bjerge Smådyr Okkergul pletvinge Lancetvejbred Sydlige del af kommunen Smådyr Guldhale Slåenkrat på overdrev Sydlige del af kommunen Smådyr Hvælvet løber Åben jord, også ler Kattegatkysten Smådyr Humlerovbille Kogødning april-juli Mols Bjerge Side 3
4 Smådyr Overdrevsskarnbasse Heste- eller kogødning Mols Bjerge Smådyr Lille hårmøgbille Sydvendte overdrev Trehøje Smådyr Lille lynggræshoppe Meget varmt mikroklima Mols Bjerge Smådyr Grøn mølugle Mælkeurt, lav vegetation Øer Smådyr Arctosa lutetiana Varme kalkoverdrev Jernhatten Smådyr Smalrandet humlebisværmer Blåhat Mols Bjerge Smådyr Nordlig fugleedderkop Varm skrænt uden græsning Lushage Smådyr Junimørkvingemåler Tørgræsland m. visse Mols Bjerge Smådyr Stor gødningsrovflue Kogødning på overdrev Mols Bjerge Smådyr Snyltemøgbille Gødning Mols Bjerge Smådyr Kejserrovbille Ådsler, kokasser, insekter Mols Smådyr Sankthansorm Lune blomstermarker Mols Bjerge Svampe Pseudombrophila ripensis Kokasser Stabelhøje, Agri Baunehøj Svampe Elegant parasolhat Gammelt overdrev Begtrup Røn Svampe Entoloma politoflavipes Gammelt overdrev Begtrup Røn Svampe Gråbrun vokshat Leret overdrev Elbjerg Svampe Røggrå køllesvamp Gamle overdrev Elbjerg Svampe Conocybe watlingii Kokasser Strandkær Svampe Rosenrød vokshat Leret overdrev Elbjerg Svampe Entoloma rhynchocystidiatum Tørt kalkoverdrev Begtrup Røn Svampe Vinter-stilkbovist Sandet kalkoverdrev Hoed Svampe Mørkstribet vokshat Overdrev Strandkær Svampe Navle-stjernebold Overdrev Strandkær Svampe Lille bægertragthat Overdrev Jernhatten Svampe Entoloma plebejum Kalkoverdrev Hoed Svampe Røggrå køllesvamp Overdrev Elbjerg Svampe Gråbrun vokshat Leret overdrev Elbjerg Svampe Jensens vokshat Overdrev Elbjerg, Fandens Hul, Jernhatten Svampe Rødmende vokshat Overdrev Elbjerg Svampe Trævlet vokshat Overdrev Elbjerg Svampe Grøngul vokshat Leret overdrev Elbjerg Svampe Indigo-rødblad Leret overdrev Vrinners Hoved Den imponerende smeltevandsdal Hålen er en del af de store overdrevsarealer i Mols Bjerge. Side 4
5 Sandmarker Klitperlemorsommerfugl er en af de sjældne sandmarksarter. Den kan som larve leve af enten alm. Stedmoderblomst eller Hundeviol. Stedmoderblomst er uhyre almindelig, mens hundeviol er sjælden og kun findes på gamle overdrev. Stedmoderblomsten er dog en dårligere foderplante, og de individer, der vokser op på den, er mindre levedygtige og er dårligere til at sprede sig til nye lokaliteter. I takt med at de gamle overdrev og hundeviolerne er forsvundet, er bestanden blevet mere og mere baseret på stedmoderblomster, og er derfor blevet fejlernæret og yderligere følsom overfor opsplitning af bestanden. Klitperlemorsommerfugl er derfor stærkt truet og findes næsten kun ved den Jyske vestkyst. I Syddjurs Kommune findes små bestande på sandede heder, bramarker og overdrev ved Ebeltoft, Feldballe, i Mols Bjerge, ved Korup Sø, Thorsager og Pindstrup. De enkelte delbestande er afhængige af, at blive forbundet med hinanden gennem etablering af nye sandmarker, der både huser stedmoderblomster og nektarplanter. Fotos: Morten D. D. Hansen. Fugle Agerhøne Sandet agerland Mols, Rønde Planter Vår-ærenpris Skred Kobberhage Planter Voldtimian Skred Østkysten Planter Merian Skred Østkysten Planter Trekløft Stenbræk Skred Kattegatkysten Smådyr Evighedsblomstugle Sandmarker m. gul evighedsblomst Mols Bjerge Smådyr Pimpinellekøllesværmer Alm. pimpinelle, blomsterflor Mols Bjerge Smådyr Klitsandjæger Varme kystskrænter, grusgrave Kattegatkysten Smådyr Overdrevsløber Sandmark Øer Smådyr Blåhathvepsebi Blåhat og Blåhatjordbier Mols Bjerge Smådyr Gråbåndet bredpande Sandmarker m. kællingetand Øer Smådyr Engblåfugl Smådyr Markperlemorsommerfugl Blomsterflor m. violer Ærteblomstrede, højst let græsning Mols Bjerge Mols Bjerge Smådyr Toliniet perikonmåler Blomstermarker m. perikon Ebeltofthalvøen Smådyr Blåhatjordbi Blomstermarker m. blåhat Mols, Ebeltoft Smådyr Violetrandet ildfugl Blomstermarker m. syre Mols, Ebeltoft, Feldballe Smådyr Hvidplettet voksedderkop Sand, helst på sydvendt skråning Kattegatkysten Smådyr Pelochrista infidana Sandmarker m. markbynke Mols Bjerge Smådyr Pyrausta porphyralis Sandmarker Lyngsbæk Smådyr Spættet bredpande Sølvpotentil, højst let græsning Kattegatkysten Smådyr Klitperlemorsommerfugl Violer, sandet jord Feldballe Bakker Side 5
6 Enge Engblomme har tidligere været en ganske almindelig plante i enge og moser, men er i drastisk tilbagegang over hele landet. I Syddjurs Kommune er der nu kun en enkelt lokalitet tilbage ved Mørke, hvor arten står meget fåtalligt, fordi græsningen er ophørt. Engblomme er meget dårlig til at komme tilbage, hvis den først er uddød på en lokalitet. Dette skyldes, at den kun sætter frø, hvis den bestøves af en særlig gruppe af fluer, Engblommefluer, der til gengæld kun bestøver Engblommer og lever af dens frø. Hvis blomsten bare en enkelt sommer ikke blomstrer, uddør fluen, og så kan Engblomme ikke længere formere sig på lokaliteten, men uddør efter et par år, når de sidste planter dør af alderdom. Mens mange andre arter kan forsvinde og dukke op igen, når forholdene bliver gode igen, uddør Engblommen altså permanent efter bare et enkelt dårligt år. Det er derfor vigtigt, at den sikres på lokaliteten, mens den stadig blomstrer. Foto: Jørgen Olesen. Planter Vibefedt Græsning/slæt Bogens Planter Engblomme Græsning/slæt Mørke Planter Tvebo star Græsning/slæt Ahl Hage, Mols Smådyr Isblåfugl Musevikke, ingen græsning Mols Bjerge Smådyr Engkøllesværmer Enge med kællingetand Mols, Mørke Heder Mariehøneedderkoppen er en af vore smukkeste og mest sjældne edderkopper. Den er globalt sjælden og truet i hele sit udbredelsesområde, og Danmark har en væsentlig del af den samlede verdensbestand. I Danmark findes den kun i Jylland, primært i Midt- og Sydvestjylland, men i Syddjurs Kommune findes også 3 små bestande på heder på Mols og i Skramsø og Granskov Plantager ved Stubbe Sø. Den lever i et halvt nedgravet, rørformet spind, der strækker sig ud i vegetationen og er specielt designet til at fange store biller, især skarnbasser. Den tåler ikke græsning, da spindet så bliver trådt i stykker, men trives med græsning i nærheden af levestedet, da gødningen fra dyrene tiltrækker skarnbasser. Heder nær skove, hvor der er en god bestand af hjorte, er klassiske lokaliteter, men de er ofte under tilgroning med opvækst af de omgivende træer. Det er afgørende, at plejen her foregår ved f.eks. tørveskrælning eller optrækning af træerne i stedet for nedgræsning. Foto: Morten D. D. Hansen. Planter Engelsk visse Sjældne forstyrrelser Mols Smådyr Stor sandspringer Skovveje med fint sand Strandkær Smådyr Nomada similis Sandede veje m. Panurgus banksianus Strandkær Smådyr Stregtæge Sand, varme Mols Bjerge Smådyr Mariehøneedderkop Sand, sydvendt skråning, gødning i nærheden Smådyr Hedemåler Sandmarker m. lyng og gyvel Mols Smådyr Violetbrun barkmåler Sandmarker m. lyng og gyvel Mols, Skramsø Mols Smådyr Lyngløber Sandet jord Mols Side 6
7 Moser Brunlig perlemorsommerfugl er endnu ret udbredt, men er som så mange andre dagsommerfugle i rivende tilbagegang. Den lever som larve på engviol i moser, og tilgroning på grund af ophørt græsning eller høslæt er årsagen til, at den forsvinder fra flere og flere steder. I Syddjurs Kommune findes den stadig omkring Nimtofte, på Mols, i Mårup og omkring Feldballe og de store plantager. Det er derfor særligt vigtigt at sikre græsning eller høslæt på disse lokaliteter. Flere af stederne er dog sikret en god pleje, men kæret langs Mårup Å er ikke, og er også væsentligt at sikre pleje på af hensyn til den store bestand af plettet gøgeurt og andre moseplanter. Planter Mygblomst Græsning/slæt Tvedkæret Planter Sumphullæbe Græsning/slæt Tved, Ahl og Øer Smådyr Stor rovedderkop Lysåbne, mosrige kær Skramsø Plantage Smådyr Brunlig perlemorsommerfugl Enge og moser med engviol Skramsø Plantage Smådyr Moseperlemorsommerfugl Tranebær og nektarplanter Langemosen Smådyr Orangehjulspinder Birkemose med blåtop Fjeld Skov Smådyr Bølleblåfugl Mosebølle, klokkelyng og tranebær Skramsø Plantage Smådyr Moserandøje Kæruld, star, græsser Mårup og Thorsager Næringsfattige og sure tørvemoser med tuekæruld og smalbladet kæruld er vigtige levesteder for de fleste af de sjældne mosearter, især Moserandøje, Bølleblåfugl, Stor rovedderkop og Moseperlemorsommerfugl. Skov/krat Brun pletvinge lever som larve på alm. Kohvede i åbne egekrat og på heder. De voksne kræver derudover rigeligt med nektarplanter i nærheden af ynglestedet. Den er rødlistet og findes i dag kun i Midt- og Nordjylland og på Djursland, hvor den har en række små bestande i og omkring Fjeld Skov. Det ser ud til, at det, der begrænser artens forekomst er tilgængelige nektarplanter i nærheden af ynglestedet. Det er derfor vigtigt, at der sikres et rigt blomsterflor i vejkanter og skovlysninger i området og gerne en del opvækst af egetræer på heder og overdrev i området. Side 7
8 Laver Lungelav Træstamme Ebeltoft Planter Tætblomstret hullæbe Gammelskov Kaløskovene Planter Ægbladet Fliglæbe Askeskov Havmølle Ådal Planter Glat Hullæbe Gammel løvskov Kaløskovene Planter Hulrodet lærkespore Gammel løvskov Rugård Planter Kantet kohvede Græsning/slæt Strandkær, Skovbjerg Planter Bjerg-perikon Gruset skov Rugaard Planter Tyndakset gøgeurt Gammel løvskov Kaløskovene, Jernhatten Smådyr Bøgeskovspinder Gammel løvskov Mols Bjerge, Kalø Smådyr Brun pletvinge Skovlysninger med kohvede og nektarplanter Fjeld Skov Smådyr Panzers træsaftsvirreflue Gammel, urørt løvskov Rugaard Smådyr Fyrre-træsmuldsvirreflue Gammel fyrreskov Skramsø Plantage Smådyr Stor kæmpejæger Lyse skove Lyngsbæk, Skramsø, Fjeld Skov Svampe Pseudobaeospora paulochroma Enebærkrat Strandkær Svampe Ramaria suecica Enebærkrat Strandkær Svampe Bronze-parasolhat Rig muldbund i krat/skov Strandkær Svampe Gulbladet tragtskørhat Ædelløvskov (bøg, eg, lind, hassel på muld/mineraljord) Rugaard Svampe Knippe-ridderhat Ædelløvskov (bøg, eg, lind, hassel på muld/mineraljord) Hestehaven Svampe Brungul vokshat Leret løvskov med ask og ahorn Rugaard Svampe Punktstokket vokshat Leret løvskov med ask og ahorn Rugaard Svampe Abrikos-koralsvamp Ædelløvskov (bøg, eg, lind, hassel på muld/mineraljord) Ringelmose Svampe Cortinarius cisticola Ædelløvskov (bøg, eg, lind, hassel på muld/mineraljord) Hestehaven Svampe Medusa-mørkhat Dødt ved af nåletræ Hvalskov Svampe Skællet kødpigsvamp Næringsfattig, ikke sur, nåleskov Skramsø Plantage Stor kæmpejæger er med et benspænd på 3 cm en af vore største edderkopper. Den er knyttet til næringsfattige og lyse skove og egekrat og findes derfor kun i næringsfattige egne i Midt- og Nordjylland og på Djursland Side 8
9 Strande Strandtudse er knyttet til lavvandede, solbeskinnede vandhuller, der ofte tørrer ud i løbet af sommeren. Det naturlige levesteder har været oversvømmelser i græssede ådale eller strandenge, men i dag er oversvømmelser på marker også væsentlige levesteder. Den er gået meget stærkt tilbage på grund af dræning og ophør af græsning, og findes især langs kysterne og i råstofgrave. I Syddjurs Kommune er der 4 bestande tilbage ved hhv. Dejret Øhoved, Strands, Fejrup og Øer. Bestanden ved Øer er muligvis uddød. Haletudserne lever helt inde i vankanten, og er meget lette ofre for rovdyr som gravænder og andre fugle. Hvis den kun yngler i et enkelt vandhul, vil et enkelt par gravænder kunne udrydde en hel generation på få timer. Det er derfor meget vigtigt, at den har et stort antal vandhuller at yngle i, så risikoen for at blive opdaget bliver mindre. Padder Strandtudse Lave vandhuller Øer, Dejret, Strands, Fejrup Planter Salep-gøgeurt Græsset strandoverdrev Fejrup Planter Eng-ensian Græsset strandeng Begtrup Planter Baltisk ensian Græsset strandeng Begtrup Planter Spidshale Græsset strandeng Ahl Hage Planter Skovvikke, var. Condensata Flintevolde Kattegatkysten Planter Stinkende storkenæb var. rubricaule Flintevolde Sletterhage, kattegatkysten Planter Hjorterod Tør skrænt Sletterhage Planter Smalbladet hareøre Græsset strandeng Ebeltoft Planter Stilket kilebæger Ydre strandeng Kalø Smådyr Rødbenet ninja Flintevolde Kattegatkysten Smådyr Flintespringer Flintevolde Kattegatkysten De tørre og golde stenvoldsstrande i Syddjurs huser flere sjældne arter som den særlige strandvoldsvariant af Skovvikke, condensata, og den lille springedderkop Flintespringer, der i resten af Europa lever i bjerge men her og på Samsø har en isoleret og unik bestand. Side 9
10 Vandhuller Løgfrø har tidligere været udbredt over hele landet, men er en af de padder, der er gået allermest tilbage. Det vurderes, at den er forsvundet fra omkring 98 % af dens kendte ynglevandhuller. Årsagen er tilgroning, næringsbelastning og udsætning af fisk eller ænder. Løgfrøen kræver rene, solbeskinnede vandhuller uden fisk. Udenfor yngletiden lever den nedgravet i jorden om dagen, og da den samtidig kvækker meget diskret, er det en art, de færreste har set. Syddjurs Kommune har med ca. 60 ynglevandhuller en af de få større bestande i landet. Det er dog ikke alle forekomster, det er realistisk at bevare. Der er 4 større delbestande ved Feldballe og omkring Nimtofte, som er store nok til at kunne bevares med en begrænset indsats. De små isolerede forekomster ved bl.a. Øer, Dejret, Krakær og Lyngsbæk er så små, at det vil kræve en uforholdsmæssigt stor indsats at ophjælpe dem, og de vil derfor ikke blive omfattet af en indsats. For de store bestande gælder dog, at de vil blive søgt opretholdt gennem oprensning og nyetablering af vandhuller. Padder Løgfrø Rene vandhuller Især Nimtofte og Feldballe Planter Liden Blærerod Næringsfattigt vand Tvedkæret, Skærsø Plantage Planter Slank blærerod Næringsfattigt vand Helgenæs, Skærsø Plantage Globalt sjældne arter Udover de nævnte arter, er der en række plantearter, der er globalt sjældne, selvom de er ret almindelige i Danmark. Det er kommunens opfattelse, at hver bestand af disse arter er væsentlige, og de er derfor også medtaget, selvom de ikke er truede i kommunen eller i Danmark. Planter Bleg fuglegræs Øvre strandeng Kalø, Fejrup Planter Dansk kokleare Ydre strandeng Kalø, Fejrup Planter Rødbrun kogleaks Strandeng Fejrup, Strands Planter Strandrødtop Strandoverdrev Kattegatkysten Planter Segl-sneglebælg Vejkanter, overdrev Ebeltoft, Jernhatten Planter Vandærenpris Vandhuller, moser Mols Side 10
Prioriterede arter-baggrundsnotat til Naturkvalitetsplan 2013
Prioriterede arter-baggrundsnotat til Naturkvalitetsplan 2013 Danmark har forpligtet sig til at standse tilbagegangen i biodiversitet inden år 2020. Kommunerne skal medvirke til det gennem naturkvalitetsplanlægningen,
Læs mereRapport til bestyrelsen 13. november 2012. Rasmus Ejrnæs, Lars Dyhrberg Bruun, Lasse Werling, Morten DD Hansen FAGLIG RAPPORT TIL BESTYRELSEN
SÆRLIGE OG TRUEDE Særlige arter og deres levesteder i Nationalpark Mols Bjerge ARTER OG DERES LEVESTEDER I NATIONALPARK MOLS BJERGE med forslag til kortlægning og overvågning Rapport til bestyrelsen 13.
Læs mereSJÆLDNE SMÅDYR I SYDDJURS KOMMUNE
SJÆLDNE SMÅDYR I SYDDJURS KOMMUNE Rapport til Syddjurs Kommune udarbejdet af Naturhistorisk Museum, Molslaboratoriet 1 SJÆLDNE SMÅDYR I SYDDJURS KOMMUNE Rapport til Syddjurs Kommune udarbejdet af Naturhistorisk
Læs mereFRA VIDEN TIL VIRKNING - BEDRE NATURPLEJE I LANDBRUGET
FRA VIDEN TIL VIRKNING - BEDRE NATURPLEJE I LANDBRUGET FORMÅL Fra blomstrende overdrev fyldt med sjældne dagsommerfugle til fugtige kær spækket med orkideer: ansvaret for plejen af mange af Danmarks mest
Læs mereBIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereTour de Nationalpark Mols Bjerge 29. maj 31. maj 2014 NaturSydVest
Tour de Nationalpark Mols Bjerge 29. maj 31. maj 2014 NaturSydVest Stort asketræ i Hestehave Skov. Foto: PF Indledning Denne rapport indeholder en kort sammenfatning af turen med NaturSydVest til Nationalpark
Læs mereSupplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016
23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse
Læs mereMPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015
Læs mereKender du naturen i Halsnæs?
Kender du naturen i Halsnæs? Natur og Udvikling Hvor lever rørhøgen? Rørhøgen hører til i det åbne land, hvor den yngler i rørskove. Rørhøge kan slå sig ned i alle typer af vådområder med en veludviklet
Læs mereTeknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som
Læs mereSærligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for
Læs mereBESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet
Læs mereNatur og miljø i højsædet
Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen
Læs mereSamsøtur 24. maj 26. maj 2013 NaturSydVest
Samsøtur 24. maj 26. maj 2013 NaturSydVest Indledning Denne rapport indeholder en kort sammenfatning af turen med NaturSydVest til Samsø den 24. 26. maj 2013. Vi var i alt 11 deltagere på turen, som var
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereBIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER
29. August 2016 Anne Eskildsen Naturkonsulent, PhD Nikkende kobjælde. Foto: Anne Eskildsen BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER HVORDAN BLIVER DER BÅDE PLADS TIL PRODUKTION, NATUR
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereLandskabet er under stadig forandring
Landskabet er under stadig forandring I det danske klima er løvskov den naturlige vegetation. Når landskabet ikke er skovklædt i dag, skyldes det, at jordbrug, plantager, bebyggelser og anlæg har fortrængt
Læs mereTeknik og Miljø. Dagsommerfugle. Naturkvalitetsplan
Teknik og Miljø Dagsommerfugle Naturkvalitetsplan 2010-2014 - i skove i Slagelse Kommune Registreringer 2012-2014 Forsiden Foto af Iris (dagsommerfugl) er fotograferet af Lars Hansen. Rapportens fotos
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereNotat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder
Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.
Læs mereLife IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet. Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent
Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent Biodiversitetsindikatorer til en effektbaseret naturtilskudsordning Pilotprojekt
Læs mereDispensation til rydning af vedplanter på hede på matr. 692 og 739 Brøns ejerlav, Brøns
Miljø og Natur Niels Lund Frifeltvej 42 6780 Skærbæk Direkte tlf.: +4574929295 Mail: cb1@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-49-18 Ks: LSJ 20. februar 2019 Dispensation til rydning af vedplanter på hede
Læs mereStrandtudsen i Vadehavsområdet
Strandtudsen i Vadehavsområdet - hvordan har den det? Vadehavsforskning 2015 Syddansk Universitet 15. april 2015 John Frikke Nationalpark Vadehavet Strandtudsen hvad er nu det? Strandtudsen hvad er nu
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård
Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj
Læs mereUdarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereVenø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereKolofon. Titel: Forslag til naturkvalitetsplan 2013. Syddjurs Kommune. Udgiver: Hovedgaden 77. 8410 Rønde. www.syddjurs.dk.
Forslag til Naturkvalitetsplan 2013 Kolofon Titel: Forslag til naturkvalitetsplan 2013 Udgiver: Syddjurs Kommune Hovedgaden 77 8410 Rønde www.syddjurs.dk År: 2013 Fotos: S. 4n, 12v, 17n, 18, 19, 25v, 26v,
Læs mereBilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig
side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige
Læs mereSAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
Læs mereBiodiversitet i Gladsaxe
gladsaxe.dk Biodiversitet i Gladsaxe Foto: Rikke Milbak 1 Hvad er biodiversitet? Biodiversitet er variationen i alt levende. Det gælder både selve arterne, men også deres gener og deres levesteder. En
Læs mereOm undersøgelsen. Feltundersøgelsen
Om undersøgelsen Feltarbejdet fandt sted i perioden fra primo juni til medio juli. Arealerne i denne undersøgelse ligger i to klumper hhv. umiddelbart vest for Randbøl Hede og ca. 3 km nord for ved landsbyen
Læs mereNaturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088
NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række
Læs mereNaturkvalitetsplan 2009. Natur, teknik og miljø
Naturkvalitetsplan 2009 Natur, teknik og miljø Indhold Hvorfor en naturkvalitetsplan? 4 Lovområder og internationale forpligtelser 8 Naturen i Syddjurs Kommune 12 Naturområdernes værdisætning 18 Naturområdernes
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning, oprykning af rødder, skrælning af træer og hedehøstning
Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning, oprykning af rødder, skrælning af træer og hedehøstning Billund Kommune og Skovselskabet Slauggård ApS, som ejer dele af Randbøl hede, har indgået
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs mereSTRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
Læs merePlejeplan for overdrev nord for Jernhatten
Plejeplan for overdrev nord for Jernhatten Syddjurs Kommune - September 2008 Yderligere information kan fås hos: Syddjurs Kommune Natur og Miljø Hovedpostadresse: Hovedgaden 77, 8410 Rønde Natur og Miljø
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.
Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008 Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (naturtyper). Biolog Bjarne Søgaard (arter). En status over naturens tilstand
Læs mere5. OVERDREV. Bevarelse. Oprindelse og anvendelse
5. OVERDREV Ordet overdrev betyder egentlig stenet udmark, hvor kvæget blev drevet på græs. Betegnelsen dækker tørre, græsningspåvirkede arealer, som det ikke har været muligt eller rentabelt at tage ind
Læs mereRØDLISTEDE ARTER I VORDINGBORG KOMMUNE
RØDLISTEDE ARTER I VORDINGBORG KOMMUNE 15. MAJ 2017 1. Formål med udarbejdelse af rødlister 2. Eksempler fra rødlisterne 3. Hvordan anvendes rødlisterne Foredragsholder: Carsten Horup Bille Formål med
Læs mereKolofon. Titel: Naturkvalitetsplan Syddjurs Kommune. Udgiver: Hovedgaden Rønde. År: 2013
Naturkvalitetsplan 2013 Kolofon Titel: Naturkvalitetsplan 2013 Udgiver: Syddjurs Kommune Hovedgaden 77 8410 Rønde www.syddjurs.dk År: 2013 Fotos: S. 5ø, 12v, 17n, 18, 19, 25v, 26v, 27v: Morten D.D. Hansen,
Læs mereTeknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereOPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Læs mereDer er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.
1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks
Læs mereBesøg biotopen Strand og Klit
Besøg biotopen Strand og Klit Lær biotoperne strand og klit at kende. Sand, salt, vind og varme giver planterne nogle vanskelig vilkår. Se hvilke overlevelsesstrategier planterne har udviklet. Strandbredden
Læs mereHABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015
Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer
Læs mereAktionsplan. Flyvesandet DK108
Aktionsplan Flyvesandet DK108 Udarbejdet af Annette Strøm Jacobsen og Niels Damm Ansvarlige partnere: Naturstyrelsen, Amphi International ApS Baggrund Denne plan beskriver de nødvendige aktioner i projektområdet
Læs mereNatura2000 Indsatsplan. Strandtudse
Natura2000 Indsatsplan Strandtudse Udarbejdet af miljøkonsulent Lars Hansen Kerteminde Kommune 2007 Indsatsplan for Strandtudse i Kerteminde Kommune Forekomst af Strandtudser i Kerteminde Kommune Strandtudsen
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2016
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2016 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2016 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,
Læs mereHELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)
LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som
Læs mereSmukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11
Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 51 Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs merePlejeplan for Jernhatten
Plejeplan for Jernhatten Syddjurs Kommune - September 2008 Plejeplan for Enebærstykket, Mols Bjerge Yderligere information kan fås hos: Syddjurs Kommune Natur og Miljø Hovedpostadresse: Hovedgaden 77,
Læs mereDen danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering
Læs mereDispensation til afbrænding af hedeareal
Dato 07-02-2019 Sagsnr: 773-2019-1866 Dispensation til afbrænding af hedeareal Morsø Kommune ønsker som led i naturplejen af foretage afbrænding af et 3 beskyttet hedeareal på matrikel 13k, 16o og 17d,
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 119 Storelung Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter
Læs mereSJÆLDNE SMÅDYR I SILKEBORG KOMMUNE
SJÆLDNE SMÅDYR I SILKEBORG KOMMUNE Rapport til Silkeborg Kommune Naturhistorisk Museum, Århus 1 SJÆLDNE SMÅDYR I SILKEBORG KOMMUNE Rapport til Silkeborg Kommune udarbejdet af Naturhistorisk Museum. Forfattere
Læs mereNaturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Læs mereForslag til Natura 2000-plan 2009-2015
Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster
Læs mereOverdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning
Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne
Læs mereN15-2 Hvordan beskyttes arterne i praksis? Medindehaver af Amphi Consult, Lars Christian Adrados
N15-2 Hvordan beskyttes arterne i praksis? Medindehaver af Amphi Consult, Lars Christian Adrados Min baggrund: Medgrundlægger af Amphi Consult i 1992; Formidlingserfaring rådgiver på en TV serie om padder
Læs merePlej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright
Læs merePlejeplan for Piledybet
Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2017
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,
Læs mereBiodiversitet. Dagsorden for mødet er: 0. Velkommen og bordrunde
Biodiversitet. Dagsorden for mødet er: 0. Velkommen og bordrunde 1. Naturstyrelsen orienterer om status og ideer til tiltag vedrørende biodiversitet herunder -Tiltag under naturpakken bl.a. hvor langt
Læs mereGeder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
Læs mereNY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING
FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige
Læs mereNatura 2000 handleplaner
Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides
Læs mereKlitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.
Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,
Læs mereHVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Læs mereBegtrup Vig og kystområder på Helgenæs
Natura 2000-ndleplan 2016 2021 Begtrup Vig og kystområder på Helgenæs Natura 2000-område nr. 51 Habitatområde H47 Titel: Natura 2000-ndleplan 2016 2021 Begtrup Vig og kystområder på Helgenæs Udgiver: Syddjurs
Læs mereVelkommen. Beskyttet natur i Skive Kommune. Uforstyrret natur = skov Skal vi pleje naturen? Uden drift forsvinder arterne. Naturen i landskabet
Velkommen Rita Merete Buttenschøn, n, Københavns K Universitet Foredrag arrangeret af Skive kommune og Folkeuniversitet, 17. januar, 2012 Naturen i landskabet Indledning lidt om beskyttet natur som produkt
Læs meretil gravning af 4 lavninger hvor der vil opstå lavvandede søer på mellem 500 og 2000 m 2 til løgfrø.
Hjørring Kommune Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Team Natur Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den
Læs mereMoser og enge. Højtstående grundvand
Moser og enge Enge kan være meget artsrige biotoper, mens moser ofte er fattigkær og har få forskellige arter. Her er tale om biotoper i tilbagegang på grund af bl.a. dræning. Moser og enge kan underinddeles,
Læs mereHvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES
Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES PUNKTER Konsekvenser for landbruget af en naturpark? Hvilke muligheder kan en naturpark
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelsesloven til rydning træer på beskyttet hede- og moseområde
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven til rydning træer på beskyttet hede- og moseområde Du har søgt om dispensation fra naturbeskyttelsesloven til fældning af træer på et beskyttet hede- og moseområde
Læs mereSTRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
Læs mereOVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE
OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereNatura 2000-handleplan Stubbe Sø
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra
Læs mereRigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær
RigKilde life Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær Lærervejledning til undersøgelser på eng og i rigkær. Klasse: 3. 4. klasse Fag: Natur og teknologi, billedkunst, dansk Varighed: 3-4 lektioner Introduktion
Læs mereForslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede
Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)
Læs mereHvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne?
Fotos: Henriette Bjerregaard og Chr. A. Jensen, NatureEyes Naturplaner for Natura 2000-områder Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne? Henriette Bjerregaard, Biolog Naturkontoret, Natura
Læs mereNotat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del
Bilag 22 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del Delområderne Tre af delområderne berører helt
Læs mereNatura 2000-planlægning ( )
Natura 2000-planlægning (2016-21) Møde med Fugleværnsfonden 23. april 2014 Almindelig ryle - Værnengene 1. Velkomst Dagsorden 2. Natura 2000 lidt om baggrunden 3. Hvad sker der lige nu og hvad kommer der
Læs mereHanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Læs merePå den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.
Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.
Læs mereKap Biologiske Interesser
Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår
Læs mere