FORELØBIGE RESULTATER INTEGREREDE INDSATSER I KOMMUNERNE - BESKÆFTIGELSE, SOCIAL OG SUNDHED INTEGREREDE INDSATSER BESKÆFTIGELSE, SOCIAL OG SUNDHED

Transkript

1 FORELØBIGE RESULTATER I KOMMUNERNE -

2 DISPOSITION 1. Projektets baggrund og formål 2. Projektets indhold og metode 3. Præsentation af borgertyper 4. Præsentation af 3 borgertyper snitfladeproblematikker og løsninger 5. Opsamling a) Tværgående snitfladeproblematikker b) Tværgående løsningsmuligheder 6. Spørgsmål til salen

3 PROJEKTETS BAGGRUND OG FORMÅL

4 STRATEGISK BAGGRUND (I) Udspillet om det nære sundhedsvæsen der er brug for at integrere sundhed i ældrepleje, beskæftigelsesindsats, daginstitutioner og skoler (forordet). 5 år efter reformen fortsat klare udfordringer i at få sammenhæng i indsatserne Intuitivt er der oplagte gevinstmuligheder - men fortsat svag dokumentation Behov for modeller, der kan testes af i en større kreds af kommuner

5 STRATEGISK BAGGRUND (II) Behovet aktualiseres yderligere af FØP/Fleks-reform En meget detaljeret reform, hvor omdrejningspunktet er unge og hvor middelet blandt andet er tværgående rehabiliteringsteam med regional sundhedskoordinator Området vil få stor politisk bevågenhed i takt med at reformen skal implementeres Kommunerne må mønstre en offensiv tilgang og komme med nogle konkrete bud på, hvordan reformen kan omsættes til resultater

6 FORMÅL MED PROJEKTET KL ønsker at understøtte kommunernes arbejde med at sikre et helhedsorienteret indsats til folk uden for arbejdsmarkedet Formålet er således at Kortlægge barrierer for at yde en integreret indsats At udvikle organisatoriske og økonomiske modeller, som understøtter en integreret indsats

7 17 KOMMUNER DELTAGER I PROJEKTET Esbjerg Frederiksberg Halsnæs Herning Horsens Jammerbugt Kalundborg Kerteminde København Middelfart Næstved Randers Rebild Roskilde Silkeborg Skive Aabenraa

8 PROJEKTETS INDHOLD OG METODE

9 INDEHOLDER 4 DELPROJEKTER 1. Dataanalyse a) Registeranalyse på kroniske sygdomme og kræft samt psykiske lidelser 2. Opstart og lokale data a) Opstart afdækning af eksisterende viden og workshops med kommunerne b) Indsamling og analyse af lokale data 3. Kortlægning a) Casebesøg i 7 kommuner borgerforløb og god praksis b) Udarbejdelse af notater god praksiseksempler og snitfladeproblematikker 4. Modeludvikling a) Udvikling og kvalificering af modeller i samarbejde med kommunerne b) Udarbejdelse af præ-business cases

10 STATUS Delprojekt 1 - er i gang med registeranalyserne Delprojekt 2 er færdig med opstart og skal i gang med indsamling af lokale data Delprojekt 3 - har gennemført alle casebesøg - Præsenterer de første umiddelbare indtryk og resultater i dag jeres input medtages i det videre arbejde - Præsentation og kvalificering af resultater for kommunerne i næste uge - I gang med afrapportering Delprojekt 4 dataindsamling færdig, skal i gang med modeludvikling

11 BORGERTYPER 3 EKSEMPLER SNITFLADEPROBLEMATIKKER OG LØSNINGSMULIGHEDER

12 7 BORGERTYPER 6 borgertyper er afprøvet i kommunerne 1. Mænd med fysiske lidelser (muskel-skeletsygdomme) 2. Kvinder med psykiske lidelser over 40 år 3. Unge med psykiske lidelser 4. Kombination af fysiske og psykiske lidelser 5. Diffuse lidelser med tendens til livsstilsudfordringer 6. Unge med psykiske lidelser med en kombination af misbrug 7. Unge kronikere med livsstilsudfordringer Udarbejdet på baggrund af undersøgelser og drøftelser med kommunerne

13 KVINDER MED PSYKISKE LIDELSER OVER 40 ÅR (I) Hovedudfordringer: Kvinder der på papiret ser stærke ud pga. uddannede og lang varighed på arbejdsmarkedet De er typisk ansat i kommunen Tid Tidlig opsporing central 8 uger er ofte for sent Hyppig opfølgning central, så det ikke går for hurtigt ned af bakke, og man kan sætte ind i tide IT-systemer Målgruppe karakteristika: Sygedagpengemodtagere Både diagnosticerede og ikkediagnosticerede Både lettere og tungere psykiske lidelser. Mellemlang uddannelse (socialrådgivere, folkeskolelærere, pædagoger sygeplejersker) Stærk arbejdsmarkedstilknytning.

14 KVINDER MED PSYKISKE LIDELSER OVER 40 ÅR (II) Snitfladeproblematikker: Der kan være ventetid ifht udtalelse fra praktiserende læge Der kan være ventetid i regionen ifht behandling i distrikts psykiatri Der er ingen systematisk samarbejde og kontakt mellem region og jobcenter Der er ikke nødvendigvis fælles mål for borgeren mellem læge og jobcenter hvilket forsinker processen Der er ikke tæt samarbejde med a-kasse og har ikke fælles mål for borgeren Der er ikke systematisk kontakt mellem kommunens institutioner/kontorer og jobcenteret, når ansat med psykiske problemer ifht behov for hurtig og tidlig indsats

15 KVINDER MED PSYKISKE LIDELSER OVER 40 ÅR (III) Løsningseksempler: I Roskilde har man i forbindelse med TTA etableret parallelindsats som indeholder tidlig indsats, tilknyttede psykologer og jobkonsulenter i teamet I Næstved har man etableret tæt samarbejde med læger, og har udviklet en uopfordret statusattest, så kommunen kan få kendskab til borgeren inden 8 uger I Kerteminde har man organiseret sagerne omkring de praktiserende læger for at sikre tættere samarbejde I Frederiksberg Kommune har man formuleret vurderingskriterier/ risikofaktorer som er kendte blandt alle medarbejdere kompetenceudvikling Flere kommuner arbejder mod at borgerne skal have én kontaktperson Flere kommuner har fokus på at opkvalificere sundhedspersonale til at håndtere den tungere målgruppe

16 DIFUSE LIDELSER (I) Hovedudfordringer: Svært at se hvilke borgere, som kan blive en potentiel lang sag Tid og hyppig opfølgning er central for sporing af borger i risikogruppe Tør ikke tage den svære samtale Realistisk forventning til job Tale om livsstil og psykiske lidelser Manglende tilbud med fokus på livsstil I nogen kommuner sundhedstilbud kun til borgere over 65 år Tager tid at få indblik borgernes egentlige problemer Medicinering: over/fejlmedicinering + selvmedicinering IT-systemer Målgruppe karakteristika: Sygedagpengemodtagere evt med pendling ml. ydelser Ikke-diagnosticerede lidelser Fokus på det fysiske helbred, mens udfordringen reelt er i det mentale helbred Har en vis grad af arbejdsmarkedstilknytning Tendens til livsstilsudfordringer: (overvægt, ryger, drikker, rod I økonomien mm)

17 DIFUSE LIDELSER (II) Snitfladeproblematikker: Samarbejdet med den praktiserende læge Samarbejde og dialog om muligheder: Sparringspartner om hvad der evt. kan gøres pt. også inden udredning ved speciallæge Er central ifht undgå at der går for lang tid ikke fælles mål Har den sundhedsfaglige tilgang til at spotte og synliggøre behov for at iværksætte forebyggelse Ventetid på udredning fra regionen Ventetid til afgørelser på arbejdsskader Ikke systematisk koordinering og dialog mellem sundhedscenter og jobcenter om borger Samarbejde med a-kasser fokus på tidlig indsats så undgå lang varighed

18 DIFUSE LIDELSER (III) Løsningseksempler: Næstved - materiale til lægerne om tilbud i kommunen Randers forløbskoordinator så tidlig indsats, parallelindsats og fokus på tilbagevending til job Roskilde fast jobcentermedarbejder, der screener borgeren Flere steder, mærkning af borger, så visitationen kan fange dem i tide Flere steder; rehabiliteringsteams, hvor tværfaglig samarbejde og fokus på helhedsorienteret indsats Flere steder brug af rundbordssamtaler med relevante parter (praktiserende læge, sagsbehandler, virksomhedskonsulent, ergoterapeut m.fl.)

19 UNGE MED PSYKISKE LIDELSER (I) Hovedudfordringer: Flytter meget rundt mange er hjemløse derfor tilknyttet en lang række problematikker Overgangen til voksne, nogen unge så dårlige at voksen paragraffer ikke passer hvis evt. udvikling som 12-årig Mangler tilbud, som kan imødekomme disse eksempler. Kan ikke håndtere flere sagsbehandlere Har behov for særlig fokus, men svært når sagsbehandlerne ikke kender dem Behov for sagsbehandlere, der har specialisere sig i ungdomsproblematikker IT-systemer Målgruppe karakteristika: Kontanthjælpsmodtagere Mænd og kvinder (under 30 år) Diagnosticerede og ikke-diagnosticerede lidelser Ingen uddannelse Svag eller ingen arbejdsmarkedstilknytning Livsstilsudfordringer: (Selvmedicinering, alkohol, hash, stærkere stoffer, rod i økonomien mm.)

20 UNGE MED PSYKISKE LIDELSER (II) Snitfladeproblematikker: Ventetid på psykiatrisk behandling Samarbejde med praktiserende læger ikke altid enighed om indsats Samarbejde med UU ikke altid fælles mål, klarhed om ansvarsfordeling, kendskab til parallelle indsatser og udveksling af oplysninger Ikke systematisk kommunikation og overdragelse fra børne/familieafdelingen Overgang til andre kommuner - sagsoverdragelse Manglende systematisk samarbejde med ydelseskontoret

21 UNGE MED PSYKISKE LIDELSER (II) Løsningsmuligheder: Frederiksberg har gode erfaringer med at sikre strukturer der muliggør en god kommunikation og samarbejde mellem kommunale forvaltninger grøn bølge I Frederiksberg Kommune har man formuleret vurderingskriterier/ risikofaktorer som er kendte blandt alle medarbejdere Flere har etableret fast mentorordning til de unge Flere kommuner har erfaring med, at det er vigtigt at fokusere på motivation Flere kommuner har etableret rundbordssamtaler mellem relevante forvaltninger Flere kommuner har samarbejde med fagpersoner med psykiatrisk kendskab evt. gennem regionen

22 OPSAMLING TVÆRGÅENDE SNITFLADEPROBLEMATIKKER OG LØSNINGSFORSLAG

23 TVÆRGÅENDE SNITFLADEPROBLEMATIKKER TID! Systemartisk samarbejde, fælles mål for borgerne og sparringspartner (læger, a-kasser, kommunale forvaltninger) Koordinering af hvornår indsatser og initiativer skal igangsættes Ventetid på afklaring og erklæringer fra region Kendskab I virksomhederne (også kommunens egne institutioner og forvaltninger) til sundhedstilbud Systematisk samarbejde med virksomhederne ifht at spore borgere med behov for forebyggende indsats Fælles og flere effektmål, synergier og gevinster i flere forvaltninger

24 TVÆRGÅENDE LØSNINGSFORSLAG Systematisk og formaliseret samarbejde med praktiserende læger Én kontaktperson blandt involverede sagsbehandlere Tværgående teams der sikre helhedsorienteret indsats og rundbordssamtaler Forløbskoordinator Formulering af fælles vurderingskriterier/risikofaktorer og markering i sagssystem, så borgere spottes allerede i visitationen Ekstra ressourcer til at screene borgere i visitationen Systematisk samarbejde med virksomheder ifht forebyggelse

25 SPØRGSMÅL TIL SALEN

26 SPØRGSMÅL 1. Hvordan kan sundhedsindsatser bidrage til at borgerne kommer tættere på arbejdsmarkedet/i beskæftigelse? 2. Hvilke erfaringer har i med tværgående samarbejde, hvor jobcenter og socialforvaltningen indgår? 3. Hvilke erfaringer har I med at få styrket samarbejde med de privat praktiserende læger? 4. Hvilke erfaringer har I med udbredelsen af kendskabet til kommunens sundhedstilbud blandt virksomheder? 5. Hvilke erfaringer har I med samarbejde med virksomheder i forhold til opsporing af svage borgere (som minimum egen virksomhed opsporing)

27 7 BORGERTYPER

28 GRUPPE 1: FYSISKE LIDELSER (MUSKEL- SKELETSYGDOMME) Sygedagpengemodtagere Mænd (over 40 år) Kortere uddannelse Har høj grad af arbejdsmarkedstilknytning Evt. med kombinationslidelser eller risiko herfor Inden for brancher med hårdt fysisk arbejde: transportsektoren, industrien, bygge og anlæg samt rengøringsbranchen

29 GRUPPE 2: PSYKISKE LIDELSER Sygedagpengemodtagere Kvinder (over 40 år) Diagnosticerede og ikke-diagnosticerede Lettere og tungere psykiske lidelser Mellemlang uddannelse Har arbejdsmarkedstilknytning Brancher: undervisning, sociale institutioner og finansiering (ofte socialrådgivere, folkeskolelærere, pædagoger, sygeplejersker og plejepersonale)

30 GRUPPE 3: UNGE MED PSYKISKE LIDELSER Kontanthjælpsmodtagere Mænd og kvinder (under 40 år) Diagnosticerede og ikke-diagnosticerede psykiske lidelser Ingen uddannelse Svag eller ingen arbejdsmarkedstilknytning

31 GRUPPE 4: KOMBINATION AF FYSISKE OG PSYKISKE LIDELSER Kontanthjælpsmodtagere Mænd og kvinder (over 40 år) Ingen uddannelse Svag eller ingen arbejdsmarkedstilknytning

32 GRUPPE 5: DIFFUSE LIDELSER Sygedagpengemodtagere Ikke-diagnosticerede lidelser Fokus på det fysiske helbred, mens udfordringen reelt er i det mentale helbred Har en vis grad af arbejdsmarkedstilknytning Tendens til livsstilsudfordringer Overvægt Ryger Drikker Rod i økonomien

33 GRUPPE 6: PSYKISKE LIDELSER MED EN KOMBINATION AF MISBRUG Kontanthjælpsmodtagere Mænd og kvinder (under 30 år) Diagnosticerede og ikke-diagnosticerede lidelser Ingen uddannelse Svag eller ingen arbejdsmarkedstilknytning Livsstilsudfordringer: Selvmedicinering Alkohol Hash Stærkere stoffer Ryger Rod i økonomien

34 GRUPPE 7: UNGE KRONIKERE Mænd og kvinder (under 50 år) Diagnose såsom diabetes, KOL og hjertekarsygdomme Fast arbejdsmarkedstilknytning evt. løbende delvist raskmelding Livsstilsudfordringer: Ryger Drikker Overvægt

35 TAK FOR I DAG KL: Steen Rank Petersen Tlf: Mail: srp@kl.dk Rambøll: Pernille Brems Tlf: Mail: peib@r-m.com Rambøll: Kia Schou Borggaard Tlf: Mail: kisb@r-m.com