Velkommen til session 3

Transkript

1 Velkommen til session 3 Organisering af sammenhængende social-, sundheds- og beskæftigelsesindsatser Chefkonsulent Pernille Brems, Rambøll Mangement Consulting Konsulent Pia Damgaard Andersen, Rambøll Mangement Consulting Chefkonsulent Steen Rank Petersen, KL Ordstyrer: Konsulent Inger Suppli, KL

2 Samarbejde om rehabilitering af borgere udenfor arbejdsmarkedet Steen Rank Petersen, Chefkonsulent, KL Pernille Brems, Chefkonsulent, Rambøll

3 Kommunernes første fælles sundhedspolitik Med udspillet melder kommunernes sig for alvor ind i sundhedsvæsenet. Den brede rehabilitering er kommunernes adelsmærke. Den brede rehabilitering fordrer mere tværgående samarbejde mellem velfærdsområderne.

4 Kommunernes sundhedsopgaver Samarbejde på tværs om rehabilitering Palliation Borgerrettet forebyggelse Langsigtede forebyggelse Patientrettet forebyggelse rehabilitering Tidlig indsats kronisk sygdom I N D L Æ G G E L S E Opfølgning efter udskrivelse Genoptræning og rehabilitering

5 For mange er langvarigt psykisk syge og bliver førtidspensioner Stigning i antallet af førtidspensioner pga psykisk sygdom Ofte er der tale om lettere psykisk sygdom Jobcentrene oplever, at udredning eller behandling tager meget lang tid - og at disse borgerne ofte ikke får tilstrækkelig hjælp fra almen praksis og behandlingspsykiatrien Udviklingen i andelene i tilkendelser til førtidspension på grund af psykisk sygdom fordelt på aldersgrupper ( ) Kilde: Ankestyrelsens tilkendelsesstatistik Særligt problem med udredning af borgere med samtidigt alkoholeller stofmisbrug

6 Hvordan kan vi styrke samarbejdet om rehabilitering? Hvilke borgere uden for arbejdsmarkedet giver mening at samarbejde om? Hvad er de kritiske samarbejdsrelationer? Hvad er potentialet i forhold til at øge borgeres funktionsniveau og hvad kan det give af økonomisk råderum for kommunen. Hvilke erfaring har kommunerne allerede og hvordan kan disse erfaringer omstættes til bedre modeller for samarbejde på tværs af beskæftigelse og øvrige velfærdsområder?

7 Projekt om bedre modeller Registeranalyser af kroniske syge borgeres forsørgelsesgrundlag 15 år tilbage i tiden samt risiko for at ende på varig forsørgelse Analyse af lokale data Analyse af borgerforløb hvilke borgere er særligt interessante at samarbejde om og hvad er barriererne. Analyse af best practice som inspiration til modellerne

8 Hvilke borgere uden for arbejdsmarkedet er relevante at samarbejde om? 1. Borgere med kroniske sygdomme 2. Borgere med fysiske lidelser (muskelskeletsygdomme) 3. Borgere med psykiske lidelser 4. Unge med psykiske lidelser 5. Borgere med en kombination af fysiske og psykiske lidelser 6. Borgere med diffuse lidelser med tendens til livsstilsudfordringer 7. Unge med psykiske lidelser med en kombination af misbrug

9 Borgertype 1: Hvem er borgerne med kroniske sygdomme? Diabetes: Mænd, større andel med ikke-vestlig oprindelse, faglært, bopæl i Region Sjælland. Hjertekarsygdomme: Ældre mænd, ufaglært, bopæl i Region Nordjylland. Kroniske lungesygdomme: Kvinder, faglært, bopæl i Region Hovedstaden. Knogleskørhed og leddegigt: Kvinder, videregående uddannelse, bopæl i Region Midtjylland. Kræft Kvinder, videregående uddannelse, bopæl i Region Syd

10 Datagrundlag Udvælgelsestidspunkt: 1. januar 2007 Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed og leddegigt - Kræft - Psykiske lidelser: Tilknytning til arbejdsmarkedet

11 Kronisk syges forsørgelsesgrundlag Formål: Analyse af historisk forsørgelsesgrundlag. Forståelse af arbejdsmarkedstilknytning. Opdeling i arketyper. Figur 1: Fordeling af arketyper Den selvforsørgende Pendleren Kontanthjælpsmodtageren Den unge Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik Forskerservice

12 Hvad karakteriserer de 4 grupper af borgere med kroniske sygdomme? Den selvforsørgende: Ældre mænd, ufaglært, hjertekarsygdomme. Pendleren: Kvinder, videregående uddannelse, bopæl i Region Midtjylland, kroniske lungesygdomme og hjertekarsygdomme. Kontanthjælpsmodtageren: Kvinder, større andel med ikke-vestlig oprindelse, faglært, bopæl i Region Hovedstaden, største andel med diabetes. Den unge: Yngre kvinder, faglærte, bopæl i Region Midtjylland, kroniske lungesygdomme.

13 Hvad er sandsynligheden for at ende på førtidspension? Resultater: Borgere på kontanthjælp over størstedelen af perioden har næsten 8 gange større chance for at ende på førtidspension end gruppen af selvforsørgende. Etnicitet er ret afgørende. Ikke-vestlige indvandre har 2,2 større sandsynlighed for at ende på førtidspension end en med dansk oprindelse. En borgere med to kroniske sygdomme har 2,5 gange større chance for førtidspension end en borger, som kun har diabetes. For borgere med tre eller flere kroniske sygdomme er der næsten 3 gange større chance for førtidspension.

14 Diagnosers betydning for førtidspensionering Borgere med hjertekar sygdomme har 1,38 gang større risiko. Borgere med diabetes og hjertekar sygdomme har 1,64 gange større risiko. Borgere med KOL og hjertekar sygedomme har 2,49 gange større risiko.

15 Konklusion på dataanalyse ift. borgere med kroniske sygdomme Data bekræfter, at lange perioder på kontanthjælp udgør en fødekæde til førtidspensionering. Data supplerer med, at kronisk sygdom og antallet af sygdomme bidrager væsentligt til førtidspensionering Hvordan bidrager kronisk sygdom til længde på sygedagpengeperioden? Forebyggelse og rehabiliering som integreret element kan nedbringe afhængighed af offentlig forsørgelse

16 Borgertype 2: Hvem er borgerne med fysiske lidelser (muskel-skeletsygdomme)? Sygedagpengemodtagere Mænd (over 40 år) Kortere uddannelse Har høj grad af arbejdsmarkedstilknytning Evt. med kombinationslidelser eller risiko herfor Inden for brancher med hårdt fysisk arbejde: transportsektoren, industrien, bygge og anlæg samt rengøringsbranchen

17 Borgertype 3: Hvem er borgerne med psykiske lidelser? Sygedagpengemodtagere Kvinder (over 40 år) Diagnosticerede og ikke-diagnosticerede Lettere og tungere psykiske lidelser Mellemlang uddannelse Har arbejdsmarkedstilknytning Brancher: undervisning, sociale institutioner og finansiering (ofte socialrådgivere, folkeskolelærere, pædagoger, sygeplejersker og plejepersonale)

18 Borgertype 4: Hvem er de unge med psykiske lidelser? Kontanthjælpsmodtagere Mænd og kvinder (under 40 år) Diagnosticerede og ikke-diagnosticerede psykiske lidelser Ingen uddannelse Svag eller ingen arbejdsmarkedstilknytning

19 Borgertype 5: Hvem er borgerne med en kombination af fysiske og psykiske lidelser? Kontanthjælpsmodtagere Mænd og kvinder (over 40 år) Ingen uddannelse Svag eller ingen arbejdsmarkedstilknytning

20 Borgertype 6: Hvem er borgerne med diffuse lidelser? Sygedagpengemodtagere Ikke-diagnosticerede lidelser Fokus på det fysiske helbred, mens udfordringen reelt er i det mentale helbred Har en vis grad af arbejdsmarkedstilknytning Tendens til livsstilsudfordringer Overvægt Ryger Drikker Rod i økonomien

21 Borgertype 7: Hvem er de unge med psykiske lidelser med en kombination af misbrug? Kontanthjælpsmodtagere Mænd og kvinder (under 30 år) Diagnosticerede og ikke-diagnosticerede lidelser Ingen uddannelse Svag eller ingen arbejdsmarkedstilknytning Livsstilsudfordringer: Selvmedicinering, alkohol, hash, stærkere stoffer, ryger, rod i økonomien mv.

22 Kritiske relationer i forhold til rehabilitering centrale aktører

23 Kritiske relationer for de enkelte borgertyper Borgere med kroniske sygdommen: Sundhedscenter, jobcenter, socialforvaltning, praktiserende læge Borgere med fysiske lidelser: Sundhedscenter, jobcenter, praktiserende læge, arbejdsplads Borgere med psykiske lidelser: Jobcenter, socialforvaltning, praktiserende læge, psykiatri, evt. arbejdsplads (ofte kommunen) Unge med psykiske lidelser: Sundhedscenter, jobcenter, socialforvaltning, UU, Børne- og ungeforvaltning, egen læge, psykiatri, andre kommuner Borgere med en kombination af fysiske og psykiske lidelser: Sundhedscenter, jobcenter, socialforvaltning, praktiserende læge Borgere med diffuse lidelser: Sundhedscenter, jobcenter, praktiserende læge, speciallæge, evt. arbejdsplads Unge med psykiske lidelser evt. i kombination med misbrug: Sundhedscenter, jobcenter, socialforvaltning, UU, Børne- og ungeforvaltning, egen læge, psykiatri, andre kommuner

24 Konkrete eksempler på borgerforløb 50-årig mand med fysiske lidelser Juli 2010 September 2010 Oktober 2010 November 2010 Januar 2011 // April 2012 Maj 2012 Juni 2012 August 2012 Oktober 2012 December 2012 Jobcenter Borger sygemeld es pga. smerter i foden Borger har første samtale på jobcenter. Borger kategorisere s som 3 Henviser borger til ortopæd kirurg Telefonsam tale med borger. Borger kategoriser es fortsat om 3 Borger er til samtale på jobcenter Borger raskmeldes og overgår til dagpenge Borger sygemeldes igen pga. smerter i hofte Jobcenter anmoder om lægeerklær ing Samtale med borger. Borger kategoriseres 3, og henvises til undersøgelse hos egen læge Borger er til samtale på jobcenter. Borger kategoriser es som 2 Virksomhedskonsul ent inddrages, med henblik på at vurdere, om borger kan komme i virksomhedspraktik Borger henvises til virksomheds praktik 2 Sundhedsområde Borger går til sideløbende genoptræning i sundhedscenter pga. hoftelidelse 1 Socialområde Region Egen læge sender helbredsoplysninger til jobcenter Borger er hos ortopædkirurg Borger opereres Egen læge sender erklæring Egen læge henviser borger til speciallæge Speciallæge sender erklæring til jobcenter

25 Konkrete eksempler på borgerforløb 19-årig kvinde med psykiske lidelser kombineret med misbrug 2009/2010 Januar 2012 Juni 2012 Oktober 2012 Socialområdet Jobcenter Borger får sagsbehandler i jobcenteret 1 Borger overdrages gradvist fra børneområdet til voksenområdet Samtale med borger. Borger kategoriseres som matchgruppe 3 Bevilliger borger beskæftigelsestilbud for udsatte unge. Beder socialforvaltning om at lade borger følge af hjemmevejleder 8 Socialområdet kan ikke bevillige hjemmevejleder til at følge til indsats. 2 Løbende kommunikation mellem socialforvaltning, støttekontakperson og jobcenter 3 Borger for bevilliget støttekontaktperson jf. SL 99 Borger fritages for samtaler på jobcenter jf. LAB 18, stk. 3 Vurderer i samarbejde med borger, at borger ikke er klar til praktik alligevel Støttekontaktperson anmoder jobcenter om virksomhedspraktik til borger Anmoder om statusattest fra egen læge med henblik på at henvise borger til forløb i distriktpsykiatrien Bestiller neuropsykologisk undersøgelse Borger vurderes som ikke klar til beskæftigelsestilbud Sundhedsområdet 4 Region Egen læge henviser borger til Center for alkohol- og stofmisbrug Egen læge henviser borger til forløb hos psykiater Løbende kontakt til jobcenter og socialforvaltning om borger, som ofte ikke møder op til aftaler med læger, psykologer m.fl. Egen læge henviser til forløb i distriktpsykiatrien Neuropsykologisk undersøgelse Andre 5 6 7

26 På vej mod et forbedret samarbejde - Gode erfaringer fra kommuner

27 Kommunale erfaringer (fortsat) Hvad vil vi gerne opnå? Aktuel udfordring Kommunale erfaringer med virkningsfulde redskaber En koordineret indsats Manglende kendskab til sag i anden forvaltning Manglende kendskab til lovgivninger og muligheder i andre forvaltninger Manglende it-understøttelse Forløbskoordinator Mentorstøtte til udsatte borgere Faste procedurer og strukturer der understøtter samarbejdet Faste procedurer for tildeling af kontaktperson Rundbordssamtaler Overblik over relevant lovgivning Kommunale ressourcepersoner Inddragelse af kompetencer og tilbud i anden forvaltning Snævert fokus på muligheder og ydelser inden for egen forvaltning og lovgivning Brug af tilbud i kommunens sundhedscenter med fokus på KRAM-faktorer til borgere med livsstilsudfordringer Forløbskoordinator i sundhedscentret med fokus på at inddrage borgernes beskæftigelsesmæssige situation

28 Kommunale erfaringer (fortsat) Hvad vil vi gerne opnå? Aktuel udfordring Kommunale erfaringer med virkningsfulde redskaber Ledelsesmæssig opbakning Manglede fælles målsætning og prioritering Vanskeligt at fastholde fokus Udarbejdelse af fælles målsætninger, der giver rum for sektormålsætninger Aftale om fordeling af udgifter og mulig økonomisk gevinst Organisatorisk understøttelse Forskellig fysisk placering og travlhed Afsættes faste tidspunkter og rammer for hvem, der skal indgå i samarbejdet, hyppighed og konkrete tidspunkter for samarbejdet Dokumentation af effekter Manglende opstilling af effektmål Manglende it-understøttelse Udarbejdelse af resultatmål, der måles på og konkretisering af relevante målgrupper.

29 Det fremadrettede arbejde mod modeller Dimensioner Modelindhold Målgruppe Organisering Stratificering Fælles screeningskriterier Succeskriterier Overordnede rammebetingelser Løst koblet system, fast koblet system eller tæt koblet system Indsats Rammerne for indholdet i indsatserne brug af kommunernes eksisterende indsatser Effekter Opstilling af indikatorer for resultater og rammerne for dokumentation Ledelse Ledelsesmæssigt ansvar og fokus Procedurer It-understøttelse Finansiering Omkostninger ved indsatsen, forslag til hvordan eventuelle gevinster kan realiseres i de enkelte forvaltninger Lovgivningsmæssige rammer Tydelighed omkring de lovgivningsmæssige rammer, som modellerne fungerer indenfor. Herunder de aktuelle reformer på beskæftigelsesområdet.