Udgivet af Miljøbevægelsen NOAH, juli 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgivet af Miljøbevægelsen NOAH, juli 2002"

Transkript

1 Indkomst & forbrug miljø Udgivet af Miljøbevægelsen NOAH, juli 2002 Danskernes gennemsnitlige indkomster og forbrug stiger år for år. I dag forbruger en gennemsnits dansker godt dobbelt så meget som for 40 år siden. I 1960 kørte hver dansker i gennemsnit km i bil og spiste 65 kg kød. I år 2000 kørte vi km i bil og spiste 110 kg kød. Salget af køleskabe, fjernsyn, opvaskemaskiner osv. stiger. Selvom alle husstande efterhånden har anskaffet disse apparater, så fortsætter stigningen, fordi vi godt kan bruge flere apparater af samme slags i hver husholdning. Det er f.eks. ikke længere unormalt, at hver person i en familie har sit eget fjernsyn, sin egen computer og sin egen (mobil)telefon. Når indkomster og forbrug er steget år for år siden 2. verdenskrig, er der god grund til at tro, at stigningen vil fortsætte, hvis vi ikke gør noget for at modvirke denne udvikling. Det store forbrug har indflydelse på miljøet. Men det er ikke kun det samlede forbrug, som er interessant. Også for delingen af indkomster, og dermed muligheden for forbrug, har betydning. Dette debathæfte disku terer sammenhængen mellem indkomster, forbrug og miljø. Det gør vi ved at se på danske lav-, gennemsnits- og højindkomstgruppers forbrugsmønstre og den medfølgende miljøbelastning. Figur 1: Eksempler på forbrugsudviklingen i Danmark mio. stk. 3,5 3,0 TV 2,5 Køleskabe 2,0 1,5 Biler Vaskemaskiner 1,0 Video 0,5 Opvaskemaskiner Hjemmecomputer Mobiltelefoner 0,

2 Forbrug belaster miljøet Når vi bruger penge, tænker vi sjældent over, hvordan den vare vi køber er blevet til, eller på, hvilke konsekvenser produktionen har haft for miljøet. Men alle former for produktion - og dermed alt forbrug - har en miljøbelastning. Ordet miljøbelastning dækker over menneskets påvirkning af naturen og miljøet, f.eks. via råstofudgravning, indvinding af vand, udledning af spildevand og røg, såvel som spredning af slagger og giftige kemikalier. En vis miljøbelastning er uundgåelig. Vi har f.eks. behov for at opdyrke jord for at få noget at spise, og at fælde træer til fremstilling af møbler. Men det sker oftere og oftere, at miljøet belastes så meget, at det forringer eller ødelægger grundlaget for liv i et område. Det kan f.eks. ske ved bebyggelse i et naturområde, ved kemisk forurening af jord og grundvand, eller ved forurening af søer og vandløb med kemikalier eller næringssalte. I sidste ende er vores forbrug årsag til en miljøbelastning, både her i landet og i de dele af verden, hvor de importerede varer produceres. Den usynlige miljøbelastning Størstedelen af al miljøbelastning er usynlig for forbrugerne. Vi kan ikke se, hvor mange ressourcer en virksomhed har brugt, eller hvor meget omgivelserne bliver forurenet under fremstillingsprocessen. Virksomheden har måske underleverandører, som igen har brugt ressourcer og udledt forurening. Råstofferne til at fremstille en vare må nødvendigvis komme et sted fra. Det kan f.eks. være fra en mine eller fra land- eller skovbruget i et udviklingsland. Der er brugt materialer, energi og plads til at bygge fabrikkerne, ligesom der er brugt ressourcer til opførelse, drift og vedligeholdelse af butikken, hvor varen sælges. Dertil kommer transport af varen og alle dens delkomponenter. Hvordan kan man måle miljøbelastningen? Det er svært, for ikke at sige umuligt, at beregne et produkts totale miljøbelastning. I denne undersøgelse har vi derfor fokuseret på bestemte typer af miljøbelastning i forbindelse med forbrug. Vi måler forbrugets bidrag til energiforbruget, vandforbruget, arealbeslaglæggelsen og materialeforbruget ved at følge fire indikatorer 1 : Energi i kilowatt-timer (kwh), vandforbrug i kubikmeter (m 3 ), areal i kvadratmeter (m 2 ) og materialeforbrug i tons (t). Ved at se på disse udvalgte indikatorer, kan man få en idé om, hvorvidt forbrugets miljøbelastning stiger, falder eller er stabilt. Energiforbruget har vi valgt, fordi det bliver stadig mere problematisk at producere tilstrækkeligt med energi til at dække vores behov, og fordi energiforbruget er et globalt og stigende miljøproblem. Et stort energiforbrug gør det vanskeligere at omlægge energiforsyningen til vedvarende energi, som er den langsigtede og bæredygtige løsning. Atomkraft er ikke bæredygtig, bl.a. fordi ingen ved, hvor man skal gøre af det radioak tive affald. Vores energiforbrug er centralt i forbindelse med klimaændringerne, idet den nuværende energiproduktion med kul, olie og gas betyder udslip af CO 2, som er den drivhusgas, der bidrager mest til drivhuseffekten. Det årlige energiforbrug i Danmark er kwh pr. indbygger og vi udleder 12 tons CO 2 pr. indbygger her i Danmark. På verdensplan har hvert menneske i gennemsnit et energiforbrug på kwh og udleder 4 tons CO 2. Den næste indikator er arealbeslaglæggelse. Den er vigtig, fordi vi kun har et begrænset areal til rådighed. 1 At indikere betyder at angive eller vise. Valg af indikator forudsætter, at man forinden har gjort sig klart, hvilken proces man vil følge og hvilke mål man vil nå. En indikator skal både bruges til at belyse miljøbelastningen og være let at kommunikere til befolkning og beslutningstagere. 2

3 Jordens areal bruges til mange forskellige ting: Landbrug, skove, veje, boliger, erhverv, naturområder m.m. Danskere lægger beslag på mere areal end mange andre mennesker i verden. Eksempelvis lægger danskere beslag på store arealer i udviklingslandene til dyrkning af bomuld til tøjproduktion og til dyrkning af foder til Danmarks store kød- og mælkeproduktion. Den tredje indikator er vandforbruget, som især er et problem i forbindelse med de store byer. I Danmark indvinder vi årligt mio. m 3 vand. Den sidste indikator, vi inddrager, er materialeforbrug. Den type miljøbelastning er dels valgt, fordi forbrugs mønsteret i Danmark og den vestlige verden medfører et væsentligt større ressour ceforbrug end klodens øko systemer kan bære, dels fordi Danmark har et stadigt stigende affaldsproblem. Materialeforbruget udgør ikke kun vægten af det endelige produkt, men også alle de materialer, som er blevet flyttet eller anvendt undervejs i produktionen. Det årlige danske materialeforbrug er nu oppe på ca. 240 mio. tons svarende til 45 tons pr. dansker! Omtrent halvdelen af dette forbrug sker i udlandet, og kun 1/7 af materialemængderne når nogensinde ud til forbrugeren. Hvad er forbrug? I denne undersøgelse har vi defineret forbrug som privatpersoners forbrug. Det vil sige alle de ting, vi bruger penge på, både materielle ting som mad, tøj eller møbler og tjenesteydelser som at køre i tog, blive klippet eller gå i biografen. Offentligt forbrug er derimod ikke medregnet, så hospitalsophold og skolebøger tæller f.eks. ikke med. Et problem i forbindelse med undersøgelsen er, at vi kun kender forbruget i kroner. Vi kan se, hvad folk har betalt for en bestemt varekategori, men vi kender ikke mængden eller kvaliteten. Hvis en husstand har købt for 100 kr. kød, ved vi ikke, om de har købt dyr oksemørbrad eller 4 kg hakket flæskesmåkød på tilbud. Har en person brugt 200 kr. til tøj, ved vi ikke, om der er købt én god T-shirt, eller 4 billige. Lidt om statistiske undersøgelser Denne undersøgelse bygger på oplysninger om danskernes forbrug, som er indkøbt hos Danmarks Statistik. Man kan få adgang til mange statistiske oplysninger på Danmarks Statistiks hjemmeside: I statistiske undersøgelser regner man sjældent med familier, der jo kan være vanskelige at definere. I stedet bruges begreberne husstand og forbrugsenhed. En husstand er en gruppe personer, der bor sammen og har en høj grad af fællesøkonomi. Det er oftest familier. Størrelsen og sammensætningen af en husstand varierer meget, afhængigt af antallet af børn og voksne. Det siger derfor ikke så meget, at en husstand har et forbrug på for eksempel kr. om året, sålænge man ikke ved, om husstanden omfatter en eller flere personer. For bedre at kunne sammenligne husstande af forskellig størrelse og sammensætning har vi valgt at opgøre forbruget pr. forbrugsenhed. To personer, der bor sammen, behøver ikke hvert sit køleskab, bad, spisebord mv. Derfor tæller hver person i husstanden ikke som én person, men vægtes efter hvor mange, der bor sammen. Den første person over 14 år tæller for 1, efterfølgende personer over 14 år tæller 0,5 og børn op til 14 år tæller 0,3. En husstand bestående af 2 voksne og 2 børn under 14 år udgør derfor i alt 2,1 forbrugsenheder. I Danmark er der 3,7 mio. forbrugsenheder og et befolkningstal på 5,3 mio. I undersøgelsen har vi delt befolkningen op i 10 lige store dele (deciler) efter indkomst pr. forbrugsenhed. På de følgende sider præsenteres tre udvalgte deciler, som repræsenterer de fattigste, en gruppe med en gennemsnitsindkomst samt de rigeste. 3

4 Fattig i Danmark Gennemsnittet De fattigste 10% af Danmarks befolkning bor i husstande, som i gennemsnit tjener kr. pr. forbrugsenhed om året. Heraf går kr. til forbrug. Det er kr. om måneden. Til forskel fra andre grupper, sparer de fattigste sjældent op, men låner i gennemsnit kr. om året. Figur 2 viser fordelingen af de fattigstes forbrug. Andet 13% Fødevarer 16% Når vi hører om danskernes forbrug i medierne, bliver der ofte brugt gennemsnitstal. Gennemsnitsindkomsten i Danmark er kr. pr. forbrugsenhed, hvoraf kr. bruges til forbrug, mens kr. spares op. Det giver kr. til forbrug hver måned. I gennemsnit bor der 2,1 personer eller 1,5 forbrugsenhed pr husstand i Danmark, og der er 71 m 2 bolig til rådig hed pr. forbrugsenhed. Figur 3 viser fordelingen af gen nemsnittets forbrug. Fritid 17% Beklædning 6% Andet 14% Fødevarer 13% Beklædning 5% Fritid 16% Transport 12% Bolig 36% Bolig 35% Transport 17% Figur 2: Fordelingen af fattiges forbrug. Blandt de fattigste 10% består en husstand ofte af enlige, og der er flere kvinder end mænd. Der er mange arbejdsløse, studerende, pensionister og kontant hjælpsmodtagere blandt de fattigste 10%. I denne gruppe bor der i gennemsnit 1,7 person eller 1,3 forbrugsenhed pr. husstand, og der er i gennemsnit 55 m 2 beboelsesareal pr. forbrugsenhed. Mellem 1994 og 1998 faldt lavindkomst-husstandenes forbrug med 2%. De fattigste er med andre ord blevet fattigere i de seneste år. I samme periode forøgede de rigeste i Danmark deres forbrug med 16%. Figur 3: Fordelingen af gennemsnittets forbrug. Gennemsnitshusstanden bruger færre penge på offentlig transport end både de rigeste og de fattigste. I gennemsnit bruger hver forbrugsenhed kr. om året på egen bil og kun kr. på kollektiv transport. Blandt gennemsnitshusstandene findes med andre ord en udpræget brug af personbilen, set i forhold til ind komsten. Kategorien fritid i figur 2, 3 og 4 indeholder udgifter til f.eks. tv, computere, legetøj, sportsudstyr, biografer og restauranter. Tabel 1: Miljøbelastningen pr. forbrugsenhed fra bolig, fødevarer og transport for de fattigste 10%, for gennemsnittet, og de rigeste 10% i Danmark. * For fødevarer har vi kun kunnet beregne forbruget af areal for gennemsnittet. Areal til bolig udgør beboelsesareal, have og fællesarealer. Pr. forbrugsenhed Fattige Gennemsnittet Rige Transport Fødevarer Bolig Transport Fødevarer Bolig Transport Fødevarer Bolig Forbrug (kr./år) Energi (kwh/år) Areal (m 2 )* Vand (m 3 /år) 0, , , Materiale (t/år) 1,0 5,0 10 2,2 6,1 13 4,4 7,8 20 4

5 Rig i Danmark Fødevarer De rigeste 10% i Danmark har i gennemsnit en indkomst på kr. om året pr. forbrugsenhed, og der forbruges for kr. Det er kr. om måneden, hvilket er 21 2 gange mere end de fattigste 10% forbruger. Figur 4 viser hvad pengene går til. De rigeste sparer væsentligt mere op end gennemsnittet. Opsparingen er kr. pr. forbrugsenhed pr. år. Dertil kommer, at de rige oftest ejer deres egen bolig, hvilket betyder, at deres opsparing reelt er betydeligt højere. Fritid 17% Andet 13% Fødevarer 10% Beklædning 5% Figur 5 viser de tre indkomstgruppers udgifter til fødevarer. Hver forbrugsenhed bruger i gennemsnit kr. om året på mad og drikke. Det vil sige al slags mad og drikke (undtagen alkohol): Pasta, kartofler, kød, æbler, mælk, sodavand osv. De fattigste, gennemsnittet og de rigeste bruger henholdsvis 43, 52 og 65 kr. om dagen til fødevarer. kr./forbrugsenhed Transport 20% Bolig 35% Fattige Gennemsnit Rige Figur 4. Fordelingen af riges forbrug. Blandt de rigeste består en husstand gennemsnitligt af 2,3 personer, som svarer til 1,6 forbrugsenhed. Hovedind komsten kommer ofte fra en mand i den erhvervs aktive alder. Der er mange selvstændige, og uddannelsesniveauet er betydeligt højere end blandt de fattigste. De rigeste 10% har 93 m 2 bolig til rådighed pr. forbrugsenhed. De rigeste bruger mange penge kr. - på privatbilisme, og relativt få penge - kun 1460 kr. - på kollektiv transport. Det er godt 20 gange så meget til bilkørsel som til kollektiv transport. Udover at køre mere i bil end gennemsnittet, flyver de rige også længere (se figur 7). Mineralvand, læskedrikke, frugtsaft Kaffe, te, kakao Salt, krydderier, fedtstoffer Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is Kød og fisk Mælk, ost, æg Frugt og grønt Ris, brød, pasta, mel, gryn Figur 5: Fordeling af udgifter til fødevarer Fødevarepyramiden er ikke kun et billede på, hvordan vi bedst sammensætter en sund kost, den er også et billede på miljøbelastningen. Øverst i pyramiden finder vi kød, som er en af de fødevarer, som det kræver flest ressourcer at producere. Der skal bruges mellem 4 og 8 kg foder for at producere 1 kg kød. I midten af pyramiden findes flest produkter med middel miljøbelastning, f.eks. frugt og grøntsager. Nederst er fortrinsvis produkter med den laveste miljøbelastning: Korn, kartofler og ris. Tabel 1 viser, at i gennemsnit lægger en dansk forbrugsenhed beslag på m 2 landbrugsjord til fremstilling af fødevarer. Heraf ligger en del i andre lande. 5

6 Bolig Transport De tre indkomstgrupper bruger stort set den samme andel af deres forbrug på boligen, nemlig ca. 35%. Udgifter til boligen omfatter udgifter i forbindelse med boligen: Husleje, lån, vedligeholdelse, inventar til hjemmet og haven samt det daglige forbrug af vand, renovation, varme og elektricitet. Kort sagt alt, hvad der har med livet i en bolig at gøre. kr./forbrugsenhed Til trods for at de fattigste bruger færrest penge på transport, er det den gruppe der bruger flest penge på kollektiv transport. For alle grupper gælder, at der bruges flest penge på privatbilisme. Udgifterne til kollektiv transport er henholdsvis kr. for de fattig ste, kr. for gennemsnittet, og kr. for de rige. Bortset fra gang og cykling er kollektiv transport den mest miljøvenlige transportform. Den helt store forskel ses, når det handler om rejser. De rigeste flyver længere og kører mere i bil end nogen anden befolkningsgruppe kr./forbrugsenhed De fattige Gennemsnit De rige Boligudstyr El og varme Reparation, vand, affald 0 De fattige Gennemsnit De rige Husleje Andet Fly- og charterrejser Figur 6: Fordeling af udgifter til bolig. Boligen står for et stort forbrug af energi, materialer og vand. Der bliver brugt meget energi til elektricitet og opvarmning. Desuden bliver der brugt store mængder materialer til bygning og vedligeholdelse, lige som en stor del af det samlede vandforbrug bliver brugt i boligen. Tabel 1 viser, at de forskellige indkomst gruppers forbrug af energi, areal og materialer i boligen nogenlunde følger udgifterne i kroner. Derimod forbruger alle indkomstgrupper ca. samme mængde vand. Andre undersøgelser har vist, at der kan være stor forskel på den enkelte husstands vandforbrug. Det ser altså ud til, at vandforbruget mere er et spørgsmål om stil og personlige vaner end om indtægt. Kollektiv transport Bil Figur 7: Fordeling af udgifter til transport Selvom de rigeste bruger over 4,3 gange så meget på transport som de fattigste, så bruger de kun 3,5 gange så meget energi og 3,3 gange så meget areal til veje, jernbaner og parkeringspladser, mens de bruger 4,1 gange så mange tons materialer pr. forbrugsenhed. 6

7 Fremtidsscenarier Man kan sige, at vi er havnet i et dilemma med hensyn til økonomisk vækst og forbrugsstigning. På den ene side ved vi godt, at miljøet ikke kan holde til, at forbruget bliver ved med at stige. På den anden side bygger hele vores økonomiske og politiske system på konstant øko nomisk vækst og øget privatforbrug. Selvom vi kan se problemerne, er der ingen seriøse politiske over vejelser om at løse dem. Der er ingen, som med sikkerhed kan sige, hvilken retning udviklingen vil tage. Hvis miljøbelastningen ikke skal blive katastrofalt stor, er det vigtigt at vi væl ger en udvikling med mindre miljøbelastning. I koordi natsystemet nedenfor har vi tegnet fem mulige fremtidsscenarier, der er baseret på graden af økonomiske vækst (X-aksen) og graden af miljøbelastning (Y-aksen). Scenario A: Business as usual. Vi fortsætter udviklingen som hidtil. Vi bliver alle rigere og fortsætter med at øge forbruget, samtidig med at vi øger miljøbelastningen. Scenario B: Afkobling. Vi bliver stadig rigere, men der er sket en relativ afkobling af økonomi og miljøbelastning: Forbruget øges, men miljøbelastningen er uændret. Produktionen af varer og tjenesteydelser er blevet mindre miljøbelastende, men en stor del af miljøforbedringerne ædes op af øget produktion og øget forbrug. Derfor fortsætter miljøbelastningen i det nuværende, høje leje. Scenario C: IT-myten. Fald i miljøbelastning samtidig med, at forbruget øges. Der er sket en absolut afkobling mellem forbrug og miljøbelastning. Dette lader sig gøre, fordi vi bruger penge på IT, service og viden, dvs. produkter som skaber økonomisk vækst uden at øge miljøbelastningen. Samtidig investerer vi i mere miljøvenlige produktionsformer, så forbruget belaster mindre end tidligere. Scenario D: Få råd til mindre. Forbrugsvæksten er bremset, og vi fastholder det forbrug, vi har i dag, samtidigt med at der sker en absolut afkobling mellem forbruget og miljøbelastningen. Der sker et reelt fald i miljøbelastningen, fordi forbruget er konstant, samtidigt med at der sker miljømæssige forbedringer. Scenario E: Det enkle liv. Fald i både økonomisk vækst og i miljøbelastning. Der er sket en reel afkobling mellem forbrug og miljø. Folk bruger færre penge, de køber mindre og mindsker dermed miljøbelastningen. Miljøbelastning A Udviklingen frem til nu B E D C Figur 8. Fremtidsscenarier for udviklingen i forbrug og miljøbelastning Forbrug i kr. 7

8 Det globale perspektiv Selvom kun 20% af verdens befolkning bor i de vestlige lande, så står de vestlige lande for 90% af verdens samlede forbrug af energi og materialer. Mange af de varer, vi bruger, er produceret helt eller delvist i udlandet. Det betyder, at miljøbelastningen enten ikke opfattes af den danske forbruger, eller at den ikke virker relevant, fordi den finder sted så langt væk. Fremtidsscenarierne B og C kan hurtigt opfyldes, hvis vi kun ser på Danmark: Vi skal bare eksportere vores forurenende industri og dermed miljøproblemerne til udlandet og fortsætte med at forbruge som vi plejer. De rige som rollemodeller Der er stor forskel på danskernes forbrug, alt efter om de er rige, har en gennemsnitsindkomst eller er fat tige. Meget tyder på, at hvis personer med en gennem snitsindkomst bliver rigere, så vil de få samme forbrugsmønster som det, de rige har i dag. Og hvis de fattigste bliver rigere, vil de få samme forbrugsmønster som det gennemsnittet har i dag. Det kan udtrykkes som, at de rige er rollemodeller for dem, der tjener mindre. Rollemodeller er personer, grupper eller lande, som andre ser op til og kopierer. Danmark er et rigt land, og sammenlignet med befolkningen i mange andre lande har vi mange materielle goder. Selv personer, der i Danmark betegnes som fattige, kan synes rige i et internationalt perspektiv. Men hvad sker der, hvis de fattige lande bliver lige så rige, som vi er i Danmark? Det er sandsynligt, at de vil ønske sig de samme forbrugsmuligheder, som vi har. Men der er et problem: Der er ikke energi, vand, areal og materialer nok til, at hele verdens befolkning kan forbruge lige så meget, som vi i den vestlige verden gør nu. Spørgsmålet er så, om vi skal fastholde størstedelen af verden i fattigdom, mens vi fortsætter med at overbelaste jordens ressourcer, eller om vi skal skære ned i vores eget forbrug for at give plads til de andres? Eller findes der andre muligheder? Bliver jeg lykkeligere? Går vejen til en lykkelig tilværelse gennem det nærmeste indkøbscenter? Siden 2. verdenskrig er såvel indkomster som forbrug steget, men er vi blevet tilsvarende lykkeligere? Er der en grænse, hvor øget forbrug ikke gør os lykkeligere? Dette debathæfte sammenfatter resultaterne fra en større undersøgelse af sammen hængen mellem indkomstfordeling, forbrug og miljøbelastning i Danmark, foretaget af miljø organisationen NOAH. Hovedresultaterne kan ses i dette hæfte, mens en mere omfattende baggrundsrapport kan findes på internetadressen Hæftet er udarbejdet af NOAH s Bæredygtig heds gruppe og udgivet af NOAH s Forlag. Udgivet med støtte fra Den Grønne Fond. ISBN ISBN (WWW) oplag, 1. udgave, juli 2002: stk Miljøbevægelsen NOAH arbejder for at forbedre det levende miljø ved aktivt at bekæmpe miljøødelæggelsen og dens årsager og anvise alternativer. Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogader 39, 1. th., 2200 København N Tlf. : Fax: Hjemmeside: 8

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Miljøorganisationen NOAH

Miljøorganisationen NOAH 1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet Økonomisk analyse 14. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører

Læs mere

Hvor længe vil reallønnen lide?

Hvor længe vil reallønnen lide? 08-0998 - poul - 12.08.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvor længe vil reallønnen lide? Reallønnen har det ikke så godt for tiden. Årsagen er især stigende priser. Prisstigningerne

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1. Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt Departementet 21-9-25 J.nr. 25-318-411 Afgifternes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes samlede forbrug

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Priser 1. februar 2017

Priser 1. februar 2017 Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH

Læs mere

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid

Læs mere

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 08-0998 - poul - 15.09.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 Lønindeksene for maj måned stiger med 5,6 procent i statens område, 4,6 for den

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017 Markedsanalyse 5. januar 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Alle vil gerne leve sundt men hvordan? Danskerne beskriver deres mad og drikke

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 19. august 2015 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet. Frankrig Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.

Læs mere

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. 10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommune Grønt Regnskab Vækst og Bæredygtighed Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 4 STRUKTUR... 4 ØKONOMI... 5 EKSPORT... 7 HOLLAND... 8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 9 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet Økonomisk analyse 8. december 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet At julen koster penge, er en

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Fokusområder (SEEA Central Framework)

Fokusområder (SEEA Central Framework) Finansudvalget 2013-14 B 114 Bilag 2 Offentligt Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Ole Gravgård Danmarks Statistik Det grønne nationalregnskab belyser samspillet mellem økonomi og miljø Sociale

Læs mere

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer. 1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL De ti kostråd - rapport fra undersøgelsen af befolkningens kendskab til de ti kostråd og i hvilket omfang de efterleves Gennemført på foranledning

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på kr. via import

Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på kr. via import Thorbjørn Baum, konsulent Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 SEPTEMBER 217 Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på 21. kr. via import Globaliseringen og muligheden for

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere