Udgivet af Miljøbevægelsen NOAH, juli 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgivet af Miljøbevægelsen NOAH, juli 2002"

Transkript

1 Indkomst & forbrug miljø Udgivet af Miljøbevægelsen NOAH, juli 2002 Danskernes gennemsnitlige indkomster og forbrug stiger år for år. I dag forbruger en gennemsnits dansker godt dobbelt så meget som for 40 år siden. I 1960 kørte hver dansker i gennemsnit km i bil og spiste 65 kg kød. I år 2000 kørte vi km i bil og spiste 110 kg kød. Salget af køleskabe, fjernsyn, opvaskemaskiner osv. stiger. Selvom alle husstande efterhånden har anskaffet disse apparater, så fortsætter stigningen, fordi vi godt kan bruge flere apparater af samme slags i hver husholdning. Det er f.eks. ikke længere unormalt, at hver person i en familie har sit eget fjernsyn, sin egen computer og sin egen (mobil)telefon. Når indkomster og forbrug er steget år for år siden 2. verdenskrig, er der god grund til at tro, at stigningen vil fortsætte, hvis vi ikke gør noget for at modvirke denne udvikling. Det store forbrug har indflydelse på miljøet. Men det er ikke kun det samlede forbrug, som er interessant. Også for delingen af indkomster, og dermed muligheden for forbrug, har betydning. Dette debathæfte disku terer sammenhængen mellem indkomster, forbrug og miljø. Det gør vi ved at se på danske lav-, gennemsnits- og højindkomstgruppers forbrugsmønstre og den medfølgende miljøbelastning. Figur 1: Eksempler på forbrugsudviklingen i Danmark mio. stk. 3,5 3,0 TV 2,5 Køleskabe 2,0 1,5 Biler Vaskemaskiner 1,0 Video 0,5 Opvaskemaskiner Hjemmecomputer Mobiltelefoner 0,

2 Forbrug belaster miljøet Når vi bruger penge, tænker vi sjældent over, hvordan den vare vi køber er blevet til, eller på, hvilke konsekvenser produktionen har haft for miljøet. Men alle former for produktion - og dermed alt forbrug - har en miljøbelastning. Ordet miljøbelastning dækker over menneskets påvirkning af naturen og miljøet, f.eks. via råstofudgravning, indvinding af vand, udledning af spildevand og røg, såvel som spredning af slagger og giftige kemikalier. En vis miljøbelastning er uundgåelig. Vi har f.eks. behov for at opdyrke jord for at få noget at spise, og at fælde træer til fremstilling af møbler. Men det sker oftere og oftere, at miljøet belastes så meget, at det forringer eller ødelægger grundlaget for liv i et område. Det kan f.eks. ske ved bebyggelse i et naturområde, ved kemisk forurening af jord og grundvand, eller ved forurening af søer og vandløb med kemikalier eller næringssalte. I sidste ende er vores forbrug årsag til en miljøbelastning, både her i landet og i de dele af verden, hvor de importerede varer produceres. Den usynlige miljøbelastning Størstedelen af al miljøbelastning er usynlig for forbrugerne. Vi kan ikke se, hvor mange ressourcer en virksomhed har brugt, eller hvor meget omgivelserne bliver forurenet under fremstillingsprocessen. Virksomheden har måske underleverandører, som igen har brugt ressourcer og udledt forurening. Råstofferne til at fremstille en vare må nødvendigvis komme et sted fra. Det kan f.eks. være fra en mine eller fra land- eller skovbruget i et udviklingsland. Der er brugt materialer, energi og plads til at bygge fabrikkerne, ligesom der er brugt ressourcer til opførelse, drift og vedligeholdelse af butikken, hvor varen sælges. Dertil kommer transport af varen og alle dens delkomponenter. Hvordan kan man måle miljøbelastningen? Det er svært, for ikke at sige umuligt, at beregne et produkts totale miljøbelastning. I denne undersøgelse har vi derfor fokuseret på bestemte typer af miljøbelastning i forbindelse med forbrug. Vi måler forbrugets bidrag til energiforbruget, vandforbruget, arealbeslaglæggelsen og materialeforbruget ved at følge fire indikatorer 1 : Energi i kilowatt-timer (kwh), vandforbrug i kubikmeter (m 3 ), areal i kvadratmeter (m 2 ) og materialeforbrug i tons (t). Ved at se på disse udvalgte indikatorer, kan man få en idé om, hvorvidt forbrugets miljøbelastning stiger, falder eller er stabilt. Energiforbruget har vi valgt, fordi det bliver stadig mere problematisk at producere tilstrækkeligt med energi til at dække vores behov, og fordi energiforbruget er et globalt og stigende miljøproblem. Et stort energiforbrug gør det vanskeligere at omlægge energiforsyningen til vedvarende energi, som er den langsigtede og bæredygtige løsning. Atomkraft er ikke bæredygtig, bl.a. fordi ingen ved, hvor man skal gøre af det radioak tive affald. Vores energiforbrug er centralt i forbindelse med klimaændringerne, idet den nuværende energiproduktion med kul, olie og gas betyder udslip af CO 2, som er den drivhusgas, der bidrager mest til drivhuseffekten. Det årlige energiforbrug i Danmark er kwh pr. indbygger og vi udleder 12 tons CO 2 pr. indbygger her i Danmark. På verdensplan har hvert menneske i gennemsnit et energiforbrug på kwh og udleder 4 tons CO 2. Den næste indikator er arealbeslaglæggelse. Den er vigtig, fordi vi kun har et begrænset areal til rådighed. 1 At indikere betyder at angive eller vise. Valg af indikator forudsætter, at man forinden har gjort sig klart, hvilken proces man vil følge og hvilke mål man vil nå. En indikator skal både bruges til at belyse miljøbelastningen og være let at kommunikere til befolkning og beslutningstagere. 2

3 Jordens areal bruges til mange forskellige ting: Landbrug, skove, veje, boliger, erhverv, naturområder m.m. Danskere lægger beslag på mere areal end mange andre mennesker i verden. Eksempelvis lægger danskere beslag på store arealer i udviklingslandene til dyrkning af bomuld til tøjproduktion og til dyrkning af foder til Danmarks store kød- og mælkeproduktion. Den tredje indikator er vandforbruget, som især er et problem i forbindelse med de store byer. I Danmark indvinder vi årligt mio. m 3 vand. Den sidste indikator, vi inddrager, er materialeforbrug. Den type miljøbelastning er dels valgt, fordi forbrugs mønsteret i Danmark og den vestlige verden medfører et væsentligt større ressour ceforbrug end klodens øko systemer kan bære, dels fordi Danmark har et stadigt stigende affaldsproblem. Materialeforbruget udgør ikke kun vægten af det endelige produkt, men også alle de materialer, som er blevet flyttet eller anvendt undervejs i produktionen. Det årlige danske materialeforbrug er nu oppe på ca. 240 mio. tons svarende til 45 tons pr. dansker! Omtrent halvdelen af dette forbrug sker i udlandet, og kun 1/7 af materialemængderne når nogensinde ud til forbrugeren. Hvad er forbrug? I denne undersøgelse har vi defineret forbrug som privatpersoners forbrug. Det vil sige alle de ting, vi bruger penge på, både materielle ting som mad, tøj eller møbler og tjenesteydelser som at køre i tog, blive klippet eller gå i biografen. Offentligt forbrug er derimod ikke medregnet, så hospitalsophold og skolebøger tæller f.eks. ikke med. Et problem i forbindelse med undersøgelsen er, at vi kun kender forbruget i kroner. Vi kan se, hvad folk har betalt for en bestemt varekategori, men vi kender ikke mængden eller kvaliteten. Hvis en husstand har købt for 100 kr. kød, ved vi ikke, om de har købt dyr oksemørbrad eller 4 kg hakket flæskesmåkød på tilbud. Har en person brugt 200 kr. til tøj, ved vi ikke, om der er købt én god T-shirt, eller 4 billige. Lidt om statistiske undersøgelser Denne undersøgelse bygger på oplysninger om danskernes forbrug, som er indkøbt hos Danmarks Statistik. Man kan få adgang til mange statistiske oplysninger på Danmarks Statistiks hjemmeside: I statistiske undersøgelser regner man sjældent med familier, der jo kan være vanskelige at definere. I stedet bruges begreberne husstand og forbrugsenhed. En husstand er en gruppe personer, der bor sammen og har en høj grad af fællesøkonomi. Det er oftest familier. Størrelsen og sammensætningen af en husstand varierer meget, afhængigt af antallet af børn og voksne. Det siger derfor ikke så meget, at en husstand har et forbrug på for eksempel kr. om året, sålænge man ikke ved, om husstanden omfatter en eller flere personer. For bedre at kunne sammenligne husstande af forskellig størrelse og sammensætning har vi valgt at opgøre forbruget pr. forbrugsenhed. To personer, der bor sammen, behøver ikke hvert sit køleskab, bad, spisebord mv. Derfor tæller hver person i husstanden ikke som én person, men vægtes efter hvor mange, der bor sammen. Den første person over 14 år tæller for 1, efterfølgende personer over 14 år tæller 0,5 og børn op til 14 år tæller 0,3. En husstand bestående af 2 voksne og 2 børn under 14 år udgør derfor i alt 2,1 forbrugsenheder. I Danmark er der 3,7 mio. forbrugsenheder og et befolkningstal på 5,3 mio. I undersøgelsen har vi delt befolkningen op i 10 lige store dele (deciler) efter indkomst pr. forbrugsenhed. På de følgende sider præsenteres tre udvalgte deciler, som repræsenterer de fattigste, en gruppe med en gennemsnitsindkomst samt de rigeste. 3

4 Fattig i Danmark Gennemsnittet De fattigste 10% af Danmarks befolkning bor i husstande, som i gennemsnit tjener kr. pr. forbrugsenhed om året. Heraf går kr. til forbrug. Det er kr. om måneden. Til forskel fra andre grupper, sparer de fattigste sjældent op, men låner i gennemsnit kr. om året. Figur 2 viser fordelingen af de fattigstes forbrug. Andet 13% Fødevarer 16% Når vi hører om danskernes forbrug i medierne, bliver der ofte brugt gennemsnitstal. Gennemsnitsindkomsten i Danmark er kr. pr. forbrugsenhed, hvoraf kr. bruges til forbrug, mens kr. spares op. Det giver kr. til forbrug hver måned. I gennemsnit bor der 2,1 personer eller 1,5 forbrugsenhed pr husstand i Danmark, og der er 71 m 2 bolig til rådig hed pr. forbrugsenhed. Figur 3 viser fordelingen af gen nemsnittets forbrug. Fritid 17% Beklædning 6% Andet 14% Fødevarer 13% Beklædning 5% Fritid 16% Transport 12% Bolig 36% Bolig 35% Transport 17% Figur 2: Fordelingen af fattiges forbrug. Blandt de fattigste 10% består en husstand ofte af enlige, og der er flere kvinder end mænd. Der er mange arbejdsløse, studerende, pensionister og kontant hjælpsmodtagere blandt de fattigste 10%. I denne gruppe bor der i gennemsnit 1,7 person eller 1,3 forbrugsenhed pr. husstand, og der er i gennemsnit 55 m 2 beboelsesareal pr. forbrugsenhed. Mellem 1994 og 1998 faldt lavindkomst-husstandenes forbrug med 2%. De fattigste er med andre ord blevet fattigere i de seneste år. I samme periode forøgede de rigeste i Danmark deres forbrug med 16%. Figur 3: Fordelingen af gennemsnittets forbrug. Gennemsnitshusstanden bruger færre penge på offentlig transport end både de rigeste og de fattigste. I gennemsnit bruger hver forbrugsenhed kr. om året på egen bil og kun kr. på kollektiv transport. Blandt gennemsnitshusstandene findes med andre ord en udpræget brug af personbilen, set i forhold til ind komsten. Kategorien fritid i figur 2, 3 og 4 indeholder udgifter til f.eks. tv, computere, legetøj, sportsudstyr, biografer og restauranter. Tabel 1: Miljøbelastningen pr. forbrugsenhed fra bolig, fødevarer og transport for de fattigste 10%, for gennemsnittet, og de rigeste 10% i Danmark. * For fødevarer har vi kun kunnet beregne forbruget af areal for gennemsnittet. Areal til bolig udgør beboelsesareal, have og fællesarealer. Pr. forbrugsenhed Fattige Gennemsnittet Rige Transport Fødevarer Bolig Transport Fødevarer Bolig Transport Fødevarer Bolig Forbrug (kr./år) Energi (kwh/år) Areal (m 2 )* Vand (m 3 /år) 0, , , Materiale (t/år) 1,0 5,0 10 2,2 6,1 13 4,4 7,8 20 4

5 Rig i Danmark Fødevarer De rigeste 10% i Danmark har i gennemsnit en indkomst på kr. om året pr. forbrugsenhed, og der forbruges for kr. Det er kr. om måneden, hvilket er 21 2 gange mere end de fattigste 10% forbruger. Figur 4 viser hvad pengene går til. De rigeste sparer væsentligt mere op end gennemsnittet. Opsparingen er kr. pr. forbrugsenhed pr. år. Dertil kommer, at de rige oftest ejer deres egen bolig, hvilket betyder, at deres opsparing reelt er betydeligt højere. Fritid 17% Andet 13% Fødevarer 10% Beklædning 5% Figur 5 viser de tre indkomstgruppers udgifter til fødevarer. Hver forbrugsenhed bruger i gennemsnit kr. om året på mad og drikke. Det vil sige al slags mad og drikke (undtagen alkohol): Pasta, kartofler, kød, æbler, mælk, sodavand osv. De fattigste, gennemsnittet og de rigeste bruger henholdsvis 43, 52 og 65 kr. om dagen til fødevarer. kr./forbrugsenhed Transport 20% Bolig 35% Fattige Gennemsnit Rige Figur 4. Fordelingen af riges forbrug. Blandt de rigeste består en husstand gennemsnitligt af 2,3 personer, som svarer til 1,6 forbrugsenhed. Hovedind komsten kommer ofte fra en mand i den erhvervs aktive alder. Der er mange selvstændige, og uddannelsesniveauet er betydeligt højere end blandt de fattigste. De rigeste 10% har 93 m 2 bolig til rådighed pr. forbrugsenhed. De rigeste bruger mange penge kr. - på privatbilisme, og relativt få penge - kun 1460 kr. - på kollektiv transport. Det er godt 20 gange så meget til bilkørsel som til kollektiv transport. Udover at køre mere i bil end gennemsnittet, flyver de rige også længere (se figur 7). Mineralvand, læskedrikke, frugtsaft Kaffe, te, kakao Salt, krydderier, fedtstoffer Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is Kød og fisk Mælk, ost, æg Frugt og grønt Ris, brød, pasta, mel, gryn Figur 5: Fordeling af udgifter til fødevarer Fødevarepyramiden er ikke kun et billede på, hvordan vi bedst sammensætter en sund kost, den er også et billede på miljøbelastningen. Øverst i pyramiden finder vi kød, som er en af de fødevarer, som det kræver flest ressourcer at producere. Der skal bruges mellem 4 og 8 kg foder for at producere 1 kg kød. I midten af pyramiden findes flest produkter med middel miljøbelastning, f.eks. frugt og grøntsager. Nederst er fortrinsvis produkter med den laveste miljøbelastning: Korn, kartofler og ris. Tabel 1 viser, at i gennemsnit lægger en dansk forbrugsenhed beslag på m 2 landbrugsjord til fremstilling af fødevarer. Heraf ligger en del i andre lande. 5

6 Bolig Transport De tre indkomstgrupper bruger stort set den samme andel af deres forbrug på boligen, nemlig ca. 35%. Udgifter til boligen omfatter udgifter i forbindelse med boligen: Husleje, lån, vedligeholdelse, inventar til hjemmet og haven samt det daglige forbrug af vand, renovation, varme og elektricitet. Kort sagt alt, hvad der har med livet i en bolig at gøre. kr./forbrugsenhed Til trods for at de fattigste bruger færrest penge på transport, er det den gruppe der bruger flest penge på kollektiv transport. For alle grupper gælder, at der bruges flest penge på privatbilisme. Udgifterne til kollektiv transport er henholdsvis kr. for de fattig ste, kr. for gennemsnittet, og kr. for de rige. Bortset fra gang og cykling er kollektiv transport den mest miljøvenlige transportform. Den helt store forskel ses, når det handler om rejser. De rigeste flyver længere og kører mere i bil end nogen anden befolkningsgruppe kr./forbrugsenhed De fattige Gennemsnit De rige Boligudstyr El og varme Reparation, vand, affald 0 De fattige Gennemsnit De rige Husleje Andet Fly- og charterrejser Figur 6: Fordeling af udgifter til bolig. Boligen står for et stort forbrug af energi, materialer og vand. Der bliver brugt meget energi til elektricitet og opvarmning. Desuden bliver der brugt store mængder materialer til bygning og vedligeholdelse, lige som en stor del af det samlede vandforbrug bliver brugt i boligen. Tabel 1 viser, at de forskellige indkomst gruppers forbrug af energi, areal og materialer i boligen nogenlunde følger udgifterne i kroner. Derimod forbruger alle indkomstgrupper ca. samme mængde vand. Andre undersøgelser har vist, at der kan være stor forskel på den enkelte husstands vandforbrug. Det ser altså ud til, at vandforbruget mere er et spørgsmål om stil og personlige vaner end om indtægt. Kollektiv transport Bil Figur 7: Fordeling af udgifter til transport Selvom de rigeste bruger over 4,3 gange så meget på transport som de fattigste, så bruger de kun 3,5 gange så meget energi og 3,3 gange så meget areal til veje, jernbaner og parkeringspladser, mens de bruger 4,1 gange så mange tons materialer pr. forbrugsenhed. 6

7 Fremtidsscenarier Man kan sige, at vi er havnet i et dilemma med hensyn til økonomisk vækst og forbrugsstigning. På den ene side ved vi godt, at miljøet ikke kan holde til, at forbruget bliver ved med at stige. På den anden side bygger hele vores økonomiske og politiske system på konstant øko nomisk vækst og øget privatforbrug. Selvom vi kan se problemerne, er der ingen seriøse politiske over vejelser om at løse dem. Der er ingen, som med sikkerhed kan sige, hvilken retning udviklingen vil tage. Hvis miljøbelastningen ikke skal blive katastrofalt stor, er det vigtigt at vi væl ger en udvikling med mindre miljøbelastning. I koordi natsystemet nedenfor har vi tegnet fem mulige fremtidsscenarier, der er baseret på graden af økonomiske vækst (X-aksen) og graden af miljøbelastning (Y-aksen). Scenario A: Business as usual. Vi fortsætter udviklingen som hidtil. Vi bliver alle rigere og fortsætter med at øge forbruget, samtidig med at vi øger miljøbelastningen. Scenario B: Afkobling. Vi bliver stadig rigere, men der er sket en relativ afkobling af økonomi og miljøbelastning: Forbruget øges, men miljøbelastningen er uændret. Produktionen af varer og tjenesteydelser er blevet mindre miljøbelastende, men en stor del af miljøforbedringerne ædes op af øget produktion og øget forbrug. Derfor fortsætter miljøbelastningen i det nuværende, høje leje. Scenario C: IT-myten. Fald i miljøbelastning samtidig med, at forbruget øges. Der er sket en absolut afkobling mellem forbrug og miljøbelastning. Dette lader sig gøre, fordi vi bruger penge på IT, service og viden, dvs. produkter som skaber økonomisk vækst uden at øge miljøbelastningen. Samtidig investerer vi i mere miljøvenlige produktionsformer, så forbruget belaster mindre end tidligere. Scenario D: Få råd til mindre. Forbrugsvæksten er bremset, og vi fastholder det forbrug, vi har i dag, samtidigt med at der sker en absolut afkobling mellem forbruget og miljøbelastningen. Der sker et reelt fald i miljøbelastningen, fordi forbruget er konstant, samtidigt med at der sker miljømæssige forbedringer. Scenario E: Det enkle liv. Fald i både økonomisk vækst og i miljøbelastning. Der er sket en reel afkobling mellem forbrug og miljø. Folk bruger færre penge, de køber mindre og mindsker dermed miljøbelastningen. Miljøbelastning A Udviklingen frem til nu B E D C Figur 8. Fremtidsscenarier for udviklingen i forbrug og miljøbelastning Forbrug i kr. 7

8 Det globale perspektiv Selvom kun 20% af verdens befolkning bor i de vestlige lande, så står de vestlige lande for 90% af verdens samlede forbrug af energi og materialer. Mange af de varer, vi bruger, er produceret helt eller delvist i udlandet. Det betyder, at miljøbelastningen enten ikke opfattes af den danske forbruger, eller at den ikke virker relevant, fordi den finder sted så langt væk. Fremtidsscenarierne B og C kan hurtigt opfyldes, hvis vi kun ser på Danmark: Vi skal bare eksportere vores forurenende industri og dermed miljøproblemerne til udlandet og fortsætte med at forbruge som vi plejer. De rige som rollemodeller Der er stor forskel på danskernes forbrug, alt efter om de er rige, har en gennemsnitsindkomst eller er fat tige. Meget tyder på, at hvis personer med en gennem snitsindkomst bliver rigere, så vil de få samme forbrugsmønster som det, de rige har i dag. Og hvis de fattigste bliver rigere, vil de få samme forbrugsmønster som det gennemsnittet har i dag. Det kan udtrykkes som, at de rige er rollemodeller for dem, der tjener mindre. Rollemodeller er personer, grupper eller lande, som andre ser op til og kopierer. Danmark er et rigt land, og sammenlignet med befolkningen i mange andre lande har vi mange materielle goder. Selv personer, der i Danmark betegnes som fattige, kan synes rige i et internationalt perspektiv. Men hvad sker der, hvis de fattige lande bliver lige så rige, som vi er i Danmark? Det er sandsynligt, at de vil ønske sig de samme forbrugsmuligheder, som vi har. Men der er et problem: Der er ikke energi, vand, areal og materialer nok til, at hele verdens befolkning kan forbruge lige så meget, som vi i den vestlige verden gør nu. Spørgsmålet er så, om vi skal fastholde størstedelen af verden i fattigdom, mens vi fortsætter med at overbelaste jordens ressourcer, eller om vi skal skære ned i vores eget forbrug for at give plads til de andres? Eller findes der andre muligheder? Bliver jeg lykkeligere? Går vejen til en lykkelig tilværelse gennem det nærmeste indkøbscenter? Siden 2. verdenskrig er såvel indkomster som forbrug steget, men er vi blevet tilsvarende lykkeligere? Er der en grænse, hvor øget forbrug ikke gør os lykkeligere? Dette debathæfte sammenfatter resultaterne fra en større undersøgelse af sammen hængen mellem indkomstfordeling, forbrug og miljøbelastning i Danmark, foretaget af miljø organisationen NOAH. Hovedresultaterne kan ses i dette hæfte, mens en mere omfattende baggrundsrapport kan findes på internetadressen Hæftet er udarbejdet af NOAH s Bæredygtig heds gruppe og udgivet af NOAH s Forlag. Udgivet med støtte fra Den Grønne Fond. ISBN ISBN (WWW) oplag, 1. udgave, juli 2002: stk Miljøbevægelsen NOAH arbejder for at forbedre det levende miljø ved aktivt at bekæmpe miljøødelæggelsen og dens årsager og anvise alternativer. Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogader 39, 1. th., 2200 København N Tlf. : Fax: Hjemmeside: 8

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. 10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer. 1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

60% 50% 40% 30% 20% 10%

60% 50% 40% 30% 20% 10% Køn 6 5 4 51% 4 Mand 524 4 Kvinde 550 51% Total 1074 10 3 2 1 Mand Kvinde Alder: 3 2 25% 2 25% 2 15-25 105 1 26-34 120 11% 35-49 280 2 50-64 269 25% 65+ 300 2 Total 1074 10 1 1 11% 5% 15-25 26-34 35-49

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Den grønne vækst. Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? NOAHs Forlag

Den grønne vækst. Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? NOAHs Forlag Den grønne vækst Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? Grøn vækst eller endda bæredygtig vækst er slagord, vi har hørt mange gange i de senere år. Mest fra politikere, som gerne vil vise en høj miljøprofil,

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Lektion 5 Procentregning

Lektion 5 Procentregning Lektion 5 Procentregning Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Find et antal procent af Procent, brøk og decimaltal Hvor mange procent udgør.? Find det hele Promille Moms Ændring i procent Forskel i

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Lotte Holm Professor, Ph.d Fødevaresociologisk faggruppe Dansk Kvægs Kongres 23. februar 2009 Dias 1 Basis for det følgende.. Sociologiske undersøgelser

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Borgermåling om vindmøller i København

Borgermåling om vindmøller i København Borgermåling om vindmøller i København Københavns Energi Februar 2011 Konklusion Undersøgelse blandt myndige borgere i Københavns Kommune Stort set alle borgere i Københavns kommune er meget positive overfor

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Hvorfor skal jeg bekymre mig om jorden, når jeg handler?

Hvorfor skal jeg bekymre mig om jorden, når jeg handler? POST 1 Køb økologisk. Økologisk landbrug er bedre for miljøet, og der gennemføres hele tiden forsøg for at se, om det også er sundere at spise. På noget kaffe, te, chokolade og bananer er der mærket fairtrade.

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Et kulturhistorisk overblik - mad, mennesker, livsstil m.m. i jernalder

Et kulturhistorisk overblik - mad, mennesker, livsstil m.m. i jernalder Problemformulering: Hvordan opdrages børn i forskellige kulturer til at blive medlem af forskellige fællesskaber (subkulturer)? Et kulturhistorisk overblik - mad, mennesker, livsstil m.m. i jernalder Bønder/agerbrug

Læs mere

Træningsopgaver til Matematik F. Procentregning

Træningsopgaver til Matematik F. Procentregning Procentregning Find et antal procent af...... 2 Procent, brøk og decimaltal... 3 Hvor mange procent udgør... 4 Find det hele... 5 Promille... 6 Moms... 7 Ændringer og forskelle i procent... 8 Procent og

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

VAND-VIDEN I Kongshvileparken

VAND-VIDEN I Kongshvileparken Spar VAND-VIDEN I Kongshvileparken SPARE-FORSLAG TIL REDUKTION AF KONGSHVILEPARKENS VANDFORBRUG. Grøn afdeling Spar på vandet Vi bruger meget vand i dagligdagen - når vi går i bad, børster tænder og går

Læs mere