Udgivet af Miljøbevægelsen NOAH, juli 2002

Transkript

1 Indkomst & forbrug miljø Udgivet af Miljøbevægelsen NOAH, juli 2002 Danskernes gennemsnitlige indkomster og forbrug stiger år for år. I dag forbruger en gennemsnits dansker godt dobbelt så meget som for 40 år siden. I 1960 kørte hver dansker i gennemsnit km i bil og spiste 65 kg kød. I år 2000 kørte vi km i bil og spiste 110 kg kød. Salget af køleskabe, fjernsyn, opvaskemaskiner osv. stiger. Selvom alle husstande efterhånden har anskaffet disse apparater, så fortsætter stigningen, fordi vi godt kan bruge flere apparater af samme slags i hver husholdning. Det er f.eks. ikke længere unormalt, at hver person i en familie har sit eget fjernsyn, sin egen computer og sin egen (mobil)telefon. Når indkomster og forbrug er steget år for år siden 2. verdenskrig, er der god grund til at tro, at stigningen vil fortsætte, hvis vi ikke gør noget for at modvirke denne udvikling. Det store forbrug har indflydelse på miljøet. Men det er ikke kun det samlede forbrug, som er interessant. Også for delingen af indkomster, og dermed muligheden for forbrug, har betydning. Dette debathæfte disku terer sammenhængen mellem indkomster, forbrug og miljø. Det gør vi ved at se på danske lav-, gennemsnits- og højindkomstgruppers forbrugsmønstre og den medfølgende miljøbelastning. Figur 1: Eksempler på forbrugsudviklingen i Danmark mio. stk. 3,5 3,0 TV 2,5 Køleskabe 2,0 1,5 Biler Vaskemaskiner 1,0 Video 0,5 Opvaskemaskiner Hjemmecomputer Mobiltelefoner 0,

2 Forbrug belaster miljøet Når vi bruger penge, tænker vi sjældent over, hvordan den vare vi køber er blevet til, eller på, hvilke konsekvenser produktionen har haft for miljøet. Men alle former for produktion - og dermed alt forbrug - har en miljøbelastning. Ordet miljøbelastning dækker over menneskets påvirkning af naturen og miljøet, f.eks. via råstofudgravning, indvinding af vand, udledning af spildevand og røg, såvel som spredning af slagger og giftige kemikalier. En vis miljøbelastning er uundgåelig. Vi har f.eks. behov for at opdyrke jord for at få noget at spise, og at fælde træer til fremstilling af møbler. Men det sker oftere og oftere, at miljøet belastes så meget, at det forringer eller ødelægger grundlaget for liv i et område. Det kan f.eks. ske ved bebyggelse i et naturområde, ved kemisk forurening af jord og grundvand, eller ved forurening af søer og vandløb med kemikalier eller næringssalte. I sidste ende er vores forbrug årsag til en miljøbelastning, både her i landet og i de dele af verden, hvor de importerede varer produceres. Den usynlige miljøbelastning Størstedelen af al miljøbelastning er usynlig for forbrugerne. Vi kan ikke se, hvor mange ressourcer en virksomhed har brugt, eller hvor meget omgivelserne bliver forurenet under fremstillingsprocessen. Virksomheden har måske underleverandører, som igen har brugt ressourcer og udledt forurening. Råstofferne til at fremstille en vare må nødvendigvis komme et sted fra. Det kan f.eks. være fra en mine eller fra land- eller skovbruget i et udviklingsland. Der er brugt materialer, energi og plads til at bygge fabrikkerne, ligesom der er brugt ressourcer til opførelse, drift og vedligeholdelse af butikken, hvor varen sælges. Dertil kommer transport af varen og alle dens delkomponenter. Hvordan kan man måle miljøbelastningen? Det er svært, for ikke at sige umuligt, at beregne et produkts totale miljøbelastning. I denne undersøgelse har vi derfor fokuseret på bestemte typer af miljøbelastning i forbindelse med forbrug. Vi måler forbrugets bidrag til energiforbruget, vandforbruget, arealbeslaglæggelsen og materialeforbruget ved at følge fire indikatorer 1 : Energi i kilowatt-timer (kwh), vandforbrug i kubikmeter (m 3 ), areal i kvadratmeter (m 2 ) og materialeforbrug i tons (t). Ved at se på disse udvalgte indikatorer, kan man få en idé om, hvorvidt forbrugets miljøbelastning stiger, falder eller er stabilt. Energiforbruget har vi valgt, fordi det bliver stadig mere problematisk at producere tilstrækkeligt med energi til at dække vores behov, og fordi energiforbruget er et globalt og stigende miljøproblem. Et stort energiforbrug gør det vanskeligere at omlægge energiforsyningen til vedvarende energi, som er den langsigtede og bæredygtige løsning. Atomkraft er ikke bæredygtig, bl.a. fordi ingen ved, hvor man skal gøre af det radioak tive affald. Vores energiforbrug er centralt i forbindelse med klimaændringerne, idet den nuværende energiproduktion med kul, olie og gas betyder udslip af CO 2, som er den drivhusgas, der bidrager mest til drivhuseffekten. Det årlige energiforbrug i Danmark er kwh pr. indbygger og vi udleder 12 tons CO 2 pr. indbygger her i Danmark. På verdensplan har hvert menneske i gennemsnit et energiforbrug på kwh og udleder 4 tons CO 2. Den næste indikator er arealbeslaglæggelse. Den er vigtig, fordi vi kun har et begrænset areal til rådighed. 1 At indikere betyder at angive eller vise. Valg af indikator forudsætter, at man forinden har gjort sig klart, hvilken proces man vil følge og hvilke mål man vil nå. En indikator skal både bruges til at belyse miljøbelastningen og være let at kommunikere til befolkning og beslutningstagere. 2

3 Jordens areal bruges til mange forskellige ting: Landbrug, skove, veje, boliger, erhverv, naturområder m.m. Danskere lægger beslag på mere areal end mange andre mennesker i verden. Eksempelvis lægger danskere beslag på store arealer i udviklingslandene til dyrkning af bomuld til tøjproduktion og til dyrkning af foder til Danmarks store kød- og mælkeproduktion. Den tredje indikator er vandforbruget, som især er et problem i forbindelse med de store byer. I Danmark indvinder vi årligt mio. m 3 vand. Den sidste indikator, vi inddrager, er materialeforbrug. Den type miljøbelastning er dels valgt, fordi forbrugs mønsteret i Danmark og den vestlige verden medfører et væsentligt større ressour ceforbrug end klodens øko systemer kan bære, dels fordi Danmark har et stadigt stigende affaldsproblem. Materialeforbruget udgør ikke kun vægten af det endelige produkt, men også alle de materialer, som er blevet flyttet eller anvendt undervejs i produktionen. Det årlige danske materialeforbrug er nu oppe på ca. 240 mio. tons svarende til 45 tons pr. dansker! Omtrent halvdelen af dette forbrug sker i udlandet, og kun 1/7 af materialemængderne når nogensinde ud til forbrugeren. Hvad er forbrug? I denne undersøgelse har vi defineret forbrug som privatpersoners forbrug. Det vil sige alle de ting, vi bruger penge på, både materielle ting som mad, tøj eller møbler og tjenesteydelser som at køre i tog, blive klippet eller gå i biografen. Offentligt forbrug er derimod ikke medregnet, så hospitalsophold og skolebøger tæller f.eks. ikke med. Et problem i forbindelse med undersøgelsen er, at vi kun kender forbruget i kroner. Vi kan se, hvad folk har betalt for en bestemt varekategori, men vi kender ikke mængden eller kvaliteten. Hvis en husstand har købt for 100 kr. kød, ved vi ikke, om de har købt dyr oksemørbrad eller 4 kg hakket flæskesmåkød på tilbud. Har en person brugt 200 kr. til tøj, ved vi ikke, om der er købt én god T-shirt, eller 4 billige. Lidt om statistiske undersøgelser Denne undersøgelse bygger på oplysninger om danskernes forbrug, som er indkøbt hos Danmarks Statistik. Man kan få adgang til mange statistiske oplysninger på Danmarks Statistiks hjemmeside: I statistiske undersøgelser regner man sjældent med familier, der jo kan være vanskelige at definere. I stedet bruges begreberne husstand og forbrugsenhed. En husstand er en gruppe personer, der bor sammen og har en høj grad af fællesøkonomi. Det er oftest familier. Størrelsen og sammensætningen af en husstand varierer meget, afhængigt af antallet af børn og voksne. Det siger derfor ikke så meget, at en husstand har et forbrug på for eksempel kr. om året, sålænge man ikke ved, om husstanden omfatter en eller flere personer. For bedre at kunne sammenligne husstande af forskellig størrelse og sammensætning har vi valgt at opgøre forbruget pr. forbrugsenhed. To personer, der bor sammen, behøver ikke hvert sit køleskab, bad, spisebord mv. Derfor tæller hver person i husstanden ikke som én person, men vægtes efter hvor mange, der bor sammen. Den første person over 14 år tæller for 1, efterfølgende personer over 14 år tæller 0,5 og børn op til 14 år tæller 0,3. En husstand bestående af 2 voksne og 2 børn under 14 år udgør derfor i alt 2,1 forbrugsenheder. I Danmark er der 3,7 mio. forbrugsenheder og et befolkningstal på 5,3 mio. I undersøgelsen har vi delt befolkningen op i 10 lige store dele (deciler) efter indkomst pr. forbrugsenhed. På de følgende sider præsenteres tre udvalgte deciler, som repræsenterer de fattigste, en gruppe med en gennemsnitsindkomst samt de rigeste. 3

4 Fattig i Danmark Gennemsnittet De fattigste 10% af Danmarks befolkning bor i husstande, som i gennemsnit tjener kr. pr. forbrugsenhed om året. Heraf går kr. til forbrug. Det er kr. om måneden. Til forskel fra andre grupper, sparer de fattigste sjældent op, men låner i gennemsnit kr. om året. Figur 2 viser fordelingen af de fattigstes forbrug. Andet 13% Fødevarer 16% Når vi hører om danskernes forbrug i medierne, bliver der ofte brugt gennemsnitstal. Gennemsnitsindkomsten i Danmark er kr. pr. forbrugsenhed, hvoraf kr. bruges til forbrug, mens kr. spares op. Det giver kr. til forbrug hver måned. I gennemsnit bor der 2,1 personer eller 1,5 forbrugsenhed pr husstand i Danmark, og der er 71 m 2 bolig til rådig hed pr. forbrugsenhed. Figur 3 viser fordelingen af gen nemsnittets forbrug. Fritid 17% Beklædning 6% Andet 14% Fødevarer 13% Beklædning 5% Fritid 16% Transport 12% Bolig 36% Bolig 35% Transport 17% Figur 2: Fordelingen af fattiges forbrug. Blandt de fattigste 10% består en husstand ofte af enlige, og der er flere kvinder end mænd. Der er mange arbejdsløse, studerende, pensionister og kontant hjælpsmodtagere blandt de fattigste 10%. I denne gruppe bor der i gennemsnit 1,7 person eller 1,3 forbrugsenhed pr. husstand, og der er i gennemsnit 55 m 2 beboelsesareal pr. forbrugsenhed. Mellem 1994 og 1998 faldt lavindkomst-husstandenes forbrug med 2%. De fattigste er med andre ord blevet fattigere i de seneste år. I samme periode forøgede de rigeste i Danmark deres forbrug med 16%. Figur 3: Fordelingen af gennemsnittets forbrug. Gennemsnitshusstanden bruger færre penge på offentlig transport end både de rigeste og de fattigste. I gennemsnit bruger hver forbrugsenhed kr. om året på egen bil og kun kr. på kollektiv transport. Blandt gennemsnitshusstandene findes med andre ord en udpræget brug af personbilen, set i forhold til ind komsten. Kategorien fritid i figur 2, 3 og 4 indeholder udgifter til f.eks. tv, computere, legetøj, sportsudstyr, biografer og restauranter. Tabel 1: Miljøbelastningen pr. forbrugsenhed fra bolig, fødevarer og transport for de fattigste 10%, for gennemsnittet, og de rigeste 10% i Danmark. * For fødevarer har vi kun kunnet beregne forbruget af areal for gennemsnittet. Areal til bolig udgør beboelsesareal, have og fællesarealer. Pr. forbrugsenhed Fattige Gennemsnittet Rige Transport Fødevarer Bolig Transport Fødevarer Bolig Transport Fødevarer Bolig Forbrug (kr./år) Energi (kwh/år) Areal (m 2 )* Vand (m 3 /år) 0, , , Materiale (t/år) 1,0 5,0 10 2,2 6,1 13 4,4 7,8 20 4

5 Rig i Danmark Fødevarer De rigeste 10% i Danmark har i gennemsnit en indkomst på kr. om året pr. forbrugsenhed, og der forbruges for kr. Det er kr. om måneden, hvilket er 21 2 gange mere end de fattigste 10% forbruger. Figur 4 viser hvad pengene går til. De rigeste sparer væsentligt mere op end gennemsnittet. Opsparingen er kr. pr. forbrugsenhed pr. år. Dertil kommer, at de rige oftest ejer deres egen bolig, hvilket betyder, at deres opsparing reelt er betydeligt højere. Fritid 17% Andet 13% Fødevarer 10% Beklædning 5% Figur 5 viser de tre indkomstgruppers udgifter til fødevarer. Hver forbrugsenhed bruger i gennemsnit kr. om året på mad og drikke. Det vil sige al slags mad og drikke (undtagen alkohol): Pasta, kartofler, kød, æbler, mælk, sodavand osv. De fattigste, gennemsnittet og de rigeste bruger henholdsvis 43, 52 og 65 kr. om dagen til fødevarer. kr./forbrugsenhed Transport 20% Bolig 35% Fattige Gennemsnit Rige Figur 4. Fordelingen af riges forbrug. Blandt de rigeste består en husstand gennemsnitligt af 2,3 personer, som svarer til 1,6 forbrugsenhed. Hovedind komsten kommer ofte fra en mand i den erhvervs aktive alder. Der er mange selvstændige, og uddannelsesniveauet er betydeligt højere end blandt de fattigste. De rigeste 10% har 93 m 2 bolig til rådighed pr. forbrugsenhed. De rigeste bruger mange penge kr. - på privatbilisme, og relativt få penge - kun 1460 kr. - på kollektiv transport. Det er godt 20 gange så meget til bilkørsel som til kollektiv transport. Udover at køre mere i bil end gennemsnittet, flyver de rige også længere (se figur 7). Mineralvand, læskedrikke, frugtsaft Kaffe, te, kakao Salt, krydderier, fedtstoffer Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is Kød og fisk Mælk, ost, æg Frugt og grønt Ris, brød, pasta, mel, gryn Figur 5: Fordeling af udgifter til fødevarer Fødevarepyramiden er ikke kun et billede på, hvordan vi bedst sammensætter en sund kost, den er også et billede på miljøbelastningen. Øverst i pyramiden finder vi kød, som er en af de fødevarer, som det kræver flest ressourcer at producere. Der skal bruges mellem 4 og 8 kg foder for at producere 1 kg kød. I midten af pyramiden findes flest produkter med middel miljøbelastning, f.eks. frugt og grøntsager. Nederst er fortrinsvis produkter med den laveste miljøbelastning: Korn, kartofler og ris. Tabel 1 viser, at i gennemsnit lægger en dansk forbrugsenhed beslag på m 2 landbrugsjord til fremstilling af fødevarer. Heraf ligger en del i andre lande. 5

6 Bolig Transport De tre indkomstgrupper bruger stort set den samme andel af deres forbrug på boligen, nemlig ca. 35%. Udgifter til boligen omfatter udgifter i forbindelse med boligen: Husleje, lån, vedligeholdelse, inventar til hjemmet og haven samt det daglige forbrug af vand, renovation, varme og elektricitet. Kort sagt alt, hvad der har med livet i en bolig at gøre. kr./forbrugsenhed Til trods for at de fattigste bruger færrest penge på transport, er det den gruppe der bruger flest penge på kollektiv transport. For alle grupper gælder, at der bruges flest penge på privatbilisme. Udgifterne til kollektiv transport er henholdsvis kr. for de fattig ste, kr. for gennemsnittet, og kr. for de rige. Bortset fra gang og cykling er kollektiv transport den mest miljøvenlige transportform. Den helt store forskel ses, når det handler om rejser. De rigeste flyver længere og kører mere i bil end nogen anden befolkningsgruppe kr./forbrugsenhed De fattige Gennemsnit De rige Boligudstyr El og varme Reparation, vand, affald 0 De fattige Gennemsnit De rige Husleje Andet Fly- og charterrejser Figur 6: Fordeling af udgifter til bolig. Boligen står for et stort forbrug af energi, materialer og vand. Der bliver brugt meget energi til elektricitet og opvarmning. Desuden bliver der brugt store mængder materialer til bygning og vedligeholdelse, lige som en stor del af det samlede vandforbrug bliver brugt i boligen. Tabel 1 viser, at de forskellige indkomst gruppers forbrug af energi, areal og materialer i boligen nogenlunde følger udgifterne i kroner. Derimod forbruger alle indkomstgrupper ca. samme mængde vand. Andre undersøgelser har vist, at der kan være stor forskel på den enkelte husstands vandforbrug. Det ser altså ud til, at vandforbruget mere er et spørgsmål om stil og personlige vaner end om indtægt. Kollektiv transport Bil Figur 7: Fordeling af udgifter til transport Selvom de rigeste bruger over 4,3 gange så meget på transport som de fattigste, så bruger de kun 3,5 gange så meget energi og 3,3 gange så meget areal til veje, jernbaner og parkeringspladser, mens de bruger 4,1 gange så mange tons materialer pr. forbrugsenhed. 6

7 Fremtidsscenarier Man kan sige, at vi er havnet i et dilemma med hensyn til økonomisk vækst og forbrugsstigning. På den ene side ved vi godt, at miljøet ikke kan holde til, at forbruget bliver ved med at stige. På den anden side bygger hele vores økonomiske og politiske system på konstant øko nomisk vækst og øget privatforbrug. Selvom vi kan se problemerne, er der ingen seriøse politiske over vejelser om at løse dem. Der er ingen, som med sikkerhed kan sige, hvilken retning udviklingen vil tage. Hvis miljøbelastningen ikke skal blive katastrofalt stor, er det vigtigt at vi væl ger en udvikling med mindre miljøbelastning. I koordi natsystemet nedenfor har vi tegnet fem mulige fremtidsscenarier, der er baseret på graden af økonomiske vækst (X-aksen) og graden af miljøbelastning (Y-aksen). Scenario A: Business as usual. Vi fortsætter udviklingen som hidtil. Vi bliver alle rigere og fortsætter med at øge forbruget, samtidig med at vi øger miljøbelastningen. Scenario B: Afkobling. Vi bliver stadig rigere, men der er sket en relativ afkobling af økonomi og miljøbelastning: Forbruget øges, men miljøbelastningen er uændret. Produktionen af varer og tjenesteydelser er blevet mindre miljøbelastende, men en stor del af miljøforbedringerne ædes op af øget produktion og øget forbrug. Derfor fortsætter miljøbelastningen i det nuværende, høje leje. Scenario C: IT-myten. Fald i miljøbelastning samtidig med, at forbruget øges. Der er sket en absolut afkobling mellem forbrug og miljøbelastning. Dette lader sig gøre, fordi vi bruger penge på IT, service og viden, dvs. produkter som skaber økonomisk vækst uden at øge miljøbelastningen. Samtidig investerer vi i mere miljøvenlige produktionsformer, så forbruget belaster mindre end tidligere. Scenario D: Få råd til mindre. Forbrugsvæksten er bremset, og vi fastholder det forbrug, vi har i dag, samtidigt med at der sker en absolut afkobling mellem forbruget og miljøbelastningen. Der sker et reelt fald i miljøbelastningen, fordi forbruget er konstant, samtidigt med at der sker miljømæssige forbedringer. Scenario E: Det enkle liv. Fald i både økonomisk vækst og i miljøbelastning. Der er sket en reel afkobling mellem forbrug og miljø. Folk bruger færre penge, de køber mindre og mindsker dermed miljøbelastningen. Miljøbelastning A Udviklingen frem til nu B E D C Figur 8. Fremtidsscenarier for udviklingen i forbrug og miljøbelastning Forbrug i kr. 7

8 Det globale perspektiv Selvom kun 20% af verdens befolkning bor i de vestlige lande, så står de vestlige lande for 90% af verdens samlede forbrug af energi og materialer. Mange af de varer, vi bruger, er produceret helt eller delvist i udlandet. Det betyder, at miljøbelastningen enten ikke opfattes af den danske forbruger, eller at den ikke virker relevant, fordi den finder sted så langt væk. Fremtidsscenarierne B og C kan hurtigt opfyldes, hvis vi kun ser på Danmark: Vi skal bare eksportere vores forurenende industri og dermed miljøproblemerne til udlandet og fortsætte med at forbruge som vi plejer. De rige som rollemodeller Der er stor forskel på danskernes forbrug, alt efter om de er rige, har en gennemsnitsindkomst eller er fat tige. Meget tyder på, at hvis personer med en gennem snitsindkomst bliver rigere, så vil de få samme forbrugsmønster som det, de rige har i dag. Og hvis de fattigste bliver rigere, vil de få samme forbrugsmønster som det gennemsnittet har i dag. Det kan udtrykkes som, at de rige er rollemodeller for dem, der tjener mindre. Rollemodeller er personer, grupper eller lande, som andre ser op til og kopierer. Danmark er et rigt land, og sammenlignet med befolkningen i mange andre lande har vi mange materielle goder. Selv personer, der i Danmark betegnes som fattige, kan synes rige i et internationalt perspektiv. Men hvad sker der, hvis de fattige lande bliver lige så rige, som vi er i Danmark? Det er sandsynligt, at de vil ønske sig de samme forbrugsmuligheder, som vi har. Men der er et problem: Der er ikke energi, vand, areal og materialer nok til, at hele verdens befolkning kan forbruge lige så meget, som vi i den vestlige verden gør nu. Spørgsmålet er så, om vi skal fastholde størstedelen af verden i fattigdom, mens vi fortsætter med at overbelaste jordens ressourcer, eller om vi skal skære ned i vores eget forbrug for at give plads til de andres? Eller findes der andre muligheder? Bliver jeg lykkeligere? Går vejen til en lykkelig tilværelse gennem det nærmeste indkøbscenter? Siden 2. verdenskrig er såvel indkomster som forbrug steget, men er vi blevet tilsvarende lykkeligere? Er der en grænse, hvor øget forbrug ikke gør os lykkeligere? Dette debathæfte sammenfatter resultaterne fra en større undersøgelse af sammen hængen mellem indkomstfordeling, forbrug og miljøbelastning i Danmark, foretaget af miljø organisationen NOAH. Hovedresultaterne kan ses i dette hæfte, mens en mere omfattende baggrundsrapport kan findes på internetadressen Hæftet er udarbejdet af NOAH s Bæredygtig heds gruppe og udgivet af NOAH s Forlag. Udgivet med støtte fra Den Grønne Fond. ISBN ISBN (WWW) oplag, 1. udgave, juli 2002: stk Miljøbevægelsen NOAH arbejder for at forbedre det levende miljø ved aktivt at bekæmpe miljøødelæggelsen og dens årsager og anvise alternativer. Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogader 39, 1. th., 2200 København N Tlf. : Fax: noah@noah.dk Hjemmeside: 8