12 Miljøgodkendelse. af svineproduktion på Løjstrupvej 12A, Langå

Transkript

1 12 Miljøgodkendelse af svineproduktion på Løjstrupvej 12A, Langå Godkendelsesdato den 8. september 2010

2 Registreringsblad Landbrugets navn og beliggenhed Matrikel nr. Løjstrup Hovedgaard, Løjstrupvej 12A, 8870 Langeå 2a, Løjstrup Hovedgaard, Laurbjerg CVR. nr. P-nr Ejendoms nr Ejer af ejendommen Bedriften Lerbjerggård - Over Løjstrup P/S, Hadstenvej 15, 8370 Hadsten Forpagter og driftsansvarlig Morten Simonsen og Karsten Thesbjerg Brugstype 12 stk. 1 (blandet svinebrug med mere end 250 dyreenheder) Skema nummer og versionsnummer Skema 3440 version 6 af 24. juni 2010 Godkendelsesbetegnelse 12. stk. 2 Tilsynsmyndighed Favrskov Kommune Sags nr Sagsbehandler Birgitte Kudahl Jensen, Favrskov Kommune Godkendelsens dato Den 8. september 2010 Tilsyn Næste revurdering 2018 Kommunen har, som tilsynsmyndighed, ret til på ethvert tidspunkt at kontrollere, om vilkårene i godkendelsen overholdes. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for godkendelsen Ansøgning om miljøgodkendelse Ikke teknisk resumé Vilkår for afgørelsen Gyldighed Husdyrholdet og staldindretning Ventilation Fodring og foderopbevaring Energi- og vandforbrug Spildevand og regnvand Affald, olie og kemikalier Gødningsproduktion og håndtering Forurening og gener fra husdyrbruget Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning Driftsforstyrrelser og uheld Egenkontrol Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, afstandskrav m.v Placering i landskabet Husdyrhold, staldanlæg og drift Husdyrhold og staldindretning Ventilation Fodring Energi- og vandforbrug Spildevand og regnvand Affald, olie, og kemikalier Egenkontrol, management og dokumentation Driftsforstyrrelser eller uheld Husdyrbrugets ophør Gødningsproduktion og - håndtering Flydende husdyrgødning Forurening og gener fra husdyrbruget Lugt Fluer og skadedyr Støj fra anlæg og maskiner Transport Støv Lys Bedriftens påvirkning af natur og miljø Grundvand Vandløb og søer Ammoniak og natur Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV arter m.m.) Fredede fortidsminder m.v

4 7.6 Konsekvensvurdering Bedst tilgængelige teknik (BAT) Alternative løsninger og herunder 0-altenaivet Generelle forhold Meddelelse af miljøgodkendelse af husdyrbruget Løjstrupvej 12A Meddelelsespligt - arealer og ejerforhold Tilsyn og retsbeskyttelse og retsbeskyttelse Revurdering af miljøgodkendelse Gyldighed Offentliggørelse Klagevejledning Lovgrundlag og vejledninger Bilag Bilag 1: Uddrag af Miljøstyrelsens Notat om Sædskifter og referencesædskifter af Bilag 2: Etablering af anlæg (olie/diesel tank med tilhørende rørsystem) Bilag 3: Beliggenhed Bilag 4: Situationsplan Bilag 5: 3 områder inden for meter fra anlægget Bilag 6: Vilkår for arealer Lerbjerggaard-Over Løjstrup P/S, CVR. nr Bilag 7: Placering af udspredningsarealer Bilag 8a: Lovkrav, skrånende arealer med forbud mod udbringning af gylle Bilag 8b: Lovkrav om nedfældning af gylle, arealer inden for 7 bufferzoner Bilag 10: Ansøgers BAT- redegørelse Bilag 11: Ansøgers beredskabsplan

5 1. Baggrund for godkendelsen 1.1 Ansøgning om miljøgodkendelse Denne miljøgodkendelse fastsætter de vilkår, der skal gælde for svinebruget på landbrugsejendommen matr. nr. 2a Løjstrup Hgd., Laurbjerg, m.fl. Løjstrupvej 12A, 8870 Langeå. Godkendelsen er betinget af at vilkårene overholdes. Godkendelsen omfatter miljøgodkendelse af anlægget på Løjstrupvej 12A og produktionen med CHR nr Produktionen foregår i samdrift med Hadstenvej 15 med (CHR nr ). Ejendommen Løjstupvej 12A indgår som en del af bedriften Lerbjerggaard-Over Løjstrup P/S med CVR. nr Alle ejede og forpagtede arealer under bedriften Lerbjerggaard-Over Løjstrup P/S med CVR. nr er miljøgodkendt i forbindelse med miljøgodkendelse af bedriftens anden ejendom beliggende på Hadstenvej 15, Lerbjerg, 8370 Hadsten af 21. oktober Vilkårene i de to godkendelser sikrer tilsammen, at udvidelse og drift af husdyrbruget på Løjstrupvej 12A, 8870 Langeå kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora, fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. I forbindelse med udarbejdelse af godkendelsen har Favrskov Kommune lavet en miljøteknisk redegørelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Denne miljøgodkendelse er udarbejdet på baggrund af ansøgning nr. 3440, version 6 genereret den Der er desuden indhentet supplerende oplysninger. Miljøgodkendelsen vedrører etablering og drift i forhold til miljøgodkendelsesloven. Det er vigtigt at understrege, at tilladelse og godkendelse, der vedrører anden lovgivning, skal indhentes særskilt. Vilkårene i denne miljøgodkendelse træder i stedet for de forudsætninger, der blev fastlagt i VVMredegørelse og Regionplantillæg: Udvidelse af svineproduktionen på Over Løjstrup, Langå Kommune, Regionplantillæg nr. 15 og VVM-redegørelse til Regionplan 1997, Århus Amt, maj 2001, samt miljøgodkendelse af Løjstrupvej 12A af 22. august

6 1.2 Ikke teknisk resumé Ansøgningen Favrskov Kommune har den 29. november 2007 modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af ejendommen Løjstrupvej 12A, 8870 Langeå, CVR nr Der er krav om godkendelse, idet ansøger ønsker at udvide dyreholdet fra 342,6 dyreenheder til 434,6 dyreenheder. Produktionen Den nuværende tilladte årsproduktion er på smågrise (7,0-30 kg) og slagtesvin (30-98 kg) i alt 342,6 dyreenheder. Ansøger ønsker at udvide og omlægge dyreholdet til smågrise (7,2-30 kg) og slagtesvin ( kg), i alt 434,6 dyreenheder Bygninger og beliggenhed Anlægget er beliggende vest for Løjstrup Skov imellem Laurbjerg og Langeå. Anlægget ligger middelbart ved siden af biogasanlægget Green Farm Energy på Løjstrupvej 12B. Udvidelsen foregår i eksisterende stalde. Gyllen pumpes dagligt direkte til biogasanlægget på Løjstrupvej 12B via anlæggets fortank. På ejendommen er der 6 siloer til opbevaring af gærfløde, valle, soja og fiskeensilage, samt 3 stålsiloer til opbevaring af korn. Der etableres ikke nye siloer, gylletanke eller lignende i forbindelse med udvidelsen. Arealer Produktionen foregår i samdrift med Hadstenvej 15 med (CHR nr ). Ejendommen Løjstupvej 12A indgår som en del af bedriften Lerbjerggaard-Over Løjstrup P/S med CVR. nr Alle ejede og forpagtede arealer under bedriften Lerbjerggaard-Over Løjstrup P/S med CVR. nr er miljøgodkendt i forbindelse med miljøgodkendelse af bedriftens anden ejendom beliggende på Hadstenvej 15, Lerbjerg, 8370 Hadsten af 21. oktober Der er foretaget en samlet arealvurdering og miljøgodkendelse af to ansøgningers udvidelse på bedriftens ejendomme Hadstenvej 15 og Løjstrupvej 12A. Vilkår for markdriften fremgår af miljøgodkendelsen af Hadstenvej 15, Lerbjerg, 8370 Hadsten af 21. oktober Vilkår for markdriften er vedlagt som bilag til denne afgørelse. Denne afgørelse omhandler kun anlægsdelen på Løjstrupvej 12 A. Lugt Nærmeste nabo uden landbrugspligt er ejendommen Løjstrupvej 15 beliggende ca. 200 meter fra smågrisestald (korteste afstand). Nærmeste byzone er Laurbjerg beliggende meter fra anlægget. Nærmeste samlede bebyggelse ligger længere væk end nærmeste byzone ved Laurbjerg. Konsekvensområdet for ejendommens lugtafgivelse er beregnet til meter. Konsekvensområdet vil sige det område, hvor lugten fra ejendommen kan konstateres uden at den af den grund vurderes at være til gene for omkringboende. Anlægget overholder de lovbestemte lugtgenegrænser for nærmeste enkelt bolig, samlet bebyggelse og by. Bedste tilgængelige teknik (BAT) 6

7 Der er etableret delvis spaltegulv i stald 1, 2, 4 og 5. Der er etableret V-formede gyllekanaler i stald 1, 2 og 4. Der er i alle stalde daglig udslusning af gyllen. Fortanken er med fast låg, der er ingen lagertanke til gylle tilknyttet bedriften, da al gylle afsættes direkte til biogasanlæg. Der anvendes fasefodring til såvel smågrise som slagtesvin. Der anvendes fytase og benzoesyre til begge dyregrupper. Natur og Ammoniak Udvidelsen medfører en reduktion fra anlægget på ca. 593 kg N/år således at den samlede emission bliver i alt på ca kg N/år. Natura 2000 området Bjerre og Haslund Skove (H229): Staldanlægget er beliggende ca. 3,5 km syd vest for Natura 2000 området Bjerre og Haslund Skove (H229). Der er ikke beregnet kvælstofdeposition til Bjerre Skov fra stald og lager. Ammoniakemissionen fra anlægget vurderes ikke at påvirke habitatområdet. 7 naturtyper: Bedriften ligger udenfor bufferzone I og II i forhold til 7 arealer, hvorfor der ikke stilles yderligere reduktionskrav. 3 beskyttet natur: Ca. 300 meter syd for anlægget ligger der en 3 beskyttet mose og sø. Ud fra naturtypernes tålegrænse set i forhold til baggrundsbelastning og merdeposition, er der foretaget en vurdering af om merdepositionen er acceptabel. Da anlægget reducerer den samlede ammoniakemission, vurderes det, at der ikke vil være en øget påvirkning af de pågældende naturområder. Grundvand Anlægget har egen drikkevandsboring (ikke alment vandværk) placeret ca. 30 meter syd for slagtesvinestald Der er ca. 1,2 km til nærmeste boring til alment vandværk. Vandløb og søer Der findes 3 søer/vandhuller indenfor 1000 meter fra ejendommen. Der løber en vandløbsstrækning dels 1) ca. 50 meter nord for anlæggets fortank og 2) dels ca. 37 meter syd for anlæggets maskinhus. De to vandløbsstrækninger er forbundet med en rørføring, der går igennem anlæggets matrikel. Begge vandløbsstrækninger afvander således til Nymølle Skovbæk og videre til Lilleåen, der udmunder i Randers fjord. Alternativer herunder 0 alternativet Der er ikke valgt nogen alternativ produktion til den ansøgte. Der vil ikke være nogen alternativ placering af staldene, da der ikke skal bygges nyt i forbindelse med den ansøgte miljøgodkendelse. Såfremt det planlagte projekt ikke gennemføres vil den nuværende produktion fortsætte indtil staldanlægget er nedslidt. Samlet vurdering Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at miljøgodkendelsen, med de pågældende vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske ændringer i dyreholdet, stalde, gødningsopbevaringsanlæg, aftalearealer eller lignende før ændringen er anmeldt og godkendt af tilsynsmyndigheden. 7

8 2. Vilkår for afgørelsen 2.1 Gyldighed Udvidelsen skal være gennemført inden 2 år fra godkendelsens ikrafttræden. Er etableringen ikke fuldt gennemført indenfor de 2 år, vil godkendelsen kun gælde for den produktion der ved udløbet af de 2 år eller i løbet af de 2 år er registreret på ejendommen. Ejeren skal underrette tilsynsmyndigheden, såfremt besætningens størrelse 2 år efter godkendelsesdatoen, ikke har nået den godkendte størrelse. 2.3 Husdyrholdet og staldindretning Årsproduktion Godkendelsen omfatter en svineproduktion med en årsproduktion på maksimalt 434,6 DE, svarende til smågrise (7,2-30) og slagtesvin (30 107) Husdyrholdet skal være sammensat og staldgulvet skal være i overensstemmelse med oversigten nedenfor: Staldafsnit nr. Dyrehold og staldtype Vægtinterval Antal årsdyr Smågrise, Toklimastald, delvis spaltegulv Smågrise, Toklimastald, delvis spaltegulv Stipladser DE 7, ,00 7, , Slagtesvin, Fuldspaltegulv , Smågrise, Toklimastald, delvis spaltegulv Slagtesvin, Delvisspaltegulv, % fastgulv 7, , ,24 Dyreenheder i alt 434, Ventilation Ventilationssystemet skal indrettes og drives således at energiforbruget begrænses mest muligt. I hver stald skal der være en god temperaturkontrol og ventilationen i vinterhalvåret skal begrænses mest muligt Ventilationsafkast og staldventilatorer skal rengøres og justeres jævnligt efter producentens anvisninger dog mindst i forbindelse med tømning og vask af et staldafsnit, for at forebygge lugtog støjgener. 8

9 2.4.3 Et ventilationsfirma skal foretage service og justering af ventilationsanlægget mindst én gang om året. 2.5 Fodring og foderopbevaring Foderanlægget skal efterses og justeres dagligt, samt af fagkyndig servicetekniker minimum en gang årligt Foderanlæg skal rengøres jævnligt Foderet til smågrise og slagtesvin skal tilsættes 5 g benzosyre/fe Der skal anvendes fasefodring til smågrise og slagtesvin Foderblandinger skal være tilsat fytase i henhold til normer for næringsstoffer. Smågrise: Korrektionsfaktor vedrørende ammoniak må højst være 0,93 beregnet efter følgende formel: ((FEsv pr. produceret gris g råprotein pr. FEsv / 6250) ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,026 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,628. Korrektionsformlen for ammoniak svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/ Korrektionsfaktor vedrørende fosfor må højst være 0,93 beregnet efter følgende formel: ((FEsv pr. produceret gris x g fosfor pr. FEsv/1000 ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst))/0,129 Korrektionsformlen for fosfor svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/2006 Slagtesvin: Korrektionsfaktor vedrørende ammoniak må højst være 0,96 beregnet efter følgende formel: ((FEsv pr. produceret svin g råprotein pr. FEsv / 6250) ((slagtevægt x 1,31 - indgangsvægt) x 0,028 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,19. Korrektionsformlen for ammoniak svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/

10 2.5.9 Korrektionsfaktor vedrørende fosfor må højst være 0,92 beregnet efter følgende formel: ((FEsv pr. produceret svin x g fosfor pr. FEsv/1000 ((slagtevægt x 1,31 indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst))/0,575 Korrektionsformlen for fosfor svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/ Energi- og vandforbrug Energiforbrug Elforbruget skal aflæses og registreres mindst en gang om måneden Der skal udarbejdes en årlig opgørelse over energiforbruget på ejendommen Der skal på ejendommen foretages et energieftersyn af et energiselskab eller konsulent, hvor de energiforbrugende processer i bedriften gennemgås. Der skal udarbejdes en rapport som indeholder resultater og eventuelle konkrete energispareforslag. Rapporten skal foreligge senest 2 år efter godkendelsen er givet Energispareforslag skal gennemføres løbende på ejendommen. Vandforbrug Vandforbruget skal løbende overvåges ved aflæsning af vandmåleren minimum en gang om måneden. Aflæsningsresultaterne skal fremgå af driftsjournalen. Årsagen til markant stigende forbrug skal fremgå af driftsjournalen Alle overbrusningsanlæg skal være tilkoblet en automatisk klima- og intervalstyring via computer, således unødig vandspil undgås Overbrusningsanlægget, drikkekopper, drikkenipler m.v. skal tilses jævnligt og eventuelle fejl rettes. 2.7 Spildevand og regnvand Spildevand fra vask af stalde, udleveringsramper betragtes som flydende husdyrgødning, og skal ledes til gyllebeholder Påfyldning og vask af marksprøjte, samt al vask af traktorer, maskiner, redskaber og dyretransportvogne skal foregå på befæstet, tæt plads med bortledning af spildevandet til fortank eller særskilt opsamlingsbeholder Vaske- og påfyldningspladsen pladsen skal udføres i overensstemmelse med Landbrugets Byggeblad for Udenoms faciliteter, Vaskeplads til landbrugsmaskiner, nr , senest 10

11 revideret den Der skal søges byggetilladelse til etablering af pladsen. Pladsen skal være etableret senest ½ år efter godkendelsesdato. 2.8 Affald, olie og kemikalier Fyrings- og dieselolie skal opbevares og håndteres efter den til enhver tids gældende lovgivning. Uddrag af nugældende lovgivning er vedlagt i bilag Opbevaring af spildolie skal ske i egnede beholdere med tætsluttende låg, som står overdækket på fast og tæt bund, således at spild kan opsamles og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Beholderne skal være tydeligt mærket med angivelse af indhold. Desuden skal der ved spildolien forefindes oplag til kattegrus til opsug af evt. oliespild Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller, således at spild kan opsamles og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand Ejendommen skal tilmeldes Favrskov Kommunes indsamlingsordning for Klinisk Risikoaffald Anlægget skal være tilmeldt de relevante kommunale ordninger for afhentning af affald og virksomheden skal følge de til enhver tid gældende regulativer og anvisningsordninger for bortskaffelse og sortering af affald i Favrskov Kommune. Ejeren er forpligtiget til selv at holde sig ajour om eventuelle ændringer i affaldsregulativerne Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen Der skal til en hver tid foreligge dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Ved tilsyn skal der kunne fremvises en samlet dokumentation i form af en opgørelse af affaldsmængderne fordelt på affaldstyper og kvitteringer fra aftagende firmaer Der skal etableres opbevaringsmulighed, som opfylder gældende regler, for sprøjtemidler, rester og brugt emballage på Løjstrupvej 12A. 2.9 Gødningsproduktion og håndtering Flydende Gødning Hele den producerede mængde af rågylle skal dagligt leveres direkte til biogasanlægget på Løjstrupvej 12B via en lukket rørføring fra anlæggets fortank til biogasanlægget lagertank Forurening og gener fra husdyrbruget Støj fra anlæg og maskiner 11

12 Svinebrugets bidrag til støjniveauet må i intet punkt uden for ejet skel overskride følgende grænseværdier: Tidsinterval Grænseværdi Midlingstid Mandag fredag Kl db(a) ref. tid 8 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 7 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 4 timer Søn- og helligdage Kl db(a) ref. tid 8 timer Aften Kl db(a) ref. tid 1 time Nat Kl db(a) ref. tid ½ time Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige ovenstående grænseværdier med mere end 15 db(a) ved alle beboelser. Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt eller beregnet i punkter 1,5 m over terræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden. Fluer, skadedyr og døde dyr Der skal overalt på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Støv Fodersiloer skal indrettes således, at støvgener i forbindelse med indblæsning af foder undgås, f.eks. med cykloner eller anden støvbegrænsende foranstaltning. Lys Udendørs pladsbelysning skal være forsynet med bevægelsessensorer, der sikrer, at lyset kun er tændt i op til en halv time ad gangen Der skal anvendes lavenergi belysning Belysning i stalde skal være slukkede mellem kl. 23 g 06, med mindre menneskelig aktivitet er påkrævet i stalden Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning Mark- og gødningsplan, samt gødningsregnskab Generelt De stillede vilkår for driften af bedriftens arealer i forbindelse med miljøgodkendelse af Hadstenvej 15 skal overholdelse jævnfør bilag Hvert år skal hele ejendommens produktion af rågylle ledes til biogasanlægget på Løjstrupvej 12B via en lukket rørføring. Rågyllen svarer til i alt ,6 kg N, ,6 kg P eller 434,6 DE ved de 12

13 nuværende beregningsmetoder for dyreenheder. Dette skal fremgå af gødningsregnskabet som dokumentation for, at de stillede vilkår for bedriftens arealer i bilag 7 overholdes Driftsforstyrrelser og uheld Der skal foreligge en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld. Af beredskabsplanen skal telefonnumre på kontaktpersoner og offentlige instanser i forbindelse med eventuelle uheld være nedskrevet. Beredskabsplanen skal indeholde forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier, gylle, driftsmateriel og brand. Beredskabsplanen skal indeholde et kort over udbringningsarealerne, dræn, brønde og boringer Beredskabsplanens indhold skal være kendt og tilgængelig af gårdens ansatte og øvrige som arbejder på ejendommen samt udleveres til indsatsleder og miljømyndighed i tilfælde af uheld, forureninger, brand og lignende. Ved anvendelse af udenlandsk arbejdskraft skal personalet have udleveret en oversat udgave af beredskabsplanen og vilkårene for denne godkendelse I tilfælde af uheld skal disse noteres i særskilt logbog, og beredskabsplanen skal revideres, såfremt det viser sig nødvendigt. Desuden skal den kontrolleres/revideres mindst 1 gang om året Egenkontrol Til dokumentation for, at vilkår vedr. besætningens ydelses-/produktionsniveauer er overholdt skal opbevares: Effektivitetskontroller og kvitteringer for afsatte dyr Til dokumentation for, at vilkår vedr. fodringen er overholdt skal gødningsregnskabet opbevares. foderanalyser / faktura for indkøbt foder / effektivitetskontrol / en-dags foderkontrol Ajourført beredskabsplan Til dokumentation for, at vilkår for affaldsbortskaffelse skal udarbejdes en årlig opgørelse af affaldsmængderne fordelt på affaldstyper og kvitteringer fra aftagende firmaer Følgende skal registreres i driftsjournal, der skal opbevares på bedriften: Forbruget af råvare og hjælpestoffer skal registreres i driftsjournalen (foder, kemikalier, diesel, olie, m.v.) Hvornår, der har været udført autoriseret kontrol af rørsamlinger og rørføringer af gylle, dræn, samlebrønde og nedløbsbrønde, samt de fejl og mangler, der måtte være konstateret og udbedret. Månedlig aflæsning af el- og vandforbrug Et eksemplar af godkendelsen skal til en hver tid være tilgængeligt på landbruget. Driftspersonalet samt maskinstation, skal være orienteret om godkendelsen indhold og vilkår. 13

14 Dokumentation i tilknytning til egenkontrollen skal opbevares i minimum 5 år og skal kunne fremvises ved forespørgsel fra tilsynsmyndigheden. 14

15 3. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold 3.1 Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, afstandskrav m.v. Miljøteknisk redegørelse Afstandskrav efter Husdyrgodkendelseslovens 6 og 8, samt husdyrgødningsbekendtgørelsens 16 Ikke-almene vandforsyningsanlæg Krav i meter Målt i meter 25 Ca. 30 meter Almene vandforsyningsanlæg 50 Ca meter Vandløb/dræn/sø meter fra halmlade til Nymølle Skovbæk efter sløjfning af afløb fra befæstet areal. Pt. 0 meter p.g.a afløb fra befæstet areal. Offentlig og privat fællesvej meter Levnedsmiddelvirksomhed 25 i.r. Beboelse på samme ejendom meter Nabo-skel 30 0 meter til Green Farm Energy Nabobeboelse meter Nabobeboelse, ny gylletank 300 < 300 meter, d.v.s. disse skal overdækkes 7 naturtyper, ny gylletank 300 < 300 meter, d.v.s. disse skal overdækkes Husdyrbruget er placeret med ca. 200 meter til nærmeste beboelse, der ligger sydvest for de eksisterende staldbygninger. Afstanden skal måles fra nærmeste staldbygning til nærmeste punkt på beboelse. 200 meter vest for de nye staldbygninger findes den nærmeste nabo uden landbrugspligt. Nærmeste område, som er udlagt til boligområde er byzone, der er beliggende ca meter sydøst for ejendommens anlæg. Der er ingen samlet bebyggelse, der ligger tættere på anlægget end byzonen. Kommunens bemærkninger og vurdering Der 37 meter fra halmlade til Nymølle Skovbæk efter sløjfning af afløb fra befæstet areal ved laden. Det vurderes at afstandskravene til vandløb og dræn vil blive overholdt, når de befæstede arealer er bragt i overensstemmelse med gældende lovgivningen. 3.2 Placering i landskabet Udvidelsen sker i eksisterende stalde og der opføres ikke nye siloer eller lignende. Der er derfor ikke stillet særlige vil i forhold til beskyttelses af de landskabelige værdier. 15

16 4. Husdyrhold, staldanlæg og drift 4.1 Husdyrhold og staldindretning Miljøteknisk redegørelse Produktionens størrelse Der søges om udvidelse og omlægning af dyreholdet fra smågrise (7,0-30 kg) og slagtesvin (30-98 kg) i alt 342,6 dyreenheder til smågrise (7,2-30 kg) og ( kg), i alt 434,6 dyreenheder. Staldindretning I nudrift produceres en del smågrise og slagtesvin som FRATS, hvilket betyder, at grisen forbliver i samme stald fra fravænning til slagtning. I nudrift er der derfor ikke stillet særskilte krav om den præcise fordeling af smågrise og slagtesvin på de enkelte staldafsnit. I ansøgt drift ophører FRATS produktionen, idet der kun modtages smågrise fra bedriftens anden ejendom på Hadstenvej 15. I stald og ændres driften fra FRATS til almindelige smågriseproduktion. Der foretages ingen ændringer af gulvprofiler. I stald bevares det eksisterende fuldspaltegulv. Der foretages kun en ændring af vægtintervaller for slagtesvin. I stald ændres produktionen fra slagtesvin på fuldspalter til en produktion af smågrise i Toklimastald, Delvist spaltegulv. I stald ænders gulvprofilen fra slagtesvin på fuldspalter til slagtesvin på delvis spaltegulv, % fast gulv. Samtidig udvides produktionen af slagtesvin Fordeling af dyr på stalde i ansøgt drift Staldafsnit nr. Dyrehold og staldtype Vægtintervaller Antal årsdyr Smågrise Smågrise, Toklimastald, Delvist spaltegulv* Smågrise Smågrise, Toklimastald, Delvist spaltegulv* Slagtesvin Slagtesvin, Fuldspaltegulv kg 7,2-30 kg ,2 30 kg Stipladser/antal DE søer på stald ad gangen , , , Smågrise Smågrise, Toklimastald, Delvist spaltegulv* Slagtesvin Slagtesvin, Delvis spaltegulv, 25-49% fast gulv 7,2 30 kg , kg ,24 Dyreenheder i alt 434,60 * Staldene 1.1.1, og er indrettet med V-formede gyllekanaler. 16

17 Kommunens bemærkninger og vurdering Fordeling af dyr på stalde Med henblik på overholdelse af forudsætningerne for BAT- og lugtberegningerne er der stillet vilkår om at dyreholdet på ejendommen skal placeres i de stalde og med de vægtintervaller og stipladser (maksimale antal dyr på stald ad gangen), som er angivet i den miljøtekniske redegørelse. To-klimastalde med V-formede gyllekanaler med ¼ del spalter og ¾ fast gulv findes ikke i ITansøgningssystemet. Der findes pt. ingen viden om ammoniakemissionen fra dette staldsystem. Det er kommunens vurdering at staldtypen svarer til To-klimastald, delvist spaltegulv. Det er kommunens faglige skøn, at der i praksis vil være en ammoniakemission der ligger på niveau med eller lavere end ammoniakemissionen fra staldsystemet To-klimastald, delvist spaltegulv. Til grund for vurderingen lægges bl.a. at udslusning af gylle foregår dagligt. Da der foretages ændringer i alle stalde, er alle stalde omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav på 15 % for ansøgningsåret Kommunens vurdering i forhold til BAT Det skal bemærkes, at alle eksisterende staldafsnit indgår i projektet og dermed i den ovenstående vurdering. I projektet etableres der ikke nye stalde. Kommunen vurderer dermed, at der for de eksisterende staldafsnit, ikke er behov for at stille vilkår om yderligere BAT- tiltag frem til næste revurdering. I vurderingen er indgået hensyn til de eksisterende staldes alder og staldsystemer samt en afvejning af forholdet mellem miljøeffekt og omkostninger. Som udgangspunkt finder kommunen, at BAT-niveau for smågrisestalde skal svare til en ammoniakemissionen på 0,074 kg N per produceret gris, og for slagtesvinestalde skal niveauet være på 0,29 kg N per produceret svin. Det giver en samlet teoretisk BAT-emissionsniveau på kg N per år. Den samlede emission fra stald og lager i ansøgt situation på 5364 kg N per år. Med baggrund i ovennævnte beregninger og ansøgers valg og fravalg af staldteknik finder kommunen, at det ansøgte projekt lever op til et BAT niveau for eksisterende stalde. 4.2 Ventilation Miljøteknisk redegørelse Staldene er etableret med diffus ventilation med gulvudsug. Antal afkast ses i tegningsmaterialet og tabellen nedenfor. Luftkapaciteten i smågrisestalden vil være 45 m3/time/stiplads og i slagtesvinestaldene 100 m3/time/stiplads. Lufthastigheden i hvert afkast er for alle dyregrupper 3-12 m/s. Ventilationsanlæggene reguleres vha. multistep-/ frekvensstyring samt temperatur-/fugt følere. Frekvensstyring betyder, at der kun bruges lige netop den nødvendige mængde energi til at drive ventilationssystemet. Dette anses også for at være BAT for ventilation. 17

18 Fra staldventilationen er der afkast på ca. 1 meter over tagflade. Der er ikke hætte på ventilationsskorstenene, hvorved luften kastes mere lige op og dermed opnås en bedre luftopblanding. Ventilatorerne er placeret nederst i hver enkelt ventilationsskakt, hvilket betyder, at der ikke er støjbelastning herfra i naboskel. Ventilation og ventilatorskakter rengøres løbende, hver gang en stald tømmes og rengøres. Der er etableret nødopluk af al ventilation samt alarmer med sirene og alarm til flere forskellige mobiltelefoner ved ventilationssvigt. Det meste af året (70 % af tiden) kører ventilations anlægget på under 50 % af max. kapacitet. På varme dage i sommerperioden kan anlægget i perioder komme op og køre max. kapacitet. Det samlede ventilationsanlæg efterses en gang årligt. Rengøring af ventilationskanalerne foretages ved holdskift, når staldene alligevel rengøres. Beskrivelse af ventilationssystem Staldnummer i skema 3440 og situationsplan Anvendelse af stald Antal afkast Type f.eks. undertryk, lige tryk, diffus Afkasttype Lufthastighed m/sek 1 Smågrise 18 Diffus DA Smågrise 18 Diffus DA Slagtesvin 9 Diffus DA Smågrise 12 Diffus DA Slagtesvin 6 Combi-diffus DA Højde over tagflade (m) Placering af ventilationsafkast 18

19 Kommunens bemærkninger og vurdering Valg og anvendelse af ventilationsanlægget vurderes at være BAT, da valget tager udgangspunkt i dyrevelfærd, bygningskonstruktion samt energiforbrug, da der anvendes minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation og fordi der er regelmæssig tilsyn og rengøring af anlægget. 4.3 Fodring Miljøteknisk redegørelse Foderforbrug og opbevaring På ejendommen er der 6 siloer til opbevaring af gærfløde, valle, soja og fiskeensilage. Herudover er der 3 stålsiloer til opbevaring af korn med en samlet opbevaringskapacitet på alt tons korn. Desuden er der en lade til opbevaring ar halm og mineraler. Foderforbrug og opbevaring Foderforbrug/år Opbevaringskapacitet Korn tons 3 siloer á tons Mineraler/vitaminer 43 tons Oplag i foderlade Protein 861 tons 2 siloer á 45 m 3 Valle tons 2 siloer á 35 m 3 Fedt* 12 m 3 Fytase** Benzoesyre** *indeholdt i proteinmængden **indeholdt i vitamin-/mineralblandingen Placering af foderopbevaring 19

20 Fodring På ejendommen anvendes hjemmeblandet foder i form af vådfodring. Der anvendes en forholdsvis stor andel af valle. Foderet optimeres efter grisenes næringsstofbehov for at undgå overforsyning, der vil ende i gyllen som uudnyttede næringsstoffer. Proteinindholdet i foderet søges hele tiden reduceret og optimeret. Når proteinindholdet reduceres, vil mængden af overskudsprotein i fæces reduceres og dermed vil der være mindre kvælstof, der kan fordampe. Reduktion af protein i foderet sker dels løbende gennem avlsarbejde (bedre genetik for grisene og bedre fordøjelighed af foderet), og dels ved at syntetiske aminosyrer tilsættes i stedet for råvarer med højt proteinindhold, hvorved proteinindholdet generelt sænkes. Gennem forskning og forsøg er kendskabet til fosfor øget dels fosforkildernes fordøjelighed og grisenes behov. Et tiltag er tilsætning af enzymet fytase, som er et enzym der findes i byg og hvede og som normalt åbner for det naturlige fosfor i foderet. Foder, tilvækst, dyr ind og dyr ud af ejendommen styres vha. Agrosoft-programmet, som ajourføres via PDAregistreringer i stalden dagligt. Bl.a. således, at der kun bruges nøjagtig den mængde foder og de mineraler, dyrene har brug for. Og således, at der ikke sker overforsyning med foder, som vil ende i gyllen som uudnyttede næringsstoffer. Ejendommen dyrker selv alt det korn, der bruges til foder. Foderet blandes med indkøbt sojaskrå, fisk, fedt og mineralforblanding. Der foretages analyse af kornet når der er høstet, ligesom der er lavet analyser af de indkøbte fodermidler, der skal blandes i kornet. Analyserne foretages for at sikre optimal fodring og ensartethed. Foderplaner udarbejdes i samarbejde med fodringskonsulent. Råprotein pr. foderenhed er reguleret for smågrise og slagtesvin, dette betyder mindre ammoniakudledning fra staldanlægget. Der anvendes fasefodring til smågrisene og slagtesvinene, som tildeler den enkelte dyregruppe/vægtklasse den nødvendige andel protein og fosfor. Til smågrisene fodres der efter 158,5 g råprotein/fe og 5,29 g P/FE samt 5 g benzoesyre/fe. Normtallene i Husdyrgodkendelsen er 164,8 g råprotein/fe og 5,4 g fosfor/fe. Til slagtesvinene fodres der efter 147,8 g råprotein pr. FE, 4,30 g P/FE. Normtallene i Husdyrgodkendelsen er 157,6 g råprotein/fe og 4,5 g fosfor/fe. I it-ansøgningen er det 2,87 FE/kg tilvækst og en tilvækst på 77 kg for vægtintervallet kg. Der bliver løbende foretaget fodertilpasninger i forholdet til indholdet af fosfor og mængden af råprotein/fe. Foderanlægget vil blive efterset og justeret jævnligt, og vil en gang om året blive efterset af en servicetekniker. 20

21 Kommunens bemærkninger og vurdering Smågrise Korrektionsfaktor vedrørende ammoniak må højst være 0,93 beregnet efter følgende formel: ((FEsv pr. produceret gris g råprotein pr. FEsv / 6250) ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,026 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,628. I ansøgningen er der angivet at foderet vil indeholde maksimalt 158,50 g råprotein/fe mod beregningssystemets normtal på 164,8 g råprotein/fe. For de øvrige parametre er der anvendt beregningssystemets normtal (2005/2006). Disse er: Foderforbrug = 2,03 FE pr. kg tilvækst og 22,8 kg tilvækst. Det angivne vilkår betyder, at ansøger kan justere på disse parametre, når blot korrektionsfaktoren ikke over 0,93 Dette giver ansøger en vis fleksibilitet og sikrer samtidig, at den samlede fordampning af ammoniak fra staldene ikke overstiger det niveau, der er grundlaget for denne miljøgodkendelse. Korrektionsformlen svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/2006. Korrektionsfaktor vedrørende fosfor må højst være 0,93 beregnet efter følgende formel: ((FEsv pr. produceret gris g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,129 I ansøgningen er der angivet at foderet vil indeholde maksimalt 5,29 g P/FE mod beregningssystemets normtal på 5,5 g P/FE. For de øvrige parametre er der anvendt beregningssystemets normtal (2005/2006). Disse er: Foderforbrug = 2,03 FE pr. kg tilvækst og 22,8 kg tilvækst. Det angivne vilkår betyder, at ansøger kan justere på parametrene i formlen, når blot korrektionsfaktoren ikke kommer over 0,93. Dette giver ansøger en vis fleksibilitet og sikrer samtidig, at det samlede fosfor indhold i gyllen ikke overstiger det niveau, der er grundlaget for denne miljøgodkendelse. Korrektionsformlen svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/2006. Slagtesvin Korrektionsfaktor vedrørende ammoniak må højst være 0,96 beregnet efter følgende formel: ((FEsv pr. produceret svin g råprotein pr. FEsv / 6250) ((slagtevægt x 1,31 - indgangsvægt) x 0,028 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,19. I ansøgningen er der angivet 147,80 g råprotein pr. FE mod beregningssystemets normtal på 157,6 g og en tilvækst på 77 kg mod beregningssystemets norm tal på 72 kg. For den sidste parametre er der anvendt beregningssystemets normtal (2005/2006). Dette er: Foderforbrug = 2,87 FE pr. kg tilvækst. Det angivne vilkår betyder, at ansøger kan justere på disse parametre, når blot korrektionsfaktoren ikke over 0,96 Dette giver ansøger en vis fleksibilitet og sikrer samtidig, at den samlede fordampning af ammoniak fra staldene ikke overstiger det niveau, der er grundlaget for denne miljøgodkendelse. 21

22 Korrektionsformlen svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/2006. Korrektionsfaktor vedrørende fosfor må højst være 0,92 beregnet efter følgende formel: ((FEsv pr. produceret svin g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((slagtevægt 1,31 - indgangsvægt) 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,575. I ansøgningen er der angivet 4,30 g P/FE mod beregningssystemets normtal på 4,7 g og en tilvækst på 77 kg mod beregningssystemets norm tal på 72 kg. For den sidste parametre er der anvendt beregningssystemets normtal (2005/2006). Dette er: Foderforbrug = 2,87 FE pr. kg tilvækst. Det angivne vilkår betyder, at ansøger kan justere på parametrene i formlen, når blot korrektionsfaktoren ikke kommer over 0,92. Dette giver ansøger en vis fleksibilitet og sikrer samtidig, at det samlede fosfor indhold i gyllen ikke overstiger det niveau, der er grundlaget for denne miljøgodkendelse. Korrektionsformlen svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/2006 Foderblandinger skal være tilsat fytase i henhold til normer for næringsstoffer, og der skal anvendes optimerede foderblandinger indenfor hver dyregruppe (fasefodring) for at opnå bedste foderudnyttelse. I ansøgningen er råprotein og fosfor indholdet til slagtesvinene og smågrisene samt tilvæksten for slagtesvin angivet til at være forskellig fra normerne, som ovenfor beskrevet. Der ud over er det angivet at der vil ske tilsætning af 5 g benzosyre/fe til foderet. Disse værdier indgår som forudsætning for beregning af den tilladte udvaskning af kvælstof til miljøet og det tilladte overskud af fosfor på bedriften. Der anvendes tidssvarende foderplanlægning der er med til at begrænse spild og tab af næringsstoffer til miljøet. Kommunen vurderer, at der med de nuværende og planlagte tiltag til opbevaring og håndtering af foder ikke sker en væsentlig øget påvirkning af omgivelserne. Med henblik på at reducere dyrenes N-udskillelse er det ifølge BREF-dokumentet (2003) BAT at tilpasse foderet til dyrenes behov i de forskellige produktionsfaser (fasefodring), at optimere foderet på baggrund af fordøjelige/disponible næringsstoffer samt at tilsætte foderet aminosyrer. Derudover nævnes det at visse fodertilsætninger, herunder enzymer, kan forøge fodereffektiviteten. Tilsvarende er det med henblik på at reducere dyrenes fosforudskillelse BAT at anvende fasefodring med højt fordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase. Kommunens vurdering i forhold til BAT Med henblik på at reducere dyrenes N-udskillelse er det ifølge BREF-dokumentet (2003) BAT: at tilpasse foderet til dyrenes behov i de forskellige produktionsfaser (fasefodring), at optimere foderet på baggrund af fordøjelige/disponible næringsstoffer samt at tilsætte foderet aminosyrer. Derudover nævnes det at visse fodertilsætninger, herunder enzymer, kan forøge fodereffektiviteten. Tilsvarende er det med henblik på at reducere dyrenes fosforudskillelse BAT, at anvende fasefodring med højt fordøjelige uorganiske foderfosfater og at tilsætte fytase. Favrskov Kommune har stillet vilkår til fodring. Vilkårene er bevidst gjort fleksibel, idet pt. hele tiden sker en ændringer i de danske standarder om fodring. Fodertilpasninger er en nem og billig måde at opnå en 22

23 forebyggelse imod forurening gennem en nedsættelse af anlæggets ammoniakemission. Det er derfor Favrskov Kommunes vurdering, at en løbende fodertilpasning er i overensstemmelse med IPPCvirksomheders pligt til gradvis indførsel af BAT i produktionen. Sammenholdes ansøgers valg af fodringsteknik med BREF-dokumentet, Miljøstyrelsens teknologibeskrivelser, samt de danske standarder for fodring i Plantedirektoratets Vejledning om gødskning og harmoniregler for planåret 2009/2010, vurderer kommunen, at det ansøgte projekt lever op til BAT. 4.4 Energi- og vandforbrug Miljøteknisk redegørelse Elforbrug Forbruget forventes at stige fra til kwh i ansøgt drift. Brændstof Diesel forbruget ligger på 500 liter og forventes uændret efter udvidelsen. Fyringsolie Der anvendes ingen fyringsolie. Der anvendes overskudsvarme fra GFE til opvarmning af staldene. Energibesparende foranstaltning Der anvendes lavenergi lysstofrør i staldanlægget, hvor det er muligt. Udendørsbelysning er sensorstyret. Indendørs staldbelysning er tændt efter behov, normalt i tidsrummet Staldbelysningen rengøres efter hvert hold, så nytteværdien af belysningen er optimal. Der er etableret fugt-/temperaturstyret undertryksventilation, som kun kører, med det minimale behov. Der er etableret frekvensstyring, således at omdrejningerne nedsættes i stedet for at lukke spjæld dette nedsætter energiforbruget, når anlægget kører med mindre end max. ventilation. Ventilatorer og rør rengøres ved holdskift. Dette sikrer, at der ikke bruges unødig meget energi pga. modstand fra støv og skidt. Den producerede overskudsvarme fra GFE-anlægget bruges til opvarmning af stalde. Vandforbrug Vand Skønnet vandforbrug før og efter udvidelse Drikkevand til grise Vask af stier og vand til overbrusning Før Efter Vand forsyning m m3 Egen boring - - Procesvand fra GFE 23

24 Beregning af vandforbrug ved brug af vådfodring: Nudrift: smågrise * 0,12 m 3 = m 3 * 0,5 = m sl. svin * 0,46 m 3 = m 3 * 0,5 = m 3 I alt = m 3 Ansøgt: smågrise * 0,12 m 3 = * 0,5 = m sl. svin * 0,49 m 3 = * 0,5 = m 3 I alt = m 3 Ca. halvdelen af dyrenes vandbehov optages igennem foderet, da der fodres med vådfoder. Forbruget af vand til vask af maskiner er pt. ca. 25 m 3, forbruget forventes fremover at forblive uændret. Vandbesparende foranstaltninger Drikkevand: Vandbesparelser opnås ved, at der er placeret drikkekopper med niveaufølere i smågrisestaldene og den ene slagtesvinestald. I den anden slagtesvinestald er drikkeniplerne placeret over fodertruget, hvilket bevirker at der ikke vil være noget vandspild. Vaskevand: Der anvendes i blødsætning af stalde og derefter vask med koldt vand i højtryksrenser. Der anvendes procesvand fra biogasanlægget til rengøring af staldene. For at minimere unødigt spild tjekkes ventiler og vandrør jævnligt for utætheder. Der vil være en visuel kontrol daglig, samt ved holdskifte, hvilket er muligt da alle rør er synlige. Eventuelle lækager repareres så vidt muligt med det samme. Derudover anvendes programmet Farmwatch, hvilket laver en opgørelse over det daglige vandforbrug på sektionsniveau. Der vil komme en alarm, hvis vandforbruget ændres i forhold til standard. Kommunens bemærkninger og vurdering Vandforbruget er betydelig lavere end normen. En del af forklaringen er, at der anvendes vådfoder. Ansøgers konsulent har beregnet et teoretisk vandforbrug ved brug af vådfoder på m 3 i nudrift og på m 3 i ansøgt drift. Til sammenligning er normforbruget ved brug af tørfoder beregnet til cirka det dobbelte. Kommunens vurdering i forhold til BAT Det er BAT at registrere vand- og energiproduktionen og herved skaffe sig et overblik over eventuelle indsatsområder, hvor man kan minimere ressourceforbruget. I slagtesvinestalde er det f.eks. BAT i forhold til management at etablere overbrusning af gødearealet, fordi det nedsætter ammoniakfordampning og lugtgener fra anlægget selvom vandforbruget samtidig øges. Det er 24

25 BAT i forhold til vand- og energiforbrug at begrænse vandforbruget ved at tilkoble overbrusningsanlægget en automatisk klima- og intervalstyring. Samtidig kan en regelmæssig aflæsning af vand - og energiforbrug være med til at fejl eller lækage opdages og derfor hurtigere kan udbedres. Det er Favrskov Kommunes vurdering, at det er BAT at anvende bevægelsessensorer til udendørs belysning. Forsyning af udendørs belysning med bevægelses-sensorer er med til at mindske lysgener fra anlægget. 4.5 Spildevand og regnvand Miljøteknisk redegørelse Oversigt over spildevands- og afløbsforhold ses nedenfor. Spildevandet samt overfladevand ledes til gyllebeholder. Overfladevand fra øvrige befæstede arealer ledes til Nymølleskov Bæk. Alt tagvand føres til dræn og videre til Nymølleskov Bæk i lukkede ledninger. Vaskevand fra staldinventar og andet udstyr Vaskevand fra rengøring af stier bliver afledt til gyllekanalerne og ledes til fortank og videre til biogasanlægget eller separat opsamlingsbeholder. Sprøjtemidler og vask af maskiner Placering af befæstede arealer, vaskeplads, rørføring af gylle, og overfladevand. 25

26 Sprøjtemidler opbevares i aflåst rum i maskinhuset på Hadstenvej 15, men vandpåfyldningen vil ske på Løjstrupvej 12A. På anlægget er der pt. to befæstede arealer. En ældre vaskeplads ved gylletanken (gul) med afløb til gyllebeholder og (blåt) med afløb til Nymølleskov Bæk. Vandtank til påfyldning af marksprøjte er placeret i halmladen i tilknytning til det blå befæstede areal. I forbindelse med miljøgodkendelsen bliver det eksisterende afløb med afløb til bækken sløjfet (blå areal) og der bliver i stedet etableret et afløb med afløb til gyllebeholderens fortank eller anden opsamlingsbeholder. Sanitært spildevand Sanitært spildevand fra driftsbygningen ledes til septiktank placeret på gårdspladsen. Sanitært spildevand fra beboelse ledes til septiktank placeret i have. Den årlige spildevandsmængde fra driftsbygningerne er på ca. 50 m 3. Dette forventes at være uændret i fremtiden. Kommunens bemærkninger og vurdering Påfyldning og vask af marksprøjte, samt al vask af traktorer, maskiner, redskaber og dyretransportvogne skal foregå på befæstet, tæt plads med bortledning af spildevandet til gyllebeholder eller særskilt opsamlingsbeholder. Favrskov Kommune har i forbindelse med miljøgodkendelsen forlangt at det blå befæstede areal indrettes som ny vaske- og påfyldningsplads for marksprøjte. Det eksisterende afløb til bækken er ikke lovligt og forlanges sløjfet. Det er samtidig kommunes vurdering, at den eksisterende vaskeplads ved gylletanken både er for lille og ligger for langt væk fra den påfyldningstank i halmladen, der anvendes til påfyldning af marksprøjten. Der vil således være for stor risiko for at, der i forbindelse med påfyldning og vask af marksprøjte vil blive anvendt det forkerte befæstede areal. Et konstateret miljøuheld stammende fra afløbet på det blå befæstede areal har været medvirkende årsag til at kommunen har valgt at skærpe kravene til placering af vaskepladens. Påfyldning og vask af marksprøjte skal overholde kravene i gældende lovgivning. I øjeblikket er følgende lovgivning gældende: Bekendtgørelse nr. 268 af 31. marts 2009 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler. De anbefalinger der fremgår af den tilhørende vejledning skal desuden følges: Vejledning til bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler (Miljøstyrelsens Vejledning nr. 1, 2009). Vaskepladsen skal udføres i overensstemmelse med Landbrugets Byggeblad for Udenoms faciliteter, Vaskeplads til landbrugsmaskiner, nr , revideret Pladsen skal være etableret senest ½ år efter godkendelsesdato. Vaskepladen kræver særskilt byggetilladelse hos kommunen. 26

27 Ansøger har oplyst at opbevaring af kemikalier foregår på Hadstenvej 15 samt at påfyldning af sprøjte foregår på Løjstrupvej 12A. Kommunen skønner derfor, at der også vil være et mindre oplæg af sprøjtemidler på Løjstrupvej 12A. Der stilles derfor vilkår til, at der etableres opbevaringsmulighed for sprøjtemidler, rester og brugt emballage på Løjstrupvej 12A, hvor midlerne kan opbevares i et aflåst rum uden afløb. Tagvand og andet regnvand Der er ingen nedløbsbrønde til opsamling af tagvand. Tagvand ledes direkte til lukket rørføring til og videre til vandløb. 4.6 Affald, olie, og kemikalier Miljøteknisk redegørelse Dieselolie Opbevares i liter tank i placeret i halmladen på Løjstrupvej 12A. Fyringsolie Der anvendes ingen fyringsolie. Anlægget får leveret varme fra biogasanlægget. Kemikalier og kemikalie affald Kemikalier opbevares i aflåst rum i maskinhuset på Hadstenvej 15, som er firmaets leveringsadresse. Påfyldning af marksprøjte foregår på Løjstrupvej 12A. Opbevaring af affald Affaldsmængder og håndtering er beskrevet i nedenstående skemaer: Fast affald: Type Årlig mængde Opbevaring Bortskaffelse ISAG-kode EAK-Kode Plast Ca. 500 kg Container Pap, papir og plast bortskaffes PVC Ca. 300 kg via HCS Papir og pap kg renovation Glas 50 kg ugentlig Forbrændingsegnet kg Ikke kg forbrændingsegnet Jern og metal Ca. 500 kg Skrothandler Animalsk affald/ døde dyr 1-2 container om ugen Smågrise i kølecontainer ved bygningerne, store dyr under kadaverkappe ved indkørslen. Som på DAKA

28 nedenstående kortudsnit. Olie og kemikalieaffald: Type Årlig mængde Opbevaring Bortskaffelse ISAG-kode EAK-Kode Kemikalieaffald På Hadstenvej Pesticidaffald og brugt emballage På Hadstenvej Spildolie På Hadstenvej Medicinrester Ca. 50 kg I beholder i stald Kanylerester samt medicinemballage bortskaffes til apotek. Medicin bortskaffes til apotek. Tidligere Løgstør Apotek - nu VetFarm Opbevaring af døde dyr, medicin og diesel. 28

29 Kommunens bemærkninger og vurdering Anlægget skal være tilmeldt de kommunale ordninger for afhentning af affald og virksomheden skal følge de til enhver tid gældende regulativer for bortskaffelse af affald i Favrskov Kommune. Kommunen stiller derfor vilkår om at ejendommen skal tilmeldes Favrskov Kommunes Indsamlingsordning for Klinisk Risikoaffald. Virksomheden er forpligtiget til selv at holde sig ajour med eventuelle ændringer i de gældende regulativer for bortskaffelse af affald i Favrskov Kommune. Se evt. kommunens hjemmeside eller kontakt forvaltningen. Aflevering til rette modtager skal kunne dokumenteres overfor kommunen, i form af kvitteringer. Kommunen har gjort virksomheden opmærksom på at denne skal tilmeldes Favrskov Kommunes indsamlingsordning for klinisk risikoaffald. Klinisk risikoaffald er affald, som udgør en særlig sundhedsrisiko pga. smittefare eller giftvirkning samt stikkende/skærende genstande f.eks.: Smitteførende affald som affald, der hidrører fra behandlingen af patienter og dyr med specielle medikamenter, f.eks. cytostatica. Stikkende og skærende affald som kanyler, engangssprøjter, skalpeller og lign. Biologisk affald som affald fra operationer af mennesker og dyr samt lemmer og organer. Herunder også smittebærende dyr fra dyrehandlere og lign. Ifølge ansøgers bortskaffes medicinrester pt. via Løgstør Apotek, der nu har ændret navnet til VetFarm. Favrskov Kommune skal gøre opmærksom på at både medicinrester, engangssprøjter, brugte kanyler og skalpeller og lignende betragtes som klinisk risikoaffald. Døde dyr bortskaffes via DAKA. Det vurderes, at ansøger overholder gældende regulativer, når anlægget tilmeldes Favrskov Kommunes ordning for indsamling af klinisk risikoaffald. der skal indrettes et rum til opbevaring af kemikalier, sprøjtemidler, rester og brugt emballage på Løjstrupvej 12 A. Se også afsnittet Spildevand og Regnvand. Kommunens vurdering i forhold til BAT Det er BAT at registrere affaldsproduktionen og herved skaffe sig et overblik over eventuelle indsatsområder, hvor man kan minimere affaldsproduktionen. Virksomheden er forpligtiget til at opbevare fortegnelse med registrering af mængder og art af farligt affald. Derfor skal man på ejendommen føre registrering over affaldsproduktionen. 4.7 Egenkontrol, management og dokumentation Miljøteknisk redegørelse Vilkår for egenkontrol understøtter primært andre stillede vilkår i godkendelsen og sikre den nødvendige dokumentation fra ansøgers side i forbindelse med gennemførsel af tilsyn på virksomheden. 29

30 Af ansøgers BAT-redegørelse i forhold til management fremgår det: Anvendt BAT BAT inden for management/godt landmandskab er i BREF (referencedokument for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion) defineret på en række områder. På bedriften er der taget følgende forholdsregler: Energiforbrug registreres løbende på PC. Den jævnlige rengøring og visuelle kontrol sikre, at der ikke opstår ressourcespild. Rengøring i og omkring bygningerne og siloer foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Der bruges mindst mulig vand til overbrusning. Overbrusning bruges som køling af grisene de varmeste måneder af året (nedsætter ammoniakfordampning og energiforbrug til ventilation). Overbrusning bruges ved optræk til tilsmudsning i en sti (nedsætter ammoniakfordampning). Der foretages daglige tjek og vedligeholdelse af anlægget. Ventilations-/strømsvigtsalarmer afprøves minimum månedligt. Alt foder fremstilles af gode og sunde råvarer. Foderet får en fysisk form og et indhold af næringsstoffer, der dækker dyrenes behov. Lagring foregår, så foderkvaliteten bevares, og der ikke sker tab til omgivelserne. Ved dyrkning og indkøb af fodermidler sikres det, at foderet er fri for sundhedsskadelige mængder af uønskede stoffer, der kan påvirke dyrenes velfærd negativt eller overføres til slutproduktet. Stalde, siloer og udenoms arealer renholdes for at sikre hygiejniske forhold. Døde grise bortskaffes 1-2 gange ugentligt. Døde smågrise placeres i kølecontainer, og større grise placeres under kadaverkappe. Der afhentes døde dyr fast en gang om ugen, og hvis der er behov for det ringes der efter DAKA, så der ikke ligger døde dyr under kadaverkappe i længere tid. Affald bortskaffes ugentligt vha. industri renovation eller til kommunal modtagestation. Det fremgår af skemaet over affald, at det afsættes til Løgstør Apotek, hvilket er iht. Gældende lovgivning for virksomhed. Sygdomme vil blive forebygget af hensyn til dyrenes trivsel samt for at begrænse forbruget af medicin. Staldene er indrettet, så de fremmer en god hygiejne og giver mindst mulig belastning for dyrene. Der er sektioneret for at nedbringe risikoen for overførsel af smitte mellem dyrene. Der indrettes særlige stier til håndtering af syge dyr. Der vil blive fokuseret på det enkelte dyr og udarbejdet manualer, således at der træffes de rigtige beslutninger, når et dyr bliver syg eller ikke trives i flokken. 30

31 Medarbejderne orienteres om miljøkravene til bedriften og er ligeledes orienteret om indholdet i beredskabsplanen, der ajourføres årligt, eller når vigtige telefonnumre ændres. Medarbejdere holdes ajour med nye krav og regler på regelmæssige personalemøder. Der føres journal over spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne i form af mark- og gødningsplaner, som endvidere bruges til planlægning af kommende sæsons udbringning. Der føres løbende journal over vandforbrug i programmet Farm Watch. Der er lavet beredskabsplan, så forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier og gylle, brand mv. er beskrevet. Der foretages daglige tjek og løbende service på anlæggene efter behov. Kommunens bemærkninger og vurdering Vilkårene for egenkontrollen skal primært sikre, at der føres logbog med alle relevante parametre af betydning for overholdelse af de forudsætninger der ligger til grund for godkendelsen, tilsynsmyndighedens kontrol af godkendelsens vilkår samt ejers forpligtigelse til løbende at indføre BAT i driften. Egenkontrol og overvågning af miljøparametrer og emissioner indgår, som en del af i IPPC-direktivets krav til IPPC-pligtige virksomheder. Egenkontrolvilkårene er derfor en vigtig del godkendelsen. Kommunens vurdering i forhold til BAT Favrskov Kommune vurderer med baggrund i ansøgers redegørelse, samt de stillede vilkår, at ansøger lever op til niveauet for BAT i forhold til egenkontrol og management. 4.8 Driftsforstyrrelser eller uheld Miljøteknisk redegørelse Strømsvigt Der er nødopluk på ventilation i alle staldafsnit. Beredskabsplan Der er udarbejdet en beredskabsplan for anlægget med telefonnumre, kortbilag m.m. Se bilag 11. Pesticider Der etableres en vaske- og påfyldningsplads for pesticider. Kommunens bemærkninger og vurdering Beredskabsplan Bedriften skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Der er stillet vilkår om at et afløb vandløb fra et befæstet sløjfes og at der i stedet etableres en godkendt vaske- og påfyldningsplads for pesticider. Der er stillet vilkår om at der skal foreligge en opdateret beredskabsplan for at begrænse eventuelle uheld. 31

32 Kommunens vurdering i forhold til BAT Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering at der med udarbejdelse af beredskabsplane samt øvrige vilkår, er taget højde for mulige driftsforstyrrelser og uheld på anlægget. 4.9 Husdyrbrugets ophør Ved ophør af driften på ejendommen skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og uhygiejniske forhold for at bringe stedet tilbage til en miljømæssigt tilfredsstillende tilstand. Der skal som minimum foretages følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger: Gyllekanaler, fortanke, rør, gylletanke skal tømmes og rengøres for rester af husdyrgødning. Husdyrgødning og rengøringsvand skal udspredes på markerne i overensstemmelse med plantedirektoratets regler. Alle oplag af diesel, olie og kemikalier skal tømmes og bortskaffes efter gældende affaldsregulativer for Favrskov Kommune. Alt olie- og kemikalieaffald, medicinrester, samt fast affald skal bortskaffes efter gældende affaldsregulativer for Favrskov Kommune. Alt animalsk affald skal sikres afhentet til destruktion efter gældende regler. 5. Gødningsproduktion og - håndtering 5.1 Flydende husdyrgødning Miljøteknisk redegørelse Opbevaringskapacitet Der produceres i alt på ejendommen m 3 rågylle pr. år svarende til 434,6 dyreenheder. Green farm Energy modtager alt gyllen direkte fra staldene. Gyllekanalerne har en dybde på 40 cm. Gyllen lukkes ud af de enkelte stalde hver dag. Selve udpumpningen tager nogle minutter. Udpumpning af gylle fra fortank til biogasanlægget foretages hver dag, når der sluses gylle ud. Der er plads til 40 m 3 i fortanken. Den daglige produktion af rågylle er på 28, 2 m 3 per døgn. Fortanken har således tilstrækkelig kapacitet til opbevaring af et døgns produktion af gylle. 32

33 Kommunens bemærkninger og vurdering Opbevaringskapacitet Kommunen vurderer, at den beregnede opbevaringskapacitet er tilstrækkelig til at opfylde gødningsbekendtgørelsens krav. Kommunens vurdering i forhold til BAT Ud fra beskrivelsen for gyllebeholder (fortank) og ordningen om 10-års beholderkontrol vurderes det, at der er anvendt BAT med hensyn til gødningsopbevaring, jf. referencedokumentet for bedst tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF). 6. Forurening og gener fra husdyrbruget 6.1 Lugt Miljøteknisk redegørelse Miljøstyrelsens ansøgningssystem har beregnet hvilke afstande, der mindst skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, se tabellen nedenfor. Her ses også de målte afstande til den nærmeste beboelse indenfor hver type. Områdetype Lovens krav: minimum afstand (m) - Geneafstanden Den vægtede gennemsnitsafstand (m) Geneafstand nudrift Aktuelle/korte ste afstande (m) Status for overholdelse af geneafstand Byzone / Sommerhusområd e 871,84 1) - Ca meter til fremtidig boligområde ved Laurbjerg. Genekriterie overholdt. Samlet bebyggelse 655,18 1) - > afstand til byzone Genekriterie overholdt Enkelt bolig 295,98 1 og 2) 260,54 m 300,38 m Ca. 200 m 1) ukorrigeret geneafstand 2) korrigeret geneafstand Genekriterie overholdt. Korrigeret geneafstand kortere end eller lig med geneafstand i nudrift, og vægtet gennemsnitsafstand længere end 50 % af korrigeret geneafstand. 33

34 Lugtgeneafstandene er beregnet for fuld besætning. Alle eksisterende og nye stalde indgår i beregningen. Nærmeste nabo uden landbrugspligt er ejendommen Løjstrupvej 15 beliggende ca. 200 meter øst for stald fra (korteste afstand). Afstanden til nærmeste fremtidige boligområde ved Laurbjerg er ca meter. Der er ingen samlet bebyggelse, der ligger tættere på anlægget end byzonen til Laurbjerg. Geneafstanden for enkelt bolig er beregnet til 300,38 meter i nudrift og 295,98 meter i ansøgt drift. Den vægtede gennemsnitsafstand til nærmeste enkelt bolig er 260,54 meter. Konsekvensområdet for ejendommens lugtafgivelse er beregnet til meter. Konsekvensområdet vil sige det område, hvor lugten fra ejendommen kan konstateres uden at den af den grund vurderes at være til gene for omkringboende. Anlægget overholder de lovbestemte genegrænser for lugt for nærmeste nabo, samlet bebyggelse og by. Nærmeste nabo: Løjstrupvej 15 Løjstrupvej 12A Nærmeste samlede bebyggelse og by: Laurbjerg Anlæggets beliggenhed i forhold til nærmeste nabo, samlede bebyggelse og byzone ved Laurbjerg - herunder fremtidige boligområder (Favrskov Kommuneplan 09) Kommunens bemærkninger og vurdering Af ovenstående skema ses at geneafstanden er længere end de faktiske/korteste afstand til enkelt bolig. Ifølge husdyrgodkendelsesloven kan der gennemføres ændring, hvis afstanden til omboende er mere end 50 % af geneafstanden, og hvis lugtgener er uændrede eller færre i ansøgt drift end i nudrift. I denne sag er den beregnede lugtgeneafstand større end den vægtede gennemsnitsafstand afstand til enkelt bolig. Men da lugtgeneafstanden i ansøgt drift er mindre end i nudrift (det vil sige at lugtbidraget fra ejendommen formindskes ved det ansøgte) overholdes lovkrav jf. ovenstående. Årsagen til at lugtgeneafstanden falder en smule i ansøgt drift i forhold til nudrift er at der sker en delvis omlægning fra slagtesvin til smågrise. Lugtemissionen fra slagtesvin er generelt højere end fra smågrise. 34

35 Produktionen af slagtesvin ophører desuden i stald og 1.1.2, der ligger tættes på nærmeste nabo. Så selvom der fremover er flere dyreenheder på anlægget forventes en uændret lugtemissionen. Kommunen forventer ikke væsentlige lugtgener fra produktionens foderanlæg. Der vil være en emission af lugt fra staldventilationen. Lugtgenerne fra staldventilationen kan begrænses ved hyppig og grundig rengøring af staldafsnittene og udstyr. Lugt fra stalde vil dog altid i en vis udstrækning afhænge af landmandens indsats vedr. rengøring og staldhygiejne og udbringning. Og såfremt der opstår lugtgener fra anlægget, som tilsynsmyndigheden vurderer, er væsentlige, kan tilsynsmyndigheden forlange, at der skal foretages en nærmere lugtundersøgelse af anlægget, herunder gennemgang af ventilationsanlægget for fejl, genberegning af lugtemissionen m.v. alt afhængig af, hvad tilsynsmyndigheden ud fra en konkret vurdering finder relevant for det pågældende anlæg. Lugtundersøgelsen kan maksimalt kræves en gang pr. år. Ejeren af anlægget afholder selv omkostningerne til dokumentation, undersøgelse og målinger. 6.2 Fluer og skadedyr Miljøteknisk redegørelse Fluer Gyllen udsluses dagligt, hvilket formindsker risikoen for opformering af fluer i gyllekanalerne. Rotter Der er opstillet autoriserede kasser med rottegift til bekæmpelse af rotter. Kommunens bemærkninger og vurdering Fluer Fluer i stor mængde kan give anledning til gener hos naboer, selvom disse ligger langt væk. Gyllekanaler og strøelse er gode udklækningssteder for fluerne, så en særskilt bekæmpelse vil ofte være nødvendig. Der er derfor stillet vilkår om, at bekæmpelse af fluer skal ske efter de retningslinjer, der anbefales af Statens Skadedyrs laboratorium. Disse opdateres løbende og det er ejers eget ansvar at holde sig ajour med de opdaterede anvisninger. Retningslinjerne kan ses på Retningslinjer for fluebekæmpelse på gårde med husdyr. Rotter Rotter overfører sygdomme, æder mad og husdyrfoder og ødelægger bygninger og kloaksystemer. Enhver, der opdager rotter, har pligt til at anmelde det til kommunen. Det gælder for både private og virksomheder. Tilhold af rotter forebygges ved at rydde op udendørs, så der ikke er mulighed for at bygge rede. Desuden skal man sørge for, at der ikke er adgang til madrester, korn og opbevaret frugt m.v. Skadedyrlaboratoriet giver oplysning om alle former for skadedyr herunder også rotter. Animalsk affald, herunder døde dyr, skal opbevares efter Fødevarestyrelsen regler d.v.s. i kølecontainer eller under kadaverkappe eller lignende og placeres et egnet sted, således at der i tidsrummet indtil afhentningen ikke opstår uhygiejniske forhold herunder adgang for ådselædende dyr. Det vurderes, at ejendommen overholder de gældende regler og anvisninger for skadedyr. 35

36 6.3 Støj fra anlæg og maskiner Miljøteknisk redegørelse De væsentligste stationære støjkilder fra husdyrbruget er ventilationsanlæg, gyllepumper, kompressorer pumpe til vådfoderanlægget, kornblæser, transportsnegle for kornet, foderkværne og valse og blandingsanlæg kornblæser. Hovedparten af de stationære støjkilder er placeret inde i bygningerne. Ventilationsanlægget er temperaturstyret, således det reguleres optimalt efter grisenes behov og indirekte med mindst mulige støjgener til følge. I nedenstående tabel er de forventede støjniveauer angivet. Kilde Ventilationsafkast i kip og central udsugning Støj 1 meter fra kilden Støj 1 meter uden Driftstid/døgn for bygning 76 db < 55 db 24 timer Kompressor 80 db < 50 db 1 ½ time Pumpe til 75 db < 45 db 15 timer vådfoder Kværn og valse 86 db < 55 db 3 timer Støjniveauerne der er anført, er målt umiddelbar i nærheden af driftsbygningerne. Herudover vil der forekomme støj i forbindelse med transport. Transporten vil hovedsagelig bestå af lastbiltræk, der antallet af lastbiler til og fra ejendommen forventes at udgøre fra 0 til 7 træk om dagen. De væsentligste periodiske støjgener vil være fra landbrugsmaskiner i forbindelse med markarbejde samt ved levering af korn og foderstoffer. Markarbejde vil normalt begrænses til at foregå i dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt arbejde (eksempelvis ved forårs- og efterårsarbejde i marken). Der må endvidere påregnes støj fra dyrene, når de flyttes til og fra ejendommen og mellem staldafsnittene. Kommunens bemærkninger og vurdering Det vurderes, at svinebruget skal overholde støjgrænserne for Type 3. Blandet bolig og erhverv i støjvejledningen nr. 5 / Disse støjgrænser er anbefalet af Miljøstyrelsen for landbrugsvirksomheder i det åbne land. Støjgrænserne forventes overholdt, da de mest støjende apparater er placeret indenfor afskærmning af bygninger. Støj fra brugen af markredskaber er primært sæson afhængigt og kan ikke undgås for den pågældende driftstype. 36

37 Kommunen forventer ikke at driften af husdyrbruget vil give anledning til væsentlige støjgener for naboer. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at bedriften giver anledning til flere støjgener for omboende end forventet skal virksomheden lade udarbejde en handlingsplan, som godkendes af kommunen, og derefter gennemfører denne. Såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende støj er velbegrundede, skal ejendommen for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt. Dokumentationen skal ske i form af målinger og/eller beregninger foretaget i en periode, hvor bedriftens støj under normale forhold er maksimal. Målingerne skal udføres i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger herom. Måling og beregning skal udføres af et målefirma, der er akkrediteret eller en person, der er certificeret til miljømålinger ekstern støj. Støjmåling kan maksimalt kræves en gang årligt, hvis tilsynsmyndigheden forlanger det. 6.4 Transport Miljøteknisk redegørelse Til- og frakørsel fra ejendommen Svinebruget på Løjstrupvej 12A deler transportvej med biogasanlægget beliggende på Løjstrupvej 12B. Al ind- og udlevering, samt transport af foder, døde dyr m.v. foregår ad denne vej. Transportruter for husdyrgødning Der er ingen transporter af husdyrgødning eller påfyldning af husdyrgødning på Løjstrupvej 12A. Al husdyrgødning føres via lukket rørføring fra anlægget direkte over til biogasanlæggets lagertank for rågylle. Afgasset og separeret gylle opbevares af biogasanlægget i gyllebeholder tilhørende en anden bedrift. I øjeblikket anvender biogasanlægget en lejet tank på Løjstrupvej 22 til formålet. Herfra afhentes det af maskinstation og bringes direkte ud på bedriften Lerbjergaard-Over Løjstrup P/S s arealer. Antallet af transporter Antallet af transporter stiger lidt i forhold til eksisterende drift. Nedenstående tabel viser skønnede transporter. Transporttype Tidsrum Lastbil/traktor Antal læs pr. år Nudrift Levende dyr Dagtimer Lastbil Døde dyr, DAKA Dagtimer Lastbil Affald Dagtimer Lastbil Indkøbt foder Dagtimer Lastbil Sanitært spildevand Dagtimer Lastbil 2 3 Traktor-diesel Dagtimer Lastbil I alt pr. år Ansøgt 37

38 Kommunens bemærkninger og vurdering Det er Favrskov Kommunes vurdering, at der er gode adgangsveje i forbindelse med transport til og fra ejendommen. Transport af korn og halm sker primært i høstperioden og vil evt. også finde sted aften og nat. Støj og rystelser i forbindelse med transport, vil dog altid være afhængig af i hvilket omfang landmanden forstår at vise hensyn, dvs. måden der køres på og tidspunktet. 6.5 Støv Miljøteknisk redegørelse I forbindelse med levering af foder og mineraler kan der opstå støvgener, hvilket dog er af begrænset karakter. Der vil forekomme udsendelse af støv fra staldventilationen, transport til og fra ejendommen, påfyldning af foder til siloer og ved brug af foderblandeanlægget. Kommunens bemærkninger og vurdering Der forventes ingen væsentlige problemer med støv fra projektet. Der henvises dog til god landmandspraksis, således at al transport til og fra bedriften og levering af foder foregår ved brug af hensynsfuld kørsel og metoder til i overførsel af foder til siloer. 6.6 Lys Miljøteknisk redegørelse I forbindelse med udvidelsen ændres der ikke på lysforholdene. Kommunens bemærkninger og vurdering Der stilles vilkår om at udendørs belysning skal være forsynet med bevægelsessensorer, der sikre at lyset kun er tændt i op til en halv time ad gangen. Med det stillede vilkår forventes ingen væsentlige problemer med lysforhold fra projektet. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at ejendommen alligevel giver anledning til lysgener, så skal denne lade udarbejde en handlingsplan med henblik på reduktion af lysgenerne. Dette vil sige, at der skal foretages en undersøgelse af forskellige lyskilder, og iværksættes en reduktion at lyspåvirkninger uden for ejendommens arealer. 7. Bedriftens påvirkning af natur og miljø Beregninger af anlæggets fordampning af ammoniak er foretaget automatisk i Miljøstyrelsens ansøgningssystem. Beregningerne viser at fordampningen af ammoniak fra nudriften er 5957,55 kg kvælstof pr. år og i ansøgt produktion 5364,06 kg kvælstof pr. år. Projektet medfører således en reduktion i ammoniakfordampningen på 593,49 kg kvælstof pr. år. Ifølge husdyrmiljøloven et det et krav, at der skal ske en reduktion af ammoniakfordampningen på 15 % for ansøgninger modtaget i 2007 for de stalde, hvor indretningen ændres og for nye stalde i forhold til et fastlagt reference-staldsystem. Beregningerne viser, at dette krav er opfyldt. Ansøger har opfyldt kravet om 15 % reduktion af ammoniakemissionen ved delvis spaltegulv i stald 1, 2, 4 og 5. Brug af 5 gram benzoesyre til både smågrise og slagtesvin, samt nedsættelse af råproteinindholdet i 38

39 foderet i forhold til normerne i referencesystemet. Fordampningen af ammoniak vil primært ske fra staldventilationen og i mindre omfang fra husdyrbrugets gyllebeholdere. Som følge af fast overdækning på fortank til gylle, er fordampningen herfra ubetydelig. Der er foretaget en gennemgang af arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, beliggende indenfor 1000 meter fra anlægget. Produktionen på Løjstrupvej 12A foregår i samdrift med Hadstenvej 15. Ejendommen Løjstupvej 12A indgår som en del af bedriften Lerbjerggaard-Over Løjstrup P/S. Alle ejede og forpagtede arealer under bedriften Lerbjerggaard-Over Løjstrup P/S er miljøgodkendt i forbindelse med miljøgodkendelse af bedriftens anden ejendom beliggende på Hadstenvej 15, Lerbjerg, 8370 Hadsten af 21. oktober Vilkårene i de to godkendelser sikrer tilsammen, at udvidelse og drift af husdyrbruget på Løjstrupvej 12A, 8870 Langeå kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Placering af udspredningsarealer fremgår af bilag 6. Vilkår og lovkrav for driften udspredningsareal fremgår af kommunens miljøgodkendelse af Hadstenvej 15, Lerbjerg, 8370 Hadsten af 21. oktober Disse vilkår og lovkrav er vedlagt denne afgørelse til orientering i form af bilagene 7, 8a, 8a, 9a og 9b. De følgende vurderinger omfatter derfor alene anlægget på Løjstrupvej 12A. 7.1 Grundvand Miljøteknisk redegørelse Boringer Produktionsanlægget forsynes med vand fra boringen DGU nr , som ligger ca. 30 m syd for staldanlægget i et læbælte til ejendommen. Da boringen samlet forsyner 5 ejendomme er den et ikke-alment vandværk. Boringen fra 2005 er 159 m dyb. Der indvindes vand fra kalk i m dybde direkte under 86 m fed ler. Grundvandsstrømmen er mod sydvest. Kommunes bemærkninger og vurderinger Boring Boringen vurderes at være særdeles velbeskyttet, både af tykke lerlag samt mod risiko for overfladisk afstrømning til boringen pga. placeringen i forhold til produktionsanlægget. 39

40 7.2 Vandløb og søer Miljøteknisk redegørelse Der findes 3 søer/vandhuller indenfor 1000 meter fra anlægget (id 1874, 1876, 1878). Der løber en vandløbsstrækning dels 1) ca. 50 meter nord for anlæggets fortank og 2) dels ca. 37 meter syd for anlæggets maskinhus. De to vandløbsstrækninger er forbundet med en rørføring, der går igennem anlæggets matrikel. Begge vandløbsstrækninger afvander således til Nymølle Skovbæk og videre til Lilleåen. Nymølle Skovbæk er delvis omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og B0-målsat. Kommunens bemærkninger og vurdering Søerne ligger alle isoleret i marker med intensiv drift. Gennemgang af luftfoto viser at de fremstår meget næringsrige og under tilgroning. Søerne er B-målsat i henhold til Århus Amts regionplan Søerne vurderes ikke at være kvælstoffølsomme. Arealer omkring bygninger afvander til Lilleåen. Herfra strømmer vandet videre til Randers fjord. I forbindelse med et miljøuheld på anlægget kunne Favrskov Kommune konstatere, at der er etableret et afløb fra det (blå) befæstede areal ved maskinhuset (se bilag 4), der via en stikledning er koblet på rørføringen der forbinder de to vandløbsstrækninger med Nymølle Skovbæk. Den lovpligtige afstand på 15 meter til vandløb og dræn er således ikke overholdt. Favrskov Kommune stiller i forbindelse med miljøgodkendelsen vilkår, der lovliggøre forholdene. Se afsnittet Spildevand og regnvand. 7.3 Ammoniak og natur Miljøteknisk redegørelse Baggrundsbelastning Gennemsnitsdepositionen af kvælstofkomponenter i Favrskov Kommune er 14 kg N/ha/år i De seneste depositionsberegninger kan ses på hjemmesiden: Total ammoniakemission fra anlægget Samlede emission fra anlæg: 5364,06 kg N/år. Meremission fra anlægget Meremission fra anlæg: -593,49 kg N/år. Natura 2000: Nærmeste Natura 2000 område er Bjerre og Haslund Skove (H229): Anlægget Løjstrupvej 12A, er beliggende ca. 3,5 km fra området. 7 naturtyper: 40

41 Der er ingen forekomst af 7-arealer indenfor en radius af 1000 m fra ejendommen. 3 beskyttet natur: Indenfor en radius af 1000 m fra ejendommen findes C-målsat mose og sø. Kommunens bemærkninger og vurdering Natura 2000 området Bjerre og Haslund Skove (H229): Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og Habitatdirektivet fra 1992 indeholder fælles EU-regler for naturbeskyttelse. Direktiverne pålægger bl.a. medlemslandene at udpege og beskytte levesteder og rasteområder for fugle og beskytte truede naturtyper og plante- og dyrearter, hhv. fuglebeskyttelses- og habitatområder (samlet betegnet som internationale naturbeskyttelsesområder eller Natura2000-områder). Direktiverne fastsætter et overordnet mål for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper, dyre- og plantearter. Danmark er forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af status i de udpegede områder og til at iværksætte, hvad der er nødvendigt for at opnå de fastsatte mål. EF-fuglebeskyttelsesområderne er områder, der har til formål at beskytte og forbedre levevilkårene for de vilde fuglearter i EU. Ramsarområder er vådområder med rigt fugleliv og så mange vandfugle, at de har international betydning. Områderne er indeholdt i EF-fuglebeskyttelsesområderne. EF-habitatområder er områder, der er udpeget på baggrund af naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Tilladelser til aktiviteter i eller udenfor internationale naturbeskyttelsesområder må ikke kunne forringe områdets naturtyper og levestederne for arterne eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. I Ramsarområder skal beskyttelsen af områderne tillige fremmes. Derfor er Favrskov Kommune internationalt forpligtet til at beskytte og bevare plante- og dyrearter, levesteder for plante- og dyrearter, samt naturtyper af international værdi. Udpegningsgrundlag opdateres som udgangspunkt hvert 6. år og kan ses på Anlæg Nærmeste Natura 2000-område er område 229, Bjerreskov og Haslund skov, der ligger 3,5 km NØ for anlægget. Grundet den store afstand vurderes EF-habitatområdet ikke at blive påvirket som følge af ammoniakdeposition fra anlægget. 7 naturtyper Anlæg Der er ingen forekomst af 7-arealer indenfor en radius af 1000 m fra ejendommen. 3 beskyttet natur: Anlæg Mose: (l mo) nu id.nr og sø id.nr C-målsat. Arealet er senest besigtiget af Århus Amt 28.7, Dengang var mosen et tilvokset pilekrat, med behov for rydning af vedplanter. Mosen ligger isoleret og indeholder få arter. Stor forekomst af mose bunke og agertidsel, derudover blev der bl.a. fundet kær dueurt, kær galtetand, vild kørvel rørgræs og krybende hestegræs. 41

42 Mosen er af Århus Amt vurderet til at have en C-værdisætning. Der er ingen forekomst af truede arter eller arter omfattet af EF habitatdirektivets bilag IV. På denne baggrund vurderes mosen ikke at være særlig sårbar. 7.4 Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV arter m.m.) Miljøteknisk redegørelse Indenfor 1000 meter af anlægget Løjstrupvej 12A er der ikke kendskab til Bilag IV-arter på eller i tilknytning til anlægget. Kommunens bemærkninger og vurdering I henhold til 7 og 11 i Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek. nr. 408 af 1. maj 2007) er der indført en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter. Disse arter fremgår af direktivets bilag IV. I forbindelse med i øvrigt lovlige driftsændringer, der ikke kræver tilladelser, godkendelser m.m. efter anden lovgivning, er det lodsejers eget ansvar at sikre sig at driftsændringer ikke skader bilag IV-arters yngle- og rasteområder. For yderligere oplysninger henvises til hæftet: Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder som kan downloades på eller Fredede fortidsminder m.v. Miljøteknisk redegørelse Der er registreret et dige, ca. 600 langs matr. nr. 2a Løjstrup Hgd. Laurbjerg, ud fra nordligste anlægsbygning. Gennemgang af luftfoto viser diget er intakt. Der er ingen fredede fortidsminder indenfor 1000 meter fra anlægget. Kommunens bemærkninger og vurdering Sten- og jorddiger er beskyttet af Museumslovens 29a, og må derfor ikke ødelægges eller indgå i udbringningsarealer. Kommunerne indberetter til Kulturarvsstyrelsen, hvis der findes uoverensstemmelser mellem seneste udgivelse af temalaget: beskyttede sten- og jorddiger, der er tilgængelige i Miljøportalen og luftfoto. Det er Kulturarvsstyrelsen der jf. ansvarsaftalen om data, skal ajourføre temalaget. En indberetning til Kulturarvsstyrelsen er således ikke nødvendigvis et udtryk for en overtrædelse, men en uoverensstemmelse i temalaget. Det er Kulturarvsstyrelsen der er myndighed på Museumsloven og behandler eventuelle overtrædelser. Der må ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes på gravhøje eller indenfor en afstand af 2 meter fra dem i henhold til Museumslovens 29 f. Der må endvidere ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet indenfor 100 m fra gravhøje, med mindre kommunen giver dispensation hertil i henhold til 18 i Naturbeskyttelsesloven. 42

43 7.6 Konsekvensvurdering Det påhviler Favrskov Kommune konkret at vurdere om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (nr. 408 af 01/05/2007) (Habitatbekendtgørelsen). I henhold til habitatbekendtgørelsen må der ikke gives tilladelse m.v., der kan indebære, at yngle- og rasteområder for habitatdirektivets bilag IV-arter beskadiges eller ødelægges. I de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Der er foretaget en konsekvensvurdering af om den ansøgte produktionsændring vil medføre forringelse af levesteder for Bilag IV-arter og/eller indvirke negativt på Natura 2000-områder. Indtil yderligere oplysninger om Vand- og Natura 2000 planerne foreligger, vurderer Kommunen, at under forudsætning af de stillede vilkår overholdes, at udvidelsen ikke vil forringe områdets naturtyper. Det vurderes ligeledes, at arternes levesteder ikke vil forringes eller at udvidelsen vil medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter som de internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget på baggrund af. 8. Bedst tilgængelige teknik (BAT) Miljøteknisk redegørelse For ansøgninger efter husdyrgodkendelseslovens 12 skal ansøger udarbejde en redegørelse for anvendelse af bedst tilgængelig teknik (BAT) inden for områderne: Foder Staldindretning Forbrug af vand og energi Opbevaring af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødning, samt Management (godt landmandskab) Redegørelsen skal indeholde et resumé af de væsentligste af de eventuelle alternativer, som ansøger har undersøgt. Ansøgningen skal også indeholde oplysninger om anvendelse af BAT til reduktion af ammoniakemission og udvaskning af nitrat, samt oplysninger om, hvordan et eventuelt fosforoverskud og udledning af fosfor nedbringes. 12 svine- og fjerkræbrug er omfattet af de europæiske minimumsregler for BAT, der er en udmøntning af reglerne i EU's IPPC-direktiv. EU udgav i den forbindelse i 2003 en såkaldt BREF, der er et referencedokument, som på et detaljeret plan gennemgår relevante BAT-teknikker for disse brug. BREFdokumentet er pt. under revision i EU. I Danmark arbejdes der med en formulering af brancenormer for BAT. Mange BAT tiltag beskrevet i BREF-dokumentet, er allerede indarbejdet i de generelle regler på landbrugsområdet i Danmark og flere er på vej. Et velkendt BAT-krav er f.eks. kravet om mark- og gødningsplan, samt gødningsregnskab. 43

44 Udover BREF, skal kommunens vilkår om BAT tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens teknologibeskrivelser. Kravet om BAT gælder for både eksisterende og nyetablerede dele af anlægget, når der søges om godkendelse af en ændring eller udvidelse. Ansøgers BAT redegørelse er vedlagt som bilag 10. Kommunens bemærkninger og vurderinger I miljøgodkendelsen er der under de enkelte afsnit foretaget en vurdering af, hvorvidt der er tale om anvendelse af BAT i de respektive tiltag, især under Egenkontrol, management og dokumentation i afsnit 4.7. Nedenstående er beskrevet kommunens BAT-niveau samt et kort resume af de parametre, som ikke er beskrevet andet sted. Kommunens BAT niveau: Slagtesvin Til fastlæggelse af Favrskov Kommunes BAT emissionsværdier for ammoniak er anvendt Miljøstyrelsens vejledende BAT emissionsgrænser for slagtesvin fra 2010: Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT): Husdyrbrug med konventionel produktion af slagtesvin kg (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12 For Løjstrupvej 12A sker hele udvidelsen i de eksisterende bygninger. Af miljøstyrelsen vejledning fremgår det at: Såfremt de eksisterende dele af anlægget allerede lever op til emissionsgrænseværdien for nyanlæg på ansøgningstidspunktet, er det ikke nødvendigt at foretage yderligere vurdering af de eksisterende dele af anlægget. I sådanne tilfælde anvendes emissionsgrænseværdien for nyanlæg for de eksisterende dele af anlægget. Det er Favrskov Kommunes vurdering at dette er tilfældet for produktionen på Løjstrupvej 12A. Produktionen af slagtesvin på anlægget udgør i alt 176,14 dyreenheder. Derfor har Favrskov Kommune valgt at anvende miljøstyrelsens vejledende BAT emissionsgrænseværdi på 0,29 kg NH3-N per produceret slagtesvin for denne del af produktionen. Smågrise På tilsvarende vis har Favrskov Kommune fastlagt et foreløbigt emissionsgrænseværdi på 0,074 kg HH3-N pr produceret smågris. Emissionsgrænseværdien er fastlagt på baggrund af de foreløbige beregninger fra miljøstyrelsens BAT-sekretariat. Produktionen af smågrise på anlægget udgør i alt 258,46 DE. På baggrund af ovenstående har Favrskov Kommune beregnet et teoretisk BAT- emissionsniveau, der svarer til et nyanlæg på 5.956,5 kg NH3-N i alt ( smågrise * 0,074 kg NH3-N) + (6.250 sl.svin * 0,29 kg NH3-N) = 5.956,5 kg NH3-N i alt). Ammoniakemissionen for ansøgt drift er beregnet til 5.364,06 kg N per år. 44

45 Ammoniakemissionsniveauet i ansøgt drift ligger således lavere end det de teoretiske BAT - emissionsniveauet for nyanlæg. Anlægget overholder således BAT. Der er derfor ikke forlangt yderligere beregninger i forhold til proportionalitet i anvendelse af BAT i den konkrete sag. BAT-stalde I forbindelse med omlægning af produktionen fra FRATS-produktion til smågriseproduktion og slagtesvineproduktion, ændres gulvprofiler i stald og stald fra fuldspaltegulv til delvis spaltegulv. Med henblik på at reducere NH3-emissionen fra staldanlægget er det i henhold til BREF (2003) generelt BAT i svinestalde at reducere overfladearealet, hvorfra der kan ske NH3-fordampning, at fjerne gyllen hyppigt fra gyllekanaler samt at anvende V-formede gyllekanaler. Fravalgt BAT Gylle forsuring Der er valgt ikke at etablere forsuringsanlæg, eftersom alt gyllen leveres direkte til biogasanlæg. Det er ikke hensigtsmæssigt at levere gyllen til biogasanlægget, hvis det er forsuret, da det vil ødelægge mikroorganismerne i biogasanlægget. Luftrenser Der er valgt ikke at etablere luftrenser, da der er foretaget korrektioner af råprotein i foderet samt tilsætning af bezoesyre, og ændre stald 5 til delvis spaltegulv i stedet for fuldspaltegulv. Lugtrensning etableres ikke da det ikke umiddelbart er nødvendigt i forhold til naboer. Der afprøves i øjeblikket en luftrenser (Dorset-anlæg) på ejendommen, som skulle reducere lugt og ammoniak fra anlægget. Der er dog i øjeblikket ikke kommet resultater fra denne afprøvning endnu. Der er ifølge Miljøstyrelsens BAT-blade fra 19. maj 2009, fortsat driftsproblemer ifm. ibrugtagning af luftvaskere, hvilket indikerer, at teknikken ikke er færdigudviklet endnu. Gyllekøling Der er valgt ikke at etablere gyllekøling, eftersom der vil blive produceret mere varme end der skal bruges i staldene. Derudover varmes staldene op med varme fra biogasanlægget. Ventilation Der er ikke valgt naturlig ventilation, som ikke forbruger energi. Løsningen er fravalgt, da det ikke passer sammen med det valgte staldsystem samt forøget risiko for sygdomme i besætningen. Kommunens vurdering i forhold til BAT I henhold til BREF (2003) er det BAT at uddanne bedriftens personale, at registrere energi- og ressourceforbrug samt forbrug og anvendelse af handels- og husdyrgødning. Endvidere at have procedurer for at sikre ren- og vedligeholdelse af bygninger og inventar, at planlægge gødning af markerne korrekt samt at have nødfremgangsmåde ved evt. uheld. Kommunen har med baggrund i ansøgers redegørelse for staldindretning, foder, opbevaring/ behandling af husdyrgødning, udbringning af husdyrgødning, forbrug af vand og energi, management og egenkontrol vurderet, at det ansøgte lever op til niveauet for BAT for en ejendom med den pågældende husdyrproduktion 45

46 og størrelse med de vilkår der er stillet i denne godkendelse. BAT vurderingen omfatter kun eksisterende stalde. Det skal bemærkes, at BAT-vurderingen er foretaget som en selvstændig vurdering uden hensyn til om beskyttelsesniveauerne i husdyrmiljøloven er overholdt. Samlet for de eksisterende stalde er det vurderet, når der tages hensyn til staldenes alder og bygningsmæssige stand, samt proportionalitet mellem miljøeffekt og omkostninger, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår til BAT i perioden frem til første revurdering af denne godkendelse. 9. Alternative løsninger og 0-alternativet 9. Alternative løsninger og herunder 0-altenaivet Miljøteknisk redegørelse Der er ikke valgt nogen alternativ produktion til den ansøgte. Der vil ikke være nogen alternativ placering af staldene, da der ikke skal bygges nyt i forbindelse med den ansøgte miljøgodkendelse. Såfremt det planlagte projekt ikke gennemføres vil den nuværende produktion fortsætte indtil staldanlægget er nedslidt. I forbindelse med et eventuelt ophør af husdyrproduktionen vil stalde, gyllekanaler, kornsilo, foderlade og maskinhus blive tømt og rengjort. Desuden vil ejendommen bygninger blive vedligeholdt, således at ejendommen ikke forfalder. Ved ophør vil ejendommen så vidt det er muligt blive solgt til som landbrugsvirksomhed. Kommunens bemærkninger og vurdering Det er Favrskov Kommunes vurdering, at den valgte løsning for anlægget på Løjstrupvej 12A er den bedste mulige for det pågældende anlæg, idet dette anlæg i forvejen var indrettet til en produktion af smågrise og slagtesvin i anlægget. Herudover er der ved indretningen af de eksisterende stalde i forvejen anvendt bedst tilgængelige teknologi (BAT) i indretningen. 10. Generelle forhold 10.1 Meddelelse af miljøgodkendelse af husdyrbruget Løjstrupvej 12A Favrskov Kommune godkender i henhold til 12, stk. 2 i Lov nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug svinebruget på landbrugsejendommen matr. nr. 2a, Løjstrup Hgd, Laurbjerg, Løjstrupvej 12A, Laurbjerg, 8870 Langeå. Godkendelsen omfatter miljøgodkendelse af anlægget og produktionen på Løjstrupvej 12A (CHR nr ). Godkendelsen er betinget af at vilkårene under afsnit 2 overholdes. 46

47 Produktionen foregår i samdrift med Hadstenvej 15 med (CHR nr ). Ejendommen Løjstupvej 12A indgår som en del af bedriften Lerbjerggaard-Over Løjstrup P/S med CVR. nr Alle ejede og forpagtede arealer under bedriften Lerbjerggaard-Over Løjstrup P/S med CVR. nr er miljøgodkendt i forbindelse med miljøgodkendelse af bedriftens anden ejendom beliggende på Hadstenvej 15, Lerbjerg, 8370 Hadsten af 21. oktober Der er foretaget en samlet arealvurdering og miljøgodkendelse af to ansøgninger udvidelse på bedriftens ejendomme Hadstenvej 15 og Løjstrupvej 12A. Vilkår for markdriften fremgår miljøgodkendelse af Hadstenvej 15, Lerbjerg, 8370 Hadsten af 21. oktober Vilkår for markdriften er vedlagt som bilag til denne afgørelse. Denne afgørelse omhandler kun anlægsdelen på Løjstrupvej 12 A. Anlægget er tidligere miljøgodkendt af Langeå Kommune den 22. august 2001 og VVM vurderet Århus Amt jævnfør Regionplantillæg nr. 15 til Regionplan 1997 fra I forhold til den tidligere meddelte miljøgodkendelse er forudsætningerne for de miljømæssige vurderinger ændret, der er ikke identitet mellem det hidtil godkendte anlæg og det ansøgte projekt og den eksisterende produktion ikke kan adskilles fra den ansøgte udvidelse/ændringen. Tilladelse kan derfor ikke meddeles, som en revurdering af eller tillæg til den tidligere miljøgodkendelse. Med ikrafttræden af lov nr om miljøgodkendelse foretages VVM-vurdering og miljøgodkendelse som en samlet godkendelse og vurdering. I forbindelse med meddelelse af denne godkendelse efter 12 stk. 2. i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr af 4. december 2009 ophæves derfor samtidig følgende tidligere afgørelser: Miljøgodkendelse af Løjstrupvej 12A af 22. august 2001 Regionplantillæg nr. 15 og VVM-redegørelse til Regionplan 1997, Gl. Århus Amt Denne nye miljøgodkendelse træder i kraft den dato den meddeles. Godkendelsen omfatter de miljømæssige forhold, der er beskrevet i loven om miljøgodkendelse af husdyrbrug 1 og i bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug 2 samt i vejledningen om tilladelse og miljøgodkendelse af husdyrbrug 3 og habitatbekendtgørelsen 4 d.v.s. forhold af betydning for miljøet. 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr.1486 af 04/12/ Bekendtgørelse om tilladelse mv. af husdyrbrug, nr. 294 af 31/03/ Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen. Tilladelse og miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (dec. 2006) samt supplement (dec. 2007). 4 Bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj

48 Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at miljøgodkendelsen, med de pågældende vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske ændringer i dyreholdet, stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udspredningsarealer, aftalearealer eller lignende før ændringen er anmeldt og godkendt af tilsynsmyndigheden. Godkendelsen omfatter udelukkende ejendommens erhvervsdel og forholdet til husdyrbrugslovgivningen. Godkendelser/tilladelser i forhold til anden lovgivning skal søges separat. Ejeren er selv ansvarlig for at indhente øvrige fornødne godkendelser eller tilladelser. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse Meddelelsespligt - arealer og ejerforhold Såfremt ejer eller driftsherre af bedriften Lerbjerggaard-Over Løjstrup P/S, CVR. nr ønsker at udskifte de eksisterende arealer der modtager gylle med nye arealer, er der pligt til at meddele kommunen om udskiftningen. Kommunen skal herefter foretage en vurdering af om udskiftningen kan ske i henhold til 15 i godkendelsesbekendtgørelsen (for mindre sårbare arealer) eller om der skal udarbejdes en ny 12 godkendelse (for mere sårbare arealer). Oplysninger om udskiftning af arealer skal være kommunen i hænde før planårets begyndelse dvs. senest den 1. august. Ejer eller driftsherre har pligt til at ansøge kommunen om at foretage udvidelser af produktionen og ændringer i anlæggets udformning, såfremt disse afviger fra de givne oplysninger, der fremgår af miljøgodkendelsen. Kommunen skal herefter vurdere om de ønskede ændringer udløser krav om et tillæg til miljøgodkendelsen efter godkendelsesbekendtgørelsens 12 stk. 3. Eventuelt ejerskifte skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, det har fundet sted. Henvendelsen skal ske til Favrskov Kommune, Natur og Miljø og skal indeholde oplysninger om den nye ejers navn, adresse, produktionens CHR nr. og den nye bedrifts CVR. nr Tilsyn og retsbeskyttelse og retsbeskyttelse Med denne godkendelse følger der 8 års retsbeskyttelse på de vilkår, der er nævnt i godkendelsen frem til 8. september Egenkontrolvilkår er dog undtaget fra denne beskyttelse. Favrskov Kommune kan dog tage godkendelsen op til revurdering indenfor de 8 år og om nødvendigt meddele påbud eller forbud jævnfør Husdyrgodkendelseslovens 40 stk. 2. Således skal kommunen, hvis husdyrbruget eller afsætningen af husdyrgødning medfører, eller det skønnes at indebærer en nærliggende risiko for, væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold meddele påbud med hjemmel i husdyrgodkendelseslovens

49 Favrskov Kommune har som tilsynsmyndighed ret til på ethvert tidspunkt at kontrollere, at vilkårene for miljøgodkendelsen overholdes Revurdering af miljøgodkendelse Tilsynsmyndigheden skal, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10. år tage den samlede godkendelse op til revurdering og om nødvendigt at ændre vilkårene heri. Den første regelmæssige revurdering skal foretages 8 år efter denne godkendelsesdato, d.v.s. den 8. september Herudover skal en 12 godkendelse tages op til revurdering i tilfælde af: at der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, at forurening fra ejendommen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudsiges ved godkendelsens meddelelse, at forureningen går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, at der er væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, eller der af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker, jævnfør husdyrgodkendelseslovens 40. Det skal bemærkes, at tilsynsmyndigheden altid kan revidere vilkårene i en godkendelse for at forbedre husdyrbrugets kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Vilkår for revurdering af 12 godkendelser meddeles som påbud efter Husdyrgodkendelsloven 39 og Gyldighed Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens dato, dvs. bygninger skal være taget i brug, og den første del af det ansøgte dyrehold sat ind. Såfremt godkendelsen ikke har været helt udnyttet i 3 på hinanden følgende år betragtes det som kontinuitetsbrud, og så bortfalder den del, der ikke har været udnyttet Offentliggørelse For-offentlighed Ansøgningen om miljøgodkendelse har været offentliggjort i Favrskov Posten den 19. december 2007 med frist for modtagelse af kommentarer den 16. januar 2008 samtidig med ansøgningen på Hadstenvej

50 Offentligheden har hermed haft mulighed for at komme med forslag og bemærkninger til projektet, samt anmode om at få tilsendt et udkast til afgørelse, når denne foreligger. Kommunen har i forbindelse med annonceringen modtaget bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforeningen - lokalafdeling Favrskov og Laurbjerg Vandværk. Bemærkninger fra Laurbjerg Vandværk vedrørte alene arealerne og er sagsbehandlet i forbindelse med miljøgodkendelse af Hadstenvej 15. Bemærkningerne fra DN vedrørte N og P overskud på arealer. Dette sagsbehandlet på Hadstenvej 15, samt fodring hvilket er indgået i sagsbehandlingen af denne afgørelse. Høring Udkast til miljøgodkendelse blev 15. juli 2010 til sent til høring hos naboer og skønnede parter i sagen jf. forvaltningslovens 19, ansøger selv og en række organisationer og private personer, samt personer og organisationer, der har anmodet herom. Der var en frist på 6 uger frem til og med den 26. august Der er indkommet bemærkninger til udkastet fra: Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdeling Favrskov Ansøger Nabogruppen: Marton Borch-Jensen, Løjstrupvej 24 og Bente Langhoff Løjstrupvej 19, 8870 Langeå Bente og Jørgen Steen Jensen, Nørregade 36, Laurbjerg, 8870 Langeå Bemærkningerne omhandlede biogasanlægget på Løjstrupvej 12B og lugtgener, gylleuheld, BAT i forhold til valg af gulvprofiler, vilkår om tilsætning af 5 g benzoesyre til fodret, vilkår om tilmeldelse til Favrskov Kommunes indsamlingsordning for klinisk risikoaffald. Bemærkningerne gav ikke anledning til ændringer af vilkår i udkastet eller væsentlige rettelser i udkastet til miljøgodkendelse. Offentliggørelse af godkendelsen Godkendelsen bekendtgøres ved annoncering i Favrskov Posten onsdag den 8. september 2010 med en klagefrist på 4 uger - d.v.s. den 6. oktober 2010 inden arbejdstidsophør kl. 15:30. Godkendelsesdatoen er den 8. september Klagevejledning Godkendelsen, der alene vedrører forholdene i henhold til Husdyrgodkendelsesloven, kan inden 4 uger efter afgørelsens annoncering, dvs. inden den 6.oktober 2010 påklages til Miljøklagenævnet. Godkendelsen er offentliggjort ved annonce Favrskov Posten den 8. september Klageberettiget er ansøger, miljøministeren, de klageberettigede organisationer, samt enhver, der har væsentlig, individuel interesse i sagens udfald jf. husdyrgodkendelseslovens 84, 85, 86 og

51 Eventuel klage stiles til Miljøklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, men indsendes skriftligt til Favrskov Kommune, Skovvej 20, 8382 Hinnerup eller pr. mail til som herefter videresender klagen med sagens akter. Det ansøgte er ikke omfattet af Husdyrgodkendelseslovens 38 og 40 om forbud og påbud, eller 22 og 27, stk. 1. nr. 3 og stk. 2 om placering i det åbne land uden tilknytning til eksisterende byggeri, jf. Husdyrgodkendelseslovens 80 og 81 stk. 3. Etableringen af det nye staldanlæg sker i forbindelse med en eksisterende bygningsmasse. En evt. klage har derfor ikke opsættende virkning, med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene (søgsmål), jf. Husdyrgodkendelseslovens 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. Med venlig hilsen Sagsbehandler Birgitte Kudahl Jensen 51

52 Følgende er inden meddelelse af godkendelsen tilsendt udkast til afgørelse til kommentering samt efterfølgende meddelt om godkendelsen: Klageberettigede i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 84: Miljøministeren: Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, E-post: post@aar.mim.dk Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. E-post: midt@sst.dk Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland, E-post:: midtjylland@sns.dk Moesgård Museum, Moesgård Alle, 8270 Højbjerg, moesgaard@hum.au.dk Ansøgere: Morten Simonsen, Hadstenvej 15, 8370 Hadsten, lerbjerggaard@lerbjerggaard.dk Carsten Thesbjerg, Løjstrupvej 12A, 8870 Løjstrupvej 12A: ps@lerbjerggaard.dk Ejer af forpagtede ejendomme: Lerbæklundvej 12: Ove Jensen, Chr. Eriksensvej 1, 8450 Hammel. Hadstenvej 27 og Lerbæklundvej 11: Lars Jørgen Pedersen og Lena Pedersen, Hadstenvej 27, Lerbjerg, 8370 Hadsten Lerbjergvej 20: Karsten Bruun Muus, Lerbjergvej 20, Lerbjerg, 8370 Hadsten. Lyngåvej 42: Kjeld Sørensen, Tinghøjvej 15, 8370 Hadsten. Naboer inden for lugt konsekvensområde på meter fra anlæg, samt andre skønnede parter: Torben Ejnar Jensen, Brogesvej 2 B, 8870 Langå Beboer på Hammelvej 150: Renatas Erminas og Kostas Katauskas og Geda Katauskiene Hammelvej 150, 8870 Langå Ejere af Hammelvej 150: Knud Mørup, Syrenvej 15, Laurbjerg, 8870 Langå. Carsten Due Annesen, Hammelvej 152, Laurbjerg, 8870 Langå, Tove Bjørn og Bjørn Erik Bjørn, Hammelvej 154, Laurbjerg, 8870 Langå Mogens Nielsen og Marian Gregersen Nielsen, Hammelvej 156, Laurbjerg, 8870 Langå. Ejere af Hammelvej 158: Hans Jørn Jeppesen, Svalevej 33, 8382 Hinnerup. Knud Schou Nielsen og Tove Højgaard Schou Nielsen, Hammelvej 160, 8870 Langå. Jan Hansen og Liselotte Bech Hansen, Hammelvej 162, Laurbjerg, 8870 Langå. Pia Burvil Kristoffersen, Hammelvej 161, Laurbjerg, 8870 Langå. Torben Munch Casper Hammelvej 163, Laurbjerg, 8870 Langå. Else Maardahl og Ove Staal Larsen, Hammelvej 165, Laurbjerg, 8870 Langå. Niels Vestergaard Knudsen, Løjstrupvej 12, 8870 Langå. Gurli Sonja Fogsgaard Voss og Johannes Hermann Voss, Løjstrupvej 13, Løjstrup, 8870 Langå. Tim Daniel Søgaard Hylleberg og Mariann Hylleberg, Løjstrupvej 15, Løjstrup, 8870 Langå. Bente Langhoff Sørensen og Holger Fisker Sørensen, Løjstrupvej 19, Løjstrup 8870 Langå. Kristian Christiansen, Løjstrupvej 22, Løjstrup, 8870 Langå. Marton Tormod Borch-Jensen og Elly Wirenfeldt, Løjstrupvej 24, Løjstrup, 8870 Langå. Jørgen Møller Laursen, Vibeke Halkjær Laursen og Tine Halkjær Laursen, Løjstrupvej 26, Løjstrup, 8870 Langå. Bjarne Bruno Norup Brøndum og Marie Brøndum, Karmarkvej 10, Laurbjerg, 8870 Langå. Jan Jepsen og Rikke Lunde Jepsen, Karmarkvej 12, Laurbjerg, 8870 Langå. Svend Casper, Karmarkvej 4, Laurbjerg, 8870 Langå. Beboere på Karmarksvej 9: Brian Glenn Pedersen og Louise Østergaard Pedersen, Karmarkvej 9, 8870 Langå. Ejer af Karmarkvej 9: Gunnar Østergaard Pedersen og Karin Madsen Pedersen, Sivsangervej 18, Gjellerup, 8220 Brabrand. Klageberettigede i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 85: Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehvan V, mail@fiskeriforening.dk. Ferskvandsfiskeriforeningen, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup. E-post: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Aktive Fritidsfiskere i Danmark v. Leif Søndergård, Søvejen 6, 7860 Spøttrup. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V, ae@aeraadet.dk. 52

53 Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K, Klageberettigede i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 86 lokale foreninger: Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdeling Favrskov, Alfred Borg, Solsortevej 2, 8320 Hinnerup, E-post: Favrskov@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling Favrskov. E-post: Favrskov@dof.dk Danmarks sportsfiskerforbund. Lokalafd. v. Kim Keblovzski, Bavnbakken 32, 8361 Hasselager E-post: kk@sportsfiskerforbundet.dk Friluftsrådet, lokalafdeling, Lars Andersen, Skolevej 21, 8870 Langå, oestjylland@friluftsraadet.dk Klageberettigede i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 87 landsdækkende foreninger: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N, husdyr@ecocouncil.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, dn@dn.dk. Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaegade 1, 7100 Vejle, jkt@sportsfiskerforbundet.dk. Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. E-post: natur@dof.dk Dansk Botanisk Forening, Att._Jyllandskredsen, Heidi Brixen, Vestre Tinggade tv, 8000 Århus C Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV. kreds@friluftsraadet.dk Konsulent: Nina Gamby, Gråkjær Miljøcenter, Hæstvej 46, 8380 Trige, ng@graakjaer.dk 53

54 11. Lovgrundlag og vejledninger Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr af 4. december 2009 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug, nr. 294 af Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen: Tilladelse og miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (dec. 2006) samt supplement (dec. 2007). Naturbeskyttelsesloven nr af Bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj Bekendtgørelse nr af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer herunder særligt: Bekendtgørelse nr. 717 af 02/07/2009 om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 23 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. Bekendtgørelse nr. 268 af 31. marts 2009 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler. Vejledning til bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler (Miljøstyrelsens Vejledning nr. 1, 2009). 12. Bilag 54

55 Bilag 1: Uddrag af Miljøstyrelsens Notat om Sædskifter og referencesædskifter af De to første tabeller er svine- og planteavlssædskifterne, de næste to grundvandssædskifter. Ved tilladelser og miljøgodkendelser må sædskifterne i de enkelte år ikke afvige således, at der ifølge kriterierne skal vælges et andet sædskifte, med mindre de andre sædskifter har en mindre udvaskning ifølge udvaskningsindekset. Efterafgrødegrundlaget har betydning på miljøeffekten. Hvis der som virkemiddel ønskes flere efterafgrøder skal disse ligges oven i de til enhver tid gældende regler for etablering af lovpligtige efterafgrøder. Det samlede areal med efterafgrøder skal beregnes ud fra efterafgrødegrundlaget. For planåret 2009/2010 er kravet til lovpligtige efterafgrøder øget i forhold til planåret 2006/ fra 6%/10 % til 10 %/14 %. De to første tabeller er baseret på efterafgrødekravene for planåret 2006/2007. Den sidste tabel er en liste over fosforfraførslen ved hvert sædskifte. Såfremt udbringningsarealerne er placeret i oplande, hvor der stilles krav til fosforoverskuddet må der heller ikke ændres til et sædskifte med en mindre fosforfraførsel. 55

56 Tabel over grundvandssædskifter Tabel over fosforfraførsel 56

57 Bilag 2: Etablering af anlæg (olie/diesel tank med tilhørende rørsystem) Generelt Virksomheden skal senest 4 uger før etablering af et anlæg meddele Favrskov Kommune, hvornår anlægget etableres. Sammen med meddelelsen fremsendes en beskrivelse af anlægget samt skitse over anlæggets mulige placering på ejendommen. Virksomheden skal desuden fremsende kopi af tankattest eller overensstemmelseserklæring og eventuel dokumentation for anlæggets tæthed umiddelbart efter etableringens færdiggørelse. Virksomheden skal sikre, at det etablerede anlæg og tilhørende rørsystem er typegodkendt. Rumfanget af de enkelte tanke skal være under liter. Følgende anlæg under l må ikke tages i brug til opbevaring af olieprodukter: 1) Anlæg, der har været anvendt til opbevaring eller opsamling af andet end olieprodukter. 2) Anlæg, der har været anvendt til opbevaring af olieprodukter, som kræver opvarmning for at kunne transporteres. 3) Nedgravede anlæg, der er sløjfet. Ved etablering af et anlæg skal virksomheden sikre, at følgende krav er opfyldt: Anlægget må ikke placeres inden for en afstand af 50 m fra indvindingsboringer til almene vandforsyningsanlæg og 25 m fra andre boringer og brønde, hvorfra der indvindes drikkevand. Afstandskravet omfatter ikke overjordiske, indendørs anlæg under 6000 l, med overjordiske rørsystemer, der ikke er indstøbte eller indmuret. Pejlehuller og mandehuller skal være let tilgængelige. Påfyldnings- og udluftningsrør skal fremføres vandret eller med fald mod tanken og skal være afsluttet med hætte eller dæksel. Udluftningsrør skal være ført mindst 50 cm over terræn. Krav til etablering, som er anført på tankattesten. Der skal være monteret en afspærringsanordning umiddelbart ved tankudløbet. Tanken skal opstilles på et jævnt og varigt stabilt underlag. Der skal på tanken være monteret overfyldningsalarm. Overfyldningsalarmen skal være placeret, så den kan registreres ved påfyldningsrøret. Ståltanke skal på en konstruktion være hævet over underlaget, således at inspektion af bunden kan finde sted. Afstand fra tanken til væg eller anden konstruktion skal være mindst 5 cm. 57

58 For anlæg med tankudløb, skal der være monteret en afspærringsordning umiddelbart ved tankudløbet. Egenkontrol og vedligeholdelse af tankanlæg Hvis virksomheden konstaterer eller får begrundet mistanke om, at anlægget er utæt, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. Hvis virksomheden ikke ejer ejendommen, skal virksomheden også underrette ejeren. Desuden skal virksomheden straks træffe foranstaltninger, der kan bringe en eventuel udstrømning til ophør, fx ved tømning af anlægget. Hvis der under påfyldning af en tank eller maskine sker udstrømning af olieprodukter, herunder spild, der ikke umiddelbart kan fjernes, skal virksomheden straks underrette tilsynsmyndigheden. Underretningspligten fritager ikke virksomheden for at afhjælpe akutte uheld. Spild, der umiddelbart kan fjernes, skal bortskaffes efter kommunens anvisning. Virksomheden skal sikre, at anlægget er i en sådan vedligeholdelsestilstand, at der ikke foreligger en åbenbar, nærliggende risiko for, at der kan ske forurening af jord, grundvand eller overfladevand, herunder må der ikke forefindes væsentlige synlige tæringer af tank, rørsystem eller understøtningen af tanke. Virksomheden skal endvidere sikre, at anlægget står på et varigt stabilt underlag. Virksomheden skal foranledige, at de nødvendige reparationer af anlægget finder sted. Reparation af en tank skal udføres af en særlig sagkyndig. Det udførende firma skal udlevere dokumentation for det udførte arbejde til virksomheden. Virksomheden skal opbevare et eksemplar af tankattesten eller overensstemmelseserklæringen, tillæg til tankattesten, udarbejdede tilstandsrapporter, og dokumentation for udførte reparationer. Virksomheden skal sikre, at krav om vedligeholdelse, anvendelse m.v., som fremgår af tankattesten eller øvrige attester, overholdes. Sløjfning af anlæg (tank med tilhørende rørsystem) Hvis brugen af et anlæg varigt ophører, skal virksomheden sløjfe anlægget. Ved sløjfning af anlæg skal eventuelt restindhold i anlægget fjernes og anlægget skal fjernes. Alternativt kan påfyldningsstuds og udluftningsrør afmonteres, og tanken afblændes, således at påfyldning ikke kan finde sted. Virksomheden skal senest 4 uger efter sløjfningen fremsende en meddelelse til tilsynsmyndigheden om, at anlægget er sløjfet, samt oplysninger om de trufne foranstaltninger. Olietankene skal sløjfes indenfor følgende sløjfningsterminer: Enkeltvæggede plasttanke, skal sløjfes senest 25 år efter fabrikationsåret. Dobbelttvæggede plasttanke, skal sløjfes senest 40 år efter fabrikationsåret. Ståltanke, som er typegodkendt med indvendig korrosionsbeskyttelse ved belægning eller offeranode, skal sløjfes senest 40 år efter fabrikationsåret Øvrige ståltanke skal sløjfes senest 30 år efter fabrikationsåret 58

59 Bilag 3: Beliggenhed Beliggenhed: Anlægget er placeret som nabo til Green Farm Energy s biogasanlæg på Løjstrupvej 12B. Afstanden til nærmeste nabo uden landbrugspligt på Løjstrupvej 15 er ca. 200 meter, afstanden til offentlig vej er 185 meter. Beliggenhed i forhold til nærmeste byzone ved Laurbjerg - herunder fremtidige boligområder (Favrskov Kommuneplan 09). Afstanden til nærmeste fremtidig boligområde ved Laurbjerg er ca meter. 59

60 Bilag 4: Situationsplan Placering af stalde Staldafsnit nr. Fremtidig anvendelse og gulvprofil (Smågrisestald 1) Smågrise, Toklimastald, delvis spaltegulv (Smågrisestald 2) Smågrise, Toklimastald, delvis spaltegulv (Slagtesvine 1) Slagtesvin, Fuldspaltegulv (Slagtesvin 2) Smågrise, Toklimastald, delvis spaltegulv (Slagtesvin 3) Slagtesvin, Delvisspaltegulv, % fastgulv 60

61 Rørføring af gylle og overfladevand: Afløb fra blå betonplads sløjfes til bækken, og det etableres til fortank i stedet for. Der er stillet vilkår om at denne plads skal indrettes til en godkendt vaske- og påfyldningsplads for marksprøjten. Alle gylletanke anvendes af biogasanlægget på Green Farm Energy på Løjstrupvej 12B. Gyllen føres med fra fortanken direkte til Biogasanlægget Vandbeholder til påfyldning af marksprøjte er placeret i halmladen umiddelbart inden for porten sammen med dieseltank 61

62 Bilag 5: 3 områder inden for meter fra anlægget Vandløb og natur beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven 3 62

63 Bilag 6: Vilkår for arealer Lerbjerggaard-Over Løjstrup P/S, CVR. nr

64 64

65 Bilag 7: Placering af udspredningsarealer 65

66 Bilag 8a: Lovkrav, skrånende arealer med forbud mod udbringning af gylle. 66

67 67

68 Bilag 8b: Lovkrav om nedfældning af gylle, arealer inden for 7 bufferzoner 68

69 Bilag 9a: Vilkår for bræmmer med kortbilag 69

70 Bilag 9b: Vilkår for grundvand med kortbilag 70

71 71

72 72

73 73

74 74

75 Bilag 10: Ansøgers BAT- redegørelse BAT-redegørelse Foder: Anvendt BAT Foderet optimeres efter grisenes næringsstofbehov for at undgå overforsyning, der vil ende i gyllen som uudnyttede næringsstoffer. Proteinindholdet i foderet søges hele tiden reduceret og optimeret. Når proteinindholdet reduceres, vil mængden af overskudsprotein i fæces reduceres og dermed vil der være mindre kvælstof, der kan fordampe. Reduktion af protein i foderet sker dels løbende gennem avlsarbejde (bedre genetik for grisene og bedre fordøjelighed af foderet), og dels ved at syntetiske aminosyrer tilsættes i stedet for råvarer med højt proteinindhold, hvorved proteinindholdet generelt sænkes. Gennem forskning og forsøg er kendskabet til fosfor øget dels fosforkildernes fordøjelighed og grisenes behov. Et tiltag er tilsætning af enzymet fytase, som er et enzym der findes i byg og hvede og som normalt åbner for det naturlige fosfor i foderet. Foder, tilvækst, dyr ind og dyr ud af ejendommen styres vha. Agrosoft-programmet, som ajourføres via PDA-registreringer i stalden dagligt. Bl.a. således, at der kun bruges nøjagtig den mængde foder og de mineraler, dyrene har brug for. Og således, at der ikke sker overforsyning med foder, som vil ende i gyllen som uudnyttede næringsstoffer. Ejendommen dyrker selv alt det korn, der bruges til foder. Foderet blandes med indkøbt sojaskrå, fisk, fedt og mineralforblanding. Der foretages analyse af kornet når der er høstet, ligesom der er lavet analyser af de indkøbte fodermidler, der skal blandes i kornet. Analyserne foretages for at sikre optimal fodring og ensartethed. Foderplaner udarbejdes i samarbejde med fodringskonsulent. Råprotein pr. foderenhed er reguleret for smågrise og slagtesvin, dette betyder mindre ammoniakudledning fra staldanlægget. Der anvendes fasefodring til smågrisene og slagtesvinene, som tildeler den enkelte dyregruppe/vægtklasse den nødvendige andel protein og fosfor. Til smågrisene fodres der efter 158,5 g råprotein pr. FE og 5,29 g P pr. FE samt 5 g benzoesyre pr. FE Normtallene i Husdyrgodkendelsen er 164,8 g råprotein pr. FE og 5,4 g fosfor pr. FE. Til slagtesvinene fodres der efter 147,8 g råprotein pr. FE, 4,30 g P pr. FE. Normtallene i Husdyrgodkendelsen er 157,6 g råprotein pr. FE og 4,5 g fosfor pr. FE. Der bliver løbende foretaget fodertilpasninger i forholdet til indholdet af fosfor og mængden af råprotein pr. FE. ved 2,87 FE/kg tilvækst. Foderanlægget vil blive efterset og justeret jævnligt, og vil en gang om året blive efterset af en servicetekniker. Fravalgt BAT Intet. 75

76 Staldindretning: Anvendt BAT Angående BAT er der flere forskellige definitioner på, hvad BAT er. Dels er der referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv svineproduktion (BREF), dels er der BATbyggebladene og dels er der s beregninger. I BREF står der følgende staldsystem er BAT: - Et fuldspaltegulv med et vakuumsystem til hyppig fjernelse af gylle. - Et delvis spaltegulv med reducerede gødningskanaler med hældende vægge og et vakuumsystem. - Et delvis spaltegulv med centralkonvekst fast gulv eller et hældende fast gulv foran stien, en gødningsrende med hældende sidevægge og en hældende gødningsbeholder. Dansk Svineproduktion påpeger at de to sidste systemer ikke er etableret herhjemme. Derudover findes der 3 BAT-byggeblade: - delvis spaltegulv med 1/3 spaltegulv - delvis spaltegulv med skraber og køling af kanalbund - luftvasker med syre, rensning af 60 pct. af afgangsluft. NB. Byggebladene er ikke opdateret. Delvis spaltegulv, som smågrisestaldene og stald 5 til slagtesvin er etableret med har en lavere ammoniakfordampning end fuldspaltegulv. Det forudsætter, at der opretholdes en god stihygiejne i staldene, da tilsmudsede overfalder giver en høj ammoniakfordampning og lugtemission fra stalden. Udover BREF og BAT-byggebladene er der s beregninger. Med de angivne tilpasninger, kommer systemet til den konklusion, at ammoniakreduktionskravet er overholdt. Ammoniakreduktionskravet er politisk vedtaget og indarbejdet i Gyllekanalerne har en dybde på 40 cm, og er V-formet, hvilket giver en lille gylleoverflade og dermed en lavere ammoniakfordampning. Gyllen lukkes ud af de enkelte stalde hver dag. Selve udpumpningen tager nogle minutter. Udpumpning af gylle fra fortank til biogasanlægget foretages hver dag, når der sluses gylle ud. Der er plads til 40 m 3 i fortanken. Der foretages overbrusning af spalteareal til markering af søle- og gødeområde i smågrisestald og slagtesvinestald. Overbrusningsanlægget anvendes ved iblødsætning af stalde ved rengøring i staldene. På baggrund heraf, må vi antage, at det eksisterende staldsystem kan fortsætte ind til videre. Teoretisk BAT-emissionsniveau: ( smågrise * 0,074 kg N) + (6.250 sl.svin * 0,29 kg N) = 5.956,5 kg N Emissionsniveau fra IT-ansøgningssystem: 76

77 Emissionsniveau fra IT-ansøgningssystem er lavere end det teoretiske BAT-emissionsniveau. Fravalgt BAT Der er valgt ikke at etablere forsuringsanlæg, eftersom alt gyllen leveres direkte til biogasanlæg. Det er ikke hensigtsmæssigt at levere gyllen til biogasanlægget, hvis det er forsuret, da det vil ødelægge mikroorganismerne i biogasanlægget. Der er valgt ikke at etablere luftrenser, da der er foretaget korrektioner af råprotein i foderet samt tilsætning af bezoesyre, og ændre stald 5 til delvis spaltegulv i stedet for fuldspaltegulv. Lugtrensning etableres ikke, da det ikke umiddelbart er nødvendigt i forhold til naboer. Der afprøves i øjeblikket en luftrenser (Dorset-anlæg) på ejendommen, som skulle reducere lugt og ammoiak fra anlægget. Der er dog ikke i øjeblikket kommet resultater fra denne afprøvning endnu. Der er valgt ikke at etablere gyllekøling, eftersom der vil blive produceret mere varme end der skal bruges i staldene. Derudover varmes staldene op med varme fra biogasanlægget. Energibesparende foranstaltninger Anvendt BAT Der anvendes lavenergi lysstofrør i staldanlægget, hvor det er muligt. Udendørsbelysning er sensorstyret. Indendørs staldbelysning er tændt efter behov, normalt i tidsrummet Staldbelysningen rengøres efter hvert hold, så nytteværdien af belysningen er optimal. Der er etableret fugt-/temperaturstyret undertryksventilation, som kun kører, med det minimale behov. Der er etableret frekvensstyring, således at omdrejningerne nedsættes i stedet for at lukke spjæld dette nedsætter energiforbruget, når anlægget kører med mindre end max. ventilation. Ventilatorer og rør rengøres ved holdskift, dette sikre, at der ikke bruges unødig meget energi pga. modstand fra støv og skidt. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT (delvis lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation). 77

78 Fravalgt BAT Der er ikke valgt naturlig ventilation, som ikke forbruger energi. Løsningen er fravalgt, da det ikke passer sammen med det valgte staldsystem samt forøget risiko for sygdomme i besætningen. Vandbesparende foranstaltninger Anvendt BAT Vandbesparelser opnås ved, at der er placeret drikkekopper med niveaufølere i smågrisestaldene samt i en af slagtesvinestaldene, så der ikke opstår spild. I den anden slagtesvinestald er drikkeniplerne placeret over fodertruget, hvilket bevirker der ikke vil være noget vandspild. Vandforbruget minimeres ved, at staldene rengøresefter hvert hold, at i blødsætte staldene og derefter vask med koldt vand i højtryksrenser. Dette er den mest vandbesparende metode. Derudover er det procesvand der anvendes til rengøring af staldene. For at minimere unødigt spild tjekkes ventiler og vandrør jævnligt for utætheder. Der vil være en visuel kontrol daglig, samt ved holdskifte, hvilket er muligt, da alle rør er synlige. Eventuelle lækager repareres så vidt muligt med det samme. Derudover anvendes programmet Farmwatch, hvilket viser en opgørelse over det daglige vandforbrug på sektionsniveau. Der vil komme en alarm, hvis vandforbruget ændres i forhold til standard. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT (brug af højtryksrenser, drikkenipler over trug). Staldene kontrolleres dagligt og der udføres småreparationer med det samme eller tilkaldes service, hvis der er behov for det. Fravalgt BAT Intet. Opbevaringsteknik Anvendt BAT Der anvendes en overdækket beton-fortank til opbevaring af rågylle, inden gyllen kommer videre til biogasanlægget. Fortanken er en stabil beholder, lavet af typegodkendt beton, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Beholdernes bund og vægge er tætte og beskyttet imod tæring. Der foretages lovpligtigt eftersyn og vedligeholdelse, hvilket betyder, at tanken hvert 10 år bliver kontrolleret for om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Der er ingen ventiler i fortanken. Der er etableret fast overdækning på fortanken, så nabogener undgås, og ammoniakfordampningen stort set fjernes. Eftersom der på ejendommen er tale om: - En stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger 78

79 - Lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt - Beholderes bund og vægge er tætte - Der er ingen spjæld. Der vil være fast overdækning på gyllebeholderne, så ammoniakfordampningen vil være næsten lig nul. Beholderen kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen, vurderes det, at der er BAT med hensyn til gødningsopbevaring jf. referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv svineproduktion (BREF). Fravalgt BAT Intet. Udbringning (Maskinstation står for alt udbringning af husdyrgødning) Anvendt BAT BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv svineproduktion (BREF) som en række tiltag. Der er en del af disse tiltag, der er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Der kan nævnes: - Regler for udbringningstidspunktet (forbud mod at udbringe 200 m fra byområder på weekend- og helligdage). - Udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at anvende bredspreder til gylle) - Krav om nedfældning på visse arealer tæt på natur - Krav om udbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer - Krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha - Krav om efterafgrøder Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, så det sikres, at mængden af gødning er tilpasset afgrødens forventede behov. I planen tages der hensyn til jb nr., sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelse. Der anvendes den mest optimale form for udbringningsteknik, valg af sædskifte og benytte de mest optimale vejrforhold, således fordampningen af ammoniak reduceres mest muligt og udnyttelsen af næringsstoffer er størst mulig. Der kan forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvor der er udbragt gylle. Omfanget vil afhænge af temperatur, vindforhold og evt. nedbør. Eftersom gylle køres ud på veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre ammoniakfordampning og hurtigere optagelse i planterne. Gyllen udbringes primært med slæbeslanger. Der udkøres ikke gylle på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer, og der holdes som minimum 2 meter bræmmer til vandløb. Der bringes som hovedregel ikke gylle ud i weekenden, sker det undtagelsesvis vil naboer blive oplyst om det inden udbringningen. Der tages hensyn til naboer ift. vindretning, når der køres gylle ud. Det vurderes, at de anvendte udbringningsteknikker lever op til BAT. Når der udbringes husdyrgødning og suppleres op til Plantedirektoratets norm med handelsgødning, er der forbrugt pct. mindre kvælstof end økonomisk optimal mængde. Dette medfører et kraftigt 79

80 incitament til optimal håndtering af husdyrgødning. Ansøger vil derfor søge den mest optimale form for udbringningsteknik, valg af sædskifte og benytte de mest optimale vejrforhold, således fordampningen af ammoniak reduceres mest muligt og udnyttelsen af næringsstoffer er størst mulig Fravalgt BAT Intet. Management / egenkontrol Anvendt BAT BAT inden for management/godt landmandskab er i BREF (referencedokument for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion) defineret på en række områder. På bedriften er der taget følgende forholdsregler: Energiforbrug registreres løbende på PC. Den jævnlige rengøring og visuelle kontrol sikre, at der ikke opstår ressourcespild. Rengøring i og omkring bygningerne og siloer foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Der bruges mindst mulig vand til overbrusning. Overbrusning bruges som køling af grisene de varmeste måneder af året (nedsætter ammoniakfordampning og energiforbrug til ventilation). Overbrusning bruges ved optræk til tilsmudsning i en sti (nedsætter ammoniakfordampning og lugtemissionen). Der foretages daglige tjek og vedligeholdelse af anlægget. Ventilations-/strømsvigtsalarmer afprøves minimum månedligt. Alt foder fremstilles af gode og sunde råvarer. Foderet får en fysisk form og et indhold af næringsstoffer, der dækker dyrenes behov. Lagring foregår, så foderkvaliteten bevares, og der ikke sker tab til omgivelserne. Ved dyrkning og indkøb af fodermidler sikres det, at foderet er fri for sundhedsskadelige mængder af uønskede stoffer, der kan påvirke dyrenes velfærd negativt eller overføres til slutproduktet. Stalde, siloer og udenoms arealer renholdes for at sikre hygiejniske forhold. Døde grise bortskaffes 1-2 gange ugentligt. Døde smågrise placeres i kølecontainer, og større grise placeres under kadaverkappe. Der afhentes døde dyr fast en gang om ugen, og hvis der er behov for det ringes der efter DAKA, så der ikke ligger døde dyr under kadaverkappe i længere tid. Affald bortskaffes ugentligt vha. industri renovation eller til kommunal modtagestation. Det fremgår af skemaet over affald, at det afsættes til Løgstør Apotek, hviket er iht. Gældende lovgivning for virksomhed. Sygdomme vil blive forebygget af hensyn til dyrenes trivsel samt for at begrænse forbruget af medicin. Staldene er indrettet, så de fremmer en god hygiejne og giver mindst mulig belastning for dyrene. Der er sektioneret for at nedbringe risikoen for overførsel af smitte mellem dyrene. 80

81 Der indrettes særlige stier til håndtering af syge dyr. Der vil blive fokuseret på det enkelte dyr og udarbejdet manualer, således at der træffes de rigtige beslutninger, når et dyr bliver syg eller ikke trives i flokken. Medarbejderne orienteres om miljøkravene til bedriften og er ligeledes orienteret om indholdet i beredskabsplanen, der ajourføres årligt, eller når vigtige telefonnumre ændres. Medarbejdere holdes ajour med nye krav og regler på regelmæssige personalemøder. Der føres journal over spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne i form af mark- og gødningsplaner, som endvidere bruges til planlægning af kommende sæsons udbringning. Der føres løbende journal over vandforbrug i programmet Farm Watch. Der er lavet beredskabsplan, så forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier og gylle, brand mv. er beskrevet. Der foretages daglige tjek og løbende service på anlæggene efter behov. På baggrund af ovenstående vurderes det, at ansøger bruger BAT indenfor management. Fravalgt BAT Intet. 81

82 Bilag 11: Ansøgers beredskabsplan 82