Aktion) mod politivold på Esbjerg Hav~

Transkript

1 ~ aunt ttrbtibtr tn NR 32 -' I Abent debatblad for havnearbejdere. Ansvarlig overfor presseloven Ole M.I Aktion) mod politivold på Esbjerg Hav~ Tirsdag den trådte arbejdsgi. 'rnes lakajer (politiet) igen i tion, for at tr~de aktionerende arbejdere under fode. 0.K. havde tilkaldt politiet for at få fjernet 7 s~m~nd på MS. PATULA, m strejkede mod underbemanding. Politiet m~dte den kl. 22 talst~rkt op (40 mand + hunde), og sl~bte s~m~ndene fra borde, for derefter at lade skibet afsejle ved hj~lp af skruebr~kkere. Dette overgreb kunne selvf~lgelig ikke stå uimo.dsagt!!! Is~r ikke efter at politiet, for blot et år siden på ligende måde havde taget parti i en f aglig konflikt på Esbjerg Havn. Dengang ud - f~rte de også deres svinestreger mod aktionerende s~folk på 0.K. skibet MS. CEDRELA, og på det tidspunkt tog F~llesorga rt isationen i Esbjerg i skarpe vendi nger af stand fra politiets overf ald på de aktion.erende arbejdere.

2 2 På denne baggrund indkaldte SID AFD. TRANSPORT til tillidsmandsm~de onsdag den 17 kl. 13, og på m~det blev der besluttet, at indkalde til f~llesm~de n~ste morgen kl 9, for at tage stilling til situationen. Torsdag morgen m~dte ca. 400 mand op, og der blev der taget beslutning om straks at nedl~gge arbejdet til og med s~ndag den 21~10. Samtidig tog man p& m~det af stand fra F~llesorganisation~ns vage holdning i forbindelse med konflikten. Den havde indkaldt til demonstration fredag eftermiddag kl 13, istedet for at f~lge den tidligere presseudtalelse, som l~d: Hvis en aktion skal have effekt, er der bred enighed om at aktionen skal iv~rks~ttes spontant og straks. Resultatet af aktionen var stor, hele Esbjerg Havn og rutebådstrafikken til England var lammet. - Og desforuden optrådte s~m~ndene denne gang solidarisk med vi andre, hvad de f ~r nogle gange har haft lidt sv~rt ved. Det skal lige slås fast, ~t aktionen. ikke var en sympatiaktion fors~m~ndene, men en aktion mod POLITI VOLD på ha-vnen. HAVNEARBEJDERNE ESBJERG Esbjerg v1ser ve1en Den tradition de i Esbjerg, efterhånden er ved at f ~ op at stå i forbindelse med politiovergreb, har meget langtr~kkende perspektiver. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan få arbejdsgiverne til at afholde sig fra, at bruge ordensmagten på deres side i arbejdskampe. Vi ser konstant hvordan politiet tar stilling mod almindelige menneskers beretigede krav, hvadenten det g~ider boligmarkedet, arbejdspladserne eller andre institutioner i samfundet. Hvis disse overgreb ikke skal g7ibe om sig, er det n~dvendigt, at Vl konsekvent er rede til at nedl~ge a:bejdet, når kapitalistsvinenes lakajer g~r deres entre. Gennem de senere år er det blevet mer7 ~g m7re almindeligt, at s~tte pol1t1e~ ind mod strejkende arbejdere. Pa trods af at så godt som samt~ige '.strejker udspringer af a:bejdsgivernes overgreb på enten s1kkerheds-, bemandings eller l~ - aftaler. n

3 3 Den krise som kapitalismen befinder sig i, er ikke vores problem. Men ikke desto mindre f ors~ger de konstant, at få os til at b~re omkostningerne, så de selv kan skunne fl~den. Rationaliseringer, som dem vi har oplevet både i f orbindelse med KFK i Århus og DLG i Esbjerg, er bare et led i deres st~rre og st~rre profitbeg~r. Men hvem skal betale omkostningerne af en stadig voksende arbejdsl~shed k~???? Det skal vi sgu selv!!!! Det er derfor, det er så satans vigtigt, at vi tar ved l~re af dne holdning de har i Esbjerg angående politiindgreb i faglige konflikter. O.M. HAVNEARBEJDERSTREJKEN I ROTTERDAM I Holland strejkede havnearbejder.. i Rotterdam her i efteråret. Om denne strejke har vi modtaget et brev fra strejkekommiteen. Her i efteråret har vi strejket i 4 uger fra d. 27 august til den 4 september. Baggrunden for denne strejke var uenighed op til overenskomstforhandlingerne ( i Holland har vi 1 årige overenskomster, som tr~der i kraft 1. januar). Til overenskomsten for 1979 stillede vi en r~kke krav: I august var man stadig ikke nået til enighed \ mellem FNV og arbejdsgiverne. Vi frygtede mere og mere, at der ville blive holdt udsalg af vores krav, og besluttede derfor at gå i strejke. Den 27 august nedlagde havnearbejderne på stykgodshavnen i Rotterdam arbejdet. FNV tog afstand fra strejken og : modarbejdede den direkte de n~ste 4 uger. Vi kom derfor til at k~pe på flere fronter. Imod FNV, der straks lukkede for strejkekassen. Imod arbejdsgiverne. Imod myndighederne, der id~mte os bod, og hvis politi f~ngslede vore kammerater og udf~rte strejkebryderarbejde. 1) 30 gylden (81kr) mere om ugen. ) Penssionsalderen ned til 60 år. 3) 25 dages ferie om året. 4) 5 holdsskift når der arbejdes i d~gndrift. Disse krav blev ikke bakket op af vores f agforbund FNV ( FNV er et landsomf attende transportarbejder forbund i Holland). Og når de ikke gjorde det, så hang det sammen med at de andre transportforbund, der var med i FNV ikke stillede så radikale krav, som vi gjorde, samt at FNV er styret af socialdemokraterne i Holland. Socialdemoatiet har s~gt at begr~nse kravene til 1979 overenskomsten.

4 Overfor dette organiserede havnearbej derne sig. Vi valgte en strejkekornite blandt de menige havnearbejdere. Vi organiserede strejkeog blokadevagter. Vi sarnlede penge ind over hele landet. Og havnearbejdernes koner organiserede sig og lavede st~ttearbejde. Den 4 september blev FNV og 'arbej sgiverne enige om en -ny overenskornst. Denne var irnidlertid langt dårligere, end den vi havde kr~vet Derfor forkastede vi den, og udvidede strejken. i et fors~g på at l~gge pres på FNV og arbejdsgiverne. Containerterminalen korn med i strejken, og vi besatte arbejdsgivernes bygning og FNVs kontor i Rotterdarn. Den 7 september afholdtes et stort m~de på FEYNORD STADION i Rotterdam, hvor vi, med 70% for og 30% imod, besluttede at forts~tte strejken. Men de n~ste 14 dage ~gedes presset mod os. Politiet besatte den mest centrale del af havnen, nernlig containerhavnen. Og efter 6 dages strejke, gik man i arbejde igen på denne del af havnen, der ekspederer 90% af godsm~ngden. Hermed var grunden lagt til at resten af de strejkende i den traditionelle del af havnen kunne sultes ud. I strejkens sidste uger optrådte politiet hårdere og hårdere. Der var provokationer overfor for os hver dag. Politiet arresterede 19 personer, heri~landt 4 strejkeledere. Og som det sidste beskidte trick, lovede FNV 550gylden(1500k til hver havnearbejder, der gik igang med at arbejde. Denne lokkemad var - is~r vendt i~od de havnearbejdere, der boede

5 i parcelhus udenfor seive Rotterdam, og som sad hårdest i det ' ~kcnomisk. Det var 80% af os, og kun 20% boede i selve Rotterdam. Mange greb lokkemaden. 0konomien havde brudt modstanden og sammenholdet. Den 24 september blev strejken afbl~st. Hvordan vuderer vi så strejken?? Vandt vi eller tabte vi?? 5. 0konomisk tabte vi. Moralsk vandt vi.vores krav blev ikke opfyldt, men på grund af strejken, måtte arbejdsgiverne give nogle indr~mmelser nemlig: 1) 28!gylden mere om ugen for beskidt arbejde. 2) Pensionsalderen blev nedsat med 1 år til 62 år. 3) To da~es extra ferie. Samt hvad der er meget vigtigt, vi fik lagt grunden til yderligere aktioner på havnen, f. eks. i form af. slow-down og sikkerhedsaktioner. Det er også en slags basis for bedre aaftaler om arbejdsforholdene i U. Shevinga. Stat te til bladet Svendborg Esbjerg Kolding VI VIL HERMED RETTE VI VIL HERMED RETTE, VI VIL HERMED RETTE EN VARM KAMMERATLIG EN VARM KAMMERATLIG EN VARM KAMMERATLIG TAK TIL GUTTERNE I TAK TIL GUTTERNE I TAK TIL GUTTERNE I SVNEDBORG; FOR DEN ESBJERG, FOR DEN KOLDING, FOR DEN 0KONBMISKE ST0TTE 0KONOMISKE ST0TTE 0KONOMISKE ST0TTE RED, RED, RED,

6 L, j~ bet er sgu for meget! ~ ~. TCJ2nk at det er muligt at vcere uenige om at holde for regn. Man må fandme sige, at stevedorens overgreb på kutymen i containerterminalen og på sugerne har sat sine, meget dybe spor. ~Jf, Men det er helt sikkert. Når det ~~~ - regner holder man. Og hvis det så :--;c?t~~- skulle Va:!re n<;t>dvendigt med en dis.a.! Q,} 1 ku'ssion om hvor mange regndråber pr J/." cm2 i 21 time der skal til, for at.;'fti:~- d~t regner, så må diskussionen f<;t>- 1 $es i lce ( f.eks. varmestuen). t -~ ~.'." ::;;:,:,_". 'oer burde ingen tvivl vcere, for r :~~?'"'t.7..:ger er grunde nok til at holde for ~. ~..,_~ regn:?;. 'J':,... ~~,._. 1,. Sikkerhed. DCEk sko, ha:!nder, red- ~; $kaber, lejder og gods, alt bliver (-N~ m0get til, glat og skide farligt at ~ ~~ omgås. Dertil kommer, at alle be - l:;,,.:,; l:>rillede VCEsner absolut udg<;t>r en (./ / en fare for dem selv og omgivelser ~ ~ ne, når brillerne dugger og bliver : våde. ', ;f.. -~ 2. SundhedsmCEssigt. Når t<;t>jet bli ~;*' ~ ver gennembl<;t>dt og brisen er på 12 '.,wj ;' fra <;t>st, så er der et idel t grund \ 'i~ lag for en fors trakt muskel eller ~ _diskopolaps.og det er ikke ligefrem ~~' ri<;t>dvendigt at forsta:!rke, det i for ' vejen meget nedslidende arbejde. 3. Det er komplet umuligt at b<t>ffe rundt med 60 kg. scekke eller andet småtteri, if<t>rt stevedorens pludrebuksermed indlagt blesnipper. Det t<;t>j er til at stå stille i og ikke en skid andet, Det skulle da lige vcere, at man kan vralte nogenlunde t<;t>r over til varmestuen. 4. Vi er vel lige så meget VCErd som det gods vi håndtere. For når god- set ikke kan tåle vand, så skal lugerne fandme nok blive smcekket i, ved de f<;t>rste regndråber. ~ - I. \".. J..... HVIS VI ER PASSIVE, PAR Vl IltJCE VORES IOtAV IGmnlDI. 5. Hvis prioriteterne i iarcelhu~ ikke kan klares med ventetidsbeta ling, så er det rigtige, at forlange den sat op, og ikke bare knokle l<t>s og skide på alt andet. Husk på kutymen er. noget, der er tilkcl2mpet gennem mange år. Den må sgu ikke scelges sådan uden videre. Men desvcerre, ikke alle er enige Nogle gange svinger det fra hold til hold i samme båd. Derfor er det n<;t>dvendigt, at der bliver indkaldt til skurm<;t>de omkring problemerne ved regnvejr. (Hva' med en dag det pisser ned??) Derefter skal afdelingen samle de forskellige lugemc12nd for at g<t>re dem helt klart: HVORNÅR - HVORFOR - OG HVORDAN MAN TACKLER REGNEN. Men det hele haster en smule. REGNTIDEN ER OVER OS!!! J.N.

7 1 / 0. - t Uro.,pa havnen i Kabenhavn Havnearbejderne vil lkke arbejde sålsenge arbejdsglveren nsegter at ITlflJnstre bestemte folk Siden tirsdag middag har der Vll!l"et uro i Kebenhavns havn. Ca. 250 havnearbejdere, der alle arbejder for K benhavns Frihavns og Stevedoreeelskab, nedla:gde tirsdag arbejdet - ferst og fremmest i protest mod at de ikke kunne fa udbetalt et bestemt smudstillseg. Efter at arbejdsgiveren ea onsdag fyrede en af de ll!ldre havnear bejdere, er konflikten for alvor optrappet. Der har ikke v..-et arbejdet siden, hver ken i Frihavnen eller hos A/S Holger Jergensen og BiHler geterminalen i Nordhavnen. - Jeg m! erkende, at ar bejds~lserne har vset overenskomststridige tirsdag og onsdag, men si den da ~ der ikke vljbl'et ta le om, at vore folk har gjort noget forkert eller ulovligt, siger formanden for havne arbejdernes fagforening i Kebenhavii, Carl Haneen, til Socialistisk Dagblad. - Torsdag og fredag har bavnearbejderne stillet til menstring forts&ltter Carl.Haneen. - De vilda gerne \. arbejde. Men når så firmaet har naegtet at Dl811Btre visse ' folk, så har resten naturlig- 1 vis naegtet at gå i arbejde. Den slags accepterer de ik ke. Arbejdsgivernes sortlist ning af nogle af havnearbejderne er kun en del af årsa gentil uroen på havnen.for tiden. En lige si vaesentlig årsag er den nye overen skomst, som Carl Hansen for nogen tid siden under skrev med arbejdsgiveren helt uden at sperge havnear bejderne eelv fwst. Der er meget stor utilfredshed med Carl Haneen pi grund af det te -- ligesom der generelt er utilfredshed med den nye overenskomllt. Hvor hlvnlarbejderne tid ligere havde sj&kakkord. er der med den nye overenskomst indfert en - i princippet - fll!llesakkord for hele havneområdet. På generalforsamlingen i Havnearbejdernes Fagforening fomylig blev Carl Hansen skarpt kritiseret for det te. Et flertal af de frelllld8d te vedtog en miatillidserklering til ham, hvorefter besty _relsen trak sig. Resultatet af en urafstem ning blandt havnearbejder ne til valg af ny bestyrelse forelå fredag og fremgår af en anilonce i dagena avia. Carl Hamen blev pnvalgt med 452 stemmer. Modkan didaten Preben FristrlRD fik 194 stemmer. De kånhavnllke havnearbejdere vil ikke acceptere at kam merater bliver aortliatet. ' Havnearbejdernes faellesforbund Urafstemnlngen d. 20/11 23/11 har givet felgende resultat: Der er i alt indieveret 678 stemmesedler, hvoraf 2 blanke og 1 ugyidig. De gyldlge stemmer fordeler sig således: Formancl: Carl Hansen 452 sl Preben Frlstrem 194 st. Kauerer: Knud ~ Hensen 487 sl Uffe Witt 165 st. 10 bestyrelsesmedlemmer. Hugo Jensen 483 sl Henning J. J.,.gensen 474sl Leo BJergsted 470 sl Jttrgen J..-gensen 457 sl Leif &.tkj r 437 sl Svend H. Jensen 412 sl 88fl:!1Y Kombro 396 sl Lelf'Anctersen 381 sl Martin Seerup 351 st. B)9m L Larsen 291 sl Derefter havde Wm. Vinter berg 184 st., Svend G. Mo-. gensen 166 st., Kjartan Gudmundsson 146 st., S. ren Nyegaard 146 st., Elo Madsen 140 st., Peter 01 sen 137 st. og Lau Laugesen 106 st. På stemmeudvalgets vegne Frode Mattsson HAVNEARB&JDERNES FAU.ESFORBUND afholder ontm.r generalfonamliag 1.-deg d. rr. okt kl. 10 i Oeterbrotrkden (Blegdamavej/ved Trianglell) DAGSORDEN: U Protokol og beretriing 21 IndkÖmne forslag: al BeVilling til Land og Folk bl Forslag om at arbejde for et Transportarbejder Forbund cl Forslag om at medlemmer der er fyldt 67 år, kun kan m8lllltres i sslige tilill!lde. Gyldig medlemskort giver adgang. p.f.v. Carl. L. Ha1111en

8 lnlapnillianill HilUnahanll!Pl!RBI! i BilPaalanil Den 12, 13 og 14 oktober, blev den tredie Internationale Havnearbejderkonference afholdt i Barcelona. For at slå det fast, når man på en af disse internationale konf erencer stemmer for et forslag, stemmer man for at ville gå hjem og arbejde for dets gennemf~relse. Hver enkelt havn har selvf~lgelig deres suver~nitet, til selv at afg~rer hvilken beslu ' ninger de kan bakke op om. Konf erencen havde 3 hovedtemaer til diskus s :icm...., 1) Opbygning af en internationc havnearbejder koordinering 2) Arbejdernes stilling overfor container trafikken og rollon. 3) Havnearbejderstrejken i Rottedam. Til p~nkt 1. var der enighed om at f ~lge den linie der blev lagt på den forudgående konference i marts 1979 i London, nemlig at opbygge en decentraliseret international havnearbejder koordinering, som skal varetages af havnearbejderne selv, samt '=it dele Europa op i 4 zoner: Nordisk Zone: Sverige, Norge, Finland Island og Danmark, Repr~senteret af Sverige. ~ F~lgende lande var repr~senteret på konferencen: Italien, Tyskland, Danmark, Holland, Sverige, England, Irland, Spanien, Belgien og Frankrig. Engelsk Zo ne: England, Skotland og Irland. Repr~senteret af England. Desuden del tog S~m~ndenes forbund fr2. Danmark, De spanske S~m~nd, KAIA samt 3 latinamerikanske delegationer henholdsvis Chile, Uruguay og Agentina, samt en delegation fra den lokale afdeling CNT i Barcelona -(den Nationale arbejdersammenslutn~ng). Fra Danmark var der repr~sentanter fra Esbjerg, KBH og Århus.

9 g. Center Zone: Tyskland, Belgien, og Holland. Repr~senteret af Tyskland. Syd Zone: Spanien, Frankrig og Italien. Repr~senteret af _Spanien. Ideen bag opdelingen i 4 zoner, er de realistiske muligheder for omdirigering, af boykottet eller strejkeramt gods. Vi blev også enige om nogle retningslinier hvo~efter samarbejdet i det daglige skulle fungerer. Under punkt 2. Omtalte hovedparten af lerne, konsekvensen af indf~relse af containertrafikken og roll- on. Om hvordan vores indflydelse og styrk(~ smuldre v~k mellem h~nderne på os, f ordi container-systemet skaber stor bejdsl~shed, og ~get profit til arejdsgiverne, samtidlig med at t~mning og fyldning af container flyttes uden for havneområderne. Vi havde herefter 14 forslag til afstemning om hvad vi kunne g~re for at ~ndre denne udvikling. Under punkt 3. Redegjorde den Holland ske delegation, om deres 4 uger lange strejke, hvor havnea~bejderer deltog. Om hvordan de ikke blot måtte k~pe mod myndighederne, men også mod f agforeningerne som ikke st~tted e strejken. Herefter redegjorde kvindekommiten fra strejken, om hvordan de havde deltaget i kampen. CONGllE.. tio EUllOPEO HE PIJEll'l,OS Det efter vores opfattelse, vigtigste forslag som blev vedtaget, var at man i de 55 europ~iske havne som deltog, skulle ihv~rks~tte en 1 times a~bejdsnedl~ggelse i samtlige containerterminaler, for at udtrykke vores modstand mod de forringelser, som er et resultat af indf~relsen af den nye teknil<. Under punkt 4. Redegjorde delegationer fra Chile. Uruguay og Argentina, om den helt umenneskelige undertrykkelse og forf ~lgelser der foregår i disse lande, og gav eksembler på tilf~lde af forsvundne og f~n gslede havnearbejderer fra alle 3 lande. De bad konferencen om at give en solidaritets tilkendegivelse til arbejdernes kamp i Chile, Uruguay og Argentina, og opfordrede alle de tilstedev~rend e lande, til at boykotte al våbentransport til de 3 lande. Dette blev enstemmigt vedtaget.

10 ID Under punkt 5. vedtog vi hvilken punkter, der skal behandles på den n~ste konference, som afholdes April 1980 i G~teborg: 1) Retn~ngslinier for den internationale samarbejde. 2) Financiering. 3) Offentlig~relse 4) Losning/Lastning af farlig gods., 5) Forholdet til de ~vrige arbejderer inden for transport området. (S~m~ndene). Konferencen sluttede med at delegation en fra Rottedam, sammen med del- tagernes taktfaste klappen, sang i deres kampsang imod de politi over- i greb de oplevede under deres strejke. j Til slut blev INTERNATIONALE sunget af repsentanter fra 55 europ~iske havne, på 9 forskellige sprog. Om 'kort tid går rapporten om Barcelona konferencen i trykken. Rapporten kan bestilles på redaktionens adresse. Helst samlet bestilling fra hver havn. I I ' J I I I I f 1 I~vrigt bevilligede genneral~ f orsamlingen IOOO kr til de spanske arrang~rer af konf erencen

11 Il Nu HAR VEJERNE PÅ HAVNEN, STÅET SOLIDARISK MED OS UNDER DE SIDSTE AKTIONER, DE VAR OGSÅ MED DA DER SKULLE BETALES BOD, DET MÅ SÅ V.{RE EN NATURLIG TING AT VI ST0TTER VEJERNE I DERES, UHOLDBARE SITUATION, HVOR DE STÅR OVERFOR DLG OG KFK, SOM IKKE VIL. BENYTTE VEJER SOM ER MEDLEMMER AF HAVNEARBEJDERNES FAGFORENING. FIRMAERNE PR0VER SIMPELTHEN PÅ AT REDUCERER MANDSKABSANTALLET, VED AT GÅ UDENOM AFDELINGENS MEDLEMMER, VI KAN IKKE ACCEPTERER AT DETTE ARBEJDE VI ALTID HAR HAFT GÅR OS AF HIENDE, I/ I r,, ~': ')D /!~ B C...' E :lg OG KFKs STADI G s ~ 0R R E BE STRkBELS ER PÅ AT BORTRAT T O"JAl~ISERER os. LlERFOR B0R VI NOK DISKUTERER OM HVORVIDT SUGERNE OVERHOVEDET KAN K0RER UDEN AT DET ER VORE KAMMERATER DER STÅR VED VkGTEN, RED, slal uejerne SIKKERHED VED GONDOLEN. Jeg ved ikke om der er andre, der deler samme angst for gondolen som jeg. Jeg kunne godt t~nke mig at foreslå at der blev gjort en virer fast i bunden i hver ene af gondolen, som man så kunne h~gte fast i et ~je i åget. For jeg vil påstå, at hvis gondolen h~nger halvt inde over en co~tainer, og båden 1igger og ruller lidt, så den tr~der, så kan den sgu' udl~ses manuelt. Endvidere var det vel en god ide at have 2 gondoler, så vi bliver skånet for de meningsl~se ulykker, eksempelvis som i COLUMBUS. G.L.L. -

12 1 FORMJEND HOLD NALDERNE.FRA GODSET Il Da jeg efterhånden gentagne gange har bem~rket form~ndenes, is~r Vagn Nielsen, ih~rdige indsats under udf~relsen af arbejdet, mener jeg at der snart må s~ttes en stopper for deres aktive deltagelse i arbejdet. Mandag den 29 okt. under tr~losning af "Eider" udf~rte ovenforn~vnte formand arbejde, som ellers ville have kr~vet adskellige extraf o lk. Snart farer han rundt og l~g ger str~ ud, dern~st et nap me d pressenning og desforuden ordnede han også de tr~l~nger hvor stålbåndet var sprunget. Hvis det e r n~dvendigt for arbejdet, at det absolut skal foregå i et så opskruet tempo, må der antages extraf olk. i et omfang så behovet k a n d~kke s. F orm ~n dene må til at holde nalderne f ra a rbejdet, med den smule arbejde der e r på havnen kan det ikke v ~r e meningen at vi også s kal f inde os i, at fo rm~ndene s t j ~ler arbejdet fra a dskellige havnearbejdere. Er der ikke andre muligheder for at stoppe deres arbejdsiver, må - vi til aktivt at tage skridt mod deres åbenlyse overenskomstbrud. Så derfor: N~ste gang en formand tar del i arbejdet, så må vi s~tte os på r~ven indtil han holder nalderne fra vores arbejde. O.M. - Hvor mange rigtige tror De, jeg har på min tipskupon denne uge, hr. direkter? TIP EN 13' TIL BLADET Her er en lidt anden måde, hvorpå man kan st~tte "HAVNEARBEJDEREN", idet vi opfordre bladets l~sere til at tippe en 13'. Det kan g~res på den måde at man tipper 1, 2 eller 3 r~kker eller lige så mange man vil og så sender den ind i bladets navn, som er: HAVNEARBEJDEREN c/o Lund 0stergade Århus C. Skulle der v~re nogle, der måske ville ~rgre sig over at ha' tippet en 13 til bladet, vi vil da opfordre folk til at smide genparten v~k, når de har afleveret kuponen. God forn~jelse. RED.

13 MANIPULATION -13 Det f ~lgende er ikke noget referat af hvad der blev sagt på generalfor samlingen, det vil nok f~re for langt ud i ' tovene. Jeg vil derfor indskr~nke mig til at n~vne et enkelt urent slag under ~~ltestedet. Under indkomne forslag var f ~rste forslag forh~jelse af kontingentet med en tier.bestyrelsens begrundel ;e v ar, at det var n~dvendigt på grund af forh~jelse af kontingentet til forbundet, h~jere varmeregning, priserne på lokumspapir var steget osv-osv...l -- En t ier om ugen er selvf~lgelig meget, men forslaget blev da vedtaget. Selvf~lgelig skal de ikke bruge lokumspapiret 2 gange, så derfor stemte de fleste for. Desv~rre var. det bare ikke det,det drejede sig om - det viste det nceste forslag. Det hed nemlig forh~jelse af l~nnen på kontoret. Jamen hva' så var der nogen der sagde, sa skal kontingentet forh~jes yderligere. - Naili- hej kom det s~ fra kasseren, det var der faktisk taget h~jde for, i den forh~jelse der lige var blevet vedtaget. Men det var der altså ikke blevet n~nt med et ord, og hvis den fremgangsmåde ikke er manipulation, så er det luskeri. Forslaget om.en femmer mere i time til formanden og kasseren blev vedtaget, men hvis det nu ikke var blevet. Hvad ville bestyrelsen så ha' brugt de 350 kr. om ugen til? ( Velf~rdskassen???) M. S. BETALINGSBALLANCEN Havnearbejderen er på nuv~rende idspunkt kraftigt hieiluilet af en tom pengekasse. 0konomien tr~nger til e n ordenlig saltvandsindspr~jtning, og st~ttefesten som lige er ~lev e t holdt var desv~rre ikke nok il at sikre bladets ~konomi det n~ste år. Festen gav et overskud på ca kr. og det var lige nok til at beta le for det forrige nummer og andre ubetalte regninger, så i ~jeblikket har vi ikke en klejne. De b idrag vi har medtaget f ra andre havne har hjulpet godt, lige så vel som de har v~ret med til at sikre bladets udgivelse, men vi må se i ~jnene at det ikke slår til. Der har v~ret megen diskussion i bladgruppen angående bladets f remtidige ~konomi; men vi er alle enig e om at " HAVNEARBEJDEREN" skal 0 udkomme uanset ~hvordan pengene sa end skal skaffe~. - Men derfor vil vi alligevel opfodre folk til at gi~ en sk~rv en gang i mellem, for det kan godt blive lidt dyrt for bladgruppen selv at dcekke udgifterne til trykning og porto, som hvergang udg~r ca kr. MEN HAVNEARBEJDEREN HOLDER UD TIL DET SIDSTE!!!! ST0TTE TIL BLADET Udover at rette en tak, til alle de folk der m~dte op til vores fest for at st~tte bladet. Vil vi også rette en tak til Vagn fra Carlsberg som st~ttede os med 2 kasser ~1, - samt en tak til Ndr. varmestue som st~ttede os med 200 kr. RED. --- ' \

14 . lallnalagians. slaua allar 'bua? Den moderne elektronik og teknik holder sit sejrrige indtog på havnen, uden vi arbejdere har vceret h~rt om vores syn om dette. Et foderstoff irma har opstillet en ny og smart palleteringsmaskine på havnen. Et andet foderstoffirme ~nsker/ har ~nsket at opf~re en 78 m. h~j foderstoffabrik på 0sthavnen. Firmaet hcevder det vil' skaf fe 40 nye arbejdspladser, samtidig med at det praler af at ville bruge alskens nymodens elektroteknik og anden ny teknik. Vi skal ikke vcere "Maskinstormer" eller Jeronimusser der scetter sig hen i en krog og ncegter at medvirke til at g~re havnen tidsvarende og funktions dygtig. Tvcertimod skal vi i samarbejde med vores tillidsreprcesentanter vcere medvirkende til havnens videre udvikling. Vi må unders~ge om den nye elektroteknik og anden teknik, ved f. eks. den 78 m. h~je foderstoffabrik ikke istedet for 40 nye arbejdspladser, snare vil overfl~digg~re arbejdspladser. Det må også unders~ges hvad den ny palleteringsmaskine har, betydet for beskceftigelsen, har den kostet arbejdspladser? Vi skal ikke passivt lade teknikens og dens ukritiske fortaler k~re havnens udvikling. Vi må og skal have det k~rt der hen, så vi også får gavn af tekniken, så at sige holde den under kontrol. Sker det ikke oplever vi måske at vores f agforening-. skontor en dag passes af en datamat, der kun skal fodres med cirkulcere og forordninger for at fungere. 0sthavnen er et glimrende eksempel på en måske mindre god styring af havnen. Vi ved alle at containertraf ikken og andre nye f ragtformer lider under dårlige pladsforhold på havnen. 0sthavnen vil kunne afhjcelpe dette, men ikke desto mindre var/er der planer om at brtige en del af denne plads til en 78 m. h~j foderstoffabrik, desudagtet dens placering. klods op ad benzinhavnen er så uforsvarligt som noget kan vcere. Skulle den eksplodere hvilket efter kompetente myndigheders öplysninger ikke kan udelukkes, vil den kunne forårsage f ~lge eksplosioner på benzinhavnen. Hvilket meget vel kan betyde at det meste af Århus by, bliver jcevnet med jorden. TIL' M.MIUILOf.R PÅ HAVtflM Udnytter vi 0sthavnen rigtigt, med ~ vcegten lagt på containertraf ikken og de andre nye fragtformer, vil det betyde at vejen mellem producenten og aftageren bliver kortere, nemmere og hurtigere. Virksomheder bl.a. dep lettere industri og de landbrugsfo cedlende virksomheder, vil kunne for ~ge kapaciteten og dermed konkurrenceevnen, hvilket igen vil betyde ~get beskcef tigelse i virksomhederne og på havnen. Ved dette har vi ikke blot vundet noget lokalt, men også på landsplan. Århus havn er med dens naturlige indsejling og vanddybde et uvurdeligt aktiv for landet, og som arbejder på havnen må vi vcere med til at styre dette aktiv. Det g~res bedst gennem en stcerk og engageret f agbevcegelse, der har medlemmernes opbakning, en opbakning der er fri for Jeronimusseri og vcere sig selv nok mentalitet. Pi'kas.

15 . ',,. ~ :....,.. 'I ' -. ~. : sven$kerlandskampel1 1i t' ' -... L Vi har k~pet m~d ves~jyderne f ra Esbjerg og ruist~ft '.. :f~~ : Rus land, som vi for ~v~i~t - ttej~ae 1-1, og så fik de endda. iöv ti.1. at låne karnrnerat Niel$> -. S0n\ känpeå.e bravt ude på -stfl-je~ -, sl ~aft var ved at vcere i tvi\11 "oil\i' httern han holdt med. -Da vi fortsat ~$rne v~l holde os il de internatiohale :klassekarnpe, sendte vi bud. oter : På : ~~ri. anden side af 0resurtd 1 hvot vi fik kontakt med G-tebot'q. 04..;då der ikke ar nogen der havde. -råd til at age til sv:e~ic;.. ' "': - ~~~.~~ ' de jo komme her til--, ~tmtt - ~,~.::.. ' ~. ~ 't l.r.~ p~,. Kampen blev fl~jtet op, og der gik ikke mange minutter f~r, D~ssing måtte pille bolden ud af rusen. Men da Carsten fandt ud af, at ham han plejer at skeendes med ikke var på holdet, ja så tog fanden ved harn. Han bragte os foran 3-1 med et cegte hattrick. Ind 1 anden halvleg bed svenskerne fra sig igen og reducereqe til 3-2, men da der manglede -lo.min. af kampen slog Gert sejren fast, 4-2 til H.I.K. ~ Vi endte S611l sarlvanlig neae yed S~ren W. hvor vi fik alt godt mellem kindbenene. ' BORDTENNEIS I kan fortsat spille bordtennis på pier Il ved frokoststuen. 09'.n~g~e kan hentes ved den h-je.v~lil'~~ Stue. Turneringen starter d. 13. å?, 79 Tilmelding lo kr. inden d. ~ dec. til Gert L. Laursen. 1.

16 Si lua lians bi Ilade HAVNEARBEJDEREN er et arbejdspladsblad. Det laves af havnearbejdere på Århus Havn og uddeles gratis til alle på havnen. Bladm~derne er åbne for alle havnearbejde~e. Tid og sted står i hvert nummer. Alle indl~g optages uden cencur. Anonyme indl~g tryki~ kes kun, hvis navnet er redaktionen bekendt. Ind- {,,~ l~g til nr. 33 skal sendes til HAVNEARBEJDEREN, ~~ ~ 0stergade 46 senest 15. januar 1980., l ~N~ste bladm~de holdes tirsdag d. 4 december kl. 2o. 0stergade 46.