Seniorsergent L.O. Nielsen

Transkript

1

2 Seniorsergent L.O. Nielsen 2

3 Nyt fra Redaktøren At lave årets sidste blad er normalt lidt højtideligt, måske på grund af den sig nærmende Jul. Men i år er det nok noget mere specielt, fordi det også er sidste gang, vi får bladet trykt på Forsvarets Trykkeri i Korsør. Her har Anette Preuss og hendes effektive medarbejdere leveret små mirakler den ene gang efter den anden i 13 år, hvor bladet for første gang i 2001, blev tryk på Søværnets centrale reproduktionsvirksomhed i Korsør senere til det store publikum i hele forsvaret inkl. Hjemmeværnet. Vi skylder dem alle tak for indsatsen og god vind i det næste liv. At det er gået så galt for forsvaret, at vi må undvære et dedikeret trykkeri er aldeles uforståeligt for alle. Besparelserne er minimale i forhold til volumen; at opretholde samme output vil blive langt dyrere i fremtiden men på andre konti fortåes. Som museumsskib har vi måske fået en lidt større opgave end vi bryder os om. Det har lige netop været nævnt i dagspressen at der er initiativer i gang for at hverve tekniske officerer fra søværnet til ansættelse i det civile, hvor de højtuddannede skibsteknikere af alle niveauer er meget efterspurgte i den moderne skibsfart bl.a. Det er nærmest tragisk at hele den store spareplan for forsvaret kan gå hen at vise sig aldeles umulig at føre ud i livet, hvis ingen teknikere kan skaffes til gennemførelse af f.eks. fregatternes indlemmelse i NATOs søgående missilforsvar som tidligere bestemt af Folketinget. Museumsfregattens rolle at vise de unge besøgende teknikken og maskineriets mysterier på en spændende og tillokkende måde som den vi har gang i bingo! God Jul og Godt nytår også fra Redaktøren. Sven Voxtorp 3 Indhold Side 2 kolofon og bestyrelse Side 3 Nyt fra Red + indhold Side 4 formanden har ordet Side 4 Nyt fra Fonden Side 6-13 Stig de Gere store artikel om fregattens navne brødre Side Refererat af Årets Generalforsamling Side 21 Verdens første Laserka non Side 22 Fregatter med i NATOs missilskjold Side 23 Symbolik i Korsør! Side 24 Kranerne i Helsingør Side 25 Radiodivisionen melder Side 26 Nye medlemmer bydes velkommen Side 27 Besøgsvejledning m.m. Side 28 Bagsiden Og så ønsker redaktionen alle vore kære læsere og medlemmer en rigtig Glædelig Jul og et lykke og helsebringende Nytår 2015

4 Formanden har ordet Af Seniorsergent Lars Ove Nielsen Formand for Fregatten Peder Skrams venner Vi har nu overstået endnu en forrygende sæson med mange gæster i de to åbningsperioder. Besøgsantallet i første periode var knap så stort som sidste år, men i efterårsferien, der startede med Kulturnatten den 10. oktober, voksede besøgsantallet støt. Vi kan med tilfredshed se tilbage på en god sæson. Den 20. september afholdt foreningen den årlige generalforsamling på Holmen i Københavns Marineforenings smukke lokaler. Vi tog hermed afsked med foreningens formand gennem mange år, Kommandørkaptajn Leif Rostgaard Sørensen; og jeg kunne som næstformand - på bestyrelsens vegne - takke Rostgaard for de mange års gode og meget engagerede styring af vores ret enestående forening. Der blev herefter afholdt valg til bestyrelsen: Jeg blev valgt til formand og bestyrelsen konstituerer sig ved vores første bestyrelsesmøde 12. november, hvor vi aftaler rollefordelingen. Jeg deltog den 22. september som observatør ved Fonden Peder Skrams første bestyrelsesmøde, hvor jeg orienterede om Venneforeningens engagement i fregattens mange aktiviteter. Vedrørende bladet fik jeg ved udgangen af oktober den kedelige besked, at Forsvarets Trykkeri i Korsør nedlægges pr 19. december Så nu må vi se om vi kan få trykt vores blad andetsteds til nogenlunde samme pris. Til de af vores medlemmer som ikke kender mig vil jeg gerne fortælle lidt om mig selv: Jeg mødte i Søværnet 14. juli Efter grunduddannelsen blev jeg sergent i 1975 og gjorde herefter tjeneste på Søværnets Ekserserskole. I blev jeg så omskolet til teletekniker og sejlede med PEDER SKRAM og HER- LUF TROLLE i 1978 og en undervandsbåd i 1979 og så på korvetterne fra 1980 til 85. Fra 1985 til min afgang fra søværnet i 2011 var jeg værkstedsleder ved Sundets Marinedistrikt, Marinedistriktselement Korsør og sidst Det Operative Logistiske Støtteelement Korsør. Siden Venneforeningens oprettelse har jeg deltaget i bestyrelsens arbejdsopgaver. Blandt andet har jeg været behjælpelig med fremskaffelse af de udtagne apparater, så fregatten nu er udrustet, som den var før kommandostrygningen. Lars Ove Nielsen Formand 4

5 Nyt fra Fonden: Glædelig Jul Godt Nytår og på gensyn i 2015! Jeg vil gerne her ved udgangen af 2014 takke de mange medlemmer og venner af Fregatten Peder Skram for den indsats, de har ydet i årets løb som vagter og guider i åbningsperioderne og som ihærdige ildsjæle i Teknisk Team. Uden jeres bidrag ville det ikke være muligt at drive og vedligeholde Fregatten Peder Skram. Selv om vi stadig har positive dagtemperaturer (ultimo november), betyder vinterhalvår og årsskifte også, at det er tid at neddrosle visse af aktiviteterne på Peder Skram, og at gøre status for det år der (næsten) er gået. Vi har i årets løb samlet haft ca betalende besøgende om bord i fregatten, hvilket er lidt færre end i de foregående år. Tallene fordeler sig med ca besøgende i åbningsperioderne og ca ved de 130 særarrangementer, der er blevet afviklet om bord. Hertil kommer diverse arrangementer med en lang række offentlige institutioner og myndigheder, som vi ikke har taget betaling for. Samlet set er entreindtægten dog ikke gået ned. Der er i samarbejde med Nationalmuseet indført en helt ny billetstruktur med rabat til pensionister og studerende samt gratis adgang for børn under 5 år samtidig med, at den normale billetpris til museumsskibene PEDER SKRAM, SEHESTED og SÆLEN er justeret en anelse op. Entreindtægten er derfor samlet set blevet en smule højere end i Det store formidlingsprojekt er blevet færdiggjort op til Kulturnatten 2014, og fremstår nu, med sine tre udstillingsrum om henholdsvis Peder Skram, Den Kolde Krig og Livet om bord, som meget flotte og professionelt formidlende over for vore besøgende og gæster. Der er igen i år blevet etableret en række nye samarbejder med forskellige interessenter bl.a. med Københavns Skoletjeneste. Der er i den forbindelse blevet udviklet et rollespil, som afvikles om bord på fregatten. Spillet stiller - med afsæt i Den Kolde Krig - eleverne over for en række dilemmaer, som de så skal diskutere og tage stilling til. De første 6 hold har været igennem med et godt resultat, og til næste år er det derfor hensigten at tilbyde aktiviteten bredt til alle Københavns skoler. Fregatten er materielmæssigt i tilfredsstillende stand. Der er i årets løb blevet gennemført en lang række vedligeholdelsesarbejder, som alle har været en forudsætning herfor, men det vil føre alt for vidt at omtale dem alle her. Renoveringen af Rum K dieselrummet skal dog fremhæves som et godt eksempel på, hvad Teknisk Team formår. Selv om rummet ikke forventes helt færdigt før medio 2016, kan man allerede nu se hvor flot det bliver. Det bør absolut ses. Bedste hilsner til alle, Lars Kragelund 5

6 FREGATTEN DER BLEV KLÆDT I PANSER OG PLADER af Stig DeGeer, bestyrelsesmedlem i Fonden Peder Skram I 1859 blev fregatten PEDER SKARM sat på stabel. Den skulle være den fjerde og største af en serie på 4 skruefregatter til Flåden. Historien fortalt i 200 året for Anden slesvigske Krig og søslaget ved Helgoland. I midten af attenhundredtallet rådede Den danske Marine over 4 linjeskibe. Linjeskibet var den skibstype, der skulle danne tyngden i søslag. Dampmaskinens fremkomst og opfindelsen af skibsskruen, betød ændringer i søkrigstaktikken. Da det tog omkring 6 til 8 år at bygge et linjeskib, der var dyrere end en fregat, besluttede Marineministeriet 6 i 1857, efter at have studeret en kommissionsbetænkning, at man ville satse på skruefregatter, som man havde råd til at bygge flere af end skruelinjeskibe. I tiden efter Englandskrigene, og med flådens ran i 1808 var der bygget 8 sejllinjeskibe og 14 sejlfregatter. Imidlertid havde indførslen af skibsskruen betydet, at nye krigsskibe skulle udstyres med dampmaskine og skrue. Marineministeriet bestilte derfor 4 store fregatter til bygning på Orlogsværftet. De skulle være fuldkraftsskibe, d.v.s. skibe med fuld sejlføring, kombineret

7 med en dampmaskine, der drev en ophejselig skrue, således at farten ikke blev reduceret ved sejlads udelukkende med sejl. Den første der blev sat på stabel var NIELS IUEL, som blev søsat den 20. september Den blev efterfulgt af SJÆLLAND, JYLLAND og PEDER SKRAM. Den sidste blev sat på stabel i Men i 1862 blev bygningen sat i bero, da man var begyndt at overveje at indføre pansring af Flådens linjeskibe og fregatter. Indtil en beslutning kunne træffes, skulle der indhentes erfaringer fra udlandet, så færdiggørelsen blev sat i bero. Verdens første søgående panserskib, LA GLOIRE I Frankrig havde man under stor hemmeligholdelse konstrueret verdens første søgående panserskib, LA GLOIRE, der blev søsat i november 1859 og indgik i Den franske Flåde i 1860, efterfulgt af søsterskibene INVICIBLE og NORMANDIE, begge operative i Tonnagen var på tons og med en besætning på 570 mand. Farten var 13 knob ved anvendelse af sejl og dampmaskine. Konstruktør var den franske marinearkitekt Dupuy de Lôme. LA GLOIRE og INVICIBLE blev bygget i Toulon og NORMAN- DIE i Cherburg. De var udformede som normale linjeskibe bygget med træskrog, men beklædt med massive jernplader. For at spare vægt var de kun udstyret med eet batteridæk. Med fremkomsten af disse nye linjeskibe med jernbeskyttelse, var samtlige andre flådenationers linjeskibe forældede. 7

8 LA GLOIRE strøg kommando i 1879 og ophugget i INVICIBLE og NORMANDIE blev ophugget henholdsvis i 1871 og 1872, da disse var bygget af for dårligt træ, så skibene rådnede op efter henholdsvis 9 og 10 års tjeneste. Rygtet om LA GLOIRE og den nyskabende konstruktion kunne trods franskmændenes ihærdige bestræbelser ikke holdes hemmelige. I den britiske Royal Navy var man opmærksom på de franske planer og trods alliancen mellem Frankrig og Storbritannien under Krimkrigen mod Rusland i , var mistænksomheden mod den gamle fjende fra Napoleonskrigene igen vokset. Det britiske admiralitetets konstruktionsansvarlige, admiral sir Baldwin Wake-Walker, og marineminister Henry Corry besluttede at overtrumfe franskmændene, da disse snart forventedes at kunne matche briternes antal af dampdrevne skibe og overgå Royal Navy, hvad angår panserskibe. Man valgte at konstruere et panserskib, udelukkende bygget i jern, da træskibene havde nået deres maksimale størrelse. Admiralitetets chefkonstruktør Isaac Watts tegnede derefter HMS WAR- RIOR, der efterfølgende blev kaldt verdens første slagskib. Det blev bygget på Thames Iron Works and Shipbuilding Company og søsat den 29. december Deplacementet var på tons, næsten dobbelt så stort som LA GLOI- RE. Besætningen udgjorde 707 mand. Farten, med en kombination af sejl og damp, var 14,1 knob. Royal Navy havde, ligesom franskmændene, valgt kun at have eet batteridæk, i dette tilfælde af hensyn til anvendelsen af jern som byggemateriale, der ikke muliggjorde flere batteridæk. Royal Navy byggede efterfølgende et søsterskib, der fik navnet HMS BLACK PRINCE. Hverken HMS WARRIOR eller HMS BLACK PRINCE kom nogensinde i kamp. HMS BLACK PRINCE blev i 1874 overført til reserven. Fra 1896 som fastliggende skoleskib og blev solgt til ophugning i HMS WAR- RIOR blev overført til reserven i 1875 og fra 1883 var det depotskib, senere flydende olielager frem til 1979 hvor verdens første søgående panserskib blev reddet fra ophugning. Otte år senere kunne HMS WARRIOR atter ankre op i Portsmouth flådehavn efter en genopbygning, der kostede 8 mil. pund. Panserskibet er nu museumsskib med over årlig besøgende. HMS WARRIOR, der blev kaldt verdens første slagskib. 8 Det var ovennævnte udenlandske panserskibe, som bl.a. tjente som erfaringsgrundlag for Marineministeriet og beslutningen om overgangen til pansring af danske fregatter og linjeskibe. Sideløbende undersøgte man også mulighederne for at købe udenlandske panser-

9 skibe, der var under bygning i Frankrig og England. Det gjorde Preussen også. Et veritabelt våbenkapløb mellem Danmark og Preussen var begyndt, da de to nationer forventede, at en krig mellem dem snart ville bryde ud. Preussen havde på dette tidspunkt ingen flåde af betydning og slet ingen pansrede kampskibe, der kunne true det danske søherredømme i Østersøen. Tre af Den danske Flådes enheder har båret navnet PEDER SKRAM, opkaldt efter admiral Peder Skram, kaldet Danmarks Vovehals og mangeårig flådechef. Han blev født i 1503 og varetog indtil nogle år inden sin død i 1581, en række chefposter i den af Kong Hans i 1510, oprettede kongelige marine. Han ledede en række flådeafdelinger i søslag mod Hansestæderne, der ønskede at dominere handlen i Østersøen og omkring Danmark. Han var en tid Holmens admiral, d.v.s. chef for flådestationen i København og derefter chef for Flåden. Han overlod i 1564 posten som Flådens chef til admiral Herluf Trolle. Bygningen af PEDER SKRAM blev påbegyndt den 19. maj 1859 og navngivningen fandt sted den 24. november Den 29. april 1862 blev det besluttet at PEDER SKRAM skulle pans- Admiral Peder Skram, kaldet Danmarks Vovehals 9

10 res, men man måtte afvente indhentningerne af erfaringer fra udlandet inden man fortsatte arbejdet. Først den 17. juli blev arbejdet genoptaget. Dette blev dog forsinket, da Orlogsværftet var nødt til at prioritere færdiggørelsen af DANNEBROG, der var påbegyndt som sejllinjeskib, men nu blev færdigbygget som panserfregat. Dette af hensyn til den truende konflikt omkring Hertugdømmerne med Preussen og Østrig-Ungarn. Den danske marine ønskede at sikre søherredømmet i de danske farvande og dermed at kunne blokere de tyske havne. DANNEBROG blev færdigbygget to måneder efter krigens udbrud og var det eneste søgående danske panserskib, der kunne opererer uden for Skagen. Den indkøbte panserfregat DANMARK, - var endnu ikke færdigbygget i England og kom ført først til Danmark efter våbentilstanden den 20. juli Udover panserskonnerterne ABSA- LON og ESBERN SNARE, der havde en begrænset kampværdi og ingen panserbeskyttelse af kanonerne, var det Panserbatteriet ROLF KRAKE. andet pansrede kampskib Flåden rådede over panserbatteriet ROLF KRAKE. Det var beregnet til operationer i indre danske farvande. Den 28. marts indledte Preusserne et stormløb på Dybbølstillingen og ROLF KRAKE beskød fjenden ud for skanse 1 og 2, således at angrebet blev afslået og fjenden trak sig tilbage. Den 18. april genoptog Preussen angrebet på Dybbølstillingen og ROLF KRAKE støttede igen hærens operationer, men trods beskydningen af fjendens styrker på højre fløj, der stoppede fremrykning her og kastede dem tilbage, kunne panserskibets kanoner ikke række til at stoppe det samlede angreb og Dybbøl måtte forlades, trods afgivelsen af 95 skud med skibets 4 styk 60 pundige glatløbede kanoner. Derefter deltog ROLF KRAKE i forsvaret af Als den 29. juni uden dog at kunne forhindre fjendens overgang. Den preussiske flåde var, som tidligere nævnt, ingen trussel. Det var til gen- 10

11 Han forlod stillingen i 1864, hvor Østrig-Ungarn erklærede Danmark krig, sammen med Preussen. Østrig-Ungarn rådede over panserskibe. Godt nok skulle østrig-ungarerne sejle hele vejen fra Adriaterhavet og til Danmark, men truslen var der og det skulle vise sig, at den var reel og endte med en dansk taktisk sejr i søslaget ved Helgoland den 9. maj 1864, dog uden deltagelse af pansrede skibe. gæld den Østrig-Ungarske derimod blevet. Årsagen hertil var bl.a. den danske søofficer, kontreadmiral Hans Birch Dahlerup, som af den danske marineminister i 1849, blev opfordret til at påtage sig opgaven med at reorganisere den Østrig - Ungarske marine, der var i en sørgelig forfatning efter oprøret i Venedig i 1848, hvor man havde mistet sin hovedflådebase, en stor del af officerskorpset og halvdelen af skibene. Det var den opgave admiral Dahlerup skulle løse. Han blev af kejseren udnævnt til chef for den Østrig- Ungarske marine og fik hurtigt genopbygget flåden. Han forlod stillingen i 1851 og vendte tilbage til Danmark, hvor han ikke trods tidligere løfter fra marineministeren, kunne genindtræde i den danske marine. Han blev kaldt tilbage til Østrig- Ungarn i 1861, hvor han assisterede ærkehertug Maximillian, der nu var chef for marinen. Den danske søofficer, kontreadmiral Hans Birch Dahlerup, som påtog sig at reorganisere den Østrig - Ungarske marine 11

12 Efter at have stået overdækket på byggebeddingen i mere end 5 år, blev PE- DER SKRAM endelig søsat den 18. oktober 1864, efter afslutningen af den anden slesvigske krig. Fabrikmester Otto Suenson havde udfærdiget tegningerne. Panserpladerne blev leveret af John Brown og Co, samt Charles Cammel i Sheffield og sejlet til København, hvor Burmeister og Baumgarten i 1865 stod for bøjningen af de 134 smedejernsplader, der havde en samlet vægt på 467 tons. Panserets tykkelse var på 114 m.m., der gik fra stævn til hæk og fra batteridækkets overkant til 1,25 m. under vandlinjen. Deplacementet var på tons. Dampmaskinen, der var en tocylindret ekspansionsdampmaskine, ydede hestekræfter og kunne fremdrive fregatten med 11 knob og var leveret af Burmeister og Baumgarten. Den hidtil kraftigste dampmaskine i et dansk krigsskib. Skruen var 4 bladet. Længden var 69 meter. Bredden 15,1 meter og dybgangen 6.6 meter. ner forefter, passere Drogden med forsigtighed. Panserfregatten blev afleveret fra Orlogsværftet i sommeren Den var på sit første togt fra den 15. august frem til 20. oktober samme år. Chefen var orlogskaptajn F.L.F. Sommer. I den periode eskorterede PEDER SKRAM den 22. september kongeskibet SLESVIG med prinsesse Dagmar ombord, der skulle giftes med den russiske tronfølger storfyrst Alexander, til Sankt Pedersborg. Som et kuriosum kan det fortælles, at omkring 100 år senere eskorterede fregatten PETER SKRAM atter en kongelig person til Sankt Pedersborg, da dronning Margrethe II ombord i kongeskibet DANNEBROG i 1975 besøgte PEDER SKRAM var oprindelig bevæbnet med 6 styk 8 tommer glatløbede forladekanoner og 6 styk 6 tommer glatløbede forladekanoner, samt 2 styk 18 pundige carronader. Senere blev antallet af 6 tommer kanoner udvidet med yderligere 2 styk. PEDER SKRAM var fuldrigget og havde en besætning på 450 mand. PEDER SKRAM var med sin store dybgang mindre egnet til at operere i de indre danske farvande og kunne kun ved at flytte nogle af de agterste kano- PEDER SKRAM eskorterede kongeskibet SLESVIG til Sankt Pedersborg. 12

13 byen, som den første regerende monark siden I forbindelse med Dronningens indvielse af PETER SKRAM som museumsskib i 2008, havde jeg lejlighed til at drøfte togtet til Sankt Petersborg i 1866 med hende, og kunne konstatere, at Dronningen er meget historisk vidende og gerne tager en god, lang og indgående diskussion omkring emner der interesserer hende. Panserfregatten PEDER SKRAM fik ikke nogen lang tjeneste i Flåden. I 1867 var panserfregatten på togt som eksercerskib, hvor man bl.a. andet uddannede værnepligtige orlogsgaster. Skibschefen var igen orlogskaptajn F.L.F. Sommer og man deltog i den engelske flåderevue ved Spithead den 17. juli. Fra 1. juni til 15. september 1870 var PEDER SKRAM på eskadretogt sammen med panserfregatten DANMARK og panserbatteriet LIND- ORMEN. Skibschefen var kommandør J.S.C. Albeck. Der blev efterfølgende udført et hovedeftersyn i perioden 1876 til Syv år senere, den 7. december 1885 udgik PEDER SKRAM af flådens tal. Maskine og kedler blev udtaget. Panseret blev afmonteret og blev anvendt til forstærkning af Københavns sø- og landbefæstning. Derefter henlå PEDER SKRAM som reservekaserneskib og blev anvendt til forsøgsskydninger. Lige inden ophugningen i 1897, sank panserfregatten pludselig i Flådens leje, men blev hurtigt hævet og kunne derefter sælges og ophugges. Salgssummen indgik i de midler, fra salg af andre udfasede skibe, som Søværnets kaserne på Nyholm blev bygget for. Denne var tegnet af arkitekt Valdemar Birkmand og stod færdig i 1910 og betød bedre indkvarteringsforhold for det værnepligtige mandskab. De oprindelige tre andre søsterskibe af NIELS IUEL klassen udgik af Flådens tal i samme periode. Samtidig med PEDER SKRAM udgik SJÆLLAND i NIELS IUEL allerede i 1879 og JYLLAND i 1908 og den er nu også museumsskib liggende i Ebeltoft havn. Det ene af panserfregattens store ankre er bevaret og anbragt foran indgangen til Søofficersskolen på Nyholm og er en af de få bevarede genstande fra PE- DER SKRAM, der var operativ i 18 år, men kun med få udrustninger. Det meste af tiden lå panserfregatten oplagt i Flådens leje på Holmen. Nuværende PEDER SKRAM oplagt samme sted. ** 13

14 Referat fra generalforsamlingen 20. september 2014 Foreningen PEDER SKRAM s Venner afholdt lørdag den 20. september 2014 sin ordinære general-forsamling i Marineforeningens lokaler på Nyholm med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskabet 4. Fastsættelse af kontingent 5. Forslag 6. Valg af medlemmer til bestyrelsen 7. Valg af suppleanter til bestyrelsen 8. Valg af 2 revisorer 9. Eventuelt Formanden bød velkommen til de fremmødte 28 medlemmer, hvoraf de fleste deltog i den efterfølgende skafning. Valg af dirigent Formanden foreslog orlogskaptajn Sven Voxtorp, redaktør af Venneforeningens medlemsblad, valgt. Han blev valgt med akklamation. Adam Pomykala blev valgt som referent. Dirigenten konstaterede herefter generalforsamlingen lovligt indvarslet. Bestyrelsens beretning Formandens beretning: Endnu en gang hjertelig velkommen! Jeg kunne med nogle få rettelser have genbrugt min beretning fra sidste år. Men det gør jeg ikke. I stedet vil jeg indledningsvis fremhæve den enorme indsats, som de 18 af Venneforeningens medlemmer, der 14

15 danner Teknisk Team, har ydet siden forrige generalforsamling. Hvad den knap 200 mand store besætning i sin tid kæmpede for at overkomme, klarer Teknisk Team på forbilledlig vis, nemlig at vedligeholde den gode fregat sideløbende med etableringen af 3 udstillingsområder og montering af genvundne udrustningsgenstande. I løbet af Kulturnatten 2013 besøgte gæster fregatten mod i Næsten lige så mange besøgte fregatten i løbet af efterårsferien. Takket være et voksende antal særarrangementer sluttede 2013 med en lille stigning i det samlede besøgstal. I 2014 har fregatten været åbnet for besøgende hver dag i skolernes sommerferie fra lørdag den 28. juni til og med søndag den 10. august. Det samlede besøgstal har været skuffende, lidt mindre end i Til gengæld har der igen i år været en betydelig stigning i antallet af særarrangementer. Som tidligere år stilles der naturligvis store forventninger til Kulturnatten og efterårsferien. Kurt Terkelsen har som vagtkoordinator igen i den forløbne sæson på fortræffelig vis sørget for bemandingen af fregatten i sommerens åbningsperiode. Heldigvis melder nye vagter sig fortsat til tje-neste, således at tabet af vagter på grund alder eller svigtende helbred stort set bliver udlignet. Vag- terne optræder i hovedsagen ensartet klædt i poloskjorte og vindjakker med fregattens LOGO. I foråret afholdt formanden for Fonden PEDER SKRAM, kontreadmiral Niels Mejdal, det årlige Ku-stodetræf, hvor han - over en gang sild og biksemad - takkede for indsatsen i 2013 og orienterede om de påtænkte åbningsperioder i 2014, ligesom han gjorde status over de fortsatte bestræbelser på en bedre formidling af museumsfregatten PE- DER SKRAM. Et udslag heraf er, at fregatten er bemyndiget til hver dag i åbningsperioderne at føre orlogsflag og gøs. I sommerens løb har Knud Larsen samvittighedsfuldt hver dag hejst og nedhalet flagene til skuddene fra Sixtus. Forud for sæsonens første åbningsdag lørdag den 28. juni afholdtes et orienteringsmøde om bord i PEDER SKRAM for vagtpersonalert, hvor kontreadmiral Niels Mejdal udstak retningslinjerne 15

16 for vagtpersonalets opgaver i fregattens åbningsperioder. Jeg skal heller ikke i år tage forskud på aflæggelsen af regnskabet senere på dagsordenen, men her kun som sædvanligt notere, at vor forening har en sund økonomi. Vi overfører jo kun penge til Fonden i det omfang, vore egne omkostninger tillader det. Ud over en kontant overførsel til Fonden, når generalforsamlingen har godkendt regnskabet, har Venneforeningen selv finansieret bespisningen af vagt-personalet, ligesom vagtpersonalets indsats jo resulterer i entréindtægter, som direkte tilfalder Fonden. Bestyrelsen har modtaget et distributionstilskud for 2014 fra den pulje Kul- turstyrelsen råder over. Vi søger naturligvis tilskud igen for Der har i det forløbne år heldigvis været en tilgang af nye medlemmer, hvilket i nogen grad har opvejet frafald af medlemmer. Det samlede medlemstal ligger derfor fortsat omkring de 500. Som medlemmerne naturligvis ved, udgiver Venneforeningen et flot og læseværdigt medlemsblad. Det er også velkendt, at den hidtidige redaktør, Peter Lindstrøm, efter 14 år på posten valgte at fratræde ved årsskiftet. Heldigvis har bestyrelsen i Sven Voxtorp fundet en særdeles kompetent afløser. Voxtorp var gennem 18 år redaktør af Søværnsorientering ind til dette tjenerstedsblad blev sparet væk. 16

17 Hvad færre måske har bemærket, har Finn Hillmose også forladt os. Gennem mange år satte han bladet op med flotte illustrationer. Han havde også en stor del af æren for opsætningen af Venneforeningens Jubilæumshæfte i anledning af Flådens 500 års jubilæum i Som medlemsbladets læsere for længst har opdaget, har Voxtorp heldigvis også talent for opsætningen af bladet, og for at tegne nogle flotte vignetter. svaret for den løbende, daglige virksomhed, herunder særarrangementerne. Fonden ønsker fortsat ikke at investere i nye souvenirgenstande, idet omsætningen vurderes at være for ringe. Fra min beretning sidste år kan jeg gentage, at vi fortsat har et godt samarbejde med vagterne i SÆLEN og SEHE- STED. Fonden har indgået en samarbejdsaftale med Orlogsmuseet, hvilket indebærer, at Teknisk Team i fremtiden også skal Sven Voxtorp1980 Erik Nygaard, udfører fortsat et stort arbejde med at adressere og forsende medlemsbladet. Jeg har i det forløbne år deltaget i de fleste af Fondens bestyrelsesmøder og der - som observatør orienteret Fonden om Venneforeningens forhold. Som det er fremgået af medlemsbladet, har Fondens bestyrelse fået ny formand, kontreadmiral Lars Kragelund. Den hidtidige formand, Niels Mejdal, fortsætter som medlem af bestyrelsen, men nu som Forretningsfører med an- varetage tilsyn og vedligeholdelse af SÆLEN og SEHESTED.. Tidspunkterne for omvisningerne er desværre fortsat IKKE synkroniserede. De besøgende har fortsat problemer med at passe tiderne for rundvisning i SÆLEN hver hele og halve time og i SEHESTED minut 15 og 45. Selv om alle tre enheder formelt har åbent til kl.1700, er det efter kl.1500 umuligt at nå et besøg i alle tre enheder. For tredje år har Venneforeningen afholdt et såkaldt Fregatsejlertræf. De 17

18 52 deltagere tjekkede ind den 23. august Om eftermiddagen underholdt viceadmiral Jørgen Bork gæsterne med anekdoter fra tiden som skibschef. foreningen, benytter jeg lejligheden til at udtrykke min tak for den støtte Venneforeningens medlemmer gennem mine 14 år som formand har ydet Venneforeningen og museumsfregatten PEDER SKRAM. Tak for opmærksomheden. Beretningen blev godkendt med akklamation. Viceadmiral Jørgen F. Bork Han blev med applaus pebet fra borde. Om aftenen var der vildsvin fra grill efterfulgt af socialt samvær i messer og på banjerne til langt ud på natten afbrudt af natmad sidst på aftenen. De fleste overnattede om bord og mødtes igen over morgenmaden søndag formiddag. De tilstedeværende godkendte et forslag om til næste år at søge Fregatsejlertræffet afholdt i fortsættelse af generalforsamlingen. Som det er fremgået af min beretning, har bestyrelsen også i det forløbne år haft emner nok at behandle på de 4 møder, vi har holdt siden forrige generalforsamling. Vi har fortsat i muligt omfang støttet Fonden i bestræbelserne på at formidle PEDER SKRAM bedst muligt og på at fortsætte genudrustningen. Det vil vi naturligvis fortsat også gøre i fremtiden. Det var ordene. Eftersom denne beretning sandsynligvis bliver den sidste, jeg skal give som formand for Venne- Forelæggelse og godkendelse af årsregnskabet Kassereren, Kaj Aage Sørensen, gennemgik posterne i det omdelte regnskab. Regnskabet er revideret og befundet i orden. Regnskabet blev godkendt med akklamation.. Fastsættelse af kontingent De forhøjelser af kontingentet, som blev vedtaget på generalforsamlingen i 2011, ser ud til endnu at dække foreningens drift. Bestyrelsen foreslår derfor, at det gældende kontingent fastholdes med følgende satser for 2015: Enkeltmedlemmer kr.: 175.-, familiemedlemsskab kr.: og eksklusive medlemmer kr Kontingentet blev herefter vedtaget. 18

19 Forslag Der forelå ingen forslag til behandling på generalforsamlingen... Valg af medlemmer til bestyrelsen. Formanden noterede, at han af helbredsmæssige årsager så sig nødsaget til at fratræde posten som formand. Bestyrelsen danner et godt team, hvor alle har opgaver at varetage. Han anbefalede derfor generalforsamlingen at genvælge den øvrige bestyrelse. Bestyrelsen foreslår Fredi von Essen- Müller, som hidtil har været suppleant, valgt til bestyrelsen. Bestyrelsens forslag blev godkendt med akklamation. Bestyrelsen består herefter af.: Lars O. Nielsen, - Jens Møller. - Kaj Aage Sørensen. - Adam Pomykala. - Kurt Terkelsen. - Erik Nygaard Hansen. - Fredi von Essen-Müller. Valg af suppleanter til bestyrelsen I henhold til Venneforeningens vedtægter deltager de to suppleanter i bestyrelsens møder og udfører forskellige opgaver. Bestyrelsen anbefalede genvalg af Børge Raasthøj og nyvalg af Per Ravn som suppleanter. Per Ravn har hele sommeren i lange perioder varetaget vagten om bord i PEDER SKRAM.. Begge blev genvalgt og valgt med akklamation.. Valg af 2 revisorer. Formanden motiverede genvalg af Vagn Bacher og Børge Raasthøj som revisorer.. Begge blev valgt med akklamation.. Eventuelt. Formanden takkede bestyrelsen og medlemmerne for 14 spændende år som Venneforeningens formand. Han takkede for også valg og genvalg til bestyrelsen. Bestyrelsen vil fortsat bestræbe sig på at varetage Venneforeningens interesser og på at opfylde foreningens formål, nemlig at yde størst mulig støtte til Fonden. Der udspandt sig en kort debat m.h.t. hvad der kunne gøres for at synliggøre PEDER SKRAM noget bedre. På forespørgsel blev det oplyst, at Fonden har iværksat bygningen af en 1½ meter lang model af fregattens samlede ma- 19

20 skinarrangement, ligesom der arbejdes på at forbedre de besøgendes adgang til hovedmaskinrummet om bord. Næstformanden, Lars O. Nielsen, takkede den afgående formand og gav udtryk for, at han som ny formand vil bygge videre på de ideer, som bestyrelsen hidtil har ført. Formanden takkede dirigenten for afviklingen af endnu en vellykket generalforsamling. Han afsluttede herefter generalforsamlingen klokken Han bød farvel til de medlemmer, som ikke kunne deltage i frokosten. Herefter overgik man til skafningen. Referent: Adam Pomykala Dirigent: Sven Voxtorp Årsregnskab 2013 Fregatten Peder Skrams Venner Indtægter: Kontingenter ,00 kr. Kulturnatten ,00 kr. Bladpuljen 3.498,15 kr. Salg af bøger og kort 485,00 kr. Donationer 1.100,00 kr. Porto Fonden 601,75 kr. Overskud generalforsamling 870,00 kr. I alt ,90 kr. Udgifter: Trykning af blad m.v. og porto ,43 kr. Indbetalt til Fonden ,00 kr. Vagtbespisning 9.074,95 kr. Kontorhold ( patroner, papir -.) 2.250,62 kr. Frimærker 1.719,50 kr. Bestyrelsesmøder + generalfors ,00 kr. Bankgebyr 299,00 kr. Repræsentationer 1.066,00 kr. Kørselsgodtgørelse til vagter m.v ,10 kr. Beklædning til vagter 7.288,75 kr. I alt ,35 kr. Årets underskud: Balance: Aktiver: Bank pr. 31/ Passiver: Overført fra 2012 Underskud 2013 Bank pr. 31/ ,45 kr ,56 kr ,01 kr ,45 kr ,56 kr. 20